Protokol. KRONOS-forsøget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protokol. KRONOS-forsøget"

Transkript

1 Protokol for KRONOS-forsøget Kan den af søvndeprivation inducerede antidepressive effekt hos patienter med major depression i duloxetin-behandling vedligeholdes ved hjælp af vedvarende stabilisering af døgnrytmen og langtidslysbehandling? Final version Protokol nummer 012 EudraCT nummer:

2 Indholdsfortegnelse Ordliste, som forklarer betydningen af nogle af de fagord der indgår i protokollen, findes som punkt Organisation 1.1. Sponsor 1.2. Investigator 1.3. Finansiering 1.4. Monitor 1.5. Databehandler 1.6. Godkendelse 1.7. Ledelse 1.8. Autoriserede personer 1.9. Forsøgsansvarlig investigator Øvrige investigatorer og tilknyttede personer Projektgruppen Forsøgscenter Myndighedskrav og lovgivning 2. Baggrundsinformation 2.1. Antidepressiva 2.2. Søvndeprivation (vågenterapi) 2.3. Motion 3. Formål og hypoteser 4. Forsøgsplan og design 4.1. Forsøgsopbygning Blindingsprocedurer Forsøgsperioder Medicinsk opstartsperiode Indlæggelsesperiode Opfølgningsperiode I Opfølgningsperiode II Diskussion af design 2

3 4.2. Psykometri 4.3. Effektparametre Primær effektparameter Sekundær effektparameter Tertiær effektparameter 4.4. Randomisering 4.5. Medicin Antidepressiv medicin Medicin på ikke-psykiatrisk indikation Medicin på psykiatrisk indikation Medicin til patienter med bipolar sygdom Kontrol af medicin (drug accountability) 4.6. Udvælgelse af patienter Information om projektet Inklusionsprocedure Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Kriterier for at udgå af forsøget (end-points) Afvigelser fra protokol 4.7. Biokemiske og fysiske prøver 5. Compliance 6. Kildedata 7. Patientjournal 8. Patientinformation og informeret samtykke 9. Kontakt mellem behandlende instanser 10. Sikkerhedsvurdering 11. Statistik 12. Dimensionering 13. Tidsplan 14. Adgang til kildedata og andre dokumenter vedrørende forsøget 15. Håndtering og arkivering af data 16. Good Clinical Practice 3

4 17. Etikettering 18. Investigators Brochure 19. Monitorering 20. Etiske overvejelser Skift af antidepressiv medicin Søvndeprivation Inklusionstidspunkt 21. Finansiering og forsikring 22. Retningslinjer for publikation 23. Rapport 24. Anmeldelse til lægemidlets fremstiller 25. Ordliste 26. Referencer 27. Bilag 1. Resumé 2. Godkendelse af projektet fra Psykiatrisk Sygehus Hillerød 3. Skalaer (interview-skalaer) a) M.I.N.I. (Mini International Neuropsykiatrisk Interview) b) SCID I og II ( Structured Clinical Interview for DSM-IV ) c) SPAQ (Seasonal Pattern Assessment Questionaire) d) Hamiltons Depression skala (HAM-D 17) e) Melankoliskalaen (MES) f) Hamiltons subskala (HAM-D 6 ) g) Maniskalen (MAS) h) Bivirkningsskala (UKU) i) Idiografisk skema j) Motion (extern vurderings-skema) 4. Skalaer (selvvurderings-skemaer) a) Preskorn skala (depressionsgrad) b) Borg skala (motion) c) Morningness-Eveningness-Questionnaire (MEQ) d) Symptom Check List (SCL-92) e) Skala for forventning til behandling f) Skala for oplevelse af behandling g) Stanford Sleepiness Scale 4

5 5. Dagbøger a) Søvndagbog b) Lysdagbog c) Medicindagbog d) Motionsdagbog 6. Information til patienter a) Patientinformation b) Informeret samtykke og accept af deltagelse i forsøget c) Information til patienten om søvndeprivation d) Information til patienten om døgnrytmen (gruppe A) e) Lysvejledning (gruppe A) f) Information til patienten om døgnurin indsamling (gruppe B) g) Information til patienten om motion (gruppe B) 7. Information til og fra plejepersonalet a) Information til plejepersonalet om søvndeprivation b) Plejepersonalets oplevelse af den kronobiologiske intervention (gruppe A) 8. Andre skemaer i CRF (Case Report Form) a) Medicin-compliance-skema b) Sociodemografiske oplysninger c) In- og eksklusionkriterier 1. ORGANISATION 1.1. Sponsor (se ordliste) Psykiatrisk forskningsenhed i Hillerød Investigator (se ordliste) Psykiatrisk forskningsenhed i Hillerød Finansiering 'Unrestricted grant' fra Lilly Danmark. Psykiatrisk forskningsenhed er derfor eneansvarlig for forsøget og i GCP (Good Clinical Practice, se ordliste) sammenhæng både Sponsor og Investigator. Der søges supplerende fondsmidler. 5

6 1.4. Monitor ( se ordliste) Forsøget monitoreres af GCP-enheden, Amtsygehuset i Gentofte, Niels Andersens vej 65, 2900 Hellerup, tlf Databehandler Ove Aaskoven, Klinisk psykologisk afdeling, Odense Universitets Hospital Tlf.: Godkendelse Forsøget er godkendt af Psykiatrichef Marianne Wiese, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød (se bilag 2) 1.7. Ledelse Professor overlæge Per Bech, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Autoriserede personer Underskrivelse af protokollen og eventuelle protokol amendments kan foretages af følgende personer: Professor, overlæge dr. med. Per Bech Post doc., Ph.d. Klaus Martiny 1.9. Forsøgsansvarlig investigator Post doc., Ph.d. Klaus Martiny Øvrige Investigatorer og tilknyttede personer Projektsygeplejerske Else Refsgaard, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Projektkoordinator Marianne Lunde, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. 6

7 Projektkoordinator Gabriele Bech Andersen, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Tlf Sekretær Lone Lindberg, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Tlf Projektgruppen Består derudover af følgende personer: Kvalitetskoordinator, sygeplejerske Jim Bille, Kvalitetsenheden, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Overlæge Anne Marie Johansen, Voksenpsykiatrisk afsnit 2222, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Overlæge Anne Dahl, Voksenpsykiatrisk afsnit 2221, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Overlæge Birgit Stråsø, Voksenpsykiatrisk ambulatorium Frederikssund, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Afdelingslæge Jørgen Borup, Voksenpsykiatrisk afsnit 2421, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Udviklingsfysioterapeut Vibeke Lund, Kvalitetsenheden, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Sygeplejechef Lone Borberg, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Lægechef Peter Treufeldt, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Professor Dr. Anna Wirz-Justice, Centre for Chronobiology, Basel, Schweiz 7

8 Professor dr. med. Morten Møller, Medicinsk Anatomisk institut, Sundhedsvidenskaligt Fakultet, Københavns Universitet. Ledende overlæge Birgitte Welscher, Hvidovre Psykiatrisk afdeling, Hvidovre Hospital, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Overlæge Ejnar Bundgaard Larsen, Hvidovre Psykiatrisk afdeling, Hvidovre Hospital, Hovedstadens Sygehusfællesskab Forsøgscenter Psykiatrisk Forskningsenhed, Hillerød Psykiatrisk Sygehus, telefon og telefax Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark. Hvidovre Psykiatrisk afdeling vil på et senere tidspunkt indtræde som et center og et protokol amendment vil da blive indsendt til Lægemiddelstyrelsen og lokal videnskabsetisk komite. Forsøget søges derfor fra starten godkendt af videnskabsetisk komité i Frederiksberg og Københavns kommuner (samhørende kommuner i det videnskabsetiske komitesystem) udover Frederiksborg amt Myndighedskrav og lovgivning Forsøget udføres i overensstemmelse med protokollen og gældende myndighedskrav og lovgivning. 2. BAGGRUNDSINFORMATION Trods udviklingen af nye antidepressiva får både patienter med unipolar og bipolar depression fortsat nye depressionsepisoder (Kennedy et al. 2003). Der er derfor blandt andet brug for metoder der hurtigt kan bringe depressive tilstande til ophør (Kessing et al. 2004, Bech et al. 2005) for derved at reducere den tid patienterne er deprimerede og antallet af selvmord (Sokero et al 2005). Nedenfor er beskrevet de behandlingselementer der indgår i undersøgelsen Antidepressiva Alle patienter behandles med det antidepressive medikament duloxetin. Duloxetin er 8

9 for nyligt blevet godkendt af den danske Lægemiddelstyrelse. Blandt de præparater, der virker på begge signalstoffer (SNRI erne) er dette præparat er blevet foretrukket, fordi det har en balanceret genoptagshæmning af både serotonin og noradrenalin. Duloxetin er virkningsmæssigt beslægtet med venlafaxin som også er et SNRI. Venlafaxin, som bliver benyttet meget til hospitalsindlagte patienter med depression, kræver en ret høj dosering, før noradrenalin genoptagshæmningen sætter ind. I dosisområdet mg daglig er der for duloxetin vist en dosis-respons-korrelation med 60 mg som den minimale effektive dosis Søvndeprivation (vågenterapi) (se ordliste) Søvndeprivation er en kendt metode, der gennem talrige forsøg har bevist sin evne til at kunne ophæve eller reducere sværhedsgraden af depression efter ganske få timer (Ostenfeldt 1973, Ostenfeld 1986, Kuhs og Tölle 1991, Smeraldi 1999, Benedetti 2001). Der er lavet flere danske undersøgelser som har bekræftet effekten (Svendsen 1976, Larsen et al., 1976, Kvist et al. 1980). Søvndeprivation kan udføres på flere måder. Ved partiel søvndeprivation vækkes patienten mellem klokken og klokken Patienten skal herefter holde sig vågen i resten af natten og næste dag, og må først sove næste aften (Schilgen et al. 1987). Ved total søvndeprivation er patienten derimod vågen hele natten og den efterfølgende dag. I de nyeste regimer for søvndeprivation gennemgår patienten 3 partielle eller totale søvndeprivationer over 1 uge, men altid således at hver søvndeprivation følges af en normal nats søvn. I Danmark var søvndeprivation tidligere ganske udbredt og ældre plejere, sygeplejersker og læger kan beskrive, hvorledes der på mange institutioner blev brugt søvndeprivation til behandling af depression. Der foreligger ingen eksakt viden om, hvorfor metoden er gået af brug, men den bruges i dag kun sporadisk herhjemme. I en del lande, herunder Tyskland, Østrig, Italien samt flere steder i USA, er metoden i rutinemæssigt brug. Formentlig har udviklingen af farmakologiske behandlingsmetoder i starten af 1950 erne været med til at fortrænge metoden i troen på de nye midlers effektivitet. Den fortsatte interesse for søvndeprivation dokumenteres dog af det store antal publikationer vedrørende metoden. Ved søgning i National Library of Medicine s PubMed er der i alt indekseret i alt 622 artikler omhandlende depression og 9

10 søvndeprivation. Efter år 2000 findes der 112 artikler, og alene i det sidste kalenderår alene er der publiceret 20 artikler om metoden. Hovedessensen af de foreliggende publicerede resultater er, at ca % af patienter med major depression (se ordliste) responderer på én nats søvndeprivation, således, at depressionsgraden er reduceret med ca. 50 % eller mere (respons) og at en del patienter vil være helt uden depressionssymptomer (remission) (Wirz-Justice et al. 1999, Wirz-Justice et al. 2004). Patienter med depression som led i en bipolar sygdom (se ordliste) har ofte en bedre effekt af søvndeprivation end patienter med depression som led i unipolar depression (se ordliste). For både patienter med bipolar depression og unipolar depression er der kliniske erfaringer for at patienter uden væsentlige personlighedsforstyrrelser samt patienter med en stor dag til-dag variation i den depressive tilstand har det bedste resultat af behandlingen. Bipolar og unipolar depression der opfylder ovenstående kriterier (ingen væsentlig personlighedsforstyrrelse eller stor variabilitet i tilstanden) har også sammenlignelig effekt af både SSRIerne og SNRIerne (Goodwin 2003) og lithium (Bech et al. 1980). Patienter som oplever stor variabilitet i sværhedsgraden af depression fra dag til dag, har et stort socialt handicap fordi de derved har vanskeligheder med at planlægge aktiviteter, herunder passe et arbejde, på grund af den ustabile sygdom. Patienter med bipolar depression har i gennemsnit flere sygdomsepisoder end patienter med unipolar depression (Angst et al. 2003) og en vedvarende risiko for nye episoder, måske endda en stigende risiko for nye episoder med alderen (Kessing et al. 2004, Keller 2004, Bech et al. 2005). Disse patienter er derfor også oplagte med hensyn til at implementere nye behandlingsmetoder. Søvndeprivation og den efterfølgende tidsstruktur som patienterne opmuntres til at følge, kan forhåbentlig give dem et redskab som de selv kan bruge mod en sygdom som for en dels vedkommende er tilbagevendende. Effekten af én nats søvndeprivation er oftest (men ikke altid) kortvarig, idet de fleste 10

11 patienter vil falde tilbage til den tidligere depressive tilstand efter at have sovet næste nat. Som en følge af denne kortvarige effekt er der udviklet flere metoder til at forhindre tilbagefald efter første nats søvndeprivation: o Den simpleste metode er at gentage søvndeprivationen et antal gange, hvorved effekten og varigheden af bedringen øges. De fleste centre anvender 3-6 søvndeprivationer. Denne øgning af effekt ved gentagelse er et kendt fænomen ved for eksempel ECT (Electro Convulsiv Treatment) behandling. o Lysbehandling (se ordliste) anvendes, dels sidst på søvndeprivations-natten (30 minutter, klokken 04) for at nedsætte træthed (Colombo et al. 2000, Benedetti et al. 2001, Fritzche et al. 2001, Neumeister et al. 1996) og dels som dagligt behandling om morgenen, eventuelt som langtidsbehandling, hvilket indbefatter at patienten fortsætter med lysbehandling efter udskrivelse fra afdelingen (Martiny 2004, Benedetti et al. 2003). Lysbehandlingen gives uanset årstid. o Sleep-phase-advance (se ordliste), hvor patienten efter en initial søvndeprivation sover tidligt de følgende dage og vækkes tilsvarende tidligt, således at søvnrytmen er advanced i forhold til det normale søvnmønster. Flere undersøgelser har vist at effekten af sleep-phase-advance i sig selv er af samme størrelsesorden som partiel og total søvndeprivation (Voderholzer 2003, Berger 2003). I dette forsøg bruges sleep-phase-advance i en modificeret udgave, som er tilpasset mulighederne på en psykiatrisk afdeling og hvor formålet er at vedligeholde den bedring, der er indtrådt af søvndeprivationen. o Forsøg med pindolol (-blokker som normalt bruges til at behandle forhøjet blodtryk) som tillæg til søvndeprivation har vist at patienter der fik pindolol havde en større antidepressiv effekt og et mindre tilbagefald end en kontrolgruppe som fik søvndeprivation alene (Smeraldi et al., 1999). o Forsøg med Lithium (stemningsstabiliserende præparat) viste at det kunne 11

12 forstærke og vedligeholde effekten af søvndeprivation (Szuba et al. 1994, Benedetti et al. 2001). En søvndeprivation skal altid følges af en normal nats søvn (recovery sleep). I almindelighed er patienter der gennemgår søvndeprivation indlagt, men nogle patienter anvender metoden hjemme efter at have udført den på klinik eller hospital (Loving et al. 2002). Risikoen for skift til manisk episode efter søvndeprivation er af samme størrelsesorden som for antidepressiv medicin (Colombo 1999). Der er ikke fundet nogen overhyppighed af selvmord ved anvendelsen af metoden (Vovin Ria et al. 1985, Kuhs et al. 1991). Kliniske erfaringer med søvndeprivation viser en dårligere effekt hos patienter der ikke har haft effekt af længerevarende medikamentel behandling med flere antidepressiva med forskellig virkningsmekanisme (refraktære depressioner). Den store fordel ved søvndeprivation er, at den kan ophæve depressionen over ganske få dage. Sammen med supplerende behandling med duloxetin, lys og regulering af døgnrytmen (sleep-phase-advance) er der altså holdepunkter for at denne bedring vil være stabil. Der er dog ikke holdepunkter for at der skulle være en livslang effekt af behandlingen, og det synes uklart om metoden ophæver den aktuelle depressive fase således, at man springer en depression over eller om fasen udskydes. Det falder uden for denne undersøgelse at vurdere langtidsvirkningerne af behandlingen, idet studielængden begrænser sig til 29 uger. Studieperioden på 29 uger er valgt, fordi man internationalt skelner mellem relapse (tilbagefald til aktuelle periode) og recurrence (opståen af ny episode) ved 6 måneder. I denne undersøgelse følges patienterne således i en periode der overstiger den forventede varighed af en depressiv periode. Patienter, der ved den kombinerede behandling (søvndeprivation, duloxetin, lys, fastholdelse af døgnrytmen) kommer ud af depressionen og ikke har tilbagefald efter 6 måneder, vil i henhold til denne inddeling kunne siges at være behandlet med succes for den aktuelle periode. 12

13 2.3. Motion Motion har vist sig at kunne påvirke døgnrytmen hos raske forsøgspersoner (Buxton et al. 2003) og der foregår for tiden flere randomiserede (se ordliste) undersøgelser af effekten af motion på depression. Effekten af motion må forventes at være langsommere indsættende end effekten af søvndeprivation (Blumenthal et 1999, Babyak et al 2000) og der forventes en sammenhæng mellem graden af motion (intensiteten og vedholdenheden) og udviklingen i depressionsgrad. Derfor er motion en godt alternativ til søvndeprivation og motion er på den baggrund valgt som en del af behandlingen i den gruppe som ikke udfører søvndeprivation (gruppe B). Motionsprogrammet starter under indlæggelsen. Intensiteten af motion bliver tilpasset den enkelte patient men der tilstræbes 30 minutters daglig motion som anbefalet i sundhedsstyrelsen kampagne i 2004 (Sundhedsstyrelsen 2004). Patienterne fortsætter med motion i hele forsøgsperioden og compliance følges med interviewskemaer og motionsdagbøger ved hvert besøg. 3. FORMÅL Hovedformålet med forsøget er at undersøge om søvndeprivation sammen med behandling med lys, duloxetin og fastholdelse af døgnrytmen (gruppe A) kan inducere et hurtigere indsættende og varigt antidepressivt respons i sammenligning med et individuelt tilpasset motionsprogram og behandling med duloxetin (gruppe B). Som delformål indgår undersøgelser af kortisol koncentrationen, af variabilitet i depressionsgraden, af den idiografiske metode (idiografisk metode, se ordlisten) og endelig anvendeligheden og effekten af motion under superviseret forløb i ni uger. Følgende hypoteser testes således i forsøget: o Kan søvndeprivation og samtidig behandling med duloxetin, lys og fastholdelse af døgnrytmen (gruppe A) medføre en større grad af respons (se ordliste) og remission (se ordliste) end motion og samtidig behandling med duloxetin (gruppe B). Hypotesen testes efter 2 uger, 9 uger og 29 ugers behandling. o Er Sundhedsstyrelsen mål om 30 minutters motion om dagen opnåelig for pa- 13

14 tienter med major depression i et superviseret forløb over 9 uger og er der sammenhæng mellem motionsindsatsen i de første 9 uger og depressionsgraden efter 29 uger. o Er Kortisol koncentrationen målt i starten af uge 2 i urin og i spyt korreleret til depressionens sværhedsgrad målt efter 2 uger, 9 uger og 29 ugers behandling. o Er koncentrationen af kortisol målt i spyt korreleret til koncentrationen af kortisol målt i døgnurin. o Er den Idiografiske metode mere følsom for ændringer i depressionsgraden end interview og selvvurderingsskemaer for depression. o Kan variabilitet i depressionsgraden målt ved Preskorns skala (se psykometri) forudsige respons på søvndeprivation. 4. FORSØGSPLAN OG DESIGN 4.1. Forsøgsopbygning Forsøget undersøger forskellen i antidepressiv effekt af to forskellige kronobiologiske principper (se ordliste) hos patienter med major depression i duloxetin behandling (A og B). Forsøget har design som en kontrolleret klinisk undersøgelse, hvor patienterne randomiseres til én af to behandlingsgrupper (A eller B). Undersøgelsen er enkeltblindet, idet undersøgeren der laver vurdering af depressionsgrad med Hamilton skalaen er blindet for hvilken gruppe forsøgspersonen er tilhørende Blindingsprocedurer Man kan ikke overfor patienten blinde hvilken behandling (søvndeprivation eller motion) de modtager. Derimod er det muligt, overfor en fast undersøger, at blinde hvilken behandling patienten har modtaget. Dette sker gennem brug af én gennemgå- 14

15 ende undersøger, der er tilknyttet patienten i hele forsøgsforløbet med henblik på at vurderer patientens depressionsgrad med Hamilton skalaen. Patienterne vil blive informeret om, at de ikke må oplyse hvilken behandling de modtager, overfor den faste undersøger der vurderer depressionsgrad ud fra Hamilton skalaen. Der er ikke i Hamilton skalaen spørgsmål der afslører hvilken behandling patienten får, heller ikke vedrørende søvn-item, idet alle patienter fører dagbog for søvnen. Undersøgeren, der vurderer depressionsgrad, vil ikke komme i kontakt med patienten på afdelingen, idet de ordinære besøg ligger før og efter indlæggelsen på afdelingen og vil heller ikke have adgang til journaler eller CRF mapper. Denne undersøger vil kun få udleveret Hamilton skemaet som ikke er påført behandlingsgruppe. Alle andre procedurer i forsøget vil kunne foretages af ublindede undersøgere Forsøgsperioder Patienterne har samme antal besøg i hver gruppe. Se flow-skema 1 og 2 og figur 1 og 2 på de følgende sider. Forsøget er opdelt i fire faser hvis indhold er beskrevet i detaljer nedenfor: Medicinsk opstartsperiode: uge 0 (7 dage) Gruppe A og B Efter det informerede samtykke er underskrevet træffes aftaler med en regional sengeafdeling om en sengeplads. Når aftalen om en sengeplads er truffet inkluderes (se ordliste) patienterne i undersøgelsen og randomiseres derved til gruppe A eller gruppe B. Alle patienter omskiftes fra evt. igangværende antidepressiv behandling til duloxetin behandling med en dosis på 60 mg dagligt om morgenen. Patienter der ikke allerede på dette tidspunkt er i antidepressiv behandling starter også på duloxetin behandling med en dosis på 60 mg dagligt. Der udføres dataindsamling ved hjælp af spørgeskemaer og formularer, som anført i flow-skema 1, under inklusionsbesøget. Der accepteres en afvigelse i længden af denne fase på +/- 2 dage (vindue) af hensyn til plads på sengeafdelingerne. Gruppe B 15

16 Ved inklusion laves i denne gruppe desuden idiografisk udredning af depressionssymptomerne Indlæggelsesperiode: uge 1 (7 dage) Alle forsøgsdeltagere er indlagte og der er planlagt møder med investigatorerne på alle hverdage. Alle patienter (både gruppe A og gruppe B) indlægges på åben psykiatrisk sengeafdeling. Se figur 1 og 2. Allerede indlagte patienter kan udskrives når tilstanden tillader det. Patienter der blev indlagt med henblik på deltagelse i forsøget bliver udskrevet 6 dage efter indlæggelsen med mindre tilstanden forhindrer det. Hvis patienten forbliver indlagt vil forsøget følge de normale retningslinier, men besøgene kan foretages på sengeafdelingen efter behov. Gruppe A o Patienter i gruppe A udfører under indlæggelsen i alt 3 søvndeprivationer startende på indlæggelsesdagen (se Figur 2). Søvndeprivationerne udføres primært som totale søvndeprivationer, hvor patienterne er vågne hele natten. Der kan dog anvendes partielle søvndeprivationer, hvor patienterne vækkes klokken og herefter skal holde sig vågne i resten af natten. Dette kan ske efter en konkret vurdering fra investigatorernes side eller ud fra et ønske fra patienternes side. Forhold der kan gøre det fornuftigt at anvende partielle søvndeprivationer kan f.eks. være medicinske sygdomme, såsom sukkersyge, hvor blodsukkeret kan komme ud af regulation, eller anden sygdom der kan formodes at blive påvirket af en lang vågenhedsperiode. Ældre patienter, som forventer, at det vil være svært for dem at holde sig vågne hele natten kan også med fordel lave partielle søvndeprivation. Patienter der oplever, at første eller anden totale søvndeprivation er for belastende, kan også skifte til partielle søvndeprivationer. Det er således tilladt at lave en blanding af partielle og totale søvndeprivationer. o Efter hver søvndeprivation skal patienter gå i seng senest klokken 21 aftenen efter og skal stå op senest klokken den derpå følgende morgen (sleepphase-advance). o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg dagligt. 16

17 o På indlæggelsesdagen instrueres patienten i lysbehandling som påbegyndes morgenen efter og derefter dagligt i hele forsøgsperioden med en behandlingsvarighed på 30 minutter. Tidspunktet for lysbehandling fastsættes efter MEQ spørgeskemaet (se under psykometri afsnittet). Patienterne skal desuden tage lysbehandling på hver søvndeprivations-nat klokken i 30 minutter for at modvirke træthed. o Patienterne undervises ved hvert besøg i hvordan de fremover, efter udskrivelsen, skal forsøge at fastholde døgnrytmen således at der tilstræbes en sengetid senest klokken og stå op tid senest klokken o Patienterne instrueres i anvendelsen af medicin-dagbog, lys-dagbog og søvndagbog. o Patienterne må deltage i det fulde miljøterapeutiske tilbud på afdelingen, undtagen motionstilbuddet. Gruppe B o Patienter i gruppe B modtager én af de første dage af indlæggelsen instruktion af en fysioterapeut i et individuelt tilpasset motionsprogram. Der aftales en plan for opfølgningsmøder i fysioterapien. Der er planlagt samme antal opfølgningsmøder med motion som der er planlagt besøg hos undersøgerne til vurdering af behandlingseffekt og mødetidspunkterne vil så vidt muligt falde sammen med de aftalte møder i øvrigt i forsøget. o Patienterne må deltage i det fulde miljøterapeutiske tilbud på afdelingen. o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg dagligt. o På første indlæggelsesdag skal patienterne opsamle døgnurin til måling af Kortisol og på 2. indlæggelsesdag skal patienterne lave spytprøver om morgenen til bestemmelse af Kortisol Opfølgningsperiode I: uge 2 til og med uge 9 (7 uger) Patienterne ses ugentligt i denne fase. Gruppe A o Patienter, der ved besøg 4, 5 eller 6, har en score på 8 eller derover, på Ha- 17

18 miltons Depressions skala, får tilbud om at udføre yderligere to søvndeprivationer, enten som partielle eller totale søvndeprivationer, i den samme uge som besøget finder sted. Kan dette af praktiske grunde ikke lade sig gøre, kan søvndeprivationerne udføres ugen efter. Disse to søvndeprivationer skal udføres indenfor den samme uge (helst tirsdag og torsdag). Søvndeprivationerne vil skulle foregå således, at patienterne indlægges på afdelingen om aftenen, fortrinsvis tirsdag til den første søvndeprivation og torsdag til den sidste. Patienterne skal være vågne på afdelingen om natten, og kan gå på orlov/udskrives næste morgen til hjemmet. Der kan ikke laves yderligere søvndeprivationer i resten af forsøgsperioden, og patienterne må ikke lave søvndeprivationer i hjemmet på noget tidspunkt. o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg dagligt. o Lysbehandling skal fortsætte med daglige behandlinger som i forrige fase. Patienter låner lampe med hjem til brug for behandlingen. o Patienterne undervises løbende, ved de ugentlige besøg, i fastholdelse af døgnrytmen således at der fortsat tilstræbes en sengetid senest klokken og stå op tid senest klokken o Patienterne instrueres løbende i anvendelsen af medicin-dagbog, lys-dagbog og søvn-dagbog. Gruppe B o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg daglig. o Patienterne kommer ugentligt til instruktion og træning i det fastlagte individuelle motionsprogram. Mødetidspunkterne vil så vidt muligt falde sammen med de aftalte møder i øvrigt i forsøget Opfølgningsperiode II: uge 10 til og med uge 29 (20 uger) Patienterne ses hver 4 uge. o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering men med mulighed for øgning af dosis til maximalt 120 mg dagligt ved en klinisk vurderet manglende bedring i tilstanden. Der kan skiftes til andet antidepressiva ved bivirkninger eller hvis der ud fra en klinisk vurdering er manglende effekt og der er 18

19 forsøgt øgning af duloxetin til maksimal dosis. o Lysbehandling skal fortsætte som i forrige fase. o Patienterne undervises løbende, ved de planlagte besøg hver 4. uge, i fastholdelse af døgnrytmen således at der fortsat tilstræbes en sengetid senest klokken og stå op tid senest klokken o Patienterne instrueres løbende i anvendelsen af medicin-dagbog, lys-dagbog og søvn-dagbog. Gruppe B o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering men med mulighed for øgning af dosis til maximalt 120 mg dagligt ved klinisk vurderet manglende bedring i tilstanden. Der kan skiftes til andet antidepressiva ved bivirkninger eller hvis der ud fra en klinisk vurdering er manglende effekt og der er forsøgt øgning af duloxetin til maksimum dosis. o Patienterne kommer hver 4 uge til instruktion og træning i det fastlagte individuelle motionsprogram. Mødetidspunkterne vil så vidt muligt falde sammen med de aftalte møder i øvrigt i forsøget Diskussion af design Valget af en enkeltblindet undersøgelse repræsentere det bedst mulige design idet man som omtalt ikke kan blinde behandlingsgruppe overfor patienterne. For at sikre et ens placeborespons i de to grupper er der valgt et design, der forsøger at skabe den samme forventning til udfaldet af de to behandlinger. Dette er søgt opnået gennem ovenstående design. For begge behandlingsgrupper gælder at de anvendte metoder har til formål at skabe en ændring eller stabilisering i døgnrytmen. Både motion og søvndeprivation fungerer som zeitgebers (tidsgivere, se ordliste). Der er derfor tale om to forskellige kronoterapeutiske interventioner. Forventeligt vil søvndeprivation have en meget hurtigt indsættende effekt på depressionsgraden, mens motion først vil have en effekt efter et længere tidsrum. I opfølgningsperiode I vil gruppe B derfor fungere som en kontrolgruppe hvorimod der i opfølgningsperiode II mere vil være tale om en sammenligning af to forskellige metoder. Motion er også valgt ud fra at det er en meget acceptabel behandlingsmetode som på samme måde som lys og 19

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.

Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning. Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental

Læs mere

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Din deltagelse i projektet hvad sker der? Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk

Læs mere

Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.

Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning. Engelsk titel: Cognitive Remediation

Læs mere

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

for individer med tilbagevendende depression

for individer med tilbagevendende depression Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

The COCOE Study. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage.

The COCOE Study. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. The COCOE Study The Copenhagen COPD Echo Study/ Københavns KOL- Ekko Studie Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Information til deltagere

Information til deltagere K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Information til deltagere Akupunktur og klimakterielle symptomer: Et randomiseret studie Deltagerinformation

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Kort projekttitel: CAT-studiet Forsøgets titel: Dansk: Kompressionsbehandling af ankelbrud. Engelsk: Compression in Anklefracture Treatment,

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Deltagerinformation. Et randomiseret klinisk forsøg: Udtrapning versus vedligeholdelsesbehandling med antipsykotisk medicin

Deltagerinformation. Et randomiseret klinisk forsøg: Udtrapning versus vedligeholdelsesbehandling med antipsykotisk medicin Deltagerinformation Et randomiseret klinisk forsøg: Udtrapning versus vedligeholdelsesbehandling med antipsykotisk medicin hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni eller skizofrenilignende psykose

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.

BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. Efter Kommissionens beslutning vil myndighederne i de enkelte

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL R. Et godt bud!

Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL R. Et godt bud! Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL - 90 - R Et godt bud! Karina Lærke Sørensen BAGGRUND - Psykolog ved Misbrugscenter Mariagerfjord - Erfaring fra Hjerneskadecenter Aarhus, EPoS og Center

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Forespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning

Forespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning Forespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar

Bemærkninger til høringssvar Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

overvej seponering/behandlingsvarighed

overvej seponering/behandlingsvarighed BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information til forsøgsdeltagere

Information til forsøgsdeltagere Information til forsøgsdeltagere Vi vil gerne spørge dig, om du vil deltage i : Et randomiseret klinisk forsøg til undersøgelse af effekten af kognitiv remediering versus standardbehandling til symptomatiske

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere