Protokol. KRONOS-forsøget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protokol. KRONOS-forsøget"

Transkript

1 Protokol for KRONOS-forsøget Kan den af søvndeprivation inducerede antidepressive effekt hos patienter med major depression i duloxetin-behandling vedligeholdes ved hjælp af vedvarende stabilisering af døgnrytmen og langtidslysbehandling? Final version Protokol nummer 012 EudraCT nummer:

2 Indholdsfortegnelse Ordliste, som forklarer betydningen af nogle af de fagord der indgår i protokollen, findes som punkt Organisation 1.1. Sponsor 1.2. Investigator 1.3. Finansiering 1.4. Monitor 1.5. Databehandler 1.6. Godkendelse 1.7. Ledelse 1.8. Autoriserede personer 1.9. Forsøgsansvarlig investigator Øvrige investigatorer og tilknyttede personer Projektgruppen Forsøgscenter Myndighedskrav og lovgivning 2. Baggrundsinformation 2.1. Antidepressiva 2.2. Søvndeprivation (vågenterapi) 2.3. Motion 3. Formål og hypoteser 4. Forsøgsplan og design 4.1. Forsøgsopbygning Blindingsprocedurer Forsøgsperioder Medicinsk opstartsperiode Indlæggelsesperiode Opfølgningsperiode I Opfølgningsperiode II Diskussion af design 2

3 4.2. Psykometri 4.3. Effektparametre Primær effektparameter Sekundær effektparameter Tertiær effektparameter 4.4. Randomisering 4.5. Medicin Antidepressiv medicin Medicin på ikke-psykiatrisk indikation Medicin på psykiatrisk indikation Medicin til patienter med bipolar sygdom Kontrol af medicin (drug accountability) 4.6. Udvælgelse af patienter Information om projektet Inklusionsprocedure Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Kriterier for at udgå af forsøget (end-points) Afvigelser fra protokol 4.7. Biokemiske og fysiske prøver 5. Compliance 6. Kildedata 7. Patientjournal 8. Patientinformation og informeret samtykke 9. Kontakt mellem behandlende instanser 10. Sikkerhedsvurdering 11. Statistik 12. Dimensionering 13. Tidsplan 14. Adgang til kildedata og andre dokumenter vedrørende forsøget 15. Håndtering og arkivering af data 16. Good Clinical Practice 3

4 17. Etikettering 18. Investigators Brochure 19. Monitorering 20. Etiske overvejelser Skift af antidepressiv medicin Søvndeprivation Inklusionstidspunkt 21. Finansiering og forsikring 22. Retningslinjer for publikation 23. Rapport 24. Anmeldelse til lægemidlets fremstiller 25. Ordliste 26. Referencer 27. Bilag 1. Resumé 2. Godkendelse af projektet fra Psykiatrisk Sygehus Hillerød 3. Skalaer (interview-skalaer) a) M.I.N.I. (Mini International Neuropsykiatrisk Interview) b) SCID I og II ( Structured Clinical Interview for DSM-IV ) c) SPAQ (Seasonal Pattern Assessment Questionaire) d) Hamiltons Depression skala (HAM-D 17) e) Melankoliskalaen (MES) f) Hamiltons subskala (HAM-D 6 ) g) Maniskalen (MAS) h) Bivirkningsskala (UKU) i) Idiografisk skema j) Motion (extern vurderings-skema) 4. Skalaer (selvvurderings-skemaer) a) Preskorn skala (depressionsgrad) b) Borg skala (motion) c) Morningness-Eveningness-Questionnaire (MEQ) d) Symptom Check List (SCL-92) e) Skala for forventning til behandling f) Skala for oplevelse af behandling g) Stanford Sleepiness Scale 4

5 5. Dagbøger a) Søvndagbog b) Lysdagbog c) Medicindagbog d) Motionsdagbog 6. Information til patienter a) Patientinformation b) Informeret samtykke og accept af deltagelse i forsøget c) Information til patienten om søvndeprivation d) Information til patienten om døgnrytmen (gruppe A) e) Lysvejledning (gruppe A) f) Information til patienten om døgnurin indsamling (gruppe B) g) Information til patienten om motion (gruppe B) 7. Information til og fra plejepersonalet a) Information til plejepersonalet om søvndeprivation b) Plejepersonalets oplevelse af den kronobiologiske intervention (gruppe A) 8. Andre skemaer i CRF (Case Report Form) a) Medicin-compliance-skema b) Sociodemografiske oplysninger c) In- og eksklusionkriterier 1. ORGANISATION 1.1. Sponsor (se ordliste) Psykiatrisk forskningsenhed i Hillerød Investigator (se ordliste) Psykiatrisk forskningsenhed i Hillerød Finansiering 'Unrestricted grant' fra Lilly Danmark. Psykiatrisk forskningsenhed er derfor eneansvarlig for forsøget og i GCP (Good Clinical Practice, se ordliste) sammenhæng både Sponsor og Investigator. Der søges supplerende fondsmidler. 5

6 1.4. Monitor ( se ordliste) Forsøget monitoreres af GCP-enheden, Amtsygehuset i Gentofte, Niels Andersens vej 65, 2900 Hellerup, tlf Databehandler Ove Aaskoven, Klinisk psykologisk afdeling, Odense Universitets Hospital Tlf.: Godkendelse Forsøget er godkendt af Psykiatrichef Marianne Wiese, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød (se bilag 2) 1.7. Ledelse Professor overlæge Per Bech, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Autoriserede personer Underskrivelse af protokollen og eventuelle protokol amendments kan foretages af følgende personer: Professor, overlæge dr. med. Per Bech Post doc., Ph.d. Klaus Martiny 1.9. Forsøgsansvarlig investigator Post doc., Ph.d. Klaus Martiny Øvrige Investigatorer og tilknyttede personer Projektsygeplejerske Else Refsgaard, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Projektkoordinator Marianne Lunde, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. 6

7 Projektkoordinator Gabriele Bech Andersen, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Tlf Sekretær Lone Lindberg, Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Tlf Projektgruppen Består derudover af følgende personer: Kvalitetskoordinator, sygeplejerske Jim Bille, Kvalitetsenheden, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Overlæge Anne Marie Johansen, Voksenpsykiatrisk afsnit 2222, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Overlæge Anne Dahl, Voksenpsykiatrisk afsnit 2221, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Overlæge Birgit Stråsø, Voksenpsykiatrisk ambulatorium Frederikssund, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Afdelingslæge Jørgen Borup, Voksenpsykiatrisk afsnit 2421, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Udviklingsfysioterapeut Vibeke Lund, Kvalitetsenheden, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Sygeplejechef Lone Borberg, Psykiatrisk Sygehus, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. Lægechef Peter Treufeldt, Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød Professor Dr. Anna Wirz-Justice, Centre for Chronobiology, Basel, Schweiz 7

8 Professor dr. med. Morten Møller, Medicinsk Anatomisk institut, Sundhedsvidenskaligt Fakultet, Københavns Universitet. Ledende overlæge Birgitte Welscher, Hvidovre Psykiatrisk afdeling, Hvidovre Hospital, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Overlæge Ejnar Bundgaard Larsen, Hvidovre Psykiatrisk afdeling, Hvidovre Hospital, Hovedstadens Sygehusfællesskab Forsøgscenter Psykiatrisk Forskningsenhed, Hillerød Psykiatrisk Sygehus, telefon og telefax Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark. Hvidovre Psykiatrisk afdeling vil på et senere tidspunkt indtræde som et center og et protokol amendment vil da blive indsendt til Lægemiddelstyrelsen og lokal videnskabsetisk komite. Forsøget søges derfor fra starten godkendt af videnskabsetisk komité i Frederiksberg og Københavns kommuner (samhørende kommuner i det videnskabsetiske komitesystem) udover Frederiksborg amt Myndighedskrav og lovgivning Forsøget udføres i overensstemmelse med protokollen og gældende myndighedskrav og lovgivning. 2. BAGGRUNDSINFORMATION Trods udviklingen af nye antidepressiva får både patienter med unipolar og bipolar depression fortsat nye depressionsepisoder (Kennedy et al. 2003). Der er derfor blandt andet brug for metoder der hurtigt kan bringe depressive tilstande til ophør (Kessing et al. 2004, Bech et al. 2005) for derved at reducere den tid patienterne er deprimerede og antallet af selvmord (Sokero et al 2005). Nedenfor er beskrevet de behandlingselementer der indgår i undersøgelsen Antidepressiva Alle patienter behandles med det antidepressive medikament duloxetin. Duloxetin er 8

9 for nyligt blevet godkendt af den danske Lægemiddelstyrelse. Blandt de præparater, der virker på begge signalstoffer (SNRI erne) er dette præparat er blevet foretrukket, fordi det har en balanceret genoptagshæmning af både serotonin og noradrenalin. Duloxetin er virkningsmæssigt beslægtet med venlafaxin som også er et SNRI. Venlafaxin, som bliver benyttet meget til hospitalsindlagte patienter med depression, kræver en ret høj dosering, før noradrenalin genoptagshæmningen sætter ind. I dosisområdet mg daglig er der for duloxetin vist en dosis-respons-korrelation med 60 mg som den minimale effektive dosis Søvndeprivation (vågenterapi) (se ordliste) Søvndeprivation er en kendt metode, der gennem talrige forsøg har bevist sin evne til at kunne ophæve eller reducere sværhedsgraden af depression efter ganske få timer (Ostenfeldt 1973, Ostenfeld 1986, Kuhs og Tölle 1991, Smeraldi 1999, Benedetti 2001). Der er lavet flere danske undersøgelser som har bekræftet effekten (Svendsen 1976, Larsen et al., 1976, Kvist et al. 1980). Søvndeprivation kan udføres på flere måder. Ved partiel søvndeprivation vækkes patienten mellem klokken og klokken Patienten skal herefter holde sig vågen i resten af natten og næste dag, og må først sove næste aften (Schilgen et al. 1987). Ved total søvndeprivation er patienten derimod vågen hele natten og den efterfølgende dag. I de nyeste regimer for søvndeprivation gennemgår patienten 3 partielle eller totale søvndeprivationer over 1 uge, men altid således at hver søvndeprivation følges af en normal nats søvn. I Danmark var søvndeprivation tidligere ganske udbredt og ældre plejere, sygeplejersker og læger kan beskrive, hvorledes der på mange institutioner blev brugt søvndeprivation til behandling af depression. Der foreligger ingen eksakt viden om, hvorfor metoden er gået af brug, men den bruges i dag kun sporadisk herhjemme. I en del lande, herunder Tyskland, Østrig, Italien samt flere steder i USA, er metoden i rutinemæssigt brug. Formentlig har udviklingen af farmakologiske behandlingsmetoder i starten af 1950 erne været med til at fortrænge metoden i troen på de nye midlers effektivitet. Den fortsatte interesse for søvndeprivation dokumenteres dog af det store antal publikationer vedrørende metoden. Ved søgning i National Library of Medicine s PubMed er der i alt indekseret i alt 622 artikler omhandlende depression og 9

10 søvndeprivation. Efter år 2000 findes der 112 artikler, og alene i det sidste kalenderår alene er der publiceret 20 artikler om metoden. Hovedessensen af de foreliggende publicerede resultater er, at ca % af patienter med major depression (se ordliste) responderer på én nats søvndeprivation, således, at depressionsgraden er reduceret med ca. 50 % eller mere (respons) og at en del patienter vil være helt uden depressionssymptomer (remission) (Wirz-Justice et al. 1999, Wirz-Justice et al. 2004). Patienter med depression som led i en bipolar sygdom (se ordliste) har ofte en bedre effekt af søvndeprivation end patienter med depression som led i unipolar depression (se ordliste). For både patienter med bipolar depression og unipolar depression er der kliniske erfaringer for at patienter uden væsentlige personlighedsforstyrrelser samt patienter med en stor dag til-dag variation i den depressive tilstand har det bedste resultat af behandlingen. Bipolar og unipolar depression der opfylder ovenstående kriterier (ingen væsentlig personlighedsforstyrrelse eller stor variabilitet i tilstanden) har også sammenlignelig effekt af både SSRIerne og SNRIerne (Goodwin 2003) og lithium (Bech et al. 1980). Patienter som oplever stor variabilitet i sværhedsgraden af depression fra dag til dag, har et stort socialt handicap fordi de derved har vanskeligheder med at planlægge aktiviteter, herunder passe et arbejde, på grund af den ustabile sygdom. Patienter med bipolar depression har i gennemsnit flere sygdomsepisoder end patienter med unipolar depression (Angst et al. 2003) og en vedvarende risiko for nye episoder, måske endda en stigende risiko for nye episoder med alderen (Kessing et al. 2004, Keller 2004, Bech et al. 2005). Disse patienter er derfor også oplagte med hensyn til at implementere nye behandlingsmetoder. Søvndeprivation og den efterfølgende tidsstruktur som patienterne opmuntres til at følge, kan forhåbentlig give dem et redskab som de selv kan bruge mod en sygdom som for en dels vedkommende er tilbagevendende. Effekten af én nats søvndeprivation er oftest (men ikke altid) kortvarig, idet de fleste 10

11 patienter vil falde tilbage til den tidligere depressive tilstand efter at have sovet næste nat. Som en følge af denne kortvarige effekt er der udviklet flere metoder til at forhindre tilbagefald efter første nats søvndeprivation: o Den simpleste metode er at gentage søvndeprivationen et antal gange, hvorved effekten og varigheden af bedringen øges. De fleste centre anvender 3-6 søvndeprivationer. Denne øgning af effekt ved gentagelse er et kendt fænomen ved for eksempel ECT (Electro Convulsiv Treatment) behandling. o Lysbehandling (se ordliste) anvendes, dels sidst på søvndeprivations-natten (30 minutter, klokken 04) for at nedsætte træthed (Colombo et al. 2000, Benedetti et al. 2001, Fritzche et al. 2001, Neumeister et al. 1996) og dels som dagligt behandling om morgenen, eventuelt som langtidsbehandling, hvilket indbefatter at patienten fortsætter med lysbehandling efter udskrivelse fra afdelingen (Martiny 2004, Benedetti et al. 2003). Lysbehandlingen gives uanset årstid. o Sleep-phase-advance (se ordliste), hvor patienten efter en initial søvndeprivation sover tidligt de følgende dage og vækkes tilsvarende tidligt, således at søvnrytmen er advanced i forhold til det normale søvnmønster. Flere undersøgelser har vist at effekten af sleep-phase-advance i sig selv er af samme størrelsesorden som partiel og total søvndeprivation (Voderholzer 2003, Berger 2003). I dette forsøg bruges sleep-phase-advance i en modificeret udgave, som er tilpasset mulighederne på en psykiatrisk afdeling og hvor formålet er at vedligeholde den bedring, der er indtrådt af søvndeprivationen. o Forsøg med pindolol (-blokker som normalt bruges til at behandle forhøjet blodtryk) som tillæg til søvndeprivation har vist at patienter der fik pindolol havde en større antidepressiv effekt og et mindre tilbagefald end en kontrolgruppe som fik søvndeprivation alene (Smeraldi et al., 1999). o Forsøg med Lithium (stemningsstabiliserende præparat) viste at det kunne 11

12 forstærke og vedligeholde effekten af søvndeprivation (Szuba et al. 1994, Benedetti et al. 2001). En søvndeprivation skal altid følges af en normal nats søvn (recovery sleep). I almindelighed er patienter der gennemgår søvndeprivation indlagt, men nogle patienter anvender metoden hjemme efter at have udført den på klinik eller hospital (Loving et al. 2002). Risikoen for skift til manisk episode efter søvndeprivation er af samme størrelsesorden som for antidepressiv medicin (Colombo 1999). Der er ikke fundet nogen overhyppighed af selvmord ved anvendelsen af metoden (Vovin Ria et al. 1985, Kuhs et al. 1991). Kliniske erfaringer med søvndeprivation viser en dårligere effekt hos patienter der ikke har haft effekt af længerevarende medikamentel behandling med flere antidepressiva med forskellig virkningsmekanisme (refraktære depressioner). Den store fordel ved søvndeprivation er, at den kan ophæve depressionen over ganske få dage. Sammen med supplerende behandling med duloxetin, lys og regulering af døgnrytmen (sleep-phase-advance) er der altså holdepunkter for at denne bedring vil være stabil. Der er dog ikke holdepunkter for at der skulle være en livslang effekt af behandlingen, og det synes uklart om metoden ophæver den aktuelle depressive fase således, at man springer en depression over eller om fasen udskydes. Det falder uden for denne undersøgelse at vurdere langtidsvirkningerne af behandlingen, idet studielængden begrænser sig til 29 uger. Studieperioden på 29 uger er valgt, fordi man internationalt skelner mellem relapse (tilbagefald til aktuelle periode) og recurrence (opståen af ny episode) ved 6 måneder. I denne undersøgelse følges patienterne således i en periode der overstiger den forventede varighed af en depressiv periode. Patienter, der ved den kombinerede behandling (søvndeprivation, duloxetin, lys, fastholdelse af døgnrytmen) kommer ud af depressionen og ikke har tilbagefald efter 6 måneder, vil i henhold til denne inddeling kunne siges at være behandlet med succes for den aktuelle periode. 12

13 2.3. Motion Motion har vist sig at kunne påvirke døgnrytmen hos raske forsøgspersoner (Buxton et al. 2003) og der foregår for tiden flere randomiserede (se ordliste) undersøgelser af effekten af motion på depression. Effekten af motion må forventes at være langsommere indsættende end effekten af søvndeprivation (Blumenthal et 1999, Babyak et al 2000) og der forventes en sammenhæng mellem graden af motion (intensiteten og vedholdenheden) og udviklingen i depressionsgrad. Derfor er motion en godt alternativ til søvndeprivation og motion er på den baggrund valgt som en del af behandlingen i den gruppe som ikke udfører søvndeprivation (gruppe B). Motionsprogrammet starter under indlæggelsen. Intensiteten af motion bliver tilpasset den enkelte patient men der tilstræbes 30 minutters daglig motion som anbefalet i sundhedsstyrelsen kampagne i 2004 (Sundhedsstyrelsen 2004). Patienterne fortsætter med motion i hele forsøgsperioden og compliance følges med interviewskemaer og motionsdagbøger ved hvert besøg. 3. FORMÅL Hovedformålet med forsøget er at undersøge om søvndeprivation sammen med behandling med lys, duloxetin og fastholdelse af døgnrytmen (gruppe A) kan inducere et hurtigere indsættende og varigt antidepressivt respons i sammenligning med et individuelt tilpasset motionsprogram og behandling med duloxetin (gruppe B). Som delformål indgår undersøgelser af kortisol koncentrationen, af variabilitet i depressionsgraden, af den idiografiske metode (idiografisk metode, se ordlisten) og endelig anvendeligheden og effekten af motion under superviseret forløb i ni uger. Følgende hypoteser testes således i forsøget: o Kan søvndeprivation og samtidig behandling med duloxetin, lys og fastholdelse af døgnrytmen (gruppe A) medføre en større grad af respons (se ordliste) og remission (se ordliste) end motion og samtidig behandling med duloxetin (gruppe B). Hypotesen testes efter 2 uger, 9 uger og 29 ugers behandling. o Er Sundhedsstyrelsen mål om 30 minutters motion om dagen opnåelig for pa- 13

14 tienter med major depression i et superviseret forløb over 9 uger og er der sammenhæng mellem motionsindsatsen i de første 9 uger og depressionsgraden efter 29 uger. o Er Kortisol koncentrationen målt i starten af uge 2 i urin og i spyt korreleret til depressionens sværhedsgrad målt efter 2 uger, 9 uger og 29 ugers behandling. o Er koncentrationen af kortisol målt i spyt korreleret til koncentrationen af kortisol målt i døgnurin. o Er den Idiografiske metode mere følsom for ændringer i depressionsgraden end interview og selvvurderingsskemaer for depression. o Kan variabilitet i depressionsgraden målt ved Preskorns skala (se psykometri) forudsige respons på søvndeprivation. 4. FORSØGSPLAN OG DESIGN 4.1. Forsøgsopbygning Forsøget undersøger forskellen i antidepressiv effekt af to forskellige kronobiologiske principper (se ordliste) hos patienter med major depression i duloxetin behandling (A og B). Forsøget har design som en kontrolleret klinisk undersøgelse, hvor patienterne randomiseres til én af to behandlingsgrupper (A eller B). Undersøgelsen er enkeltblindet, idet undersøgeren der laver vurdering af depressionsgrad med Hamilton skalaen er blindet for hvilken gruppe forsøgspersonen er tilhørende Blindingsprocedurer Man kan ikke overfor patienten blinde hvilken behandling (søvndeprivation eller motion) de modtager. Derimod er det muligt, overfor en fast undersøger, at blinde hvilken behandling patienten har modtaget. Dette sker gennem brug af én gennemgå- 14

15 ende undersøger, der er tilknyttet patienten i hele forsøgsforløbet med henblik på at vurderer patientens depressionsgrad med Hamilton skalaen. Patienterne vil blive informeret om, at de ikke må oplyse hvilken behandling de modtager, overfor den faste undersøger der vurderer depressionsgrad ud fra Hamilton skalaen. Der er ikke i Hamilton skalaen spørgsmål der afslører hvilken behandling patienten får, heller ikke vedrørende søvn-item, idet alle patienter fører dagbog for søvnen. Undersøgeren, der vurderer depressionsgrad, vil ikke komme i kontakt med patienten på afdelingen, idet de ordinære besøg ligger før og efter indlæggelsen på afdelingen og vil heller ikke have adgang til journaler eller CRF mapper. Denne undersøger vil kun få udleveret Hamilton skemaet som ikke er påført behandlingsgruppe. Alle andre procedurer i forsøget vil kunne foretages af ublindede undersøgere Forsøgsperioder Patienterne har samme antal besøg i hver gruppe. Se flow-skema 1 og 2 og figur 1 og 2 på de følgende sider. Forsøget er opdelt i fire faser hvis indhold er beskrevet i detaljer nedenfor: Medicinsk opstartsperiode: uge 0 (7 dage) Gruppe A og B Efter det informerede samtykke er underskrevet træffes aftaler med en regional sengeafdeling om en sengeplads. Når aftalen om en sengeplads er truffet inkluderes (se ordliste) patienterne i undersøgelsen og randomiseres derved til gruppe A eller gruppe B. Alle patienter omskiftes fra evt. igangværende antidepressiv behandling til duloxetin behandling med en dosis på 60 mg dagligt om morgenen. Patienter der ikke allerede på dette tidspunkt er i antidepressiv behandling starter også på duloxetin behandling med en dosis på 60 mg dagligt. Der udføres dataindsamling ved hjælp af spørgeskemaer og formularer, som anført i flow-skema 1, under inklusionsbesøget. Der accepteres en afvigelse i længden af denne fase på +/- 2 dage (vindue) af hensyn til plads på sengeafdelingerne. Gruppe B 15

16 Ved inklusion laves i denne gruppe desuden idiografisk udredning af depressionssymptomerne Indlæggelsesperiode: uge 1 (7 dage) Alle forsøgsdeltagere er indlagte og der er planlagt møder med investigatorerne på alle hverdage. Alle patienter (både gruppe A og gruppe B) indlægges på åben psykiatrisk sengeafdeling. Se figur 1 og 2. Allerede indlagte patienter kan udskrives når tilstanden tillader det. Patienter der blev indlagt med henblik på deltagelse i forsøget bliver udskrevet 6 dage efter indlæggelsen med mindre tilstanden forhindrer det. Hvis patienten forbliver indlagt vil forsøget følge de normale retningslinier, men besøgene kan foretages på sengeafdelingen efter behov. Gruppe A o Patienter i gruppe A udfører under indlæggelsen i alt 3 søvndeprivationer startende på indlæggelsesdagen (se Figur 2). Søvndeprivationerne udføres primært som totale søvndeprivationer, hvor patienterne er vågne hele natten. Der kan dog anvendes partielle søvndeprivationer, hvor patienterne vækkes klokken og herefter skal holde sig vågne i resten af natten. Dette kan ske efter en konkret vurdering fra investigatorernes side eller ud fra et ønske fra patienternes side. Forhold der kan gøre det fornuftigt at anvende partielle søvndeprivationer kan f.eks. være medicinske sygdomme, såsom sukkersyge, hvor blodsukkeret kan komme ud af regulation, eller anden sygdom der kan formodes at blive påvirket af en lang vågenhedsperiode. Ældre patienter, som forventer, at det vil være svært for dem at holde sig vågne hele natten kan også med fordel lave partielle søvndeprivation. Patienter der oplever, at første eller anden totale søvndeprivation er for belastende, kan også skifte til partielle søvndeprivationer. Det er således tilladt at lave en blanding af partielle og totale søvndeprivationer. o Efter hver søvndeprivation skal patienter gå i seng senest klokken 21 aftenen efter og skal stå op senest klokken den derpå følgende morgen (sleepphase-advance). o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg dagligt. 16

17 o På indlæggelsesdagen instrueres patienten i lysbehandling som påbegyndes morgenen efter og derefter dagligt i hele forsøgsperioden med en behandlingsvarighed på 30 minutter. Tidspunktet for lysbehandling fastsættes efter MEQ spørgeskemaet (se under psykometri afsnittet). Patienterne skal desuden tage lysbehandling på hver søvndeprivations-nat klokken i 30 minutter for at modvirke træthed. o Patienterne undervises ved hvert besøg i hvordan de fremover, efter udskrivelsen, skal forsøge at fastholde døgnrytmen således at der tilstræbes en sengetid senest klokken og stå op tid senest klokken o Patienterne instrueres i anvendelsen af medicin-dagbog, lys-dagbog og søvndagbog. o Patienterne må deltage i det fulde miljøterapeutiske tilbud på afdelingen, undtagen motionstilbuddet. Gruppe B o Patienter i gruppe B modtager én af de første dage af indlæggelsen instruktion af en fysioterapeut i et individuelt tilpasset motionsprogram. Der aftales en plan for opfølgningsmøder i fysioterapien. Der er planlagt samme antal opfølgningsmøder med motion som der er planlagt besøg hos undersøgerne til vurdering af behandlingseffekt og mødetidspunkterne vil så vidt muligt falde sammen med de aftalte møder i øvrigt i forsøget. o Patienterne må deltage i det fulde miljøterapeutiske tilbud på afdelingen. o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg dagligt. o På første indlæggelsesdag skal patienterne opsamle døgnurin til måling af Kortisol og på 2. indlæggelsesdag skal patienterne lave spytprøver om morgenen til bestemmelse af Kortisol Opfølgningsperiode I: uge 2 til og med uge 9 (7 uger) Patienterne ses ugentligt i denne fase. Gruppe A o Patienter, der ved besøg 4, 5 eller 6, har en score på 8 eller derover, på Ha- 17

18 miltons Depressions skala, får tilbud om at udføre yderligere to søvndeprivationer, enten som partielle eller totale søvndeprivationer, i den samme uge som besøget finder sted. Kan dette af praktiske grunde ikke lade sig gøre, kan søvndeprivationerne udføres ugen efter. Disse to søvndeprivationer skal udføres indenfor den samme uge (helst tirsdag og torsdag). Søvndeprivationerne vil skulle foregå således, at patienterne indlægges på afdelingen om aftenen, fortrinsvis tirsdag til den første søvndeprivation og torsdag til den sidste. Patienterne skal være vågne på afdelingen om natten, og kan gå på orlov/udskrives næste morgen til hjemmet. Der kan ikke laves yderligere søvndeprivationer i resten af forsøgsperioden, og patienterne må ikke lave søvndeprivationer i hjemmet på noget tidspunkt. o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg dagligt. o Lysbehandling skal fortsætte med daglige behandlinger som i forrige fase. Patienter låner lampe med hjem til brug for behandlingen. o Patienterne undervises løbende, ved de ugentlige besøg, i fastholdelse af døgnrytmen således at der fortsat tilstræbes en sengetid senest klokken og stå op tid senest klokken o Patienterne instrueres løbende i anvendelsen af medicin-dagbog, lys-dagbog og søvn-dagbog. Gruppe B o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering med 60 mg daglig. o Patienterne kommer ugentligt til instruktion og træning i det fastlagte individuelle motionsprogram. Mødetidspunkterne vil så vidt muligt falde sammen med de aftalte møder i øvrigt i forsøget Opfølgningsperiode II: uge 10 til og med uge 29 (20 uger) Patienterne ses hver 4 uge. o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering men med mulighed for øgning af dosis til maximalt 120 mg dagligt ved en klinisk vurderet manglende bedring i tilstanden. Der kan skiftes til andet antidepressiva ved bivirkninger eller hvis der ud fra en klinisk vurdering er manglende effekt og der er 18

19 forsøgt øgning af duloxetin til maksimal dosis. o Lysbehandling skal fortsætte som i forrige fase. o Patienterne undervises løbende, ved de planlagte besøg hver 4. uge, i fastholdelse af døgnrytmen således at der fortsat tilstræbes en sengetid senest klokken og stå op tid senest klokken o Patienterne instrueres løbende i anvendelsen af medicin-dagbog, lys-dagbog og søvn-dagbog. Gruppe B o Duloxetin behandlingen fortsættes i uændret dosering men med mulighed for øgning af dosis til maximalt 120 mg dagligt ved klinisk vurderet manglende bedring i tilstanden. Der kan skiftes til andet antidepressiva ved bivirkninger eller hvis der ud fra en klinisk vurdering er manglende effekt og der er forsøgt øgning af duloxetin til maksimum dosis. o Patienterne kommer hver 4 uge til instruktion og træning i det fastlagte individuelle motionsprogram. Mødetidspunkterne vil så vidt muligt falde sammen med de aftalte møder i øvrigt i forsøget Diskussion af design Valget af en enkeltblindet undersøgelse repræsentere det bedst mulige design idet man som omtalt ikke kan blinde behandlingsgruppe overfor patienterne. For at sikre et ens placeborespons i de to grupper er der valgt et design, der forsøger at skabe den samme forventning til udfaldet af de to behandlinger. Dette er søgt opnået gennem ovenstående design. For begge behandlingsgrupper gælder at de anvendte metoder har til formål at skabe en ændring eller stabilisering i døgnrytmen. Både motion og søvndeprivation fungerer som zeitgebers (tidsgivere, se ordliste). Der er derfor tale om to forskellige kronoterapeutiske interventioner. Forventeligt vil søvndeprivation have en meget hurtigt indsættende effekt på depressionsgraden, mens motion først vil have en effekt efter et længere tidsrum. I opfølgningsperiode I vil gruppe B derfor fungere som en kontrolgruppe hvorimod der i opfølgningsperiode II mere vil være tale om en sammenligning af to forskellige metoder. Motion er også valgt ud fra at det er en meget acceptabel behandlingsmetode som på samme måde som lys og 19

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

PROTOKOL. En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt

PROTOKOL. En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt Neuropsykiatrisk Laboratorium Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk speciallæge praksis Farmakologisk Institut, Københavns Universitet & Psykiatrisk Afdeling, Neurocentret, HS Rigshospitalet Falkoner

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere