RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være"

Transkript

1 Professionsbachelorprojekt Christine Lunding Tolversen i pædagogik Studienummer Juni 2006 Vejleder: Meritstuderende Sept. 03 Steinunn Skaptadottir RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være The value of Therapeutic Horseback Riding in the treatment of eating disorders among young girls. An insight into the significant roles of the educationist and horse Foto: Denne opgave er udarbejdet af en studerende ved Hillerød pædagogseminarium som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ukommenteret fra seminariets side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Hillerød Pædagog Seminarium Frederiksværksgade Hillerød Kopiering af opgaven eller dele heraf er kun tilladt med forfatterens tilladelse

2 Resumé: I opgaven foretages der en undersøgelse af, om effekten af terapi til hest vil være effektiv i behandlingen af spiseforstyrrelser hos unge piger. I behandlingen af sygdommen findes der flere muligheder, men nærværet med hesten anses som et uudnyttet hjælpemiddel i eksisterende behandling, og det findes påfaldende, at den kognitive terapi, kropsbevidsthed og den kompetente pædagogs mulighed for at skabe gode relationer til de unge, ikke prioriteres højere end den traditionelle behandling indenfor psykiatrien. Hvad er det pædagogen kan bidrage med ved rideterapi og stemmer det overens med de unges egen opfattelse af hesten som en del af behandlingen af deres spiseforstyrrelse? Set som en del af et tværfagligt samarbejde vil pædagogens gode relation til den unge formentlig kunne skabe muligheder for forbedret mulighed for helbredelse gennem rideterapi. Konklusionen er, at rideterapien også er en mulighed i behandlingen af spiseforstyrrelser. Bachelorprojekt : Rideterapi af Christine Lunding Tolversen

3 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING PROBLEMBESKRIVELSE PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING METODEOVERVEJELSER I FORHOLD TIL TEORI OG EMPIRI VALG AF TEORETISK REFERENCERAMME PRÆSENTATION AF DEN TEORETISKE REFERENCERAMME VALG AF UNDERSØGELSESMETODE OG ETISKE OVERVEJELSER RIDETERAPI RIDNINGENS EFFEKTIVITET SAMSPILLET I RIDETERAPIEN ANVENDTE TERAPIFORMER ANALYSE OG FORTOLKNING AF INTERVIEW KONTAKT BODY IMAGE SELVÆRD HESTEN FOREBYGGELSE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KRITIK AF EGET ARBEJDE...23 PRIMÆR LITTERATURLISTE:...25 SEKUNDÆR LITTERATURLISTE:...25 HJEMMESIDER:...26 BILAG:...27 BILAG 1:...27 HORSEMANSHIP...27 BILAG 2:...27 TOVE HVID...27 BILAG 3:...28 SIGMUND FREUD...28 BILAG 4:...28 FLOW...28 BILAG 5:...28 TERAPI BILAG 6:...29 COPING...29

4 1. Indledning Inspirationen til dette emne har jeg via min egen erfaring med heste. Jeg har været i kontakt med heste hele mit liv. Ret tidlig fandt jeg ud af, at der var andre måder at have kontakt til heste på end blot ridning. Ved at kigge på hestene i flok på folden, lærte jeg deres kropssprog og signaler at kende. Jeg lærte gennem årene at efterligne dette hestesprog hvilket gjorde det lettere for mig, at vise hestene hvad jeg havde til hensigt. Men jeg lærte også en anden ting, som er langt sværere at forklare. Det var som om hesten udviste empati for mennesket. Hestene viste evnen til ikke-sprogligt, at opfange og forstå, hvad der sker inde i mennesket. De kan måske forstå enkelte ord og en del af vores tegn og signaler, men de kan også aflæse vores motiver og hensigter. Hestene kommer mennesket i møde med åbent sind hver gang. De bærer ikke nag. Hesten er én stor, opmærksom, lyttende sansemaskine. Din mindste bevægelse registreres. Det er ikke nødvendigt at snakke, men det er nødvendigt at være til stede og nærværende. Mange ryttere er støjende både i lyd og bevægelse og er ikke opmærksomme på hestens signaler. Hvis hestens initiativ på samarbejde ikke ses, bliver kommunikationen til sidst envejs. Hesten bliver døv for rytterens signaler og konflikter opstår. Heldigvis, for disse ryttere, er hesten et venligt og ikke særligt intelligent dyr. I de senere år, er flere og flere hesteelskere begyndt at lære om horsemanship 1, og forsøger at kommunikere med hesten og forstå den, på baggrund af dens naturlige adfærd. Denne filosofi giver mulighed for at nyde, den nærmest telepatiske forbindelse der kan opstå mellem hest og menneske. Det er en kendsgerning, at omgang med heste giver et fysisk og psykisk velvære, som både børn og voksne kan have stor glæde af. Resultaterne fra handicapridning er veldokumenterede og efterspørgslen stadig større end tilbudet 2. Jeg er af den overbevisning, at effekten af terapi til hest vil være effektiv i behandlingen af spiseforstyrrelser. En stor del af behandlingen vil udgøres af hestens kontakt til den syge, som netop ikke vil føle sig som en patient, ved at deltage i rideterapi. Kæledyrs evne til at skabe en positiv kontakt til mennesker med psykiske lidelser er kendt. Hunde og katte kan på plejehjem nå ind til selv stærkt demente borgere 3. Fysisk- og psykisk handicappede 1 Træningsfilosofi. Se bilag 1. 2 Dansk handicap idrætsforbund. 3 Udfra min egen erfaring som udd. sygehjælper Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 1 af 32

5 har i årevis haft gavn af kæledyrenes evne til at udvise empati. Der uddannes endda socialhunde 4. Min erfaring med, og indsigt i, hestens sprog og adfærd har givet mig mange eksempler på, hvordan man ved anvendelse af horsemanship, kan komme i tæt kontakt med hesten. Det er svært at være sur eller ked af det sammen med hesten. Dette fællesskab og nærvær - som jeg mener, kræver kropskontrol og empati af både hest og menneske - vil efter min mening kunne bruges i et behandlingsforløb af psykisk syge. Specielt unge med spiseforstyrrelser mener jeg vil have gavn af rideterapien. Hesten kræver rytterens fulde tilstedeværelse og den unge får samtidig en pause fra hverdagens kontrollerende adfærd. Antallet af unge med spiseforstyrrelser er i stærk stigning. Incidensen 5 af anoreksi 6 (AN) i Danmark er mindst 8,2/ /år. Heraf er størstedelen unge kvinder. Antallet for bulimi 7 (BN) og atypiske spiseforstyrrelser som f.eks. BED 8 kendes ikke, men det tyder på, at hvor antallet af anoreksitilfælde er konstant - er bulimi stigende 9. Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2001 at der blev iværksat en undersøgelse af hvilke behandlingsmuligheder der fandtes inden for dette område. Denne ledte til, at der i 2005 blev udgivet en rapport til forbedringer på området og regeringen afsatte 30 mio. kr. årligt. Prævalensen 10 af AN, BN og BED vurderes udfra befolkningsundersøgelser at være hhv. 0,3%, 2% og 3% 11. Spiseproblemer, slankekure og andre former for vægtregulering hos især unge piger har fået tiltagende opmærksomhed i de seneste år. Samtidig bliver der flere overvægtige unge. De menneskelige og økonomiske konsekvenser af denne sygdom og behandling er alvorlige for samfundet og ikke mindst for den enkelte unge der udvikler en spiseforstyrrelse. Bedringsprocessen for spiseforstyrrede er langvarig. Sundhedsstyrelsen oplyser i den nyeste rapport 12, at efter 4 år er kun 33 % blevet helbredt, indtil 10 år efter er 47 % og efter 10 år er 73 % blevet raske. Det vil sige, at der er en stor restgruppe hvor sygdommen er kronisk og der hos alle typer af spiseforstyrrelser er en høj tilbagefaldsprocent Antallet af tilfælde pr. tidsenhed 6 Anorexia nervosa. Overdreven kontrol over kostindtagelse, kan være dødelig 7 Bulimia nervosa. Overdreven spisning efterfulgt af opkastning 8 Binge Eating Disorder er en overspisningsforstyrrelse, hvor der ikke er efterfølgende udrensning 9 Iflg. sundhedsstyrelsens rapport: Spiseforstyrrelser anbefalinger for organisation og behandling Antallet af tilfælde på et givent tidspunkt, som regel angivet som en pct. af en befolkning 11 Forekomst af spiseforstyrrelser i Danmark. Udg. af Sundhedsstyrelsen Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 2 af 32

6 Spiseforstyrrelser bliver behandlet indenfor det psykiatriske system både medicinsk og med forskellige former for psykoterapi. Udsigten til helbredelse er langvarig. Der eksisterer et stort antal alternative behandlingstilbud for personer med en spiseforstyrrelse. Det er ikke muligt, at få finansieret disse over den sociale lovgivning 13. Der er ikke krav om tilskud, men der er mulighed for, at søge støtte til behandling hos f.eks. psykoterapeut. Som kommende pædagog vil jeg mene, at der findes andre og muligvis også bedre behandlingstilbud. Det er en kendsgerning, at personer der udvikler spiseforstyrrelse har lav selvværdsfølelse. Med tanke på tidens krav om kvalitet i det pædagogiske arbejde mener jeg det er vigtigt, at pædagogerne får viden om, hvorledes den unges selvværd styrkes og hvilke tegn man som pædagog skal være opmærksom på, hvis en spiseforstyrrelse skal opdages så tidligt som muligt. Min søgen gav mig kun kendskab til et par enkelte steder hvor unge med spiseforstyrrelser kunne modtage rideterapi. Jeg kontaktede Tove Hvid, som var den første i Danmark til, at anvende rideterapi til psykisk syge. Jeg har haft stor glæde ved, at skrive med Tove Hvid og læse hendes bøger. Hun gav mig yderligere inspiration til, at lave mit projekt om rideterapi og gjorde mig opmærksom på, at ridning som terapiform ikke er tilskudsberettiget. 1.1 Problembeskrivelse Jeg har i mit projekt valgt at fokusere på rideterapi til unge med spiseforstyrrelse. Jeg anser nærværet med hesten som et uudnyttet hjælpemiddel i eksisterende behandling. Set som en del af et tværfagligt samarbejde vil pædagogens gode relation til den unge kunne skabe muligheder for helbredelse gennem rideterapi. Jeg er tom indeni, ej blot i maven, men sjælen med! Jeg er tom indeni, ikke blot for tårer, men ordene med! Jeg er tom indeni, snart er jeg forsvundet, snart er jeg blot et minde! Et tomt minde! (Anonym) Citatet har jeg valgt, fordi det beskriver hvordan det er, at leve med en spiseforstyrrelse. Der er en øget dødelighed blandt unge med spiseforstyrrelse og det har afgørende betydning hvornår den unges sygdom opdages og hvilken hjælp der modtages. Ved ikke, at være opmærksom på 13 Lov om social service Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 3 af 32

7 tidlige tegn og ikke have forståelse for den magt spiseforstyrrelsen har over den unge, vil der være fare for, at man ikke opdager sygdommen i tide og ikke kan opnå den relation til den unge, der er nødvendig for styrkelse af den unges selvværd og egen lyst til at modtage behandling. En ung med spiseforstyrrelse har ofte et negativt selvbillede, derfor er genopbygning af selvværd meget centralt i behandlingen. Fælles for spiseforstyrrelsen er en overdreven tvangspræget forhold til mad, motion, vægt og krop. Derudover er spiseforstyrrelser lige så forskellige som personerne der lider af dem. Derfor skal de unge mødes som de unikke individer de er og modtage netop den omsorg der vedrører deres individuelle behov. Set i lyset af hvor meget der fokuseres på krop og sundhed i vores kultur, kan det ikke undre, at unge kan få et forvrænget kropsideal. Visuelt møder vi hver dag reklamer og film der giver budskaber om hvordan den perfekte krop skal se ud. I stedet for at fokusere på en sund krop og sjæl, fokuseres der på det negative, det man ikke har. Specielt blandt unge piger, er mobning ofte et udtryk for intolerance overfor udseende, vægt og former. 1.2 Problemafgrænsning Jeg har valgt at afgrænse dette projekt til, at omhandle rideterapiens betydning for selvværd og kropsbevidsthed. Jeg vil se på rideterapien som behandling i forhold til traditionel behandling. Jeg er bekendt med at spiseforstyrrelser også rammer drenge, men vil yderligere afgrænse projektet til kun, at omhandle unge piger mellem 14 og 18 år, da det er denne aldersgruppe der hyppigst udvikler en spiseforstyrrelse 14. Da unge med spiseforstyrrelse ofte er benægtende omkring deres sygdom og da deres pårørende derfor ikke har stor mulighed for, at få lov at hjælpe, har jeg i dette projekt valgt at omdrejningspunktet skal være relationen mellem den unge og hesten. Jeg mener, at hesten har en meget essentiel rolle i rideterapien og ikke alle heste vil kunne magte opgaven. Jeg er klar over at behandlingen af en så kompleks psykisk sygdom som spiseforstyrrelse, kræver et tværfagligt samarbejde. Af egen interesse har jeg valgt at se hvad jeg som pædagog vil kunne bidrage med. Dette betyder, at dette projekt ikke vil forsøge sig med en standardisering af, hvad god pædagogik er, men derimod et indblik i hvordan god pædagogik kan være. 14 Jan Jørgensen: Forekomster af spiseforstyrrelser. s.68 i Spiseforstyrrelser Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 4 af 32

8 1.3 Problemformulering Hvad er det som pædagogen kan bidrage med ved rideterapi, og stemmer dette overens med de unges egen opfattelse af hesten som en del af behandlingen af deres spiseforstyrrelse? 2. Metodeovervejelser i forhold til teori og empiri Da jeg ikke er bekendt med at der er skrevet dansk litteratur om emnet rideterapi som behandling til spiseforstyrrelser, må dette projekt anses som et pilotprojekt. Da der således ikke er litteratur om emnet har jeg måtte tage udgangspunkt i egen empiri. Jeg har hentet viden i de enkelte bøger der er udgivet omkring rideterapi for psykisk syge, specielt skizofreni. Dette udfra at spiseforstyrrelser ligestilles med en psykisk sygdom. Jeg har derfor spurgt Karen Bro fra Abegg & Bro center for spiseforstyrrelser, om denne definition er korrekt hvortil hun svarer; En spiseforstyrrelse er så nedbrydende, at der ofte ses sidediagnoser, komorbiditet 15 kaldes det. Spiseforstyrrelse regnes traditionelt som en psykisk lidelse, fordi den behandles i psykiatrien og fordi der er tvangsadfærd, som er irrationel. Der er også meget stor psykisk lidelse forbundet med spiseforstyrrelsen for den enkelte. (Karen Bro) Rideterapi som en del af behandlingen til psykisk syge har været anvendt i Norge siden Gaustad psykiatriske hospital har egen stald med heste der anvendes i behandlingen. 16 Schweiz er et af de lande der er længst fremme i anvendelsen af rideterapi. Bogen Pferde traüme af Armgard Schörle er blandt de bedste udgivelser omkring rideterapi. Denne bog er kun udgivet på tysk, hvilket af tidsmæssige årsager har afholdt mig fra at læse den. Men jeg har fra mit besøg hos Atorka rideterapi i Roskilde fået viden om teorien og den praktiske udførelse. I Danmark er der kun få steder hvor rideterapi anvendes, heriblandt Siersbæklund ved Ringkøbing. Der har dog været afholdt forsøgsprojekter f.eks. Holmens heste 17 og Og så til hest 18. Mine interview blev udført under en rideterapitime, på et behandlingssted 19 for psykiske lidelser. Tilstede var 3 personer med spiseforstyrrelser, heraf var den ene voksen. Personerne var utrygge ved, at der var gæster til at 15 Andre samtidige sygdomme 16 Boysen T. Ridning i psykiatrien også i Norge. Fysioterapeuten nr. 11. okt., Anne Hove m.fl.: Holmens heste rideprojekt på ungdomshjemmet Holmstrupgård 18 Bennedicte Madsen m.fl.: Og så til hest erfaringer fra Hylke Ridecenters undervisningsprojekt for skizofrene 19 Behandlingsstedet holdes anonymt. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 5 af 32

9 overvære ridningen, men ved mit andet besøg på stedet, fik jeg muligheden for, at interviewe de to, henholdsvis 16 og 17 årige, piger - begge med bulimi gennem flere år. 2.1 Valg af teoretisk referenceramme Da formålet med mit projekt er, at belyse rideterapiens betydning for unge med spiseforstyrrelser, vil jeg tage udgangspunkt i Tove Hvid Finn Skårderud Bob Price Henriette Irene Oestrich Tove Hvids store erfaring omkring arbejdet med krop og psyke Jeg vil tage afsæt i bogen: Ridning for mennesker på vej For at få et indblik i hvordan det, at leve med en spiseforstyrrelse påvirker kroppen fysisk og psykisk, vil jeg anvende Finn Skårderuds bog: Stærk svag. For at få større forståelse for den kompleksitet, der er forbundet med en persons opfattelse af sin krop, vil jeg redegøre for begrebet body image. Denne teori om den menneskelige kropsopfattelse beskriver Bob Price i sin bog: Body image. Da selvværd spiller en væsentlig rolle i udvikling, og for helbredelsen, af spiseforstyrrelser vil jeg med Irene Henriette Oestrichs bog: Selværd og nye færdigheder (2003) belyse forskellen på selvværd og selvtillid. 2.2 Præsentation af den teoretiske referenceramme Tove Hvid Før man kan arbejde med mennesker er det iflg. Tove Hvid, vigtigt at have kendskab til sin egen krop, samt at kunne læse andres. Det samme gælder for at arbejde med dyr. Hesten læser menneskets krop. Den undersøger dominansforholdet, farer, tillid og sanser vores rytme og bevægelse. (Hvid 2004:s.16) Mennesker sanser også hinanden. Når man møder et menneske første gang, danner man sig et indtryk. Nogle mennesker er bedre til dette end andre. Det er ikke analyse og tankevirksomhed, men en ubevidst handling. Kroppens forskellige dele og funktioner signalerer hvem vi er og hvordan vi har det, med åndedrættet som det overordnede. Når man er opmærksom på sit eget åndedræt, kan man vende opmærksomheden imod andres, Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 6 af 32

10 menneskers og dyrs. En rolig vejrtrækning kan få en hest til at slappe af. Tove Hvid beskriver god vejrtrækning som dyb og helt ned til den store mellemgulvsmuskel. En dyb vejrtrækning kan få den unges undertrykte følelser frem, f.eks. at man ikke er god nok eller ikke må fylde det man fylder. Den overfladiske vejrtrækning hjælper den unge med at forblive på et ufarligt, overfladisk følelsesmæssigt plan. Det er den professionelle der er ansvarlig for hvordan processen forløber, men iflg. Tove Hvid kan kommunikationen starte hvor som helst og løbe begge veje i viste trekant.(figur 1) Rideinstruktør Hest Figur 1 Rytter Det er i dette samspil at den professionelle kan anvende sin viden. Det handler ikke kun op at lære at ride, sidde korrekt og anvende de mindste signaler til at opnå hestens samarbejde i skridt, trav og galop. Den professionelle kan tilrettelægge sin undervisning efter den individuelle person. Undervisningsprocessen skulle gerne kunne øge den unges bevidsthed og opmærksomhed på kroppen og føre til en udvikling af personligheden. Det er i samspillet i denne trekant (fig.1), at instruktøren kan anvende sin viden ikke blot om heste og ridning i almindelighed, og lige netop den pågældende hest, men også om rytteren som person, som det viser sig i rytterens krop. (Hvid 2004) Tove Hvid mener ikke, at hestens race spiller en nævneværdig rolle. Men hestens opvækst, sind og tilridning, skal være i orden. Når den unge har det skidt, har hun tilbøjelighed til, at sætte sig ned og få det endnu værre. Hvis hun får en hest, der ikke vil samarbejde, fortsætter elendighedsspiralen. Den skal derimod, være vågen nok til, at reagere på de signaler, den får, så rytteren oplever, at der sker noget, og at hun gør noget, der virker. Ridningen kan være vejen op igen til et lysere liv. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 7 af 32

11 Finn Skårderud Ifølge Finn Skårderud udgør spiseforstyrrelser et kompliceret samspil mellem biologi og psykologi. Det giver sig udtryk i maden og kroppen men handler nærmere om tanker og følelser. Fundamentet i behandlingsarbejdet er at fremme motivationen. God hjælp forudsætter holdning og handling. Handling er konkrete råd og teknikker. Holdning er at bestræbe sig på at forstå. Hjælp handler om at skabe trygge rammer for forandring. Og det handler om at give dem, der har spiseforstyrrelser, mod: Mod på et bedre liv. Så enkelt, så kompliceret.(skårderud 2000:s.12) Finn Skårderud beskriver spiseforstyrrelser som varianter af tre grundformer: Nægteren Overspiseren Renseren Nægteren lukker munden. Benægter ofte selv mener hun spiser meget og er tyk. Er ængstelig over at have mad i maven, overskride et mindstemål af tilladt mad og indtage forbudte madvarer. Overspiseren mister ifølge Finn Skårderud kontrollen over indtagelsen. Overspisningen kan både planlægges som en hyggelig seance eller den kan være en impulsiv handling. Bege efterfølges af skam og selvforagt. Renseren er ofte en opkaster. Efter måltidet tømmer hun sig for alt hvad hun har spist ved at stikke en finger i halsen. Renselsen foregår skjult, med høj musik, bruser eller vandet løbende. Renseren kan ifølge Finn Skårderud også gøre brug af laksantia 20, faste eller overtræne. Spiseforstyrrelser inddeles i to typer: Anorexia nervosa, anoreksi, nervøs spisevægring. Kan både være ikke bulimisk og i bulimisk form (med gentagne overspisninger) Bulimia nervosa, bulimi. Overspisning med efterfølgende opkastning m.m. for ikke at opnå vægtstigning. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har indført ICD 10 som er det diagnosesystem der anvendes i Danmark. USA anvender et andet system, 20 Medicinske præparater der virker afførende. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 8 af 32

12 som også bruges i videnskabelige sammenhænge. Jeg vil ikke komme ind på diagnostik af spiseforstyrrelser men kort sammenfatte, at begge diagnosesystemer fremhæver den psykiske faktor som den væsentligste. Den tanke- og følelsesmæssige, stærkt overdrevne, fokusering på kroppen. Mange med spiseforstyrrelse kan gå fra, at være anorektiker til bulimiker og for nogle atypiske spiseforstyrrelser er diagnoserne end ikke beskrivende nok for deres tilstand. Hvordan skal man skelne mellem en anorektiker, som af og til overspiser og hyppigt kaster op, - og en bulimiker, der er undervægtig? (Finn Skårderud 2000:s.16) En tredje spiseforstyrrelse, kaldet BED (Binge Eating Disorder) er en overspisningsforstyrrelse. Denne er endnu ikke medtaget på ICD 10 listen. Til forskel fra personer med bulimi, bruger personer med BED ikke regelmæssig vægtregulering, udrensning. De har derimod anfald af overspisning, som de ikke kan kontrollere og som bruges til at dæmpe psykisk stress. Mængderne af mad der indtages er så store, at det overskrider mæthedsgrænsen. Bagefter følger følelsen af at være skyldig og ulækker. Personer med BED er som regel overvægtige, men de har ikke forstyrret kropsopfattelse. Bob Price Ifølge Bob Price er alle mennesker påvirket af den opfattelse, de har af deres eget kropsbillede og denne opfattelse påvirker deres adfærd, selvværd og måde at leve på. Det er dog meget individuelt, hvilken betydning opfattelsen af kropsbilledet har for den enkelte. Jeg vil derfor gøre brug af teorien Body Care Image Model, som er udarbejdet af Bob Price. Han beskriver den menneskelige kropsopfattelse body image ud fra flere forskellige perspektiver, heriblandt den normale kropsopfattelse og den forandrede kropsopfattelse. Kropsopfattelse er den måde hvorpå vi føler og opfatter vores krop, det er den måde hvorpå den reagerer på vore stimuli, og inkluderer en personlig standard hvorefter vi dømmer (Bob Price) Bob Prices teori består af tre dele: Body reality Body presentation Body ideal Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 9 af 32

13 Body reality: kropsrealiteten: spejlbilledet den nøgne sandhed. Det er beskrivelsen af kroppens fysiske udseende, som den er skabt udfra et genetisk udgangspunkt og dens fysiske tilstand, uanset om vi er syge eller raske. Det er ikke en konstant størrelse, da vi hele livet igennem skifter udseende, jo ældre vi bliver. Kropsrealiteten er altså kroppen set og målt så objektivt som muligt. Body presentation: kropsfremtoningen er den måde vi opfatter os selv på og påvirker den måde vi fremtoner på. Det handler, ifølge Bob Price, om de signaler vi sender ud via vores kropssprog, mimik og vores måde at bevæge, klæde og smykke os på. Body ideal: kropsidealet: ønsketænkningen. Det indre billede vi har skabt af os selv og den måde vi ønsker, at kroppen skal se ud og fungere på. Kropsidealet er en kompleks og foranderlig del af os selv som konstant forandres. Forældre, søskende og senere også fotomodeller, popstjerner og kammerater er vigtige rollemodeller. Body idealet er en slags personlig standard, som man måler sin body reality og body presentation ud fra. Altered body image is a state of personal distress, defind by the patient which indicates that the body no longer supports self esteem, and which is dysfunctional to individuals, limitting their social engagements with others. Altered body image exists when coping strategies (individual or social) to deal with change are overwhelmed by injury, disease or social stigma (Price 1990: 180) Flytning, forældres skilsmisse og sorg er alle en stressfaktor som kan udløse ændring af body image. Specielt tab man ikke selv har tillagt nogen stor betydning, ikke anerkendt tab, kan have betydning. Det ændrede body care image, kan være medvirkende til at nedbryde selvværdet og vil kunne udløse en spiseforstyrrelse hos den unge. Der skal iflg. Bob Price et højt selvværd til, at tackle den modstand man naturligt vil møde gennem livet. Irene Henriette Oestrich Omkring selvværd og selvtillid skriver Irene Henriette Oestrich 21 i sin bog Selvværd og nye færdigheder, at de er egenskaber som består af færdigheder og kan ses som to sider af samme sag. Selvtillid kan forstås som måden vi handler og kommunikerer på i forholdet til andre. 21 cand.psych. aut. Ph.D Specialist i psykoterapi med kognitiv terapi som hovedområde Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 10 af 32

14 Selvværd kan ses som en indre konstruktion. Det du siger om dig selv, tænker om dig selv og måden du præsenterer dig selv på udadtil. Der skal et sundt selvværd til at udvikle selvtillid. I. H. Oestrich beskriver selvtillid som evnen til, at vise andre sine intentioner, at bringe sit selvværd til handling. Når man har selvtillid tror man på og har tillid til sig selv. Man kan løse egne problemer men også trøste, rose og opmuntre sig selv. Selvtillid indeholder elementerne åbenhed, ærlighed, pålidelighed, accept og respekt. Det er alt sammen noget de fleste gerne vil gå efter, men det er mere end ord og begreber, det er principper, der styrer adfærd. (Selvværd og nye færdigheder s.44. l.1-4) Selvværdet handler om at være. At føle sig noget værd, fordi man er. At have en grundliggende eksistensberettigelse uden, at skulle yde eller tilpasse sig, eller gøre tilpas. Et menneske med højt selvværd sætter sig selv som nr. 1 på sin prioritetsliste. Dvs. det er egne behov, ønsker og følelser, der leder og motiverer handlinger og valg. Et menneske med højt selvværd kan bedre tackle fordomme og hvad andre tænker om dem og har overskud til, at være noget for andre uden at tilsidesætte sig selv. Det er vigtigt, at kunne bede om hjælp og modtage den, men også at sige fra, sætte grænser og stille krav til omgivelserne. Et højt selvværd er en grundliggende psykisk tilstand og proces, en automatiseret måde at tackle verden på, i og med at personens tanker og handlinger udspringer af følelsen af, at være et OK menneske. Mennesker med lavt selvværd har brug for anerkendelse, den søger de så i at kunne noget. Det giver selvtillid, at kunne noget godt. Personen kan være dygtig, flittig i skolen, tage uddannelser men det gælder ikke rigtigt for personen med lavt selvværd. For når komplimenter gives, kan de ikke modtages. I forholdet til andre mennesker betyder dét, at man har et lavt selvværd, at man er afhængig af andres meninger, forventninger, reaktioner og vurderinger for at vide, hvordan man bør være. Man måler sig, sammenligner, bruger ordene bør meget overfor sig selv og har en meget stor del af opmærksomheden rettet på andres behov og ønsker. Det er andres definition af at være OK som menneske, der styrer. 2.3 Valg af undersøgelsesmetode og etiske overvejelser. Med henblik på, at belyse hvilken effekt rideterapi kan have på spiseforstyrrelser, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelsesmetode. Interviewformen giver til forskel fra en kvantitativ Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 11 af 32

15 undersøgelsesmetode i højere grad mulighed for at afdække og nuancere centrale temaer i rideterapien. Det er ønsket, at interviewresultaterne kan bidrage til, at forbedre det fremtidige behandlingsforløb for patienter med spiseforstyrrelser. I forbindelse med mit interview vil jeg tage afsæt i Steinar Kvales 22 bog: Interview, da denne giver en meget grundig og videnskabelig gennemgang af de forskellige stadier i en interviewundersøgelse. Jeg har inden interviewet gjort mig nogle etiske overvejelser, da jeg som interviewer får adgang til følsomme data, som jeg har pligt til at behandle etisk korrekt. Steinar Kvale påpeger vigtigheden af, at man som interviewer har gjort sig nogle etiske overvejelser, inden man planlægger interviewet. De etiske aspekter er iflg. Kvale: Informeret samtykke Fortrolighed Konsekvenser Det informerede samtykke indebærer, at interviewpersonen informeres om selve undersøgelsens formål. Desuden indebærer det, at interviewpersonen deltager frivilligt og når som helst kan trække sig ud af undersøgelsen. Kvale påpeger, at informationen skal være en balancegang mellem overinformation og udelukkende af aspekter, der er af betydning for interviewpersonen.(kvale 2002: 118) Fortrolighed indebærer, at udelade personlige data, der kan identificere interviewpersonen. Desuden vil jeg inden interviewet informere om, at alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og at navne og andre personlige data i konsekvens heraf vil blive anonymiseret i transskriberingen. Jeg har derudover overvejet om undersøgelsen kan få skadelige konsekvenser for interviewpersonen. Det er vigtigt ikke blot at betragte interviewpersonen som et middel til at opnå viden til forskningsmæssigt brug, men hele tiden have for øje, at der skal være en balance mellem kundskabssøgen og etik, således at den interviewedes integritet respekteres. 22 Cand.psyk. Steinar Kvale (1938-) Professor pædagogisk psykologi. Bachelorprojekt : Rideterapi Christine Lunding Tolversen Side 12 af 32

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2 Uddelingskopier www.capopus.dk Kognitiv baseret træning af sociale færdigheder Allan Fohlmann Cand. psyk. aut. Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige Nedenstående er en oversigt over temaaftener for det andet halvår af 2013. Intentionen med oversigten er, at I allerede nu har mulighed

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere