SÅDAN BLEV ANGSTEN MIN VEN KRISTINA HESSELBERG: PSYKIATRI INFORMATION LARS CHRISTIANSEN TEMA: FÅ STYR PÅ ANGSTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN BLEV ANGSTEN MIN VEN KRISTINA HESSELBERG: PSYKIATRI INFORMATION LARS CHRISTIANSEN TEMA: FÅ STYR PÅ ANGSTEN"

Transkript

1 3 September 2013 nr årgang Er mental sundhed kun for raske? Nej, mental sundhed er for alle. Læs om målene for Psykiatrifondens fremtidige arbejde med mental sundhed. Psykisk førstehjælp Nyt projekt skal lære danskerne at yde psykisk førstehjælp til mennesker, der har en psykisk sygdom eller som har en akut psykisk krise. PSYKIATRI INFORMATION KRISTINA HESSELBERG: SÅDAN BLEV ANGSTEN MIN VEN Udgivet af Psykiatrifonden TEMA: FÅ STYR PÅ ANGSTEN INTERVIEW MED TIDLIGERE HÅNDBOLDSPILLER LARS CHRISTIANSEN BØRNS ANGST LYT TIL DIT BARN

2 2 PsykiatriInformation LEDER Mennesker, der har en psykisk sygdom, har brug for den bedst mulige behandling og for, at der vedvarende forskes i, hvad psykiske sygdomme er, hvordan de opstår, og hvordan de viser sig. Anne Lindhardt Længe ventet udspil løser ikke psykiatriens problemer Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand Regeringens psykiatriudvalg har barslet med første udgave af en rapport, som ikke er officiel, men alligevel er fremme i pressen og mange andre steder. Rapporten er ventet med længsel, for alle aktører er enige om, at det har været tiltrængt med en kulegravning af de mange problemstillinger, som mennesker i behandling for en psykisk sygdom oplever i tilrettelæggelsen af behandlings- og støttetilbud. Den foreløbige rapport er præget af de involveredes mange meninger og interesser. Der er mange sympatiske indspil, der adresserer de kommunale tiltag, de uhensigtsmæssige overgange fra et system til et andet og det manglende samarbejde mellem behandlingssektoren (psykiatri og somatik), de praktiserende læger og kommuner, herunder forskellige beskæftigelsestiltag. Der er forslag om fælles borgerplaner, om mentorer, om mere præcise sundhedsaftaler etc., alle for at afhjælpe de strukturelle udfordringer. Endvidere er der en række udmærkede hensigtserklæringer om mere fokus på recovery og inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelsen af behandlingen og på den efterfølgende rehabiliteringsindsats. Forebyggelse og mental sundhed er nævnt som indsatsområder. Udkast med påfaldende mangler MEN: Det udkast, der nu er i omløb, er præget af en helt påfaldende mangel på interesse for, hvordan man kan øge viden om årsager til psykisk sygdom, og om hvilke behandlingsmetoder, der virker bedst. Den lægevidenskabelige forskning er desværre kun nævnt i en enkelt sætning og er ikke med i de 54 foreløbige anbefalinger. Til sammenligning havde den nationale kræftplan, der udkom for nogle år siden, et helt afsnit om forskning. På samme måde er der en helt påfaldende mangel på forslag til, hvordan behandlingspsykiatrien kan løfte opgaven. Hvor mange medarbejdere skal der fx være i sengeafsnittene, for at det rent praktisk er muligt at fremme recovery, kontakten til de pårørende og forebyggelse af tvang. Hvor meget efteruddannelse og supervision skal der til for, at det personale, der står forrest, kan leve op til visionerne i en hverdag præget af uforudsigelighed og mange opgaver? Hvad skal de materielle vilkår være, og hvordan skal ressourcerne fordeles i forhold til den ambulante psykiatri? Retspsykiatrien synes gledet helt ud det er forhåbentlig en forglemmelse. Det er også påfaldende og bekymrende, at rapporten ikke nævner økonomi med et ord. Det fremlagte forslag for finansloven for 2014 vidner heller ikke om en økonomisk opprio ritering, som vi var mange, der håbede på og har arbejdet for. Og så min kæphest: Ordet etik er slet ikke brugt, selv om psykiatrien som lægevidenskabeligt speciale har stort behov for en særlig og vedvarende opmærksomhed på de mange etiske dilemmaer, der hver dag udspiller sig. Psykiatrifonden ser frem til at se den endelige rapport og ikke mindst regeringens udspil til, hvordan de mange forslag og gode intentioner bliver til virkelighed for mennesker med psykisk sygdom. Vi håber, at regeringen både vil prioritere mennesker, der har svære psykiske sygdomme, og den store del af befolkningen, som har psykiske problemer, der truer med at forringe deres livskvalitet, mentale sundhed og mulighed for at have et arbejdsliv. Tak til Vibe Klarup Voetmann Denne leder afsluttes med en meddelelse til alle læsere om, at vores direktør gennem næsten to år Vibe Klarup Voetmann af familiemæssige grunde er flyttet til Sønderborg. Vibe Klarup Voetmann er stoppet i Psykiatrifonden 1. september Der skal lyde en meget stor tak til Vibe Klarup Voetmann, der på den relativt korte tid har gennemført en stor turn-around i Psykiatrifonden og har vist sig som en præcis og vigtig debattør, der har været med til at modernisere fonden, og samtidig har bevaret neutralitet og lødighed. I en periode på seks måneder har vi konstitueret økonomichef Marianne Skjold, der har arbejdet tæt sammen med Vibe Klarup Voetmann i de sidste to år og nu påtager sig at lede fonden, indtil en ny direktør kan tiltræde. God læselyst!

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf Giro Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf FÅ STYR PÅ ANGSTEN Angst spænder fra den normale angst, som alle mennesker kender, til den sygelige angst, som hæmmer tanker, følelser og livsudfoldelse. Angsten rammer helt almindelige livsfunktioner, fx at være sammen med andre mennesker, tage toget eller købe ind. Og hvis man giver efter for den og holder op med at gøre de ting, som man plejer, så vokser angsten, ligesom den nemt breder sig til nye områder. I dette nummer af Psykiatri-Information kan du læse om, hvad angst er, og hvordan du får styr på angsten, så den ikke styrer dig. Redaktionen Tryk AKA-PRINT A/S Oplag Abonnement Psykiatrifonden Tlf Fax Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. oktober 2013 Næste nr. udkommer december 2013 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Forsidefoto: Kia Hartelius Henriksen Sponsorer AstraZeneca Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Servier Danmark A/S Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. INDHOLD Interview med Lars Christiansen Side Leder Længe ventet udspil løser ikke psykiatriens problemer Af Anne Lindhardt 04 Få styr på angsten, før den styrer dig Af Marie Louise Kjølbye 08 Nogle gange må man satse alt Interview med Lars Christiansen Af Marie Ejlersen 11 Nyt fra Psykiatrifonden 12 Er mental sundhed kun for raske? Af Dorthe Lysdal Sørensen 14 Lyt til dit barn Af Tina Varde 18 Angsten er min ven Af Kristina Hesselberg 22 Psykisk førstehjælp ved angst Af Dorthe Lysdal Sørensen 24 Han løb sin første tur om natten Af Mette Damgaard Sørensen 26 Hør alarmklokkerne Af Dorthe Lysdal Sørensen 28 Psykiatrifondens bøger og kurser 31 Psykiatri-uger Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse konstitueret administrerende direktør Marianne Skjold Lyt til dit barn. Psykolog Charlotte Diamant fortæller om børns angst. Side DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 PsykiatriInformation FÅ STYR PÅ ANGSTEN FØR DEN STYRER DIG Af journalist Marie Louise Kjølbye Angst er en følelse i kroppen ikke et faresignal. Derfor bør angsten ikke få lov at bestemme i dit liv. Det mener Nicole Rosenberg, chefpsykolog og kognitiv terapeut, psykolog Pia Callesen, der aktuelt afprøver en ny metode til at kontrollere angst, og ACT-psykolog Rikke Kjelgaard. De giver hver et bud på, hvordan man kan arbejde med angsten. Du står i kantinen, og pludselig er angsten over dig. Hjertet banker, sveden springer. Mest har du lyst til at komme væk og droppe frokosten med kollegerne. Men lad være med det, lyder rådet fra psykolog Nicole Rosenberg. Du skal holde fast i din beslutning om at spise i kantinen. Angsten skal ikke bestemme, hvordan du skal leve dit liv. Angsten er falsk alarm. Få opmærksomheden hen på at spise i kantinen, i stedet for på angsten, og vent, til det går over. For det gør det. Nicole Rosenberg er chefpsy kolog på Aarhus Universitetshospital Risskov. I mere end 20 år har hun hjulpet angstpatienter ud fra de principper, der er kendt som kognitiv terapi. Som regel er resultaterne gode. Især når de, der har angst, selv arbejder videre med at forhindre angsten i at Tænk på angsten som på et uartigt barn, der plager om din opmærksomhed. Gå ikke i dialog, men ignorer barnet. Du skal ikke skubbe angsten væk, men bevare roen så giver det uartige barn op af sig selv. dominere hverdagen. De fleste skal bruge ca. ti terapisessioner, før de bliver angsten kvit, men 6-18 sessioner er standard. Vigtigst er det, at man gennemfører de ting, man gerne vil, selv om man bliver angst, fremhæver Nicole Rosenberg: Angsten rammer helt almindelige livsfunktioner, som at tage toget eller købe ind. Desuden breder den sig nemt til nye områder, hvis du giver efter. Sidste år turde du måske ikke flyve til USA. I år er det galt, bare du skal tage toget til København, forklarer Nicole Rosenberg. Lad tankerne være i fred To nye terapiformer til behandling af angst, metakognitiv terapi og ACT (Acceptance Commitment Therapy) arbejder ud fra den samme strategi: Du skal ikke lade angsten eller tankerne om den dominere dit liv. Metakognitiv terapi er netop anerkendt i Storbritannien som behandling for generaliseret angst, mens ACT i Sverige er blevet en integreret del af psykologbehandlingen for bl.a. angst. Fælles for de to retninger er, at patienten skal acceptere sine tanker og følelser, give slip på dem og komme videre i livet. HVAD ER ANGST? Angst spænder fra den normale angst, som alle mennesker kender, til den sygelige angst, som hæmmer tanker, følelser og livsudfoldelse. Den normale angst er en almenmenneskelig reaktion på noget, der er faretruende, uforudset eller ukendt. Angst bliver sygelig, når symptomerne er så udtalte, at de fører til betydelig menneskelig lidelse og funktions nedsættelse socialt og/eller arbejdsmæssigt. Ved mistanke om angst skal man derfor gå til sin læge og få hjælp. Symptomer på angst kan inddeles i: Psykiske symptomer de psyki ske symptomer går fra let ængstelse og uro til voldsom panikfølelse med angst for at dø eller blive sindssyg. Kropslige symptomer de kropslige tegn på angst er fx åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diaré. Mange går til lægen med kropslige symptomer, uden at vide at der er en psykisk sammenhæng. Angstfyldte tanker ( katastrofetanker ) tankerne kredser om det, man oplever som truende, fx at man ikke klarer situationen, at man bryder sammen, er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Undvigelsesadfærd man forsøger at flygte fra eller undgå den situation, hvor angsten opstod.

5 PsykiatriInformation 5 Ved angst er det bedste trick at gøre ingenting, siger psykolog Pia Callesen, der aktuelt skriver på en ph.d.-afhandling om metakognitiv terapi. Lad tankerne være i fred og hold fokus på den ydre verden. Tænk på angsten som på et uartigt barn, der plager om din opmærksomhed. Gå ikke i dialog, men ignorer barnet. Du skal ikke skubbe angsten væk, men bevare roen så giver det uartige barn op af sig selv. Hun bakkes op af Rikke Kjelgaard, der er stifter af ACT-Danmark og har praktiseret formen siden Essensen i ACT er at give plads til dine tanker og følelser. For det første skal du acceptere, at de er der. For det andet skal du forpligte dig over for dig selv til at følge dine værdier (commitment, eng.: forpligtelse). Du skal finde ud af, hvad det er for et liv, du gerne vil leve, hvad der hindrer dig, og hvilke tanker og følelser du skal gøre plads til og acceptere mens du samtidig beslutsomt går i retning af det, du vil. Som eksempel nævner Rikke Kjelgaard angstramte, der egentlig gerne vil lave flere udadvendte aktiviteter, men føler, at de ikke har tid til det. De skal beslutte sig til fx at gå i biffen med barnet eller veninden, og så bare gøre det. For mange mennesker med angst står livet på standby, mens de venter på, at de har de rigtige følelser. Vores metode går ud på, at man skal leve med angsttankerne, i stedet for at vente på at de forsvinder. I stedet for at fokusere på at blive lidelsesfri, skal du fokusere på at blive fuld af liv! Rikke Kjelgaard medgiver, at det tit er lettere sagt end gjort. Mange har brugt mange år på at kæmpe med tanker og følelser, som de har oplevet som fjender. Men det er vigtigt at vide, at du ikke behøver at tro på alt, hvad du tænker, og så rette din adfærd i retning af det, der er vigtigt for dig, siger hun. Hun peger på, at en ACT-behandling i gennemsnit varer 5-15 sessioner, men det mest almindelige er 5-8 gange. Brug mindre tid på bekymringer Rikke Kjelgaard understreger, at angsten fylder mere, jo mere man prøver at blive den kvit. Hjernen har nemlig en irriterende tendens til at tænke på det, den ikke må tænke på. Også Pia Callesen peger på, at angst næres af den tid og opmærksomhed, man bruger Illustration: Gitte Skov

6 6 PsykiatriInformation på den. Derfor arbejder metakognitiv terapi på at rette de angstramtes opmærksomhed mod den ydre verden. Den grundlæggende idé er, at tanker og følelser regulerer sig selv. Derfor gælder det om at undgå at bruge for meget tid på bekymringerne også på bekymringen over, at du bekymrer dig så meget! Metoden går ud på at lære detached mindfulness, ordret oversat: afkoblet opmærksomhed, dvs. den måde, vi ellers opfører os på, når tanker og idéer rumsterer i hovedet og forsvinder igen. Du lærer at identificere det syndrom, der handler om bekymringer, grublerier og undgåelsesstrategier. Det kan læres, og det er noget, vi alle sammen gør med tusindvis af tanker hver dag. Du skal bare blive bevidst om det, så du gør det med også på de sidste ti bekymringstanker. FORSKELLIGE FORMER FOR ANGST Panikangst pludselige, uventede og voldsomme angstanfald med stærke fysiske symptomer og dødsangst. Agorafobi angst for at være alene uden for hjemmet, fx på gaden eller i offentlig transport. Enkeltfobi angst for enkeltstående ting, fx højder, lukkede rum, edderkopper, at gå til tandlæge eller at skulle flyve. Socialfobi angst i samvær med andre mennesker bl.a. for at blive kritisk vurderet. Generaliseret angst vedvarende ængstelse og bekymring i hverdagen med nervøsitet for dagligdagens begivenheder samt ængstelse over eget og pårørendes helbred. OCD tilbagevendende, ufrivillige og pinagtige tvangstanker og/eller tvangshandlinger, fx at vaske hænder igen og igen. PTSD akut eller forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed af katastrofeagtig karakter. Den akutte reaktion omfatter angst, fortvivlelse og forvirring, mens den forsinkede reaktion omfatter flashbacks, øget alarmberedskab og isolationstendens. Helbredsangst overdreven angst og bekymring for eget helbred med meget hyppige lægebesøg. Angstsygdommene er den mest udbredte gruppe af psykiske sygdomme. I runde tal er udbredelsen som følger: Til hver en tid (her og nu) har danskere (5 %) en eller anden form for sygelig angst. I løbet af et år vil danskere (7%) opleve en eller anden form for angstsygdom, kort- eller langvarigt. I løbet af livet vil ca danskere (15%) opleve en angstsygdom. Groft sagt får næsten dobbelt så mange kvinder som mænd angst. Kunsten at ændre sin adfærd Både metakognitiv terapi og ACT satser på at ændre adfærden, men søger ikke årsagerne til, at angsten retter sig mod bestemte områder. Modsat går klassisk kognitiv terapi ind i angstens historie, når det er nødvendigt, forklarer Nicole Rosenberg. Hun understreger, at mange patienter er tilfredse, når de bare kan ændre mønstrene. Dog har nogle har så svære livshistorier eller livsomstændigheder, at de ikke er motiveret til at arbejde med det, der ligger lige for. Vi skelner mellem angstens historie og de vedligeholdende faktorer, der påvirker hverdagen, hvis du fx skal ud af døren, men får angst og diaré og bliver hjemme. Samtalens udgangspunkt er altid de helt aktuelle begivenheder. Hvis det ikke hjælper, går vi tilbage i fortiden og finder angstens kilder i fx perfektionisme eller i de generelle leveregler og personlighedstræk, som er med til at holde angsten ved lige. Du skal ikke undgå! Én ting er alle tre terapeutiske retninger enige om: Du skal ikke undgå det, der udløser din angst. Det fører blot til mere angst, fordi din hjerne lærer, at noget er farligt også når det ikke er. I kognitiv terapi er de tre vigtigste teknikker sagt i det professionelle sprog eksponering, omstrukturering af katastrofetanker og responshindring over for sikkerhedsadfærd, forklarer Nicole Rosenberg. Med almindelige ord: Eksponering indebærer, at du skal udsætte dig for de ting, der gør dig angst. Omstrukturering af katastrofetanker betyder, at du skal se på, om det, du er angst for, udgør en reel fare. Responshindring indebærer, at du ikke skal undgå de ting, der gør dig angst. Hver gang du gør det, risikerer du at fastholde en flugtreaktion, når de urealistiske tanker kommer. Også Pia Callesen peger på, at undgåelse af det, der udløser angst i metakognitiv

7 PsykiatriInformation 7 terapi kaldet triggertanker ofte er en blindgyde. En triggertanke kan fx være tanken om at lide af alvorlig sygdom, som får dig til at undgå at se fx tv-udsendelser om kræft. Dine triggertanker er som kroge, der fisker efter din opmærksomhed, forklarer hun. Du skal udsætte dig for dem, men ikke tygge på dem. Hvis du kan identificere tanken og dens kendetegn, forsvinder den af sig selv. Rikke Kjelgaard peger på, at det er centralt at acceptere, hvordan du har det. Hvis du fx får panikangst, er du tit meget opmærksom på din hjertebanken og prikken i fingrene. Acceptdelen handler om at sige okay, jeg får altså hjertebanken, når jeg skal ud i sociale sammenhænge, men det er vigtigt for mig at gå til fest. Så må det blive med hjertebanken. Hold fast i de metoder, der hjælper Mange angstramte kan lære nye mønstre til at håndtere angsten. Et enkelt terapiforløb kan være nok til at holde angsten i skak i mange år. Især hvis man laver sit hjemmearbejde dvs. ser på, hvad der udløser angsten, og hvad man selv kan gøre ved det, fremhæver Nicole Rosenberg. TRE GODE RÅD FRA EKSPERTERNE Chefpsykolog og kognitiv terapeut Nicole Rosenberg: Læs om angst, og find noget, der ligner det, du oplever ikke om hjerteslag, trafikulykker og unge, der bliver narkomaner. Dramatisér ikke dine angstoplevelser, når du fortæller andre om dem. Du gentager bare angstoplevelsen. Flygt ikke, undgå ikke og gør dig ikke afhængig af andre for at udføre daglige gøremål. Metakognitiv psykolog Pia Callesen: Få kontrol over dine bekymringer. Lad være med at bide på krogen. Bliv ved med at gøre de ting, du plejer og gerne vil. Bevar fokus og opmærksomhed på den ydre verden og mindre på dig selv, din krop og dine tanker og følelser. ACT-psykolog Rikke Kjelgaard: Lev det liv, du gerne vil leve. Se tanker og følelser som tanker og følelser. Ikke som sandheder. Sæt den ene fod foran den anden, når det bliver svært og bær over med dig selv, når det kikser. Pia Callesen understreger, at den metakognitive terapi er ret simpel, praktisk orienteret og hurtig. Foreløbig ser det ud til, at mange kan slippe ud af deres angstreaktioner i løbet af kun otte terapi-sessioner. ACT-metodens fokus ligger på at sætte mennesker med problemer i gang med at leve et liv, der giver værdighed og energi, fremhæver Rikke Kjelgaard. Selvhjælp eller behandling? Alle tre terapeuter har et bud på, hvornår man skal søge hjælp mod angst. Du skal søge behandling, når du ikke kan klare livet med de ressourcer, du selv har, og når det ikke længere hjælper at læse selvhjælpsbøger og snakke om det med venner og bekendte, mener Nicole Rosenberg. Til at begynde med kan angsten virke som om, den er til at leve med, og mange gør det til en del af deres identitet, at de er bange for rejser, for små lukkede rum eller for at gøre noget alene. Det er godt, hvis flere ved, at de kan få hjælp. Hvis du synes, angsten belaster dig, skal du hjælpe dig selv ved at lære om angsten, fx gennem selvhjælpsbøger eller søge behandling, mener Pia Callesen, mens Rikke Kjelgaard fremhæver, at angsten ikke må bremse livet: Hvis du føler, at livet er én stor standby, eller det er et fuldtidsarbejde at holde angsten i skak, eller du måske slet ikke ønsker at leve, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kom og hør psykolog Rikke Kjeldgaard fortælle om ACT og om, hvordan man kan bruge metoden, hvis man har angst. Foredraget finder sted torsdag den 28/11 kl i Psykiatrifonden.

8 8 PsykiatriInformation INTERVIEW MED TIDLIGERE HÅNDBOLDSPILLER LARS CHRISTIANSEN NOGLE GANGE MÅ MAN SATSE ALT Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Det kom som et lyn fra en klar himmel, fortæller tidligere håndboldspiller og europamester Lars Christiansen om det angstanfald, der blev starten på et længere sygdomsforløb. I tiden inden anfaldet havde Lars Christiansen mistet formanden for håndboldforbundet, der var død af en hjerneblødning. Og en kun 21-årig spiller fra en anden klub var faldet om på banen med et hjertetilfælde. Det var ikke en fodboldspiller i Sydamerika, der var faldet om. Det var en helt ung spiller inden for min egen sportsgren, så det kom meget tæt på, fortæller han. Hos lægen blev jeg tjekket i hoved og røv. Så sad jeg der i en halv time og ventede på alle resultaterne. Og i den tid gennemtænkte jeg alting. Jeg så for mig, at lægen kom ud og sagde, at den var helt gal. At livet sluttede nu i en alder af kun 40 år. Men lægen kom ud og sagde, at der intet var i vejen. At Lars Christiansens hjerte, nyrer og lever var som en 25-årigs. Først blev jeg enormt lettet og glad. Jeg sagde tak og satte mig ud i bilen. Men da jeg skulle til at køre, kom jeg i tanke om, at vores formand havde fået en hjerneblødning. Og så slog det mig, at når nu ikke det var min krop, den var gal med, så måtte det være mit hoved. I forbindelse med en kamp holdt vi et minuts stilhed for de afdøde. Og det er klart, at stemningen var påvirket. Men så løber man jo videre, og, ja, livet går jo videre, konstaterer han. Men et par dage efter til træning gik jeg helt kold på banen midt i en tackling. Mit hjerte begyndte at pumpe helt vildt. Og pulsen steg enormt meget. Min første tanke var, at nu var det mit hjerte, der var noget i vejen med, fortæller han. Jeg har altid været meget ubekymret, og det med døden har altid stået lidt sløret for mig, men med ét stod det helt klart for mig, at man skal dø. Lars Christiansen fik lidt chokolade af fysioterapeuten og kom på benene igen, men tanken blev bare stærkere i de følgende minutter. Jeg var helt bleg og kunne ikke rigtig tale. Jeg måtte hele tiden gå udenfor for at kunne trække vejret ordentligt. Efter lidt tid faldt det lidt til ro, fortæller han. Men alvoren var der igen, da jeg kom hjem, for der var jeg jo alene. Om aftenen turde jeg ikke lægge mig til at sove, for jeg var bange for ikke at vågne igen næste morgen, siger han stille. Jeg sov sammenlagt 20 minutter den nat. Min krop var en flitsbue. Jeg var badet i sved, var bange og alene og kunne kun dele det med mig selv. Så jeg var på dybt vand. Men, som han siger, så har han lært gennem sin sport, at man kan jo vælge at lade det være eller at gøre noget ved det. Så han bestilte en tid hos lægen allerede næste dag. Jeg havde det godt. Men med ét den dag var mit liv som en flaske, der blev tabt på gulvet og gik i tusinde stykker. Værsgo at samle op og sætte skårene sammen igen. Og det begyndte jeg så på. Og så fortsatte tankerne med at kværne. I månedsvis. Når jeg kørte bil, kunne jeg pludselig få ondt i armene. Så tænkte jeg: Hold nu kæft, det er alligevel hjertet. Så måtte jeg holde ind til siden og gå en tur, før jeg kunne køre igen. Det betød, at jeg jo ikke blev i det. Jeg slap styringen, og angsten voksede og voksede. Angsten betød også, at Lars Christiansen fra den ene dag til den anden ikke turde give sig selv fuldt ud til træningen. Allerede få dage efter angstanfaldet følte jeg, at min fysiske styrke var faldet markant. Jeg kunne kun løfte det halve af, hvad jeg plejede. Hver gang jeg skulle træne som jo altid havde været mit frirum var jeg bange for at falde om. Jeg var presset og bange for at spille igennem. Det prægede mig i de næste otte måneder. Det var jo et helvede. Men samtidig tænkte jeg også, at det simpelthen var for tidligt at give op. Så jeg opsøgte en psykolog. Han sagde allerede i telefonen en ting, der beroligede mig, nemlig at hvis der faktisk havde været noget med hjertet, så var jeg jo faldet død om. Lars Christiansen forstod hurtigt, at det var ham selv, der skulle arbejde med angsten. Ingen andre kunne fjerne den. Mit liv var perfekt. Jeg havde det godt. Men med ét den dag var mit liv som en flaske, der blev tabt på gulvet og gik i tusinde stykker. Værsgo at samle op og sætte skårene sammen igen. Og det begyndte jeg så på. Det, som psykologen gjorde, var at forenkle de ting og løsninger, jeg selv havde, så de var til at gå til, fortæller han. Det var ikke let, for som han siger: Panikken går jo ikke væk, bare fordi man får forklaret, hvordan kroppen fungerer.

9 PsykiatriInformation 9 Da jeg startede hos psykologen var jeg opsat på at finde ud af, om det var en 40-års-krise. En identitetskrise i slutningen af min karriere. For jeg følte ikke, at jeg var i krise. Jeg har aldrig bekymret mig om, hvad der skulle ske efter håndbolden. Min kone Christina har altid sagt: Du er nødt til at tænke på, hvad der skal ske i fremtiden. Og jeg har altid sagt: Det skal nok løse sig. Jeg ved godt, hvad jeg vil. Men jeg vil ikke bestemme mig for noget nu, som jeg alligevel skal ændre på om tre år for så at gøre det om fem år. Jeg venter, men det betyder ikke, at jeg ikke er forberedt, forklarer han. Når du er ubekymret af sind, må det have været svært at få bekymringer? Ja, jeg begyndte jo pludseligt at blive bange for at miste mine forældre eller min kone og min dreng. Jeg kiggede mig selv i spejlet en dag og besluttede mig for, at nu var det slut. Jeg ville ikke tænke mere på de ting. Hvordan? Jeg er meget disciplineret. Og jeg erkendte, at jeg havde en sygdom, som jeg måtte gøre noget ved. Da jeg var allermest fucked up, besluttede jeg mig for at se angsten i øjnene. At gennemleve smerten, for ellers ville det blive et helvede. Det var den eneste måde, jeg kunne komme videre på. Jeg erkendte, at det foregik i mit hoved, ved en simpel test, forklarer han. Jeg kørte af sted i bilen og sagde til mig selv, at nu ville jeg få ondt i armen. Og der gik tre minutter, så fik jeg ondt. Det bekræftede mig i, at mine tanker styrede mig. Men det gav mig også muligheden for at vende situationen om og sige, jamen, det er jo bare en tanke. Psykologens råd til Lars Christiansen var yderligere: Når du får det dårligt, så skriv det ned. Når jeg fik smerter i armene, så skrev jeg det i en note på min mobil. Jeg skrev også, at konsekvensen kunne være, at jeg døde af det. Så kiggede jeg på det og sagde ja, måske dør jeg, måske ikke. Og så lagde jeg mobilen væk. Og så gik smerten væk. Når jeg fik trykken for brystet, kunne jeg også sige højt til mig selv: Det er bare en tanke. Så fik det lov at fylde og alligevel ikke mere. Jo flere gange jeg sagde det, jo længere gik der imellem anfaldene. Hvilket i sig selv var motiverende for at blive rask. Lars Christiansen fik hurtigt afklaret, at det ikke var afslutningen på karrieren, der påvirkede ham. Og, at de to dødsfald kun var dråben. Lars Christiansen erkendte, at han havde en sygdom, som han måtte gøre noget ved. Da jeg var allermest fucked up, besluttede jeg mig for at se angsten i øjnene. Det var den eneste måde, han kunne komme videre på, siger han.

10 10 PsykiatriInformation Hos psykologen blev jeg bevidst om, at jeg altid har sørget for, at alle andre havde det godt. Det er jo ikke for sjov, at jeg har været socialministeren på landsholdet. Når vi var til kamp, var det 19 ud af 20 gange mig, der lavede interviews. Mig, der blev efter kampen og gav autografer og talte med sponsorer. Og når man er i balance, er det ikke noget problem, så kører det bare. Men pludselig var jeg tappet. Det åd mig op, at jeg sørgede for alt. Det gik op for mig, at jeg havde mistet mit eget ægteskab på den konto. At jeg ikke havde været nok til stede dér, forklarer han om skilsmissen fra Christina Roslyng et par år før. I dag danner han efter tre års pause igen par med Christina. Det gør jo ondt, når man taler med venner om, hvordan deres ægteskab kan køre godt, og man ikke selv kan få det, der betyder allermest for én, til at fungere. Når man sørger for, at alle spillerne trives, og at deres familier bliver integreret, så nager det satans meget, at man taber sit eget på gulvet. Som elitesportsmand har Lars Christiansen levet hele sit liv med at sætte mål og delmål, og det kunne han bruge over for angsten. Da jeg fik det skidt, blev mit mål at blive glad og at være en god far og mand. Jeg satte familien i højsædet. Psykologsamtalerne hjalp mig til at samle nogle af de her glasskår op igen. At få ryddet lidt op i mit liv. Ofte når man lever i en verden, som jeg gør, så får man mange overfladiske venskaber og tilbud og forespørgsler om at deltage i alt muligt. Alt det overfladiske skar jeg fuldstændig fra. Jeg blev rigtig god til at sige nej, prioritere og passe på mig selv. Hvordan er det at være sårbar i en sportsverden med fokus på styrke? Mange får et chok over, at det kan ske for en sportsmand. Det gjorde jeg også selv. Men jeg er en følsom fyr. Det er der mange, der ikke tror i sådan en maskulin verden. Jeg er rimelig åben, men jeg valgte ikke at sige, hvorfor mit spil gik ned til pressen eller offentligheden. Jeg skammede mig lidt over, at jeg var blevet ramt på den måde. Og jeg gad ikke, at folk skulle have ondt af mig, eller at de skulle beskytte mig eller analysere mig ud fra angsten. I en verden med maskuline egoer er der en tendens til, at man kan og vil klare mange ting selv, siger han. Men jeg erkendte en ting rimelig hurtigt: At det her kunne jeg ikke klare selv, og at jeg måtte være ærlig og bede om hjælp. Og mit bedste råd er, at man skal erkende, at det er en sygdom og søge hjælp så hurtigt som muligt. Lars Christiansen valgte med det samme at inddrage sin klub i angsten. Jeg kaldte spillere og trænere sammen og sagde, at jeg havde det ad helvede til, og at jeg ikke kunne følge med fysisk. Nogle spurgte, hvad de skulle gøre anderledes. Og jeg sagde bare: Ingenting. I skal være, som I er. Det er bare mig, der er anderledes. Jeg viste dem, at jeg var sårbar, og de lagde en jernring omkring mig. Efterfølgende har jeg tænkt, at det var en stor styrke at kunne være ærlig om det. De fleste har set, hvordan du og dit hold har kunnet holde hovedet koldt i kampe, hvor I var bagud med mange mål, og hvor det er lykkedes at finde motivationen og kæmpe jer tilbage, selv om det virkede uoverskueligt. Har du kunnet udnytte den evne i forhold til angsten? Ja, det er meget integreret i mig. Kan du huske til EM i Serbien i 2012, hvor vi blev tippet til at blive europamestre? spørger han. Vi tabte to kampe i træk, og alle gik amok og sagde, at vi var ude. At vi kunne blive mellem nr. 7 og 10. Men der var for meget ære på spil. Vi skulle kæmpe for den lille chance, vi havde. Så kunne det godt være, det gik galt, men hellere kæmpe og så indse, at det ikke gik. Hvis man lægger sig ned, så bliver man jo nr. 10, siger han og sammenligner med angsten. Holdet blev enige om at kæmpe alt det, de kunne, forklarer han videre. Og mod alle odds, faldt en række resultater ud til Danmarks fordel, så holdet faktisk vandt fire kampe i træk. Det var den mest vanvittige kamp mod Makedonien. Da der er tre sekunder tilbage, hopper deres spiller op og skyder. Nichlas Landin redder. Bolden ryger ud til René Toft, der smider sig ned, kaster den over til Mikkel Hansen, der skyder til Hans Lindberg, som scorer i sidste sekund, og vi vinder med én, fortæller han ivrigt. Jeg siger bare, at hvis vi ikke hver især havde været klar til at yde det optimale og havde troet på hver eneste lille chance, så havde René aldrig smidt sig ned på gulvet, og så havde Mikkel ikke taget den, og så havde Hans ikke scoret. Hvis vi havde sagt, at vi bare skulle ende som nr. syv, så havde René bare ladet den bold være. Så var kampen blevet fløjtet af. Men efter denne kamp, vandt vi yderligere tre kampe i træk. Og vi spillede os i semifinalen og endte med at vinde det hele. Nogle gange må man satse alt, siger han. Så er det ok, hvis det går galt, for man har gjort alt, hvad man kunne. I dag er flasken samlet, fortsætter Lars Christiansen. Han har samlet den, som han gerne ville, men der er nogle skår i den. Det har været benhårdt i to år, men jeg er måske kommet ud af det som et bedre menneske, smiler han. I hvert fald som en voksen mand. I dag ser jeg den Lars, der har været, og som er blevet bedre på nogen områder. Og jeg skammer mig ikke mere. Og jeg har fundet ud af, hvordan jeg skal leve mit liv, og hvad der er vigtigt og jeg har fået nogle redskaber til ikke at falde ned i angsten igen. Lars Christiansen har i dag sit eget firma. Han holder foredrag i hele landet og udgiver i efteråret bogen Når sandheden skal frem.

11 PsykiatriInformation 11 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN DIREKTØRSKIFTE I PSYKIATRIFONDEN 1. september 2013 stoppede Vibe Klarup Voetmann som direktør i Psykiatrifonden, da hun er flyttet med sin familie til Sønderborg. Vibe Klarup Voetmann har stået i spidsen for udviklingen af Psykiatrifondens strategiske skifte, som betyder, at vi nu har fokus på mental sundhed. Og hun har iværksat en række initiativer, deriblandt udviklingen af en vores nye visuelle identitet, nye logo og nye hjemmeside. Desuden har Vibe Klarup Voetmann været med til at give Psykiatrifonden en mere tydelig og markant stemme udadtil. Økonomichef Marianne Skjold er konstitueret som administrerende direktør, indtil en ny direktør er fundet. Marianne Skjold har i tre år været en del af fondens øverste ledelse og dermed en central figur i udviklingen af fondens nye strategi. NY HJEMMESIDE Psykiatrifondens hjemmeside psykiatrifonden.dk har fået nyt udseende og ny struktur. Det er først og fremmest blevet en mere overskuelig side, hvor det er lettere at finde viden og gode råd om mental sundhed. Der er fortsat meget information om psykiske sygdomme og psykisk relaterede problemer. Og vi fortæller løbende om Psykiatrifondens projekter, aktiviteter og resultater. Hjemmesiden er meget velbesøgt med det nye udseende og den nye struktur håber vi, at endnu flere får glæde af siden. MENTALT TRÆNINGSCENTER Her i efteråret lancerer Psykiatrifonden en ny kampagne målrettet mennesker, der oplever tidlige tegn på angst. Vi ved, at danskere til hver en tid har en angstsygdom, og at endnu flere oplever angst eller frygt for bestemte ting eller situationer, som de derfor prøver at undgå. Der er tale om en kampagne på Psykiatrifondens hjemmeside, hvor vi tilbyder forskellige øvelser og redskaber via et mentalt træningscenter. Ud fra tanken om, at man selv kan styrke sin modstandskraft over for angst, indeholder det virtuelle træningscenter forskellige mentale øvelser. På den måde vil vi gerne medvirke til at forebygge, at de tidlige angstsymptomer udvikler sig til en egentlig angstsygdom. Kampagnen har fokus på angstsymptomer og angstformer, som mange kan nikke genkendende til, fx enkeltfobier som tandlægeskræk, eksamensangst og angst for at flyve, men også OCD, socialfobi og generaliseret angst. Den primære målgruppe er voksne kvinder, der har erfaring med angstsymptomer og mild angst, uden at der nødvendigvis er tale om en egentlig diagnose. I nogle tilfælde er personen måske ikke klar over, at der kan være tale om tidlige tegn på en angstsygdom. Vi ved, at mange mennesker (især kvinder) bekymrer sig for meget, og at det kan gå ud over deres trivsel, fx ved at de ligger søvnløse om natten eller ikke lever det liv, de gerne vil. Vi ved også, at kvinder i højere grad en mænd bliver syge med angst. Også mennesker med stress kan have glæde af øvelser og teknikker. Ligesom kroppen kan forfalde og udvikle sygdom, hvis vi ikke tager vare på den, kan sindet og hjernen også udvikle sygdom. I dag ved de fleste, at de skal tænke motion ind i hverdagen, men mange glemmer fortsat, at man også skal have fokus på den mentale trivsel, altså hvordan vi egentlig har det. I Psykiatrifondens nye mentale træningscenter kan man finde redskaber, som alle kan bruge, når angsten, frygten eller bekymringerne melder sig. Det er fx mindfulnessøvelser (vejrtrækningsøvelser og afspændingsøvelser), gode råd til, hvordan man kan aflede sine tanker, visualiseringsteknikker m.v. I Psykiatrifonden vil vi til enhver tid understrege, hvor vigtigt det er, at man søger professionel hjælp, hvis man har en angstsygdom. Men med denne kampagne sætter vi også fokus på, at man selv kan gøre en indsats for at øge sin modstandskraft over for angst. Hold øje med det mentale træningscenter på FÅ VIDEN OG GODE RÅD I DIN INDBAKKE Vi vil gerne kommunikere til dig på nye måder. Send os venligst din på Så får du relevant information direkte i din indbakke og Psykiatrifonden kan spare porto og administration. På forhånd tak!

12 12 PsykiatriInformation ER MENTAL SUNDHED KUN FOR RASKE? Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden Mental sundhed er et anliggende for os alle uanset sygdom eller diagnose og borgeren skal sættes i centrum i alle indsatser, der har til formål at fremme den enkeltes mentale sundhed. Målene for Psykiatrifondens fremtidige arbejde er klar. Der skal fokuseres mere på det, der fremmer menneskers trivsel og gør dem i stand til at deltage i samfundslivet, modstå kriser og finde mening i tilværelsen og mindre på diagnoser. Gør vi det, kan vi i Danmark tage et kvantespring hen imod større inklusion og bedre forebyggelse. mindre optaget af, om vi som mennesker har en diagnose eller ej. Vi er optaget af, at flere skal opleve, at de trives, at flere får mulighed for at udfolde deres evner, deltage i samfundslivet og håndtere almindelige dagligdags udfordringer og opgaver. Ikke opdeling i syge og raske Analysen, der kortlægger den hidtidige tilgang til mental sundhed i Danmark og internationalt, dokumenterer behovet for, at vi i Danmark bevæger os væk fra en streng opdeling af befolkningen i de syge er en tæt sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og såvel psykisk som somatisk sygdom, understreger Anna Paldam. Fysisk og mentalt helbred hænger sammen Mange undersøgelser dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og sygdom. Det mener Anna Paldam, der er leder af Psykiatrifondens analyse- og innovationsafdeling. Hun har netop lagt sidste hånd på en analyse af, hvordan vi som samfund mere systematisk får sat mental sundhed på dagsordenen i Danmark et analysearbejde, der er støttet af TrygFonden. I Psykiatrifonden mener vi, at tiden er inde til for alvor at vinke farvel til opfattelsen af mental sundhed som noget, der handler om lykke eller om fravær af sygdom. Mental sundhed gælder alle mennesker. Både mennesker, der mistrives eller er sårbare uden at have en diagnose i klinisk forstand, og i særdeleshed mennesker, der har en langvarig eller måske kronisk sygdom, hvor det primære fokus ikke nødvendigvis er helbredelse. Det siger Anna Paldam, der understreger, at vores mentale sundhed er snævert forbundet med muligheden for at leve et godt og meningsfuldt liv uanset om vi har psykisk sygdom eller ej. I Psykiatrifonden vil vi i fremtiden være lidt Mental sundhed er altså hverken det samme som at være rask eller lykkelig, selvom mental sundhed ofte vil være et element i et lykkeligt liv eller en forudsætning for at leve et liv, man selv er tilfreds med og finder meningsfuldt. og de raske. Mange mistrives, uden at de har en psykisk sygdom i klinisk forstand. Og omvendt er det muligt og skal være muligt for langt flere at trives bedre med sårbarhed eller sygdom. Er man velbehandlet, og har man redskaber til at håndtere og forebygge symptomer, samt et godt socialt netværk, så kan man trives lige så godt mentalt som mange andre. Mental sundhed er altså hverken det samme som at være rask eller lykkelig, selvom mental sundhed ofte vil være et element i et lykkeligt liv eller en forudsætning for at leve et liv, man selv er tilfreds med og finder meningsfuldt. Når det er sagt, så er det klart, at der ofte Vi ved, at mistrivsel og dårlig mental sundhed kan føre til psykiske sygdomme, og vi ved, at belastninger i barndom og ungdom hænger sammen med udvikling af psykiske sygdomme senere i livet. Vi ved også, at ensomhed er relateret til udvikling af hjertekar-sygdomme, depression og Alzheimers sygdom. Tilsvarende ved vi, at sygdom indebærer en højere risiko for psykisk mistrivsel. Mennesker med kronisk sygdom har op til tre gange større risiko for at få mentale helbredsproblemer end resten af befolkningen. Den tætte sammenhæng mellem menneskers fysiske og psykiske helbred og trivsel betyder, at Psykiatrifonden fremover vil arbejde for at sætte de mentale og sociale aspekter af sundhed på dagsordenen. Hos politikere og andre beslutningstagere i samfundet. Der er ingen tvivl om, at der skal investeres mere i mental sundhed. De mentale

13 PsykiatriInformation 13 Illustration: Anja Gram og sociale aspekter af sundhed skal ikke kun fylde i politikernes festtaler, men også i konkret politisk fokus, opmærksomhed og investeringer. Når man prioriterer indsatser for styrket mentalt helbred, så betyder det ikke nødvendigvis, at man nedprioriterer andre patientgrupper. Vi ser for ofte, at det fysiske og det psykiske stilles op som hinandens modsætninger og som værende i indbyrdes konkurrence om de offentlige investeringer. Den tætte sammenhæng mellem det fysiske og det psykiske betyder ofte, at det er de samme mennesker, der slås med begge typer helbredsproblemer, siger Anna Paldam. Hvor bliver diagnoserne af? Men betyder det nye fokus på mental sundhed, at Psykiatrifonden ikke længere informerer om psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse, depression og personlighedsforstyrrelser eller starter projekter, der hjælper mennesker med psykiske sygdomme? Selvfølgelig ikke. Men vi ved, at mennesker, der er syge, gerne vil have konkrete redskaber til at håndtere de vanskeligheder, de oplever, frem for at blive talt til i kraft af deres diagnose. Vi skal hæve os mere op over diagnoserne i fremtiden og se på de faktorer, der går på tværs. Vores fokus på mental sundhed betyder, at når vi fremover henvender os med information og rådgiv ning til mennesker med en psykisk sygdom, så gør vi det med mindre vægt på selve diagnosen og med større vægt på at fremme sociale kompetencer, øge den oplevede trivsel hos den enkelte og bedre funktionsniveauet i dagligdagen i forhold til fx uddannelse, job og dagligdags gøremål. Anna Paldam understreger, at de konkrete udfordringer, man oplever som psykisk sårbar, ofte går på tværs af diagnoser. Ligeledes er flere af de faktorer og forhold, der kan udløse mentale helbredsproblemer, heller ikke diagnose-specifikke. Det gælder omvendt også de faktorer, der kan beskytte os, når vi har mentale helbredsproblemer. Tilknytning, tryg opvækst, uddannelse, arbejdsliv, sociale fællesskaber og modstandskraft er tværgående faktorer, der har stor betydning i vores liv som enten risikofaktorer eller beskyttende faktorer i forhold til mentalt helbred generelt. De er ikke tæt knyttet til specifikke diagnoser. De samme risiko-faktorer fx en utryg opvækst kan hos forskellige individer føre til forskellige mentale helbredsproblemer, og tilsvarende kan vidt forskellige belastninger resultere i samme diagnose. Redskaberne til at reducere fx stress, til at spotte symptomer og tilbagefald samt fremme sociale netværk og trivsel er ofte de samme på tværs af diagnoser, siger Anna Paldam. Borgeren i centrum Et andet centralt element i analysen og i Psykiatrifondens fremtidige tilgang til ar bejdet med mental sundhed er filosofien om borgeren i centrum. Begrebet er på ingen måde nyt i Danmark. Men det er som om, vi endnu ikke rigtigt tager det alvorligt, mener Anna Paldam. Fortsættes nederst på side 20...

14 14 PsykiatriInformation LYT TIL DIT BARN Af journalist Tina Varde Børns angst skal tages alvorligt. Psykolog Charlotte Diamant opfordrer forældre til at lytte nøje, reagere med kærlig forståelse og acceptere alle følelser. Men også til at søge hjælp, hvis barnet mistrives, og angsten hæmmer hverdagen gennem længere tid. Børn har brug for at tale om det, de er bange for. De har brug for at blive hørt, trøstet, accepteret og elsket også når de er bange, sårbare, svage og usikre. Eller har lavet en fejl. Det er vigtigt, at voksne lytter og møder børns angst tålmodigt, kærligt og naturligt. Psykolog Charlotte Diamant fra Psykiatrifonden arbejder til daglig med børn, som bor i familier, hvor enten mor eller far har en psykisk sygdom. Psykiatrifondens samtalegrupper for børn af forældre med psykisk sygdom er et gratis tilbud til børn i alderen 7-16 år. Her mødes børn i grupper med syv-otte jævnaldrende, som alle kender til den angst, der er forbundet med uforudsigelighed og et svingende niveau af omsorg i hverdagen. De kender også til ikke at være helt sikre på, hvordan mor eller far har det. Når forældre er syge, bekymrer barnet sig om, hvordan de har det og om mor eller far overhovedet er der, når de kommer hjem fra skole. Hvis forældre er blevet raske efter en psykisk sygdom, bekymrer børnene sig ofte om, hvorvidt de bliver syge igen, fortæller Charlotte Diamant. Op mod halvdelen af børn i familier med psykisk sygdom får selv psykiske problemer, oplyser psykologen. Derfor er det vigtigt at forebygge, gribe ind og hjælpe bedst muligt. Så tidligt som muligt. SYMPTOMER PÅ ANGST Ondt i maven, hovedet eller hjertebanken, når der er noget, man ikke tør. Man kan også komme til at fryse. Eller svede i håndfladerne. Det er ubehageligt at se et barn med meget voldsom angst. Derfor vil det være fristende at hjælpe barnet til at undgå det vanskelige og angst provokerende. Men på den måde går man med angsten, så den vokser og hermed kan blive sygelig. Børnene udtrykker en meget stor lettelse ved at møde andre, som ved, hvordan det er. De har haft svært ved at tale om deres forælders sygdom. Når de kommer til os, er det ofte kun deres lærer og de allernærmeste, der er blevet informeret, siger Charlotte Diamant. Ofte går børnene ellers alene med angsten, så den får lov til at vokse indeni. I grupperne har vi fokus på, at det er naturlige reaktioner, børnene har. De reagerer jo bare på deres vanskelige livsvilkår. Som vi siger til forældrene ved den indledende samtale: Vi kan ikke tage sygdommen væk, men vi kan gøre det lidt lettere for barnet at leve med den. I løbet af de ti gange, vi er sammen med børnene, handler det om at lære at mestre det svære. Og børnene får også delt deres historier med hinanden, siger psykologen. Børns naturlige angst adskiller sig fra voksnes på nogle områder: Selve angstreaktionen er den samme, men førskolebanet har endnu ikke udviklet de kognitive redskaber altså evnen til at tænke og erkende. Derfor kan barnet ikke uden videre berolige sig selv. Uden hjælp fra en voksen kan barnet ikke få angsten til at gå væk, når det er i en situation, der opleves som farlig, forklarer Charlotte Diamant. Hvis fx et lille barn på vej over gaden næsten bliver ramt af en bil, er den voksnes reaktion afgørende for, hvordan barnet oplever og klarer situationen og får den lagret i sin hukommelse. Det er vigtigt, at den voksne er rolig, ser barnets reaktion og siger noget, som spejler barnets følelser. Den voksne kan fx sige: Puha, hvor var det farligt, der blev du rigtig bange. Det var vel nok godt, vi nåede ind på fortovet igen. Kom stå lidt ind til mig, indtil du er faldet til ro. Hvis den voksnes reaktion ikke spejler barnets følelser, vil barnets angst vokse. Fx kunne den voksne sige noget ikke-hjælpsomt som: Se dig dog for! Har jeg ikke sagt, at du skal kigge til begge sider, og at du skal holde mig i hånden. Se nu, hvor tæt det var på at gå galt. Du kunne være blevet kørt over. For et sensitivt eller ængsteligt barn kan den form for reaktion betyde, at barnet udvikler alvorlig angst for at færdes i trafikken, forklarer psykologen.

15 PsykiatriInformation 15 Selve angstreaktionen er den samme hos børn og voksne. Men førskolebarnet har endnu ikke udviklet de kognitive redskaber altså evnen til at tænke og erkende. Uden hjælp fra en voksen kan barnet ikke få angsten til at gå væk, når det er i en situation, der opleves som farlig, siger psykolog i Psykiatrifonden, Charlotte Diamant. Foto: Christoffer Regild Mød barnet At blive bange er en helt naturlig del af livet også for børn med raske forældre. Voksne glemmer nogle gange, hvordan det er at være barn, og at man kan være bange for mange ting. Det gør en kæmpe forskel, når den voksne lytter og accepterer de følelser, barnet kommer med, for så bliver barnet mere trygt. Når følelserne bliver anerkendt, behøver det svære ikke fylde så meget, siger psykologen. Man skal møde barnet der, hvor det er, og anerkende barnets følelser: Hvis barnet er bange for, at der ligger et monster under sengen, når det skal sove, så nytter det ikke bare at sige: Tag dig nu sammen. I stedet kan man sige: Det er ikke rart at have det sådan, men prøv at se her, der er ikke noget monster, forklarer hun. Små børn kan ikke tænke så meget, mest mærke. Derfor skal man lade være med at bruge for mange ord: Er du bange? Det kan jeg godt forstå, men kom, skal vi ikke gøre det alligevel? Vi kan godt. Man skal undgå at gå med på angsten, fx ved at sige: Nå, så bliver vi hjemme fra børnefødselsdagen, hvis det er det, barnet er bange for at deltage i. Hvis man følger angsten, bekræfter man, at fødselsdagen og dermed den sociale situation i sig selv er farlig.

16 16 PsykiatriInformation Det er svært at berolige et barn, der har angst, hvis man ikke selv bevarer roen. Møder man barnet med et vredt lad være med at skabe dig eller et utålmodigt tag det nu roligt, så bliver barnet endnu mere bange og ked af det, siger hun. Det er vigtigt at være realistisk, når man taler om angsten. Også når det handler om sygdom og død. Hvis barnet er bange i forbindelse med alvorlig sygdom, kan man måske sige: Jeg kan godt forstå, at du er bange. Jeg er også lidt bange. Det kan godt være, at morfar dør, men vi håber det ikke. Lægerne er dygtige, og der er mange, der hjælper. Man må aldrig slukke håbet. Hvis barnet så bliver bange for døden, må man tage en snak om det; Hvad sker der, når man dør? Så kan man jo fortælle, hvad man selv tror, foreslår Charlotte Diamant. GODE RÅD TIL DE VOKSNE Det kan voksne gøre: Spørg ind til, og læg mærke til barnet, og hvad der foregår. Spiller et barn computer for at fjerne sig fra verden? Eller har barnet bare haft travlt og har brug for en pause? Tal med pædagoger, andre voksne eller eksperter. Få styr på din egen angst. Ængstelige forældre kan skabe usikre børn. Bevar roen og lyt tålmodigt! Tal med barnet. Sæt ord på angsten, og sig, at det er okay at føle sådan. Afdramatisér angst ved at forklare, at alle kan være bange. Ret lidt mindre på barnet, kontroller lidt mindre. Ros og anerkend lidt mere. Lad være med at nedgøre følelser. Et hånligt Tude-Marie kan få barnet til at tro, at det er forkert at være ked af det eller bange. Kilde: Psykolog Charlotte Diamant, Psykiatrifonden Det hjælper barnet at lette sit hjerte Voksne skal lære ikke at spørge ind til eller sige mere, end barnet kan rumme. For mindre børn kan bare det, at man lytter, trøster, siger et par ord og giver et kram være nok. Vi skal altid øve os i at se vores børns følelser og behov og ikke vores egne. For større børn kan angst handle om andre ting. Eksamensangst kan handle om at være bange for ikke at være god nok og for ikke at gøre det godt nok. Man er måske bange for at dumpe. Så skal selvværdet boostes, siger Charlotte Diamant. Når et lille barn er bange, har det brug for at blive beroliget, så angsten falder. Når barnet ikke bliver mødt i sin angst eller går med angsten alene, så vil de hjernemæssige reaktioner, som bliver forhøjet ved angst, ikke komme ned på et naturligt niveau efter oplevel sen. Det forhøjede alarmberedskab vil så at sige selvaktivere, og barnet vil have et generelt højere alarmberedskab. Og det skaber uro i systemet. Barnet vil måske så forsøge at undgå de ubehagelige følelser ved at gå langt uden om de situationer, der får angstniveauet til at stige. Et barn, der har sagt noget dumt i klassen, som alle griner af, holder måske op med at sige noget af frygt for at blive til grin næste gang, forklarer psykologen og fortsætter: Problemet er, at det vedligeholder angsten og starter det, man kalder angstens onde cirkel. Det er ubehageligt at se et barn med meget voldsom angst. Derfor vil det være fristende at hjælpe barnet til at undgå det vanskelige og angstprovokerende. Men på den måde går man med angsten, så den vokser og hermed kan blive sygelig. Vær opmærksom Der er forskel på børn, og børn skal heller ikke være ens, men hvis man bliver bekymret for sit barn, er det en god idé at skele til, hvad andre på samme alder gør eller tør. Læg mærke til, om barnet fungerer sammen med andre: Gemmer mit barn sig altid bag skørtet? Er der noget, jeg skal være opmærksom på?, siger Charlotte Diamant. Man skal tage sit barns signaler, adfærd og følelser alvorligt. Holder barnet sig meget for sig selv, kan det være et tegn på, at det har brug for hjælp. Men det kan også bare være fordi, barnet er meget åbent og sensitivt og derfor har brug for mere ro end andre børn, siger hun. Ord og adfærd med omhu Nogle gange er det den voksne, der skal ændre adfærd. Måske pacer man barnet for meget frem og opdager ikke, at barnet ikke synes, det er rart. Så skal man lære at lade barnet være i fred.

17 PsykiatriInformation 17 Forældre, der vil bestemme det hele uden en alderssvarende dialog, skal lære, at barnet har brug for at opleve, at det selv har en vis kontrol over, hvad der foregår. Og at det også kan klare sig selv. Forældre kan også have en ængstelig adfærd, der smitter barnet. Hvis mor springer op, hver gang hun ser en edderkop, så gør hun verden mere utryg for barnet. Eller hvis hun ikke er tryg, når barnet er ude af syne: Har du telefonen tændt?, så lærer hun måske barnet, at det er farligt at være væk fra mor, og at man altid skal have antennerne ude. På samme måde skal voksne være opmærksomme på om og hvordan, de taler om deres egen angst. Selvom det er o.k. at fortælle et barn, hvis man selv er bange det kan barnet alligevel mærke skal man samtidig passe på ikke at smitte barnet med sin egen angst. Voksne skal sørge for at tale om deres egen angst med andre voksne, så de ikke bruger barnet til det. Fejler jeg det samme som mor eller far? I samtalegrupperne hører psykologerne nogle gange børnene tale om sygdommen hos den voksne og om at de selv kan være i tvivl om, om de fejler det samme. Det er også psykologernes erfaring, at børn ofte tror, at det er deres skyld, at forælderen har fået sygdommen. Når den voksne lider af angst kan det være o.k. at fortælle, hvad angsten gør, hvis man passer på ikke at smitte barnet med angsten. Men når voksne bruger deres børn til at få talt ud, skaber de det, vi kalder små voksne: børn der tilsidesætter egne behov for at passe på forælderen og dermed ikke får sat ord på deres egen bekymring både for den voksne og for at få sygdommen, siger Charlotte Diamant. Forældres adfærd kan altså have indflydelse på udvikling af angst, men der er ikke kun én årsag. Man kan have genetisk anlæg for angst. Det handler om kemi i hjernen. Vi bliver alle påvirket af omgivelserne, men i forskellig grad. Nogle er meget påvirkelige og overvældes hurtigere end andre, forklarer psykologen. Psykiatrifondens samtalegrupper foregår i vores lokaler på Hejrevej 43 i København NV. Vi har nu også samtalegrupper i Hillerød. Både grupperne i København og i Hillerød er åbne for henvendelse fra alle. Læs mere om Psykiatrifondens samtalegrupper for børn af forældre med psykisk sygdom på HVORNÅR SKAL MAN SØGE HJÆLP? Psykologen foreslår, at man søger hjælp, når: Barnet over længere tid udviser utryghed og angst over for aktiviteter, som ikke er farlige, eller som andre børn på samme alder ikke er bange for. Førskolebarnet nægter at gå nogen steder uden mor, er ulykkeligt hver gang, det skal af sted til børnehaven, eller hvis det ikke vil være sammen med andre børn i sociale sammenhænge. Og hvis barnet generelt trækker sig og ikke ser ud til at være behageligt til mode i andres selskab. Barnet fx er så bange for karrusellen, at det er bekymret for Tivolituren lang tid i forvejen og ikke glæder sig til den. Barnet taler meget om fx bakterier, udviser overdreven renlighed og bliver oprørt, hvis det fx ikke får lov at vaske hænder i længere tid, end det tager at få snavset af. Barnet er meget ængsteligt over ulykker og katastrofer og fx får bange tanker om, hvad der kan ske med far i bilen på vej hjem, eller for at der kommer voldsomt uvejr med torden og lyn, som rammer nogen. Oplever man nogle af ovennævnte ting over tid, skal barnet have hjælp til at få det nemmere. Større børn kan muligvis selv sætte ord på angsten, men det er ikke sikkert, at de gør det. Nogle børn aner ikke, at andre kan have det på en anden måde og tænker måske, at andre også har det sådan, og så får de ikke sagt det. Det kan også være, at de er flove og skammer sig, eller at de ikke vil bekymre deres forældre eller gøre dem sure. Kilde: Psykolog Charlotte Diamant, Psykiatrifonden

18 18 PsykiatriInformation ANGSTEN ER MIN VEN Af praktikant Kristina Hesselberg, Psykiatrifonden Kristina Hesselberg har haft angst, siden hun var barn. I dag lever hun med angsten som samarbejdspartner. Læs hendes egen beretning her. Jeg tror, socialfobien på en eller anden måde altid har været der. Men da jeg startede på efterskole, fik den for alvor lov til at bestemme. Jeg havde i alle mine folkeskoleår fået lov til at leve i den rolle, som jeg havde fået allerede fra første skoledag: den stille og generte pige. En rolle, som jeg havde det fint med og som ikke krævede så meget af mig. Alligevel kunne jeg mærke, at jeg ikke var mig selv fuldt ud. Så snart jeg var sammen med andre mennesker både dem jeg kendte og ikke kendte fik jeg angst. Det gjorde, at jeg ofte blot var fysisk til stede eller helt undgik at komme i situationer, hvor der var flere end to personer til stede. Et maraton uden løb Da jeg startede på efterskole, havde jeg besluttet, at jeg ville slippe den rolle. Hvilket også gjorde, at jeg havde ret høje forventninger til mig selv. Jeg havde en forestilling om, hvordan man skulle være, og mit hoved fortalte mig i den grad, hvis jeg ikke levede op til det. Det var tanker, som gjorde, at jeg fik svedeture, rødmede meget, havde svært ved at sige noget og spise med de andre i spisesalen. Tankerne blev flere, som årene gik, og angsten fik i den grad lov til at styre mit liv. Lige efter at jeg havde afsluttet min hhx, fyldte angsten så meget, at hver dag var en kamp at komme igennem. Hver dag var som at løbe et maraton, men uden løb. Jeg kæmpede mod angsten i alt, hvad jeg lavede: køre i bus, gå i møde, spise med de andre, tale med chefen eller kollegaerne, gå i supermarked og vente på toget på perronen. Når jeg endelig var hjemme i sikkerhed, var jeg helt udmattet, og det eneste, jeg havde lyst til, var at gå i seng og sove resten af dagen væk. En verden fyldt med undskyldninger Overskuddet og modet til at ses med andre eksisterede ofte ikke. Jeg levede i en verden fyldt med undskyldninger. Undskyldninger for, hvorfor jeg fx ikke havde mulighed for at ses med en veninde efter arbejde, ikke kunne deltage i sociale arrangementer i weekenden eller tage ud med kollegaerne efter fyraften. En hemmelig verden, som kun gjorde det hele værre og værre. Det var en verden, som var så mystisk inde i mit hoved, at jeg ikke turde fortælle andre om den. Netop fordi jeg ikke engang selv forstod, hvad der egentlig skete. For hvorfor kunne jeg pludselig ikke Jeg kæmpede mod angsten i alt, hvad jeg lavede: køre i bus, gå i møde, spise med de andre, tale med chefen eller kollegaerne, gå i supermarked og vente på toget på perronen. Når jeg endelig var hjemme i sikkerhed, var jeg helt udmattet, og det eneste, jeg havde lyst til, var at gå i seng og sove resten af dagen væk. længere spise med kniv og gaffel uden at tabe min mad? Hvorfor spildte jeg altid mit vand, når jeg prøvede at drikke. Fik kvalme og ondt i maven, lige så snart jeg satte mig ind i en togkupé. Jeg ville så gerne være som alle andre, men følte også, at jeg så langt fra var det. Jeg følte mig skør, og jeg holdt min mystiske verden for mig selv, hvilket kun gjorde, at angsten voksede. Strategier gav ro Jeg var flere gange hos lægen i denne periode, og min læge fortalte mig da også, at hun mente, jeg havde angst. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad angst var, og jeg var overbevist om, at det var mig, der var noget galt med. Jeg så ikke en henvisning til en psykiater og en recept på nogle piller som en løsning for mig. For jeg vidste ikke, at jeg rent faktisk var syg. Derfor var det først som 22-årig, at jeg begyndte hos en psykolog med henblik på at arbejde med min angst. Da jeg startede hos psykologen, vidste jeg ikke, at jeg var henvist med både depression og angst. Jeg vidste bare, at jeg levede i en verden, jeg ikke kunne holde ud at leve i længere. Men sammen fik vi bygget nogle strategier op, som jeg skulle bruge i de situationer, hvor jeg følte angst. Det hjalp mig til at få større ro og gav mig dermed følelsen af succes. Vi byggede hver strategi langsomt op, så det føltes trygt. Det var virkelig svært bare at lave én øvelse, fx alene det at have fokus på min vejrtrækning. Derefter blev der bygget en øvelse på, fx at spise et lille måltid mad sammen med en nær kollega. Og langsomt kom der flere og flere øvelser, så jeg til sidst havde en hel plan for, hvad jeg skulle gøre, når jeg var i de situationer, hvor jeg plejede at få angst. Ved at gøre det på den måde, føltes det mere overskueligt og ikke så farligt at gå i gang med at arbejde med angsten. Fordi jeg fra starten ikke stillede så store krav til mig selv. Jeg skulle ikke spise et helt måltid mad sammen med alle mine kollegaer. Men jeg skulle spise sammen med én tæt kollega, og jeg havde en portion mad, som føltes overkommelig. Det at bede en kollega om hjælp var en øvelse i sig selv. Og at lade hende kende til min verden. Men jeg var også klar over, at jeg ikke kunne klare udfordringen alene. Jeg fortalte hende ikke om hele min verden, men om at jeg havde svært ved at spise med andre, og at jeg var i gang med at øve mig i igen at kunne spise med de andre i kantinen. Jeg valgte at spørge vores HR-chef, da jeg vidste,

19 PsykiatriInformation 19 at hun havde tavsheds pligt, og jeg følte mig tryg ved, at de oplevelser, vi ville få, blev mellem hende og jeg. Et godt liv sammen med angsten I dag bruger jeg stadig mine strategier, lidt ligesom hvis man skal tisse. Man kan mærke, der sker noget i kroppen, og helt automatisk går man på toilettet uden at tænke over det. Man gør, hvad man gør, og vender tilbage til sin hverdag, som var intet hændt. Når jeg kan mærke angsten, begynder at komme, bruger jeg helt automatisk en af mine strategier, uden at tænke over det, og så fortsætter jeg det, jeg har gang i, uden at det på noget tidspunkt har været ubehageligt. Jeg tror, det først blev muligt for mig at leve på den måde, da jeg accepterede, at jeg skulle leve et liv, hvor angsten var min ven og samarbejdspartner. Da jeg besluttede mig for, at det var okay, hvis jeg ikke slap af med angsten og i stedet arbej dede hen imod at leve et godt liv sammen med angsten. At nå den erkendelse har været et rigtig stort skridt. Man skal finde ud af, hvor man ønsker at lægge sin energi. Skal man bruge energien på at synes, angsten er tarvelig og konstant prøve at arbejde sig væk fra den? Eller skal man finde ud af, hvordan man får det bedste ud af situationen og bruger situationen konstruktivt? Du kan altid komme til mig At gå hos en psykolog, hvor jeg følte, vi talte samme sprog, har været guld værd i denne proces. Men at dele mine oplevelser med andre har bestemt også været en stor hjælp. I så mange år havde jeg gået i min egen verden og følt mig skør, hvilket kun gjorde det hele meget værre. Jeg ville ikke spørge andre om hjælp, for jeg havde en idé om, at de måtte have nok at se til selv. Jeg delte denne tanke med min psykolog, som fik mig til at reflektere over, hvilken kasket jeg egentlig iførte mine nærmeste. Jeg gav dem en kasket på, hvor der stod: Du kan ikke komme til mig. I stedet skulle der måske stå: Du kan altid komme til mig. Psykologen hjalp mig til at se, hvordan jeg kunne begynde at dele mine oplevelser med mine nærmeste. Og overraskende nok I arbejdet med angsten indså Kristina, at der ikke var andre end hende selv, der kunne få angsten til at gå væk. viste det sig, at flere i min omgangskreds kendte til angst. Det gav hurtigt en følelse af, at det ikke var så unaturligt, som jeg gik og troede, og at jeg kunne få støtte fra dem omkring mig. Det har været god medicin for mig, men også det allersværeste. Jeg var stadig rigtig bange for, at hvis jeg delte mine oplevelser, ville andre bruge det mod mig, føle de ikke kunne invitere mig til fx sociale arrangementer, tage ekstra hensyn eller slet ikke kunne sætte sig ind i eller acceptere min verden. Angsten er min ven I dag tør jeg leve et liv, hvor der både er plads til gode dage og til dage, hvor angsten driller i en sådan grad, at den får lov til at tage for meget af min energi. Jeg tør lade min angst hjælpe mig. Fx er min angst min bedste ven, når jeg er ude at holde foredrag. Foto: Kia Hartelius Henriksen

20 20 PsykiatriInformation En ting jeg aldrig havde troet, jeg skulle gøre. Min angst fortæller mig altid inden, at jeg er lidt på farlig grund, og jeg får altid kolde fødder aftenen før. Men når jeg bruger mine strategier, kommer der ro på, og vigtigheden af, at jeg netop stiller mig op og holder foredraget, får lov til at vinde. Min angst fortæller mig dermed, at jeg skal huske at passe på mig selv, men samtidig at det er rigtigt, det jeg gør. Synd for mig I rigtig mange år gik jeg og følte, at det hele var lidt synd for mig. At jeg var ynkelig, og jeg troede på ingen måde på mig selv. Efterhånden som jeg fik opbygget et større selvværd og havde succesoplevelser, kunne jeg også se, at det blev lettere at arbejde med min angst. Jeg gik fra at føle mig svag til at vide, at jeg selv var en ret vigtig del af processen hen mod at få det bedre. Der var ikke nogen andre end mig, som kunne få angsten til at gå væk. Kunne jeg lave noget om i dag, ville jeg ønske, jeg havde haft et større mod til at fortælle mine nærmeste om min angst noget før. Jeg har tit ønsket, at nogle ville have set mig og dermed have hjulpet mig. Men jeg ved også i dag, at det ville være et urimeligt krav. Da jeg selv var parat til at blive set, blev jeg set. Det er vigtigt for mig at holde fast i den tanke i dag. Det hjælper mig til ikke at gå og føle mig som et offer. Det er vigtigere at have fokus på, hvordan jeg har det lige nu og her, og hvordan jeg kan bruge mine oplevelser i mit liv i dag. I dag er jeg stadig meget opmærksom på at dele mine oplevelser med dem omkring mig. Det er vigtigt for mig at få lov til at tømme mit hoved, da mine tanker ellers godt kan udvikle sig til meget depressive tanker. Men det er samtidig også vigtigt for mig at fortælle dem, jeg deler min verden med, at det er helt okay, hvis de ikke forstår den. De skal ikke være min behandler, men min støtte. Det er noget, jeg har lært hen ad vejen og som gør, at det i dag altid føles rart at få lov til at dele mine angstfyldte tanker med mine nærmeste. Kristina Hesselberg er uddannet sundhedssekretær og har de seneste måneder været i praktik i Psykiatrifonden. Hør hendes foredrag Et godt liv med angst den 31. oktober 2013 kl i Psykiatrifonden. Tilmelding på tlf Fortsat fra side Vi arbejder ikke systematisk med at inddrage de mennesker, som vi udvikler løsninger for i vores sundheds- og socialvæsen. Vi skal lære at gennemføre indsatser sammen med snarere end for eller til borgeren. Borgeren skal inddrages i udformningen af indsatsen. Det enkelte menneske er den vigtigste forandringsagent. En agent, der i lyset af sine værdier, overbevisninger og sociale kontekst, er altafgørende for, om en sundhedsindsats virker. Det handler derfor om meget andet og mere end økonomiske investeringer, når vi skal udvikle vores sundheds- og sociale indsatser i fremtiden. Det kræver også en ny tilgang og kultur i arbejdet, mener Anna Paldam. Sundhed sker i hverdagslivet Hun beskriver, hvordan sundhed finder sted, der hvor vi lever vores liv: i familien, i børnehaven eller skolen, på arbejdspladser, i fritids- og sportsforeningerne, i hjemmet osv. Behandling er naturligvis afgørende, og Psykiatrifonden og andre aktører lægger pres på politikerne for at investere mere i behandlingspsykiatrien og andre dele af sundhedssystemet, der behandler psykisk sygdom. Men den medicinske behandling kan ikke løse den enkeltes udfordringer med at mestre dagligdagen og finde mening i tilværelsen. En højtspecialiseret medicinsk behandling kan i kortere eller længere perioder være en nødvendig forudsætning men medicin kan Selvom psykisk sygdom kun er kronisk sjældent stå alene. hos mindretallet, så er det vigtigt, at vi Arbejdet med at styrke fokuserer mere på recovery og mestring. Hvis helbredelse altid er det ultimative den enkeltes hverdagsrehabilitering, recovemål, så er der risiko for, at systemerne ry og evne til at mesbliver ligeglade med eller opgiver de tre tilværelsen er ikke mennesker, som ser ud til at måtte leve udviklet tilstrækkemed langvarig sygdom eller sårbarhed, ligt eller sat i system siger Anna Paldam. i Danmark. Det vil vi gerne ændre på Men det betyder ikke, at behandlingsindsatsen i vores sundhedssystem ikke er vigtig. i Psykiatrifonden, slutter Anna Paldam. Hvis vi vil forebygge sygdom og øge den mentale sundhed, så skal vi rykke meget tættere på borgernes hverdagsliv og arbejde med sundhed i de rammer, vi befinder os i til dagligt. Både når det handler om tidlig opsporing og forebyggelse men også når det handler om at øge trivslen og evnen til at mestre tilværelsen og deltage i samfundslivet, hvis man har en sygdom, som måske er langvarig.

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere