Konceptmodel Terapihaven Nacadia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konceptmodel Terapihaven Nacadia"

Transkript

1 Konceptmodel Terapihaven Nacadia En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark Udarbejdet i 2008 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, med samarbejdspartnere fra Stresscentret Kalmia og følgegruppen/ kompetencegruppen for projektet med støtte fra Realdania. Konceptmodel Side 1

2 Projektgruppe Følgegruppen/Kompetencegruppen Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Projektejer, Direktør, Professor Niels Elers Koch Projektleder, Lektor Ulrika K. Stigsdotter Co-Projektleder, Professor Thomas B. Randrup Forskningschef, Vicedirektør Kjell Nilsson Stresscentret Kalmia A/S Dr.med., Overlæge i arbejds- og samfundsmedicin Bo Netterstrøm Direktør, Læge og Psykoterapeut Bettina Damsbo Speciallæge i almen- og samfundsmedicin Anne Grete Claudi Division of Health Design and Recreation, Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU Alnarp Professor i landskapsplanering og miljøpsykologi Patrik Grahn, Ergoterapeut og ansvarlig for virksomheden ved Alnarps Terapihave Lena Welén Andersson Landskabsarkitekt og ansvarlig for drift og forvaltning af Alnarps Terapihave Frederik Tauchnitz University of California, Berkeley Professor i Arkitektur og Landskabsarkitektur Clare Cooper Marcus Overlæge, Speciallæge i psykiatri og Psykoterapeut Lars Sachse Mikkelsen Ergoterapeut, Miljø- og Psykoterapeut Linda Kronstedt Fysioterapeut, Krops- og Psykoterapeut Kristin Ebert Realdania Projektleder Marianne Kofoed Konceptmodel Side 2

3 Indhold Del 1 Indledning Eksisterende viden Del 3 Anbefalinger til rumlig opbygning af terapihaver for stressramte 1. Terapihaven som et rum Den nye folkesygdom stress 2. Levende materialer Sundhedsfremmende natur 3. Enkelhed Forskningsteorier om relationen mellem mennesket og 4. Vigtigheden af terapihavens kontekst naturen 5. Grader af tryghed 6. Grader af krav Del 2 Kriterier for terapihaver, haveterapi og organisation 7. Tilgængelighed 8. Fleksibilitet Haveterapi og terapihaver 9. Præferencer for bestemte oplevelsesværdier Teorier om haveterapi 10. Forest gardening Organisk formsprog og grønt Teamet i terapihaven byggemateriale Patienter og samarbejdspartnere Haveterapi, oplæg Del 4 Tjekliste Haveterapeutiske aktiviteter Del 5 Information i kort form Uddannelse Forskningsprojekter ved Skov & Landskab Internationale organisationer og netværk Relevante bøger og artikler Konceptmodel Side 3

4 Interessen omkring naturens og havers positive indvirkning på sundheds- og rehabiliteringsprocesser er i de senere år øget markant. At betragte den mere vilde natur og specialdesignede terapihaver som en vigtig bestanddel inden for plejen af forskellige patientgrupper, bliver mere og mere alment. I 2007 indledtes samarbejdet mellem Realdania og Skov & Landskab i projektet Tera - pi haven Nacadia med det formål at samle de forskningsresultater og erfaringer som findes inden for terapihave-feltet og skabe en model for hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud og hvordan have terapiprogrammer bør integreres. Konceptmodellen Terapihaven Nacadia spænder over et stort felt og er rettet mod en stor gruppe læsere med forskellig baggrund såsom beslutningstagere, landskabsarkitekter, arkitekter, indretningsarkitekter, læger, psykologer, ergoterapeuter, ildsjæle og lokale projektledere samt en interesseret almenhed. Målet med konceptmodellen er at den skal tjene som inspiration, opslagsbog og give anbefalinger for at sikre, at der er tænkt hele vejen rundt om de fysiske rammers intention, funktion og oplevelsesværdier ved planlægning og etablering af nye terapihaver. Forskningen indenfor området sker intensivt. For at konceptmodellen skal være kontinuert opdateret er den webbaseret. Nye forskningsresultater og dokumenterede erfaringer indarbejdes hele tiden i Konceptmodel Terapihaven Nacadia. Konceptmodellen Terapihaven Nacadia består af fem hoveddele. Den første del udgør en oversigt over eksisterende viden hvori vi redegør for aktuelle teorier, forskningsresultater og dokumenterede erfaringer omkring relationen menneske, sundhed, natur og terapihaver. Den anden del præsenterer de kriterier som en tera- Konceptmodel Side 4

5 pihaver for stressramte skal opfylde for at opnå en positiv indvirkning på helbredet. Kriterierne er af to typer, dels aktivitetsrettede og dels organisatoriske. Den tredje del udgør anbefalinger for den rumlige opbygning af terapihaver. Kriterierne og anbefalingerne er tænkt som et værktøj ved programmering og planlægning af en ny terapihave, for at sikre at sundhedsmæssige kvaliteter kan genfindes i den fysiske udformning. Den fjerde del udgør en opsummering i form af en tjekliste over, hvad der er nødvendigt, når man vil starte en terapihave for stressramte. Konceptmodellens afsluttende og femte del udgøres af information over uddannelsesmuligheder, aktuel og relateret forskning indenfor Skov & Landskab samt lister over relevante netværk, organisationer,tidsskrifter og bøger. Konceptmodellen Terapihaven Nacadia indgår i et omfattende forskningsprojekt indenfor Skov & Landskab ved Københavns Universitet omkring Natur & Sundhed. Den er baseret på internationale forskningsresultater og dokumenterede erfaringer omkring terapihaver og haveterapi samt på Skov & Landskabs forskningsstrategi om Natur & Sundhed, som er direkte koblet til projektet. Det overordnede mål med forsknings-, udviklings-, og demonstrationsprojekt Terapihaven Nacadia er at bidrage til at øge forståelsen for at terapihaver er effektive behandlingsmiljøer for stressramte, at øge garantien for at en terapihave faktisk indeholder kvaliteter som bidrager til at helseprocesserne påvirkes positivt, og at de bliver til velfungerende arbejdspladser. Lektor Ulrika K. Stigsdotter, Projektleder Professor Thomas B. Randrup Co-projektleder Skov & Landskab, LIFE, Konceptmodel Side 5 Københavns Universitet.

6 1Del Eksisterende viden Den moderne medicin gør konstant nye fremskridt i at bekæmpe sygdomme og usundhed. Imidlertid kan 60 % af alle årsager til sygdom, usundhed og for tidlig død i Europa ikke forklares af enkeltstående årsager som eksempelvis patogene bakterier eller gene tiske faktorer. Vi har at gøre med en kæde af årsager som resulterer i at nogen bliver syge mens andre ikke gør. I dag taler flere og flere forskere inden for folkesundhed om, at man i stedet for at fokusere på at kurere sygdomme (patogent perspektiv) burde fokusere mere på de faktorer som gør at vi forbliver sunde (salutogent perspektiv), for derved at gøre folkesundhedsarbejdet mere effektivt. I dette projekt betragtes grønne miljøer som en mulig sundhedsfaktor. Interessen for det fysiske miljøs indflydelse på menneskers sundhed og velbefindende spreder sig over hele verden. Indsigten i, at godt design kan påvirke sundheden har resulteret i et begreb som kan betragtes som en ny gren inden for arkitekturen; Health Design. Udgangspunktet genfindes i WHO s brede definition af sundhed fra 1948: Health is a state of complete physical, mental and social well-being, and not merely the absence of disease or informity. Dette har resulteret i at sundhed i dag oftere betragtes ud fra et holistisk perspektiv som indbefatter menneskets hele livssituation, altså både biologiske, kulturelle, sociale og miljømæssige aspekter. Fra en landskabsarkitekts perspektiv ligger fokus på den sundhedsværdi der ligger i naturen og byernes grønne områder. Landskabsarkitekter arbejder i dag primært med planlægning, design og forvaltning i relation til sundhed med udgangspunkt i to perspektiver og to typer af miljøer: Konceptmodel Side 6

7 1. Natur og byernes grønne områder bevaring og styrkelse af sundheden (sundhedsfremme) 2. Terapihaver lindring og behandling af sygdomme (helbredelse) Det første perspektiv fokuserer på de faktorer som bidrager til at mennesket bevarer og udvikler dets sundhed trods den stress det udsættes for i hverdagen. Flere og flere forskningsstudier, både danske og internationale, viser at ophold i grønne områder er signifikant koblet til lavere stressniveauer og højere velbefindende uanset køn, alder eller socio økonomi. Det andet perspektiv fokuserer på haver som er bevidst formgivet med henblik på en bestemt patientgruppes særlige krav og behov, såkaldte terapihaver (engelsk: Healing Gardens). Terapihaver er et paraplybegreb for haver hvori mennesker opnår en lindring eller helbredelse af deres sygdom i kraft af ophold i haven i samspil med terapi. I terapihaven bedrives haveterapi af et behandlerteam, som er uddannede indenfor have terapi, såkaldte haveterapeuter. Haveterapeuter vil typisk have en faglig baggrund som læger, psykologer, ergoterapeuter mv. Konceptmodel Side 7 Den nye folkesygdom stress Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er stress i gang med at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Men, hvad er stress egentlig? Stress er i grunden en livsnødvendig reaktion som indtræder når et menneskes overlevelse eller sundhed er truet. I sådanne situationer frigør kroppen hormonerne kortisol og adrenalin, som gør mennesket vågen. Stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem som gør klar til kamp eller flugt. Efter en tid med længerevarende stressbelastning har mennesket imidlertid behov for at hvile. Og da er søvn ikke nok, man har også behov for mental hvile i vågen tilstand, såkaldt restoration. Flere forskere betragter natur- og havemiljøer som ekstra gode for sådan vågen hvile.

8 Sundhedsfremmende natur Byen er blevet flere og flere menneskers hverdagslandskab. Det er først i løbet af de seneste hundrede år, at vi for alvor har fjernet os fra et liv nær naturen og på dens betingelser. I dag tilbringer vi omkring 90 % af vores tid inden døre og størstedelen stillesiddende. Denne levevis har kun eksisteret en brøkdel af den tid mennesket har eksisteret på jorden. Nye store krav stilles konstant til byens indbyggere; højere tempo, tættere trafik, konstant larm, fortættede kvarterer og mindre og mindre grønt. Det er ikke længere en selvfølge at alle i deres hverdag har tilgang til grønne omgivelser. Flere og flere forskningsresultater viser, at jo nærmere vi lever på naturen, desto bedre har vi det. De mennesker der ikke har længere end 50 meter til nærmeste grønne område besøger det i gennemsnit 3-4 gange om ugen. Hvis afstanden til det grønne er 1000 meter besøger man det kun én gang om ugen. Afstanden er dermed med til at gøre det grønne utilgængeligt. Eftersom tiden ofte er begrænset for de som behøver det grønne mest, altså de svært stressede, er en kort afstand vigtig. Træthed, negativ stress og irritation øges, jo længere væk man bor fra det grønne. Dette gælder uanset køn, alder og socio økonomiske tilhørsforhold. Endvidere har de som bor i eget hus med en grøn have det ifølge forskningsresultater bedre, end dem der bor i lejlighed uden altan eller fælles gård. Konceptmodel Side 8 Det er let at tro at man kan kompensere afsavnet af egen have ved i stedet at besøge andre grønne områder. Gentagne forskningsresultater viser dog det modsatte; at man besøger andre grønne områder i byen oftere jo mere grønt man har ved hjemmet. Dette kunne lede til at tro, at det er et spørgsmål om livsstil. Imidlertid kan den tydelige tendens genfindes blandt organisationer såsom skoler, børnehaver, sygehuse, ældreinstitutioner og forskellige foreninger og taler således imod dette. En god egen fælles gård eller grøn have, leder til mange udflugter til parker og naturområder meget vil have mere.

9 Også på arbejdspladsen og i skolen er grønne omgivelser vigtige, for vores sundhed og velbefindende. Jo mere vegetation, jo bedre sundhedstilstand. Her er tilgængeligheden, også i form af udsigter, vigtig. Har man udsigt til et behageligt miljø mindskes irritation medens koncentration og trivsel øges. Det rækker ikke bare at plante en masse grønt omkring boliger, skoler og arbejdspladser. Der skal være kvalitet og oplevelsesmæssig værdi i landskabsarkitekturen som modsvarer brugernes præferencer. Mennesker i byer har et stort behov for forskellige rumlige oplevelsesværdier i de grønne områder. Gentagen forskning har fokuseret på at der kan identificeres 8 rumlige oplevelsesværdier; også kaldt de 8 oplevelseskarakterer: Artsrigt, fredfyldt, åbent, socialt, rumdannende, trygt, kulturelt og vildt, se tabel næste side. 3 oplevelsesværdier: Hvis et grønt område indeholder flere af disse oplevelsesværdier, er det oftest mere popu lært, mere værdsat og besøgt, end et grønt område som kun har en eller få af oplevelsesværdierne. Dette betyder dog ikke at det bør være et planlægningsmæssigt mål at indarbejde alle 8 karakterer i alle grønne områder. Det har dog vist sig, at tilstedeværelsen af visse af værdierne i kombination, har stor indflydelse på bybefolkningens sundhed. Disse 3 oplevelsesværdier er: Trygt, fredfyldt og vildt, se margin. Trygt Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børnene lege frit og hvor man selv kan slappe af og bare være sig selv. Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro og uforstyrrethed, af at der er velholdt og at være et med naturen. Vildt Oplevelsen af livskraftighed og frit voksende vegetation Konceptmodel Side 9

10 8 oplevelseskarakterer Artsrigt Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed, velhold og af og planter at være ét med naturen. Keywords: Varierende populationer af planter og dyr; Keywords: Visuel og auditiv ro; Intet affald; Ingen for Rigeligt med liv i form af planter og dyr styrrende personer Åbent Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til Folkeligt Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder mange forskellige aktiviteter. andre mennesker og service findes tilgængelig i forskellige former. Keywords: Tydeligt aafgrænset; Mulighed for plads Keywords: Folkeliv; Underholdning; Let tilgængelig krævende aktiviteter; Tilgængeligt; Udsigt hed; Handikaphensyn; Mange faciliteter og meget inventar til stede; kiosker, restauranter, lys, toiletter etc. Rumligt Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som Trygt Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholde lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare nde helhed. være sig selv. Keywords: Kontrast til byen; Beroligende; Samhørig Keywords: Robust; Afskærmet; Sikkert; Mange buske hed; Helhed; Tydeligt afgrænset; evt. skovfølelse; Få og træer; Inviterer til leg; Tillokkende for børn og voks eller ingen vejer eller stier ne Kulturhistorisk Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver Vildt Oplevelsen af livskraftig og frit voksende vegetation følelsen af en svunden tid. Keywords: Kulturhistoriske spor; Menneskelig på Keywords: Få andre brugere; Ingen tegn på urbanitet; virkning; Ikke behov for andre brugere, underhold Visuel og auditiv ro; Naturens præmisser; utilgænge ning eller aktiviteter lighed Konceptmodel Side 10

11 Forskningsteorier om relationen mellem mennesket og naturen Forskning indenfor sammenhænge mellem mennesker, menneskers mentale sundhed og udearealers fysiske formgivning har foregået intensivt igennem de seneste 30 år. I starten var det primært forskning fra USA med rod i miljøpsykologien, men i årenes løb har forskningen udviklet sig til at blive tværvidenskabelig og sker nu i store dele af verden. I dag arbejder miljøpsykologer, psykologer, landskabsarkitekter, arkitekter, geografer med flere på at forsøge at forstå det komplekse sammenhæng mellem miljø, menneske og velbefindende. I gennem tiden er to grundlæggende teorier om sammenhængen opstået og hertil knytter de forskellige forskningsdiscipliner sig. Den første teori, AA Aesthetic Affective theory, tager udgangspunkt i, at mennesket er et biologisk væsen og skabt til et liv i naturen. I dag bor størstedelen af verdens befolkning i urbane miljøer, medens menneskets genetiske opsætning i stor udstrækning er den samme som i stenalderen. Da levede man helt på naturens betingelser og måtte og kunne stole på sine affekter. Affekter er kropslige reaktioner som sker ubevidst og instinktivt. Mennesket har ni grundaffekter; to positive (glæde og interesse), en neutral (forbav selse), samt seks negative (frygt, bedrøvelse, væmmelse, skamfølelse, afsky og vrede). Mennesket har 9 grundaffekter: Positive: Glæde Interesse Neutral: Forbav selse Affekterne, og især de negative, har været vigtige for menneskets overlevelse igennem historien. Ifølge miljøpsykologen Roger Ulrich besidder, og bruger, mennesket stadig evnen til at bedømme et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv på under en brøkdel af et sekund. Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder at vores positive følelser øges, når vi opholder os i et natur- eller havemiljø som vores affekter bedømmer som trygt. I et bymiljø med meget lidt natur er det svært for mennesket at stole på sine affekter og må i stedet være logisk tænkende, hvilket Ulrich mener leder til træthed og stress. Negative: Frygt Bedrøvelse Væmmelse Skamfølelse Afsky Vrede Konceptmodel Side 11

12 Til forskel fra Ulrich mener forskerparret Stephen og Rachel Kaplan at perceptionsprocesserne sker på et højre kognitivt niveau. Deres teori, ART Attentive Restoration Theory, handler om hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplans har mennesket to typer af opmærksomhed. Den målrettede opmærksomhed (Directed Attention System) anvender vi i unaturlige bymiljøer, som når vi udfører kontorarbejde eller kører bil. Da bombarderes vi med information som kræver vores opmærksomhed. Omkring 11 mio. informationsstykker når den del af hjernen som kaldes hippotalamus per sekund, men kun omkring informationsstykker når videre til pandelappen og bliver kognitivt bearbejdet. Resten, det uvæsentlige, har vi måtte sortere fra. Dette system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet. Når dette sker og man stadig har brug for at fokusere, slår det sympatiske nervesystem til, og mængden af vågenhedshormoner højnes og pulsen øges. Ophold i byen og stort behov for brug af den rettede opmærksomhed, fører altså til informationsoverbelastning i hjernen og dermed risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener at natur- og havemiljøer får informationerne om omgivelserne til at gå en anden og kortere vej i hjernen via amygdala, og da sorterer vi ikke i indtrykkene, men scanner snarere konstant omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret Spontan opmærksomhed (Soft Fascination). Det er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder at den rettede opmærksomhed kan hvile. Konceptmodel Side 12

13 2Del Kriterier for terapihaver, haveterapi og organisation Haveterapi og terapihaver Terapihaver og haveterapi berøres af flere forskellige faggrupper og forskningsdiscipliner. Listen kan blive vældig lang, men blandt de oftest forekommende kan følgende nævnes: Landskabsarkitekter, arkitekter, indretningsarkitekter, kunstnere, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, miljøpsykologer, sociologer, naturvejledere, gartnere, hortonomer, haveterapeuter og psykoterapeuter. Det er en blandet skare som alle bidrager med hver deres kompetence for at gøre billedet af begrebet så fuldstændigt som muligt. Det er vigtigt at alle er tydelige i deres formuleringer og meninger, eftersom misforståelser let kan opstå. Samtidig findes der mange forvildende internationale betegnelser for hvad haven eller andre steder for terapien skal hedde og inkludere. Nogle af de begreber som flittigst benyttes på engelsk er: Healing Landscapes, Healing Gardens, Restorative Land scapes og Care Farms. Der findes også mange forskellige former og navne på den terapi som bedrives: Ecotherapy, Nature assisted therapy, Land based therapy, Nature guided therapy, Therapy in a nature context, Horticultural therapy, Community gardening, Farm therapy, Sensory experiences, Animal assisted therapy, Onotherapy og Social and therapeutic horticulture. Både hvad angår kompetencen, det fysiske miljø og formen for terapi findes der mange forskelle, men også mange ligheder. Konceptmodel Side 13 I dette projekt har vi valgt at arbejde med et fysisk miljø, som vi kalder en terapihave og en form for terapi, som vi kalder haveterapi. Haveterapi er ikke et nyt påfund. Allerede i 1845 rapporterede Dr. Trezvant i The American Journal of Insanity, at motion og sjælelig afledning var vigtigt for en fremgangsrig behandling af mennesker med

14 mentale problemer, eftersom dette afledte dem fra at tænke og fundere over deres egen situation. Året efter, i 1846, relaterede Isaac Ray disse resultater specifikt til havearbejde og dyrkning. Haveterapien, som vi kender den i dag, har sit udspring i de angelsaksiske lande. Da soldaterne vendte skadede hjem fra 1. og 2. verdenskrig, tog frivillige imod dem. De fandt at arbejde med havebrug var en meningsfuld beskæftigelse både fysisk og psykisk. Derefter er haveterapi i Storbritannien fortsat på volontørbasis, medens den i USA allerede i 1936 blev koblet til en universitetsuddannelse. Da godkendtes havebrug (hortikultur) som en specifik behandlingsmetode til fysiske og psykiske sygdomme. Først i 2000-tallet er kurser i haveterapi opstået på universiteter i Europa. I dette projekt beskrives en terapihave som en have bevidst formgivet med den hensigt at bidrage til en positiv udvikling af helbredet og velvære. Terapihaven er forudsætningen for haveterapien. Forskellige diagnosegrupper kræver forskelligt udformede terapihaver. Et problem i de nordiske lande i dag er, at der anlægges haver som kaldes terapihaver, men som i realiteten ikke har nogen som helst positiv effekt på patienternes helbred. I denne sammenhæng skal det pointeres at ikke alle haver er terapeutiske. I dette projekt beskrives en terapihave som en have bevidst formgivet med den hensigt at bidrage til en positiv udvikling af helbredet og velvære. Forskning viser at mennesker oplever og forstår sine omgivelser i høj grad ud fra hvordan de har det. Det, som et sundt menneske ikke reagerer nævneværdigt på, eksempelvis et meget abstrakt formsprog, som let kan give betragteren associationer, kan opleves som dramatisk for et psykisk svagere menneske. Det betyder at landskabsarkitekten som formgiver af terapihaven bør samarbejde med medicinsk uddannede personer der kender den pågældende patientgruppes behov og ønsker. Konceptmodel Side 14 Haveterapi kan beskrives som en proces hvori patienterne kan opnå velbefindende i kraft af passiv involvering den stimulans som en have har på den besøgendes

15 sanser, eller ved aktiv involvering ved at udføre haverelateret arbejde. Det er en terapiform hvor man anvender haverummet, havearbejde og andre haveaktiviteter til at forbedre fysisk og mental sundhed, social tilpasning, arbejdsevne, rekreation og fritid. Målet med haveterapi er at forbedre individets evne til konstruktivt at opdage og tage vare på sine ressourcer. Det betyder at haveterapeuterne arbejder med meningsfulde have aktiviteter på individets vilkår i forskellige haverum, hvor kravene er tilpasset individets evner. At formgive en god terapihave og udvikle et haveterapiprogram kræver således samarbejde mellem landskabsarkitekten, det medicinske personale og med patienterne. Haveterapi kan beskrives som en proces hvori patienterne kan opnå velbefindende i kraft af passiv involvering den stimulans som en have har på den besøgendes sanser, eller ved aktiv involvering ved at udføre haverelateret arbejde. Teorier om haveterapi En af teorierne om sundhedseffekterne af haveterapi har sit ophav inden for ergoterapien. Den bygger på at mennesket i grunden er en aktiv skabning og at aktivitet i sig selv kan være sundhedsfremmende. At arbejde i en have kan opleves som særligt meningsfuldt. Tillige er mennesket en social skabning, og en have med tydelige og meningsfyldte arbejdsopgaver året rundt, hvor man kan hjælpes ad med at plukke frugt og bær, eller passe mindre dyr kan lede til møder og venskaber mellem mennesker. Konceptmodel Side 15 Hvis mennesket får mulighed for at anvende sin krop og hjerne til lystfyldte og meningsfyldte opgaver, føler de sig belønnede. Denne oplevelse, eller følelse, er særlig udtalt i aktiviteter og miljøer som fordrer såkaldte flow-oplevel-

16 ser. I flow-situationer opleves en harmoni imellem evnen hos mennesket og udfordringerne/kravene i miljøet, hvilket giver mennesket en følelse af velbefindende, engagement samt tids- og selvforglemmelse. Have arbejde kan på en enkel måde medføre en mængde kognitive processer, en lang række kropsøvelser samt til selvbelønnende flow-oplevelser. En anden teori som har sit udspring inden for miljøpsykologi og landskabsarkitektur mener at sundhedseffekterne kan være koblede til oplevelsen af haven i sig selv; dens udformning, dens strukturer, farver, dufte og smagsoplevelser. Men den er også koblet til den fysiske aktivitet som udføres i haven, noget der kan stimulere dele af kroppen som afleder følelsen af smerte og angst. Samtidig kan oplevelsen og aktiviteten give mennesket et mere positivt syn på sig selv og sine evner. Oplevelser og minder fra meningsfulde beskæftigelser og steder fra da man var frisk og stærk, frem for alt barne- og ungdomsårene, giver mennesket en følelse af dets identitet. Sådanne miljøer opfattes som et hjem eller en retræte, og er de steder man har højest præference for. Et miljø som stemmer overens med menneskets egne præferencer, taler til det, som den person det er. Dette miljø kaldes indenfor psykologien betydningsrummet, indenfor hvilket mennesket har mulighed for at vokse. Ofte beskrives sådanne retrætesteder med termer fra naturen og haven. At mennesket får mulighed for at vokse i en have kan komme sig af at haven stiller krav som let kan balancere menneskets egen evne og kontrol. På samme måde som man taler om tilgængelighedsproblemer for fysisk funktions nedsatte, kan man tale om omgivelsernes tilgængelighed i forhold til psykiske funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser. En person som har været udsat for et traume, såsom stor sorg eller en udmatnings depres sion, behøver et miljø, der stiller færre krav end sædvanligt. Naturlige miljøer stiller generelt mindre krav end traditionelle havemiljøer. Konceptmodel Side 16

17 Teamet i terapihaven I terapihaver bedrives haveterapi, som kan siges at bestå af to dele med hver sine tilhørende fagkompetencer; den behandlende del samt den hortikulturelle- og formgivningsmæssige del. Begge kompetencer er nødvendige, og det er yderst vigtigt at de har forståelse for hverandre, og for hvordan de kan være hinanden til gavn. At finde personale med dobbelt uddannelse kan være en stor fordel. Ellers anbefales det at den behandlende person får uddannelse i havepleje for at øge forståelsen for hvordan en have fungerer og hvad haven kan tilbyde året rundt. Ligeså er det anbefalelsesværdigt at gartneren får en indsigt i patienternes situation og i hvordan han/hun bør imødekomme dem. At begge kompetencegrupper sammen planlægger og udarbejder meningsfulde aktiviteter for et år i haven kan give nogle indledende fælles erfaringer. Grundteamet i en terapihave kan udgøres af: 1 projektleder 1 ledende haveterapeut og 1 haveterapeutisk gartner 1-2 haveterapeuter sekretærer ekstra gartnerhjælp ved behov Betydningen af haveterapiteamets sammensætning bør ikke undervurderes. Det gælder både personlige egenskaber og faglige kompetencer. Personligt er det vigtigt at alle i teamet er interesserede i at arbejde med haveterapi, har erfaring med den aktuelle patient type og er interesserede i at lade haveaktiviteter blive den ledende aktivitet. Erfaringer fra et antal terapihaver viser at haveterapeuter med fordel kan have en faglig baggrund i ergoterapi, fysioterapi eller socionomi. Desuden er det en fordel hvis de har kompetencer indenfor psykoterapi. Der bør også være koblet en læge og en psykiater til projektet. Som det oftest er tilfældet hos behandlende faggrupper, kan det være en fordel at selve teamet også har adgang til en psykiater. Konceptmodel Side 17 Erfaringer viser at terapeuterne bør modtage en vis uddannelse i havepleje og haveterapi, da risikoen ellers er, at

18 man falder tilbage til mere traditionelle arbejdsøvelser fra eksempelvis ergo- og fysioterapien. I terapihave projekter, som i mange andre projekter, vil der ofte ligge et stort personligt engagement og én eller flere ildsjæle bag. Det er imidlertid vigtigt at denne drivkraft formaliseres igennem en tydelig organisationsplan og at teamet er enige om arbejdsfordelingen, da terapihaven har et ansvar for at patienterne mødes med stabilitet, regelmæssig hed og ordnede forhold i den behandling som de håber på, bringer dem i bedring. Projektlederens opgaver er at sikre det haveterapeutiske niveau i projektet, aktivt arbejde på at få patienter til terapihaven og være kontaktperson med samarbejdspartnere. Den ledende haveterapeut har som hovedopgave at være ansvarlig for den terapi der udføres, og at der findes meningsfulde aktiviteter for patienterne. Den ledende haveterapeut er også ansvarlig for journalhåndtering og for at eventuel forskningsdata indsamles. Hvis den planlagte patientgruppe er på 8 personer kan det være en ide at dele den i to mindre grupper med en haveterapeut tilknyttet hver gruppe. Gartnerne er tilgængelige for begge grupper efter behov. Gartnerens overordnede rolle er at være ansvarlig for den daglige pleje og drift af terapihaven. Det er endvidere gart neren som hver morgen informerer haveterapeuten om hvad haven har at tilbyde den pågældende dag. Det skal pointeres at patienterne ikke kan eller skal forventes at kunne varetage den daglige drift af terapihaven. Konceptmodel Side 18

19 Patienter og samarbejdspartnere Det er grundlæggende for en terapihaves eksistens at der kommer det antal patienter der skal til, for at økonomien fungerer. Det er derfor vigtigt at man gør sig klart hvorfra patienterne skal komme, og om man budgetterer med et sandsynligt patientantal. Haveterapien betales ofte af arbejdsgiver eller pensionsforsikringer. Patienten kan også betale selv, eller der kan laves en overenskomst med kommuner el.lign. Patientens vej kan være: Patienten gennemgår visitation af en læge Orienteringssamtale med den ledende haveterapeut i terapihaven Haveterapien omfatter 10 uger á 4 dage Haveterapien kan omfatte 8 patienter pr. gruppe. Hvis det er muligt med to grupper per dag dvs. en formiddagsgruppe og en eftermiddagsgruppe kan totalt 16 personer behandles pr. dag Patienten indgår i en mindre gruppe af 4 personer, alle med den samme haveterapeut tilknyttet som individuel kontaktperson Haveterapien indledes for formiddagsgruppen kl og afsluttes kl med valgfri frokost fælles med eftermiddagsgruppen Haveterapien indledes for eftermiddagsgruppen med valgfri frokost kl Haveterapien starter kl og afsluttes kl Haveterapien afsluttes efter 10 uger med visitation af en læge Der bør være regelmæssig kontakt/tilbagevenden til terapihaven/ haveterapien med/til tidligere patienter. Konceptmodel Side 19 Haveterapi oplæg Selvom det er en stor fordel at have et haveterapiteam med en veludviklet fornemmelse for hvilke aktiviteter der kunne finde sted, bør et organiseret oplæg for dagsforløb findes.

20 Nedenfor følger en beskrivelse af et tænkbart oplæg: Patienten tager sig på egen hånd til terapihaven Haveterapien starter med en fælles samling. Dette sker med fordel i et drivhus eller ude i haven Gartneren fortæller til gruppen hvad haven kan tilbyde (dvs. redegør for forskellige mulige haveaktiviteter) den pågældende dag I fællesskab med sin terapeut (og evt. sin gruppe) vælger patienten hvad han/ hun vil foretage sig den pågældende dag Dagens aktiviteter i haven eller drivhuset indledes Haveterapien afsluttes med at gruppen samles. Ved afslutningen kan hver patient få mulighed for at fortælle gruppen hvordan han/hun har oplevet dagen Man kan frivilligt blive og spise frokost med sin gruppe og med patienter fra eftermiddagens gruppe Herefter er der hjemrejse på egen hånd Hovedaktiviteter mentale Mindfullness Meditation Sensory stimulation Body Awareness øvelser Symbolske hortikulturelle aktiviteter (symbolske øvelser som bør relateres til samtale om patientens livsstil og situation) Haveterapeutiske aktiviteter Haveterapi er en proces hvor patientens velbefindende forventes at forbedres gennem meningsfulde aktiviteter i et støttende miljø. Haveterapien indeholder både individuelle aktiviteter (individuel behandling) og aktiviteter i gruppe (gruppebehandling). De haveterapeutiske aktiviteter sker ude i terapihaven eller i et drivhus året rundt, og kan deles op i to hovedgrupper; fysiske og mentale aktiviteter, se margin. Teamet i terapihaven udarbejder selvstændigt et aktivitetsmateriale. I aktivitetsmaterialet beskrives aktiviteten i detalje fra start til slut og også hvilke helbredsmæssige gevinster man forventer sig. Hovedaktiviteter fysiske Slow Flow (meningsfuld, belønnende haveaktivitet i et stille tempo) Fysisk krævende og udfordrende hortikulturelle aktiviteter (kropstrænende øvelser som bør relateres til samtale om patientens livsstil og situation) Konceptmodel Side 20 (Terapihaven Nacadias aktivitetsmateriale bliver tilgængeligt i løbet af efteråret/vinteren 2008)

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed.

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed 1 FAKTA OM STRESS Det er et kendt faktum

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger

Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger Udarbejdet foråret 2010 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut Master in Nature, Health and Garden fra SLU, Alnarp Lise.and@stofanet.dk

Læs mere

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have Antistresshave Læs mere Modelhave i Geografisk Have Antistresshaven i Geografisk Have Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur og grønne

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Kirkegården rden som terapeutisk rum

Kirkegården rden som terapeutisk rum Kirkegården rden som terapeutisk rum Lektor, PhD, Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter og ph.d.-studerende Sus Sola Corazon Skov & Landskab, Københavns Universitet St.Uny Church yard and Nature reserve,

Læs mere

Haveterapi og Alnarp

Haveterapi og Alnarp Klosterhaven i Vitskøl Kloster Foto: Michael Damsgaard Haveterapi og Alnarp Af: Torben Risberg Hansen (skrevet 2008, redigeret 2015) I denne artikel, vil jeg svare på følgende spørgsmål: Hvad er haveterapi

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Naturen kan fremme din kreativitet

Naturen kan fremme din kreativitet Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig

Læs mere

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv

Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv Friluftsliv og natur hvorfor? Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

BRØNDBY. Rekreativ Strategi BEVÆGELSE I ALLE PLANER. Brøndbyøster. Del 3 Resumé af undersøgelser. Brøndby Kommune

BRØNDBY. Rekreativ Strategi BEVÆGELSE I ALLE PLANER. Brøndbyøster. Del 3 Resumé af undersøgelser. Brøndby Kommune BEVÆGELSE I ALLE PLANER BRØNDBY 2012 Brøndby Kommune Rekreativ Strategi Brøndbyøster Del 3 Resumé af undersøgelser BRØNDBY BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 1 Bevægelse i alle planer Brøndby Kommune har i 2011/2012

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Mikael Rasmussen Center for stress

Mikael Rasmussen Center for stress Mikael Rasmussen Center for stress Institut for stressforskning www.center-for-stress.dk stress@kursus.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 Medlem af: International Society for the Investigation of Stress 1Skov

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte Gå en tur i skoven. Sådan lød det gennemgående svar, da landskabsarkitekt Ph.d. Ulrika Stigsdotter for et par år siden spurgte ca. 1000 testpersoner, hvilket råd de ville give til en ven, der følte sig

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere