Ændret faggruppesammensætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændret faggruppesammensætning"

Transkript

1 Ændret faggruppesammensætning Et forsøg på optimering af patientforløb i et sengeafsnit af Udv. fysioterapeut M Sc Annette Winkel Chefsygeplejerske Bente Ourø Rørth Udviklingssygeplejerske Lene Lykke Jensen Udviklingssygeplejerske Anne Pontoppidan Hillerød sygehus Frederiksborg amt

2 Forord I forbindelse med udgivelse af rapport vedrørende projektet Ændret Faggruppesammensætning - Et forsøg på optimering af patientforløb i en sengeafdeling vil vi rette en stor tak til ledelse og personale i den centrale terapiafdeling, apopleksiafsnittet og ortopædkirurgiske afsnit, Hillerød sygehus. Projektet har mødt opbakning og entusiasme fra alle personalegrupper. Uden denne velvillighed havde det været vanskeligt at gennemføre projektet. Der skal rettes en særlig tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, som med deres samarbejde i projektets indledende fast på tværs af faggrupperne dannede en vigtig basis for opgavevaretagelsen. Tak til medlemmerne af styregruppen, som igennem hele processen har sikret projektet. Projektet dokumenterer for første gang, at fysio-og ergoterapeuter i samarbejde med plejepersonale på et sengeafsnit kan højne den faglige kvalitet i det akutte patientforløb hos patienter med apopleksi og ortopædkirurgiske sygdomme. Dette mener vi er et væsentligt bidrag til den løbende diskussion i Frederiksborg Amt om optimering af patientforløb, opgavevaretagelse samt planlægning af arbejdsgange. Udviklingsfysioterapeut M Sc Annette Winkel Fysioterapien afd Y0721 Hillerød sygehus og Esbønderup sygehus Chefsygeplejerske Bente Ourø Rørth Sygehusledelsen Hillerød sygehus 1

3 Resume Introduktion. På Hillerød sygehus i Frederiksborg Amt har man ønsket at afprøve en samarbejdsmodel hvor flere sundhedsfaglige faggrupper i fællesskab skulle varetage patienternes behov for pleje og genoptræning. Formål. Formålet med projektet var at beskrive hvordan fysio-og ergoterapeuter i samarbejde med plejepersonalet kunne varetage den enkelte patients behov for pleje og genoptræning samt at vurdere om en ændret faggruppesammensætning kan medvirke til at udvikle og forbedre kvaliteten af det enkelte patientforløb. Materiale og metode. To fysioterapeuter og to ergoterapeuter (alle kaldet projektterapeuter) blev i perioden til ansat som ekstra personale med ledelsesmæssig reference til sygehusledelsen og med funktion på henholdsvis et apopleksiafsnit og et ortopædkirurgisk afsnit. Projektterapeuterne skulle med en terapeutisk indgangsvinkel træne patienterne i forbindelse med de patientrelaterede opgaver på afsnittet. Til evaluering af den patientoplevede kvalitet på apopleksiafsnittet indgik 4 semistrukturerede patientinterviews. Til evaluering af den faglige kvalitet indgik dokumenter på 5 ortopædkirurgiske patienter i en tværfaglig klinisk audit og 7 apopleksipatienter i en retrospektiv dokumentanalyse. Til evaluering af den organisatoriske kvalitet blev der på begge afsnit gennemført semistrukturerede interviews med projektterapeuter og med fokusgrupper. Resultat. Den patientoplevede kvalitet var tilfredsstillende. Patienterne blev motiverede til at selvtræne og var tilfredse med at kunne intensivere træningen til om dagen at blive trænet både i den centrale terapi og på afdelingen samt om aftenen og i weekends på afdelingen. Den faglige kvalitet var afhængig af i hvor høj grad projektterapeuternes patienter havde brug for genoptræning og i hvor høj grad for pleje. Den faglige kvalitet var tilfredsstillende hos 10 patienter og ikke tilfredsstillende hos 2 patienter. Disse 2 patienter havde begge brug for mere pleje end genoptræning. Den organisatoriske kvalitet var tilfredsstillende med hensyn til projektterapeuternes varetagelse af de patientrelaterede opgaver med en terapeutisk indfaldsvinkel, vidensdelingen mellem det faglige personale på afdelingen, og projektterapeuternes aften-og weekendarbejde. Den organisatoriske kvalitet var ikke tilfredsstillende m.h.t. dokumentation af sygeplejens kerneområder, den sygeplejefaglige sparing for projektterapeuterne samt tilstrækkelig udnyttelse af projektterapeuternes terapeutfaglige kompetencer. Projektterapeuterne havde herudover problemer med at bevare deres fagidentitet. Konklusion. Det har især på apopleksiafsnittet været et kvalitetsløft at have projektterapeuter. På det ortopædkirurgiske afsnit var kvalitetsforbedringen ikke så tydelig. Fysio-og ergoterapeuter bør i højere grad end det nu er tilfældet være på weekend-og aftenarbejde på akutte apopleksi-og ortopædkirurgiske afsnit. Der bør være nogle fysio-og ergoterapeuter som uanset organisatoriske tilhørsforhold lægger hovedvægten af deres arbejde i akutte sengeafsnit med apopleksipatienter og med nyopererede patienter med hoftenære frakturer. Fysio-og ergoterapeuter bør ikke have eneansvar for sygeplejeopgaver, og bør have organisatorisk mulighed for at udføre tilstrækkelig og relevant terapi i forbindelse med de patientrelaterede opgaver. Man skal sikre sig at de fysio-og ergoterapeuter som arbejder på sengeafsnittene har den fornødne monofaglige tilknytning m.h.p. at bevare og styrke terapeutfaglig identitet, fagsprog og kompetence. 2

4 Indholdsfortegnelse Side 1.Introduktion 4 2.Formål 4 3.Definitioner og begrebsafklaring Fysio-ergoterapi Sygepleje Leavitt s organisationsteori Kvalitet Audit Hermeneutik og fænomenologi 7 4.Projektorganisation Styregruppe Projektdeltagere Afdelinger Projektterapeuter 10 5.Design Undersøgelse på et apopleksiafsnit Materiale og metode Materiale Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Resultater Patientoplevet kvalitet Delkonklusion Faglig kvalitet Delkonklusion Organisatorisk kvalitet Delkonklusion Undersøgelse på et ortopædkirurgisk afsnit Materiale og metode Materiale Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Resultater Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Delkonklusion Organisatorisk kvalitet Delkonklusion Diskussion Konklusion Litteratur 68 3

5 1. Introduktion Følgerne af den sundhedsvidenskabelige og teknologiske udvikling indenfor de senere år er en markant øgning af behandlingsmuligheder og behandlingstilbud til befolkningen. Sideløbende med denne udvikling er befolkningens opmærksomhed, forventninger og krav til kvaliteten af ydelser og service fra sundhedsvæsenet blevet skærpet. Der er således et stigende krav til kompetencer hos sundhedsvæsenets faggrupper, til sammenhæng og koordinering af patientforløbene samt til samarbejdet mellem faggrupper, institutioner og sektorer. De øgede krav til sundhedsvæsenets ydelser forventes opfyldt på trods af mangel på sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter og vigende ansøgerantal til sundhedsuddannelserne. Der er en forventning om en større tværfaglig integration af sundhedsuddannelserne og der er etableret centre for videregående uddannelser. En af de sundhedsuddannelser hvor der ikke er vigende arbejdskraft er uddannelserne til fysio-og ergoterapeuter. Der har herudover indenfor de sidste par år været flere og flere arbejdsledige fysio-og ergoterapeuter. I Frederiksborg amts sundhedsvæsen har man bestræbt sig på at imødekomme denne udvikling gennem mål og strategi for Det samarbejdende sundhedsvæsen. Hertil kommer en lang række tiltag som sikrer et godt patientforløb, samt kvalitets-og kompetenceudvikling. På Hillerød sygehus er der er udbredt ønske om på tværs af og i samarbejde mellem de sundhedsfaglige faggrupper, i fællesskab at afprøve nye og utraditionelle metoder til at varetage patienternes behov for pleje og genoptræning. Dette vil kunne medføre bedre udnyttelse af kompetencer, formidling af værdifulde kundskaber og kompetencer mellem faggrupper, forbedring af arbejdsmiljøet, reduktion af vikarforbrug samt bedre kvalitet og større kontinuitet i indlæggelsesforløb. Faktorer som alle vil være til udvikle og højne kvaliteten af de ydelser, som sygehuset patienter modtager. 2. Formål Formålet med projektet er at beskrive hvordan fysio-og ergoterapeuter i samarbejde med plejepersonalet kan varetage den enkelte patients behov for pleje og genoptræning. at vurdere om en ændret faggruppesammensætning kan medvirke til at udvikle og forbedre kvaliteten af den enkelte patientforløb. 3. Definitioner og begrebsafklaring 3.1 Fysio-og ergoterapi (1) Fysio-og ergoterapeuter arbejder på sygehuse med vurdering, forebyggelse, genoptræning og behandling af akutte og kroniske lidelser indenfor alle kliniske specialer på sygehusene, både for indlagte og ambulante patienter. De to faggrupper varetager forskellige arbejdsopgaver og benytter sig af forskellige metoder, der supplerer hinanden. Fysioterapi tager udgangspunkt i 4

6 menneskets brug af krop og bevægelse, hvor kerneområderne er undersøgelse, genoptræning og behandling af patienter med lidelser, som har medført en nedsættelse af det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Ergoterapi tager udgangspunkt i menneskets mulighed for at klare hverdagsaktiviteter, aktiviteter i det nære miljø og arbejdslivet. Et af kerneområderne er vurdering af patienternes evne til at klare daglige færdigheder (ADL). Herudover vurderer og træner de patienternes mentale færdigheder. Fysio-og ergoterapeuter giver vejledning i brug af hjælpemidler og foretager ergonomiske vurderinger og instruerer patienterne. De er nøglepersoner i forhold til hjemmebesøg i forbindelse med patienternes udskrivelse til eget hjem. I denne rapport ses der på fysio-ergoterapi til indlagte patienter i den akutte/subakutte del af patientforløbet. 3.2 Sygepleje Sygepleje er i den sygeplejefaglige ordbog defineret som arbejde ved sygesengen og arbejde tæt ved patienten International Council of Nurses har en bredere definition. I denne hedder det bl a sygepleje omfatter fremme af sundhed, forebyggelse af sygdom og pleje af fysisk og psykisk syge samt handicappede i alle aldre og i alle dele af sundhedssektoren. I fagbladet klinisk sygepleje (2) gives en præcisering af den kliniske sygepleje på en sengeafdeling: Klinisk sygepleje beskæftiger sig med den direkte kontakt mellem patient og sygeplejerske. Netop den direkte kontakt sætter sygeplejersken i stand til, via samtale, at høre og erfare patientens egen opfattelse og fortælling af det konkrete problem eller af situationen som sådan. Herved er sygeplejersken selv i stand til at danne sig et indtryk af patientens situation og problemer via sine egne iagttagelser, observationer og intuition. På baggrund heraf kan hun udøve sygdomsintervenerende pleje-og omsorgsmæssige handlinger i forhold til den enkelte patients unikke livssituation. I denne rapport ses der på sygepleje til indlagte patienter i den akutte/subakutte del af patientforløbet. 3.3 Leavitt s organisationsteori Til beskrivelse af organisationer, afdelinger eller grupper, diagnosticering af eventuelle organisationsproblemer samt tilrettelæggelse af ændringer kan man med fordel anvende en model udarbejdet af Harold J Leavitt (3). Modellen består af fire komponenter: a) opgaver, b) struktur, c) teknologi og d) aktører, som alle er indbyrdes og dynamisk afhængige af hinanden. Leavitt ser på organisationer som komplekse og dynamiske enheder med en indbyggede muligheder for udvikling, tilpasning og omstilling. Ingen af de enkelte komponenter kan ændres uden at det har indvirkning på de andre komponenter. Herudover påvirker omverdenen og kulturen de processer der foregår i organisationen. a) Opgaver defineres i følge Leavitt som opgaver som skal udføres i organisationen. Dette er eksistensgrundlaget for organisationen som f.eks. kan være produktion af varer og tjenesteydelser. I dette projekt beskrives de patientrelaterede opgaver. Mere specifikt er dette opgaver der løses ved at anvende fysio-og ergoterapi og sygepleje. b) Leavitt definerer strukturen som de stabile elementer i organisationen. Dette kan være det eksisterende hierarki, kommunikationsmønstre og arbejdsfordeling. Det kan således også 5

7 handle om rollemønstre og interaktioner mellem medarbejderne. I dette projekt vurderes samarbejdet mellem fysio-og ergoterapeuter i den centrale terapi, projektterapeuterne og plejepersonalet på afdelingen. Plejegruppens, terapeutgruppens og projektterapeuternes roller og forventninger til samarbejdet, og organisering af arbejdet analyseres. c) Teknologien defineres som maskiner, metoder og programmer. Dette kan være praktiske midler der tages i brug for at løse en opgave, så som arbejdsprocedurer, møder og lokaler. I dette projekt ses der på lokaler, træningsudstyr og hjælpemidler. Der vurderes også hvilken dokumentation af de terapeutfaglige vurderinger og ydelser og de sygeplejefaglige observationer og handlinger der gennemføres. d) Aktørerne er de mennesker der er ansat i organisationen. De udfører handlinger og løser organisationens opgaver i forhold til deres viden, færdigheder, motivation og holdninger. I dette projekt beskrives dette hos projektterapeuterne og plejepersonalet på 2 sengeafsnit og på fysio-og ergoterapeuterne i den centrale terapi. 3.4 Kvalitet Kvalitet er defineret som de samlede egenskaber ved en genstand eller handling der betegner dens evne til at opfylde behov. Kvalitet er udtryk for, i hvilken grad resultatet imødekommer de specificerede behov (4). Kvalitetsudvikling er et overordnet begreb for de aktiviteter og metoder der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for de eksisterende rammer af den etablerede viden. Kvalitetsudvikling er således en fortløbende dynamisk proces som vedvarende skal vurdere og justere kvaliteten som altid kan blive bedre. I følge den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (5) som er inspireret af WHO s kvalitetsmål fra 1998 er en høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet forudsætninger for en høj kvalitet af sundhedsvæsenets kvalitet. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet omfatter både a) patientoplevet b) faglig og c) organisatorisk kvalitet a) Patientoplevet kvalitet er patientens egen oplevelse af kvalitet af behandlingen. Den er udtryk for hvilke ønsker og forventninger patienten har til de sundhedsfaglige og organisatoriske ydelser og i hvilken grad patienten oplever at de er nået. (4). Dette kan være vurdering af udførelse og resultat af den sundhedsfaglige ydelse, oplevelse af personalets kommunikation og information af patienten og dennes pårørende og kontinuitet i undersøgelse, pleje og genoptræning. I denne sammenhæng ses der på den patientoplevede kvalitet af de sundhedsfaglige ydelser på et sengeafsnit. b) Faglig kvalitet er kvaliteten af de ydelser og handlinger som det sundhedsfaglige team udfører og som ændrer patientens helbredstilstand (4) Den enkelte fagperson oplever og vurderer den enkelte patients sygdomsforløb udfra et fagligt og etisk perspektiv. Ved sundhedsfaglige ydelser forstås ydelser og handlinger rettet mod den enkelte patient. Dette kan f. eks være undersøgelse, behandling, genoptræning, pleje, forebyggelse og kommunikation med patienten og dennes pårørende. I dette projekt beskrives og vurderes den terapeutfaglige og den sygeplejefaglige kvalitet af de ydelser og handlinger som fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonale udfører. c) Organisatorisk kvalitet er kvaliteten af samarbejdet mellem faggrupper, 6

8 afdelinger og sektorer. Den organisatoriske kvalitet er kvaliteten af det koordinerende arbejde i forbindelse med patientforløbet. Dette kan f. eks være rationel udnyttelse af eksisterende ressourcer og personalets kompetencer, tilrettelæggelse og planlægning. I dette projekt vurderes den organisatoriske kvalitet i forhold til de områder som beskrives i Leavitt s åbne systemmodel: opgaver, struktur, teknologi og aktører, deres indbyrdes sammenhænge og omgivelsernes indflydelse. 3.5 Audit Audit er metode til systematisk vurdering af patientforløb m.h.p. at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold på grundlag af definerede kvalitetsmål (4). Audit går ud på at vurdere om patienten har eller ikke har fået den anbefalede behandling. Audit kan være kvalitativ eller kvantitativ. En kvalitativ audit metode har sin specielle styrke i at kunne vurdere meget komplekse situationer. Audit kan gennemføres på grundlag af veldefinerede kriterier der beskriver den bedste kliniske praksis (eksplicitte kriterier) eller implicitte kriterier. De eksplicitte kriterier fastsættes før de konkrete ydelser vurderes og i videst mulige omfang på baggrund af videnskabelig evidens. Hvis denne ikke findes fastsættes disse alene på baggrund af konsensus. I dette projekt anvendes en regulær tværfaglig klinisk audit og en retrospektiv dokumentanalyse som i princippet er en klinisk audit, men hvor kun få personer udfører denne til bedømmelse af den faglige kvalitet på to sengeafdelinger 3.6 Hermeneutik og fænomenologi (6) I projekter med kvalitative metoder gør forskeren både brug af beskrivelser og tolkninger. Dette kan være en hermeneutisk erkendelsestradition som handler om tolkning af meninger i menneskelige udtryk. Fænomenologi er derimod et område indenfor en filosofisk teori, som repræsenterer en forståelsesform hvor menneskets subjektive erfaringer regnes som gyldig kundskab. Den fænomenologiske filosofi drøfter betingelserne for dette. Til analyse af kvalitative data beskriver Kirsti Malterud (6) en model til en bearbejdning af interviews. Denne har en beskrivende tilgang med henblik på at give en forståelse for de vigtigste områder i materialet. Dette er en pragmatisk model modificeret efter Giorgi som med basis i fænomenologisk tænkning ønsker at udvikle kundskab om informantens erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Modellen lægger sig op af princippet om Editing Analysis Style (datastyrt analyse). I dette projekt anvendes Malteruds model til at analysere den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet Analysen foregår i 4 trin: Trin 1: Skabe sig et overblik og et helhedsindtryk ved intuitivt at identificere temaer i teksten. Dette gøres ved at gennemlæse interviewene flere gange og inkludere de temaer som man umiddelbart mener beskriver fokus for undersøgelsen Trin 2: Identificere meningsbærende enheder (tekststykker) ved at kode disse i de fundne temaer. Teksten gennemgås m.h.p. at finde tekstdele som kan sige noget om de valgte temaer. Mening og indhold i de enkelte tekstdele vurderes og kodes til det tema som det kan sige noget om. Temaerne bliver under denne kodningsproces hele tiden 7

9 vurderet. Dette mht. om de er rigtigt valgt eller om de skal omdøbes. Trin 3: Abstrahere indholdet i hver enkelt tema ved at reorganisere og tolke teksten. Ved at følge vedtagne kriterier for inklusion og tydeliggøre undersøgerens forforståelse ved tolkning af indholdet i de meningsbærende enheder gennemgås de fundne temaer systematisk. Ved denne gennemgang leder man efter nuancer og fælles mønstre i teksten. Fælles mønstre som relaterer sig til hovedteamet arrangeres i undertemaer. Meningsbærende enheder som falder udenfor hovedtemaet fjernes fra analysen, flyttes til andre temaer eller danner nye hovedtemaer. Hvert enkelt undertema omskrives derefter i en abstrakt beskrivelse i et almindeligt skriftsprog så det fremstår som en helhed. Der medtages citater til illustration af beskrivelsen. Trin 4. Meningsindholdet i hvert tema med tilhørende undertemaer sammenfattes til en samlet beskrivelse. Citater som illustrerer eller underbygger problemstillingen hentes ud af de meningsbærende enheder. Interviewene gennemlæses igen for at sikre at der er overensstemmelse mellem beskrivelserne og den sammenhæng som de stammer fra. Dette gøres på tværs af materialet og på langs for hver enkelt informant. 4. Projektorganisation 4.1 Styregruppe Projektet blev forankret i en styregruppe. Denne afholdt møder ca. 1 gang om måneden, hvor man fulgte projektets gang og løste eventuelle problemer der var opstået. I løbet af projektperioden blev nogle af styregruppens medlemmer udskiftet. Medlemmer af styregruppen se bilag Projektdeltagere Projektet havde i løbet af projektperioden 3 projektledere og en ekstra person til databearbejdningen. Udviklings-og forskningssygeplejerske Arne Kolsum planlagde projektet og udformede projektbeskrivelsen. Udviklings-og forskningssygeplejerske Marianne Nord Hansen påbegyndte projektet og gennemførte det meste af dataindsamlingen Chefsygeplejerske Bente Ourø Rørth fungerede som overordnet projektleder i den sidste del af projektperioden. Udviklingsfysioterapeut Annette Winkel afsluttede dataindsamlingen samt udførte databearbejdningen og rapporten over det samlede projekt. I projektets indledende fase udarbejdede en arbejdsgruppe et udkast til en funktionsbeskrivelse for de fysio-og ergoterapeuter som skulle ansættes på sengeafsnittene. I denne funktionsbeskrivelse blev der præciseret hvilke patientrelaterede opgaver, som kun disse fysio-og ergoterapeuter skulle varetage. Gruppen blev opløst samtidig med at man ansatte fysio-og ergoterapeuter til projektet og med at projektet begyndte. Medlemmerne i arbejdsgruppen se bilag Afdelinger og afsnit 8

10 To sengeafsnit deltog i projektet. Den var et akut neurologisk afsnit med 18 senge. Den sygeplejefaglige ledelse i afsnittet bestod af en afdelingssygeplejerske og en sygeplejerske med souschef funktion. Der var ansat 7 sygeplejersker hvoraf en var på barselsorlov og 12 social-og sundhedsassistenter. Plejen i afsnittet var tildelt patientpleje, udfra kompleksiteten. Afdelingsledelsen bestod af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge. Til lægestaben hørte en afsnitsansvarlig overlæge og ca. 5 læger. Alle gik stuegang på skift. Der blev afholdt tavlemøde på alle hverdage, hvor patienterne blev præsenteret og hvor der blev lagt planer for patienterne. Her deltog alle på afsnittet samt fysio-og ergoterapeuter fra den centrale terapi. Der blev afholdt personalemøde ca. 1 gang om måneden og tværfagligt personalemøde 3-4 gange årligt. På afsnittet blev indlagt ca. 900 patienter om året med apopleksia cerebri og apopleksia cerebri obs. pro. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var 5 dage. Dette afsnit bliver i rapporten kaldt et apopleksiafsnit. Det andet sengeafsnit var et ortopædkirurgisk sengeafsnit med plads til 22 patienter. Sengeafsnittet blev sammen med et helt tilsvarende sengeafsnit, et ambulatorium og skadestue/modtagelse ledet af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge. Plejegruppen på det ortopædkirurgiske sengeafsnit var i dagvagten organiseret i 2 plejeteams, hvert team med ca. 3 plejepersonaler (1 sygeplejerske og 2 social-og sundhedsassistenter) og med ansvar for 11 patienter. I teamet gennemgik man hver morgen patienterne og fordelte ansvaret for hver enkelt patient imellem sig. Patientens kontaktperson varetog alle funktioner i forbindelse med patientens pleje. Der blev dagligt afholdt middagskonference med ajourføring af eventuelle problemområder omkring patienterne. I aftenvagten havde 1 sygeplejerske og 4 social-og sundhedsassistenter ansvar for alle 22 patienter. I weekenden havde 5 plejepersonaler i dagvagt og 2 i aftenvagt ansvar for alle 22 patienter i afsnittet. Plejen i sengeafsnittet var lagt til rette efter at patientens problemområder var afdækkede og plan for indlæggelsesforløbet blev lagt i dagvagten. Dette fordi aften- og nattevagten ikke har mulighed for at komme til at kende hver patient så indgående og fordi de tværfaglige samarbejdspartnere er tilstede i dagvagten. Der indlægges næsten udelukkende akut indlagte ortopædkirurgiske patienter døgnet rundt. Det drejer sig typisk om patienter med knoglebrud, hovedlæsioner, store bløddelslæsioner eller patienter der skal amputeres efter at karkirurgi må opgives. Patienterne er oftest ældre med mange konkurrerende medicinske lidelser. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for en patient med hoftenær fraktur er 12 dage. Fysio-og ergoterapien på Hillerød sygehus er en selvstændig tværgående afdeling med egen afdelingsledelse. Da projektet startede var afdelingen bygget op på følgende måde. En afdelingsledelse bestående af en overfysioterapeut og en ledelsesgruppe bestående af en overfysioterapeut og den ledende ergoterapeut. Afdelingens 28 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter var organiseret i specialeopdelte grupper. Fysioterapeuterne var delt i 4 grupper hver med en afdelingsfysioterapeut. Fysioterapeuterne dækkede alle sygehusets sengeafdelinger heriblandt det ortopædkirurgiske afsnit og apopleksiafsnittet som indgik i projektet. Ergoterapeuterne var delt i 2 9

11 grupper, den ene med en afdelingsergoterapeut. Ergoterapeuterne dækkede i begrænset omfang sygehusets afdelinger heriblandt apopleksiafsnittet. På de ortopædkirurgiske afsnit var der udelukkende ergoterapeutisk undersøgelse og behandling til patienter med specifikke diagnoser. Fysioterapeuterne havde vagtordning bestående af tilkaldevagt alle ugens 7 dage fra , samt weekendvagtordning med 2 fysioterapeuter både lørdag og søndag i normal arbejdstid. Fysioterapeuterne arbejdede på det ortopædkirurgiske afsnit i weekenden for at mobilisere patienterne og et give lungefysioterapi. På apopleksiafsnittet var der ingen terapeuter som genoptrænede patienterne i weekenden. Enkelte patienter som fik dog lungefysioterapi og eller mundstimulation. Hver 14.dag blev der holdt fællesmøder med gensidig orientering mellem ledere og medarbejdere og gruppemøder med drøftelse af faglige og praktiske emner i relation til den enkelte gruppe. Herudover var der undervisning med henblik på faglig opkvalificering med interne og eksterne undervisere ca. 12 gange i løbet af året (faglige eftermiddage) a 1-3 timers varighed. Fysio-og ergoterapiafdelingen var initiativtager til projektet og deltog som samarbejdspartner til de to sengeafdelinger og til projektterapeuterne. Afdelingen bliver i denne rapport kaldt den centrale terapi 4.4 Projektterapeuter I projektet blev der i et helt kalenderår ansat to ergoterapeuter og to fysioterapeuter (projektterapeuter) med ledelsesmæssig reference til sygehusledelsen og med funktion på de to sengeafsnit. Ingen af projektterapeuterne havde erfaring fra akutområdet. Der arbejdede en fysioterapeut og en ergoterapeut på hvert afsnit. Projektterapeuterne skulle være i stand til i forbindelse med opståede behov hos patienterne i forbindelse med udførelse af pleje at træne patienterne i de daglige færdigheder. Dette krævede at de havde den fornødne tid til rådighed. For at sikre at de ikke blev anvendt til andre formål og for at kunne vurdere deres terapeutiske indsats vurderede styregruppen, at de ikke skulle være en del af den eksisterende plejenormering, men skulle ansættes som en ekstra normering. Projektterapeuterne skulle sikre at patientens daglige gøremål på afdelingen blev en del af patientens genoptræning og skulle med en terapeutisk indgangsvinkel træne patienten i forbindelse med de patientrelaterede opgaver. I den funktionsbeskrivelse som arbejdsgruppen udarbejdede blev mål, ansvar og arbejdsområder defineret. Projektterapeuterne skulle indgå som en del af den samlede teamfunktion på afdelingen og bidrage med deres terapeutfaglige kompetencer til en tværfaglig god kvalitet af patientbehandlingen. De patienter som blev vurderet i den centrale terapi og som der påbegyndte en genoptræning skulle følges op med yderligere træning på afdelingen. Arbejdsgruppens funktionsbeskrivelse, hvor de patientrelaterede opgaver som projektterapeuterne skulle varetage se bilag 3. Projektterapeuterne skulle indgå i aften-og weekendvagtordningen, men ikke deltage i nattevagter, ophælde medicin, udøve sårpleje, selvstændigt udføre sengebadning samt passe og pleje bevidstløse og terminale patienter. For at sikre et godt og frugtbart samarbejde med personalet på afsnittet blev det besluttet at terapeuterne skulle deltage i alle møder og konferencer på 10

12 sengeafsnittet på lige fod med det øvrige personale. De skulle også fremlægge relevante oplysninger på de patienter som de havde kontakt med. For også at sikre et samarbejde med den centrale terapi og for at sørge for at der fandt en terapeutfaglig sparing sted mellem fysio-og ergoterapeuterne i den centrale terapi og projektterapeuterne blev det besluttet at projektterapeuterne skulle deltage i relevant undervisning i den centrale terapi og at de skulle deltage i de koordinerende fællesmøder i terapien. Herudover skulle de deltage i gruppemøder i den centrale terapi 2 gange om måneden. Projektterapeuterne blev på de 2 sengeafsnit undervist i at foretage sygeplejefaglige observationer omkring forbinding, væske-og kostindtag, vandladning og afføring. Handlingerne på disse observationer skulle udføres efter sparing med en plejeperson i gruppen. De blev også introduceret til arbejdet i den centrale terapi og til det planlagte samarbejde med de 2 sengeafsnit. Funktionsbeskrivelsen blev gennemgået og man udarbejde aftaler omkring projektterapeuternes dokumentation af terapiydelser og sygeplejeobservationer og handlinger. Udviklingssygeplejerskerne på henholdsvis apopleksiafsnittet og det ortopædkirurgiske afsnit blev kontaktpersoner for projektterapeuterne. 5. Design Projektet blev udført som en ikke-kontrolleret kvasieksperimentel undersøgelse på to sengeafsnit på Hillerød sygehus. 6. Undersøgelse på et apopleksiafsnit 6.1 Materiale og metode Materiale I projektet indgik kun de patienter, som man vurderede havde et genoptræningspotentiale og hvor projektterapeuterne varetog de patientrelaterede opgaver. Der indgik 19 patienter med apopleksi indlagt på en mandag i perioden 1 november 2002 til 1 april Patienterne skulle være modtaget i afsnittet inden kl og være indlagt i 5 dage. Heraf udgik patienter hvor symptomerne remitterede helt indenfor de først 3 dage eller som var fejldiagnosticerede. Hos en patient måtte man indstille genoptræningen pga. roskildesyge. Denne patient udgik også af analysen. Endelig inkluderet blev 7 patienter. Til beskrivelse og vurdering af den patientoplevede kvalitet blev 4 af de 7 patienter interviewet. De 3 man ikke interviewede havde im-eller ekspressiv afasi. Til beskrivelse og vurdering af den faglige kvalitet benyttede man en retrospektiv dokumentanalyse af dokumenter på alle 7 patienter. Der indgik desuden ansat personale i forbindelse med 2 interviews. Dette var de 2 projektterapeuter og 6 strategisk udvalgte repræsentanter fra apopleksiafsnittet og fra den centrale terapi. Dette var læger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Herudover var der en ligelig fordeling af ledere og medarbejdere. Til beskrivelse og 11

13 vurdering af den organisatoriske kvalitet benyttede man et semistruktureret interview med de 2 projektterapeuter og et fokusgruppeinterview med det udvalgte personale Patientoplevet kvalitet De 4 patienter blev skriftligt og mundtligt orienteret inden interviewene og de blev lovet fuld anonymitet. Interviewene foregik som semistrukturerede interview efter en interviewguide som indeholdt hoved, hjælpe og uddybende spørgsmål omkring genoptræning, basale dagligdags aktiviteter, pårørende og tidlig genoptræning. Alle spørgsmål omhandlede hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på disse områder (se bilag 4) Alle interviews blev optaget på bånd, transskriberet og udskrevet. Inden analysen blev alle bånd lyttet igennem af udviklingsfysioterapeuten, som ikke havde deltaget i patientinterviews, men som forestod databearbejdningen Dette var for at sikre at undersøgeren fik en grundlæggende forståelse af stemninger, følelser og udtryk inden databearbejdningen. Analysen blev foretaget af udviklingssygeplejersken og udviklingsfysioterapeuten. De to undersøgere havde begge fagligt kendskab til de kliniske symptomer og problemer, som apopleksipatienter kan have. De havde begge en forforståelse af at det var væsentligt for patienterne at have gode sociale relationer, blive trænet intensivt, blive hjulpet af projektterapeuterne og at kunne føle sig trygge. Analysens hovedfokus var at beskrive hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på patientforløbene. Udfra dette fokus blev data udvalgt i de enkelt interviews. Ved trin 1 gennemlæste begge undersøgere hver for sig de 4 interviews (i alt 28 tekstsider). Man blev herefter enige om at danne 7 temaer: tryghed, aktivering/træning, psykisk/social støtte, oplevelse af egen sygdom, og projektterapeuternes hjælpsomhed, fremtiden efter udskrivelse. Ved trin 2 gennemgik de to undersøgere sammen alle interviews med m.h.p. at kode tekstdele til de 7 temaer. De anvendte tekststykker blev markeret så man kunne finde tilbage til den sammenhæng, de var taget udfra. I denne proces blev temaet: fremtiden efter udskrivelse omdøbt til tanker om fremtiden og temaet aktivering/træning til træning. Disse 2 temaer og temaet: oplevelse af egen sygdom fremstod meget klart og homogent. 3 temaer: tryghed, projektterapeuternes hjælpsomhed og psykisk/social støtte blev slået sammen og omdøbt til patienten og projektterapeuten da temaet skulle kunne rumme de situationer hvor projektterapeuten formodes at kunne gøre en forskel. Ved trin 3 blev hvert af de 4 temaer gennemgået systematisk med m.h.p. at finde mønstre og tolke indhold og mening. Temaerne oplevelse af egen sygdom og tanker om fremtiden tolkede man som samlede enheder mens temaet træning viste sig at have 2 undertemaer træningens indhold og selvtræning Tekststykker der indeholdt emner der ikke direkte relaterede sig til træning blev flyttet til temaet patienten og projektterapeuten. Dette tema blev omdøbt til projektterapeuten og delt op i 2 lige store undertemaer: menneskelige egenskaber og faglige egenskaber. Meningsbærende 12

14 enheder som indeholdt oplevelser som stammede fra en tidligere apopleksi og som omhandlede miljøet på afsnittet blev ekskluderet fra analysen. Udtalelser fra hver patient blev samlet og formuleret i en abstrakt beskrivelse i et normalt skriftsprog. Illustrerende citater blev udvalgt. Ved trin 4 blev meningsindholdet i hvert tema sammenfattet til en samlet beskrivelse. Citater som illustrerede dette blev tilføjet. De oprindelige patientinterview blev gennemlæst for hver enkelt patient for at sikre overensstemmelse mellem beskrivelserne og den oprindelige sammenhæng Faglig kvalitet Til brug for registrering af projektterapeuternes ydelser i forbindelse med vurdering af den faglige kvalitet på afsnittet, blev der udfra projektterapeuternes funktionsbeskrivelse udarbejdet et særskilt registreringsark for projektterapeuterne (bilag 5) med et tilhørende ydelseskatalog udarbejdet udfra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (bilag 6). Projektterapeuterne skulle dokumentere deres ydelser på dette ark og skrive i standard plejeplanen i sygeplejejournalen. Den retrospektive dokumentanalyse foregik i løbet af perioden februar til juni måned Til analysen blev anvendt sygeplejejournal med standard plejeplan, lægejournal, projektterapeuternes registreringsark og fysio-og ergoterapikort fra den centrale terapi. Hver af de 7 patientforløb blev retrospektivt vurderet med henblik på at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold for 4 på forhånd udvalgte sundhedsproblemer. Denne vurdering blev foretaget i forhold til eksplicitte kriterier (kvalitetsmål) udfra dokumentalist rapport i Det nationale indikatorprojekt (7) og udkast for det reviderede referenceprogram for apopleksi 2002 (8) samt implicitte kriterier. Sundhedsproblem 1: Kvalitetsmål 1: Kvalitetsmål 2: Risiko for underernæring at patienten indtager den beregnede kost-og væskemængde at patienten ikke har vægttab pga. manglende evne til at indtage føde i den akutte fase Kvalitetsmål 3: at patienten selv kan spise. Kvalitetsmål 4: at patienten ikke udvikler pneumoni Sundhedsproblem 2: Nedsat ADL Kvalitetsmål 1: at patienten bliver selvhjulpen ved basal ADL Kvalitetsmål 2: at patienten udnytter sociale og aktivitetsfremmende muligheder i hospitalsmiljøet Sundhedsproblem 3: Kvalitetsmål 1: Kvalitetsmål 2: Kvalitetsmål 3: Sundhedsproblem 4: Tab af normale balancereaktioner samt ændring af tonus og sensibilitet at balance og tonus er normaliseret at patienten orienterer sig imod syg side at patienten inddrager sin syge side i de daglige aktiviteter Pårørende er angste og usikre i forhold til 13

15 Kvalitetsmål 1: Kvalitetsmål 2: patientens sygdom og fremtid at pårørende udtrykker problemer, behov, følelser og ønsker at pårørende giver udtryk for at være informeret om plejen og behandlingen Følgende effektmål blev anvendt til sundhedsproblem 1: 1. Vandtest ved indlæggelsen og efter behov 2. Kostregistrering ved indlæggelsen og efter behov 3. Vægt og beregnet Body Mass Index (BMI) på 1.og 5.dag 4. Behov for sonde dagligt fra 2.dag 5. Diagnosticeret pneumoni dagligt 6. Aktiviteten spisning i mod. Barthel s indeks (Mod. BI) Følgende effektmål blev anvendt til sundhedsproblem 2 og 3: 1. Motor Assessment Scale (MAS) på 1.og 5.dag 2. Assessment of Motor and Proces Skills (AMPS) på 1.og 8.dag 3. Modificeret Barthel s indeks (Mod BI) på 1.og 5.dag Følgende effektmål blev anvendt til sundhedsproblem 4: 1. Andel af pårørende kontakt 2. Beskrivelse af pårørende kontakt De tre målemetoder Mod. BI (9), MAS (10) og AMPS (11) som blev benyttet er alle videnskabeligt undersøgt. Mod. BI er et validt mål for basale dagligdags aktiviteter hos apopleksipatienter. Mod. BI evaluerer patientens evne til at udføre 10 basale aktiviteter i forhold til hvor meget hjælp der er nødvendigt for udførelsen. MAS er designet til at måle 8 forskellige fysiske funktioner. AMPS evaluerer patientens motoriske (brug af energi og anstrengelse) og processuelle (effektivitet, sikkerhed og uafhængighed) funktionsniveau og dennes evne til at udføre dagligdags aktiviteter efter eget valg. Vurderingen blev foretaget af udviklingssygeplejersken på afsnittet og udviklingsfysioterapeuten som ikke havde sin daglige gang på afsnittet. For hvert af de 4 sundhedsproblemer blev strukturen, processen og resultatet for terapeutfaglige og sygeplejefaglige observationer og handlinger beskrevet for hver af de 5 dage. Tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende kvalitet blev vurderet, diskuteret og der blev udarbejdet en delkonklusion i enighed. Både ved tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende sundhedsydelser forsøgte man at identificere mulige årsager. I løbet af vurderingsprocessen fremkom sundhedsproblemer som ikke var defineret på forhånd og hvor kvaliteten også skulle vurderes. Her benyttede man sin viden, erfaring og holdning til hvad der er god klinisk praksis i forhold til behandling og pleje af apopleksipatienten (implicitte kriterier). Implicitte kriterier blev også benyttet ved vurdering af de øvrige problemområder, som fremkom i løbet af bearbejdning af patientforløbet. Den faglige kvalitet af sundhedsydelserne blev vurderet og faktorer som kunne have indflydelse på denne kvalitet blev identificeret. 14

16 Ved resultatopgørelsen ved de første 3 sundhedsproblemer blev de 7 patienter inddelt i 2 grupper: Gruppe 1 var patienter som blev indlagt med lettere motoriske og sensoriske symptomer på apopleksi. Gruppe 2 var patienter med symptomer på let til middelsvær apopleksi. Hermed menes patienter med motoriske, sensoriske dysfunktioner, og havde desuden afasi, og cognitive dysfunktioner og konkurrerende lidelser Organisatorisk kvalitet Inden man foretog semistrukturerede interviews med projektterapeuter og med fokusgruppe blev deltagerne skriftligt og mundtligt orienteret de blev lovet anonymitet. Interviewene foregik efter en guide med fokuserede spørgsmål udarbejdet udfra Leavitt s organisationsteori (se bilag 7). Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. Analyserne blev foretaget af udviklingsfysioterapeuten, som ikke selv havde foretaget interviewene, men som havde forhåndskendskab til projektterapeuterne og til personalet i den centrale terapi og på afsnittene. Hun havde også været med i projektgruppen for projektet fra dataindsamlingsperioden og været en del af styregruppen. Hun havde en forforståelse af at man for at opnå den bedste kvalitet i patientbehandlingen bør arbejde tværfagligt, men at denne tværfaglighed for at kunne lykkes bør baseres på en sikker faglig identitet. Hun viste også, at der var divergerende opfattelse af hvordan projektet forløb på de to afsnit. Projektterapeuterne For at opnå størst mulig grad af intersubjektivitet blev de første 3 trin i denne analyse foretaget sammen med interviewet med projektterapeuterne fra den ortopædkirurgiske afsnit. Ved trin 4 blev teksten sammenfattet udfra sammenhængen med apopleksiafsnittet. Analysens hovedfokus var dels hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på patientforløbet og dels opgaveløsning, samarbejde, roller og forventninger samt faglige kompetencer og holdninger hos projektterapeuterne og plejepersonalet. Ved trin 1 begge interviews med projektterapeuter (40 tekstsider) gennemlæst flere gange m.h.p. intuitivt at identificere hovedtemaer. Inden disse blev identificeret blev passager med stærkt ledende spørgsmål og de deraf afledte svar ekskluderet fra analysen. Dette blev gjort for at øge gyldigheden af analysen. Dette gav 7 temaer: Kompetencer, terapeuterfaring, samarbejde, vidensdeling, opgaveløsning, organisering, faglighed. Ved trin 2 blev teksten atter gennemgået m.h.p. at finde tekstdele som kunne sige noget om de valgte temaer. De anvendte tekststykker blev markeret så man senere kunne finde dem i den sammenhæng de var hentet ud fra. Ved trin 3 blev hvert enkelt af de 7 temaer systematisk gennemarbejdet m.h.p. at forstå og tolke indholdet i de meningsbærende enheder. Der dannede sig fællesmønstre indenfor hvert tema og flere undertemaer blev dannet i forhold til begge interview med projektterapeuterne. Både temaer og undertemaer blev derefter sammenholdt specifikt med interviewet på apopleksiafsnittet. 15

17 Temaet opgaveløsning fik undertemaerne opgaveløsning ved fysioterapi og ergoterapi.og opgaveløsning på afsnittet. Temaet Samarbejde fik undertemaerne samarbejde mellem projektterapeuterne og den centrale terapi og samarbejdet på afsnittet. Temaet Organisering fik undertemaerne ansættelsesforhold, normering og vagter. Temaet Terapeuterfaring blev slået sammen med teamet kompetencer som igen blev et undertema til teamet Faglighed. Dette tema fik to ekstra undertemaer viden om patienten og fagidentitet. Undertemaerne blev herefter analyseret som en samlet enhed. Den konkrete mening i undertemaet blev kondenseret ved at udarbejde en abstrakt beskrivelse i et generelt sprog. Citater som kunne illustrere beskrivelsen blev medtaget. Ved trin 4 blev indholdet i hvert enkelt tema inklusive undertemaer sammenfattet i en samlet beskrivelse i forhold til projektterapeuterne på apopleksiafsnittet. Citater som illustrerede eller underbyggede problemstillingen blev hentet ud af de meningsbærende enheder. Fokusgruppen For at opnå størst mulig grad af intersubjektivitet blev de første 3 trin i denne analyse blev foretaget sammen med fokusgruppeinterviewet på den ortopædkirurgiske afsnit. Ved trin 4 blev teksten sammenfattet udfra sammenhængen med apopleksiafsnittet. Analysens hovedfokus var dels hvilken påvirkning man mente at projektterapeuterne havde på patientforløbet og dels opgaveløsning, samarbejde, roller og forventninger samt faglige kompetencer og holdninger hos projektterapeuterne og plejepersonalet. Ved trin 1 blev begge fokusgruppeinterviews (52 tekstsider) gennemlæst flere gange m.h.p. intuitivt at identificere hovedtemaer. Inden disse blev identificeret blev passager med stærkt ledende spørgsmål og de deraf afledte svar ekskluderet fra analysen. Dette blev gjort for at øge gyldigheden af analysen. Dette gav 7 temaer: opgaveglidning, sygepleje, terapi, tværfaglighed, samarbejde, kultur og behandlingseffekt. Ved trin 2 blev teksten atter gennemgået m.h.p. at finde tekstdele som kunne sige noget om de valgte temaer. De anvendte tekststykker blev markeret så man senere kunne finde dem i den sammenhæng de var hentet ud fra. I denne proces blev 2 af temaerne kultur og behandlingseffekt splittet op og fordelt i de andre temaer og et nyt tema organisering dukkede op. Dette tema var gik på tværs af de andre temaer, men det blev vurderet at dette tema kunne sige noget væsentligt om patientforløbet. Ved trin 3 blev hvert enkelt af de 6 temaer systematisk gennemarbejdet m.h.p. at forstå og tolke indholdet i de meningsbærende enheder. Der dannede sig fællesmønstre indenfor hvert tema og flere undertemaer blev dannet i forhold til begge fokusgruppeinterviews. Både temaer og undertemaer blev derefter sammenholdt specifikt med interviewet på apopleksiafsnittet. Temaet opgaveglidning blev for at undgå den lidt negative klang ved benævnelsen ændret til opgaveløsning. I denne sidste bearbejdning viste temaet sygepleje sig ikke selvstændigt at kunne bidrage til at beskrive 16

18 hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på patientforløbene og blev i stedet et undertema under opgaveløsning som hed opgaveløsning på sengeafsnittet. Dette tema fik 2 andre undertemaer: opgaveløsning ved ergoterapi, fysioterapi og sygepleje og opgaveløsningsprocessen Temaet terapi blev ændret til temaet projektterapeuterne og temaet patientforløbet blev undertema her. Dette tema fik 2 andre undertemaer: terapeutfaglig identitet og kompetence og monofaglig sparing. Flere meningsbærende enheder blev flyttet til temaet organisering, hvorved temaet stod mere klart uden dobbeltkodninger. Temaet organisering blev delt op i 3 undertemaer rekruttering, vagter og tilhørsforhold. Temaet tværfaglighed blev omdøbt til flerfaglighed og temaet kultur samt et nyt tema vidensdeling ved opgaveløsning blev undertemaer her. Temaet samarbejde blev delt op i samarbejdet mellem den centrale terapi og sengafsnittet og samarbejdet på sengeafsnittet Undertemaerne blev herefter analyseret som en samlet enhed. Den konkrete mening i undertemaet blev kondenseret ved at udarbejde en abstrakt beskrivelse i et generelt sprog. Citater som kunne illustrere beskrivelsen blev medtaget. Ved trin 4 blev indholdet i hvert enkelt tema inklusive undertemaer sammenfattet i en samlet beskrivelse i forhold til fokusgruppen på apopleksiafsnittet. Citater som illustrerede eller underbyggede problemstillingen blev hentet ud af de meningsbærende enheder. Triangulering For at forbedre gyldigheden af informanternes udsagn blev sammenfatninger af relevante temaer i interview med projektterapeuter trianguleret med sammenfatninger af relevante temaer i fokusgruppeinterview med udgangspunkt i Leavitt s åbne systemmodel. Sammenfatninger i patientinterviews og dokumentanalyse og der kunne bidrage til beskrivelse af opgaver, struktur, teknologi og aktører og deres indbyrdes dynamiske sammenhæng blev medtaget i trianguleringen 6.2 Resultater Patientoplevet kvalitet Ved analysen blev der identificeret 4 hovedtemaer: Træning, projektterapeuten, tanker for fremtiden og oplevelse af egen sygdom Træning. Temaet består af a) træningens indhold og b) selvtræning a) Patienterne har været glade for den træning de har fået og har kunnet se formålet med den. De har trænet i de dagligdags aktiviteter så som indkøbsture, træning på trapper med indkøbsposer med varer i, sengeredning, køkkenarbejde(lave kaffe og smøre mad) kortspil og kuglespil. de har været søde til at løbe op og ned ad trappen. Vi har været rundt ja jeg ved ikke hvorhenne. Men vi har været ned under rundt omkring Det der med af få fingrene i gang ved f. es at sidde og spille kort, Sådant noget det synes jeg er rart. At der er nogle der hjælper til for man styrer ikke det hele. Og så ligger kortene nede på gulvet Projektterapeuterne har også trænet patienten med vægtposer, lavet skriveøvelser og øvelser for ansigtsmuskulaturen. 17

19 Hvordan man kan lave grimasser Træningen har foregået både om eftermiddagen og om aftenen. b) Alle patienterne var indstillet på at selvtræne. De var meget motiverede og trænede meget på egen hånd. De var beviste om den betydning selvtræning kunne have for deres genoptræning. Jeg vil og skal. Sådan er det. De ønskede at projektterapeuterne instruerede dem i hvordan de skulle træne og at de fik de nødvendige redskaber. Patienterne tog også selv initiativer. De fandt f. eks selv ud af bede om bestik til maden, bolde og at bruge trappen som træningsredskab. Jeg tager elevatoren ned og så op og så ned igen Et spil som man drejer på med huller i, Det har jeg siddet og rodet med i det par dage Sammenfatning at temaet vedrørende træning Det er åbenlyst at patienterne kan se formålet med den træning de får og at de er glade for at blive aktiveret både om dagen og om aftenen Patienterne var meget motiverede og indstillet på at selvtræne. Det var vigtigt for dem at blive instrueret af projektterapeuterne i hvordan de bedst kunne træne. Flere tog initiativer på egen hånd. Projektterapeuten Temaet indeholder undertemaerne a) menneskelige egenskaber og b) faglige egenskaber a) Alle patienterne udtrykte at de var meget tilfredse med at projektterapeuterne var i så tæt kontakt med dem og tog sig af dem. Jeg synes at det er et rimeligt godt projekt for patienterne. De har kontakt til en hele tiden Patienterne satte pris på at mærke at projektterapeuterne interesserede sig for dem og hvordan de havde det. Jamen, det er nok bare det, at de gider at spørge. Evt. Hvordan har du det?. Hvordan går det med din hånd?. Jeg svarer jo, sådan er jeg ikke. Det kan sgu godt gøre ondt i kroppen og sådan. De kommer og spørger ikke De fleste af patienterne udtrykte at de godt kunne lide projektterapeuterne og at de var gode at tale med. Patienterne har haft glæde af projektterapeuternes vejledning som de har kunnet bruge. Det er tydeligt at den gode atmosfære og stemning som der var under træningen har haft betydning for patienternes motivation til at træne. De gør også sådan, at du kan holde modet lidt oppe En af patienterne påpegede at hun var meget tilfreds med at projektterapeuterne respekterede hendes behov for at klare sig selv. b) Patienterne satte pris på at projektterapeuterne forsøgte at skaffe det træningsudstyr, som de havde brug for. De kunne også mærke at projektterapeuternes støtte var vigtig for at de var motiveret til at selvtræne. Flere af patienterne var glade for at blive trænet allerede fra den første dag og for at blive aktiveret både dag og aften. I stedet for at man bare ligger og ligger. Så føler man ikke der sker noget som helst. Jeg syntes egentlig at det har været rigtig rart at der har været 2 18

20 En af patienterne udtrykte at han fik mere intensiv og målrettet træning nu end da han var indlagt tidligere. Han mente at han kunne mærke forskel fra tidligere og at træningen var bedre. Ja end det var sidste gang. Der sad vi- ja- vi sad i et rum og kastede en bold hist og pist og vi var da også ned i træningssalen Han mente også at han havde været længere tid om at blive genoptrænet hvis projektterapeuterne ikke havde været der. Sammenfatning at temaet vedrørende projektterapeuten Patienterne var glade og tilfredse med projektterapeuterne. Dette er både fordi de følte at projektterapeuterne interesserede sig for dem og fordi de var gode at tale med. Den gode atmosfære havde betydning for patienternes motivation til at træne. Patienterne satte pris på at projektterapeuterne forsøgte at skaffe træningsudstyr samt aktiverede og stimulerede dem både om dagen og om aftenen. En patient som havde været indlagt tidligere mente at han fik mere og bedre træning denne gang. Tanker for fremtiden Patienterne var generelt optimistiske med hensyn til hvordan de skulle klare deres tilværelse efter udskrivelse fra hospitalet. Det er dog et gennemgående tema, at patienterne godt var klar over at de ikke kunne fungere helt som før de fik deres apopleksi.. jeg skal have lavet nogle ændringer, det er klart. Det kan jo ikke gå på den måde Uanset deres situation havde patienterne løsningsmuligheder for fremtiden. Herudover er det tydeligt at en af patienterne følte sig presset over både at skulle klare sin egen sygdom, sin mands handicap og sit arbejde Det er mig, der styrer forestillingen både her og der. Så det må jeg jo så se, om jeg kan leve op til fremover. Sammenfatning at temaet vedrørende tanker for fremtiden Patienterne var klar over at de ikke kunne fungere helt som før deres sygdom og havde alle tanker om hvordan de ville indrette deres tilværelse efter udskrivelsen. Oplevelse af egen sygdom En af patienterne oplevede det chokerende at hun pludselig var lammet i armen og ikke kunne skrive og tage mascara på. Senere fandt hun ud af at hun heller ikke kunne fornemme begge sider af ansigtet lige godt.det var sør me pinligt mandag morgen. Der kunne jeg ikke skrive mit eget navn. Det er specielt det der med, at der er to sider. Alle patienterne udtalte at de syntes at det går bedre med deres arm, men at de stadig havde symptomer en uge efter de fik deres apopleksi..og så prikker det ligesom der er en eller anden der står med en gang nåle. Denne bedring kunne de konstatere ved at de kunne noget mere. Finmotorikken og sensibiliteten i armen var blevet bedre og patienterne kunne bedre bruge hånden til f.eks. at lægge mascara og skrive. uden at putte det hele ind i øjet 19

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

I dagvagt på hverdage varierer fremmødet mellem 6-8 personer og i weekender 5-6 i fremmøde. I aftenvagt er der altid 4 og i nattevagt 2.

I dagvagt på hverdage varierer fremmødet mellem 6-8 personer og i weekender 5-6 i fremmøde. I aftenvagt er der altid 4 og i nattevagt 2. Beskrivelse af undervisningssted Geriatrisk afsnit 03-3 Holbæk Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Geriatrisk afsnit er en del af medicinsk

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus 1. Præsentation af afsnittet 09-4 / 12-4 er et ortopædkirurgisk afsnit, som er en del af Sygehus Nord, Region Sjælland.

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb

Læs mere

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr. NOTAT SUOC - Team Udvikling 17. marts 2015 Uanmeldt kommunalt tilsyn Din Fleksible Service 1. december 2014 Tilsynsrapport Endelig version Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Afrapportering. MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Afrapportering. MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Afrapportering Navn på projektet Kontaktperson, herunder afdeling, afsnit, telefonnummer og E-mail Konklusion på projektet, herunder en angivelse af, hvorvidt projektet kan udbredes til andre afdelinger

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere