Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit. Forfattere (alfabetisk rækkefølge)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit. Forfattere (alfabetisk rækkefølge)"

Transkript

1 Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit Forfattere (alfabetisk rækkefølge) Benny Dahl (DOS), Lotte Ebdrup (DSI), Lars Christian Gormsen (DSKFNM), Terese Katzenstein(DSI), Vibeke Andreé Larsen (DNRS), Alice Friis Møller (DSKM), Henrik Nielsen (DSI), Sten Rasmussen (DOS), Pernille Ravn (DSI), Nina Weis (DSI) Referent: Peter Skinhøj (DSI) DOS Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, DSI Dansk Selskab for Infektionsmedicin, DSKM Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, DNRS Dansk Neuroradiologisk Selskab Tovholder: Pernille Ravn Korrespondance: Pernille Ravn, Overlæge Lunge og infektionsmedicinsk afdeling Nordsjællands Hospital, Hillerød Status Første udkast: Præsenteret på DSI årsmøde: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Afgrænsning af emnet: 1

2 Guidelines omhandler diagnostik og behandling af spondylodiskitis (SD) hos voksne, men ikke tuberkuløs SD, proteseinfektioner og SD hos børn. Guidelines er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, Dansk Mikrobiologisk Selskab, Dansk Neuroradiologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Definitioner SD defineres her som primær infektion i columna vertebralis hos voksne uden proteseinfektioner. Forkortelser SD MSSA PSSA MRSA KNS Spondylodiskitis Meticillin sensitiv Stafyloccus aureus Penicillin sensitiv Stafylococcus aureus Meticillin resistent Stafylococcus aureus Koagulase Negative Stafylokokker Evidensniveau for kliniske rekommandationer: Guidelines er baserede på case studier og ekspert opinion, fordi der ikke foreligger klinisk randomiserede studier, som belyser behandlingsvarighed og anvendelse af intravenøs versus peroral behandling. Litteraturen om billeddiagnostik ved SD er præget af reviews og kun få originale arbejder. Indhold: Quick guide Indledning Baggrund Diagnostik, behandling og monitorering. a. Kliniske manifestationer b. Ætiologi c. Mikrobiologisk diagnostik d. Biomarkører e. Billeddiagnostik. f. Supplerende diagnostik 2

3 g. Antibiotika behandling h. Kirurgisk behandling i. Anden behandling j. Monitorering og opfølgning k. Tabeller over hyppigste mikrobiologiske fund, antibiotika valg og dosering Interessekonflikter Referencer QUICK GUIDE: Diagnostik Symptomer på spondylodiskit (SD) er ofte uspecifikke. Der kan ses progredierende og langvarige rygsmerter samt tegn på infektion, der ikke kan forklares. Der kan ses forhøjede inflammationsparametre, men der er ikke altid feber eller neurologiske udfald. Ved klinisk og/eller paraklinisk mistanke om SD foreslås udredning med Magnetisk Resonans Image (MRI). Ved kontraindikation mod - eller ved inkonklusiv MRI foreslås 18F-FDG-PET/CT skanning. Påvisning af mikroorganismer er vigtig af hensyn til antibiotikavalg. Man bør sikre sig tilstrækkeligt og relevant materiale til mikrobiologisk diagnostik forud for start af antibiotikaterapi. Bloddyrkning identificerer kun ætiologisk agens i ca. 55 % af tilfældene. Med intensiv udredning med dyrkning og 16sRNA PCR af biopsimateriale øges sensitiviteten til ca. 75 %. Der er indikation for kirurgisk diagnostisk biopsi fra det afficerede område, hvis der ikke kan påvises ætiologisk agens i bloddyrkning, hvis MRI er inkonklusiv eller hvis metastaser ikke kan udelukkes. Feber, forhøjet sænkningsreaktion (SR), C-Reaktivt Protein (CRP), basisk fosfatase samt leukocyttal er uspecifikke markører. Supplerende udredning bør foretages med det formål at finde og sanere infektionsfokus som f. eks. abscesser og endocarditis. Afhængig af mikrobiologiske fund og klinik skal der udføres ekkokardiografi, ortopantomografi, gastrointestinal, gynækologisk og/eller urologisk udredning. Behandling 3

4 Behandling tilrettes efter dyrkningsfundet. Der mangler evidensbaseret viden om optimal administrationsform og behandlingsvarighed. Indtil videre anbefales sammenlagt 8-12 ugers behandling; 2-4 ugers intravenøs (i.v.) og 6-8 ugers peroral (p.o.) behandling afhængig af kliniskrespons og udbredning af infektionen jf. skema 2a-c. Kirurgi overvejes ved manglende effekt af konservativ behandling, betydende eller progredierende neurologiske udfald, større abscesser paraspinalt eller i psoasmuskulaturen, epidurale abscesser med neurologiske symptomer, ved smerter og fejlstilling af columna tydende på instabilitet. Monitorering Der forventes respons med fald i smertescore og uspecifikke markører som temperatur, SR, CRP, basisk fosfatase og leukocytter indenfor den første måned. MRI anbefales kun ved manglende respons eller ved progression, men ikke rutinemæssigt som behandlingskontrol. Indledning Baggrund Mikroorganismer kan invadere knogler ved hæmatogen spredning, direkte inokulation eller ved overgribende infektion fra tilstødende væv. SD opstår som regel på baggrund af hæmatogen spredning af mikroorganismer og er oftest pyogen. Hæmatogen pyogen SD afficerer hyppigt columna lumbalis (60%), og mindre hyppigt columna thoracalis (23%)og cervicalis (10-22 %). Multifokal SD forekommer kun i et mindretal (5-13%) 1;2 Forekomsten af bakteriel SD er stigende, formentlig betinget af en større population af disponerede individer (ældre, immunsvækkede) og øget brug af invasive procedurer og implantater samt forbedret diagnostik. Der findes opgørelser over den relative fordeling af ætiologiske mikroorganismer til SD og Staphylococcus aureus er den hyppigste og udgør > 50 % 1;2 Studier over antibakteriel behandling er yderst sparsomme. Anbefalinger for antibakteriel strategi, herunder præparatvalg, administrationsform (i.v / p.o.) behandlingslængde er baseret på klinisk erfaring og i ringe grad på kliniske undersøgelser 3;4 4

5 Diagnostik, behandling og monitorering Kliniske manifestationer: Symptomerne er ofte uspecifikke. Hovedsymptomet er rygsmerter. Da dette er et meget udbredt fænomen hos en stor del af befolkningen og symptomerne oftest er progredierende over en længere periode, vil en stor del af patienterne have haft symptomer i flere måneder ved første kontakt til læge. Radikulære smerter forekommer. Febrilia ses hos < 50 % af patienterne. Hos ca. 1/3 ses neurologiske deficit inkluderende svaghed i underekstremiteter, føleforstyrrelser, paralyse og tværsnitssyndrom 5 Ætiologi: Infektion sker ad tre veje: Hæmatogen spredning fra et primært focus. Inokulation fra traume, sår, operation, intravenøse katetre og intravenøst stofmisbrug. Indvækst fra bløddelsinfektion. Hæmatogen spredning med S. aureus er langt den hyppigste bakterie isoleret ved SD (tabel 1). Koagulase negative stafylokkker ses oftest efter operation og ved fremmedlegemer. Andre hyppige patogener inkluderer G-negative bakterier, der kan ses efter instrumentering eller sygdom i urinveje, og Gruppe B og - G streptokokker, som især er associeret med Diabetes Mellitus. Pseudomonas aeruginosa og candida species ses oftest som kateter infektioner og ved intravenøst stofmisbrug. Hos disponerede patienter med relevant eksposition kan man se tuberkulose (Mycobacterium tuberculosis), brucellose (Brucella melientis) eller melioidosis (Burkholderia pseudomallei) og hos patienter med seglcelleanæmi kan man se salmonella. Opgørelse over udløsende mikroorganismer er præget af stor heterogenicitet. Nogle studier inkluderer alle tilgængelige patienter, nogle kun mikrobiologisk verificerede infektioner, nogle inkluderer patienter med postoperative infektioner, patienter med intravenøst stofmisbrug eller patienter med tuberkulose eller brucellose hvor andre ekskluderer disse grupper. I et review fra , omfattende 14 artikler og 1008 patienter fra perioden , var S. aureus den hyppigste bakteterie som i gennemsnit forårsagede 42 % (32-67 %) af SD tilfældene mod Gramnegative bakterier 21% (5-56 %) og streptokokker 12% (0-24 %) 5 (Tabel 1). Disse tal adskiller sig ikke fra danske opgørelser 2;6 (M Kehrer, personlig kommunikation) 5

6 Mikrobiologisk diagnostik: Andelen af mikrobiologisk verificerede infektioner afhænger bl.a. af om der kun er foretaget bloddyrkning, om der er lavet én eller flere biopsier og om patienten har fået antibiotika før bloddyrkning/biopsi. Ved grundig udredning finder man ætiologien i ca. 75 % ( %) af tilfældene. Bloddyrkning er positiv hos ca. 58 % (30-73 %) 7. Biopsi er positiv ved dyrkning hos ca. 77 % ( %) 8. I et dansk materiale gav dyrkning af biopsimateriale diagnosen hos ca. 50 %, 16s RNA PCR var positiv hos 60 % og en kombination af dyrkning og 16S PCR øgede følsomheden til 72 % 9 I et studie fra et center i Spanien fandt man, at 59 % af bloddyrkningerne var positive. De dyrkningsnegative fik lavet 1-2 biopsier, hvilket gav 11 % flere positive og samlet var 70 % af patienterne enten bloddyrknings- eller biopsi-positive 8 Infektion med M. tuberkulosis erkendes kun ved dyrkning (suppleret med specifik PCR) udført på SSI. En positiv Interferon Gamma test kan øge mistanken om TB SD, men er ikke diagnostisk. Der er indikation for kirurgisk biopsi fra det afficerede område, hvis der ikke kan påvises ætiologisk agens i bloddyrkning, hvis MRI ikke er typisk for SD, eller hvis metastaser ikke kan udelukkes. Biopsi udføres ved henvisning til ortopædkirurgisk klinik. Anfør at borebiopsi skal sendes til D+R, 16S PCR, patologi og evt. dyrkning og PCR for mykobakterier. Biomarkører: Sænkningsreaktion (SR) SR forhøjelse ses hos >90 % 1;10. Tilsvarende fandt man i et dansk materiale forhøjet SR hos 98% af patienter med S. aureus SD 11;12. SR har en længere T½ end CRP, og kan endda stige i de første par uger efter start af antibiotikaterapi. C-reaktivt protein (CRP) CRP menes ligeværdigt med SR i udredningen, og ses forhøjet hos hovedparten af patienterne. 1;12. Leukocytter Leukocytose er ikke specifik og ses hos <50 % 10. Det danske studie fra 1998 fandt leukocytose hos 64 % med S. aureus SD 12 6

7 Procalcitonin (PCT) PCT har endnu ikke vist nogen diagnostisk værdi ved SD 10;13 Basisk fosfatase Basisk fosfatase er uspecifik og øget hos % af patienterne 1;12. Billeddiagnostik: Litteraturen om billeddiagnostik ved SD er præget af review og få originale arbejder. Der er dog generelt stor overensstemmelse anbefalingerne imellem. MRI Ved klinisk mistanke om spondylodiskit er MR gold standard. Spondylodiskit medfører initialt knoglemarvsødem og siden knogleforandringer. Ubehandlet ses knoglesklerosering efter uger. Knoglemarvsødem kan hos mere end 50 % erkendes ved MRI de første to uger efter symptomdebut og hos yderligere 20 % de næste to uger 10. Er mistanken om SD stor, men MR normal, kan det således være meningsfyldt at gentage MR efter to uger. Ved MR-undersøgelse bør der foreligge T1, T2 og STIR sekvens og der bør altid gives ivkontrast. T1-vægtede optagelser kan med fordel foretages som fedtsupprimerede sekvenser. Hele spinalkanalen bør undersøges samt de paravertebrale bløddele, hvor en coronal T2 sekvens kan give et godt overblik. Det er vigtigt at få udredt eventuelle komplikationer til SD i form af epidurale eller paravertebrale abscesser eller empyemer. Ved spondylodiskit er signalet reduceret på T1 før kontrast og der vil være højt signal på T2 og STIR. Efter kontrast kan der ved SD ses opladning i knoglemarven og discusrummet samt i randen af eventuelle ansamlinger. CT MR er CT overlegen til diagnostik af SD. CT kan anvendes til CT-vejledt biopsi samt drænage af abscesser i de paravertebrale bløddele. 18 F-FDG-PET/CT PET (positron emissions tomografi) skanning med anvendelse af glucoseanalogen 18 F-FDG kan anvendes til påvisning af aktive infektioner i hele kroppen, herunder det aksiale skelet 14, og udføres på stort set alle nuklearmedicinske afdelinger kombineret med lavdosis CT scanning til 7

8 attenuationskorrektion. Den samlede stråledosis ved en lavdosis 18 F-FDG PET/CT ligger omkring 10 msv, hvorfor MR som udgangspunkt bør foretrækkes. En række retrospektive studier indikerer dog, at 18 F-FDG PET/CT's med fordel kan anvendes til påvisning af SD, idet såvel sensitivitet som specificitet generelt ligger mellem %. 15;16 I et mindre prospektivt kohorte studie undersøgtes 18 F-FDG-PET/CT som supplement til MR i spondylodiskit diagnostikken 17. Sensitiviteten af 18 F-FDG-PET for påvisning af spondylodiskit var i dette studie 100 % (11 patienter), og PET/CT var brugbar særligt i tilfælde hvor MRI var inkonklusiv. Man konkluderede, at 18 F-FDG-PET kan bruges til at skelne mellem almindelige Modic forandringer (ved MR) og infektion. Et andet prospektivt studie på 30 patienter viste i en subgruppeanalyse (n=12) på mikrobiologiverificeret osteomyelit en sensitivitet på 100 % for både 18 F-FDG-PET og MR, hvorimod 18 F-FDG- PET havde specificitet på 100 % og MR 60 % F-FDG PET/CT anbefales således som supplerende udredning ved inkonklusiv MR. Der er dog generelt stor overensstemmelse i forhold til først at anbefale MRI til diagnostik af SD, og kun i tilfælde af kontraindikation imod MRI eller inkonklusiv MRI anbefales det at foretage PET/CT skanning. PET/CT kan ikke anvendes til at differentiere mellem infektion og malignitet Knoglescintigrafi Både MRI og PET/CT er bedre til diagnostik af SD end knoglescintigrafi. Leukocytscintigrafi Af grunde, som ikke er fuldstændigt klarlagt, optages mærkede leukocytter ikke særlig godt i inficeret knoglevæv. Man har overvejet mulige mikrotromber og inflammatorisk kompression af kapillærerne som årsag. Denne nuklearmedicinske metode er således også underlegen PET/CT 14 og Leukocytscintigrafi anbefales ikke til SD. Røntgen Der er ingen indikation for at foretage konventionel columna røntgen mhp diagnostik af SD, idet normal røntgen ikke kan anvendes til at udelukke SD. Behandlingseffekt kan heller ikke følges med columna røntgen. Kun ved senere behandling af eventuelle fejlstillinger efter sammenfald kan der blive tale om røntgen optagelser. Konklusion Der er generelt stor overensstemmelse i anbefaling af MRI til primær diagnostik af SD og kun i tilfælde af kontraindikation mod MRI eller inkonklusiv undersøgelse anbefales det at foretage 8

9 PET/CT skanning. Differentialdiagnostisk (obs absces/malignitet) eller ved mistanke om andre foci kan PET/CT have sin berettigelse i den primære udredning. Supplerende diagnostik : Fokusjagt Har PET-CT været en del af udredningen vil denne undersøgelse være pejlemærke for evt. øvrige foci. Tilsvarende kan en påvist mikroorganisme være vejledende for videre udredning, f. ex. koloskopi/gynækologisk undersøgelse ved fund af gram-negative bakterier. Visse primære foci ses generelt hyppigere ved SD og må vurderes i den supplerende udredning. Infektiøs endocarditis Ved dyrkningspositiv SD er der enighed om at der skal laves ekkokardiografi til udelukkelse af endokarditis. Derudover advokerer nogle forfattere for rutine ekkokardiografi ved alle SD, uafhængig af påvist agens. Intravenøse stofmisbrugere eller patienter med kardielle risikofaktorer og verificeret SD skal under alle omstændigheder tilbydes ekkokardiografi. I Danmark har 9% af patienterne med SD også endocardit 2 og i litteraturen er der hos patienter med verificeret infektiøs endokarditis påvist SD hos 3,7-31% 10;18. Epidural absces og psoas absces Særligt patienter med ko-morbiditet, herunder Diabetes Mellitusi, har større risiko for udvikling af epidurale abscesser, som oftest breder sig fra den posteriore del af hvirvellegemet mod spinalkanalen. Frekvensen er beskrevet helt op til 38 % 10. Tilsvarende er psoas abcess en relativ hyppig følgetilstand til SD og kan ses bl.a. ved gastrointestinal patologi. Begge lokaliteter erkendes bedst ved MRI. Co-morbiditet Diabetes Mellitus, HIV status og immunsuppressiv behandling bør kendes hos alle med SD, og der skal tages stilling til pausering og evt. seponering af immunsupprimerende behandling. Antibiotika terapi 9

10 Data vedrørende valg og behandlingsvarighed af antibiotikaterapi er yderst sparsomme 19. Behandlingsvarighed under 4 uger synes at være forbundet med ringere responsrater end længerevarende behandling. Behandling indledes intravenøst med overgang til peroral behandling ved tilfredsstillende klinisk response,faldende temperatur og tydeligt faldende eller normaliseret CRP og leucocyttal. Dette vil tit ske i løbet af de første 2-4 uger. Generelt anbefales samlet 8-12 ugers behandling. Intravenøs behandling i 2-4 uger efterfulgt af 6-8 ugers p.o. behandling. Ved akut ikke-kompliceret SD anbefales behandling i minimum 6-8 uger. Ved kronisk SD, ved udbredte forandringer (f.eks meningit, endocardit eller større abscesser) eller anden co-morbiditet da i min. 12 uger. De få studier, der har sammenlignet responsrater ved i.v. og p.o. behandling, har fundet behandlingerne ligeværdige, men det har overvejende været studier med quinoloner, som har høj tilgængelighed efter p.o. indtagelse 1;3;20. Tendensen går mod hurtigere overgang til p.o behandling samt generelt kortere behandlings tid til ukomplicerede tilfælde 21 Empirisk antibiotisk behandling af SD, hvor der ikke foreligger mikrobiologisk diagnose, skal inkludere antibiotika som også dækker S. aureus (tabel 2). Andre samtidige diagnoser (f.eks. endokarditis eller meningit) kan kræve en mere intensiv intravenøs behandlingsfase. Kombinations antibiotika terapi: Der foreligger ikke klare data for hvornår kombinationsbehandling skal vælges, men der synes at være tendens til positiv effekt. Ligesom ved behandling af S. aureus osteomyelit er der måske lavere recidiv rater ved at kombinere betalaktam behandling med Rifampicin. Dette bør under alle omstændigheder tilrådes, hvis patienten har rygimplantat for at undgå bakteriel biofilmdannelse og resistens 21. Ved valg af antibiotika bør man prioritere antibiotika med høj knoglepenetration som f.eks. quinoloner, linezolid, sulfo/trim, metronidazol, rifampicin og fucidin 21. Ved overgang fra i.v. til p.o bør man også prioritere antibiotika med god peroral absorption og f.eks overveje amoxacillin i stedet for penicillin. Monoterapi med ciprofloxacin frarådes på grund af risiko for udvikling af resistens. Kirurgisk behandling Mellem 10 og 20% af patienter med SD behandles kirurgisk. De primære indikationer er manglende effekt af konservativ behandling, betydende eller progredierende neurologiske udfald, større abscesser paraspinalt eller i psoasmuskulaturen og epidural absces med neurologiske symptomer samt smerter og fejlstilling af columna tydende på instabilitet og risiko for progression. 10

11 Isoleret bagre dekompression i form af laminektomi anvendes sjældent, da det medfører instabilitet og dermed øget risiko for kyfosefejlstilling. Oftest vil det være nødvendigt at supplere den bagre dekompression med instrumentering for at opnå stabilitet. Er der indikation for mere radikal resektion af inficeret væv anvendes anterior adgang, hvorved man kan drænere eventuelle psoasabcesser og foretage en anterior stabilisering af columna med indsættelse af implantat. 22;23 For stort set alle kirurgiske behandlinger gælder, at patienterne må mobiliseres frit efter indgrebet. Rygkirurgisk behandling af patienter med SD er en højt specialiseret funktion og afhængig af regionale forhold henvises patienterne til vurdering på relevant ortopædkirurgisk eller neurokirurgisk afdeling. Det samme gælder for patienter med infektion i relation til rygkirurgisk behandling. Anden behandling Nogle steder anvendes fortsat korsetbehandling m.h.p. smertelindring. I disse tilfælde sendes henvisning til bandagist. Sengeleje og anden form for immobilisering har ingen plads i behandlingen af SD. Monitorering og opfølgning Klinik og biokemisk Regelmæssig klinisk og paraklinisk kontrol i den initiale fase. Kontrol 1 og 3 måneder efter behandlingsophør hvorefter patienten kan afsluttes. Ved komplicerede tilfælde følges længere tid ambulant med henblik på hurtig udredning ved uforklaret feber eller mistanke om recidiv. Radiologisk Ved tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons på behandling af ukompliceret SD har kontrol MRI tvivlsom værdi, da der kan forventes inflammatoriske forandringer længe efter succesfuld behandling og MRI anbefales derfor ikke som led i monitorering. Ved mistanke om progression/recidiv, ved kompliceret SD eller ved ønske om en radiologisk status ved overgang til peroral behandling eller efter afsluttet behandling kan MRI anvendes. 11

12 Interessekonflikter Ingen interessekonflikter er opgivet for; Benny Dahl og Sten Rasmussen (DOS), Lotte Ebdrup (DSI), Lars Christian Gormsen (DSKFNM), Terese Katzenstein(DSI), Vibeke Andreé Larsen (DNRS), Alice Friis Møller (DSKM), Henrik Nielsen (DSI), Sten Rasmussen (DOS), Pernille Ravn (DSI), Nina Weis (DSI) 12

13 Tabeller Tabel 1 Fordelingen af påviste mikroorganismer i blod eller vævsprøver fra patienter med SD fra to opgørelser 5;8. Fordelingen af påviste mikroorganismer i blod eller vævsprøver fra patienter med SD * % Gram positive Stafylokokker S. aureus 43** MRSA 3 Koagulase negative stafylokokker 8-11 Streptokokker S. pneumoniae S. agalactiae S. viridans(non-hæmolytiske streptokokker) Gram negative E. coli 9 Proteus 1 Klebsiella 1 Pseudomonas 6 Anaerobe 4*** Sjældne Aspergillus/candida, Mykobakterier, Brucella, Salmonella Actinomyces, Entamøba Histolytica Note; * små studier <10 personer, studier der så på Brucellose og TB, og studier der kun så på én patogen eller én population ekskluderede. 13

14 **Der var stor variation mellem studierne og f.eks. fandt to studier helt forskellige mikroorganismer blandt stofmisbrugere; det ene studie fandt 11/15 (73%) S.aureus og 1 pt med pseudomonas, hvorimod det andet studie fandt 17% S. aureus og 38% pseudomonas infektioner. *** Fusobacterium spp. 14

15 Tabel 2 a Antibiotika terapi: Indledende intravenøs behandling Ukendt mikrobiologi: Cefuroxim Staphylococcus aureus b MSSA Dicloxacillin (ved allergi cefuroxim) PSSA Penicillin (ved allergi cefuroxim) MRSA Vancomycin + rifampicin Gram-negative stave Tazocin/Ciprofloxacin(eller efter resistensbestemmelse) Øvrige mikroorganismer Efter resistensbestemmelse og/eller konference med klinisk mikrobiologi b Ved Staphylococcus aureus overvejes kombinationsbehandling med tillæg af rifampicin (evt fusidin), især ved tilfælde med fremmedlegemer i infektionsfokus, ved MRSA, ved absces påvist ved MRI og ved langsommeligt respons. Tabel 2 b Antibiotika terapi: peroral opfølgende behandling Ukendt mikrobiologi Moxifloxacin a Staphylococcus aureus b MSSA Dicloxacillin (ved allergi: clindamycin/linezolid/sulfotrim)/moxifloxavcin) PSSA V-penicillin (ved allergi clindamycin/ linezolid/sulfotrim/ moxifloxacin) MRSA Linezolid+ rifampicin, Gram-negative stave Ciprofloxacin (hvis følsom sulfo-trim/tetracyclin) Anaerobe Metronidazol, Øvrige mikroorganismer: Efter individuel følsomhedsbestemmelse og/eller konference med klinisk mikrobiologi a Bør kun anvendes, når tuberkulose med sikkerhed er udelukket. b Ved Staphylococcus aureus overvejes kombinationsbehandling med tillæg af rifampicin (evt fusidin),, især ved tilfælde med fremmedlegemer i infektionsfokus, ved MRSA, ved absces påvist ved MRI og ved langsommeligt respons. Tabel 2.c 15

16 Antibiotika dosering Dosering Intravenøs Peroral Cefuroxim 1500 mg x 3 eller 750 mg x 4 - Dicloxacillin 1 g x 4 1 g x 4 a Penicillin 2-4 mio x 4 1 mio x 4 a Amoxicillin (evt + clavulansyre) - 1 g x 3* Vancomycin 1,5 g x 2 - Clindamycin 600 mg x mg x 3 Ciprofloxacin mg x mg x 2 Moxifloxacin 400 mgx1 400 mg x 1 Rifampicin b 600 mg x1 600 mg x 1 Fusidin 500 mg x mg x 3 Linezolid 600 mg x mg x 2 Sulfametoxazol/trimetoprim - 800/160 x 2 a Evt kombineret med Probenecid 0.5 g x 2. b Bør kun anvendes, når tuberkulose med sikkerhed er udelukket. 16

17 Reference List (1) Gouliouris T, Aliyu SH, Brown NM. Spondylodiscitis: update on diagnosis and management. J Antimicrob Chemother 2010; 65 Suppl 3:iii11-iii24. (2) Aagaard T, Roed C, Dragsted C, Skinhoj P. Microbiological and therapeutic challenges in infectious spondylodiscitis: a cohort study of 100 cases, Scand J Infect Dis (3) Conterno LO, da Silva Filho CR. Antibiotics for treating chronic osteomyelitis in adults. Cochrane Database Syst Rev 2009;(3):CD (4) Lazzarini L, Lipsky BA, Mader JT. Antibiotic treatment of osteomyelitis: what have we learned from 30 years of clinical trials? Int J Infect Dis 2005; 9(3): (5) Mylona E, Samarkos M, Kakalou E, Fanourgiakis P, Skoutelis A. Pyogenic vertebral osteomyelitis: a systematic review of clinical characteristics. Semin Arthritis Rheum 2009; 39(1): (6) Karadimas EJ, Bunger C, Lindblad BE, Hansen ES, Hoy K, Helmig P et al. Spondylodiscitis. A retrospective study of 163 patients. Acta Orthop 2008; 79(5): (7) Zimmerli W. Clinical practice. Vertebral osteomyelitis. N Engl J Med 2010; 362(11): (8) Lora-Tamayo J, Euba G, Narvaez JA, Murillo O, Verdaguer R, Sobrino B et al. Changing trends in the epidemiology of pyogenic vertebral osteomyelitis: the impact of cases with no microbiologic diagnosis. Semin Arthritis Rheum 2011; 41(2): (9) Fuursted K, Arpi M, Lindblad BE, Pedersen LN. Broad-range PCR as a supplement to culture for detection of bacterial pathogens in patients with a clinically diagnosed spinal infection. Scand J Infect Dis 2008; 40(10): (10) Cottle L, Riordan T. Infectious spondylodiscitis. J Infect 2008; 56(6): (11) Jensen AG, Espersen F, Skinhoj P, Rosdahl VT, Frimodt-Moller N. Increasing frequency of vertebral osteomyelitis following Staphylococcus aureus bacteraemia in Denmark J Infect 1997; 34(2): (12) Jensen AG, Espersen F, Skinhoj P, Frimodt-Moller N. Bacteremic Staphylococcus aureus spondylitis. Arch Intern Med 1998; 158(5): (13) Maus U, Andereya S, Gravius S, Ohnsorge JA, Miltner O, Niedhart C. [Procalcitonin (PCT) as diagnostic tool for the monitoring of spondylodiscitis]. Z Orthop Unfall 2009; 147(1): (14) Meller J, Koster G, Liersch T, Siefker U, Lehmann K, Meyer I et al. Chronic bacterial osteomyelitis: prospective comparison of (18)F-FDG imaging with a dual-head coincidence camera and (111)In-labelled autologous leucocyte scintigraphy. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2002; 29(1): (15) Ito K, Kubota K, Morooka M, Hasuo K, Kuroki H, Mimori A. Clinical impact of (18)F-FDG PET/CT on the management and diagnosis of infectious spondylitis. Nucl Med Commun 2010; 31(8): (16) Gratz S, Dorner J, Fischer U, Behr TM, Behe M, Altenvoerde G et al. 18F-FDG hybrid PET in patients with suspected spondylitis. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2002; 29(4): (17) Ohtori S, Suzuki M, Koshi T, Yamashita M, Yamauchi K, Inoue G et al. 18F-fluorodeoxyglucose-PET for patients with suspected spondylitis showing Modic change. Spine (Phila Pa 1976 ) 2010; 35(26):E1599- E

18 (18) Pigrau C, Almirante B, Flores X, Falco V, Rodriguez D, Gasser I et al. Spontaneous pyogenic vertebral osteomyelitis and endocarditis: incidence, risk factors, and outcome. Am J Med 2005; 118(11):1287. (19) Spellberg B, Lipsky BA. Systemic antibiotic therapy for chronic osteomyelitis in adults. Clin Infect Dis 2012; 54(3): (20) Rao N, Ziran BH, Lipsky BA. Treating osteomyelitis: antibiotics and surgery. Plast Reconstr Surg 2011; 127 Suppl 1:177S-187S. (21) Spellberg B, Lipsky BA. Systemic antibiotic therapy for chronic osteomyelitis in adults. Clin Infect Dis 2012; 54(3): (22) Cheung WY, Luk KD. Pyogenic spondylitis. Int Orthop 2012; 36(2): (23) Skaf GS, Domloj NT, Fehlings MG, Bouclaous CH, Sabbagh AS, Kanafani ZA et al. Pyogenic spondylodiscitis: an overview. J Infect Public Health 2010; 3(1):

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE)

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE) Dokumentegenskaber: udkast 2014 ver.2 Gældende for Udarbejdet af Opdateringsdato Faglig ansvarlig Nøgleord Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Dansk Rhinologisk Selskab Dansk Selskab

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR 2013 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

onsdag den 28. januar 2015

onsdag den 28. januar 2015 Dansk Radiologisk Selskab 10. årsmøde Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin videnskabelige møde Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs forårsmøde Radiograf Rådets Landskursus 28.- 30. januar

Læs mere

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus

Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke

Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke 1 Billeddiagnostisk udredning af patienter med langvarige rygsmerter - Specifikke og uspecifikke Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling Aarhus Sygehus 2 1 Program Kort præsentation af modaliteter

Læs mere

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling

Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv

Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Esben Nielsen Jesper Hjortdal Anders Ivarsen Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Indledning Hermed følger et klinisk orienteret resumé over de vigtigste typer

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Antibiotikabehandling af bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter.

Antibiotikabehandling af bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter. Antibiotikabehandling af bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter. CF Center København, Dansk BørneLunge Center Rigshospitalet VERSION 13-3-2009 Dansk BørneLunge Center, Rigshospitalet.

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Antibiotikabehandling af bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter.

Antibiotikabehandling af bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter. Antibiotikabehandling af bakterielle lungeinfektioner hos cystisk fibrose patienter. CF Center København, Dansk BørneLunge Center Rigshospitalet VERSION 13-3-2009 Dansk BørneLunge Center, Rigshospitalet.

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Radiograf Rådet, oktober 2013 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital 3 måneder, der ændrede verden November 1895 Januar 1896 Røntgen

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation

Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Allergi i forbindelse med anæstesi og operation Landskursus for Lunge- og Allergisygeplejersker Svendborg 15.marts 2012 Mogens Krøigaard Indhold Specielle problemer ved anæstesi Hvad reagerer man på Udredningsprogram

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere