Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit. Forfattere (alfabetisk rækkefølge)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit. Forfattere (alfabetisk rækkefølge)"

Transkript

1 Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit Forfattere (alfabetisk rækkefølge) Benny Dahl (DOS), Lotte Ebdrup (DSI), Lars Christian Gormsen (DSKFNM), Terese Katzenstein(DSI), Vibeke Andreé Larsen (DNRS), Alice Friis Møller (DSKM), Henrik Nielsen (DSI), Sten Rasmussen (DOS), Pernille Ravn (DSI), Nina Weis (DSI) Referent: Peter Skinhøj (DSI) DOS Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, DSI Dansk Selskab for Infektionsmedicin, DSKM Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, DNRS Dansk Neuroradiologisk Selskab Tovholder: Pernille Ravn Korrespondance: Pernille Ravn, Overlæge Lunge og infektionsmedicinsk afdeling Nordsjællands Hospital, Hillerød Status Første udkast: Præsenteret på DSI årsmøde: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Afgrænsning af emnet: 1

2 Guidelines omhandler diagnostik og behandling af spondylodiskitis (SD) hos voksne, men ikke tuberkuløs SD, proteseinfektioner og SD hos børn. Guidelines er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, Dansk Mikrobiologisk Selskab, Dansk Neuroradiologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Definitioner SD defineres her som primær infektion i columna vertebralis hos voksne uden proteseinfektioner. Forkortelser SD MSSA PSSA MRSA KNS Spondylodiskitis Meticillin sensitiv Stafyloccus aureus Penicillin sensitiv Stafylococcus aureus Meticillin resistent Stafylococcus aureus Koagulase Negative Stafylokokker Evidensniveau for kliniske rekommandationer: Guidelines er baserede på case studier og ekspert opinion, fordi der ikke foreligger klinisk randomiserede studier, som belyser behandlingsvarighed og anvendelse af intravenøs versus peroral behandling. Litteraturen om billeddiagnostik ved SD er præget af reviews og kun få originale arbejder. Indhold: Quick guide Indledning Baggrund Diagnostik, behandling og monitorering. a. Kliniske manifestationer b. Ætiologi c. Mikrobiologisk diagnostik d. Biomarkører e. Billeddiagnostik. f. Supplerende diagnostik 2

3 g. Antibiotika behandling h. Kirurgisk behandling i. Anden behandling j. Monitorering og opfølgning k. Tabeller over hyppigste mikrobiologiske fund, antibiotika valg og dosering Interessekonflikter Referencer QUICK GUIDE: Diagnostik Symptomer på spondylodiskit (SD) er ofte uspecifikke. Der kan ses progredierende og langvarige rygsmerter samt tegn på infektion, der ikke kan forklares. Der kan ses forhøjede inflammationsparametre, men der er ikke altid feber eller neurologiske udfald. Ved klinisk og/eller paraklinisk mistanke om SD foreslås udredning med Magnetisk Resonans Image (MRI). Ved kontraindikation mod - eller ved inkonklusiv MRI foreslås 18F-FDG-PET/CT skanning. Påvisning af mikroorganismer er vigtig af hensyn til antibiotikavalg. Man bør sikre sig tilstrækkeligt og relevant materiale til mikrobiologisk diagnostik forud for start af antibiotikaterapi. Bloddyrkning identificerer kun ætiologisk agens i ca. 55 % af tilfældene. Med intensiv udredning med dyrkning og 16sRNA PCR af biopsimateriale øges sensitiviteten til ca. 75 %. Der er indikation for kirurgisk diagnostisk biopsi fra det afficerede område, hvis der ikke kan påvises ætiologisk agens i bloddyrkning, hvis MRI er inkonklusiv eller hvis metastaser ikke kan udelukkes. Feber, forhøjet sænkningsreaktion (SR), C-Reaktivt Protein (CRP), basisk fosfatase samt leukocyttal er uspecifikke markører. Supplerende udredning bør foretages med det formål at finde og sanere infektionsfokus som f. eks. abscesser og endocarditis. Afhængig af mikrobiologiske fund og klinik skal der udføres ekkokardiografi, ortopantomografi, gastrointestinal, gynækologisk og/eller urologisk udredning. Behandling 3

4 Behandling tilrettes efter dyrkningsfundet. Der mangler evidensbaseret viden om optimal administrationsform og behandlingsvarighed. Indtil videre anbefales sammenlagt 8-12 ugers behandling; 2-4 ugers intravenøs (i.v.) og 6-8 ugers peroral (p.o.) behandling afhængig af kliniskrespons og udbredning af infektionen jf. skema 2a-c. Kirurgi overvejes ved manglende effekt af konservativ behandling, betydende eller progredierende neurologiske udfald, større abscesser paraspinalt eller i psoasmuskulaturen, epidurale abscesser med neurologiske symptomer, ved smerter og fejlstilling af columna tydende på instabilitet. Monitorering Der forventes respons med fald i smertescore og uspecifikke markører som temperatur, SR, CRP, basisk fosfatase og leukocytter indenfor den første måned. MRI anbefales kun ved manglende respons eller ved progression, men ikke rutinemæssigt som behandlingskontrol. Indledning Baggrund Mikroorganismer kan invadere knogler ved hæmatogen spredning, direkte inokulation eller ved overgribende infektion fra tilstødende væv. SD opstår som regel på baggrund af hæmatogen spredning af mikroorganismer og er oftest pyogen. Hæmatogen pyogen SD afficerer hyppigt columna lumbalis (60%), og mindre hyppigt columna thoracalis (23%)og cervicalis (10-22 %). Multifokal SD forekommer kun i et mindretal (5-13%) 1;2 Forekomsten af bakteriel SD er stigende, formentlig betinget af en større population af disponerede individer (ældre, immunsvækkede) og øget brug af invasive procedurer og implantater samt forbedret diagnostik. Der findes opgørelser over den relative fordeling af ætiologiske mikroorganismer til SD og Staphylococcus aureus er den hyppigste og udgør > 50 % 1;2 Studier over antibakteriel behandling er yderst sparsomme. Anbefalinger for antibakteriel strategi, herunder præparatvalg, administrationsform (i.v / p.o.) behandlingslængde er baseret på klinisk erfaring og i ringe grad på kliniske undersøgelser 3;4 4

5 Diagnostik, behandling og monitorering Kliniske manifestationer: Symptomerne er ofte uspecifikke. Hovedsymptomet er rygsmerter. Da dette er et meget udbredt fænomen hos en stor del af befolkningen og symptomerne oftest er progredierende over en længere periode, vil en stor del af patienterne have haft symptomer i flere måneder ved første kontakt til læge. Radikulære smerter forekommer. Febrilia ses hos < 50 % af patienterne. Hos ca. 1/3 ses neurologiske deficit inkluderende svaghed i underekstremiteter, føleforstyrrelser, paralyse og tværsnitssyndrom 5 Ætiologi: Infektion sker ad tre veje: Hæmatogen spredning fra et primært focus. Inokulation fra traume, sår, operation, intravenøse katetre og intravenøst stofmisbrug. Indvækst fra bløddelsinfektion. Hæmatogen spredning med S. aureus er langt den hyppigste bakterie isoleret ved SD (tabel 1). Koagulase negative stafylokkker ses oftest efter operation og ved fremmedlegemer. Andre hyppige patogener inkluderer G-negative bakterier, der kan ses efter instrumentering eller sygdom i urinveje, og Gruppe B og - G streptokokker, som især er associeret med Diabetes Mellitus. Pseudomonas aeruginosa og candida species ses oftest som kateter infektioner og ved intravenøst stofmisbrug. Hos disponerede patienter med relevant eksposition kan man se tuberkulose (Mycobacterium tuberculosis), brucellose (Brucella melientis) eller melioidosis (Burkholderia pseudomallei) og hos patienter med seglcelleanæmi kan man se salmonella. Opgørelse over udløsende mikroorganismer er præget af stor heterogenicitet. Nogle studier inkluderer alle tilgængelige patienter, nogle kun mikrobiologisk verificerede infektioner, nogle inkluderer patienter med postoperative infektioner, patienter med intravenøst stofmisbrug eller patienter med tuberkulose eller brucellose hvor andre ekskluderer disse grupper. I et review fra , omfattende 14 artikler og 1008 patienter fra perioden , var S. aureus den hyppigste bakteterie som i gennemsnit forårsagede 42 % (32-67 %) af SD tilfældene mod Gramnegative bakterier 21% (5-56 %) og streptokokker 12% (0-24 %) 5 (Tabel 1). Disse tal adskiller sig ikke fra danske opgørelser 2;6 (M Kehrer, personlig kommunikation) 5

6 Mikrobiologisk diagnostik: Andelen af mikrobiologisk verificerede infektioner afhænger bl.a. af om der kun er foretaget bloddyrkning, om der er lavet én eller flere biopsier og om patienten har fået antibiotika før bloddyrkning/biopsi. Ved grundig udredning finder man ætiologien i ca. 75 % ( %) af tilfældene. Bloddyrkning er positiv hos ca. 58 % (30-73 %) 7. Biopsi er positiv ved dyrkning hos ca. 77 % ( %) 8. I et dansk materiale gav dyrkning af biopsimateriale diagnosen hos ca. 50 %, 16s RNA PCR var positiv hos 60 % og en kombination af dyrkning og 16S PCR øgede følsomheden til 72 % 9 I et studie fra et center i Spanien fandt man, at 59 % af bloddyrkningerne var positive. De dyrkningsnegative fik lavet 1-2 biopsier, hvilket gav 11 % flere positive og samlet var 70 % af patienterne enten bloddyrknings- eller biopsi-positive 8 Infektion med M. tuberkulosis erkendes kun ved dyrkning (suppleret med specifik PCR) udført på SSI. En positiv Interferon Gamma test kan øge mistanken om TB SD, men er ikke diagnostisk. Der er indikation for kirurgisk biopsi fra det afficerede område, hvis der ikke kan påvises ætiologisk agens i bloddyrkning, hvis MRI ikke er typisk for SD, eller hvis metastaser ikke kan udelukkes. Biopsi udføres ved henvisning til ortopædkirurgisk klinik. Anfør at borebiopsi skal sendes til D+R, 16S PCR, patologi og evt. dyrkning og PCR for mykobakterier. Biomarkører: Sænkningsreaktion (SR) SR forhøjelse ses hos >90 % 1;10. Tilsvarende fandt man i et dansk materiale forhøjet SR hos 98% af patienter med S. aureus SD 11;12. SR har en længere T½ end CRP, og kan endda stige i de første par uger efter start af antibiotikaterapi. C-reaktivt protein (CRP) CRP menes ligeværdigt med SR i udredningen, og ses forhøjet hos hovedparten af patienterne. 1;12. Leukocytter Leukocytose er ikke specifik og ses hos <50 % 10. Det danske studie fra 1998 fandt leukocytose hos 64 % med S. aureus SD 12 6

7 Procalcitonin (PCT) PCT har endnu ikke vist nogen diagnostisk værdi ved SD 10;13 Basisk fosfatase Basisk fosfatase er uspecifik og øget hos % af patienterne 1;12. Billeddiagnostik: Litteraturen om billeddiagnostik ved SD er præget af review og få originale arbejder. Der er dog generelt stor overensstemmelse anbefalingerne imellem. MRI Ved klinisk mistanke om spondylodiskit er MR gold standard. Spondylodiskit medfører initialt knoglemarvsødem og siden knogleforandringer. Ubehandlet ses knoglesklerosering efter uger. Knoglemarvsødem kan hos mere end 50 % erkendes ved MRI de første to uger efter symptomdebut og hos yderligere 20 % de næste to uger 10. Er mistanken om SD stor, men MR normal, kan det således være meningsfyldt at gentage MR efter to uger. Ved MR-undersøgelse bør der foreligge T1, T2 og STIR sekvens og der bør altid gives ivkontrast. T1-vægtede optagelser kan med fordel foretages som fedtsupprimerede sekvenser. Hele spinalkanalen bør undersøges samt de paravertebrale bløddele, hvor en coronal T2 sekvens kan give et godt overblik. Det er vigtigt at få udredt eventuelle komplikationer til SD i form af epidurale eller paravertebrale abscesser eller empyemer. Ved spondylodiskit er signalet reduceret på T1 før kontrast og der vil være højt signal på T2 og STIR. Efter kontrast kan der ved SD ses opladning i knoglemarven og discusrummet samt i randen af eventuelle ansamlinger. CT MR er CT overlegen til diagnostik af SD. CT kan anvendes til CT-vejledt biopsi samt drænage af abscesser i de paravertebrale bløddele. 18 F-FDG-PET/CT PET (positron emissions tomografi) skanning med anvendelse af glucoseanalogen 18 F-FDG kan anvendes til påvisning af aktive infektioner i hele kroppen, herunder det aksiale skelet 14, og udføres på stort set alle nuklearmedicinske afdelinger kombineret med lavdosis CT scanning til 7

8 attenuationskorrektion. Den samlede stråledosis ved en lavdosis 18 F-FDG PET/CT ligger omkring 10 msv, hvorfor MR som udgangspunkt bør foretrækkes. En række retrospektive studier indikerer dog, at 18 F-FDG PET/CT's med fordel kan anvendes til påvisning af SD, idet såvel sensitivitet som specificitet generelt ligger mellem %. 15;16 I et mindre prospektivt kohorte studie undersøgtes 18 F-FDG-PET/CT som supplement til MR i spondylodiskit diagnostikken 17. Sensitiviteten af 18 F-FDG-PET for påvisning af spondylodiskit var i dette studie 100 % (11 patienter), og PET/CT var brugbar særligt i tilfælde hvor MRI var inkonklusiv. Man konkluderede, at 18 F-FDG-PET kan bruges til at skelne mellem almindelige Modic forandringer (ved MR) og infektion. Et andet prospektivt studie på 30 patienter viste i en subgruppeanalyse (n=12) på mikrobiologiverificeret osteomyelit en sensitivitet på 100 % for både 18 F-FDG-PET og MR, hvorimod 18 F-FDG- PET havde specificitet på 100 % og MR 60 % F-FDG PET/CT anbefales således som supplerende udredning ved inkonklusiv MR. Der er dog generelt stor overensstemmelse i forhold til først at anbefale MRI til diagnostik af SD, og kun i tilfælde af kontraindikation imod MRI eller inkonklusiv MRI anbefales det at foretage PET/CT skanning. PET/CT kan ikke anvendes til at differentiere mellem infektion og malignitet Knoglescintigrafi Både MRI og PET/CT er bedre til diagnostik af SD end knoglescintigrafi. Leukocytscintigrafi Af grunde, som ikke er fuldstændigt klarlagt, optages mærkede leukocytter ikke særlig godt i inficeret knoglevæv. Man har overvejet mulige mikrotromber og inflammatorisk kompression af kapillærerne som årsag. Denne nuklearmedicinske metode er således også underlegen PET/CT 14 og Leukocytscintigrafi anbefales ikke til SD. Røntgen Der er ingen indikation for at foretage konventionel columna røntgen mhp diagnostik af SD, idet normal røntgen ikke kan anvendes til at udelukke SD. Behandlingseffekt kan heller ikke følges med columna røntgen. Kun ved senere behandling af eventuelle fejlstillinger efter sammenfald kan der blive tale om røntgen optagelser. Konklusion Der er generelt stor overensstemmelse i anbefaling af MRI til primær diagnostik af SD og kun i tilfælde af kontraindikation mod MRI eller inkonklusiv undersøgelse anbefales det at foretage 8

9 PET/CT skanning. Differentialdiagnostisk (obs absces/malignitet) eller ved mistanke om andre foci kan PET/CT have sin berettigelse i den primære udredning. Supplerende diagnostik : Fokusjagt Har PET-CT været en del af udredningen vil denne undersøgelse være pejlemærke for evt. øvrige foci. Tilsvarende kan en påvist mikroorganisme være vejledende for videre udredning, f. ex. koloskopi/gynækologisk undersøgelse ved fund af gram-negative bakterier. Visse primære foci ses generelt hyppigere ved SD og må vurderes i den supplerende udredning. Infektiøs endocarditis Ved dyrkningspositiv SD er der enighed om at der skal laves ekkokardiografi til udelukkelse af endokarditis. Derudover advokerer nogle forfattere for rutine ekkokardiografi ved alle SD, uafhængig af påvist agens. Intravenøse stofmisbrugere eller patienter med kardielle risikofaktorer og verificeret SD skal under alle omstændigheder tilbydes ekkokardiografi. I Danmark har 9% af patienterne med SD også endocardit 2 og i litteraturen er der hos patienter med verificeret infektiøs endokarditis påvist SD hos 3,7-31% 10;18. Epidural absces og psoas absces Særligt patienter med ko-morbiditet, herunder Diabetes Mellitusi, har større risiko for udvikling af epidurale abscesser, som oftest breder sig fra den posteriore del af hvirvellegemet mod spinalkanalen. Frekvensen er beskrevet helt op til 38 % 10. Tilsvarende er psoas abcess en relativ hyppig følgetilstand til SD og kan ses bl.a. ved gastrointestinal patologi. Begge lokaliteter erkendes bedst ved MRI. Co-morbiditet Diabetes Mellitus, HIV status og immunsuppressiv behandling bør kendes hos alle med SD, og der skal tages stilling til pausering og evt. seponering af immunsupprimerende behandling. Antibiotika terapi 9

10 Data vedrørende valg og behandlingsvarighed af antibiotikaterapi er yderst sparsomme 19. Behandlingsvarighed under 4 uger synes at være forbundet med ringere responsrater end længerevarende behandling. Behandling indledes intravenøst med overgang til peroral behandling ved tilfredsstillende klinisk response,faldende temperatur og tydeligt faldende eller normaliseret CRP og leucocyttal. Dette vil tit ske i løbet af de første 2-4 uger. Generelt anbefales samlet 8-12 ugers behandling. Intravenøs behandling i 2-4 uger efterfulgt af 6-8 ugers p.o. behandling. Ved akut ikke-kompliceret SD anbefales behandling i minimum 6-8 uger. Ved kronisk SD, ved udbredte forandringer (f.eks meningit, endocardit eller større abscesser) eller anden co-morbiditet da i min. 12 uger. De få studier, der har sammenlignet responsrater ved i.v. og p.o. behandling, har fundet behandlingerne ligeværdige, men det har overvejende været studier med quinoloner, som har høj tilgængelighed efter p.o. indtagelse 1;3;20. Tendensen går mod hurtigere overgang til p.o behandling samt generelt kortere behandlings tid til ukomplicerede tilfælde 21 Empirisk antibiotisk behandling af SD, hvor der ikke foreligger mikrobiologisk diagnose, skal inkludere antibiotika som også dækker S. aureus (tabel 2). Andre samtidige diagnoser (f.eks. endokarditis eller meningit) kan kræve en mere intensiv intravenøs behandlingsfase. Kombinations antibiotika terapi: Der foreligger ikke klare data for hvornår kombinationsbehandling skal vælges, men der synes at være tendens til positiv effekt. Ligesom ved behandling af S. aureus osteomyelit er der måske lavere recidiv rater ved at kombinere betalaktam behandling med Rifampicin. Dette bør under alle omstændigheder tilrådes, hvis patienten har rygimplantat for at undgå bakteriel biofilmdannelse og resistens 21. Ved valg af antibiotika bør man prioritere antibiotika med høj knoglepenetration som f.eks. quinoloner, linezolid, sulfo/trim, metronidazol, rifampicin og fucidin 21. Ved overgang fra i.v. til p.o bør man også prioritere antibiotika med god peroral absorption og f.eks overveje amoxacillin i stedet for penicillin. Monoterapi med ciprofloxacin frarådes på grund af risiko for udvikling af resistens. Kirurgisk behandling Mellem 10 og 20% af patienter med SD behandles kirurgisk. De primære indikationer er manglende effekt af konservativ behandling, betydende eller progredierende neurologiske udfald, større abscesser paraspinalt eller i psoasmuskulaturen og epidural absces med neurologiske symptomer samt smerter og fejlstilling af columna tydende på instabilitet og risiko for progression. 10

11 Isoleret bagre dekompression i form af laminektomi anvendes sjældent, da det medfører instabilitet og dermed øget risiko for kyfosefejlstilling. Oftest vil det være nødvendigt at supplere den bagre dekompression med instrumentering for at opnå stabilitet. Er der indikation for mere radikal resektion af inficeret væv anvendes anterior adgang, hvorved man kan drænere eventuelle psoasabcesser og foretage en anterior stabilisering af columna med indsættelse af implantat. 22;23 For stort set alle kirurgiske behandlinger gælder, at patienterne må mobiliseres frit efter indgrebet. Rygkirurgisk behandling af patienter med SD er en højt specialiseret funktion og afhængig af regionale forhold henvises patienterne til vurdering på relevant ortopædkirurgisk eller neurokirurgisk afdeling. Det samme gælder for patienter med infektion i relation til rygkirurgisk behandling. Anden behandling Nogle steder anvendes fortsat korsetbehandling m.h.p. smertelindring. I disse tilfælde sendes henvisning til bandagist. Sengeleje og anden form for immobilisering har ingen plads i behandlingen af SD. Monitorering og opfølgning Klinik og biokemisk Regelmæssig klinisk og paraklinisk kontrol i den initiale fase. Kontrol 1 og 3 måneder efter behandlingsophør hvorefter patienten kan afsluttes. Ved komplicerede tilfælde følges længere tid ambulant med henblik på hurtig udredning ved uforklaret feber eller mistanke om recidiv. Radiologisk Ved tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons på behandling af ukompliceret SD har kontrol MRI tvivlsom værdi, da der kan forventes inflammatoriske forandringer længe efter succesfuld behandling og MRI anbefales derfor ikke som led i monitorering. Ved mistanke om progression/recidiv, ved kompliceret SD eller ved ønske om en radiologisk status ved overgang til peroral behandling eller efter afsluttet behandling kan MRI anvendes. 11

12 Interessekonflikter Ingen interessekonflikter er opgivet for; Benny Dahl og Sten Rasmussen (DOS), Lotte Ebdrup (DSI), Lars Christian Gormsen (DSKFNM), Terese Katzenstein(DSI), Vibeke Andreé Larsen (DNRS), Alice Friis Møller (DSKM), Henrik Nielsen (DSI), Sten Rasmussen (DOS), Pernille Ravn (DSI), Nina Weis (DSI) 12

13 Tabeller Tabel 1 Fordelingen af påviste mikroorganismer i blod eller vævsprøver fra patienter med SD fra to opgørelser 5;8. Fordelingen af påviste mikroorganismer i blod eller vævsprøver fra patienter med SD * % Gram positive Stafylokokker S. aureus 43** MRSA 3 Koagulase negative stafylokokker 8-11 Streptokokker S. pneumoniae S. agalactiae S. viridans(non-hæmolytiske streptokokker) Gram negative E. coli 9 Proteus 1 Klebsiella 1 Pseudomonas 6 Anaerobe 4*** Sjældne Aspergillus/candida, Mykobakterier, Brucella, Salmonella Actinomyces, Entamøba Histolytica Note; * små studier <10 personer, studier der så på Brucellose og TB, og studier der kun så på én patogen eller én population ekskluderede. 13

14 **Der var stor variation mellem studierne og f.eks. fandt to studier helt forskellige mikroorganismer blandt stofmisbrugere; det ene studie fandt 11/15 (73%) S.aureus og 1 pt med pseudomonas, hvorimod det andet studie fandt 17% S. aureus og 38% pseudomonas infektioner. *** Fusobacterium spp. 14

15 Tabel 2 a Antibiotika terapi: Indledende intravenøs behandling Ukendt mikrobiologi: Cefuroxim Staphylococcus aureus b MSSA Dicloxacillin (ved allergi cefuroxim) PSSA Penicillin (ved allergi cefuroxim) MRSA Vancomycin + rifampicin Gram-negative stave Tazocin/Ciprofloxacin(eller efter resistensbestemmelse) Øvrige mikroorganismer Efter resistensbestemmelse og/eller konference med klinisk mikrobiologi b Ved Staphylococcus aureus overvejes kombinationsbehandling med tillæg af rifampicin (evt fusidin), især ved tilfælde med fremmedlegemer i infektionsfokus, ved MRSA, ved absces påvist ved MRI og ved langsommeligt respons. Tabel 2 b Antibiotika terapi: peroral opfølgende behandling Ukendt mikrobiologi Moxifloxacin a Staphylococcus aureus b MSSA Dicloxacillin (ved allergi: clindamycin/linezolid/sulfotrim)/moxifloxavcin) PSSA V-penicillin (ved allergi clindamycin/ linezolid/sulfotrim/ moxifloxacin) MRSA Linezolid+ rifampicin, Gram-negative stave Ciprofloxacin (hvis følsom sulfo-trim/tetracyclin) Anaerobe Metronidazol, Øvrige mikroorganismer: Efter individuel følsomhedsbestemmelse og/eller konference med klinisk mikrobiologi a Bør kun anvendes, når tuberkulose med sikkerhed er udelukket. b Ved Staphylococcus aureus overvejes kombinationsbehandling med tillæg af rifampicin (evt fusidin),, især ved tilfælde med fremmedlegemer i infektionsfokus, ved MRSA, ved absces påvist ved MRI og ved langsommeligt respons. Tabel 2.c 15

16 Antibiotika dosering Dosering Intravenøs Peroral Cefuroxim 1500 mg x 3 eller 750 mg x 4 - Dicloxacillin 1 g x 4 1 g x 4 a Penicillin 2-4 mio x 4 1 mio x 4 a Amoxicillin (evt + clavulansyre) - 1 g x 3* Vancomycin 1,5 g x 2 - Clindamycin 600 mg x mg x 3 Ciprofloxacin mg x mg x 2 Moxifloxacin 400 mgx1 400 mg x 1 Rifampicin b 600 mg x1 600 mg x 1 Fusidin 500 mg x mg x 3 Linezolid 600 mg x mg x 2 Sulfametoxazol/trimetoprim - 800/160 x 2 a Evt kombineret med Probenecid 0.5 g x 2. b Bør kun anvendes, når tuberkulose med sikkerhed er udelukket. 16

17 Reference List (1) Gouliouris T, Aliyu SH, Brown NM. Spondylodiscitis: update on diagnosis and management. J Antimicrob Chemother 2010; 65 Suppl 3:iii11-iii24. (2) Aagaard T, Roed C, Dragsted C, Skinhoj P. Microbiological and therapeutic challenges in infectious spondylodiscitis: a cohort study of 100 cases, Scand J Infect Dis (3) Conterno LO, da Silva Filho CR. Antibiotics for treating chronic osteomyelitis in adults. Cochrane Database Syst Rev 2009;(3):CD (4) Lazzarini L, Lipsky BA, Mader JT. Antibiotic treatment of osteomyelitis: what have we learned from 30 years of clinical trials? Int J Infect Dis 2005; 9(3): (5) Mylona E, Samarkos M, Kakalou E, Fanourgiakis P, Skoutelis A. Pyogenic vertebral osteomyelitis: a systematic review of clinical characteristics. Semin Arthritis Rheum 2009; 39(1): (6) Karadimas EJ, Bunger C, Lindblad BE, Hansen ES, Hoy K, Helmig P et al. Spondylodiscitis. A retrospective study of 163 patients. Acta Orthop 2008; 79(5): (7) Zimmerli W. Clinical practice. Vertebral osteomyelitis. N Engl J Med 2010; 362(11): (8) Lora-Tamayo J, Euba G, Narvaez JA, Murillo O, Verdaguer R, Sobrino B et al. Changing trends in the epidemiology of pyogenic vertebral osteomyelitis: the impact of cases with no microbiologic diagnosis. Semin Arthritis Rheum 2011; 41(2): (9) Fuursted K, Arpi M, Lindblad BE, Pedersen LN. Broad-range PCR as a supplement to culture for detection of bacterial pathogens in patients with a clinically diagnosed spinal infection. Scand J Infect Dis 2008; 40(10): (10) Cottle L, Riordan T. Infectious spondylodiscitis. J Infect 2008; 56(6): (11) Jensen AG, Espersen F, Skinhoj P, Rosdahl VT, Frimodt-Moller N. Increasing frequency of vertebral osteomyelitis following Staphylococcus aureus bacteraemia in Denmark J Infect 1997; 34(2): (12) Jensen AG, Espersen F, Skinhoj P, Frimodt-Moller N. Bacteremic Staphylococcus aureus spondylitis. Arch Intern Med 1998; 158(5): (13) Maus U, Andereya S, Gravius S, Ohnsorge JA, Miltner O, Niedhart C. [Procalcitonin (PCT) as diagnostic tool for the monitoring of spondylodiscitis]. Z Orthop Unfall 2009; 147(1): (14) Meller J, Koster G, Liersch T, Siefker U, Lehmann K, Meyer I et al. Chronic bacterial osteomyelitis: prospective comparison of (18)F-FDG imaging with a dual-head coincidence camera and (111)In-labelled autologous leucocyte scintigraphy. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2002; 29(1): (15) Ito K, Kubota K, Morooka M, Hasuo K, Kuroki H, Mimori A. Clinical impact of (18)F-FDG PET/CT on the management and diagnosis of infectious spondylitis. Nucl Med Commun 2010; 31(8): (16) Gratz S, Dorner J, Fischer U, Behr TM, Behe M, Altenvoerde G et al. 18F-FDG hybrid PET in patients with suspected spondylitis. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2002; 29(4): (17) Ohtori S, Suzuki M, Koshi T, Yamashita M, Yamauchi K, Inoue G et al. 18F-fluorodeoxyglucose-PET for patients with suspected spondylitis showing Modic change. Spine (Phila Pa 1976 ) 2010; 35(26):E1599- E

18 (18) Pigrau C, Almirante B, Flores X, Falco V, Rodriguez D, Gasser I et al. Spontaneous pyogenic vertebral osteomyelitis and endocarditis: incidence, risk factors, and outcome. Am J Med 2005; 118(11):1287. (19) Spellberg B, Lipsky BA. Systemic antibiotic therapy for chronic osteomyelitis in adults. Clin Infect Dis 2012; 54(3): (20) Rao N, Ziran BH, Lipsky BA. Treating osteomyelitis: antibiotics and surgery. Plast Reconstr Surg 2011; 127 Suppl 1:177S-187S. (21) Spellberg B, Lipsky BA. Systemic antibiotic therapy for chronic osteomyelitis in adults. Clin Infect Dis 2012; 54(3): (22) Cheung WY, Luk KD. Pyogenic spondylitis. Int Orthop 2012; 36(2): (23) Skaf GS, Domloj NT, Fehlings MG, Bouclaous CH, Sabbagh AS, Kanafani ZA et al. Pyogenic spondylodiscitis: an overview. J Infect Public Health 2010; 3(1):

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Diagnostik og behandling af spondylodiskitis

Diagnostik og behandling af spondylodiskitis Diagnostik og behandling af spondylodiskitis Marie Bangstrup 1, Martin Brummerstedt 2 & Toke S. Barfod 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Nefrologisk Afdeling, Herlev Hospital 2) Det Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom

Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Af Ulrik Johansen og Gerd Leikersfeldt Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom er en almindelig forekommende komplikation til cancersygdom hos voksne. Det medfører oftest

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Mekanisme Skærende/stikkende traume i.v.misbruger halofile infektioner

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Infected fracture. Søren Kold. Aarhus University Hospital

Infected fracture. Søren Kold. Aarhus University Hospital Infected fracture Søren Kold Aarhus University Hospital The race for the surface! Vævs-celler integreres først på implantatoverlade: Forhindrer bakterie-contamination Bakterier koloniseres først på implantatoverflade:

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef

Læs mere

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Inflammationsskanning Hvilken undersøgelse skal man vælge?

Inflammationsskanning Hvilken undersøgelse skal man vælge? Inflammationsskanning Hvilken undersøgelse skal man vælge? Lene Rørdam Overlæge dr.med. Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Introduktion Inflammation er en kompleks vævsreaktion

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

INFEKTION & INFLAMMATION FDG-PET/CT: Status og udfordringer

INFEKTION & INFLAMMATION FDG-PET/CT: Status og udfordringer INFEKTION & INFLAMMATION FDG-PET/CT: Status og udfordringer DACAPO Odense 2016 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH/Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, SVS Esbjerg Inflammation Alle

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Lokalbehandling af inficerede sår

Lokalbehandling af inficerede sår Bodø, 5. februar 2009, NIFS Lokalbehandling af inficerede sår Bo Jørgensen Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital 1 Lokalbehandling af inficerede sår - NIFS Sårcentret I København er kirurgisk!

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(1) Perkutan vertebroplastik

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Antibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt

Antibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Notat om sammenhæng mellem

Notat om sammenhæng mellem Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE)

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE) Dokumentegenskaber: udkast 2014 ver.2 Gældende for Udarbejdet af Opdateringsdato Faglig ansvarlig Nøgleord Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Dansk Rhinologisk Selskab Dansk Selskab

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Standarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion

Standarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst

Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst Behandling af segmentelle smerter Behandling af Segmentelle smerter, DaneSpine Behandling af Segmentelle smerter, DaneSpine Behandling af Segmentelle

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste

Læs mere