Ændret faggruppesammensætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændret faggruppesammensætning"

Transkript

1 Ændret faggruppesammensætning Et forsøg på optimering af patientforløb i et sengeafsnit af Udv. fysioterapeut M Sc Annette Winkel Chefsygeplejerske Bente Ourø Rørth Udviklingssygeplejerske Lene Lykke Jensen Udviklingssygeplejerske Anne Pontoppidan Hillerød sygehus Frederiksborg amt

2 Forord I forbindelse med udgivelse af rapport vedrørende projektet Ændret Faggruppesammensætning - Et forsøg på optimering af patientforløb i en sengeafdeling vil vi rette en stor tak til ledelse og personale i den centrale terapiafdeling, apopleksiafsnittet og ortopædkirurgiske afsnit, Hillerød sygehus. Projektet har mødt opbakning og entusiasme fra alle personalegrupper. Uden denne velvillighed havde det været vanskeligt at gennemføre projektet. Der skal rettes en særlig tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, som med deres samarbejde i projektets indledende fast på tværs af faggrupperne dannede en vigtig basis for opgavevaretagelsen. Tak til medlemmerne af styregruppen, som igennem hele processen har sikret projektet. Projektet dokumenterer for første gang, at fysio-og ergoterapeuter i samarbejde med plejepersonale på et sengeafsnit kan højne den faglige kvalitet i det akutte patientforløb hos patienter med apopleksi og ortopædkirurgiske sygdomme. Dette mener vi er et væsentligt bidrag til den løbende diskussion i Frederiksborg Amt om optimering af patientforløb, opgavevaretagelse samt planlægning af arbejdsgange. Udviklingsfysioterapeut M Sc Annette Winkel Fysioterapien afd Y0721 Hillerød sygehus og Esbønderup sygehus Chefsygeplejerske Bente Ourø Rørth Sygehusledelsen Hillerød sygehus 1

3 Resume Introduktion. På Hillerød sygehus i Frederiksborg Amt har man ønsket at afprøve en samarbejdsmodel hvor flere sundhedsfaglige faggrupper i fællesskab skulle varetage patienternes behov for pleje og genoptræning. Formål. Formålet med projektet var at beskrive hvordan fysio-og ergoterapeuter i samarbejde med plejepersonalet kunne varetage den enkelte patients behov for pleje og genoptræning samt at vurdere om en ændret faggruppesammensætning kan medvirke til at udvikle og forbedre kvaliteten af det enkelte patientforløb. Materiale og metode. To fysioterapeuter og to ergoterapeuter (alle kaldet projektterapeuter) blev i perioden til ansat som ekstra personale med ledelsesmæssig reference til sygehusledelsen og med funktion på henholdsvis et apopleksiafsnit og et ortopædkirurgisk afsnit. Projektterapeuterne skulle med en terapeutisk indgangsvinkel træne patienterne i forbindelse med de patientrelaterede opgaver på afsnittet. Til evaluering af den patientoplevede kvalitet på apopleksiafsnittet indgik 4 semistrukturerede patientinterviews. Til evaluering af den faglige kvalitet indgik dokumenter på 5 ortopædkirurgiske patienter i en tværfaglig klinisk audit og 7 apopleksipatienter i en retrospektiv dokumentanalyse. Til evaluering af den organisatoriske kvalitet blev der på begge afsnit gennemført semistrukturerede interviews med projektterapeuter og med fokusgrupper. Resultat. Den patientoplevede kvalitet var tilfredsstillende. Patienterne blev motiverede til at selvtræne og var tilfredse med at kunne intensivere træningen til om dagen at blive trænet både i den centrale terapi og på afdelingen samt om aftenen og i weekends på afdelingen. Den faglige kvalitet var afhængig af i hvor høj grad projektterapeuternes patienter havde brug for genoptræning og i hvor høj grad for pleje. Den faglige kvalitet var tilfredsstillende hos 10 patienter og ikke tilfredsstillende hos 2 patienter. Disse 2 patienter havde begge brug for mere pleje end genoptræning. Den organisatoriske kvalitet var tilfredsstillende med hensyn til projektterapeuternes varetagelse af de patientrelaterede opgaver med en terapeutisk indfaldsvinkel, vidensdelingen mellem det faglige personale på afdelingen, og projektterapeuternes aften-og weekendarbejde. Den organisatoriske kvalitet var ikke tilfredsstillende m.h.t. dokumentation af sygeplejens kerneområder, den sygeplejefaglige sparing for projektterapeuterne samt tilstrækkelig udnyttelse af projektterapeuternes terapeutfaglige kompetencer. Projektterapeuterne havde herudover problemer med at bevare deres fagidentitet. Konklusion. Det har især på apopleksiafsnittet været et kvalitetsløft at have projektterapeuter. På det ortopædkirurgiske afsnit var kvalitetsforbedringen ikke så tydelig. Fysio-og ergoterapeuter bør i højere grad end det nu er tilfældet være på weekend-og aftenarbejde på akutte apopleksi-og ortopædkirurgiske afsnit. Der bør være nogle fysio-og ergoterapeuter som uanset organisatoriske tilhørsforhold lægger hovedvægten af deres arbejde i akutte sengeafsnit med apopleksipatienter og med nyopererede patienter med hoftenære frakturer. Fysio-og ergoterapeuter bør ikke have eneansvar for sygeplejeopgaver, og bør have organisatorisk mulighed for at udføre tilstrækkelig og relevant terapi i forbindelse med de patientrelaterede opgaver. Man skal sikre sig at de fysio-og ergoterapeuter som arbejder på sengeafsnittene har den fornødne monofaglige tilknytning m.h.p. at bevare og styrke terapeutfaglig identitet, fagsprog og kompetence. 2

4 Indholdsfortegnelse Side 1.Introduktion 4 2.Formål 4 3.Definitioner og begrebsafklaring Fysio-ergoterapi Sygepleje Leavitt s organisationsteori Kvalitet Audit Hermeneutik og fænomenologi 7 4.Projektorganisation Styregruppe Projektdeltagere Afdelinger Projektterapeuter 10 5.Design Undersøgelse på et apopleksiafsnit Materiale og metode Materiale Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Resultater Patientoplevet kvalitet Delkonklusion Faglig kvalitet Delkonklusion Organisatorisk kvalitet Delkonklusion Undersøgelse på et ortopædkirurgisk afsnit Materiale og metode Materiale Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Resultater Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Delkonklusion Organisatorisk kvalitet Delkonklusion Diskussion Konklusion Litteratur 68 3

5 1. Introduktion Følgerne af den sundhedsvidenskabelige og teknologiske udvikling indenfor de senere år er en markant øgning af behandlingsmuligheder og behandlingstilbud til befolkningen. Sideløbende med denne udvikling er befolkningens opmærksomhed, forventninger og krav til kvaliteten af ydelser og service fra sundhedsvæsenet blevet skærpet. Der er således et stigende krav til kompetencer hos sundhedsvæsenets faggrupper, til sammenhæng og koordinering af patientforløbene samt til samarbejdet mellem faggrupper, institutioner og sektorer. De øgede krav til sundhedsvæsenets ydelser forventes opfyldt på trods af mangel på sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter og vigende ansøgerantal til sundhedsuddannelserne. Der er en forventning om en større tværfaglig integration af sundhedsuddannelserne og der er etableret centre for videregående uddannelser. En af de sundhedsuddannelser hvor der ikke er vigende arbejdskraft er uddannelserne til fysio-og ergoterapeuter. Der har herudover indenfor de sidste par år været flere og flere arbejdsledige fysio-og ergoterapeuter. I Frederiksborg amts sundhedsvæsen har man bestræbt sig på at imødekomme denne udvikling gennem mål og strategi for Det samarbejdende sundhedsvæsen. Hertil kommer en lang række tiltag som sikrer et godt patientforløb, samt kvalitets-og kompetenceudvikling. På Hillerød sygehus er der er udbredt ønske om på tværs af og i samarbejde mellem de sundhedsfaglige faggrupper, i fællesskab at afprøve nye og utraditionelle metoder til at varetage patienternes behov for pleje og genoptræning. Dette vil kunne medføre bedre udnyttelse af kompetencer, formidling af værdifulde kundskaber og kompetencer mellem faggrupper, forbedring af arbejdsmiljøet, reduktion af vikarforbrug samt bedre kvalitet og større kontinuitet i indlæggelsesforløb. Faktorer som alle vil være til udvikle og højne kvaliteten af de ydelser, som sygehuset patienter modtager. 2. Formål Formålet med projektet er at beskrive hvordan fysio-og ergoterapeuter i samarbejde med plejepersonalet kan varetage den enkelte patients behov for pleje og genoptræning. at vurdere om en ændret faggruppesammensætning kan medvirke til at udvikle og forbedre kvaliteten af den enkelte patientforløb. 3. Definitioner og begrebsafklaring 3.1 Fysio-og ergoterapi (1) Fysio-og ergoterapeuter arbejder på sygehuse med vurdering, forebyggelse, genoptræning og behandling af akutte og kroniske lidelser indenfor alle kliniske specialer på sygehusene, både for indlagte og ambulante patienter. De to faggrupper varetager forskellige arbejdsopgaver og benytter sig af forskellige metoder, der supplerer hinanden. Fysioterapi tager udgangspunkt i 4

6 menneskets brug af krop og bevægelse, hvor kerneområderne er undersøgelse, genoptræning og behandling af patienter med lidelser, som har medført en nedsættelse af det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Ergoterapi tager udgangspunkt i menneskets mulighed for at klare hverdagsaktiviteter, aktiviteter i det nære miljø og arbejdslivet. Et af kerneområderne er vurdering af patienternes evne til at klare daglige færdigheder (ADL). Herudover vurderer og træner de patienternes mentale færdigheder. Fysio-og ergoterapeuter giver vejledning i brug af hjælpemidler og foretager ergonomiske vurderinger og instruerer patienterne. De er nøglepersoner i forhold til hjemmebesøg i forbindelse med patienternes udskrivelse til eget hjem. I denne rapport ses der på fysio-ergoterapi til indlagte patienter i den akutte/subakutte del af patientforløbet. 3.2 Sygepleje Sygepleje er i den sygeplejefaglige ordbog defineret som arbejde ved sygesengen og arbejde tæt ved patienten International Council of Nurses har en bredere definition. I denne hedder det bl a sygepleje omfatter fremme af sundhed, forebyggelse af sygdom og pleje af fysisk og psykisk syge samt handicappede i alle aldre og i alle dele af sundhedssektoren. I fagbladet klinisk sygepleje (2) gives en præcisering af den kliniske sygepleje på en sengeafdeling: Klinisk sygepleje beskæftiger sig med den direkte kontakt mellem patient og sygeplejerske. Netop den direkte kontakt sætter sygeplejersken i stand til, via samtale, at høre og erfare patientens egen opfattelse og fortælling af det konkrete problem eller af situationen som sådan. Herved er sygeplejersken selv i stand til at danne sig et indtryk af patientens situation og problemer via sine egne iagttagelser, observationer og intuition. På baggrund heraf kan hun udøve sygdomsintervenerende pleje-og omsorgsmæssige handlinger i forhold til den enkelte patients unikke livssituation. I denne rapport ses der på sygepleje til indlagte patienter i den akutte/subakutte del af patientforløbet. 3.3 Leavitt s organisationsteori Til beskrivelse af organisationer, afdelinger eller grupper, diagnosticering af eventuelle organisationsproblemer samt tilrettelæggelse af ændringer kan man med fordel anvende en model udarbejdet af Harold J Leavitt (3). Modellen består af fire komponenter: a) opgaver, b) struktur, c) teknologi og d) aktører, som alle er indbyrdes og dynamisk afhængige af hinanden. Leavitt ser på organisationer som komplekse og dynamiske enheder med en indbyggede muligheder for udvikling, tilpasning og omstilling. Ingen af de enkelte komponenter kan ændres uden at det har indvirkning på de andre komponenter. Herudover påvirker omverdenen og kulturen de processer der foregår i organisationen. a) Opgaver defineres i følge Leavitt som opgaver som skal udføres i organisationen. Dette er eksistensgrundlaget for organisationen som f.eks. kan være produktion af varer og tjenesteydelser. I dette projekt beskrives de patientrelaterede opgaver. Mere specifikt er dette opgaver der løses ved at anvende fysio-og ergoterapi og sygepleje. b) Leavitt definerer strukturen som de stabile elementer i organisationen. Dette kan være det eksisterende hierarki, kommunikationsmønstre og arbejdsfordeling. Det kan således også 5

7 handle om rollemønstre og interaktioner mellem medarbejderne. I dette projekt vurderes samarbejdet mellem fysio-og ergoterapeuter i den centrale terapi, projektterapeuterne og plejepersonalet på afdelingen. Plejegruppens, terapeutgruppens og projektterapeuternes roller og forventninger til samarbejdet, og organisering af arbejdet analyseres. c) Teknologien defineres som maskiner, metoder og programmer. Dette kan være praktiske midler der tages i brug for at løse en opgave, så som arbejdsprocedurer, møder og lokaler. I dette projekt ses der på lokaler, træningsudstyr og hjælpemidler. Der vurderes også hvilken dokumentation af de terapeutfaglige vurderinger og ydelser og de sygeplejefaglige observationer og handlinger der gennemføres. d) Aktørerne er de mennesker der er ansat i organisationen. De udfører handlinger og løser organisationens opgaver i forhold til deres viden, færdigheder, motivation og holdninger. I dette projekt beskrives dette hos projektterapeuterne og plejepersonalet på 2 sengeafsnit og på fysio-og ergoterapeuterne i den centrale terapi. 3.4 Kvalitet Kvalitet er defineret som de samlede egenskaber ved en genstand eller handling der betegner dens evne til at opfylde behov. Kvalitet er udtryk for, i hvilken grad resultatet imødekommer de specificerede behov (4). Kvalitetsudvikling er et overordnet begreb for de aktiviteter og metoder der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for de eksisterende rammer af den etablerede viden. Kvalitetsudvikling er således en fortløbende dynamisk proces som vedvarende skal vurdere og justere kvaliteten som altid kan blive bedre. I følge den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (5) som er inspireret af WHO s kvalitetsmål fra 1998 er en høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet forudsætninger for en høj kvalitet af sundhedsvæsenets kvalitet. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet omfatter både a) patientoplevet b) faglig og c) organisatorisk kvalitet a) Patientoplevet kvalitet er patientens egen oplevelse af kvalitet af behandlingen. Den er udtryk for hvilke ønsker og forventninger patienten har til de sundhedsfaglige og organisatoriske ydelser og i hvilken grad patienten oplever at de er nået. (4). Dette kan være vurdering af udførelse og resultat af den sundhedsfaglige ydelse, oplevelse af personalets kommunikation og information af patienten og dennes pårørende og kontinuitet i undersøgelse, pleje og genoptræning. I denne sammenhæng ses der på den patientoplevede kvalitet af de sundhedsfaglige ydelser på et sengeafsnit. b) Faglig kvalitet er kvaliteten af de ydelser og handlinger som det sundhedsfaglige team udfører og som ændrer patientens helbredstilstand (4) Den enkelte fagperson oplever og vurderer den enkelte patients sygdomsforløb udfra et fagligt og etisk perspektiv. Ved sundhedsfaglige ydelser forstås ydelser og handlinger rettet mod den enkelte patient. Dette kan f. eks være undersøgelse, behandling, genoptræning, pleje, forebyggelse og kommunikation med patienten og dennes pårørende. I dette projekt beskrives og vurderes den terapeutfaglige og den sygeplejefaglige kvalitet af de ydelser og handlinger som fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonale udfører. c) Organisatorisk kvalitet er kvaliteten af samarbejdet mellem faggrupper, 6

8 afdelinger og sektorer. Den organisatoriske kvalitet er kvaliteten af det koordinerende arbejde i forbindelse med patientforløbet. Dette kan f. eks være rationel udnyttelse af eksisterende ressourcer og personalets kompetencer, tilrettelæggelse og planlægning. I dette projekt vurderes den organisatoriske kvalitet i forhold til de områder som beskrives i Leavitt s åbne systemmodel: opgaver, struktur, teknologi og aktører, deres indbyrdes sammenhænge og omgivelsernes indflydelse. 3.5 Audit Audit er metode til systematisk vurdering af patientforløb m.h.p. at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold på grundlag af definerede kvalitetsmål (4). Audit går ud på at vurdere om patienten har eller ikke har fået den anbefalede behandling. Audit kan være kvalitativ eller kvantitativ. En kvalitativ audit metode har sin specielle styrke i at kunne vurdere meget komplekse situationer. Audit kan gennemføres på grundlag af veldefinerede kriterier der beskriver den bedste kliniske praksis (eksplicitte kriterier) eller implicitte kriterier. De eksplicitte kriterier fastsættes før de konkrete ydelser vurderes og i videst mulige omfang på baggrund af videnskabelig evidens. Hvis denne ikke findes fastsættes disse alene på baggrund af konsensus. I dette projekt anvendes en regulær tværfaglig klinisk audit og en retrospektiv dokumentanalyse som i princippet er en klinisk audit, men hvor kun få personer udfører denne til bedømmelse af den faglige kvalitet på to sengeafdelinger 3.6 Hermeneutik og fænomenologi (6) I projekter med kvalitative metoder gør forskeren både brug af beskrivelser og tolkninger. Dette kan være en hermeneutisk erkendelsestradition som handler om tolkning af meninger i menneskelige udtryk. Fænomenologi er derimod et område indenfor en filosofisk teori, som repræsenterer en forståelsesform hvor menneskets subjektive erfaringer regnes som gyldig kundskab. Den fænomenologiske filosofi drøfter betingelserne for dette. Til analyse af kvalitative data beskriver Kirsti Malterud (6) en model til en bearbejdning af interviews. Denne har en beskrivende tilgang med henblik på at give en forståelse for de vigtigste områder i materialet. Dette er en pragmatisk model modificeret efter Giorgi som med basis i fænomenologisk tænkning ønsker at udvikle kundskab om informantens erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Modellen lægger sig op af princippet om Editing Analysis Style (datastyrt analyse). I dette projekt anvendes Malteruds model til at analysere den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet Analysen foregår i 4 trin: Trin 1: Skabe sig et overblik og et helhedsindtryk ved intuitivt at identificere temaer i teksten. Dette gøres ved at gennemlæse interviewene flere gange og inkludere de temaer som man umiddelbart mener beskriver fokus for undersøgelsen Trin 2: Identificere meningsbærende enheder (tekststykker) ved at kode disse i de fundne temaer. Teksten gennemgås m.h.p. at finde tekstdele som kan sige noget om de valgte temaer. Mening og indhold i de enkelte tekstdele vurderes og kodes til det tema som det kan sige noget om. Temaerne bliver under denne kodningsproces hele tiden 7

9 vurderet. Dette mht. om de er rigtigt valgt eller om de skal omdøbes. Trin 3: Abstrahere indholdet i hver enkelt tema ved at reorganisere og tolke teksten. Ved at følge vedtagne kriterier for inklusion og tydeliggøre undersøgerens forforståelse ved tolkning af indholdet i de meningsbærende enheder gennemgås de fundne temaer systematisk. Ved denne gennemgang leder man efter nuancer og fælles mønstre i teksten. Fælles mønstre som relaterer sig til hovedteamet arrangeres i undertemaer. Meningsbærende enheder som falder udenfor hovedtemaet fjernes fra analysen, flyttes til andre temaer eller danner nye hovedtemaer. Hvert enkelt undertema omskrives derefter i en abstrakt beskrivelse i et almindeligt skriftsprog så det fremstår som en helhed. Der medtages citater til illustration af beskrivelsen. Trin 4. Meningsindholdet i hvert tema med tilhørende undertemaer sammenfattes til en samlet beskrivelse. Citater som illustrerer eller underbygger problemstillingen hentes ud af de meningsbærende enheder. Interviewene gennemlæses igen for at sikre at der er overensstemmelse mellem beskrivelserne og den sammenhæng som de stammer fra. Dette gøres på tværs af materialet og på langs for hver enkelt informant. 4. Projektorganisation 4.1 Styregruppe Projektet blev forankret i en styregruppe. Denne afholdt møder ca. 1 gang om måneden, hvor man fulgte projektets gang og løste eventuelle problemer der var opstået. I løbet af projektperioden blev nogle af styregruppens medlemmer udskiftet. Medlemmer af styregruppen se bilag Projektdeltagere Projektet havde i løbet af projektperioden 3 projektledere og en ekstra person til databearbejdningen. Udviklings-og forskningssygeplejerske Arne Kolsum planlagde projektet og udformede projektbeskrivelsen. Udviklings-og forskningssygeplejerske Marianne Nord Hansen påbegyndte projektet og gennemførte det meste af dataindsamlingen Chefsygeplejerske Bente Ourø Rørth fungerede som overordnet projektleder i den sidste del af projektperioden. Udviklingsfysioterapeut Annette Winkel afsluttede dataindsamlingen samt udførte databearbejdningen og rapporten over det samlede projekt. I projektets indledende fase udarbejdede en arbejdsgruppe et udkast til en funktionsbeskrivelse for de fysio-og ergoterapeuter som skulle ansættes på sengeafsnittene. I denne funktionsbeskrivelse blev der præciseret hvilke patientrelaterede opgaver, som kun disse fysio-og ergoterapeuter skulle varetage. Gruppen blev opløst samtidig med at man ansatte fysio-og ergoterapeuter til projektet og med at projektet begyndte. Medlemmerne i arbejdsgruppen se bilag Afdelinger og afsnit 8

10 To sengeafsnit deltog i projektet. Den var et akut neurologisk afsnit med 18 senge. Den sygeplejefaglige ledelse i afsnittet bestod af en afdelingssygeplejerske og en sygeplejerske med souschef funktion. Der var ansat 7 sygeplejersker hvoraf en var på barselsorlov og 12 social-og sundhedsassistenter. Plejen i afsnittet var tildelt patientpleje, udfra kompleksiteten. Afdelingsledelsen bestod af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge. Til lægestaben hørte en afsnitsansvarlig overlæge og ca. 5 læger. Alle gik stuegang på skift. Der blev afholdt tavlemøde på alle hverdage, hvor patienterne blev præsenteret og hvor der blev lagt planer for patienterne. Her deltog alle på afsnittet samt fysio-og ergoterapeuter fra den centrale terapi. Der blev afholdt personalemøde ca. 1 gang om måneden og tværfagligt personalemøde 3-4 gange årligt. På afsnittet blev indlagt ca. 900 patienter om året med apopleksia cerebri og apopleksia cerebri obs. pro. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var 5 dage. Dette afsnit bliver i rapporten kaldt et apopleksiafsnit. Det andet sengeafsnit var et ortopædkirurgisk sengeafsnit med plads til 22 patienter. Sengeafsnittet blev sammen med et helt tilsvarende sengeafsnit, et ambulatorium og skadestue/modtagelse ledet af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge. Plejegruppen på det ortopædkirurgiske sengeafsnit var i dagvagten organiseret i 2 plejeteams, hvert team med ca. 3 plejepersonaler (1 sygeplejerske og 2 social-og sundhedsassistenter) og med ansvar for 11 patienter. I teamet gennemgik man hver morgen patienterne og fordelte ansvaret for hver enkelt patient imellem sig. Patientens kontaktperson varetog alle funktioner i forbindelse med patientens pleje. Der blev dagligt afholdt middagskonference med ajourføring af eventuelle problemområder omkring patienterne. I aftenvagten havde 1 sygeplejerske og 4 social-og sundhedsassistenter ansvar for alle 22 patienter. I weekenden havde 5 plejepersonaler i dagvagt og 2 i aftenvagt ansvar for alle 22 patienter i afsnittet. Plejen i sengeafsnittet var lagt til rette efter at patientens problemområder var afdækkede og plan for indlæggelsesforløbet blev lagt i dagvagten. Dette fordi aften- og nattevagten ikke har mulighed for at komme til at kende hver patient så indgående og fordi de tværfaglige samarbejdspartnere er tilstede i dagvagten. Der indlægges næsten udelukkende akut indlagte ortopædkirurgiske patienter døgnet rundt. Det drejer sig typisk om patienter med knoglebrud, hovedlæsioner, store bløddelslæsioner eller patienter der skal amputeres efter at karkirurgi må opgives. Patienterne er oftest ældre med mange konkurrerende medicinske lidelser. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for en patient med hoftenær fraktur er 12 dage. Fysio-og ergoterapien på Hillerød sygehus er en selvstændig tværgående afdeling med egen afdelingsledelse. Da projektet startede var afdelingen bygget op på følgende måde. En afdelingsledelse bestående af en overfysioterapeut og en ledelsesgruppe bestående af en overfysioterapeut og den ledende ergoterapeut. Afdelingens 28 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter var organiseret i specialeopdelte grupper. Fysioterapeuterne var delt i 4 grupper hver med en afdelingsfysioterapeut. Fysioterapeuterne dækkede alle sygehusets sengeafdelinger heriblandt det ortopædkirurgiske afsnit og apopleksiafsnittet som indgik i projektet. Ergoterapeuterne var delt i 2 9

11 grupper, den ene med en afdelingsergoterapeut. Ergoterapeuterne dækkede i begrænset omfang sygehusets afdelinger heriblandt apopleksiafsnittet. På de ortopædkirurgiske afsnit var der udelukkende ergoterapeutisk undersøgelse og behandling til patienter med specifikke diagnoser. Fysioterapeuterne havde vagtordning bestående af tilkaldevagt alle ugens 7 dage fra , samt weekendvagtordning med 2 fysioterapeuter både lørdag og søndag i normal arbejdstid. Fysioterapeuterne arbejdede på det ortopædkirurgiske afsnit i weekenden for at mobilisere patienterne og et give lungefysioterapi. På apopleksiafsnittet var der ingen terapeuter som genoptrænede patienterne i weekenden. Enkelte patienter som fik dog lungefysioterapi og eller mundstimulation. Hver 14.dag blev der holdt fællesmøder med gensidig orientering mellem ledere og medarbejdere og gruppemøder med drøftelse af faglige og praktiske emner i relation til den enkelte gruppe. Herudover var der undervisning med henblik på faglig opkvalificering med interne og eksterne undervisere ca. 12 gange i løbet af året (faglige eftermiddage) a 1-3 timers varighed. Fysio-og ergoterapiafdelingen var initiativtager til projektet og deltog som samarbejdspartner til de to sengeafdelinger og til projektterapeuterne. Afdelingen bliver i denne rapport kaldt den centrale terapi 4.4 Projektterapeuter I projektet blev der i et helt kalenderår ansat to ergoterapeuter og to fysioterapeuter (projektterapeuter) med ledelsesmæssig reference til sygehusledelsen og med funktion på de to sengeafsnit. Ingen af projektterapeuterne havde erfaring fra akutområdet. Der arbejdede en fysioterapeut og en ergoterapeut på hvert afsnit. Projektterapeuterne skulle være i stand til i forbindelse med opståede behov hos patienterne i forbindelse med udførelse af pleje at træne patienterne i de daglige færdigheder. Dette krævede at de havde den fornødne tid til rådighed. For at sikre at de ikke blev anvendt til andre formål og for at kunne vurdere deres terapeutiske indsats vurderede styregruppen, at de ikke skulle være en del af den eksisterende plejenormering, men skulle ansættes som en ekstra normering. Projektterapeuterne skulle sikre at patientens daglige gøremål på afdelingen blev en del af patientens genoptræning og skulle med en terapeutisk indgangsvinkel træne patienten i forbindelse med de patientrelaterede opgaver. I den funktionsbeskrivelse som arbejdsgruppen udarbejdede blev mål, ansvar og arbejdsområder defineret. Projektterapeuterne skulle indgå som en del af den samlede teamfunktion på afdelingen og bidrage med deres terapeutfaglige kompetencer til en tværfaglig god kvalitet af patientbehandlingen. De patienter som blev vurderet i den centrale terapi og som der påbegyndte en genoptræning skulle følges op med yderligere træning på afdelingen. Arbejdsgruppens funktionsbeskrivelse, hvor de patientrelaterede opgaver som projektterapeuterne skulle varetage se bilag 3. Projektterapeuterne skulle indgå i aften-og weekendvagtordningen, men ikke deltage i nattevagter, ophælde medicin, udøve sårpleje, selvstændigt udføre sengebadning samt passe og pleje bevidstløse og terminale patienter. For at sikre et godt og frugtbart samarbejde med personalet på afsnittet blev det besluttet at terapeuterne skulle deltage i alle møder og konferencer på 10

12 sengeafsnittet på lige fod med det øvrige personale. De skulle også fremlægge relevante oplysninger på de patienter som de havde kontakt med. For også at sikre et samarbejde med den centrale terapi og for at sørge for at der fandt en terapeutfaglig sparing sted mellem fysio-og ergoterapeuterne i den centrale terapi og projektterapeuterne blev det besluttet at projektterapeuterne skulle deltage i relevant undervisning i den centrale terapi og at de skulle deltage i de koordinerende fællesmøder i terapien. Herudover skulle de deltage i gruppemøder i den centrale terapi 2 gange om måneden. Projektterapeuterne blev på de 2 sengeafsnit undervist i at foretage sygeplejefaglige observationer omkring forbinding, væske-og kostindtag, vandladning og afføring. Handlingerne på disse observationer skulle udføres efter sparing med en plejeperson i gruppen. De blev også introduceret til arbejdet i den centrale terapi og til det planlagte samarbejde med de 2 sengeafsnit. Funktionsbeskrivelsen blev gennemgået og man udarbejde aftaler omkring projektterapeuternes dokumentation af terapiydelser og sygeplejeobservationer og handlinger. Udviklingssygeplejerskerne på henholdsvis apopleksiafsnittet og det ortopædkirurgiske afsnit blev kontaktpersoner for projektterapeuterne. 5. Design Projektet blev udført som en ikke-kontrolleret kvasieksperimentel undersøgelse på to sengeafsnit på Hillerød sygehus. 6. Undersøgelse på et apopleksiafsnit 6.1 Materiale og metode Materiale I projektet indgik kun de patienter, som man vurderede havde et genoptræningspotentiale og hvor projektterapeuterne varetog de patientrelaterede opgaver. Der indgik 19 patienter med apopleksi indlagt på en mandag i perioden 1 november 2002 til 1 april Patienterne skulle være modtaget i afsnittet inden kl og være indlagt i 5 dage. Heraf udgik patienter hvor symptomerne remitterede helt indenfor de først 3 dage eller som var fejldiagnosticerede. Hos en patient måtte man indstille genoptræningen pga. roskildesyge. Denne patient udgik også af analysen. Endelig inkluderet blev 7 patienter. Til beskrivelse og vurdering af den patientoplevede kvalitet blev 4 af de 7 patienter interviewet. De 3 man ikke interviewede havde im-eller ekspressiv afasi. Til beskrivelse og vurdering af den faglige kvalitet benyttede man en retrospektiv dokumentanalyse af dokumenter på alle 7 patienter. Der indgik desuden ansat personale i forbindelse med 2 interviews. Dette var de 2 projektterapeuter og 6 strategisk udvalgte repræsentanter fra apopleksiafsnittet og fra den centrale terapi. Dette var læger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Herudover var der en ligelig fordeling af ledere og medarbejdere. Til beskrivelse og 11

13 vurdering af den organisatoriske kvalitet benyttede man et semistruktureret interview med de 2 projektterapeuter og et fokusgruppeinterview med det udvalgte personale Patientoplevet kvalitet De 4 patienter blev skriftligt og mundtligt orienteret inden interviewene og de blev lovet fuld anonymitet. Interviewene foregik som semistrukturerede interview efter en interviewguide som indeholdt hoved, hjælpe og uddybende spørgsmål omkring genoptræning, basale dagligdags aktiviteter, pårørende og tidlig genoptræning. Alle spørgsmål omhandlede hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på disse områder (se bilag 4) Alle interviews blev optaget på bånd, transskriberet og udskrevet. Inden analysen blev alle bånd lyttet igennem af udviklingsfysioterapeuten, som ikke havde deltaget i patientinterviews, men som forestod databearbejdningen Dette var for at sikre at undersøgeren fik en grundlæggende forståelse af stemninger, følelser og udtryk inden databearbejdningen. Analysen blev foretaget af udviklingssygeplejersken og udviklingsfysioterapeuten. De to undersøgere havde begge fagligt kendskab til de kliniske symptomer og problemer, som apopleksipatienter kan have. De havde begge en forforståelse af at det var væsentligt for patienterne at have gode sociale relationer, blive trænet intensivt, blive hjulpet af projektterapeuterne og at kunne føle sig trygge. Analysens hovedfokus var at beskrive hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på patientforløbene. Udfra dette fokus blev data udvalgt i de enkelt interviews. Ved trin 1 gennemlæste begge undersøgere hver for sig de 4 interviews (i alt 28 tekstsider). Man blev herefter enige om at danne 7 temaer: tryghed, aktivering/træning, psykisk/social støtte, oplevelse af egen sygdom, og projektterapeuternes hjælpsomhed, fremtiden efter udskrivelse. Ved trin 2 gennemgik de to undersøgere sammen alle interviews med m.h.p. at kode tekstdele til de 7 temaer. De anvendte tekststykker blev markeret så man kunne finde tilbage til den sammenhæng, de var taget udfra. I denne proces blev temaet: fremtiden efter udskrivelse omdøbt til tanker om fremtiden og temaet aktivering/træning til træning. Disse 2 temaer og temaet: oplevelse af egen sygdom fremstod meget klart og homogent. 3 temaer: tryghed, projektterapeuternes hjælpsomhed og psykisk/social støtte blev slået sammen og omdøbt til patienten og projektterapeuten da temaet skulle kunne rumme de situationer hvor projektterapeuten formodes at kunne gøre en forskel. Ved trin 3 blev hvert af de 4 temaer gennemgået systematisk med m.h.p. at finde mønstre og tolke indhold og mening. Temaerne oplevelse af egen sygdom og tanker om fremtiden tolkede man som samlede enheder mens temaet træning viste sig at have 2 undertemaer træningens indhold og selvtræning Tekststykker der indeholdt emner der ikke direkte relaterede sig til træning blev flyttet til temaet patienten og projektterapeuten. Dette tema blev omdøbt til projektterapeuten og delt op i 2 lige store undertemaer: menneskelige egenskaber og faglige egenskaber. Meningsbærende 12

14 enheder som indeholdt oplevelser som stammede fra en tidligere apopleksi og som omhandlede miljøet på afsnittet blev ekskluderet fra analysen. Udtalelser fra hver patient blev samlet og formuleret i en abstrakt beskrivelse i et normalt skriftsprog. Illustrerende citater blev udvalgt. Ved trin 4 blev meningsindholdet i hvert tema sammenfattet til en samlet beskrivelse. Citater som illustrerede dette blev tilføjet. De oprindelige patientinterview blev gennemlæst for hver enkelt patient for at sikre overensstemmelse mellem beskrivelserne og den oprindelige sammenhæng Faglig kvalitet Til brug for registrering af projektterapeuternes ydelser i forbindelse med vurdering af den faglige kvalitet på afsnittet, blev der udfra projektterapeuternes funktionsbeskrivelse udarbejdet et særskilt registreringsark for projektterapeuterne (bilag 5) med et tilhørende ydelseskatalog udarbejdet udfra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (bilag 6). Projektterapeuterne skulle dokumentere deres ydelser på dette ark og skrive i standard plejeplanen i sygeplejejournalen. Den retrospektive dokumentanalyse foregik i løbet af perioden februar til juni måned Til analysen blev anvendt sygeplejejournal med standard plejeplan, lægejournal, projektterapeuternes registreringsark og fysio-og ergoterapikort fra den centrale terapi. Hver af de 7 patientforløb blev retrospektivt vurderet med henblik på at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold for 4 på forhånd udvalgte sundhedsproblemer. Denne vurdering blev foretaget i forhold til eksplicitte kriterier (kvalitetsmål) udfra dokumentalist rapport i Det nationale indikatorprojekt (7) og udkast for det reviderede referenceprogram for apopleksi 2002 (8) samt implicitte kriterier. Sundhedsproblem 1: Kvalitetsmål 1: Kvalitetsmål 2: Risiko for underernæring at patienten indtager den beregnede kost-og væskemængde at patienten ikke har vægttab pga. manglende evne til at indtage føde i den akutte fase Kvalitetsmål 3: at patienten selv kan spise. Kvalitetsmål 4: at patienten ikke udvikler pneumoni Sundhedsproblem 2: Nedsat ADL Kvalitetsmål 1: at patienten bliver selvhjulpen ved basal ADL Kvalitetsmål 2: at patienten udnytter sociale og aktivitetsfremmende muligheder i hospitalsmiljøet Sundhedsproblem 3: Kvalitetsmål 1: Kvalitetsmål 2: Kvalitetsmål 3: Sundhedsproblem 4: Tab af normale balancereaktioner samt ændring af tonus og sensibilitet at balance og tonus er normaliseret at patienten orienterer sig imod syg side at patienten inddrager sin syge side i de daglige aktiviteter Pårørende er angste og usikre i forhold til 13

15 Kvalitetsmål 1: Kvalitetsmål 2: patientens sygdom og fremtid at pårørende udtrykker problemer, behov, følelser og ønsker at pårørende giver udtryk for at være informeret om plejen og behandlingen Følgende effektmål blev anvendt til sundhedsproblem 1: 1. Vandtest ved indlæggelsen og efter behov 2. Kostregistrering ved indlæggelsen og efter behov 3. Vægt og beregnet Body Mass Index (BMI) på 1.og 5.dag 4. Behov for sonde dagligt fra 2.dag 5. Diagnosticeret pneumoni dagligt 6. Aktiviteten spisning i mod. Barthel s indeks (Mod. BI) Følgende effektmål blev anvendt til sundhedsproblem 2 og 3: 1. Motor Assessment Scale (MAS) på 1.og 5.dag 2. Assessment of Motor and Proces Skills (AMPS) på 1.og 8.dag 3. Modificeret Barthel s indeks (Mod BI) på 1.og 5.dag Følgende effektmål blev anvendt til sundhedsproblem 4: 1. Andel af pårørende kontakt 2. Beskrivelse af pårørende kontakt De tre målemetoder Mod. BI (9), MAS (10) og AMPS (11) som blev benyttet er alle videnskabeligt undersøgt. Mod. BI er et validt mål for basale dagligdags aktiviteter hos apopleksipatienter. Mod. BI evaluerer patientens evne til at udføre 10 basale aktiviteter i forhold til hvor meget hjælp der er nødvendigt for udførelsen. MAS er designet til at måle 8 forskellige fysiske funktioner. AMPS evaluerer patientens motoriske (brug af energi og anstrengelse) og processuelle (effektivitet, sikkerhed og uafhængighed) funktionsniveau og dennes evne til at udføre dagligdags aktiviteter efter eget valg. Vurderingen blev foretaget af udviklingssygeplejersken på afsnittet og udviklingsfysioterapeuten som ikke havde sin daglige gang på afsnittet. For hvert af de 4 sundhedsproblemer blev strukturen, processen og resultatet for terapeutfaglige og sygeplejefaglige observationer og handlinger beskrevet for hver af de 5 dage. Tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende kvalitet blev vurderet, diskuteret og der blev udarbejdet en delkonklusion i enighed. Både ved tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende sundhedsydelser forsøgte man at identificere mulige årsager. I løbet af vurderingsprocessen fremkom sundhedsproblemer som ikke var defineret på forhånd og hvor kvaliteten også skulle vurderes. Her benyttede man sin viden, erfaring og holdning til hvad der er god klinisk praksis i forhold til behandling og pleje af apopleksipatienten (implicitte kriterier). Implicitte kriterier blev også benyttet ved vurdering af de øvrige problemområder, som fremkom i løbet af bearbejdning af patientforløbet. Den faglige kvalitet af sundhedsydelserne blev vurderet og faktorer som kunne have indflydelse på denne kvalitet blev identificeret. 14

16 Ved resultatopgørelsen ved de første 3 sundhedsproblemer blev de 7 patienter inddelt i 2 grupper: Gruppe 1 var patienter som blev indlagt med lettere motoriske og sensoriske symptomer på apopleksi. Gruppe 2 var patienter med symptomer på let til middelsvær apopleksi. Hermed menes patienter med motoriske, sensoriske dysfunktioner, og havde desuden afasi, og cognitive dysfunktioner og konkurrerende lidelser Organisatorisk kvalitet Inden man foretog semistrukturerede interviews med projektterapeuter og med fokusgruppe blev deltagerne skriftligt og mundtligt orienteret de blev lovet anonymitet. Interviewene foregik efter en guide med fokuserede spørgsmål udarbejdet udfra Leavitt s organisationsteori (se bilag 7). Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. Analyserne blev foretaget af udviklingsfysioterapeuten, som ikke selv havde foretaget interviewene, men som havde forhåndskendskab til projektterapeuterne og til personalet i den centrale terapi og på afsnittene. Hun havde også været med i projektgruppen for projektet fra dataindsamlingsperioden og været en del af styregruppen. Hun havde en forforståelse af at man for at opnå den bedste kvalitet i patientbehandlingen bør arbejde tværfagligt, men at denne tværfaglighed for at kunne lykkes bør baseres på en sikker faglig identitet. Hun viste også, at der var divergerende opfattelse af hvordan projektet forløb på de to afsnit. Projektterapeuterne For at opnå størst mulig grad af intersubjektivitet blev de første 3 trin i denne analyse foretaget sammen med interviewet med projektterapeuterne fra den ortopædkirurgiske afsnit. Ved trin 4 blev teksten sammenfattet udfra sammenhængen med apopleksiafsnittet. Analysens hovedfokus var dels hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på patientforløbet og dels opgaveløsning, samarbejde, roller og forventninger samt faglige kompetencer og holdninger hos projektterapeuterne og plejepersonalet. Ved trin 1 begge interviews med projektterapeuter (40 tekstsider) gennemlæst flere gange m.h.p. intuitivt at identificere hovedtemaer. Inden disse blev identificeret blev passager med stærkt ledende spørgsmål og de deraf afledte svar ekskluderet fra analysen. Dette blev gjort for at øge gyldigheden af analysen. Dette gav 7 temaer: Kompetencer, terapeuterfaring, samarbejde, vidensdeling, opgaveløsning, organisering, faglighed. Ved trin 2 blev teksten atter gennemgået m.h.p. at finde tekstdele som kunne sige noget om de valgte temaer. De anvendte tekststykker blev markeret så man senere kunne finde dem i den sammenhæng de var hentet ud fra. Ved trin 3 blev hvert enkelt af de 7 temaer systematisk gennemarbejdet m.h.p. at forstå og tolke indholdet i de meningsbærende enheder. Der dannede sig fællesmønstre indenfor hvert tema og flere undertemaer blev dannet i forhold til begge interview med projektterapeuterne. Både temaer og undertemaer blev derefter sammenholdt specifikt med interviewet på apopleksiafsnittet. 15

17 Temaet opgaveløsning fik undertemaerne opgaveløsning ved fysioterapi og ergoterapi.og opgaveløsning på afsnittet. Temaet Samarbejde fik undertemaerne samarbejde mellem projektterapeuterne og den centrale terapi og samarbejdet på afsnittet. Temaet Organisering fik undertemaerne ansættelsesforhold, normering og vagter. Temaet Terapeuterfaring blev slået sammen med teamet kompetencer som igen blev et undertema til teamet Faglighed. Dette tema fik to ekstra undertemaer viden om patienten og fagidentitet. Undertemaerne blev herefter analyseret som en samlet enhed. Den konkrete mening i undertemaet blev kondenseret ved at udarbejde en abstrakt beskrivelse i et generelt sprog. Citater som kunne illustrere beskrivelsen blev medtaget. Ved trin 4 blev indholdet i hvert enkelt tema inklusive undertemaer sammenfattet i en samlet beskrivelse i forhold til projektterapeuterne på apopleksiafsnittet. Citater som illustrerede eller underbyggede problemstillingen blev hentet ud af de meningsbærende enheder. Fokusgruppen For at opnå størst mulig grad af intersubjektivitet blev de første 3 trin i denne analyse blev foretaget sammen med fokusgruppeinterviewet på den ortopædkirurgiske afsnit. Ved trin 4 blev teksten sammenfattet udfra sammenhængen med apopleksiafsnittet. Analysens hovedfokus var dels hvilken påvirkning man mente at projektterapeuterne havde på patientforløbet og dels opgaveløsning, samarbejde, roller og forventninger samt faglige kompetencer og holdninger hos projektterapeuterne og plejepersonalet. Ved trin 1 blev begge fokusgruppeinterviews (52 tekstsider) gennemlæst flere gange m.h.p. intuitivt at identificere hovedtemaer. Inden disse blev identificeret blev passager med stærkt ledende spørgsmål og de deraf afledte svar ekskluderet fra analysen. Dette blev gjort for at øge gyldigheden af analysen. Dette gav 7 temaer: opgaveglidning, sygepleje, terapi, tværfaglighed, samarbejde, kultur og behandlingseffekt. Ved trin 2 blev teksten atter gennemgået m.h.p. at finde tekstdele som kunne sige noget om de valgte temaer. De anvendte tekststykker blev markeret så man senere kunne finde dem i den sammenhæng de var hentet ud fra. I denne proces blev 2 af temaerne kultur og behandlingseffekt splittet op og fordelt i de andre temaer og et nyt tema organisering dukkede op. Dette tema var gik på tværs af de andre temaer, men det blev vurderet at dette tema kunne sige noget væsentligt om patientforløbet. Ved trin 3 blev hvert enkelt af de 6 temaer systematisk gennemarbejdet m.h.p. at forstå og tolke indholdet i de meningsbærende enheder. Der dannede sig fællesmønstre indenfor hvert tema og flere undertemaer blev dannet i forhold til begge fokusgruppeinterviews. Både temaer og undertemaer blev derefter sammenholdt specifikt med interviewet på apopleksiafsnittet. Temaet opgaveglidning blev for at undgå den lidt negative klang ved benævnelsen ændret til opgaveløsning. I denne sidste bearbejdning viste temaet sygepleje sig ikke selvstændigt at kunne bidrage til at beskrive 16

18 hvilken påvirkning projektterapeuterne havde på patientforløbene og blev i stedet et undertema under opgaveløsning som hed opgaveløsning på sengeafsnittet. Dette tema fik 2 andre undertemaer: opgaveløsning ved ergoterapi, fysioterapi og sygepleje og opgaveløsningsprocessen Temaet terapi blev ændret til temaet projektterapeuterne og temaet patientforløbet blev undertema her. Dette tema fik 2 andre undertemaer: terapeutfaglig identitet og kompetence og monofaglig sparing. Flere meningsbærende enheder blev flyttet til temaet organisering, hvorved temaet stod mere klart uden dobbeltkodninger. Temaet organisering blev delt op i 3 undertemaer rekruttering, vagter og tilhørsforhold. Temaet tværfaglighed blev omdøbt til flerfaglighed og temaet kultur samt et nyt tema vidensdeling ved opgaveløsning blev undertemaer her. Temaet samarbejde blev delt op i samarbejdet mellem den centrale terapi og sengafsnittet og samarbejdet på sengeafsnittet Undertemaerne blev herefter analyseret som en samlet enhed. Den konkrete mening i undertemaet blev kondenseret ved at udarbejde en abstrakt beskrivelse i et generelt sprog. Citater som kunne illustrere beskrivelsen blev medtaget. Ved trin 4 blev indholdet i hvert enkelt tema inklusive undertemaer sammenfattet i en samlet beskrivelse i forhold til fokusgruppen på apopleksiafsnittet. Citater som illustrerede eller underbyggede problemstillingen blev hentet ud af de meningsbærende enheder. Triangulering For at forbedre gyldigheden af informanternes udsagn blev sammenfatninger af relevante temaer i interview med projektterapeuter trianguleret med sammenfatninger af relevante temaer i fokusgruppeinterview med udgangspunkt i Leavitt s åbne systemmodel. Sammenfatninger i patientinterviews og dokumentanalyse og der kunne bidrage til beskrivelse af opgaver, struktur, teknologi og aktører og deres indbyrdes dynamiske sammenhæng blev medtaget i trianguleringen 6.2 Resultater Patientoplevet kvalitet Ved analysen blev der identificeret 4 hovedtemaer: Træning, projektterapeuten, tanker for fremtiden og oplevelse af egen sygdom Træning. Temaet består af a) træningens indhold og b) selvtræning a) Patienterne har været glade for den træning de har fået og har kunnet se formålet med den. De har trænet i de dagligdags aktiviteter så som indkøbsture, træning på trapper med indkøbsposer med varer i, sengeredning, køkkenarbejde(lave kaffe og smøre mad) kortspil og kuglespil. de har været søde til at løbe op og ned ad trappen. Vi har været rundt ja jeg ved ikke hvorhenne. Men vi har været ned under rundt omkring Det der med af få fingrene i gang ved f. es at sidde og spille kort, Sådant noget det synes jeg er rart. At der er nogle der hjælper til for man styrer ikke det hele. Og så ligger kortene nede på gulvet Projektterapeuterne har også trænet patienten med vægtposer, lavet skriveøvelser og øvelser for ansigtsmuskulaturen. 17

19 Hvordan man kan lave grimasser Træningen har foregået både om eftermiddagen og om aftenen. b) Alle patienterne var indstillet på at selvtræne. De var meget motiverede og trænede meget på egen hånd. De var beviste om den betydning selvtræning kunne have for deres genoptræning. Jeg vil og skal. Sådan er det. De ønskede at projektterapeuterne instruerede dem i hvordan de skulle træne og at de fik de nødvendige redskaber. Patienterne tog også selv initiativer. De fandt f. eks selv ud af bede om bestik til maden, bolde og at bruge trappen som træningsredskab. Jeg tager elevatoren ned og så op og så ned igen Et spil som man drejer på med huller i, Det har jeg siddet og rodet med i det par dage Sammenfatning at temaet vedrørende træning Det er åbenlyst at patienterne kan se formålet med den træning de får og at de er glade for at blive aktiveret både om dagen og om aftenen Patienterne var meget motiverede og indstillet på at selvtræne. Det var vigtigt for dem at blive instrueret af projektterapeuterne i hvordan de bedst kunne træne. Flere tog initiativer på egen hånd. Projektterapeuten Temaet indeholder undertemaerne a) menneskelige egenskaber og b) faglige egenskaber a) Alle patienterne udtrykte at de var meget tilfredse med at projektterapeuterne var i så tæt kontakt med dem og tog sig af dem. Jeg synes at det er et rimeligt godt projekt for patienterne. De har kontakt til en hele tiden Patienterne satte pris på at mærke at projektterapeuterne interesserede sig for dem og hvordan de havde det. Jamen, det er nok bare det, at de gider at spørge. Evt. Hvordan har du det?. Hvordan går det med din hånd?. Jeg svarer jo, sådan er jeg ikke. Det kan sgu godt gøre ondt i kroppen og sådan. De kommer og spørger ikke De fleste af patienterne udtrykte at de godt kunne lide projektterapeuterne og at de var gode at tale med. Patienterne har haft glæde af projektterapeuternes vejledning som de har kunnet bruge. Det er tydeligt at den gode atmosfære og stemning som der var under træningen har haft betydning for patienternes motivation til at træne. De gør også sådan, at du kan holde modet lidt oppe En af patienterne påpegede at hun var meget tilfreds med at projektterapeuterne respekterede hendes behov for at klare sig selv. b) Patienterne satte pris på at projektterapeuterne forsøgte at skaffe det træningsudstyr, som de havde brug for. De kunne også mærke at projektterapeuternes støtte var vigtig for at de var motiveret til at selvtræne. Flere af patienterne var glade for at blive trænet allerede fra den første dag og for at blive aktiveret både dag og aften. I stedet for at man bare ligger og ligger. Så føler man ikke der sker noget som helst. Jeg syntes egentlig at det har været rigtig rart at der har været 2 18

20 En af patienterne udtrykte at han fik mere intensiv og målrettet træning nu end da han var indlagt tidligere. Han mente at han kunne mærke forskel fra tidligere og at træningen var bedre. Ja end det var sidste gang. Der sad vi- ja- vi sad i et rum og kastede en bold hist og pist og vi var da også ned i træningssalen Han mente også at han havde været længere tid om at blive genoptrænet hvis projektterapeuterne ikke havde været der. Sammenfatning at temaet vedrørende projektterapeuten Patienterne var glade og tilfredse med projektterapeuterne. Dette er både fordi de følte at projektterapeuterne interesserede sig for dem og fordi de var gode at tale med. Den gode atmosfære havde betydning for patienternes motivation til at træne. Patienterne satte pris på at projektterapeuterne forsøgte at skaffe træningsudstyr samt aktiverede og stimulerede dem både om dagen og om aftenen. En patient som havde været indlagt tidligere mente at han fik mere og bedre træning denne gang. Tanker for fremtiden Patienterne var generelt optimistiske med hensyn til hvordan de skulle klare deres tilværelse efter udskrivelse fra hospitalet. Det er dog et gennemgående tema, at patienterne godt var klar over at de ikke kunne fungere helt som før de fik deres apopleksi.. jeg skal have lavet nogle ændringer, det er klart. Det kan jo ikke gå på den måde Uanset deres situation havde patienterne løsningsmuligheder for fremtiden. Herudover er det tydeligt at en af patienterne følte sig presset over både at skulle klare sin egen sygdom, sin mands handicap og sit arbejde Det er mig, der styrer forestillingen både her og der. Så det må jeg jo så se, om jeg kan leve op til fremover. Sammenfatning at temaet vedrørende tanker for fremtiden Patienterne var klar over at de ikke kunne fungere helt som før deres sygdom og havde alle tanker om hvordan de ville indrette deres tilværelse efter udskrivelsen. Oplevelse af egen sygdom En af patienterne oplevede det chokerende at hun pludselig var lammet i armen og ikke kunne skrive og tage mascara på. Senere fandt hun ud af at hun heller ikke kunne fornemme begge sider af ansigtet lige godt.det var sør me pinligt mandag morgen. Der kunne jeg ikke skrive mit eget navn. Det er specielt det der med, at der er to sider. Alle patienterne udtalte at de syntes at det går bedre med deres arm, men at de stadig havde symptomer en uge efter de fik deres apopleksi..og så prikker det ligesom der er en eller anden der står med en gang nåle. Denne bedring kunne de konstatere ved at de kunne noget mere. Finmotorikken og sensibiliteten i armen var blevet bedre og patienterne kunne bedre bruge hånden til f.eks. at lægge mascara og skrive. uden at putte det hele ind i øjet 19

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Rehabiliteringsafdelingen. Årsrapport 2013

Rehabiliteringsafdelingen. Årsrapport 2013 Rehabiliteringsafdelingen Årsrapport 2013 2/10 Udarbejdet af områdeleder Karina Buhl Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Borgerforløb i tal... 4 Nye faglige og organisatoriske tiltag... 4 Visitering af

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere