Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop: En case med hjerneskadede kursister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop: En case med hjerneskadede kursister"

Transkript

1 Det handlingsduelige menneske i den usædvanlige krop: En case med hjerneskadede kursister Helle Ahrends & Kurt Curth Specialundervisningscentret Egedammen, Hillerød Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Helle Ahrends & Kurt Curth All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Den mänskliga kroppen är förvisso en märklig sak. I de flesta situationer är vi knappt medvetna om den den bara hänger med, så att säga, på allt vi vill göra, utan att vi behöver kommendera enskilda kroppsdelar, eller helheten, att göra det ena eller det andra, att vrida sig hit eller dit, att lyfta en arm eller flytta ett ben. Kroppen lever sitt eget liv, agerar intuitivt, helt i samklang med våra intentioner och med den materiella omgivningen. Denna kroppens framträdelseform kan kallas den habituella kroppen. Men så kan något hända oss. Plötsligt blir kroppen en väldigt påtaglig del av vårt liv. Den blir nästan ett objekt för oss, ett hinder, när det inte längre vill agera oreflekterat och i organisk samklang med våra önskningar och avsikter. Kroppen står i vägen, den blir dysfunktionell. En sådan situation kan till exempel uppstå till följd av en hjärnskada, kanske på grund av en olycka. Helle Ahrends och Kurt Curth är idrottslärare vid Egedammen, ett undervisningscenter för människor med speciella behov, i Hillerød i Danmark. På en värdegrund som sammanfattas med orden udvikling, respekt, engagement, humor, faglighed erbjuder man särskild undervisning och rådgivning till unga och vuxna med fysiska och/eller psykiska handikapp. Ahrends och Curth arbetar med människor med förvärvad hjärnskada, och specifikt med idrottsrelaterad terapi och träning för sådana människor. Deras artikel på idrottsforum.org spårar de teoretiska grunderna för valet att sätta kroppen i centrum för terapeutisk behandling av personer med förvärvad hjärnskada; man har gått vidare från den syn på kroppen som objekt som kännetecknar traditionell naturvetenskaplig kroppssyn. Istället tas Maurice Merleau-Ponty och dennes koppling av människans existens till kroppen som utgångspunkt för verksamheten Vi får i artikeln följa Lis, som ådrog sig en hjärnskada för fem år sedan. Berättelsen om hennes kamp för att åter kunna spela en aktiv roll i samhällslivet blir navet i författarnas försök att beskriva idrottens potential i just denna sortens läroprocesser.

2 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop Vaner i handling Denne artikel handler om nødvendigheden af en personlig bevidsthed om kropslige handlinger og handlemønstre hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Om hvordan vanebaserede kropslige handlinger kan virke begrænsende for handledueligheden, men også kan være grundlag for forandring hos et menneske, hvor de kognitive forudsætninger er ændret på en måde, der gør, at hun ikke længere intuitivt kan handle i såvel kendte som ukendte eller ændrede situationer. Den gennemgående person i denne artikel er Lis, en af kursisterne på et idrætskursus for personer med erhvervet hjerneskade på Specialundervisningscentret Egedammen Nogle af Lis erfaringer fra dette kursus vil være omdrejningspunktet i vores forsøg på at beskrive idrættens muligheder i den læreproces, der har til formål at fremme kursisternes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet. Undervisningen kan, set ud fra et idrætsmæssigt syn forstås som en træning, der foregår i fællesskab med ligestillede. Træningen lægger op til kampen. Kampen foregår i dagligdagen og alene, i den nære omverden, i familien, blandt venner mm. Det er i kampen, det ses, om træningen er effektiv. Lejrpladsen ligger for enden af søen. Det er første morgen på friluftsturen til Sverige, og alle har lige spist morgenmad på de flade klipper helt ned til vandet. Lis har gået rundt for sig selv på pladsen i et stykke tid. Pludselig vender hun sig resolut om og kommer hen til os. Hun siger stille: Jeg vil egentlig så gerne vaske mig og børste tænder, men jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal gøre det (Sverige august 2005). Det vil for langt de fleste mennesker forekomme som en meget lille opgave at handle i ovenstående situation. Man skal jo bare. Men for Lis er det ikke sådan. Hun har, siden hun pådrog sig en hjerneskade for fem år siden, ikke magtet at handle i uvante situationer eller bryde fastlagte handlemønstre. At blive ramt af en hjerneskade har for langt de fleste mennesker nærmest uoverskuelige konsekvenser for såvel den ramte som dennes nærmeste omverden. Uoverskueligheden handler i første omgang om, hvad den hjerneskadede pludselig ikke længere kan af såvel praktiske som intellektuelle opgaver. Man kan måske ikke længere bestride det job, man har haft i mange år, og som har været en del af ens identitet. Man har svært ved at planlægge, svært ved at forstå, hvad det er, man ikke længere kan og sidst, men ikke mindst svært ved at acceptere disse forhold. Det kan være uoverskueligt at få hverdagen til at hænge sammen, uoverskueligt at forestille sig fremtiden, uoverskueligt at få venner og familie til at forstå, hvordan tingene nu hænger sammen ja livet kan simpelthen være grundlæggende uoverskueligt. Vi vil i første omgang se på, hvordan man kan forklare problemerne, for dernæst at se på hvilke enestående potentiale idrætten har at tilbyde til opbygning af nye vaner.

3 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop At være handlingsduelig Det, som Lis og mange i en tilsvarende situation ønsker, er at være, hvad Mogens Pahuus (1989 p.119) beskriver som handlingsduelig. Ofte giver personer med en erhvervet hjerneskade udtryk for, at de føler, de ikke længere er i stand til at handle hensigtsmæssigt. At kunne handle er vel i al sin enkelhed det, det drejer sig om i forhold til en given situation og i forhold medmennesker. Men her hører det enkle så også op. Hvad er det, der gør, at vi kan handle? Hvad er det, der gør, at vi i situationer føler os handlingslammede. Hvad skal der til for at kunne handle, at være handlings-duelig, at føle sig handlingsduelig og føle, at omgivelserne synes, at man er handlingsduelig? Rytme i handlingen De udfører dansetrinene stående overfor hinanden. Han har let ved at holde takten. Hendes ansigt viser glæde, hun kan holde samme takt. De begynder at arbejde med stavene. Hendes krop bliver anspændt. Hun koncentrerer sig om få staven frem på første takt. Hun holder staven op, så han kan slå takten på den. Det lykkes og igen viser hendes krop glæde og virker afspændt. Pludselig siger han: Du bruger det forkerte ben. Hun stopper brat. Han forklarer, at hun skal have venstre ben fremme på første takt. De forsøger igen. Efter flere forsøg lykkes det at få det rigtige ben frem. De følger igen samme takt, men hendes bevægelser er blevet mekaniske og ansigtet lukket. (Egedammen 2004) Vi har i flere sammenhæng benyttet os af begrebet rytme til at forklare følgevirkningerne efter en hjerneskade: Han mangler rytme i gangen, hendes rytme er slået i stykker, hun bryder rytmen i samtalen. Både i daglig tale og i mange pædagogiske og psykologiske teorier bliver rytmebegrebet brugt til at forklare ikke bare musikalske fænomener, men også alle mulige menneskelige handlinger, adfærd, følelsesmæssige reaktionsmønstre m.m. Det er rytmen (spænding/afspænding, betoning/ubetoning), der giver sammenhæng, skaber forening mellem adskilte dele. Rytmen er ikke kun på det indre plan, men er også det, der forbinder det indre med omverden. Det er forudsætningen for livsudfoldelse og for dialogen med omverdenen, som Claus Bøje (2002) formulerer det. Der er rytme i selve kommunikationen skiftene samtaleparterne imellem og i den hastighed, hvormed kommunikationen finder sted. Bliver de rytmiske normer ikke overholdt, har de sociale elementer meget ringe kår. Lis oplever ofte, at det ikke bare fungerer. Hun misforstår andres hensigter, kommer for sent med sine indslag m.m. Når hun i den ovenstående sceniske beskrivelse bliver rettet, kommer irritationen ikke kun p.g.a. selve episoden, men også af hele tiden at opleve, at rytmen bliver brudt. Ofte sker disse brud p.g.a. små uoverensstemmelser. Hun oplever en følelse af ikke at handle som tænkt og stopper op. Pahuus (1989) har udtalt, at det grundlæggende ved at være menneske er at stå i en levende udveksling med andre, og at det kun kan lade sig gøre, hvis vi er selvforglemmende. Det

4 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop forudsætter, at man stoler på sin egen handlingsduelighed og derfor bare handler med hjælp fra det rytmiske i situationen og en krop, der udfører bevægelserne. Kroppen i handlingen Lis og de andre har, inden de starter på Idrætskurset været i gennem et langt behandlingsforløb. I det etablerede sundhedssystem bliver kroppen oftest betragtet ud fra et traditionelt naturvidenskabeligt syn i en biologisk og fysiologisk forståelsesramme, hvor kroppen opfattes som en objektiv krop, der forsøges repareret i lighed med andre maskiner med det formål, at den skal blive som før. Så, når man taler om, at kroppen ikke fungerer efter en hjerneskade, tænker man ofte på fysiske dysfunktioner, så som lammelser i arme eller ben, men Lis problemer med kroppen kan ikke ses eller beskrives alene ud fra en fysiologisk forståelsesramme. Oprindelig er bevidstheden ikke jeg tænker at men jeg kan. (Merleau-Ponty, 1994, p. 91) Maurice Merleau-Ponty knytter menneskets eksistens til kroppen. Han udtrykker, at man er sin krop, og at vi hverken kan opleve os selv eller verden uden kroppen og derved eksistere som handlende og reflekterende mennesker uden denne. Det er denne opfattelse af den fænomenale krop, der er vores udgangspunkt i undervisningen. Der er ikke tale om, at kroppen viser sig på en og samme måde i enhver situation. Kroppen har mange fremtrædelsesformer (Hangaard Rasmussen, 1996) eller kropsdimensioner (Leder, 1990; Duesund, 2001). Vi arbejder ud fra disse teorier med tre kropsfremtrædelser. Den habituelle krop er kendetegnet ved, at den er borte fra bevidstheden ved almindelig handlen, og at den står i dialog med verden. Hvis man foretager en vant bevægelse, behøver man ikke at tænke over den, man gør det bare kroppen hjælper os så at sige igennem hverdagen. Merleau-Ponty viser en enhed mellem krop og bevidsthed, der er udtryk for en væren-iverden, der går af sig selv, fordi vi indgår i et dagligt miljø, hvor vores liv er kendetegnet ved bestemte rytmer eller vaner (Thøgersen, 2004, p.108). Vanen udtrykker en viden, der ligger gemt i kroppen, som gør, at kroppen så at sige behersker situationen. Ifølge Merleau- Ponty har alle handlinger et aspekt af vaner. De fleste af vores handlinger foregår altså prærefleksivt. Vi reagerer spontant og intuitivt. I de fleste situationer undrer vi os ikke over dette fænomen. Først i det øjeblik, hvor handlingen ikke bare fungerer, stopper vi op, reflekterer over situationen, og undrer os over, hvorfor det ikke bare lykkes. Det kan føre til, at man ikke tør handle af skræk for ikke at slå til. For Lis sker dette ofte, hvilket medfører, at hun oplever sin krop som dysfremtrædende. Den dysfremtrædende krop er kendetegnet ved, at kroppen viser sig for os, fordi den er i vejen for vore handlinger og ønsker. Lis oplever ofte situationer, hvor kroppen ikke reagerer vanemæssigt i forholdet til verden, og at selv helt almindelige hverdagssituationer kræ-

5 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop ver refleksion. I beskrivelse af dansen oplever Lis sin krop som dysfremtrædende, og hun bliver derfor usikker på forholdet mellem krop og verden. Rytmen brydes. Merleau-Ponty udtrykker, at de kropslige aflejringer aldrig forsvinder. Kroppen har derfor mange handledispositioner aflejret fra tiden inden hjerneskaden, men skaden har medført, at mange af disse ikke fungerer i mødet med verden. Dialektikken mellem omverden og personen kan udtrykkes ved, at enhver forandring af kroppen fører til en forandring af vores oplevelse af verden. Duesund (2001, p. 57) skriver, at fra omverdenens opmærksomhed får den funktionshæmmede ikke fri. Lis giver udtryk for, at hun længe ikke har magtet at ekspressivt. Den ekspressive krop er kendetegnet ved, at man er i stand til at variere sin handlemåde i forhold til tænkte situationer, at man har frihed til at overskride sig selv som fastlagt størrelse. Vores kursister giver udtryk for, at de har svært ved at forestille sig en tænkt situation. De kan ikke forestille sig, hvorledes de kan nå frem til en virtuel forestilling og kan ikke handle på den. Hvis de kommer ud for noget uventet, har de svært ved at variere deres handling. Hjerneskaden har bevirket, at det kropslige forhold til verden er ændret. Vaner og refleksion i handlingen At være handlingsduelig forudsætter, at du kan fremtræde med den habituelle og ekspressive krop og undgå oplevelsen af at have en dysfremtrædende krop. Vi har derfor i undervisningen valgt at fokusere på at træne i og bevidstgøre om de muligheder, der ligger i samspillet mellem at handle vanemæssigt og handle ud fra refleksion. Vi har i gennem mange år benyttet os af idræt som middel i læreprocessen. Læring er en aktiv proces. At handle i stedet for at blive behandlet, hvor den enkelte er aktivt handlende på såvel det bevidste som det ubevidste plan og fysisk såvel som kognitiv. Læring i denne sammenhæng er både at kalde tabte funktioner tilbage, at lære nye strategier og at turde kaste sig ind i et nyt og ukendt område. På det idrætslige plan har Bøje beskrevet rytmen som den bærende dimension i udfoldelsen. Han beskriver fire kvaliteter i idrætten, der tilsammen bør være omdrejningspunkt for aktiviteters indhold og udformning: Rytmen refererer til processen i aktiviteten og er afgørende for at kampen, legen, dansen og fordybelsen kommer i spil. Det forudsætter, at processen prioriteres højere end resultatet. Vi har i undervisningen arbejdet en del med rytmebegrebet både rent fysisk og på et teoretisk plan. At opnå en forståelse for rytmen som et grundlæggende element i enhver livsudfoldelse kan være af stor betydning for den enkeltes mulighed for at forstå egen andel i såvel mellemmenneskelige relationer som egen mulighed for handlen. Til det formål benytter vi os af teoretikerne Shaun Gallagher og Michel Polanyi, som begge har bidraget til en nuancering af, hvordan forholdet mellem vaner og refleksion udspiller sig. De anser begge kroppen som udgangspunkt for al handling og mener, at færdigheder udføres med en større eller mindre indblanding fra bevidstheden. En handling, der foregår som en vane, sker ifølge Gallagher som en handling via kropsskemaet, mens Polanyi taler om tavs viden. Hvis handlingen foregå ved inddragelse af bevidstheden, taler Gallagher om handling via kropsbilledet, mens Polanyi beskriver, hvorledes refleksion kan forstærke enkeltdelene. For begge er konklusionen, at de mindst ressourcekrævende hand-

6 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop linger er dem, der foregår uden bevidst refleksion på baggrund af vanen. Refleksionen kan bruges til at ændre en uhensigtsmæssig handling, hvad vi alle har brug for, men især den hjerneskadede, der oplever, at vanen så at sige ikke slår til. Hjerneskaden har, ifølge kursisternes egne udtalelser bevirket, at de daglige handlinger ikke fungerer som før. De oplever ofte situationer, hvor de ikke er i stand til at handle hensigtsmæssigt alene ud fra kropsskemaet eller den tavse viden. Dette er for os centralt, og vi mener, at refleksionen altid vil indtræde i større eller mindre grad, når der kommer noget i vejen. Det er derfor vigtigt, at vi bevidst arbejder pædagogisk med forholdet mellem vaner og refleksion for herved at kunne bruge refleksionen til at gøre handlingerne mere hensigtsmæssige. Vi arbejder med, hvordan vi via oplevelser kan skabe bevidsthed om vores handlinger, og hvordan vi gennem refleksion over disse handlinger kan få strategier, der gør det muligt at blive handlingsduelig trods en usædvanlig krop. Som et teoretisk udgangspunkt har vi fundet Donald A. Schöns teori om den reflekterende praktiker anvendelig. Han beskæftiger sig netop med refleksionens rolle i handle- og læreprocessen. Det, der gør Schön interessant for vores pædagogiske praksis, er hans beskrivelse af, hvorledes refleksion kan udføres over eller i handling, da det for kursisterne er interessant at vide, om deres viden-i-handling er ændret således, at det besværliggør deres refleksion. Dette betyder, at handlingerne, kursisterne udfører, kan være svære at sprogliggøre for dem selv. Her er Schöns begreb om praktikum vigtig. Praktikum indebærer baggrundslæring, der ofte finder sted uden bevidst opmærksomhed (Schön, 2000). Det at arbejde i et praktikum betyder, at vi selv kan skabe rammerne omkring træningen og derved få mulighed for at fokusere på refleksionen både som drivkraft og mål. Herved kan vi sammen lære at reflektere over handlingerne. I denne proces benytter vi os af coaching som metode. (Stelter 2002) Lis har oplevet store orienteringsproblemer efter hjerneskaden. Dette har bevirket, at hun på mange måder har isoleret sig. Hun har fx ikke turdet tage alene ud at handle af skræk for at blive væk. Det har mindsket hendes handleduelighed, hvorfor hun har ønsket at træne denne funktion. Jeg går meget op i, inden jeg går ind til en post, at finde ud af, hvor jeg er, så jeg kun går ind og tilbage igen, og så finder jeg ud af, hvad vej jeg skal. En strategi for at komme tilbage til udgangspunktet. Hvad vej kom jeg fra? Altså: ind, så rundt og så tilbage. (Coachingsamtale med Lis) Gennem træning har Lis lært nogle strategier, som hun bruger i kampen. Hun fortæller, hvorledes hun bruger de lærte strategier til at klare orienteringsproblemer i hverdagen: Jamen jeg går tilbage igen. Ligesom med mine sko jeg må tilbage dertil, hvor jeg har mistet dem. Det er sådan jeg har fundet ud af at komme videre at gå tilbage til udgangspunktet. (Coachingsamtale med Lis)

7 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop Den usædvanlige krop som handlingsduelig Vi sidder med en temmelig sikker formodning om, at Lis på baggrund af undervisningens form har ændret forholdet mellem eget kropsskema og kropsbillede og oplever, at hun nu kan handle konstruktivt via kropsskemaet. Hun oplever, hvordan hun nu selv magter at handle og løse et problem, hun ikke troede, hun kunne klare. Vel at mærke et problem, som hun samtidig ved, ikke ville have voldt det mindste besvær før hjerneskaden. Hun reflekterer over det, hun nu har inkorporeret i kropsskemaet, hvorved hendes kropsbillede ændres. Hun stoler på sin habituelle krop og magter at handle virtuelt og bruge den ekspressive krop og kaster sig ud i en situation, der er atypisk for hendes dysfremtrædende krop. Hun oplever sig selv som handlingsduelig. Jeg lærer nok bedst ved at være ude i de omgivelser, hvor det hvor man så gør tingene. Jeg skal se det for mig, for at jeg ligesom kan få det ind. Jeg skal ud og opleve tingene, og prøve det på mig egen krop før jeg kan vide om det, føle om det hjælper mig fornemme det. Jeg ved ikke om det er det rigtige ord, men jeg bruger meget sådan fornemmer på tingene, hvordan gør jeg det her? (Coachingsamtale med Lis) At erfare og bruge fremgangsmåder, der virker problemløsende i hverdagen, er ikke noget, man kan få forklaret eller læse sig til. Det er en kombination af refleksion og praktiske oplevelser i forskellige situationer. Vi mener, at kursustilbudet med udgangspunkt i idræt har givet nogle muligheder for at skabe rammer, hvor vi gennem coaching har kunnet bevidstgøre kursisterne om forholdet mellem vaner og refleksion og give den enkelte mulighed for at arbejde med viden-i-handling, refleksion-i-handling og refleksion-over-handling (Schòn, 2000). For at denne bevidsgørelse kan bruges i hverdagen skal disse oplevelser kropsliggøres. En proces der kræver, at den enkelte er i stand til at fortsætte arbejdet udenfor Idrætskursets rammer, hvilket kan være den største kamp. Gennem idrætten har vi arbejdet med oplevelse og handling. Vores handlinger tager altid udgangspunkt i vores vaner. Ved bevidst at reflektere over handlingerne har vi skabt grundlaget for, at den enkelte kan få til vane at reflektere og dermed få en reflekterende krop, der er grundlaget for at blive et handlingsdueligt menneske. Det giver Lis strategier, der sætter hende i stand til at være handlingsduelig i livets kamp. Litteratur Ahrends H. & Curth K. (2006). Idræt som middel i læreprocesser in Kissow, A-M. & Therkildsen B. (Eds) Kroppen som deltager idræt og bevægelse i rehabiliteringen. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter Bourdieu, P. (1984). Distinction: A Social Critique of the judgment of Taste. Cambridge: Harvard University Press Bøje, C. (2002). Idrættens kvaliteter p in KVAN Duesund, L. (2001). Kropp, kunnskap og selvoppfatning. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag Gallagher, S. (2002). Født med en krop in Roessler, K. K. m.fl. (Eds.) Krop og læring. Århus: Klim Leder, D. (1990). The Absent Body. Chicago: The University of Chicago Press Merleau-Ponty, M. (1994) (3. oplag 2000). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: Det lille forlag.

8 ahrends & curth handlingsduelig menneske i usædvanlig krop Pahuus, M. (1989). Philosophia, Mennesket og dets udtryksformer. Universitetet i Århus: Institut for filosofi. Polanyi, M. (2000). Den tause dimensjonen. Oslo: Spartacus forlag. Rasmussen, T. H. (1996). Kroppens filosof, København: Semi-forlaget. Stelter, R. (2002). Coaching, læring og udvikling. København: Psykologisk forlag Schòn, D. A. (2000). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling in Illeris, K. (Eds) Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Thøgersen, U. (2004). Krop og fænomenologi. Århus: Systeme Academic.

Friluftsliv og det handlingsduelige

Friluftsliv og det handlingsduelige Helle Ahrends og Kurt Lund Curth, PD i idræt, undervisere på Egedammen og på diplomuddannelsen på Institut for Idræt. Kbh. Pia Hammerich, journalist, cand.mag. og underviser på Egedammen. Friluftsliv og

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby Hundahl

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ny skolereform & RgF

Ny skolereform & RgF Ny skolereform & RgF Min vej Lærer på Mellerup Efterskole Timelærer i folkeskolen Undervist i rytmisk gymnastik, springgymnastik og parkour i foreningsregi Ansat i RgF PD Idræt -øjenåbner. Krop, bevægelse

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

MARIE B. HOLDT & MALENE FREGIL SÅDAN BRUGER DU KULTUR- OG KOMMUNIKATIONS- ANALYSER TIL AT SKABE ET BÆREDYGTIGT FRIVILLIGMILJØ

MARIE B. HOLDT & MALENE FREGIL SÅDAN BRUGER DU KULTUR- OG KOMMUNIKATIONS- ANALYSER TIL AT SKABE ET BÆREDYGTIGT FRIVILLIGMILJØ MARIE B. HOLDT & MALENE FREGIL SÅDAN BRUGER DU KULTUR- OG KOMMUNIKATIONS- ANALYSER TIL AT SKABE ET BÆREDYGTIGT FRIVILLIGMILJØ Marie B. Holdt og Malene Fregil Sådan bruger du kultur- og kommunikationsanalyser

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation.

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation. Dance Movement Omdrejningspunktet hos Dance Movement er bevægelsespsykologien, som et afsæt til at skabe forandrings- og lærerprocesser gennem forståelse for kroppens og bevægelsens sprog. Dance Movement

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Basalt modul Hjernen og erhvervede hjerneskader I

Basalt modul Hjernen og erhvervede hjerneskader I Bilag A(1): Basalt modul Hjernen og erhvere hjerneskader I Basismodul til medarbejdere (hjemmevejledere, hjemmehjælpere, sosu-assistenter og hjælpere m.fl.), der arbejder med hjerneskadede borgere i eget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Lasse Teisner

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Ph.d.-afhandling Kirsten Petersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Department of Clinical Social

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Få den jagtkammerat du fortjener

Få den jagtkammerat du fortjener Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere