(Ekstern oversættelse) EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 26. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om mobning på arbejdspladsen (2001/2339(INI)) Rådgivende ordfører: Miet Smet AD\ doc PE

2 PE /7 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 27. februar 2001 valgte Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder Miet Smet til rådgivende ordfører. På møder den 28. maj og 21. juni 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Maj Britt Theorin (formand), Miet Smet (ordfører), María Antonia Avilés Perea, Maria Berger (for Christa Prets), Lone Dybkjær, Lissy Gröner, Heidi Anneli Hautala, Mary Honeyball, Anna Karamanou, Thomas Mann, Maria Martens, Patsy Sörensen og Joke Swiebel. AD\ doc 3/7 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Mobning på arbejdspladsen er ikke noget nyt fænomen. Det er imidlertid særlig foruroligende, fordi det i stadig stigende omfang finder sted både i den offentlige og den private sektor. Det er i de lande, hvor lovgivningen om beskyttelse af arbejdstageren er særlig udviklet, at man er begyndt at foretage undersøgelser af mobning, mens der i de lande, hvor denne beskyttelse ikke findes i tilstrækkelig omfang, mangler data om denne risikofaktor, navnlig hvad angår metoder og midler, der kan iværksættes for at forebygge fænomenet og imødegå konsekvenserne, når situationen opstår. Der findes forskellige definitioner af mobning. Som eksempel kan nævnes den definition, der gives af psykiateren, psykoanalytikeren og familiepsykoterapeuten doktor Hirigoyen" 1 : "mobning på arbejdspladsen defineres som enhver utilstedelig adfærd (handling, ord, opførsel, holdning ), der ved sin gentagelse eller systematisering krænker en persons værdighed eller psykiske eller fysiske integritet og bringer dennes beskæftigelse i fare eller ødelægger arbejdsklimaet". Fænomenet kan gribes an på forskellig vis. Mobning karakteriserer frem for alt det pres, der udøves af gruppen af arbejdstagere på et af dens medlemmer. Mobning karakteriserer en ledelsespraksis, der består i at udætte arbejdstagerne i en afdeling for et konstant pres. Det strækker sig ligeledes fra hån og tilsidesættelse til utilstedelig adfærd med seksuelle undertoner eller fysisk aggression. De anvendte metoder i en mobningssituation består i fjendtlig optræden, der sigter på at isolere den pågældende person, forringe dennes arbejdsvilkår (man fratager den pågældende hans handlefrihed, man giver ham for meget eller ikke nok arbejde, man får ham til at lave fejl, han bliver ikke udpeget til forfremmelse), på at krænke hans værdighed (ved kritik, fornærmelser, ærerørige beskyldninger) samt på at udøve verbal eller fysisk vold mod denne. Mobberen kan være en person eller en gruppe af personer. I flere tilfælde er mobberen en person i virksomhedens eller administrationens hierarki, men mobningen kan ligeledes udøves af underordnede mod en højerestående i hierarkiet. Ifølge en undersøgelse gennemført af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i anser 12 millioner arbejdstagere i Europa sig for at være ofre for mobning. Desuden viser resultater af forskellige undersøgelser, at navnlig kvinder er ofre for mobning. En udtalelse fra den franske økonomiske og sociale komité (CES), der blev vedtaget den 21. april 2001, antyder, at det ifølge nationale og internationale undersøgelser er muligt at tegne et typisk portræt af den mobbede, der som oftest er en person, der er over 40 år, hvilket indebærer det problem, at det foregår i den sidste halvdel af den pågældendes karriere; udtalelsen peger også på de unge arbejdstageres skæbne. Ifølge en undersøgelse gennemført i Frankrig af doktor Hirigoyen (se ovenfor) udsættes 70% af alle kvinder mod 30% af alle mænd af mobning. De mest udsatte kvinder er kvinder af fremmed herkomst, handicappede kvinder eller kvinder med en anden seksuel orientering samt gravide kvinder. Doktor Hirigoyen finder, 1 Marie-France Hirigoyen, "Le harcèlement moral, la violence perverse au quotidien", Syros, Se også af samme forfatter: "Maladie dans le travail, harcèlement moral : démêler le vrai du faux", Syros, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, "Den anden europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene i Den Europæiske Union", 1997, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. PE /7 AD\ doc

5 at kvinder ikke blot i højere grad er ofre for mobning, men de mobbes også på en anden måde end mænd: mandschauvinistiske eller kønsdiskriminerende hentydninger optræder hyppigt. Hun foretager en teoretisk skelnen mellem mobning og seksuel chikane, selv om hun viser, at overgangene fra det ene til det andet er hyppige. Seksuel chikane er kun et videre skridt på mobningens vej. I begge tilfælde drejer det sig om at ydmyge den anden og om at betragte denne som en genstand, man har til rådighed. Hvad angår den særlige beskaffenhed af den mobning, der er rettet mod kvinder, støder man ifølge doktor Hirigoyen på flere forskellige situationer. For det første er der de kvinder, der afviser tilnærmelser fra en overordnet eller en kollega, og som derfor bliver sat udenfor eller ydmyget eller behandlet groft. For det andet er der forskelsbehandling af kvinder; kvinder bliver simpelthen tilsidesat eller mobbet og forhindret i at arbejde blot, fordi de er kvinder. Ifølge CES er der store ligheder mellem situationer med seksuel chikane og situationer med mobning; f.eks. er det vanskeligt for ofret at udtrykke sig, forsvare sig og klage og i denne forbindelse føre bevis for det og finde vidner. Mobningen har ødelæggende virkninger på sundheden. Ofret lider af stress, dårlige nerver, migræne, depression, han udvikler psykosomatiske sygdomme (mavesår, colitis, skjoldbruskkirtelproblemer, søvnløshed, for højt blodtryk, hudsygdomme m.v.). I de fleste tilfælde tager de personer, der har været udsat for mobning, langvarig sygeorlov, eller de tager deres afsked. Herudover har mobning betydelige afsmittende virkninger på virksomhedens eller administrationens produktivitet og økonomiske effektivitet på grund af det fravær, det medfører, og de udgifter og godtgørelser, der skal betales som følge af sygdom eller afskedigelse. Denne mobning koster således virksomhederne og samfundet meget dyrt. Det bør desuden bemærkes, at man ifølge ovennævnte undersøgelse fra Dublin-Instituttet hvad vold og mobning på arbejdspladsen angår ser betydelige variationer landene imellem, der svinger mellem 4% og 15% for mobningens vedkommende, hvilket formentlig afspejler forskelle i sårbarheden og i, hvorvidt disse spørgsmål er genstand for offentlig debat eller ej. Man kan således formode, at tallene i visse lande er undervurderede i forhold til virkeligheden. Man må lægge særlig vægt på informering af virksomhedernes og administrationernes hierarkier. Ifølge webstedet "Bullybusters" ( har en amerikansk undersøgelse, US hostile workplace survey 2000, angivet, at hierarkiet direkte har støtte mobberne i 42% af tilfældene og har givet dets stiltiende støtte i 40% af tilfældene. Kun 7% af mobberne er blevet forflyttet, og de nyder generelt gavn af straffrihed. Det sker endog, at hierarkiet i 36% af tilfældene vender sig mod ofret. Webstedet angiver desuden, at flere ofre fortryder, at de har klaget, for deres skridt har ført til, at de er blevet afskediget. Alle de forfattere, der er citeret på "Bullybusters"-webstedet bemærker, at ofrene lider ligeså meget og om ikke mere under hierarkiets passivitet som de egentlige mobbende handlinger (de bliver gjort til ofre to gange). Som følge af omfanget af det problem, som mobning udgør, finder Deres rådgivende ordfører, at der nu må defineres en række metoder og midler, som skal iværksættes, for at sikre forebyggelse og bistand til ofrene og udrydde denne plage på mellemlang og lang sigt både i den offentlige og i den private sektor. Med dette for øje må vi give virksomhederne og de offentlige myndigheder et incitament til at indføre effektive forebyggelsespolitikker og procedurer, der kan løse problemet og undgå, at det gentager sig. AD\ doc 5/7 PE

6 Eftersom den påtænkte foranstaltning vil kunne bidrage til at sikre lønmodtagerne et godt arbejdsmiljø i Fællesskabet, tilskyndes Kommissionen til at se nærmere på problemet og foreslå en henstilling om mobning på arbejdspladsen i lighed med dens henstilling af 27. november 1991 om beskyttelse af kvinders og mænds værdighed på arbejdspladsen, herunder en adfærdskodeks med henblik på at bekæmpe seksuel chikane. 3 KONKLUSIONER Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. finder, at mobning på arbejdspladsen, hvad enten den udøves af overordnede eller underordnede i hierarkiet eller kolleger, er et alvorligt og uacceptabelt problem, for så vidt som det berører værdigheden hos de personer, som er ofre for den, og skaber ydmygende og nedværdigende arbejdsvilkår, og at det er et så meget desto mere foruroligende problem, eftersom det har haft tendens til at intensiveres i de senere år både i den offentlige og den private sektor; 2. gør opmærksom på, at det stigende antal tidsbegrænsede ansættelser og usikre ansættelsesforhold, især for kvinder, skaber grobund for forskellige former for mobning; 3. henleder opmærksomheden på mobningens ødelæggende virkninger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og dermed også deres familiers, hvilket ofte nødvendiggør en medicinsk og psykoterapeutisk behandling af disse personer og generelt fører til øget fravær fra arbejde som følge af uarbejdsdygtighed eller tilskynder ofrene til at søge deres afsked; 4. minder om, at mobning også har skadelige konsekvenser for arbejdsgiverne, idet virksomhedens rentabilitet og økonomiske resultater påvirkes negativt af arbejdstagernes øgede fravær og lavere produktivitet som følge af psykisk ustabilitet og nedsat koncentrationsevne, samt af krav om betaling af godtgørelse til afskedigede arbejdstagere; 5. understreger, at bekæmpelse af mobning på arbejdspladsen bør indgå i bestræbelserne på at forbedre arbejdets kvalitet og de sociale relationer på arbejdspladsen i overensstemmelse med EU s social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden; 6. påpeger, at kvinder ifølge så godt som al forskning hyppigere udsættes for alle former for mobning end mænd, såvel "vertikal" mobning fra overordnede over for underordnede eller omvendt, som mobning fra kolleger ("horisontal" mobning) samt blandede typer mobning; 7. opfordrer Kommissionen til med støtte fra Dublin-Instituttet og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur at gennemføre en undersøgelse af de forskellige typer mobning fordelt på køn og alder og at fastsætte metoder og midler, der forebygger mobning og rehabiliterer ofrene for at imødegå dette fænomen på mellemlang og lang sigt i såvel den 3 EFT L 49 af , s.1 PE /7 AD\ doc

7 private som den offentlige sektor; opfordrer, til at denne undersøgelse omfatter en analyse af kvindernes særlige situation som ofre for mobning; 8. henstiller til medlemsstaterne, at de forpligter virksomheder, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter til at iværksætte effektive forebyggelsesforanstaltninger, at etablere en ordning for udveksling af erfaringer og at indføre procedurer, der kan løse problemet for ofrene og hindre, at det gentager sig; henstiller i den forbindelse til bedre oplysning og uddannelse af lønmodtagere, ledelser, arbejdsmarkedets parter og bedriftslæger i såvel den private som den offentlige sektor; henstiller til, at der som led i bestemmelserne indgår ansættelse af konsulenter på arbejdspladsen med tavshedspligt, som arbejdstagerne kan henvende sig til; 9. ønsker, at de europæiske institutioner gennemfører en undersøgelse af, om der foregår mobning inden for deres egne strukturer, og navnlig mobning af kvinder, at de bekæmper den ihærdigt, forsøger at finde løsninger på dette alvorlige problem samt eventuelt foretager en tilpasning af tjenestemandsvedtægten og herunder fastlægger en fyldestgørende sanktionspolitik; 10. konstaterer, at personer, der er udsat for mobning i de europæiske institutioner, får alt for lidt støtte i dag, men glæder sig i den forbindelse over, at administrationen allerede for mange år siden har etableret et kursus om kvinder som ledere, der særlig henvender sig til kvindelige administratorer, og at den for nylig har nedsat et rådgivende udvalg om mobning; 11. henleder opmærksomheden på, at falske beskyldninger om mobning i sig selv udgør et farligt mobningsinstrument; 12. konstaterer, at en medlemsstat allerede har indført lovgivning til bekæmpelse af mobning på arbejdspladsen, og at andre er i gang med at vedtage lovgivning til forebyggelse af mobning, ofte efter samme model som lovgivningen mod seksuel chikane; 13. opfordrer Europa-Kommissionen til at behandle spørgsmålet i en bredere og mere hensigtsmæssig sammenhæng som led i spørgsmålet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, med særlig henvisning til direktiv 89/391/EØF, og til at forelægge et forslag til direktiv eller henstilling om mobning på arbejdsmarkedet. AD\ doc 7/7 PE