Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop: En case med hjerneskadede kursister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop: En case med hjerneskadede kursister"

Transkript

1 Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop: En case med hjerneskadede kursister Helle Ahrends & Kurt Curth Specialundervisningscentret Egedammen, Hillerød Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Helle Ahrends & Kurt Curth All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Den mänskliga kroppen är förvisso en märklig sak. I de flesta situationer är vi knappt medvetna om den den bara hänger med, så att säga, på allt vi vill göra, utan att vi behöver kommendera enskilda kroppsdelar, eller helheten, att göra det ena eller det andra, att vrida sig hit eller dit, att lyfta en arm eller flytta ett ben. Kroppen lever sitt eget liv, agerar intuitivt, helt i samklang med våra intentioner och med den materiella omgivningen. Denna kroppens framträdelseform kan kallas den habituella kroppen. Men så kan något hända oss. Plötsligt blir kroppen en väldigt påtaglig del av vårt liv. Den blir nästan ett objekt för oss, ett hinder, när det inte längre vill agera oreflekterat och i organisk samklang med våra önskningar och avsikter. Kroppen står i vägen, den blir dysfunktionell. En sådan situation kan till exempel uppstå till följd av en hjärnskada, kanske på grund av en olycka. Helle Ahrends och Kurt Curth är idrottslärare vid Egedammen, ett undervisningscenter för människor med speciella behov, i Hillerød i Danmark. På en värdegrund som sammanfattas med orden udvikling, respekt, engagement, humor, faglighed erbjuder man särskild undervisning och rådgivning till unga och vuxna med fysiska och/eller psykiska handikapp. Ahrends och Curth arbetar med människor med förvärvad hjärnskada, och specifikt med idrottsrelaterad terapi och träning för sådana människor. Deras artikel på idrottsforum.org spårar de teoretiska grunderna för valet att sätta kroppen i centrum för terapeutisk behandling av personer med förvärvad hjärnskada; man har gått vidare från den syn på kroppen som objekt som kännetecknar traditionell naturvetenskaplig kroppssyn. Istället tas Maurice Merleau-Ponty och dennes koppling av människans existens till kroppen som utgångspunkt för verksamheten Vi får i artikeln följa Lis, som ådrog sig en hjärnskada för fem år sedan. Berättelsen om hennes kamp för att åter kunna spela en aktiv roll i samhällslivet blir navet i författarnas försök att beskriva idrottens potential i just denna sortens läroprocesser.

2 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop Vaner i handling Denne artikel handler om nødvendigheden af en personlig bevidsthed om kropslige handlinger og handlemønstre hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Om hvordan vanebaserede kropslige handlinger kan virke begrænsende for handledueligheden, men også kan være grundlag for forandring hos et menneske, hvor de kognitive forudsætninger er ændret på en måde, der gør, at hun ikke længere intuitivt kan handle i såvel kendte som ukendte eller ændrede situationer. Den gennemgående person i denne artikel er Lis, en af kursisterne på et idrætskursus for personer med erhvervet hjerneskade på Specialundervisningscentret Egedammen Nogle af Lis erfaringer fra dette kursus vil være omdrejningspunktet i vores forsøg på at beskrive idrættens muligheder i den læreproces, der har til formål at fremme kursisternes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet. Undervisningen kan, set ud fra et idrætsmæssigt syn forstås som en træning, der foregår i fællesskab med ligestillede. Træningen lægger op til kampen. Kampen foregår i dagligdagen og alene, i den nære omverden, i familien, blandt venner mm. Det er i kampen, det ses, om træningen er effektiv. Lejrpladsen ligger for enden af søen. Det er første morgen på friluftsturen til Sverige, og alle har lige spist morgenmad på de flade klipper helt ned til vandet. Lis har gået rundt for sig selv på pladsen i et stykke tid. Pludselig vender hun sig resolut om og kommer hen til os. Hun siger stille: Jeg vil egentlig så gerne vaske mig og børste tænder, men jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal gøre det (Sverige august 2005). Det vil for langt de fleste mennesker forekomme som en meget lille opgave at handle i ovenstående situation. Man skal jo bare. Men for Lis er det ikke sådan. Hun har, siden hun pådrog sig en hjerneskade for fem år siden, ikke magtet at handle i uvante situationer eller bryde fastlagte handlemønstre. At blive ramt af en hjerneskade har for langt de fleste mennesker nærmest uoverskuelige konsekvenser for såvel den ramte som dennes nærmeste omverden. Uoverskueligheden handler i første omgang om, hvad den hjerneskadede pludselig ikke længere kan af såvel praktiske som intellektuelle opgaver. Man kan måske ikke længere bestride det job, man har haft i mange år, og som har været en del af ens identitet. Man har svært ved at planlægge, svært ved at forstå, hvad det er, man ikke længere kan og sidst, men ikke mindst svært ved at acceptere disse forhold. Det kan være uoverskueligt at få hverdagen til at hænge sammen, uoverskueligt at forestille sig fremtiden, uoverskueligt at få venner og familie til at forstå, hvordan tingene nu hænger sammen ja livet kan simpelthen være grundlæggende uoverskueligt. Vi vil i første omgang se på, hvordan man kan forklare problemerne, for dernæst at se på hvilke enestående potentiale idrætten har at tilbyde til opbygning af nye vaner.

3 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop At være handlingsduelig Det, som Lis og mange i en tilsvarende situation ønsker, er at være, hvad Mogens Pahuus (1989 p.119) beskriver som handlingsduelig. Ofte giver personer med en erhvervet hjerneskade udtryk for, at de føler, de ikke længere er i stand til at handle hensigtsmæssigt. At kunne handle er vel i al sin enkelhed det, det drejer sig om i forhold til en given situation og i forhold medmennesker. Men her hører det enkle så også op. Hvad er det, der gør, at vi kan handle? Hvad er det, der gør, at vi i situationer føler os handlingslammede. Hvad skal der til for at kunne handle, at være handlings-duelig, at føle sig handlingsduelig og føle, at omgivelserne synes, at man er handlingsduelig? Rytme i handlingen De udfører dansetrinene stående overfor hinanden. Han har let ved at holde takten. Hendes ansigt viser glæde, hun kan holde samme takt. De begynder at arbejde med stavene. Hendes krop bliver anspændt. Hun koncentrerer sig om få staven frem på første takt. Hun holder staven op, så han kan slå takten på den. Det lykkes og igen viser hendes krop glæde og virker afspændt. Pludselig siger han: Du bruger det forkerte ben. Hun stopper brat. Han forklarer, at hun skal have venstre ben fremme på første takt. De forsøger igen. Efter flere forsøg lykkes det at få det rigtige ben frem. De følger igen samme takt, men hendes bevægelser er blevet mekaniske og ansigtet lukket. (Egedammen 2004) Vi har i flere sammenhæng benyttet os af begrebet rytme til at forklare følgevirkningerne efter en hjerneskade: Han mangler rytme i gangen, hendes rytme er slået i stykker, hun bryder rytmen i samtalen. Både i daglig tale og i mange pædagogiske og psykologiske teorier bliver rytmebegrebet brugt til at forklare ikke bare musikalske fænomener, men også alle mulige menneskelige handlinger, adfærd, følelsesmæssige reaktionsmønstre m.m. Det er rytmen (spænding/afspænding, betoning/ubetoning), der giver sammenhæng, skaber forening mellem adskilte dele. Rytmen er ikke kun på det indre plan, men er også det, der forbinder det indre med omverden. Det er forudsætningen for livsudfoldelse og for dialogen med omverdenen, som Claus Bøje (2002) formulerer det. Der er rytme i selve kommunikationen skiftene samtaleparterne imellem og i den hastighed, hvormed kommunikationen finder sted. Bliver de rytmiske normer ikke overholdt, har de sociale elementer meget ringe kår. Lis oplever ofte, at det ikke bare fungerer. Hun misforstår andres hensigter, kommer for sent med sine indslag m.m. Når hun i den ovenstående sceniske beskrivelse bliver rettet, kommer irritationen ikke kun p.g.a. selve episoden, men også af hele tiden at opleve, at rytmen bliver brudt. Ofte sker disse brud p.g.a. små uoverensstemmelser. Hun oplever en følelse af ikke at handle som tænkt og stopper op. Pahuus (1989) har udtalt, at det grundlæggende ved at være menneske er at stå i en levende udveksling med andre, og at det kun kan lade sig gøre, hvis vi er selvforglemmende. Det

4 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop forudsætter, at man stoler på sin egen handlingsduelighed og derfor bare handler med hjælp fra det rytmiske i situationen og en krop, der udfører bevægelserne. Kroppen i handlingen Lis og de andre har, inden de starter på Idrætskurset været i gennem et langt behandlingsforløb. I det etablerede sundhedssystem bliver kroppen oftest betragtet ud fra et traditionelt naturvidenskabeligt syn i en biologisk og fysiologisk forståelsesramme, hvor kroppen opfattes som en objektiv krop, der forsøges repareret i lighed med andre maskiner med det formål, at den skal blive som før. Så, når man taler om, at kroppen ikke fungerer efter en hjerneskade, tænker man ofte på fysiske dysfunktioner, så som lammelser i arme eller ben, men Lis problemer med kroppen kan ikke ses eller beskrives alene ud fra en fysiologisk forståelsesramme. Oprindelig er bevidstheden ikke jeg tænker at men jeg kan. (Merleau-Ponty, 1994, p. 91) Maurice Merleau-Ponty knytter menneskets eksistens til kroppen. Han udtrykker, at man er sin krop, og at vi hverken kan opleve os selv eller verden uden kroppen og derved eksistere som handlende og reflekterende mennesker uden denne. Det er denne opfattelse af den fænomenale krop, der er vores udgangspunkt i undervisningen. Der er ikke tale om, at kroppen viser sig på en og samme måde i enhver situation. Kroppen har mange fremtrædelsesformer (Hangaard Rasmussen, 1996) eller kropsdimensioner (Leder, 1990; Duesund, 2001). Vi arbejder ud fra disse teorier med tre kropsfremtrædelser. Den habituelle krop er kendetegnet ved, at den er borte fra bevidstheden ved almindelig handlen, og at den står i dialog med verden. Hvis man foretager en vant bevægelse, behøver man ikke at tænke over den, man gør det bare kroppen hjælper os så at sige igennem hverdagen. Merleau-Ponty viser en enhed mellem krop og bevidsthed, der er udtryk for en væren-iverden, der går af sig selv, fordi vi indgår i et dagligt miljø, hvor vores liv er kendetegnet ved bestemte rytmer eller vaner (Thøgersen, 2004, p.108). Vanen udtrykker en viden, der ligger gemt i kroppen, som gør, at kroppen så at sige behersker situationen. Ifølge Merleau- Ponty har alle handlinger et aspekt af vaner. De fleste af vores handlinger foregår altså prærefleksivt. Vi reagerer spontant og intuitivt. I de fleste situationer undrer vi os ikke over dette fænomen. Først i det øjeblik, hvor handlingen ikke bare fungerer, stopper vi op, reflekterer over situationen, og undrer os over, hvorfor det ikke bare lykkes. Det kan føre til, at man ikke tør handle af skræk for ikke at slå til. For Lis sker dette ofte, hvilket medfører, at hun oplever sin krop som dysfremtrædende. Den dysfremtrædende krop er kendetegnet ved, at kroppen viser sig for os, fordi den er i vejen for vore handlinger og ønsker. Lis oplever ofte situationer, hvor kroppen ikke reagerer vanemæssigt i forholdet til verden, og at selv helt almindelige hverdagssituationer kræ-

5 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop ver refleksion. I beskrivelse af dansen oplever Lis sin krop som dysfremtrædende, og hun bliver derfor usikker på forholdet mellem krop og verden. Rytmen brydes. Merleau-Ponty udtrykker, at de kropslige aflejringer aldrig forsvinder. Kroppen har derfor mange handledispositioner aflejret fra tiden inden hjerneskaden, men skaden har medført, at mange af disse ikke fungerer i mødet med verden. Dialektikken mellem omverden og personen kan udtrykkes ved, at enhver forandring af kroppen fører til en forandring af vores oplevelse af verden. Duesund (2001, p. 57) skriver, at fra omverdenens opmærksomhed får den funktionshæmmede ikke fri. Lis giver udtryk for, at hun længe ikke har magtet at ekspressivt. Den ekspressive krop er kendetegnet ved, at man er i stand til at variere sin handlemåde i forhold til tænkte situationer, at man har frihed til at overskride sig selv som fastlagt størrelse. Vores kursister giver udtryk for, at de har svært ved at forestille sig en tænkt situation. De kan ikke forestille sig, hvorledes de kan nå frem til en virtuel forestilling og kan ikke handle på den. Hvis de kommer ud for noget uventet, har de svært ved at variere deres handling. Hjerneskaden har bevirket, at det kropslige forhold til verden er ændret. Vaner og refleksion i handlingen At være handlingsduelig forudsætter, at du kan fremtræde med den habituelle og ekspressive krop og undgå oplevelsen af at have en dysfremtrædende krop. Vi har derfor i undervisningen valgt at fokusere på at træne i og bevidstgøre om de muligheder, der ligger i samspillet mellem at handle vanemæssigt og handle ud fra refleksion. Vi har i gennem mange år benyttet os af idræt som middel i læreprocessen. Læring er en aktiv proces. At handle i stedet for at blive behandlet, hvor den enkelte er aktivt handlende på såvel det bevidste som det ubevidste plan og fysisk såvel som kognitiv. Læring i denne sammenhæng er både at kalde tabte funktioner tilbage, at lære nye strategier og at turde kaste sig ind i et nyt og ukendt område. På det idrætslige plan har Bøje beskrevet rytmen som den bærende dimension i udfoldelsen. Han beskriver fire kvaliteter i idrætten, der tilsammen bør være omdrejningspunkt for aktiviteters indhold og udformning: Rytmen refererer til processen i aktiviteten og er afgørende for at kampen, legen, dansen og fordybelsen kommer i spil. Det forudsætter, at processen prioriteres højere end resultatet. Vi har i undervisningen arbejdet en del med rytmebegrebet både rent fysisk og på et teoretisk plan. At opnå en forståelse for rytmen som et grundlæggende element i enhver livsudfoldelse kan være af stor betydning for den enkeltes mulighed for at forstå egen andel i såvel mellemmenneskelige relationer som egen mulighed for handlen. Til det formål benytter vi os af teoretikerne Shaun Gallagher og Michel Polanyi, som begge har bidraget til en nuancering af, hvordan forholdet mellem vaner og refleksion udspiller sig. De anser begge kroppen som udgangspunkt for al handling og mener, at færdigheder udføres med en større eller mindre indblanding fra bevidstheden. En handling, der foregår som en vane, sker ifølge Gallagher som en handling via kropsskemaet, mens Polanyi taler om tavs viden. Hvis handlingen foregå ved inddragelse af bevidstheden, taler Gallagher om handling via kropsbilledet, mens Polanyi beskriver, hvorledes refleksion kan forstærke enkeltdelene. For begge er konklusionen, at de mindst ressourcekrævende hand-

6 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop linger er dem, der foregår uden bevidst refleksion på baggrund af vanen. Refleksionen kan bruges til at ændre en uhensigtsmæssig handling, hvad vi alle har brug for, men især den hjerneskadede, der oplever, at vanen så at sige ikke slår til. Hjerneskaden har, ifølge kursisternes egne udtalelser bevirket, at de daglige handlinger ikke fungerer som før. De oplever ofte situationer, hvor de ikke er i stand til at handle hensigtsmæssigt alene ud fra kropsskemaet eller den tavse viden. Dette er for os centralt, og vi mener, at refleksionen altid vil indtræde i større eller mindre grad, når der kommer noget i vejen. Det er derfor vigtigt, at vi bevidst arbejder pædagogisk med forholdet mellem vaner og refleksion for herved at kunne bruge refleksionen til at gøre handlingerne mere hensigtsmæssige. Vi arbejder med, hvordan vi via oplevelser kan skabe bevidsthed om vores handlinger, og hvordan vi gennem refleksion over disse handlinger kan få strategier, der gør det muligt at blive handlingsduelig trods en usædvanlig krop. Som et teoretisk udgangspunkt har vi fundet Donald A. Schöns teori om den reflekterende praktiker anvendelig. Han beskæftiger sig netop med refleksionens rolle i handle- og læreprocessen. Det, der gør Schön interessant for vores pædagogiske praksis, er hans beskrivelse af, hvorledes refleksion kan udføres over eller i handling, da det for kursisterne er interessant at vide, om deres viden-i-handling er ændret således, at det besværliggør deres refleksion. Dette betyder, at handlingerne, kursisterne udfører, kan være svære at sprogliggøre for dem selv. Her er Schöns begreb om praktikum vigtig. Praktikum indebærer baggrundslæring, der ofte finder sted uden bevidst opmærksomhed (Schön, 2000). Det at arbejde i et praktikum betyder, at vi selv kan skabe rammerne omkring træningen og derved få mulighed for at fokusere på refleksionen både som drivkraft og mål. Herved kan vi sammen lære at reflektere over handlingerne. I denne proces benytter vi os af coaching som metode. (Stelter 2002) Lis har oplevet store orienteringsproblemer efter hjerneskaden. Dette har bevirket, at hun på mange måder har isoleret sig. Hun har fx ikke turdet tage alene ud at handle af skræk for at blive væk. Det har mindsket hendes handleduelighed, hvorfor hun har ønsket at træne denne funktion. Jeg går meget op i, inden jeg går ind til en post, at finde ud af, hvor jeg er, så jeg kun går ind og tilbage igen, og så finder jeg ud af, hvad vej jeg skal. En strategi for at komme tilbage til udgangspunktet. Hvad vej kom jeg fra? Altså: ind, så rundt og så tilbage. (Coachingsamtale med Lis) Gennem træning har Lis lært nogle strategier, som hun bruger i kampen. Hun fortæller, hvorledes hun bruger de lærte strategier til at klare orienteringsproblemer i hverdagen: Jamen jeg går tilbage igen. Ligesom med mine sko jeg må tilbage dertil, hvor jeg har mistet dem. Det er sådan jeg har fundet ud af at komme videre at gå tilbage til udgangspunktet. (Coachingsamtale med Lis)

7 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop Den usædvanlige krop som handlingsduelig Vi sidder med en temmelig sikker formodning om, at Lis på baggrund af undervisningens form har ændret forholdet mellem eget kropsskema og kropsbillede og oplever, at hun nu kan handle konstruktivt via kropsskemaet. Hun oplever, hvordan hun nu selv magter at handle og løse et problem, hun ikke troede, hun kunne klare. Vel at mærke et problem, som hun samtidig ved, ikke ville have voldt det mindste besvær før hjerneskaden. Hun reflekterer over det, hun nu har inkorporeret i kropsskemaet, hvorved hendes kropsbillede ændres. Hun stoler på sin habituelle krop og magter at handle virtuelt og bruge den ekspressive krop og kaster sig ud i en situation, der er atypisk for hendes dysfremtrædende krop. Hun oplever sig selv som handlingsduelig. Jeg lærer nok bedst ved at være ude i de omgivelser, hvor det hvor man så gør tingene. Jeg skal se det for mig, for at jeg ligesom kan få det ind. Jeg skal ud og opleve tingene, og prøve det på mig egen krop før jeg kan vide om det, føle om det hjælper mig fornemme det. Jeg ved ikke om det er det rigtige ord, men jeg bruger meget sådan fornemmer på tingene, hvordan gør jeg det her? (Coachingsamtale med Lis) At erfare og bruge fremgangsmåder, der virker problemløsende i hverdagen, er ikke noget, man kan få forklaret eller læse sig til. Det er en kombination af refleksion og praktiske oplevelser i forskellige situationer. Vi mener, at kursustilbudet med udgangspunkt i idræt har givet nogle muligheder for at skabe rammer, hvor vi gennem coaching har kunnet bevidstgøre kursisterne om forholdet mellem vaner og refleksion og give den enkelte mulighed for at arbejde med viden-i-handling, refleksion-i-handling og refleksion-over-handling (Schòn, 2000). For at denne bevidsgørelse kan bruges i hverdagen skal disse oplevelser kropsliggøres. En proces der kræver, at den enkelte er i stand til at fortsætte arbejdet udenfor Idrætskursets rammer, hvilket kan være den største kamp. Gennem idrætten har vi arbejdet med oplevelse og handling. Vores handlinger tager altid udgangspunkt i vores vaner. Ved bevidst at reflektere over handlingerne har vi skabt grundlaget for, at den enkelte kan få til vane at reflektere og dermed få en reflekterende krop, der er grundlaget for at blive et handlingsdueligt menneske. Det giver Lis strategier, der sætter hende i stand til at være handlingsduelig i livets kamp. Litteratur Ahrends H. & Curth K. (2006). Idræt som middel i læreprocesser in Kissow, A-M. & Therkildsen B. (Eds) Kroppen som deltager idræt og bevægelse i rehabiliteringen. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter Bourdieu, P. (1984). Distinction: A Social Critique of the judgment of Taste. Cambridge: Harvard University Press Bøje, C. (2002). Idrættens kvaliteter p in KVAN Duesund, L. (2001). Kropp, kunnskap og selvoppfatning. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag Gallagher, S. (2002). Født med en krop in Roessler, K. K. m.fl. (Eds.) Krop og læring. Århus: Klim Leder, D. (1990). The Absent Body. Chicago: The University of Chicago Press Merleau-Ponty, M. (1994) (3. oplag 2000). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: Det lille forlag.

8 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop Pahuus, M. (1989). Philosophia, Mennesket og dets udtryksformer. Universitetet i Århus: Institut for filosofi. Polanyi, M. (2000). Den tause dimensjonen. Oslo: Spartacus forlag. Rasmussen, T. H. (1996). Kroppens filosof, København: Semi-forlaget. Stelter, R. (2002). Coaching, læring og udvikling. København: Psykologisk forlag Schòn, D. A. (2000). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling in Illeris, K. (Eds) Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Thøgersen, U. (2004). Krop og fænomenologi. Århus: Systeme Academic.

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop 73 helle ahrends & kurt curth

Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop 73 helle ahrends & kurt curth Innehåll Introduktion 7 1 Cases tæt på kroppen 13 Plads til vilde børn 15 balder brøndsted Bevægelsesoplevelser 31 charlotte svendler nielsen Bambi på isen 45 niklas kaysen petersen Hvordan bevæger bevægelsen?

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 Microsoft Dynamics C5 Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelse af aktionslister... 3 Kopiering af aktionslister... 4 Aktionsliste oversigt... 4 XML Udbakke... 5 Microsoft

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Tillæg til YearEnd 2012.

Microsoft Dynamics C5. Tillæg til YearEnd 2012. Microsoft Dynamics C5 Tillæg til YearEnd 2012. TILLÆG TIL ÅRSAFSLUTNING 2012 NY KOMPLET KOMMAFIL Rettelserne til kommafilen vedr. fri telefon der kom i begyndelsen af januar i år, var desværre ikke kommet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Web Services

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Web Services Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn... 8 Krak Datavask... 9 Integration til KOB... 10

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fix list SP1 Hotfix 1

Fix list SP1 Hotfix 1 Microsoft Development Center Copenhagen, December 2008 Fix list SP1 Hotfix 1 Microsoft Dynamics C5 2008 Fix list Service Pack 1 Hotfix 1 Contents Introduction and contents... 3 Payroll... 4 2 FIX LIST

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Undervisning for personer med senhjerneskade på CSV Vejle Skoleår 2015/16

Undervisning for personer med senhjerneskade på CSV Vejle Skoleår 2015/16 Center for Specialundervisning for Voksne Vejle Undervisning for personer med senhjerneskade på CSV Vejle Skoleår 2015/16 Voksenspecialundervisningen Solsikkevej 6 7100 Vejle 51 71 68 32 CSV Vejle tilbyder

Læs mere

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

ROSE AND CROWN. Malene Djursaa Charlotte Werther. Ideas and Identities in British Politics and Society. Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG ROSE AND CROWN Ideas and Identities in British Politics and Society Malene Djursaa Charlotte Werther Third Edition HANDELSHØJSKOLENS FORLAG Malene Djursaa and Charlotte Werther Rose and Crown Ideas and

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere