RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være"

Transkript

1 Professionsbachelorprojekt Christine Lunding Tolversen i pædagogik Studienummer Juni 2006 Vejleder: Meritstuderende Sept. 03 Steinunn Skaptadottir RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være The value of Therapeutic Horseback Riding in the treatment of eating disorders among young girls. An insight into the significant roles of the educationist and horse Foto: Denne opgave er udarbejdet af en studerende ved Hillerød pædagogseminarium som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ukommenteret fra seminariets side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Hillerød Pædagog Seminarium Frederiksværksgade Hillerød Kopiering af opgaven eller dele heraf er kun tilladt med forfatterens tilladelse

2 Resumé: I opgaven foretages der en undersøgelse af, om effekten af terapi til hest vil være effektiv i behandlingen af spiseforstyrrelser hos unge piger. I behandlingen af sygdommen findes der flere muligheder, men nærværet med hesten anses som et uudnyttet hjælpemiddel i eksisterende behandling, og det findes påfaldende, at den kognitive terapi, kropsbevidsthed og den kompetente pædagogs mulighed for at skabe gode relationer til de unge, ikke prioriteres højere end den traditionelle behandling indenfor psykiatrien. Hvad er det pædagogen kan bidrage med ved rideterapi og stemmer det overens med de unges egen opfattelse af hesten som en del af behandlingen af deres spiseforstyrrelse? Set som en del af et tværfagligt samarbejde vil pædagogens gode relation til den unge formentlig kunne skabe muligheder for forbedret mulighed for helbredelse gennem rideterapi. Konklusionen er, at rideterapien også er en mulighed i behandlingen af spiseforstyrrelser. Bachelorprojekt : Rideterapi af Christine Lunding Tolversen

3 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING PROBLEMBESKRIVELSE PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING METODEOVERVEJELSER I FORHOLD TIL TEORI OG EMPIRI VALG AF TEORETISK REFERENCERAMME PRÆSENTATION AF DEN TEORETISKE REFERENCERAMME VALG AF UNDERSØGELSESMETODE OG ETISKE OVERVEJELSER RIDETERAPI RIDNINGENS EFFEKTIVITET SAMSPILLET I RIDETERAPIEN ANVENDTE TERAPIFORMER ANALYSE OG FORTOLKNING AF INTERVIEW KONTAKT BODY IMAGE SELVÆRD HESTEN FOREBYGGELSE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KRITIK AF EGET ARBEJDE...23 PRIMÆR LITTERATURLISTE:...25 SEKUNDÆR LITTERATURLISTE:...25 HJEMMESIDER:...26 BILAG:...27 BILAG 1:...27 HORSEMANSHIP...27 BILAG 2:...27 TOVE HVID...27 BILAG 3:...28 SIGMUND FREUD...28 BILAG 4:...28 FLOW...28 BILAG 5:...28 TERAPI BILAG 6:...29 COPING...29

4 1. Indledning Inspirationen til dette emne har jeg via min egen erfaring med heste. Jeg har været i kontakt med heste hele mit liv. Ret tidlig fandt jeg ud af, at der var andre måder at have kontakt til heste på end blot ridning. Ved at kigge på hestene i flok på folden, lærte jeg deres kropssprog og signaler at kende. Jeg lærte gennem årene at efterligne dette hestesprog hvilket gjorde det lettere for mig, at vise hestene hvad jeg havde til hensigt. Men jeg lærte også en anden ting, som er langt sværere at forklare. Det var som om hesten udviste empati for mennesket. Hestene viste evnen til ikke-sprogligt, at opfange og forstå, hvad der sker inde i mennesket. De kan måske forstå enkelte ord og en del af vores tegn og signaler, men de kan også aflæse vores motiver og hensigter. Hestene kommer mennesket i møde med åbent sind hver gang. De bærer ikke nag. Hesten er én stor, opmærksom, lyttende sansemaskine. Din mindste bevægelse registreres. Det er ikke nødvendigt at snakke, men det er nødvendigt at være til stede og nærværende. Mange ryttere er støjende både i lyd og bevægelse og er ikke opmærksomme på hestens signaler. Hvis hestens initiativ på samarbejde ikke ses, bliver kommunikationen til sidst envejs. Hesten bliver døv for rytterens signaler og konflikter opstår. Heldigvis, for disse ryttere, er hesten et venligt og ikke særligt intelligent dyr. I de senere år, er flere og flere hesteelskere begyndt at lære om horsemanship 1, og forsøger at kommunikere med hesten og forstå den, på baggrund af dens naturlige adfærd. Denne filosofi giver mulighed for at nyde, den nærmest telepatiske forbindelse der kan opstå mellem hest og menneske. Det er en kendsgerning, at omgang med heste giver et fysisk og psykisk velvære, som både børn og voksne kan have stor glæde af. Resultaterne fra handicapridning er veldokumenterede og efterspørgslen stadig større end tilbudet 2. Jeg er af den overbevisning, at effekten af terapi til hest vil være effektiv i behandlingen af spiseforstyrrelser. En stor del af behandlingen vil udgøres af hestens kontakt til den syge, som netop ikke vil føle sig som en patient, ved at deltage i rideterapi. Kæledyrs evne til at skabe en positiv kontakt til mennesker med psykiske lidelser er kendt. Hunde og katte kan på plejehjem nå ind til selv stærkt demente borgere 3. Fysisk- og psykisk handicappede 1 Træningsfilosofi. Se bilag 1. 2 Dansk handicap idrætsforbund. 3 Udfra min egen erfaring som udd. sygehjælper Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 1 af 32

5 har i årevis haft gavn af kæledyrenes evne til at udvise empati. Der uddannes endda socialhunde 4. Min erfaring med, og indsigt i, hestens sprog og adfærd har givet mig mange eksempler på, hvordan man ved anvendelse af horsemanship, kan komme i tæt kontakt med hesten. Det er svært at være sur eller ked af det sammen med hesten. Dette fællesskab og nærvær - som jeg mener, kræver kropskontrol og empati af både hest og menneske - vil efter min mening kunne bruges i et behandlingsforløb af psykisk syge. Specielt unge med spiseforstyrrelser mener jeg vil have gavn af rideterapien. Hesten kræver rytterens fulde tilstedeværelse og den unge får samtidig en pause fra hverdagens kontrollerende adfærd. Antallet af unge med spiseforstyrrelser er i stærk stigning. Incidensen 5 af anoreksi 6 (AN) i Danmark er mindst 8,2/ /år. Heraf er størstedelen unge kvinder. Antallet for bulimi 7 (BN) og atypiske spiseforstyrrelser som f.eks. BED 8 kendes ikke, men det tyder på, at hvor antallet af anoreksitilfælde er konstant - er bulimi stigende 9. Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2001 at der blev iværksat en undersøgelse af hvilke behandlingsmuligheder der fandtes inden for dette område. Denne ledte til, at der i 2005 blev udgivet en rapport til forbedringer på området og regeringen afsatte 30 mio. kr. årligt. Prævalensen 10 af AN, BN og BED vurderes udfra befolkningsundersøgelser at være hhv. 0,3%, 2% og 3% 11. Spiseproblemer, slankekure og andre former for vægtregulering hos især unge piger har fået tiltagende opmærksomhed i de seneste år. Samtidig bliver der flere overvægtige unge. De menneskelige og økonomiske konsekvenser af denne sygdom og behandling er alvorlige for samfundet og ikke mindst for den enkelte unge der udvikler en spiseforstyrrelse. Bedringsprocessen for spiseforstyrrede er langvarig. Sundhedsstyrelsen oplyser i den nyeste rapport 12, at efter 4 år er kun 33 % blevet helbredt, indtil 10 år efter er 47 % og efter 10 år er 73 % blevet raske. Det vil sige, at der er en stor restgruppe hvor sygdommen er kronisk og der hos alle typer af spiseforstyrrelser er en høj tilbagefaldsprocent Antallet af tilfælde pr. tidsenhed 6 Anorexia nervosa. Overdreven kontrol over kostindtagelse, kan være dødelig 7 Bulimia nervosa. Overdreven spisning efterfulgt af opkastning 8 Binge Eating Disorder er en overspisningsforstyrrelse, hvor der ikke er efterfølgende udrensning 9 Iflg. sundhedsstyrelsens rapport: Spiseforstyrrelser anbefalinger for organisation og behandling Antallet af tilfælde på et givent tidspunkt, som regel angivet som en pct. af en befolkning 11 Forekomst af spiseforstyrrelser i Danmark. Udg. af Sundhedsstyrelsen Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 2 af 32

6 Spiseforstyrrelser bliver behandlet indenfor det psykiatriske system både medicinsk og med forskellige former for psykoterapi. Udsigten til helbredelse er langvarig. Der eksisterer et stort antal alternative behandlingstilbud for personer med en spiseforstyrrelse. Det er ikke muligt, at få finansieret disse over den sociale lovgivning 13. Der er ikke krav om tilskud, men der er mulighed for, at søge støtte til behandling hos f.eks. psykoterapeut. Som kommende pædagog vil jeg mene, at der findes andre og muligvis også bedre behandlingstilbud. Det er en kendsgerning, at personer der udvikler spiseforstyrrelse har lav selvværdsfølelse. Med tanke på tidens krav om kvalitet i det pædagogiske arbejde mener jeg det er vigtigt, at pædagogerne får viden om, hvorledes den unges selvværd styrkes og hvilke tegn man som pædagog skal være opmærksom på, hvis en spiseforstyrrelse skal opdages så tidligt som muligt. Min søgen gav mig kun kendskab til et par enkelte steder hvor unge med spiseforstyrrelser kunne modtage rideterapi. Jeg kontaktede Tove Hvid, som var den første i Danmark til, at anvende rideterapi til psykisk syge. Jeg har haft stor glæde ved, at skrive med Tove Hvid og læse hendes bøger. Hun gav mig yderligere inspiration til, at lave mit projekt om rideterapi og gjorde mig opmærksom på, at ridning som terapiform ikke er tilskudsberettiget. 1.1 Problembeskrivelse Jeg har i mit projekt valgt at fokusere på rideterapi til unge med spiseforstyrrelse. Jeg anser nærværet med hesten som et uudnyttet hjælpemiddel i eksisterende behandling. Set som en del af et tværfagligt samarbejde vil pædagogens gode relation til den unge kunne skabe muligheder for helbredelse gennem rideterapi. Jeg er tom indeni, ej blot i maven, men sjælen med! Jeg er tom indeni, ikke blot for tårer, men ordene med! Jeg er tom indeni, snart er jeg forsvundet, snart er jeg blot et minde! Et tomt minde! (Anonym) Citatet har jeg valgt, fordi det beskriver hvordan det er, at leve med en spiseforstyrrelse. Der er en øget dødelighed blandt unge med spiseforstyrrelse og det har afgørende betydning hvornår den unges sygdom opdages og hvilken hjælp der modtages. Ved ikke, at være opmærksom på 13 Lov om social service Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 3 af 32

7 tidlige tegn og ikke have forståelse for den magt spiseforstyrrelsen har over den unge, vil der være fare for, at man ikke opdager sygdommen i tide og ikke kan opnå den relation til den unge, der er nødvendig for styrkelse af den unges selvværd og egen lyst til at modtage behandling. En ung med spiseforstyrrelse har ofte et negativt selvbillede, derfor er genopbygning af selvværd meget centralt i behandlingen. Fælles for spiseforstyrrelsen er en overdreven tvangspræget forhold til mad, motion, vægt og krop. Derudover er spiseforstyrrelser lige så forskellige som personerne der lider af dem. Derfor skal de unge mødes som de unikke individer de er og modtage netop den omsorg der vedrører deres individuelle behov. Set i lyset af hvor meget der fokuseres på krop og sundhed i vores kultur, kan det ikke undre, at unge kan få et forvrænget kropsideal. Visuelt møder vi hver dag reklamer og film der giver budskaber om hvordan den perfekte krop skal se ud. I stedet for at fokusere på en sund krop og sjæl, fokuseres der på det negative, det man ikke har. Specielt blandt unge piger, er mobning ofte et udtryk for intolerance overfor udseende, vægt og former. 1.2 Problemafgrænsning Jeg har valgt at afgrænse dette projekt til, at omhandle rideterapiens betydning for selvværd og kropsbevidsthed. Jeg vil se på rideterapien som behandling i forhold til traditionel behandling. Jeg er bekendt med at spiseforstyrrelser også rammer drenge, men vil yderligere afgrænse projektet til kun, at omhandle unge piger mellem 14 og 18 år, da det er denne aldersgruppe der hyppigst udvikler en spiseforstyrrelse 14. Da unge med spiseforstyrrelse ofte er benægtende omkring deres sygdom og da deres pårørende derfor ikke har stor mulighed for, at få lov at hjælpe, har jeg i dette projekt valgt at omdrejningspunktet skal være relationen mellem den unge og hesten. Jeg mener, at hesten har en meget essentiel rolle i rideterapien og ikke alle heste vil kunne magte opgaven. Jeg er klar over at behandlingen af en så kompleks psykisk sygdom som spiseforstyrrelse, kræver et tværfagligt samarbejde. Af egen interesse har jeg valgt at se hvad jeg som pædagog vil kunne bidrage med. Dette betyder, at dette projekt ikke vil forsøge sig med en standardisering af, hvad god pædagogik er, men derimod et indblik i hvordan god pædagogik kan være. 14 Jan Jørgensen: Forekomster af spiseforstyrrelser. s.68 i Spiseforstyrrelser Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 4 af 32

8 1.3 Problemformulering Hvad er det som pædagogen kan bidrage med ved rideterapi, og stemmer dette overens med de unges egen opfattelse af hesten som en del af behandlingen af deres spiseforstyrrelse? 2. Metodeovervejelser i forhold til teori og empiri Da jeg ikke er bekendt med at der er skrevet dansk litteratur om emnet rideterapi som behandling til spiseforstyrrelser, må dette projekt anses som et pilotprojekt. Da der således ikke er litteratur om emnet har jeg måtte tage udgangspunkt i egen empiri. Jeg har hentet viden i de enkelte bøger der er udgivet omkring rideterapi for psykisk syge, specielt skizofreni. Dette udfra at spiseforstyrrelser ligestilles med en psykisk sygdom. Jeg har derfor spurgt Karen Bro fra Abegg & Bro center for spiseforstyrrelser, om denne definition er korrekt hvortil hun svarer; En spiseforstyrrelse er så nedbrydende, at der ofte ses sidediagnoser, komorbiditet 15 kaldes det. Spiseforstyrrelse regnes traditionelt som en psykisk lidelse, fordi den behandles i psykiatrien og fordi der er tvangsadfærd, som er irrationel. Der er også meget stor psykisk lidelse forbundet med spiseforstyrrelsen for den enkelte. (Karen Bro) Rideterapi som en del af behandlingen til psykisk syge har været anvendt i Norge siden Gaustad psykiatriske hospital har egen stald med heste der anvendes i behandlingen. 16 Schweiz er et af de lande der er længst fremme i anvendelsen af rideterapi. Bogen Pferde traüme af Armgard Schörle er blandt de bedste udgivelser omkring rideterapi. Denne bog er kun udgivet på tysk, hvilket af tidsmæssige årsager har afholdt mig fra at læse den. Men jeg har fra mit besøg hos Atorka rideterapi i Roskilde fået viden om teorien og den praktiske udførelse. I Danmark er der kun få steder hvor rideterapi anvendes, heriblandt Siersbæklund ved Ringkøbing. Der har dog været afholdt forsøgsprojekter f.eks. Holmens heste 17 og Og så til hest 18. Mine interview blev udført under en rideterapitime, på et behandlingssted 19 for psykiske lidelser. Tilstede var 3 personer med spiseforstyrrelser, heraf var den ene voksen. Personerne var utrygge ved, at der var gæster til at 15 Andre samtidige sygdomme 16 Boysen T. Ridning i psykiatrien også i Norge. Fysioterapeuten nr. 11. okt., Anne Hove m.fl.: Holmens heste rideprojekt på ungdomshjemmet Holmstrupgård 18 Bennedicte Madsen m.fl.: Og så til hest erfaringer fra Hylke Ridecenters undervisningsprojekt for skizofrene 19 Behandlingsstedet holdes anonymt. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 5 af 32

9 overvære ridningen, men ved mit andet besøg på stedet, fik jeg muligheden for, at interviewe de to, henholdsvis 16 og 17 årige, piger - begge med bulimi gennem flere år. 2.1 Valg af teoretisk referenceramme Da formålet med mit projekt er, at belyse rideterapiens betydning for unge med spiseforstyrrelser, vil jeg tage udgangspunkt i Tove Hvid Finn Skårderud Bob Price Henriette Irene Oestrich Tove Hvids store erfaring omkring arbejdet med krop og psyke Jeg vil tage afsæt i bogen: Ridning for mennesker på vej For at få et indblik i hvordan det, at leve med en spiseforstyrrelse påvirker kroppen fysisk og psykisk, vil jeg anvende Finn Skårderuds bog: Stærk svag. For at få større forståelse for den kompleksitet, der er forbundet med en persons opfattelse af sin krop, vil jeg redegøre for begrebet body image. Denne teori om den menneskelige kropsopfattelse beskriver Bob Price i sin bog: Body image. Da selvværd spiller en væsentlig rolle i udvikling, og for helbredelsen, af spiseforstyrrelser vil jeg med Irene Henriette Oestrichs bog: Selværd og nye færdigheder (2003) belyse forskellen på selvværd og selvtillid. 2.2 Præsentation af den teoretiske referenceramme Tove Hvid Før man kan arbejde med mennesker er det iflg. Tove Hvid, vigtigt at have kendskab til sin egen krop, samt at kunne læse andres. Det samme gælder for at arbejde med dyr. Hesten læser menneskets krop. Den undersøger dominansforholdet, farer, tillid og sanser vores rytme og bevægelse. (Hvid 2004:s.16) Mennesker sanser også hinanden. Når man møder et menneske første gang, danner man sig et indtryk. Nogle mennesker er bedre til dette end andre. Det er ikke analyse og tankevirksomhed, men en ubevidst handling. Kroppens forskellige dele og funktioner signalerer hvem vi er og hvordan vi har det, med åndedrættet som det overordnede. Når man er opmærksom på sit eget åndedræt, kan man vende opmærksomheden imod andres, Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 6 af 32

10 menneskers og dyrs. En rolig vejrtrækning kan få en hest til at slappe af. Tove Hvid beskriver god vejrtrækning som dyb og helt ned til den store mellemgulvsmuskel. En dyb vejrtrækning kan få den unges undertrykte følelser frem, f.eks. at man ikke er god nok eller ikke må fylde det man fylder. Den overfladiske vejrtrækning hjælper den unge med at forblive på et ufarligt, overfladisk følelsesmæssigt plan. Det er den professionelle der er ansvarlig for hvordan processen forløber, men iflg. Tove Hvid kan kommunikationen starte hvor som helst og løbe begge veje i viste trekant.(figur 1) Rideinstruktør Hest Figur 1 Rytter Det er i dette samspil at den professionelle kan anvende sin viden. Det handler ikke kun op at lære at ride, sidde korrekt og anvende de mindste signaler til at opnå hestens samarbejde i skridt, trav og galop. Den professionelle kan tilrettelægge sin undervisning efter den individuelle person. Undervisningsprocessen skulle gerne kunne øge den unges bevidsthed og opmærksomhed på kroppen og føre til en udvikling af personligheden. Det er i samspillet i denne trekant (fig.1), at instruktøren kan anvende sin viden ikke blot om heste og ridning i almindelighed, og lige netop den pågældende hest, men også om rytteren som person, som det viser sig i rytterens krop. (Hvid 2004) Tove Hvid mener ikke, at hestens race spiller en nævneværdig rolle. Men hestens opvækst, sind og tilridning, skal være i orden. Når den unge har det skidt, har hun tilbøjelighed til, at sætte sig ned og få det endnu værre. Hvis hun får en hest, der ikke vil samarbejde, fortsætter elendighedsspiralen. Den skal derimod, være vågen nok til, at reagere på de signaler, den får, så rytteren oplever, at der sker noget, og at hun gør noget, der virker. Ridningen kan være vejen op igen til et lysere liv. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 7 af 32

11 Finn Skårderud Ifølge Finn Skårderud udgør spiseforstyrrelser et kompliceret samspil mellem biologi og psykologi. Det giver sig udtryk i maden og kroppen men handler nærmere om tanker og følelser. Fundamentet i behandlingsarbejdet er at fremme motivationen. God hjælp forudsætter holdning og handling. Handling er konkrete råd og teknikker. Holdning er at bestræbe sig på at forstå. Hjælp handler om at skabe trygge rammer for forandring. Og det handler om at give dem, der har spiseforstyrrelser, mod: Mod på et bedre liv. Så enkelt, så kompliceret.(skårderud 2000:s.12) Finn Skårderud beskriver spiseforstyrrelser som varianter af tre grundformer: Nægteren Overspiseren Renseren Nægteren lukker munden. Benægter ofte selv mener hun spiser meget og er tyk. Er ængstelig over at have mad i maven, overskride et mindstemål af tilladt mad og indtage forbudte madvarer. Overspiseren mister ifølge Finn Skårderud kontrollen over indtagelsen. Overspisningen kan både planlægges som en hyggelig seance eller den kan være en impulsiv handling. Bege efterfølges af skam og selvforagt. Renseren er ofte en opkaster. Efter måltidet tømmer hun sig for alt hvad hun har spist ved at stikke en finger i halsen. Renselsen foregår skjult, med høj musik, bruser eller vandet løbende. Renseren kan ifølge Finn Skårderud også gøre brug af laksantia 20, faste eller overtræne. Spiseforstyrrelser inddeles i to typer: Anorexia nervosa, anoreksi, nervøs spisevægring. Kan både være ikke bulimisk og i bulimisk form (med gentagne overspisninger) Bulimia nervosa, bulimi. Overspisning med efterfølgende opkastning m.m. for ikke at opnå vægtstigning. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har indført ICD 10 som er det diagnosesystem der anvendes i Danmark. USA anvender et andet system, 20 Medicinske præparater der virker afførende. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 8 af 32

12 som også bruges i videnskabelige sammenhænge. Jeg vil ikke komme ind på diagnostik af spiseforstyrrelser men kort sammenfatte, at begge diagnosesystemer fremhæver den psykiske faktor som den væsentligste. Den tanke- og følelsesmæssige, stærkt overdrevne, fokusering på kroppen. Mange med spiseforstyrrelse kan gå fra, at være anorektiker til bulimiker og for nogle atypiske spiseforstyrrelser er diagnoserne end ikke beskrivende nok for deres tilstand. Hvordan skal man skelne mellem en anorektiker, som af og til overspiser og hyppigt kaster op, - og en bulimiker, der er undervægtig? (Finn Skårderud 2000:s.16) En tredje spiseforstyrrelse, kaldet BED (Binge Eating Disorder) er en overspisningsforstyrrelse. Denne er endnu ikke medtaget på ICD 10 listen. Til forskel fra personer med bulimi, bruger personer med BED ikke regelmæssig vægtregulering, udrensning. De har derimod anfald af overspisning, som de ikke kan kontrollere og som bruges til at dæmpe psykisk stress. Mængderne af mad der indtages er så store, at det overskrider mæthedsgrænsen. Bagefter følger følelsen af at være skyldig og ulækker. Personer med BED er som regel overvægtige, men de har ikke forstyrret kropsopfattelse. Bob Price Ifølge Bob Price er alle mennesker påvirket af den opfattelse, de har af deres eget kropsbillede og denne opfattelse påvirker deres adfærd, selvværd og måde at leve på. Det er dog meget individuelt, hvilken betydning opfattelsen af kropsbilledet har for den enkelte. Jeg vil derfor gøre brug af teorien Body Care Image Model, som er udarbejdet af Bob Price. Han beskriver den menneskelige kropsopfattelse body image ud fra flere forskellige perspektiver, heriblandt den normale kropsopfattelse og den forandrede kropsopfattelse. Kropsopfattelse er den måde hvorpå vi føler og opfatter vores krop, det er den måde hvorpå den reagerer på vore stimuli, og inkluderer en personlig standard hvorefter vi dømmer (Bob Price) Bob Prices teori består af tre dele: Body reality Body presentation Body ideal Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 9 af 32

13 Body reality: kropsrealiteten: spejlbilledet den nøgne sandhed. Det er beskrivelsen af kroppens fysiske udseende, som den er skabt udfra et genetisk udgangspunkt og dens fysiske tilstand, uanset om vi er syge eller raske. Det er ikke en konstant størrelse, da vi hele livet igennem skifter udseende, jo ældre vi bliver. Kropsrealiteten er altså kroppen set og målt så objektivt som muligt. Body presentation: kropsfremtoningen er den måde vi opfatter os selv på og påvirker den måde vi fremtoner på. Det handler, ifølge Bob Price, om de signaler vi sender ud via vores kropssprog, mimik og vores måde at bevæge, klæde og smykke os på. Body ideal: kropsidealet: ønsketænkningen. Det indre billede vi har skabt af os selv og den måde vi ønsker, at kroppen skal se ud og fungere på. Kropsidealet er en kompleks og foranderlig del af os selv som konstant forandres. Forældre, søskende og senere også fotomodeller, popstjerner og kammerater er vigtige rollemodeller. Body idealet er en slags personlig standard, som man måler sin body reality og body presentation ud fra. Altered body image is a state of personal distress, defind by the patient which indicates that the body no longer supports self esteem, and which is dysfunctional to individuals, limitting their social engagements with others. Altered body image exists when coping strategies (individual or social) to deal with change are overwhelmed by injury, disease or social stigma (Price 1990: 180) Flytning, forældres skilsmisse og sorg er alle en stressfaktor som kan udløse ændring af body image. Specielt tab man ikke selv har tillagt nogen stor betydning, ikke anerkendt tab, kan have betydning. Det ændrede body care image, kan være medvirkende til at nedbryde selvværdet og vil kunne udløse en spiseforstyrrelse hos den unge. Der skal iflg. Bob Price et højt selvværd til, at tackle den modstand man naturligt vil møde gennem livet. Irene Henriette Oestrich Omkring selvværd og selvtillid skriver Irene Henriette Oestrich 21 i sin bog Selvværd og nye færdigheder, at de er egenskaber som består af færdigheder og kan ses som to sider af samme sag. Selvtillid kan forstås som måden vi handler og kommunikerer på i forholdet til andre. 21 cand.psych. aut. Ph.D Specialist i psykoterapi med kognitiv terapi som hovedområde Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 10 af 32

14 Selvværd kan ses som en indre konstruktion. Det du siger om dig selv, tænker om dig selv og måden du præsenterer dig selv på udadtil. Der skal et sundt selvværd til at udvikle selvtillid. I. H. Oestrich beskriver selvtillid som evnen til, at vise andre sine intentioner, at bringe sit selvværd til handling. Når man har selvtillid tror man på og har tillid til sig selv. Man kan løse egne problemer men også trøste, rose og opmuntre sig selv. Selvtillid indeholder elementerne åbenhed, ærlighed, pålidelighed, accept og respekt. Det er alt sammen noget de fleste gerne vil gå efter, men det er mere end ord og begreber, det er principper, der styrer adfærd. (Selvværd og nye færdigheder s.44. l.1-4) Selvværdet handler om at være. At føle sig noget værd, fordi man er. At have en grundliggende eksistensberettigelse uden, at skulle yde eller tilpasse sig, eller gøre tilpas. Et menneske med højt selvværd sætter sig selv som nr. 1 på sin prioritetsliste. Dvs. det er egne behov, ønsker og følelser, der leder og motiverer handlinger og valg. Et menneske med højt selvværd kan bedre tackle fordomme og hvad andre tænker om dem og har overskud til, at være noget for andre uden at tilsidesætte sig selv. Det er vigtigt, at kunne bede om hjælp og modtage den, men også at sige fra, sætte grænser og stille krav til omgivelserne. Et højt selvværd er en grundliggende psykisk tilstand og proces, en automatiseret måde at tackle verden på, i og med at personens tanker og handlinger udspringer af følelsen af, at være et OK menneske. Mennesker med lavt selvværd har brug for anerkendelse, den søger de så i at kunne noget. Det giver selvtillid, at kunne noget godt. Personen kan være dygtig, flittig i skolen, tage uddannelser men det gælder ikke rigtigt for personen med lavt selvværd. For når komplimenter gives, kan de ikke modtages. I forholdet til andre mennesker betyder dét, at man har et lavt selvværd, at man er afhængig af andres meninger, forventninger, reaktioner og vurderinger for at vide, hvordan man bør være. Man måler sig, sammenligner, bruger ordene bør meget overfor sig selv og har en meget stor del af opmærksomheden rettet på andres behov og ønsker. Det er andres definition af at være OK som menneske, der styrer. 2.3 Valg af undersøgelsesmetode og etiske overvejelser. Med henblik på, at belyse hvilken effekt rideterapi kan have på spiseforstyrrelser, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelsesmetode. Interviewformen giver til forskel fra en kvantitativ Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 11 af 32

15 undersøgelsesmetode i højere grad mulighed for at afdække og nuancere centrale temaer i rideterapien. Det er ønsket, at interviewresultaterne kan bidrage til, at forbedre det fremtidige behandlingsforløb for patienter med spiseforstyrrelser. I forbindelse med mit interview vil jeg tage afsæt i Steinar Kvales 22 bog: Interview, da denne giver en meget grundig og videnskabelig gennemgang af de forskellige stadier i en interviewundersøgelse. Jeg har inden interviewet gjort mig nogle etiske overvejelser, da jeg som interviewer får adgang til følsomme data, som jeg har pligt til at behandle etisk korrekt. Steinar Kvale påpeger vigtigheden af, at man som interviewer har gjort sig nogle etiske overvejelser, inden man planlægger interviewet. De etiske aspekter er iflg. Kvale: Informeret samtykke Fortrolighed Konsekvenser Det informerede samtykke indebærer, at interviewpersonen informeres om selve undersøgelsens formål. Desuden indebærer det, at interviewpersonen deltager frivilligt og når som helst kan trække sig ud af undersøgelsen. Kvale påpeger, at informationen skal være en balancegang mellem overinformation og udelukkende af aspekter, der er af betydning for interviewpersonen.(kvale 2002: 118) Fortrolighed indebærer, at udelade personlige data, der kan identificere interviewpersonen. Desuden vil jeg inden interviewet informere om, at alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og at navne og andre personlige data i konsekvens heraf vil blive anonymiseret i transskriberingen. Jeg har derudover overvejet om undersøgelsen kan få skadelige konsekvenser for interviewpersonen. Det er vigtigt ikke blot at betragte interviewpersonen som et middel til at opnå viden til forskningsmæssigt brug, men hele tiden have for øje, at der skal være en balance mellem kundskabssøgen og etik, således at den interviewedes integritet respekteres. 22 Cand.psyk. Steinar Kvale (1938-) Professor pædagogisk psykologi. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 12 af 32

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere