Konceptmodel Terapihaven Nacadia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konceptmodel Terapihaven Nacadia"

Transkript

1 Konceptmodel Terapihaven Nacadia En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark Udarbejdet i 2008 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, med samarbejdspartnere fra Stresscentret Kalmia og følgegruppen/ kompetencegruppen for projektet med støtte fra Realdania. Konceptmodel Side 1

2 Projektgruppe Følgegruppen/Kompetencegruppen Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Projektejer, Direktør, Professor Niels Elers Koch Projektleder, Lektor Ulrika K. Stigsdotter Co-Projektleder, Professor Thomas B. Randrup Forskningschef, Vicedirektør Kjell Nilsson Stresscentret Kalmia A/S Dr.med., Overlæge i arbejds- og samfundsmedicin Bo Netterstrøm Direktør, Læge og Psykoterapeut Bettina Damsbo Speciallæge i almen- og samfundsmedicin Anne Grete Claudi Division of Health Design and Recreation, Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU Alnarp Professor i landskapsplanering og miljøpsykologi Patrik Grahn, Ergoterapeut og ansvarlig for virksomheden ved Alnarps Terapihave Lena Welén Andersson Landskabsarkitekt og ansvarlig for drift og forvaltning af Alnarps Terapihave Frederik Tauchnitz University of California, Berkeley Professor i Arkitektur og Landskabsarkitektur Clare Cooper Marcus Overlæge, Speciallæge i psykiatri og Psykoterapeut Lars Sachse Mikkelsen Ergoterapeut, Miljø- og Psykoterapeut Linda Kronstedt Fysioterapeut, Krops- og Psykoterapeut Kristin Ebert Realdania Projektleder Marianne Kofoed Konceptmodel Side 2

3 Indhold Del 1 Indledning Eksisterende viden Del 3 Anbefalinger til rumlig opbygning af terapihaver for stressramte 1. Terapihaven som et rum Den nye folkesygdom stress 2. Levende materialer Sundhedsfremmende natur 3. Enkelhed Forskningsteorier om relationen mellem mennesket og 4. Vigtigheden af terapihavens kontekst naturen 5. Grader af tryghed 6. Grader af krav Del 2 Kriterier for terapihaver, haveterapi og organisation 7. Tilgængelighed 8. Fleksibilitet Haveterapi og terapihaver 9. Præferencer for bestemte oplevelsesværdier Teorier om haveterapi 10. Forest gardening Organisk formsprog og grønt Teamet i terapihaven byggemateriale Patienter og samarbejdspartnere Haveterapi, oplæg Del 4 Tjekliste Haveterapeutiske aktiviteter Del 5 Information i kort form Uddannelse Forskningsprojekter ved Skov & Landskab Internationale organisationer og netværk Relevante bøger og artikler Konceptmodel Side 3

4 Interessen omkring naturens og havers positive indvirkning på sundheds- og rehabiliteringsprocesser er i de senere år øget markant. At betragte den mere vilde natur og specialdesignede terapihaver som en vigtig bestanddel inden for plejen af forskellige patientgrupper, bliver mere og mere alment. I 2007 indledtes samarbejdet mellem Realdania og Skov & Landskab i projektet Tera - pi haven Nacadia med det formål at samle de forskningsresultater og erfaringer som findes inden for terapihave-feltet og skabe en model for hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud og hvordan have terapiprogrammer bør integreres. Konceptmodellen Terapihaven Nacadia spænder over et stort felt og er rettet mod en stor gruppe læsere med forskellig baggrund såsom beslutningstagere, landskabsarkitekter, arkitekter, indretningsarkitekter, læger, psykologer, ergoterapeuter, ildsjæle og lokale projektledere samt en interesseret almenhed. Målet med konceptmodellen er at den skal tjene som inspiration, opslagsbog og give anbefalinger for at sikre, at der er tænkt hele vejen rundt om de fysiske rammers intention, funktion og oplevelsesværdier ved planlægning og etablering af nye terapihaver. Forskningen indenfor området sker intensivt. For at konceptmodellen skal være kontinuert opdateret er den webbaseret. Nye forskningsresultater og dokumenterede erfaringer indarbejdes hele tiden i Konceptmodel Terapihaven Nacadia. Konceptmodellen Terapihaven Nacadia består af fem hoveddele. Den første del udgør en oversigt over eksisterende viden hvori vi redegør for aktuelle teorier, forskningsresultater og dokumenterede erfaringer omkring relationen menneske, sundhed, natur og terapihaver. Den anden del præsenterer de kriterier som en tera- Konceptmodel Side 4

5 pihaver for stressramte skal opfylde for at opnå en positiv indvirkning på helbredet. Kriterierne er af to typer, dels aktivitetsrettede og dels organisatoriske. Den tredje del udgør anbefalinger for den rumlige opbygning af terapihaver. Kriterierne og anbefalingerne er tænkt som et værktøj ved programmering og planlægning af en ny terapihave, for at sikre at sundhedsmæssige kvaliteter kan genfindes i den fysiske udformning. Den fjerde del udgør en opsummering i form af en tjekliste over, hvad der er nødvendigt, når man vil starte en terapihave for stressramte. Konceptmodellens afsluttende og femte del udgøres af information over uddannelsesmuligheder, aktuel og relateret forskning indenfor Skov & Landskab samt lister over relevante netværk, organisationer,tidsskrifter og bøger. Konceptmodellen Terapihaven Nacadia indgår i et omfattende forskningsprojekt indenfor Skov & Landskab ved Københavns Universitet omkring Natur & Sundhed. Den er baseret på internationale forskningsresultater og dokumenterede erfaringer omkring terapihaver og haveterapi samt på Skov & Landskabs forskningsstrategi om Natur & Sundhed, som er direkte koblet til projektet. Det overordnede mål med forsknings-, udviklings-, og demonstrationsprojekt Terapihaven Nacadia er at bidrage til at øge forståelsen for at terapihaver er effektive behandlingsmiljøer for stressramte, at øge garantien for at en terapihave faktisk indeholder kvaliteter som bidrager til at helseprocesserne påvirkes positivt, og at de bliver til velfungerende arbejdspladser. Lektor Ulrika K. Stigsdotter, Projektleder Professor Thomas B. Randrup Co-projektleder Skov & Landskab, LIFE, Konceptmodel Side 5 Københavns Universitet.

6 1Del Eksisterende viden Den moderne medicin gør konstant nye fremskridt i at bekæmpe sygdomme og usundhed. Imidlertid kan 60 % af alle årsager til sygdom, usundhed og for tidlig død i Europa ikke forklares af enkeltstående årsager som eksempelvis patogene bakterier eller gene tiske faktorer. Vi har at gøre med en kæde af årsager som resulterer i at nogen bliver syge mens andre ikke gør. I dag taler flere og flere forskere inden for folkesundhed om, at man i stedet for at fokusere på at kurere sygdomme (patogent perspektiv) burde fokusere mere på de faktorer som gør at vi forbliver sunde (salutogent perspektiv), for derved at gøre folkesundhedsarbejdet mere effektivt. I dette projekt betragtes grønne miljøer som en mulig sundhedsfaktor. Interessen for det fysiske miljøs indflydelse på menneskers sundhed og velbefindende spreder sig over hele verden. Indsigten i, at godt design kan påvirke sundheden har resulteret i et begreb som kan betragtes som en ny gren inden for arkitekturen; Health Design. Udgangspunktet genfindes i WHO s brede definition af sundhed fra 1948: Health is a state of complete physical, mental and social well-being, and not merely the absence of disease or informity. Dette har resulteret i at sundhed i dag oftere betragtes ud fra et holistisk perspektiv som indbefatter menneskets hele livssituation, altså både biologiske, kulturelle, sociale og miljømæssige aspekter. Fra en landskabsarkitekts perspektiv ligger fokus på den sundhedsværdi der ligger i naturen og byernes grønne områder. Landskabsarkitekter arbejder i dag primært med planlægning, design og forvaltning i relation til sundhed med udgangspunkt i to perspektiver og to typer af miljøer: Konceptmodel Side 6

7 1. Natur og byernes grønne områder bevaring og styrkelse af sundheden (sundhedsfremme) 2. Terapihaver lindring og behandling af sygdomme (helbredelse) Det første perspektiv fokuserer på de faktorer som bidrager til at mennesket bevarer og udvikler dets sundhed trods den stress det udsættes for i hverdagen. Flere og flere forskningsstudier, både danske og internationale, viser at ophold i grønne områder er signifikant koblet til lavere stressniveauer og højere velbefindende uanset køn, alder eller socio økonomi. Det andet perspektiv fokuserer på haver som er bevidst formgivet med henblik på en bestemt patientgruppes særlige krav og behov, såkaldte terapihaver (engelsk: Healing Gardens). Terapihaver er et paraplybegreb for haver hvori mennesker opnår en lindring eller helbredelse af deres sygdom i kraft af ophold i haven i samspil med terapi. I terapihaven bedrives haveterapi af et behandlerteam, som er uddannede indenfor have terapi, såkaldte haveterapeuter. Haveterapeuter vil typisk have en faglig baggrund som læger, psykologer, ergoterapeuter mv. Konceptmodel Side 7 Den nye folkesygdom stress Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er stress i gang med at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Men, hvad er stress egentlig? Stress er i grunden en livsnødvendig reaktion som indtræder når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortisol og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem som gør klar til kamp eller flugt. Efter en tid med længerevarende stressbelastning har mennesket imidlertid behov for at hvile. Og da er søvn ikke nok, man har også behov for mental hvile i vågen tilstand, såkaldt restoration. Flere forskere betragter natur- og havemiljøer som ekstra gode for sådan vågen hvile.

8 Sundhedsfremmende natur Byen er blevet flere og flere menneskers hverdagslandskab. Det er først i løbet af de seneste hundrede år, at vi for alvor har fjernet os fra et liv nær naturen og på dens betingelser. I dag tilbringer vi omkring 90 % af vores tid inden døre og størstedelen stillesiddende. Denne levevis har kun eksisteret en brøkdel af den tid mennesket har eksisteret på jorden. Nye store krav stilles konstant til byens indbyggere; højere tempo, tættere trafik, konstant larm, fortættede kvarterer og mindre og mindre grønt. Det er ikke længere en selvfølge at alle i deres hverdag har tilgang til grønne omgivelser. Flere og flere forskningsresultater viser, at jo nærmere vi lever på naturen, desto bedre har vi det. De mennesker der ikke har længere end 50 meter til nærmeste grønne område besøger det i gennemsnit 3-4 gange om ugen. Hvis afstanden til det grønne er 1000 meter besøger man det kun én gang om ugen. Afstanden er dermed med til at gøre det grønne utilgængeligt. Eftersom tiden ofte er begrænset for de som behøver det grønne mest, altså de svært stressede, er en kort afstand vigtig. Træthed, negativ stress og irritation øges, jo længere væk man bor fra det grønne. Dette gælder uanset køn, alder og socio økonomiske tilhørsforhold. Endvidere har de som bor i eget hus med en grøn have det ifølge forskningsresultater bedre, end dem der bor i lejlighed uden altan eller fælles gård. Konceptmodel Side 8 Det er let at tro at man kan kompensere afsavnet af egen have ved i stedet at besøge andre grønne områder. Gentagne forskningsresultater viser dog det modsatte; at man besøger andre grønne områder i byen oftere jo mere grønt man har ved hjemmet. Dette kunne lede til at tro, at det er et spørgsmål om livsstil. Imidlertid kan den tydelige tendens genfindes blandt organisationer såsom skoler, børnehaver, sygehuse, ældreinstitutioner og forskellige foreninger og taler således imod dette. En god egen fælles gård eller grøn have, leder til mange udflugter til parker og naturområder meget vil have mere.

9 Også på arbejdspladsen og i skolen er grønne omgivelser vigtige, for vores sundhed og velbefindende. Jo mere vegetation, jo bedre sundhedstilstand. Her er tilgængeligheden, også i form af udsigter, vigtig. Har man udsigt til et behageligt miljø mindskes irritation medens koncentration og trivsel øges. Det rækker ikke bare at plante en masse grønt omkring boliger, skoler og arbejdspladser. Der skal være kvalitet og oplevelsesmæssig værdi i landskabsarkitekturen som modsvarer brugernes præferencer. Mennesker i byer har et stort behov for forskellige rumlige oplevelsesværdier i de grønne områder. Gentagen forskning har fokuseret på at der kan identificeres 8 rumlige oplevelsesværdier; også kaldt de 8 oplevelseskarakterer: Artsrigt, fredfyldt, åbent, socialt, rumdannende, trygt, kulturelt og vildt, se tabel næste side. 3 oplevelsesværdier: Hvis et grønt område indeholder flere af disse oplevelsesværdier, er det oftest mere popu lært, mere værdsat og besøgt, end et grønt område som kun har en eller få af oplevelsesværdierne. Dette betyder dog ikke at det bør være et planlægningsmæssigt mål at indarbejde alle 8 karakterer i alle grønne områder. Det har dog vist sig, at tilstedeværelsen af visse af værdierne i kombination, har stor indflydelse på bybefolkningens sundhed. Disse 3 oplevelsesværdier er: Trygt, fredfyldt og vildt, se margin. Trygt Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børnene lege frit og hvor man selv kan slappe af og bare være sig selv. Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro og uforstyrrethed, af at der er velholdt og at være et med naturen. Vildt Oplevelsen af livskraftighed og frit voksende vegetation Konceptmodel Side 9

10 8 oplevelseskarakterer Artsrigt Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed, velhold og af og planter at være ét med naturen. Keywords: Varierende populationer af planter og dyr; Keywords: Visuel og auditiv ro; Intet affald; Ingen for Rigeligt med liv i form af planter og dyr styrrende personer Åbent Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til Folkeligt Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder mange forskellige aktiviteter. andre mennesker og service findes tilgængelig i forskellige former. Keywords: Tydeligt aafgrænset; Mulighed for plads Keywords: Folkeliv; Underholdning; Let tilgængelig krævende aktiviteter; Tilgængeligt; Udsigt hed; Handikaphensyn; Mange faciliteter og meget inventar til stede; kiosker, restauranter, lys, toiletter etc. Rumligt Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som Trygt Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholde lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare nde helhed. være sig selv. Keywords: Kontrast til byen; Beroligende; Samhørig Keywords: Robust; Afskærmet; Sikkert; Mange buske hed; Helhed; Tydeligt afgrænset; evt. skovfølelse; Få og træer; Inviterer til leg; Tillokkende for børn og voks eller ingen vejer eller stier ne Kulturhistorisk Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver Vildt Oplevelsen af livskraftig og frit voksende vegetation følelsen af en svunden tid. Keywords: Kulturhistoriske spor; Menneskelig på Keywords: Få andre brugere; Ingen tegn på urbanitet; virkning; Ikke behov for andre brugere, underhold Visuel og auditiv ro; Naturens præmisser; utilgænge ning eller aktiviteter lighed Konceptmodel Side 10

11 Forskningsteorier om relationen mellem mennesket og naturen Forskning indenfor sammenhænge mellem mennesker, menneskers mentale sundhed og udearealers fysiske formgivning har foregået intensivt igennem de seneste 30 år. I starten var det primært forskning fra USA med rod i miljøpsykologien, men i årenes løb har forskningen udviklet sig til at blive tværvidenskabelig og sker nu i store dele af verden. I dag arbejder miljøpsykologer, psykologer, landskabsarkitekter, arkitekter, geografer med flere på at forsøge at forstå det komplekse sammenhæng mellem miljø, menneske og velbefindende. I gennem tiden er to grundlæggende teorier om sammenhængen opstået og hertil knytter de forskellige forskningsdiscipliner sig. Den første teori, AA Aesthetic Affective theory, tager udgangspunkt i, at mennesket er et biologisk væsen og skabt til et liv i naturen. I dag bor størstedelen af verdens befolkning i urbane miljøer, medens menneskets genetiske opsætning i stor udstrækning er den samme som i stenalderen. Da levede man helt på naturens betingelser og måtte og kunne stole på sine affekter. Affekter er kropslige reaktioner som sker ubevidst og instinktivt. Mennesket har ni grundaffekter; to positive (glæde og interesse), en neutral (forbav selse), samt seks negative (frygt, bedrøvelse, væmmelse, skamfølelse, afsky og vrede). Mennesket har 9 grundaffekter: Positive: Glæde Interesse Neutral: Forbav selse Affekterne, og især de negative, har været vigtige for menneskets overlevelse igennem historien. Ifølge miljøpsykologen Roger Ulrich besidder, og bruger, mennesket stadig evnen til at bedømme et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv på under en brøkdel af et sekund. Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder at vores positive følelser øges, når vi opholder os i et natur- eller havemiljø som vores affekter bedømmer som trygt. I et bymiljø med meget lidt natur er det svært for mennesket at stole på sine affekter og må i stedet være logisk tænkende, hvilket Ulrich mener leder til træthed og stress. Negative: Frygt Bedrøvelse Væmmelse Skamfølelse Afsky Vrede Konceptmodel Side 11

12 Til forskel fra Ulrich mener forskerparret Stephen og Rachel Kaplan at perceptionsprocesserne sker på et højre kognitivt niveau. Deres teori, ART Attentive Restoration Theory, handler om hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplans har mennesket to typer af opmærksomhed. Den målrettede opmærksomhed (Directed Attention System) anvender vi i unaturlige bymiljøer, som når vi udfører kontorarbejde eller kører bil. Da bombarderes vi med information som kræver vores opmærksomhed. Omkring 11 mio. informationsstykker når den del af hjernen som kaldes hippotalamus per sekund, men kun omkring informationsstykker når videre til pandelappen og bliver kognitivt bearbejdet. Resten, det uvæsentlige, har vi måtte sortere fra. Dette system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet. Når dette sker og man stadig har brug for at fokusere, slår det sympatiske nervesystem til, og mængden af vågenhedshormoner højnes og pulsen øges. Ophold i byen og stort behov for brug af den rettede opmærksomhed, fører altså til informationsoverbelastning i hjernen og dermed risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener at natur- og havemiljøer får informationerne om omgivelserne til at gå en anden og kortere vej i hjernen via amygdala, og da sorterer vi ikke i indtrykkene, men scanner snarere konstant omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret Spontan opmærksomhed (Soft Fascination). Det er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder at den rettede opmærksomhed kan hvile. Konceptmodel Side 12

13 2Del Kriterier for terapihaver, haveterapi og organisation Haveterapi og terapihaver Terapihaver og haveterapi berøres af flere forskellige faggrupper og forskningsdiscipliner. Listen kan blive vældig lang, men blandt de oftest forekommende kan følgende nævnes: Landskabsarkitekter, arkitekter, indretningsarkitekter, kunstnere, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, miljøpsykologer, sociologer, naturvejledere, gartnere, hortonomer, haveterapeuter og psykoterapeuter. Det er en blandet skare som alle bidrager med hver deres kompetence for at gøre billedet af begrebet så fuldstændigt som muligt. Det er vigtigt at alle er tydelige i deres formuleringer og meninger, eftersom misforståelser let kan opstå. Samtidig findes der mange forvildende internationale betegnelser for hvad haven eller andre steder for terapien skal hedde og inkludere. Nogle af de begreber som flittigst benyttes på engelsk er: Healing Landscapes, Healing Gardens, Restorative Land scapes og Care Farms. Der findes også mange forskellige former og navne på den terapi som bedrives: Ecotherapy, Nature assisted therapy, Land based therapy, Nature guided therapy, Therapy in a nature context, Horticultural therapy, Community gardening, Farm therapy, Sensory experiences, Animal assisted therapy, Onotherapy og Social and therapeutic horticulture. Både hvad angår kompetencen, det fysiske miljø og formen for terapi findes der mange forskelle, men også mange ligheder. Konceptmodel Side 13 I dette projekt har vi valgt at arbejde med et fysisk miljø, som vi kalder en terapihave og en form for terapi, som vi kalder haveterapi. Haveterapi er ikke et nyt påfund. Allerede i 1845 rapporterede Dr. Trezvant i The American Journal of Insanity, at motion og sjælelig afledning var vigtigt for en fremgangsrig behandling af mennesker med

14 mentale problemer, eftersom dette afledte dem fra at tænke og fundere over deres egen situation. Året efter, i 1846, relaterede Isaac Ray disse resultater specifikt til havearbejde og dyrkning. Haveterapien, som vi kender den i dag, har sit udspring i de angelsaksiske lande. Da soldaterne vendte skadede hjem fra 1. og 2. verdenskrig, tog frivillige imod dem. De fandt at arbejde med havebrug var en meningsfuld beskæftigelse både fysisk og psykisk. Derefter er haveterapi i Storbritannien fortsat på volontørbasis, medens den i USA allerede i 1936 blev koblet til en universitetsuddannelse. Da godkendtes havebrug (hortikultur) som en specifik behandlingsmetode til fysiske og psykiske sygdomme. Først i 2000-tallet er kurser i haveterapi opstået på universiteter i Europa. I dette projekt beskrives en terapihave som en have bevidst formgivet med den hensigt at bidrage til en positiv udvikling af helbredet og velvære. Terapihaven er forudsætningen for haveterapien. Forskellige diagnosegrupper kræver forskelligt udformede terapihaver. Et problem i de nordiske lande i dag er, at der anlægges haver som kaldes terapihaver, men som i realiteten ikke har nogen som helst positiv effekt på patienternes helbred. I denne sammenhæng skal det pointeres at ikke alle haver er terapeutiske. I dette projekt beskrives en terapihave som en have bevidst formgivet med den hensigt at bidrage til en positiv udvikling af helbredet og velvære. Forskning viser at mennesker oplever og forstår sine omgivelser i høj grad ud fra hvordan de har det. Det, som et sundt menneske ikke reagerer nævneværdigt på, eksempelvis et meget abstrakt formsprog, som let kan give betragteren associationer, kan opleves som dramatisk for et psykisk svagere menneske. Det betyder at landskabsarkitekten som formgiver af terapihaven bør samarbejde med medicinsk uddannede personer der kender den pågældende patientgruppes behov og ønsker. Konceptmodel Side 14 Haveterapi kan beskrives som en proces hvori patienterne kan opnå velbefindende i kraft af passiv involvering den stimulans som en have har på den besøgendes

15 sanser, eller ved aktiv involvering ved at udføre haverelateret arbejde. Det er en terapiform hvor man anvender haverummet, havearbejde og andre haveaktiviteter til at forbedre fysisk og mental sundhed, social tilpasning, arbejdsevne, rekreation og fritid. Målet med haveterapi er at forbedre individets evne til konstruktivt at opdage og tage vare på sine ressourcer. Det betyder at haveterapeuterne arbejder med meningsfulde have aktiviteter på individets vilkår i forskellige haverum, hvor kravene er tilpasset individets evner. At formgive en god terapihave og udvikle et haveterapiprogram kræver således samarbejde mellem landskabsarkitekten, det medicinske personale og med patienterne. Haveterapi kan beskrives som en proces hvori patienterne kan opnå velbefindende i kraft af passiv involvering den stimulans som en have har på den besøgendes sanser, eller ved aktiv involvering ved at udføre haverelateret arbejde. Teorier om haveterapi En af teorierne om sundhedseffekterne af haveterapi har sit ophav inden for ergoterapien. Den bygger på at mennesket i grunden er en aktiv skabning og at aktivitet i sig selv kan være sundhedsfremmende. At arbejde i en have kan opleves som særligt meningsfuldt. Tillige er mennesket en social skabning, og en have med tydelige og meningsfyldte arbejdsopgaver året rundt, hvor man kan hjælpes ad med at plukke frugt og bær, eller passe mindre dyr kan lede til møder og venskaber mellem mennesker. Konceptmodel Side 15 Hvis mennesket får mulighed for at anvende sin krop og hjerne til lystfyldte og meningsfyldte opgaver, føler de sig belønnede. Denne oplevelse, eller følelse, er særlig udtalt i aktiviteter og miljøer som fordrer såkaldte flow-oplevel-

16 ser. I flow-situationer opleves en harmoni imellem evnen hos mennesket og udfordringerne/kravene i miljøet, hvilket giver mennesket en følelse af velbefindende, engagement samt tids- og selvforglemmelse. Have arbejde kan på en enkel måde medføre en mængde kognitive processer, en lang række kropsøvelser samt til selvbelønnende flow-oplevelser. En anden teori som har sit udspring inden for miljøpsykologi og landskabsarkitektur mener at sundhedseffekterne kan være koblede til oplevelsen af haven i sig selv; dens udformning, dens strukturer, farver, dufte og smagsoplevelser. Men den er også koblet til den fysiske aktivitet som udføres i haven, noget der kan stimulere dele af kroppen som afleder følelsen af smerte og angst. Samtidig kan oplevelsen og aktiviteten give mennesket et mere positivt syn på sig selv og sine evner. Oplevelser og minder fra meningsfulde beskæftigelser og steder fra da man var frisk og stærk, frem for alt barne- og ungdomsårene, giver mennesket en følelse af dets identitet. Sådanne miljøer opfattes som et hjem eller en retræte, og er de steder man har højest præference for. Et miljø som stemmer overens med menneskets egne præferencer, taler til det, som den person det er. Dette miljø kaldes indenfor psykologien betydningsrummet, indenfor hvilket mennesket har mulighed for at vokse. Ofte beskrives sådanne retrætesteder med termer fra naturen og haven. At mennesket får mulighed for at vokse i en have kan komme sig af at haven stiller krav som let kan balancere menneskets egen evne og kontrol. På samme måde som man taler om tilgængelighedsproblemer for fysisk funktions nedsatte, kan man tale om omgivelsernes tilgængelighed i forhold til psykiske funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser. En person som har været udsat for et traume, såsom stor sorg eller en udmatnings depres sion, behøver et miljø, der stiller færre krav end sædvanligt. Naturlige miljøer stiller generelt mindre krav end traditionelle havemiljøer. Konceptmodel Side 16

17 Teamet i terapihaven I terapihaver bedrives haveterapi, som kan siges at bestå af to dele med hver sine tilhørende fagkompetencer; den behandlende del samt den hortikulturelle- og formgivningsmæssige del. Begge kompetencer er nødvendige, og det er yderst vigtigt at de har forståelse for hverandre, og for hvordan de kan være hinanden til gavn. At finde personale med dobbelt uddannelse kan være en stor fordel. Ellers anbefales det at den behandlende person får uddannelse i havepleje for at øge forståelsen for hvordan en have fungerer og hvad haven kan tilbyde året rundt. Ligeså er det anbefalelsesværdigt at gartneren får en indsigt i patienternes situation og i hvordan han/hun bør imødekomme dem. At begge kompetencegrupper sammen planlægger og udarbejder meningsfulde aktiviteter for et år i haven kan give nogle indledende fælles erfaringer. Grundteamet i en terapihave kan udgøres af: 1 projektleder 1 ledende haveterapeut og 1 haveterapeutisk gartner 1-2 haveterapeuter sekretærer ekstra gartnerhjælp ved behov Betydningen af haveterapiteamets sammensætning bør ikke undervurderes. Det gælder både personlige egenskaber og faglige kompetencer. Personligt er det vigtigt at alle i teamet er interesserede i at arbejde med haveterapi, har erfaring med den aktuelle patient type og er interesserede i at lade haveaktiviteter blive den ledende aktivitet. Erfaringer fra et antal terapihaver viser at haveterapeuter med fordel kan have en faglig baggrund i ergoterapi, fysioterapi eller socionomi. Desuden er det en fordel hvis de har kompetencer indenfor psykoterapi. Der bør også være koblet en læge og en psykiater til projektet. Som det oftest er tilfældet hos behandlende faggrupper, kan det være en fordel at selve teamet også har adgang til en psykiater. Konceptmodel Side 17 Erfaringer viser at terapeuterne bør modtage en vis uddannelse i havepleje og haveterapi, da risikoen ellers er, at

18 man falder tilbage til mere traditionelle arbejdsøvelser fra eksempelvis ergo- og fysioterapien. I terapihave projekter, som i mange andre projekter, vil der ofte ligge et stort personligt engagement og én eller flere ildsjæle bag. Det er imidlertid vigtigt at denne drivkraft formaliseres igennem en tydelig organisationsplan og at teamet er enige om arbejdsfordelingen, da terapihaven har et ansvar for at patienterne mødes med stabilitet, regelmæssig hed og ordnede forhold i den behandling som de håber på, bringer dem i bedring. Projektlederens opgaver er at sikre det haveterapeutiske niveau i projektet, aktivt arbejde på at få patienter til terapihaven og være kontaktperson med samarbejdspartnere. Den ledende haveterapeut har som hovedopgave at være ansvarlig for den terapi der udføres, og at der findes meningsfulde aktiviteter for patienterne. Den ledende haveterapeut er også ansvarlig for journalhåndtering og for at eventuel forskningsdata indsamles. Hvis den planlagte patientgruppe er på 8 personer kan det være en ide at dele den i to mindre grupper med en haveterapeut tilknyttet hver gruppe. Gartnerne er tilgængelige for begge grupper efter behov. Gartnerens overordnede rolle er at være ansvarlig for den daglige pleje og drift af terapihaven. Det er endvidere gart neren som hver morgen informerer haveterapeuten om hvad haven har at tilbyde den pågældende dag. Det skal pointeres at patienterne ikke kan eller skal forventes at kunne varetage den daglige drift af terapihaven. Konceptmodel Side 18

19 Patienter og samarbejdspartnere Det er grundlæggende for en terapihaves eksistens at der kommer det antal patienter der skal til, for at økonomien fungerer. Det er derfor vigtigt at man gør sig klart hvorfra patienterne skal komme, og om man budgetterer med et sandsynligt patientantal. Haveterapien betales ofte af arbejdsgiver eller pensionsforsikringer. Patienten kan også betale selv, eller der kan laves en overenskomst med kommuner el.lign. Patientens vej kan være: Patienten gennemgår visitation af en læge Orienteringssamtale med den ledende haveterapeut i terapihaven Haveterapien omfatter 10 uger á 4 dage Haveterapien kan omfatte 8 patienter pr. gruppe. Hvis det er muligt med to grupper per dag dvs. en formiddagsgruppe og en eftermiddagsgruppe kan totalt 16 personer behandles pr. dag Patienten indgår i en mindre gruppe af 4 personer, alle med den samme haveterapeut tilknyttet som individuel kontaktperson Haveterapien indledes for formiddagsgruppen kl og afsluttes kl med valgfri frokost fælles med eftermiddagsgruppen Haveterapien indledes for eftermiddagsgruppen med valgfri frokost kl Haveterapien starter kl og afsluttes kl Haveterapien afsluttes efter 10 uger med visitation af en læge Der bør være regelmæssig kontakt/tilbagevenden til terapihaven/ haveterapien med/til tidligere patienter. Konceptmodel Side 19 Haveterapi oplæg Selvom det er en stor fordel at have et haveterapiteam med en veludviklet fornemmelse for hvilke aktiviteter der kunne finde sted, bør et organiseret oplæg for dagsforløb findes.

20 Nedenfor følger en beskrivelse af et tænkbart oplæg: Patienten tager sig på egen hånd til terapihaven Haveterapien starter med en fælles samling. Dette sker med fordel i et drivhus eller ude i haven Gartneren fortæller til gruppen hvad haven kan tilbyde (dvs. redegør for forskellige mulige haveaktiviteter) den pågældende dag I fællesskab med sin terapeut (og evt. sin gruppe) vælger patienten hvad han/ hun vil foretage sig den pågældende dag Dagens aktiviteter i haven eller drivhuset indledes Haveterapien afsluttes med at gruppen samles. Ved afslutningen kan hver patient få mulighed for at fortælle gruppen hvordan han/hun har oplevet dagen Man kan frivilligt blive og spise frokost med sin gruppe og med patienter fra eftermiddagens gruppe Herefter er der hjemrejse på egen hånd Hovedaktiviteter mentale Mindfullness Meditation Sensory stimulation Body Awareness øvelser Symbolske hortikulturelle aktiviteter (symbolske øvelser som bør relateres til samtale om patientens livsstil og situation) Haveterapeutiske aktiviteter Haveterapi er en proces hvor patientens velbefindende forventes at forbedres gennem meningsfulde aktiviteter i et støttende miljø. Haveterapien indeholder både individuelle aktiviteter (individuel behandling) og aktiviteter i gruppe (gruppebehandling). De haveterapeutiske aktiviteter sker ude i terapihaven eller i et drivhus året rundt, og kan deles op i to hovedgrupper; fysiske og mentale aktiviteter, se margin. Teamet i terapihaven udarbejder selvstændigt et aktivitetsmateriale. I aktivitetsmaterialet beskrives aktiviteten i detalje fra start til slut og også hvilke helbredsmæssige gevinster man forventer sig. Hovedaktiviteter fysiske Slow Flow (meningsfuld, belønnende haveaktivitet i et stille tempo) Fysisk krævende og udfordrende hortikulturelle aktiviteter (kropstrænende øvelser som bør relateres til samtale om patientens livsstil og situation) Konceptmodel Side 20 (Terapihaven Nacadias aktivitetsmateriale bliver tilgængeligt i løbet af efteråret/vinteren 2008)

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed.

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed 1 FAKTA OM STRESS Det er et kendt faktum

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger

Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger Udarbejdet foråret 2010 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania Indholdsfortegnelse

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte Gå en tur i skoven. Sådan lød det gennemgående svar, da landskabsarkitekt Ph.d. Ulrika Stigsdotter for et par år siden spurgte ca. 1000 testpersoner, hvilket råd de ville give til en ven, der følte sig

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Terapihave og Haveterapi for stressramte - Mariendals Haver

Terapihave og Haveterapi for stressramte - Mariendals Haver Terapihave og Haveterapi for stressramte - Mariendals Haver Terapihave og Haveterapi for stressramte - Mariendals Haver Model 4C: Health Design Juni 2010 Teknisk Diplomuddannelse I Parkvirksomhed Skov

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere