Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr årgang september Et bedre liv kræver ikke så meget - Når FDF bliver til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 3 17. årgang september 2007. - Et bedre liv kræver ikke så meget - Når FDF bliver til"

Transkript

1 Indhold - Et bedre liv kræver ikke så meget - Når FDF bliver til fars drenge fiser - Nye muligheder for tidlig diagnosticering af Alzheimers Nr årgang september 2007 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Landsformand Kirsten Enemark Redaktion Louise Bruce, Anne Bie og Merete Jensen, Alzheimerforeningen Design og produktion Leder Viden er grundstenen i kampen mod demenssygdomme Et bedre liv kræver ikke så meget Når FDF bliver til fars drenge fiser Alzheimerforeningens to nye næstformænd DAISY Danish Alzheimer Intervention Study Kort nyt / Opslagstavlen Brevkasse Plejetestamente, Livshistorien og Livstestamente Alzheimer Europe s konference Personer til pressedækning på demensområdet Nye muligheder for tidlig diagnosticering af Alzheimers.. 15 Nyt forskningsprojekt om depression og Alzheimers sygdom Aktivitetskalender Landet rundt Frivillige til fundraising Gratis støtte til Alzheimerforeningen med»det gode Program« Alzheimerforeningens repræsentantskab Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Den 1. december, deadline for materiale den 5. november 2007 HUSK at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på

3 LEDER Viden er grundstenen i kampen mod demenssygdomme Kirsten Enemark - landsformand September er for Alzheimerforeningen lig med den Internationale Alzheimerdag. Her viser vi flaget med lokale arrangementer, og traditionen tro uddeles Alzheimer Forskningsfondens priser som støtte og anerkendelse til væsentlig forskning på demensområdet. Den 21. september kan vi i år gratulere hinanden med et betydningsfuldt skridt fremad for demensarbejdet i Danmark. Nyt landsdækkende videnscenter for demens 21. september er Alzheimerforeningen inviteret til at tage del i indvielsen af et nyt Nationalt Videnscenter for Demens, som Region Hovedstaden bliver vært for, men som skal dække hele landet og dokumentere demensarbejdet på det sundhedsfaglige område. Det kommende videnscenter for demens skal styrke en mere ensartet og kvalificeret udredning og behandling af demenssygdomme. I dag må vi erkende, at der er meget stor forskel på udredningen og behandlingen rundt om i landet, og vi har ikke en samlet viden om, hvor mange og hvem der diagnosticeres med de forskellige demenssygdomme, hvordan udredningen gennemføres, og hvilken behandling der sættes ind med. Det er dybt utilfredsstillende, og det er en bremse for fremskridt i bekæmpelsen af demenssygdom og for en ordentlig indsats overfor de mennesker, der lever med en demenssygdom. Det er derfor et længe ventet initiativ, som Alzheimerforeningen nu kan glæde sig over at være med til at søsætte den 21. september ved et arrangement på Rigshospitalet. Vi kan godt tillade os at forvente, at videnscentret vil få kolossal betydning for demensindsatsen fremover, sådan at alle mennesker med demens uanset hvor de bor i landet hurtigst muligt og tidligt i sygdomsforløbet kommer til lægen og får tilbudt den rigtige udredning, behandling og opfølgning. Samtidig vil videnscentret blive en garant for, at indsatsen sker med en kompetence og sikkerhed, som baserer sig på den samlede viden og den nyeste forskning fra hele landet. Jeg har fulgt min mands forløb med Alzheimers sygdom gennem 10 år frem til hans død i 2005 og kender af egen erfaring frustrationen og fortvivlelsen, når hjælpen ikke fungerede, og lettelsen og glæden, når tilbudene blev sat ind på rette tid og sted. Set med mine øjne kan man ikke hurtigt nok komme i gang med at indsamle den viden, der findes rundt om i landet og omsætte den til fælles gavn for alle, der lever med en demenssygdom. Jeg er glad og stolt over, at Alzheimerforeningen er inddraget fra starten af videnscentrets virksomhed og glæder mig til et tæt og gensidigt givende samarbejde. Kirsten Enemark landsformand Alzheimerforeningen 3

4 Et bedre liv kræver ikke så meget Et projekt fra Nordjylland dokumenterer, at man med små midler kan ændre hverdagen for demente væsentligt. Bente Weberskov, som er Marte Meo terapeut og Aase Marie Ottesen fra Videnscenter for Demens i Region Nordjylland står bag en ny rapport, der dokumenterer Marte Meo Metodens positive effekt i omsorgsrelationen for personer med demens. Rapporten blev publiceret i april Tre nordjyske boenheder og i alt 63 medarbejdere og 9 personer med demens deltog i projektet. Kort fortalt har projektet vist, at Marte Meo Metoden har forbedret livskvaliteten hos de personer med demens, der deltog: De tager flere initiativer, de er blevet gladere, der er mere øjenkontakt med dem, de er mere socialt opmærksomme, de bruger sproget mere, og der er en nedgang i magtanvendelser og trusler/vold. Ifølge rapporten kan Marte Meo Metoden også anvendes til at udvikle medarbejdernes samspilskompetencer og dermed udvikle samspillet mellem personen med demens og omsorgsgiveren. Reaktionerne fra personalet på de nordjyske boenheder er meget positive: Flere har sagt, at de føler, det har været som en gave sendt fra himlen, at kunne bruge Marte Meo Metoden i deres arbejde. De har lært rigtig meget om, hvordan de kan få det bedste ud af samspillet med de demente, Aase Marie Ottesen. som er en af initiativtagerne til projektet, er nyt medlem af Alzheimerforeningens repræsentantskab fortæller Aase Marie Ottesen og fortsætter: Projektet har vist os, at det jo ikke er så meget, der skal til for, at det lykkes. De gode situationer Aase Marie Ottesen har arbejdet med Marte Meo Metoden i forhold til personer med demens. Og der er ingen tvivl om metodens effekt. Selv små ændringer i hverdagen giver større livskvalitet. Grundlæggende handler Marte Meo Metoden om at være nærværende og tage udgangspunkt i det, der optager personen med demens.»

5 Kigger den demente ud ad vinduet, er det en god idé at tale om det, der sker udenfor vinduet i stedet for at tale om fx, hvad man har oplevet i weekenden. Men det er også vigtigt at sætte ord på sig selv, for det kan være svært for personen med demens at begribe, hvad der foregår omkring vedkommende. Det kan fx være at sige, at jeg hælder kaffen op nu, siger Aase Marie. Mange situationer kan virke uoverskuelige og forvirrende for personen med demens. Det kan være situationer omkring personlig hygiejne eller løft med lift. Ved hjælp af videooptagelser kan man se, hvornår personen med demens føler sig tryg i situationen, og hvad omsorgsgiveren gør. Det giver omsorgsgiveren en unik viden om den demente og om sig selv. Personer med demens reagerer hovedsageligt på kropssprog. En åben kropsholdning og en blid stemmeføring, kan derfor ofte være afgørende for oplevelsen af situationen. Og følges de fem Marte Meo-principper får den demente langt større livskvalitet. På de deltagende boenheder har man fx oplevet en større social opmærksomhed, bedre søvnmønstre og større initiativ hos de deltagende personer med demens. Stjernestunder Arbejdet med Marte Meo Metoden har bragt smilet frem hos medarbejderne. En af deltagerne i projektet fortalte mig, hvordan hun var blevet helt varm om hjertet, da hun efter en ferie var kommet tilbage til plejeboligen og en af hendes beboere sagde, at det var dejligt at se hende igen, fortæller Aase Marie. Også de pårørende har mærket forandringer hos deres familiemedlemmer under og efter projektforløbet. Det har betydet rigtig meget for de pårørende at se, at deres familiemedlemmer indeholder ressourcer, de ikke var klar over. Samtidig er de glade for at have fået indsigt i nogle teknikker, de kan bruge, når de er på besøg, siger Aase Marie. Marte Meo Metoden i hverdagen Ifølge Aase Marie er Marte Meo Metoden ikke blot principper, der kan bruges i omsorgen for demente. Det er principper som nemt kan overføres til andre dagligdagssituationer. Marte Meo Metoden er jo helt grundlæggende for samspillet mellem mennesker. At være opmærksom og nærværende er jo noget vi alle sammen altid burde være, når vi er sammen med andre mennesker. Det er små ting, der skal til for at få det til at fungere. Marte Meo Metoden på andre boenheder I projektet indledte hver boenhed forløbet med et to-dages kursus for alle medarbejdere. Kurserne blev gennemført i boenhederne, dvs. med udgangspunkt i medarbejdernes hverdag. Det gav dem et fælles udgangspunkt for at diskutere metoden og lære af hinandens erfaringer. Det er muligt for andre boenheder og omsorgscentre at gennemføre lignende kurser inden for Marte Meo Metoden. At arbejde med Marte Meo Metoden kræver dog, at ledelsen er villig til at afsætte de fornødne ressourcer til oplæringen af medarbejderne. Boenhederne fik godtgørelse fra VEU (voksen- og erhvervsuddannelse) til afvikling af læringsforløbet, hvilket andre boenheder også har mulighed for at søge. Du kan læse mere om projektet og downloade rapporten på Af Louise Bruce Marte Meo Metoden Videooptagelser af omsorgsgiver og dementes samspil i forskellige situationer giver mulighed for at fokusere på omsorgsgiverens relationskompetence. Videooptagelserne giver også mulighed for at vurdere, hvordan den demente udvikler sig i samværet og samspillet med omsorgsgiveren. Ifølge de fem Marte Meoprincipper skal man: Følge personen med demens initiativer Bekræfte initiativer positivt Sætte ord på sig selv og den anden Skiftes til at være givende og modtagende i samspillet Lede personen med demens positivt i bestemte situationer

6 Når FDF bliver til fars drenge fiser Monas far Verner har deltaget i det nordjyske Marte Meo-projekt. Verner fik diagnosen Alzheimers demens i 1995 og har boet på boenheden Skovgårdens demensafdeling siden For Mona og hendes mand John var der ikke tvivl om, hvorvidt Monas far skulle deltage i projektet. De ville gerne hjælpe andre til at blive klogere på samspillet med personer med Mona og John er glade for at Monas far deltog i Marte Meo-projektet demens: Vi syntes, det var en rigtig god idé, der også ville kunne hjælpe andre. Desuden er medarbejderne på Skovgården meget engagerede og dygtige, og vi følte os derfor i trygge hænder, hvilket også spillede en stor rolle, fortæller Mona. Mona fortæller videre, at de undervejs i projektet erfarede, hvordan de som pårørende også kan bruge de fem Marte Meo principper, når de besøger Monas far: Selv om min far er dybt inde i sin demens, og det kan være svært at vide, om han ved, at vi er der, har Marte Meo Metoden lært os, at vi skal sætte pris på de små ting og følge hans egne initiativer, siger Mona, og John supplerer: Ja, nu glæder vi os jo over, at vi kan få øjenkontakt med ham eller et smil. Det er meget livgivende. Men det vigtigste har nok været at se de film, som er blevet optaget. Sammen med sin mand har Mona set videooptagelser og fået tilbagemeldinger fra Marte Meo terapeut Bente Weberskov. På filmene har John og Mona kunne se plejepersonalets samspil med Verner, fx peger en medarbejder på en spejderhytte. Hun spørger Verner, hvad FDF står for. Han kigger på hende og kan ikke svare, da han ikke har så meget sprog tilbage. Hun smiler og siger så Fars drenge fiser, og han griner. Hun siger til ham, at det er noget, han har lært hende tidligere. Det er fantastisk at se, at min far kan få den slags oplevelser, og samtidig se at personalet engagerer sig på denne måde, fortæller Mona. John og Mona er glade for at personalet stadig efter projektets afslutning refererer den form for oplevelser: De er guld værd, siger John og refererer både til stunderne og personalet og fortsætter: Det sker jo ofte, at vi kommer på besøg, når han fx sover. Derfor er det så afgørende, at vi får refereret disse stjernestunder. Når John og Mona nu er på besøg, og Monas far er vågen, har de lært, at det er vigtigt, at de fx følger hans initiativer og sætter ord på sig selv: Marte Meo har virkelig hjulpet os til at sætte ord på det vi gør og bør gøre, når vi besøger min far. For selvom Marte Meo Metoden primært har givet plejepersonalet nogle redskaber til at omgås beboerne, så er det en væsentlig sidegevinst, at vi også har fået et regelsæt, vi kan læne os op ad. Vi opfordrer klart andre pårørende til at blive bekendt med Marte Meo Metoden; evt. gennem Alzheimerforeningen, udtaler Mona. Af Louise Bruce

7 Alzheimerforeningens to nye næstformænd respektivt dårligt dag/døgntilbud til demenssyge? Hvilke kompetencer er vigtige hos personalet både i hjemmeplejen og på plejeinstitutioner? Foreningens nye vedtægter indebærer, at vi nu har to næstformænd at trække på. Generelt har man med vedtægtsændringen ønsket at inddrage flere frivillige i foreningsarbejdet også til at løfte arbejdet i foreningens ledelse. Samtidig har man erkendt, at arbejdet på formandsposten er så omfattende, at det er hensigtsmæssigt med en arbejdsdeling mellem flere ledende foreningsrepræsentanter. For at sprede opgaverne ligger den daglige ledelse nu hos et forretningsudvalg på fem medlemmer, og der vælges to næstformænd, der er hhv. personlig og faglig demensrepræsentant, til at supplere formanden i dennes arbejde. Bestyrelsen skal efter vedtægten udpege en af næstformændene som stedfortrædende for formanden, og da formanden er pårørende repræsentant, er Anne Arndal, der har samme baggrund, valgt som stedfortrædende næstformand. Stedfortrædende næstformand Anne Arndal : Min baggrund for at lade mig vælge som den næstformand, der repræsenterer de pårørende er, at jeg fulgte min ægtefælle gennem et ca. 13 år langt, og vel ret typisk demensforløb fra han var sidst i 50 erne til han døde for et års tid siden, 68 år gammel. Han havde da boet på en skærmet enhed på et plejehjem i ganske kort tid. Jeg har tillige en baggrund som praktiserende læge gennem 27 år i en mindre provinsby. Alzheimerforeningen har gennem årene gjort et stort arbejde for at øge kendskabet til demenssygdomme. Med stigende levealder vil der komme flere mennesker med demens, så det er vigtigt fortsat at arbejde for at holde fokus på flere aspekter af disse sygdomme og deres følger. Jeg vil gerne medvirke til at gøre det klart, at demente medborgere er fuldgyldige borgere i samfundet, og som sådan har de samme rettigheder som alle andre borgere. Jeg interesserer mig for og vil gerne støtte forskning inden for de hjerneforandringer, der ligger til grund for sygdommene. Det er meget vigtigt, at der forskes i dette, da det er en nødvendig forudsætning for, at der kan udvikles flere og bedre lægemidler til effektiv behandling. Men også forskning inden for de mere humanistiske områder har min interesse som f.eks. hvordan oplever demente selv deres situation? Hvordan kan demente og deres pårørende hjælpes til bedre at mestre livet med demens? Hvad karakteriserer et godt, Da det ikke er ualmindeligt, at der i forløbet af en demenssygdom opstår situationer, hvor den syge ikke længere kan tage vare på sig selv, er der brug for let tilgængelige regler for, hvordan sådanne situationer håndteres af familie eller andre, der har ansvar for den demente. Der er sket mange fremskridt i de senere år. Men det tager tid at udbrede kendskabet til disse fremskridt. Det kræver et målrettet oplysnings- og undervisningsarbejde. Dette er en vigtig del af foreningens virke. Foreningens demensfaglige næstformand Steen Hasselbalch: Jeg er 49 år, speciallæge i neurologi og har i snart 10 år været ansat som overlæge ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. Jeg har de senere år delt mit arbejde mellem udredning og behandling af personer med demenssygdomme og forskning indenfor demenssygdomme. Desuden har jeg undervist og holdt foredrag om demens i mange forskellige sammenhænge. Jeg ser vidensdeling og oplysning som en meget vigtig del af arbejdet i Alzheimerforeningen. Gennem forskningen øges vores viden om demenssygdomme og deres behandling hele tiden, og det går rigtig stærkt i disse år. Derfor vil jeg gerne bruge min indflydelse i Alzheimerforeningen på at styrke vidensdelingen, således at medlemmerne får tilbudt den nyeste information på området på en forståelig og brugbar måde. 7

8 DAISY Danish Alzheimer Intervention Study Ph.d.-afhandling på Hukommelsesklinikken - af Anne Arndal Den 22/8 forsvarede ergoterapeut MPH, Lisbeth Villemoes Sørensen sin ph.d.- afhandling med titlen: Hverdagsliv og sociale relationer hos hjemmeboende patienter med mild Alzheimers sygdom og deres pårørende. Arbejdet med afhandlingen udgår fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, og afhandlingen er den første ph.d.-afhandling, der omhandler det sociale område i forhold til demens. Arbejdet er finansieret fra mange sider, herunder af Alzheimerforeningens Forskningsfond. DAISY-projektet Afhandlingen bygger dels på viden hentet fra DAISY-projektet, som også omtales her i bladet, dels på en analyse af interviews med 10 ægtepar før og efter deltagelse i dette projekt, dvs. efter at både patienter og pårørende havde modtaget målrettet rådgivning og almen undervisning om demens. Hovedformålet med studiet Hovedformålet var at undersøge, hvordan personer med Alzheimers sygdom i tidlig fase oplever sygdommens indvirkning på evnen til at indgå i sociale relationer, samt at undersøge hvordan demente og pårørende oplevede virkningen af at deltage i DAISY-projektet. Undersøgelserne tyder på:» at nedsat social deltagelse er et vigtigt aspekt af den dementes svækkelse allerede i tidlige faser af Alzheimers sygdom.» at tidlig hjælp og støtte af den art som DAISY-projektet giver, forbedrer den dementes og de pårørendes muligheder for at klare dagligdagen og opretholde de sociale relationer.» at de dementes oplevelse af egen situation bør medinddrages ved planlægning af hverdagslivet, ved den psykiske og sociale støtte samt i omsorgen. Undersøgelsen kan i høj grad understøtte det videre arbejde med at give en målrettet hjælp til mennesker med demens og deres pårørende. Tillykke til Lisbeth Villemoes Sørensen og Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet! Gratis influenzavaccination til kronisk syge I forbindelse med den nye finanslov i år er det blevet gratis for kronisk syge at blive vaccineret mod influenza. Danske Lægers Vaccinations Service afholder hvert år flere end 775 vaccinationsarrangementer over hele landet og kan derfor tilbyde dig at blive vaccineret tæt på din bopæl. Tid og sted for vaccinationsarrangementerne annonceres i din lokalavis og kan ligeledes ses på Udfyld venligst nedenstående kupon og aflever den på vaccinationsstedet på dagen, hvor du bliver vaccineret. KLIP Kuponen skal kun udfyldes og afleveres, hvis du er kronisk syg og skal vaccineres gratis Navn Adresse Postnr. & by Medlemsnummer Hvis du af helbredsmæssige grunde er forhindret i at møde op til et vaccinationsarrangement og derfor ønsker vaccination i eget hjem, kan du tilmelde dig på: tlf kl fra mandag d.17. september til fredag d. 28. september. Derefter sender vi dig en bekræftelse med dato og tid for, hvornår vi kommer og vaccinerer dig. Er du medlem af patientforeningen men ikke kronisk syg, har vi også et godt tilbud til dig. Hvis du ved vaccinationsarrangementet oplyser, at du er medlem af patientforeningen, får du influenzavaccinationen til 112,50 kr. mod normalt 145 kr.

9 Nye værktøjer til brug for demente, pårørende og fagpersoner Som en del af DAISY-projektet er der udviklet nogle let tilgængelige og brugervenlige værktøjer, som rådgivere og fagpersoner kan bruge i kontakten med demente og pårørende. Materialet kan ligeledes bruges af demente og deres pårørende. Materialet er meget relevant og grundigt gennemarbejdet. Det er lige til at gå til for fagpersoner, som skal i gang med vejledning/undervisning af pårørende og demente. Demensguiden Skriftlig information til demente og pårørende Her kan du lave din helt personlige demensguide, idet du kan downloade nøjagtig det materiale, du har brug for til din rådgivning. Det er meget enkelt og let tilgængeligt, og det materiale du ønsker, kommer samlet ud med en forside, således at det er lige til at sætte ind i en mappe. Materialet er delt op i tre hovedafsnit: For fagpersoner, for pårørende og for demente. Disse afsnit indeholder vejledning og information om følgende undergrupper:» Viden om demens» Jura for pårørende» Jura for demente» Sociale ydelser» Hverdagen for pårørende» Hverdagen for demente Demensguiden kan downloades her: servicestyrelsen.dk/ (Hvis du har problemer med at lave din personlige demensguide, er du meget velkommen til at ringe til Demenslinien , hvor du vil blive guidet på vej). Model for rådgivning og undervisning Vejledning om rådgivning og undervisning til demente i tidlig fase og deres pårørende. Her er Daisy projektets model for, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning for demente og deres pårørende. Du kan bl.a. downloade: undervisningsplaner, tjeklister og evalueringsskemaer. Samtidig har du med Demensguidens materiale adgang til at downloade undervisningsmateriale til en kursusmappe, som er målrettet de personer, du skal undervise. Materiale kan downloades her: servicestyrelsen.dk Lotti Larsen, Demenslinien Formidling af DAISY Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse Danish Alzheimer Intervention StudY Tidlig indsats ved demens betaler sig Kalundborg Psykolog Bjarne Cantio Støtte, samtale, terapi til pårørende og demente Supervision og undervisning Tlf Modelfoto

10 Kort nyt Nyt uddannelsesprojekt fokuserer på at undgå magtanvendelse Ny pjece om forskellige aspekter af pårørende til dementes situation og behov 10 Det nye udviklings- og uddannelsesprojekt SPIDO (Socialpædagogisk Pjecen De pårørendes behov når demensen flytter ind beskriver de Praksis i DemensOmsorg) skal give belastninger, den pårørende kan et kompetenceløft til medarbejdere opleve dels i forhold til eget helbred i demensomsorgen. Medarbejderne og livskvalitet og dels i samlivet med skal rustes til at undgå magtanvendelse gennem brug af socialpædagogiske Pjecen er udarbejdet på baggrund af sin demente ægtefælle. tilgange til arbejdet med mennesker to forskningsprojekter om pårørende med demens. SPIDO er igangsat af til demente af CAST Center for Styrelsen for Specialrådgivning og Anvendt Sundhedstjenesteforskning Social Service og udføres af CVUalpha. Det løber fra starten af 2007 til Universitet og Styrelsen for Special- og Teknologivurdering, Syddansk udgangen af rådgivning og Social Service, 2007 Du kan læse mere om SPIDO på Forskningsprojekterne består dels af en spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger pårørende til dementes helbred, livskvalitet og hverdag og dels af en interview- og spørgeskemaundersøgelse om de forandringer, den pårørende oplever, når deres ægtefælle får en demensdiagnose - herunder rollefordelingen i samlivet, den pårørendes følelser og grad af belastning. Interviewene fokuserede på følgende temaer om rollefordeling i samlivet:» Bilkørsel» Husførelse» Økonomi» Personlig pleje» Samliv Her skal kun kort omtales nogle af forskningsrapporternes resultater: De pårørende oplever en række ændringer i forhold til samlivet med den demente ægtefælle og kontakten til familie og venner. De pårørende oplever, at situationen påvirker deres helbred og livskvalitet og varetagelsen af de daglige gøremål. Disse ændringer er i større eller mindre grad med til at belaste de pårørende, hvis de ikke tilbydes den rette hjælp og rådgivning i henhold til den enkeltes behov. Demente, som bor alene i egen bolig, får dobbelt så mange ydelser fra hjemmeplejen som et ægtepar, hvor den ene har en demensdiagnose. Det vil sige, at den raske ægtefælle forventes at påtage sig en stor del af omsorgsopgaven. Jo mere den demente har behov for hjælp fra andre jo mere kræver det af den pårørende. Undersøgelsen viser også, at specielt ægtefæller til demente er belastet på helbredet i højere grad end andre i samme alder. Undersøgelserne og resultaterne er sammenfattet i pjecen, og hele materialet kan downloades her: Lotti Larsen, Demenslinien»

11 Opslagstavle Bisidderordning i Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen er ved at opbygge en bisidderordning. De første bisiddere har deltaget i et kursus og flere er på vej. Hvis du har svært ved at gå alene til møder med din kommune, på hospitalet eller hos din praktiserende læge, har du altid ret til at tage en bisidder med dig. Du vælger selv, hvem du vil have med som bisidder. Det kan fx være din ægtefælle/samlever, en anden pårørende eller en god ven. Det er stadig dig selv, der træffer beslutningerne, omkring de spørgsmål, mødet omhandler, men din bisidder er med og kan derfor støtte dig både før, under og efter mødet. Hvis du får behov for en bisidder, kan du henvende dig til Demenslinien tlf Her vil du få oplyst, om der er en bisidder i dit område. Lotti Larsen, Demenslinien Ny guide til alarm- og pejlesystemer for demente Den nye Guide til alarm- og pejlesystemer for demente er udarbejdet som en hjælp til beslutningstagere i forbindelse med indkøb af alarmer til mennesker med demens. Med et alarm- og pejlesystem er det muligt for en person at tilkalde hjælp. Det er også muligt for plejepersonale eller pårørende at finde ud af, hvor personen befinder sig. Det kan være en person - som det kan være tilfældet for nogle mennesker med demens - der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Et alarm- og pejlesystem tages med i overvejelserne fra det tidspunkt, en person har de første symptomer på demens. Således kan vedkommende selv være med til at tage stilling til, om et alarm- og pejlesystem skal anvendes, hvis sygdommen forværres, og personen ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv. Alarmer og pejlesystemer bør dog altid anvendes med stor omhu, da de er et indgreb i det enkelte menneskes personlige frihed. Derfor er det vigtigt, at den, der tager beslutningen om at anskaffe et alarm- eller pejlesystem, er klædt på til opgaven. Med guiden kan man få overblik over, hvilke overvejelser man bør gøre sig forud for anskaffelsen af et alarm- eller pejlesystem, og hvilken type alarm- og pejlesystem der egner sig bedst, når der er behov for at sikre øget tryghed og frihed for mennesker med demens. Der findes seks hovedtyper af alarmer: 1. Alarmer med automatisk aktivering 2. Mobile alarmer med positionsbestemmelse 3. Mobile alarmer med pejlemulighed 4. Mobile alarmer uden - positionsbestemmelse 5. Stationære alarmer med tovejs tale 6. Alarmer der aktiveres ved passivitet Guiden henvender sig bl.a. til sagsbehandlere, demenskoordinatorer, ansatte i plejesektoren og alle andre, der kan blive involveret i beslutninger, der vedrører anskaffelse af alarm- og pejlesystemer. 11

12 Demenslinien Tlf spørg om alt BREVKASSE 12» På Demenslinien kan du faktisk spørge om alt, hvad der har med demens og demenssygdomme at gøre. Du kan ringe helt anonymt, hvad enten du selv har en demensdiagnose, er pårørende eller arbejder professionelt med demens. Vi har dagligt mange forskellige typer af spørgsmål, og som noget nyt her i Magasinet Demens, vil vi bringe nogle af de mere typiske henvendelser, vi møder og viderebringe de svar, som er givet. Alt sammen i håbet om at dele ud af fælles erfaringer. SPØRGSMÅL:» Plejetestamente» Livshistorien» Livstestamente Min demente mor skal snart flytte i en plejebolig. Jeg vil derfor gerne give det kommende personale så meget viden om min mor og hendes tidligere liv som muligt. Jeg håber, det vil være med til at lette overgangen fra hendes nuværende bolig til plejeboligen. Jeg har læst, at man kan lave et såkaldt plejetestamente. Kan du fortælle mig lidt mere om det? Er der forskel på et plejetestamente og et livstestamente? SVAR:» Vedr. plejetestamenter: Det er rigtigt, at reglen om respekt for plejetestamenter trådte i kraft d. 1. januar I Lov om Social Service 83, stk. 4, står der følgende: Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Et plejetestamente er altså et vejledende dokument, men kommunen skal respektere den dementes ønsker, så vidt det kan lade sig gøre. Der er dog forhold, der ikke kan dækkes af et plejetestamente. Man kan fx ikke stille krav om, hvor man vil bo. Men man kan udtrykke ønske om, hvordan man ønsker at bo. Hvad kan man så skrive i et plejetestamente? Man kan skrive alt omkring rutiner og vaner, fx hvis man ikke kan lide fisk, men gerne vil have stegt flæsk. Hvis man absolut ikke ønsker at gå i joggingtøj, men gerne vil have skjorte og slips på, eller hvis man gerne vil have læbestift på hver dag osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad et plejetestamente kan indeholde. Man kan selv bestemme, hvordan man vil udforme et plejetestamente, det kan være på et videobånd, et kassettebånd, eller skriftligt. På kan man downloade et forslag til et plejetestamente. Man kan også læse mere om plejetestamenter i en lille brochure, som kan downloades på Socialministeriets hjemmeside: dk/netpublikationer/2005/p5demens3010/html/full_publi...» Vedr. livshistorien: Livshistorien er et godt supplement til et plejetestamente. Livshistorien er også et dokument, man selv kan formulere og fx dele op i barndom, ungdom og voksenliv. Livshistorien udfærdiges med henblik på at give personalet indblik i den nye beboers tidligere liv. Hvad hedder den dementes børn, børnebørn og øvrige familie, hvilke store begivenheder har der været, hvilke rejser har man foretaget, hvor han man boet mest, Lotti Larsen - Socialrådgiver hvor gik man i skole osv. Har man fotografier af nogle af situationerne, er det en god idé at sætte disse ind sammen med oplysninger. Det hjælper den demente til at huske personen og/eller episoden. Disse informationer er vigtige for personalet, idet det for den demente jo netop er fortiden, der har stor betydning, og viden om den dementes fortid kan danne baggrund for en samtale i mange forskellige situationer. Derfor er det vigtigt også at kende den demente persons fortid, så man får et indtryk af det hele menneske og ikke kun af en person med demens.» Vedr. livstestamente: Et plejetestamente skal ikke forveksles med et livstestamente. I et livstestamente (Sundhedsloven) kan den demente tilkendegive, at han/hun ikke ønsker livsforlængende behandling i en situation, hvor han/hun er uafvendeligt døende og ikke længere selv kan tilkendegive sine ønsker. Det koster 50 kr. at få registreret et livstestamente, og man kan udfylde en formular ved at gå ind på og klikke på menupunktet: dit livstestamente. Livstestamentet sendes til: Rigshospitalet, afsnit 5232 Blegdamsvej København Ø tlf

13 Nyheder Hver dag bringes nyheder fra hele landet om demens. Viden om demens På DemensNet kan du læse om den nyeste viden om sygdommen demens. Hjælp til pårørende Du kan læse om de svære tanker og følelser, der kan komme, når din nærmeste har demens. Mødestedet - Ekspert chat En gang om ugen er det muligt at stille spørgsmål direkte til en ekspert i chatrummet. - Chat Du kan få gode råd og hjælp fra andre i samme situation som dig. Nyhedsbrev Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, der udsendes hver 14. dag. Brevkassen Et panel bestående af 12 eksperter på demensområdet er parat til at besvare spørgsmål. Du vil altid få svar på dit spørgsmål. Dagbogen Du kan dele dine erfaringer med andre i samme situation som dig og få råd og hjælp. Lundbeck Institute er specialiseret i uddannelse og formidling af viden indenfor psykiske og neurologiske lidelser til specialister, sundhedspersonale, patienter og pårørende. Klip annoncen ud og hæng den op på opslagstavlen. Lundbeck Institute Grevinde Danners Palæ Skodsborg Strandvej Skodsborg Tlf

14 -18th ann 83x123 ORG :13 Side 1 Alzheimer Europe s konference 2008 Vores europæiske paraplyorganisation, Alzheimer Europe s årlige konference kommer nu for første gang til Norden. Konferencen finder sted i Oslo den maj 2008, og man forventer mange deltagere fra alle de nordiske lande. Konferencen er tilrettelagt, så den giver inspiration til både demensforeningsmedlemmer og social- og sundhedspersonale. Tanken er, at samarbejdet mellem pårørende og fagpersoner giver en optimal indsats og de bedste resultater i demensarbejdet. Konferencesproget er engelsk, men hver dag bliver der parallelsessioner på et skandinavisk sprog. Man kan melde sig til konferencen fra efteråret Find mere information på 18th Alzheimer Europe Conference mai 2008, Oslo B RY T B A R R I E R E N E På tide å tenke offensivt? En demensdiagnose skaper bekymring. Personer med demens og deres familier opplever mange barrierer som hindrer dem å leve et meningsfullt liv. Det er mulig å bryte noen av disse barrierene og oppleve livsglede og mening i livet til tross for sykdommen. Konferansen vil vise hvordan barrierer kan brytes og at en demensdiagnose ikke bare betyr lidelse og håpløshet. Konferansen skal vise oss at det finnes håp om å få: ivaretatt sine rettigheter behandling hjelpemidler støtte gjennom alle faser av sykdommen støtte til familien PERSONER TIL PRESSEDÆKNING på DEMENSOMRÅDET 14 I forbindelse med artikler til dagspressen og indslag til TV eller radio bliver Alzheimerforeningen af og til bedt om at formidle kontakt til mennesker med en demenssygdom og/eller pårørende, som vil tale om at leve med en demenssygdom og dens konsekvenser. Det kan dreje sig om generelle eller specielle emner som forholdet til familien, erfaringer med plejebolig, yngre demente, døtre til personer med demens, særlige demenssygdomme og meget andet. Vi søger derfor igen i år personer, som vi kan henvise til, og som er interesserede i at stille sig til rådighed for pressen og deltage i radio-udsendelser, tv eller i diverse artikler til dag- og ugeblade mv. Er du interesseret i at høre mere eller ønsker at stille dig til rådighed, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Merete Jensen, Alzheimerforeningen på tlf eller på De, der meldte sig for et år siden, må gerne give besked om fortsat interesse. På forhånd tak for hjælpen. Med venlig hilsen Alzheimerforeningen

15 Nye muligheder for tidlig diagnosticering AF Alzheimers Et internationalt forskerhold foreslår nye metoder til at diagnosticere personer med Alzheimers sygdom indført langt tidligere end tilfældet er i dag. I en artikel publiceret i The Lancet Neurolog i juli 2007 anbefaler 15 førende demenseksperter fra hele verden at måden, man stiller Alzheimerdiagnosen på, skal laves radikalt om. De gør op med forestillingen om den tætte sammenhæng mellem Alzheimers sygdom og demens, og det er forfriskende, at der nu endelig sker noget på området. påvise tilstedeværelsen af Alzheimers sygdom, selv i de meget tidlige stadier af sygdommen. Forfatterne foreslår derfor, at de nye kriterier både indeholder de nuværende og suppleres af de nye teknikker - især undersøgelse af rygmarvsvæsken og magnetskanning (MR). Om kort tid vil disse undersøgelser sandsynligvis kunne blive suppleret med PET skanning af hjernen. Diagnosticering i dag To-trin diagnostik: Forfatterne påpeger, at vores viden om Alzheimers sygdom i dag er langt større end dengang, man fastlagde kriterierne for sygdommen. Den nuværende diagnosticeringsproces strækker sig over lang tid og starter ved de første symptomer på svækket intellektuel funktionsevne. I dag ved vi dog, at de karakteristiske forandringer, man ser i hjernen ved Alzheimers sygdom, begynder mange år før personen får intellektuel svækkelse og kan erklæres dement. Da sygdommen således udvikles relativt langsomt, må vi undertiden vente flere år før vi kan stille diagnosen. Større gavn af behandlingen Forfatterne beskriver derudover en lang række nye undersøgelsesmetoder, herunder scanning og undersøgelse af rygmarvsvæsken, som kan De nye kriterier gør os formentlig i stand til at stille diagnosen på et væsentligt tidligere tidspunkt, og det betyder, at vi kan sætte ind med hjælp, støtte og medicinsk behandling på et tidspunkt, hvor både personen med demens, de pårørende og samfundet får større gavn af sundhedsvæsenets indsats. Det synes derfor urimeligt ikke at inddrage disse nye teknikker i den måde, man stiller diagnosen på. Problemet er, at de nye teknikker kræver den rette ekspertise og erfaring, og at bl.a. PET og MR skanning er relativ kostbar. I betragtning af de enorme ressourcer, vi bruger på pleje og omsorg af mennesker med demens, er sådan en udredning dog stadig en dråbe i havet og Alzheimerforeningen finder det oplagt, at muligheden for at tidlig diagnostik forbedres. 1. Man vurderer om personen er dement, dvs. om vedkommende har svigt af intellektuelle færdigheder i et omfang, der påvirker det daglige funktionsniveau i betydelig grad. 2. Er det tilfældet, består næset trin i at finde ud af, hvorfor personen er dement: Har der været en snigende start, en fremadskridende forværring og er der ikke andre sygdomme, der kan forklare demensen, får personen diagnosen Alzheimers sygdom. For at få diagnosen Alzheimers sygdom skal man altså have symptomer af en vis sværhedsgrad (være dement).» 15

16 Nyt forskningsprojekt om depression og Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom er forbundet med flere karakteristiske hjerneforandringer, som begynder længe inden patienten får symptomer på demens. Disse forandringer ses bla. som aflejringer i hjernen af proteinet beta-amyloid. Nervecellerne i hjernen overfører information til hinanden vha. signalstoffer. Et af disse signalstoffer kaldes serotonin, og ændringer i serotoninsystemet ses også både ved Alzheimers sygdom og depression. Vi er på Rigshospitalet ved at opstarte specialiserede hjerneskanninger, som er i stand til at vise beta-amylod aflejringer. Vi kan også afbilde serotoninsystemet vha. skanninger. Disse skanninger anvendes foreløbig kun i forskningsprojekter og er endnu ikke en del af vores almindelige undersøgelser, når vi udreder for demens. Lundbeckfonden har bevilliget 1,5 mio. kr. til professor Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet til et forskningsprojekt om demens og depression. Forskningsprojektet gennemføres på Rigshopitalet som et samarbejde mellem Neurobiologisk Forskningsenhed, Psykiatrisk afdeling og PET- og Cyklotronenheden. Læge Karine Madsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed fortæller om projektet: Undersøgelser har over de senere år vist, at depression er en risikofaktor for udvikling af Alzheimers sygdom, og at risikoen for udvikling af hukommelsesproblemer stiger med antallet af depressioner. Mange personer med Alzheimers sygdom udvikler desuden en eller flere depressioner i sygdomsforløbet. Hvordan og hvorfor demens og depression hænger sammen er imidlertid fortsat uafklaret. Dette forskningsprojekt omhandler hjerneskanninger af ældre personer som tidligere har lidt af en eller flere depressioner. Såfremt depression øger risikoen for Alzheimers sygdom, forestiller vi os således at finde de karakteristiske Alzheimer-forandringer hos personer med tidligere depression, og at disse er mere udtalte jo flere depressioner en patient har haft. Resultaterne af undersøgelsen kan få stor betydning for forståelsen af sammenhængen mellem Alzheimers sygdom og depression, og på længere sigt medvirke til at bedre behandlingsmulighederne for patienterne. Demenslinien - spørg om alt 16 tlf

17 AktivitetsKalender» BORNHOLM Erindringscenter Bornholm og det åbne museum Toldboden Toldbodgade 1 B, 3700 Rønne Åbent torsdage kl eller efter aftale. Erindringskasser og brug af lokaler efter aftale. Kontakt: Jens Rehfeld Kofod, tlf , FREDERIKSBERG Rådgivning for pårørende henvendelse til lokalformand Mette Lunde, tlf » FREDERIKSBORG Alzheimerkontor Fremover vil kontoret have åbent den første mandag i hver måned fra kl Kontoret ligger på Ndr. Jernbanegade 13 C, Hillerød, meget tæt på Hillerød station. Alle er velkomne. Se nærmere på under Lokalforeninger/Frederiksborg. Demens Café hver måned Se nærmere på under Lokalforeninger/Frederiksborg Tur til Kulsviernes Land Guidet tur med naturvejleder Ann Johanneson. Se nærmere på www. alzheimer.dk under Lokalforeninger/Frederiksborg. Demenscafeen Sommerfuglen Værested for demente og deres pårørende Tid: 1. tirsdag i måneden kl Vi hygger os i lokalet eller tager på udflugter. Sted: Lokalet Vapnagård, Hestens Bakke 33, Helsingør Kontaktperson: Birgit Schieldrup tlf eller Hanne Bayer tlf » FYN Har du brug for rådgivning eller støtte omkring livet med demens så kontakt Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Tid: Åbent mandag til torsdag kl Telefontid man.- ons. kl og tors. kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense, tlf Kontakt: Søndagscafe for demensramte familier Tid: 9/9 7/10 4/11 og 2/12. fra kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense Demenscafe på Nordfyn en eftermiddag om måneden i samarbejde med Alzheimerforeningen Demensramte fra Rådgivningscentret deltager. Yderligere oplysninger ved demenskoordinatorerne i Nordfyns kommune Anne Lyth tlf eller Lone Jensen tlf Tænketank for yngre demensramte Tid: Torsdag d. 13/9. 27/9 4/10 og 18/10 kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense Tilmelding: Ulla Thomsen tlf Sansernes sprog - Kursus for demensramte, pårørende og fagpersoner - med kunstterapeut Birgit Svansø og Billedkunsner Kirsten Foged Tid: Tirsdag d. 4. og 11. september kl Sted: På Odense Uddannelsescenter Tilmelding og information: Ulla Thomsen tlf Den Internationale Alzheimerdag markeres med temaet Demens og kørekort m. bl.a. Rolf Bang Olsen samt panelgæster fra politi, forsikring, praktiserende læge og demenskoordinator samt forskellige stande. Tid: den 27. september kl Sted: Gl. Amtsrådssal, Ørbækvej 100, Odense Pårørendeskolen Tid: Afholdes onsdag den 24/10 31/10 7/11-14/11 og 21/11. kl Kontakt: Ulla Thomsen tlf (Program og tilmelding) Fyraftensmøde omkring Edentanker og Plejebolig Tid: onsdag d. 10. oktober kl Sted: Kallerupvej 58, hvor Birthe Schelde vil fortælle om et Edenplejehjem Landsdækkende TænkeTank for yngre og tidligt demensramte med oplæg fra bl.a. hjerneforsker Henning Kirk Tid: fredag og lørdag den 26. og 27. oktober Sted: Brogården i Strib» KØBENHAVN Foreningens kontor, Huset, Thit Jensens Vej 6, 2200 København N Kontakt: tlf , Tid: Åbent hver tirsdag kl for personlig eller telefonisk rådgivning og information 17

18 AktivitetsKalender Værested: Dag- og Aktivitetstilbud for hjemmeboende yngre demente og deres pårørende Tid: Åbent mandag torsdag kl , fredag 9 15 Sted: Huset, Thit Jensens Vej 6 Kontakt: Daglig leder Louise Bjørn-Andersen, tlf eller Værestedet drives af Københavns Kommune. Cafemøde Tid: Sidste onsdag i hver måned kl Se emnerne på under Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø Lokalforeninger /København. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde - Alle er velkomne! Onsdag den 26. september 2007 Emne: Københavns Kommunes demenspolitik. Hvad har vi nået?- hvad er fremtidsplanerne? Kom og bliv orienteret af sundheds og omsorgsborgmester Mogens Lønborg Onsdag den 31. oktober 2007 Hvad kan en ekstra indsats fra hjemmeplejen gavne den demensramte familie? Oplæg og drøftelse med Tina Meyer og Hanne Hein Sygeplejersker og Projektledere. Onsdag den 28. november 2007 Nye behandlingsmuligheder for Alzheimers sygdom! - Hvad er fremtidsperspektiverne? Oplæg og debat med Oda Jacobsen, sygeplejerske ved Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.» KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Informationsmøde om demens Demenssygdomme og Alzheimerforeningens tilbud og aktiviteter ved Steen Hasselbalch, overlæge på Hukommelsesklinikken, og pårørende Anne Arndal, begge næstformænd i Alzheimerforeningen Tid: Tors. 27. september kl Sted: Holmegaardsparken, i Pyramiden Ordrupvænge 3, 2920 Charlottenlund. Transportmulighed: Ligger tæt på Ordrup St. Alle er velkomne. Gratis adgang. Kaffe, kage, øl og vand kan købes. Caféaftener for mennesker med demens og deres pårørende Tid: 1. onsdag i måneden fra kl til kl Sted: Cafe Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev. Kontaktperson: Grethe Koudahl, mobil: Mandag og onsdag kl kl Klubben For mennesker med demens og deres pårørende Tid: Torsdage i lige uger fra kl Sted: Foreningscentret, Amager Landevej 71, 2770 Kastrup Kontakt: Gunhild Schrøder, telefon: Temadag for fagpersonale og andre interesserede: En introduktion til Eden Alternativet med Jane Verity Tid: Mandag den 19. november 2007, kl. 8 til kl. 15 Sted: Medborgerhuset i Herlev, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev Pris: Hele dagen 350 kr. inkl. forplejning Kontakt: Gunna Bloch Johansen, telefon: » MIDT-VEST (RINGKØBING) Åben Cafe for pårørende, Tid: 2. onsdag i måneden fra kl Sted: Koloritten, Nørregade 7, Herning Kontakt: lokalformand Inger Marie Jensen, tlf , som også kan oplyse om tilbud til demente og pårørende i Struer, Vildbjerg, Ikast, Videbæk, Aulum og Holstebro. Se i øvrigt under Lokalforeninger/Midt-Vest» NORDJYLLAND Rådgivning åben for alle, som har behov for rådgivning og vejledning. Tid: 1. torsdag i hver måned kl Sted: Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, Frederikshavn Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum tlf Cafe - Mødested for mennesker med demens, for venner og pårørende. Du kan mødes med andre i samme situation, udveksle erfaringer, få nye bekendtskaber samt råd og vejledning. Tid: Den sidste onsdag i hver måned kl (lukket helligdage, juli og december.) Sted: Seniorhuset, Aagade 9, 9000 Aalborg. Kontakt: Jette Paulin, tlf eller Gunver Folmand, tlf » STORSTRØM Lokalforeningen har kontor på Oringe, Færgegårdsvej 15 F, dør 23, 4760 Vordingborg, tlf , 18

19 Der afholdes fire møder i fællesskab med Hjernesagen om Arv og testamente, den nye arvelov pr. 1. januar 2008 ved advokat Morten Jensen, advokatfirmaet Drachmann, Nykøbing F: Vordingborg 7. oktober 2007 kl , VUC Kuskevej 3 Nykøbing F. 23. oktober kl , Seniorklubbernes hus, Poul Martin Møllersvej 22 Næstved den 8. november kl , Cafeen Munkebocentret, Farimagsvej 52 Der kan købes kaffe og brød i pausen Der er planlagt et møde i Nakskov i november, som bliver annonceret i de lokale aviser. Åben Cafe for demente og pårørende i Vordingborg Tid: Sidste mandag i måneden kl Sted: Røde Kors Caféen, Algade 43 D, 4760 Vordingborg Kontakt: Kate Kristensen tlf » SYDVEST (RIBE) Demenstræf med let og glad gymnastik for demente + frokost, dans og kaffe Tid: torsdag d. 20. september 2007, kl Sted: Glejbjerg Fritidscenter, Stadionvej 2, Glejbjerg Pris inkl. frokost og kaffe 100 kr. Tilmelding tlf.: Tid og sted for efterårets senere arrangementer hør lokalformand Hanne Knudsen. Planlagt: Borgermøde i samarbejde med Grindsted/Billund Kommune Foredragsholder: pårørende Rita Nielsen Emne: Rita fortæller om at være pårørende. Planlagt: Stormøde i Esbjerg Foredragsholder: Centerleder Birthe Schelde, Lindegården,Vejle Emne: EDEN - Alternativet. Et plejehjem til kamp mod ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.» SØNDERJYLLAND Foredrag ved speciallæge Lars Laugesen Tid: Den 27.september 2007 Sted: Folkehjem i Aabenraa Kontakt: Lillian Bernth Thomsen tlf Værestedet: Vi er pårørende til demente personer, vi interesserer os MAGASINET DEMENS NR ALZHEIMERFORENINGEN» 19

20 AktivitetsKalender 20 for dementes forhold og livskvalitet. Tid: Onsdag i lige uger kl Sted: Grønnegården, Langrode 15, 6200 Aabenraa Kontakt: Inga Mathiesen tlf » TREKANTOMRÅDET Alzheimerforeningens Torsdagscafé Tid: Kl på tors. i ulige uger Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, 1. sal (elevator), 7100 Vejle Torsdagscafe arrangeres af frivillige og pårørende gratis adgang og ingen tilmelding, Kaffe med brød 15,- kr. Planlagte Caféer: (ret til ændringer forbeholdes) Torsdag, den 13. september aflyst pga. ferieturen Fredag, den 14. september til torsdag, den 20. september Ferie i Kølkær - Afg. Gulkrog kl. 14. Torsdag, den 27. september Vi besøger familien Engelbrecht i Ansager - Pris kr. 50,- for medlemmer af Alzheimerforeningen og kr. 100,- for ikke medlemmer. Torsdag, den 11. oktober Vi har gæster fra Kolding, der er interesserede i vores café. Torsdag, den 25. oktober Bakkens Uropatrulje underholder med Bakkesange. Torsdag, den 8. november Andespil og Gåsebryst. Pris 25,- kr. For ikke medlemmer er prisen 50,- kr. Torsdag, den 22. november 6 års Café-fødselsdag fejres med?? og med masser af sang Torsdag, den 6. december Juleafslutning Bente Laursen spiller for os. Vi får gløgg og æbleskiver. Pris 25,- kr. For ikke medlemmer er prisen 50,- kr.» VESTSJÆLLAND Fristedet Mødested for personer med demens og pårørende Rådgivning, undervisning, hygge. Tid: Onsdage kl Sted: Midtsjællands Baptistkirke, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup Kontakt: Anna Grete Refsgaard Jørgensen, tlf Kommende arrangementer: Onsdag den 26. september Udflugt til Kilden i St. Bøgeskov ved Gyrstinge. Kender du ikke vejen er der samlet afgang fra P-Pladsen, Midtsjællands Baptistkirke kl Onsdag den 31. oktober Underholdning evt. med musik Onsdag den 28. november Besøg af gerontopsykolog Gitte Kragshave Foredrag - At leve med en demenssygdom v/marie-louise Mikkelsen Orientering om værgemål, fuldmagter, plejetestamenter m.v. v/socialrådgiver Kirstin Simonsen, Dianalund Tid: Torsdag den 13. september kl. 19 Sted: Kongehavecentret, Svendsgade 102, Slagelse Foredrag: - Fokus på mennesker med demens, adfærd, kommunikation og samvær. v/speciallæge Ole Bjørn Skausig og distriktssygeplejerske Lissi Faurschou Tid: Torsdag den 15. november kl. 19. Sted: Stenhusbakken, Stenhusvej 21, Holbæk» ØSTJYLLAND Vi holder i samarbejde med demenskonsulenterne i Rønde en temaaften med Rolf Bang Olsen Tid: Den kl Sted: A-Huset, Hovedgaden 69, Rønde. Vi fortæller om Alzheimerforeningen, Rolf fortæller om demens 21. september: læs mere om arrangement i Skanderborg på Den Internationale Alzheimerdag side 21. Info- og støttegruppe for pårørende Århus Med deltagelse af fagpersoner. Tid: sidste onsdag i måneden kl (dog ikke juli og december) Åbent tilbud ingen tilmelding. Sted: Psykiatrisk Hospital, Lægegang D, bygn. 24 K, Skovagervej 2, Risskov Kontakt: sekretæren, tlf Info- og samværscafé Silkeborg Varm mad og drikke kan købes. Tid: 3. onsdag i måneden Sted: Mariehøj Sognehus, Silkeborg Kontakt: Conny Flensborg, tlf » ØSTSJÆLLAND Gallafest med underholdning og dans for foreningens medlemmer Tid: Fredag den 21. september, kl Sted: Asterscenteret, Astersvej 9, 4000 Roskilde Tilmelding: Formand Birthe Rasmussen, tlf Støttegruppe for demensramte Tid: Tirs. kl fra den 28. aug 2007 Sted: Sct. Maria Park, Frederiksborgvej 3, 4000 Roskilde Tilmelding: Mona Gravlev, tlf eller Birthe Rasmussen, tlf Efterårsferietur for lokalforeningens medlemmer Tid: oktober 2007 Sted. Muusholm Bugt Feriecenter, Korsør. Tilmelding: Mona Gravlev, tlf eller Birthe Rasmussen, tlf

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 2 17. årgang Juni 2007. - Møde med Dronning Silvia - Bud på Danmarks bedste.

Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 2 17. årgang Juni 2007. - Møde med Dronning Silvia - Bud på Danmarks bedste. Indhold - Møde med Dronning Silvia - Bud på Danmarks bedste plejehjem - Foreningens første repræsentantskabsmøde Nr. 2 17. årgang Juni 2007 Om Alzheimers og andre demenssygdomme Udgives af Alzheimerforeningen

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland *** Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen ønsker alle vores medlemmer, familie og venner en rigtig god sommer Nyhedsbrev Juli 2014 Aktivitetskalender 3. kvartal 2014 Torsdagscafé hver

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Om Alzheimers og andre demenssygdomme Indhold: Gerontopsykiater Nils Gulmann takker af portræt af en ildsjæl Åbning af Nationalt Videnscenter for Demens Seneste nyt om de nye Alzheimer vacciner Nr. 4 17. årgang december 2007 Om Alzheimers

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 1 Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 Advokater udpeget af MIDTJYLLAND: Advokat Dorte Guldbrøn Advokatfirmaet Guldbrøn Toldboden 3, 1. sal th., D 8800

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

At leve med demens og ikke blive glemt. For 13. år i træk indbyder DemensKoordinatorer i DanmarK til Årskursus

At leve med demens og ikke blive glemt. For 13. år i træk indbyder DemensKoordinatorer i DanmarK til Årskursus Årskursus 2006 At leve med demens og ikke blive glemt For 13. år i træk indbyder DemensKoordinatorer i DanmarK til Årskursus Mange personer er omkring den demente og ofte er sygdommen, medicinen, fagligheden,

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni 2015 Valdemarshus, stedet hvor vi alle mødes Information om Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter Centret

Læs mere

Marts 2011. Kære alle WS ere med familie,

Marts 2011. Kære alle WS ere med familie, Nyhedsbrev Marts 2011 Kære alle WS ere med familie, Fastelavn er mit navn.. Fastelavn er just overstået og straks er tankerne i årsmøde planlægning. 2011 er for Dansk forening for Williams Syndrom et lidt

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Nyhedsbrev Juli 2015 Aktivitetskalender 3. kvartal 2015 Torsdagscafé hver anden torsdag fra kl. 14.00 til 16.00 i Sorø Torsdagscafeen tilbyder mange aktiviteter. Du har

Læs mere

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening Jyllinge JyllingeGundsømagle Jyllinge RoskildeGundsømagle 13 8. årgang 13 13 8. årga Viby Roskilde Gundsømagle Roskilde Viby Viby Roskilde Lokalforening Aktivitetsprogram Roskilde Lokalforening Roskilde

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 2. september, 2013 Hold 39 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav gennemføres over 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået

Læs mere

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913.

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913. Nyhedsbrev 11-09 Kontingent: Kontingent for 2010 er 175,00 kr. Man kan fra 2010 tilmelde sig betalingsservice (BS) Betalingsservice. I 2011 og 2012 foreslår bestyrelsen et kontingent på 200,00 pr. år Bestyrelsen:

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Erhvervskvinder Kolding

Erhvervskvinder Kolding Erhvervskvinder Kolding Maj 2011, nr. 3 Velkommen til majmødet. Tirsdag, den 17. maj kl. 17 eller 18 hos Middelfart Sparekasse, Havnegade 21, 5500 Middelfart til Drop multi-tasking - planlæg bedre og få

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Demensdaghjem VEJEN KOMMUNE INFORMERER

Demensdaghjem VEJEN KOMMUNE INFORMERER Demensdaghjem VEJEN KOMMUNE INFORMERER 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Telefon: 7996 5000 Mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Lay out: Vejen Kommune Tekst: Ældreafdelingen, Vejen Kommune

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland var på besøg i Kroppens Hus i Sorø. Her bliver AlterG - maskinen afprøvet, og det var en stor oplevelse for Jens-Peter. Nyhedsbrev

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Om Alzheimers og andre demenssygdomme Tema: Demens og kommunerne Hvad er udfordringerne? Guld værd med aflastning Nr. 3 19. årgang september 2009 Urolig adfærd Om Alzheimers og andre demenssygdomme Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION INVITATION Kom og få nogle hyggelige og inspirerende dage på årets brugerkonference. I år foregår den på Sjælland og byder på foredrag og syv forskellige workshop i dejlige omgivelser. Vi håber, at det

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

April 2009. Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

April 2009. Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk April 2009 Læs i dette nummer: Ny konstituering Ny hjemmeside mm. Arbejdsopgaver Tilskudsmuligheder Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk Side 1 Den nyvalgte bestyrelsen har på

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Om Alzheimers og andre demenssygdomme Indhold: Pilotprojekter skaber livsglæde Udviklingen går i retning af bedre diagnosticering Reminiscensmetoden vækker minder og erfaringer Nr. 2 18. årgang juni 2008 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Liste over ULF Kreds aktiviteter 2013

Liste over ULF Kreds aktiviteter 2013 Liste over ULF Kreds aktiviteter 2013 Favrskov kreds Foredrag, møder og sociale aktiviteter De har haft generalforsamling d. 21. maj. 2013 på Ellemosevej 28 A, 8370 Hadsten De har haft bestyrelsesmøde

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

FRIVILLIGKURSER. Vi vil med dette katalog informere jer om sekretariatets tilbud om kurser i den nærmeste fremtid.

FRIVILLIGKURSER. Vi vil med dette katalog informere jer om sekretariatets tilbud om kurser i den nærmeste fremtid. København den 1. april 2011 Kære frivillige rundt i landet Vi vil med dette katalog informere jer om sekretariatets tilbud om kurser i den nærmeste fremtid. Siden sidste meddelelse om kursustilbud, er

Læs mere

Når rollerne forandres...læs også

Når rollerne forandres...læs også Livet med Nr. 4, 23. årgang, december 2013 Tema Når rollerne forandres...læs også Klumme af Annette Vilhelmsen Den svære balance Alzheimer foreningen Livet med demens Alzheimer foreningen Livet med demens

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere