REFERATFRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. Maj 2014

Transkript

1 REFERATFRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. Maj 2014 Der var mødt 21 personer og heraf stemmeberettigede i foreningen. stemmeberettigede 13 eller 12,20 % af de mulige Formand Bent Jakobsen bød velkommen, og herefter blev Jørgen Hornsbæk, Norgesvej 5 valgt til dirigent. Jørgen konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og gav ordet til Bent til afgivelse af beretning. Bent gik herefter i gang med beretningen, og nævnte bl.a. at der skal spules dræn i år. Der havde været stort fremmøde til fællesarbejdet og der blev lavet en del bl.a. fjernet buske mv. Fællesarbejdet foregår i år søndag d kl.l0.00. og alle opfordres til at møde op.. Set. Hans 2012 var meget velbesøgt som det har været de seneste år og arrangementet 2014 forgår d kl Afhentning af have affald sker d Sidste år afhentedes i alt 7 læs til bålet. Det påtaltes at der først må udlægges haveaffald til afhentning tidligst 2 uger før afhentningen. Der er indkøbt nyt bænkebord til fællesarealet, og et af de gamle skal også udskiftes i år. Per tog herefter over for at gennemgå de sager som bestyrelsen havde behandlet i perioden: Katteplagen ved Strandlystvej er løst, og Per nævnte at de fleste forhold hvor nogen opdager et problem, nok bedst løses ved at den der oplever problemet selv henvender sig til den der volder problemet, så bestyrelsen nødvendigvis ikke altid skal inddrages. Dog stiller bestyrelsen naturligvis op hvis der er behov herfor. Biologisk gennemgang af fællesarealerne er fuldført og rapporten herom lægges på hjemmesiden. Der anbefales heri, at folden deles op i 2 således at den afgræsses i 4 uger ad gangen på de 2 stykker. Dette vil fremme floraen i folden. Løsgående hunde og deres efterladenskaber er stadig et problem, hvorfor det henstilles til at hunde altid føres i snor jf. Ordensreglementet og, at deres efterladenskaber fjernes af hundens fører. Rabatter har igen givet anledning til påtaler om grundejernes forpligtigelser til at holde dem ryddede så de kan bruges af fodgængere. Manglende kontingent er igen opstået på Islandsvej 3. Håber at det ikke trækker i langdrag som det tidligere har gjort. Vedligeholdelse af Skovsøvej her er dukket problemer med at blive enige om løsning og afregning heraf, så bestyrelsen har besluttet, at inddrage kommunen i en løsning, da enighed ikke kan opnås mellem de 3 grundejerforeninger. Det blev her foreslået at kommune indbydes til syn på vejstykket til afklaring af behovet, løsningen og finansieringen heraf. Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt. Regnskab, budget og kontingent: blev godkendt. Per fremlagde regnskabet med div. kommentarer. Regnskabet Budget og kontingent blev herefter fremlagt under et da de er indbyrdes afhængige. Bestyrelsen foreslog at kontingentet fastholdes på kr.500,- årligt. Regnskab, budget og kontingent blev alle godkendt. Indkomne forslag: Der var indkommet forslag om, at medlemmerne kunne tilmelde sig en mailliste hos kassereren, så indkaldelser, referater mv. kunne udsendes på denne måde i stedet for med post. Bestyrelsen bakkede op om dette forslag og udvidede forslaget med at indkaldelsen til generalforsamlingen fremadrettet kun udsendes pr. mail samt ved omdeling på sommerhusadresserne. Udover at være på hjemmesiden og i opslags skabet. Dette strider ikke,.,.,"",.,,,.,, '~' II

2 GF'''Skovioååen'' St. Havelse mod vedtægterne, men kan spare en stor porto udgift. Alle medlemmer ved jo at generalforsamlingen afholdes i maj måned jf. vedtægterne. Dette vedtoges af generalforsamlingen som opfordrer alle der har en mailadresse til at meddele denne til kassereren snarest. Valg til bestyrelsen: Bent, Elin og Kim var på valg. Bent ønskede ikke genvalg som formand men ville godt fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem. Og næstformand Bjørn Rønnow, Suomisvej 4 ville gerne stille op til formandsposten, og blev valgt hertil. Bestyrelsen konstituerer sig med ny næstformand. Elin Fangel, Sverigesvej 6 og Kim Hansen, Norgesvej 15 genopstillede til bestyrelsen og begge blev genvalgt. Ligesom Bent blev valgt. l'ste suppleanten Thomas Kristensen, Strandlystvej 21 genopstillede ikke, og Margit Schrøder, Strandlystvej 31 blev nyvalgt til l'ste suppleant. Som revisorer blev Jørgen Jensen Norgesvej 5 og Svend Zaber Sverigesvej 4 genvalgt ligesom revisor suppleant Holger Bjarnt Strandlystvej 18 blev genvalgt. Bestyrelsen ser herefter således ud: Bjørn Rønnow, formand, Elin Fangel bestyrelsesmedlem, Kim Hansen bestyrelsesmedlem, Bent Jakobsen bestyrelsesmedlem, Per Larsen kasserer. Eventuelt: Per takkede Bent for hans store indsats for foreningen gennem hans mangeårige formandsskab. Bents positive tilgang til tingene har gennem årene løst et hav af problemer, altid uden at det har ført til konflikt og uvenskab. Og bestyrelsen takker Bent for at han ikke bare forlader skuden, men vil fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem så hans store viden og konstruktive tilgang fortsat kan præge bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen vil på passende vis på sit konstituerende møde sikre Bent en erkendtlighed for den foreløbige indsats. Ordstyreren forslog, at bestyrelsen skulle overveje en regulering af div. honorarer, da der ikke er sket en regulering i mindst 14 år. Bestyrelsen fremlægger forslag herom til næste generalforsamling i maj Jørgen erklærede herefter generalforsamlingen for afsluttet. Bent takkede herefter Jørgen for hans både håndfaste og humoristiske måde at varetage sit hverv som ordstyrer, og ønskede alle en god sommer! Jørgen H. Jensenlordstyrer Karen M. Larsen, referent Foreningens hjemmeside: plars@loutlook.dk

3 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Specialerapport Mette Pedersen Vurdering af naturkvaliteten på tre privatejede arealer i Halsnæs Kommune - Muligheder for forbedring foreslået i plejeplaner Vejleder: Helge Ro-Poulsen Afleveret den: 28/02/14 1

4 2

5 Institutnavn: Biologisk Institut Name of department: Department of Biology Forfatter: Mette Pedersen Forsidefotos: Øverst til venstre: Område 1, Skovlodden. Foto: Mette Pedersen Øverst til Højre: Område 2, Kildehøj. Foto: Mette Pedersen Nederst til venstre og højre: Område 3, Matrikel 35k. Foto: Mette Pedersen Titel: Vurdering af naturkvaliteten på tre privatejede arealer i Halsnæs Kommune Muligheder for forbedringer foreslået i plejeplaner. Title: Evaluation of nature quality of three private owned areas in Halsnæs Municipal Possible improvements suggested in care plans. Emnebeskrivelse: I Halsnæs Kommune ligger der langs Roskilde Fjord naturgrunde, både ejet af kommunen, private lodsejere og grundejerforeninger. Kommunen vurderer, at naturtilstanden kan forbedres ved passende plejetiltag. Emnet dækker således en vurdering af tre privatejede fællesarealer og indeholder forslag til plejetiltag af arealerne. ECTS-point: 60 Vejleder: Helge Ro-Poulsen Afleveret den: 28. februar

6 4

7 Forord Dette speciale er udarbejdet på Biologisk Institut, sektion for Terrestrisk Økologi ved Københavns Universitet, i perioden 1. marts februar Data i projektet er indsamlet i perioden maj- juli, og er blevet brugt til mit overordnede mål med projektet: At undersøge naturkvaliteten på tre naturområder langs Roskilde Fjord. Jeg vil særligt takke Helge Ro-Poulsen for at pejle mig på rette vej, og åbne mit syn for, hvad det indebærer at være kommunalt ansat. Jeg har sat stor pris på hans vejledning gennem hele specialeprocessen, og for at hjælpe med at formulere et projekt tilpasset mine mål. Jeg vil gerne takke Stine Holm, min kontaktperson i Halsnæs Kommune, for at foreslå et relevant projekt og for hendes interesse og vejledning under mit speciale. Jeg vil desuden takke resten af Team Natur i Halsnæs Kommune, Pernille Vitt Meyling og Jakob Christian Lausen, for vejledning under projektet, og fordi jeg måtte låne en plads på kontoret. En tak er rettet til Skovlodden Grundejerforening, Kildehøj Grundejerforening og Matrikel 35k Grundejerforening, for at give mig adgang til deres områder, og svare på mine spørgsmål angående områderne. Jeg vil desuden gerne takke Gosha Sylvester og Esben Nielsen for deres hjælp og vejledning i laboratoriet og for deres gode humør. Uden dem havde jeg ikke kunnet lavet mine jordbundsanalyser. Under mit feltarbejde har jeg fået utrolig meget hjælp og støtte af Lykke Pedersen, Mette Cristina Flintrup Jørgensen og Frida Jønsson. Det drejer sig både om feltarbejde og plantebestemmelse, dem skylder jeg en stor tak. Desuden en tak til Mia Trodsøe Mouridsen for hjælp til plantebestemmelse. En meget stor tak skylder jeg de fantastiske personer, der har brugt tid på at læse og korrigere mit speciale: Ane Elise Schrøder, Nina Bonke Mikkelsen og Sophie Lund Rasmussen. Jeg er taknemlig for deres hjælp og forslag til forbedring af mit projekt. Der skal lyde en meget stor tak til min søde søster, der har læst, hørt på, og støttet mig under min specialeproces. Til sidst, men ikke mindst, skal der lyde en meget stor tak til mine forældre; for deres hjælp under mit feltarbejde, for altid at lytte på mig og støtte mig under specialeåret. Tusind Tak! København, februar 2014 Mette Pedersen 5

8 6

9 Resumé Naturen i Danmark er i tilbagegang, specielt de åbne naturtyper trues af tilgroning, næringsstoftilførsel og dræning. Siden industrialiseringen og ophøret med græsningen, er både heder, moser, enge og overdrev truet. Målet i Danmark og EU er at sikre naturen og biodiversiteten på disse områder, og de er derfor både beskyttet af naturbeskyttelsesloven 3, men enkelte områder er også udpeget til Natura Langs Roskilde Fjord ligger der adskillige naturgrunde, nogle er ejet af Halsnæs Kommune, andre er ejet af private lodsejere og grundejerforeninger. Enkelte af disse områder er af kommunen udpeget til Natura 2000 områder. Målet med dette projekt har været at undersøge naturtilstanden for tre af disse områder (Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k). Fælles for områderne er, at der findes overdrevs-natur. Desuden er områderne privatejede af grundejerforeninger og bruges til sociale og fælles arrangementer. Feltarbejdet blev udført i en periode over tre måneder, hvor vegetations- og strukturregistrering blev gennemført for alle tre områder. Ydermere blev der indsamlet jordprøver til jordbundsanalyser på områderne. For de tre områder blev der beregnet Ellenberg indikatorværdier, naturtilstandsindeks og jordens ph-værdi, glødetab, vandindhold, ammoniumindhold, nitratindhold, total C og N samt fosfor indhold er blevet bestemt. Resultaterne viste ingen signifikant forskel i jordbundsanalyserne mellem områderne, kun en forskel i fosfor mellem Skovlodden og Kildehøj blev fundet. Desuden viste resultaterne, at alle tre områders naturtilstand var ringe, dette kan skyldes, at områderne er truet af tilgroning med blandt andet invasive arter. I de vedlagte plejeplaner er der udarbejdet forslag til, hvordan man kan forbedre naturtilstanden på de tre områder. 7

10 Abstract During the past 200 years a decline in the Danish flora and fauna has been observed. Especially are the nature types, which are considered as open, threatened by overgrowth, nutrition addition and drainage. Since the industrialization and hence the drop in use of livestock grazing, heaths, bogs, meadows and grasslands are threatened. Legislations in Denmark and Europe attempt to protect the biodiversity of the flora and fauna of these nature types, e.g. Naturbeskyttelsesloven 3 and The Natura 2000 network. Several areas of interest are situated along the coastal line of Roskilde Fjord. Some of these are public property and belong to the municipality of Halsnæs while others are private property owned by plot- and landowners. Some of these areas have been pointed out by the local authorities and are now protected by the Natura 2000 network legislation. The aim of this project has been to study the quality of nature in three of the selected Natura 2000 areas (Skovlodden, Kildehøj and Matrikel 35k). All areas are private property and include scattered patterns that are classified as grassland. The fieldwork was conducted during a period of more than three months. Over this period vegetation- and structure registration were elaborated for all three areas. Furthermore, soil samples were collected and analysed for each location. Ellenberg indicator values and nature quality indices were calculated, and ph-value, SOM, water content, ammonium content, nitrate content, phosphor content, total C and N were found. Based on soil samples, no significant difference was found between the three areas. However, a significant difference in phosphor between Skovlodden and Kildehøj was found. Furthermore, the analyses suggest that the nature quality should be classified as bad in all three areas. This is interpreted to be linked to especially the overgrowth by invasive species. Suggestions for improvement of nature quality have been given for each area. These are found in the enclosed nature care plans. 8

11 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 RESUMÉ... 7 ABSTRACT INDLEDNING BAGGRUND Naturen i Danmark Terrestriske naturtyper Overdrev Tilpasninger til overdrev Undertyper Surt overdrev Tørt overdrev Kalk-overdrev Sand-overdrev Trusler for overdrevet Pleje af overdrev Vegetation på sydvendte skrænter Halsnæs Kommune Kommuneplan Fredninger i Halsnæs Kommune Invasive arter i Halsnæs Kommune Kæmpe-bjørneklo Rynket rose Japansk pileurt Lovgivning Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinjen, 15 Naturbeskyttelsesloven Habitatdirektivet Natura Ellenbergs indikatorværdier Jordens faktorer De klimatiske faktorer Jordbundsforhold Jordbundens tekstur og struktur Næringsstoffer ph Kulstof (C) Nitrogen (N), ammonium og nitrat Fosfor (P)

12 C/N-forhold METODER Udvælgelse af områder Feltarbejde Databehandling af floralisterne Databehandling af strukturelle forhold Laboratoriearbejde Forbehandling af jordprøverne ph Nitrit, Nitrat og Ammonium Fosfor Aktuelt vandindhold Glødetab Total C/N Statistik RESULTATER Beskrivelse af de tre områder Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Ellenberg Klimatiske faktorer hos Ellenberg-værdierne Jordbundsanalyser Ammonium Nitrat Fosfor Glødetab Vandindhold C/N forhold ph Naturtilstand Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Naturtilstanden DISKUSSION Ellenbergs jordiske faktorer og jordbundsanalyser ph og Ellenberg-R Nitrogen og Ellenberg-N Fugtighed (vandindhold) og Ellenberg-F Klimatiske faktorer fra Ellenberg

13 5.2 Jordbundsanalyser Ammonium og Nitrat Fosfor Glødetab C/N-forholdet Naturtilstand plejeplaner KONKLUSION LITTERATUR BILAG Bilag 1: Breve til grundejerne Bilag 2: Feltskema Bilag 3: Billeder af de tre områder Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Bilag 4: Floralister Maj, feltarbejde lavet d maj Juni, feltarbejde lavet d juni Juli, feltarbejde lavet d. 29. juli-1. august Generel floraliste, for træer mm hos Skovlodden og Kildehøj. Disse er ikke med i cirklerne Bilag 5: Strukturindeks mm Scorer for kalk-overdrev og tørt overdrev Vægtninger for kalk-overdrev og tørt overdrev Registreringer af strukturelle forhold Artsregistreringer med point Bilag 6: Plejeplaner Plejeplan for Skovlodden Grundejerforenings fællesareal Plejeplan for Kildehøj Grundejerforenings fællesareal Plejeplan for Matrikel 35k Grundejerforenings fællesareal

14 1. Indledning Naturen i Danmark har været i tilbagegang de sidste 200 år, dette skyldes blandt andet industrialiseringen og intensiveringen af landbruget. For eksempel er meget lysåben natur blevet opdyrket, drænet og gødsket (Ejrnæs et al. 2011). Tilbagegangen har ligeledes medført en nedgang for mange arter. Både insekter, fugle og pattedyr er gået tilbage, da mange af deres levesteder nu er små, afgrænsede biotoper rundt omkring i landbrugslandskabet. Ophør af græsning på lysåbne områder og en øget næringstilførsel fra de omkringliggende marker har medført, at levestederne for faunaerne er blevet begrænsede og dermed forårsaget en øget interspecifik konkurrence (Ejrnæs et al. 2011). En forbedring af naturtyperne er derfor nødvendig, for at vi kan sikre fremtidens flora og fauna. Nedgangen af de lysåbne naturtyper har medført, at de nu er fredet under naturbeskyttelseslovens paragraf 3, endvidere skal Natura 2000 netværk i Europa være med til at sikre naturen (Miljø- og Energiministeriet 2000). I Halsnæs Kommune ligger der, langs Roskilde Fjord grønne områder ejet af henholdsvis kommunen, private lodsejere og grundejerforeninger, hvoraf områderne langs kysten er under Natura 2000 netværket. Nogle af disse områder er overdrev, og derfor beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Formålet med dette studium, er at undersøge naturtilstanden på tre områder i Halsnæs Kommune, der er udpeget til Natura 2000-områder. Det drejer sig om de tre områder ved Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k. Delformål med studiet er at udarbejde forslag til forbedringer af områderne, således at naturens små biotoper kan bibeholdes. 12

15 2. Baggrund Baggrunden indeholder seks delafsnit, der giver en præsentation af naturen på områderne langs Roskilde Fjord, naturtyperne og en beskrivelse af jordbundsforhold og Ellenberg. 2.1 Naturen i Danmark Danmarks natur har ændret sig væsentlig i løbet af de sidste par hundrede år. Siden sidste istid og frem til industrialiseringen i 1800-tallet var Danmark dækket af skov og åbent landskab med dyr der græssede. Da industrialiseringen kom, var Danmark dækket af næsten 60 % åbent areal (Wilhjelmudvalget 2001). Mange af de lysåbne områder (heder, enge og overdrev) blev opdyrket og omlagt til landbrugsjord. Udviklingen af landbruget medførte dræning af vådområder og tilplantning med træer (Buttenschøn 2007). Intensiveringen af landbruget har i dag gjort, at Danmark kun har 9 % lysåben natur, og kun 0,6 % af Danmark er dækket af overdrev (Sand-Jensen et al. 2007). Figur 1 viser, hvordan intensiveringen af landbruget (omdrift) har medført nedgang af den lysåbne natur (Wilhjelmudvalget 2001). Figur 1: Udviklingen af arealerne i omdrift og arealerne af de lysåbne naturtyper i procent af Danmarks samlede areal (Wilhjelmudvalget 2001). Nedgangen i naturen har medført, at mange naturtyper er blevet fredet. 13

16 2.2 Terrestriske naturtyper I Danmark er det meste af landjorden åbent land, det vil sige land der ikke er dækket af skov. Lysåben natur i Danmark kendetegnes ved naturtyper, der ligger i det åbne land, eksempelvis enge, heder, moser og overdrev. Selvom lysåben natur også kan indeholde træer og buske, i form af levende hegn og tilgroning, er det ikke defineret som egentlig skov, da de ikke danner sammenhængende større bevoksning. Det er områder, der tidligere ofte er blevet brugt til græsningsområder i landbruget. I skovene kan det være små spredte områder, hvor der ikke er skygge fra træerne. Insekt- og fuglelivet er helt specielt på lysåbne naturarealer (Sand-Jensen et al. 2007). Alle lysåbne naturtyper hører, som tidligere nævnt, ind under 3 i naturbeskyttelsesloven Overdrev Overdrev blev i 1990 erne kortlagt, og det blev vurderet at ca. 0,6 % af Danmarks areal er dækket af overdrev. I 1992 blev overdrev en beskyttet naturtype under naturbeskyttelseslovens 3 (Sand- Jensen et al. 2007). Overdrev kan findes over det meste af landet, men eftersom Danmark er et landbrugsland, er det kun få steder, hvor der ikke er dyrkede marker. Derfor findes overdrev primært ved kyster, hvor jorden ikke har været dyrket på grund af kuperet terræn. Overdrev kan være svære at skelne fra andre naturtyper som for eksempel enge og moser. Ofte er vores naturområder en blanding af alle tre naturtyper (Sand-Jensen et al. 2007). Det der kendetegner et overdrev, kan beskrives med dette biologiske fagudtryk: Lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet bund, uden anden kulturpåvirkning end græsning (Bruun & Ejrnæs 1998). Overdrev bliver i daglig tale også kaldt for græsland, da dette bedre hentyder til, hvad overdrev tidligere blev og stadig bliver brugt til. Gennem årene er overdrev blevet brugt til husdyrbrug, hvor landmændene havde deres får, heste, køer på græs. Desuden inkluderer overdrev arealer, der har ligget uberørt hen samt områder, der har været høslæt på (Miljøministeriet 1993; Ellemann et al. 2001). Overdrevsvegetationen er artsrig og er primært domineret af græsser og bredbladede urter. 14

17 De mest almindelige græsser er rød svingel, vellugtende gulaks og bølget bunke, mens gul snerre, håret høgeurt, almindelig knopurt og knold-ranunkel er nogle af de hyppigst forekommende urter på overdrev. Omkring 35 % af karplanterne er tilknyttet overdrev (Ejrnæs et al. 2009; Ellemann et al. 2001). Desuden er det muligt at finde mange tørketålende buske såsom slåen, rynket rose, tjørn og æble (Ellemann et al. 2001). Udover en botanisk artsrigdom, er overdrev også artsrig på faunaen, bland andet ses mange insekter, både biller, sommerfugle og græshopper, og hele 55 % af danske dagssommerfugle er tilknyttet overdrev. Ligeledes kan padder og krybdyr (firben) findes på overdrev, og kendetegnende er alle disse dyr varmeelskende. Desuden kan der observeres insektivore fugle på overdrev, da der er gode fødemuligheder her. Blandt andet kan både sanglærken, gulspurven, tornsangeren og den rødrygget tornskade ses. De fleste af fuglene er dog afhængige af, at der krat eller træer i nærheden til beskyttelse for større rovfugle. Enkelte pattedyr kan også trives på overdrev eksempelvis grævling, ræv, rådyr og hare. Ligesom fuglene har disse dyr krav til enten krat eller træer i tilknytning til overdrevet. Rådyret græsser på overdrev og medvirker til at holde tilgroning af overdrev nede (Bruun & Ejrnæs 1998; Ellemann et al. 2001) Tilpasninger til overdrev For at planterne bedst kan trives på overdrevet, har de udviklet specielle tilpasninger til miljøet og udviklet livsstrategier gennem deres vækst. Der findes systemer til, hvordan planter kan karakteriseres: r/k-systemet og CSR-systemet. r/ksystemet beskriver populationsvæksten samt bærekapacitet for en art, mens CSR-systemet beskriver miljøets mængde af resurser og stabilitet (Petersen & Vestergaard 2006). I ældre, stabile miljøer ser vi typisk K-strateger, og i unge ustabile miljøer ser vi typisk r-strateger. R-strateger er blandt andet karakteriseret ved at være hurtigvoksende planter, hvorimod K-strateger typisk er langsomt voksende planter. CSR-systemet er det, der oftest anvendes inden for botanik og illustreret herunder i figur 2. 15

18 Figur 2: Trekantsdiagram, der viser nogle plantearters placering i CSR systemet. C: Konkurrencestrategi; S: Stressstrategi; R: Ruderalstrategi; M: Indeks for konkurrenceevne, der sammenfatter artens morfologi og førneproduktion; R max : artens maksimale tørstofproduktion, g pr. g biomasse pr. uge (Petersen & Vestergaard 2006). C-strateger er konkurrencestrateger, da vegetation er karakteriseret ved høj konkurrenceevne og høj vækstrate, og er derfor tilknyttet næringsrig jordbund. R-strateger er ruderalstratger, da vegetationen er karakteriseret ved lav konkurrenceevne og stor vækstrate og disse er tilknyttet ustabile miljøer såsom dyrket jordbund. S-strateger er stressstrateger, idet det er vegetation karakteriseret ved lav konkurrenceevne og lav vækstrate og tilknyttet næringsfattig, tør jordbund. Enårige planter er primært R-strateger, og flerårige planter er enten C- eller S-strateger (Petersen & Vestergaard 2006). Planter på overdrev har tilpasset sig græsningstryk og tørke. De planter der bliver græsset har enten lært at tolerere et specifikt græsningstryk eller udviklet små karakteristika, der forhindrer dem i at blive græsset på. Græsningstrykket kan tolereres ved efterfølgende at skyde nye blade. Dette er muligt, fordi disse planters vækstpunkt ligger ved jordens overflade, og de kan derfor hurtigt skyde igen, uanset hvor meget af planten der bliver bidt af. Andre planter vokser i tuer eller har et stort rodsystem under jorden, og bliver derfor ikke påvirket af, at en del af planten bliver græsset (Sand- Jensen et al. 2007). Planter der ikke tåler græsning bliver græsset, har udviklet torne, kraftig/tæt bevoksning og/eller giftstoffer. Torne ses hos blandt andet roser, tidsel og tjørn, tæt bevoksning ses hos mange buske, mens eng-brandbæger er giftig for især heste. (Ejrnæs et al. 2009; Sand-Jensen et al. 2007). 16

19 Desuden kendes eksempler på planter, der vokser i roset tæt på jorden, så de ikke kan græsses. Dette drejer sig for eksempel om håret høgeurt. Det ses dog hos de fleste planter på overdrev, at de ikke vokser i højden, men derimod i bredden (Ejrnæs et al. 2009; Sand-Jensen et al. 2007). Planter der skal beskytte sig mod den tørre tid hen ad sommeren, skyder enten meget tidligt om foråret, har dybdegående rødder, blade med hår eller tykke blade. De planter som skyder tidligt sætter ligeledes tidligt frø, der ligger i ro hen over sommeren. Når jordoverfladen bliver tør, er det en fordel at have en dybdegående rod, der kan nå vandresurser dybere nede i jorden. For at undgå fordampning har nogle vegetationsformer udviklet hår eller tykke blade (Sand-Jensen et al. 2007) Undertyper Overdrev kan inddeles i fire undertyper: surt-, kalk-, sand- og tørt overdrev. De har en ph-værdi mellem 4 og 8 (Ejrnæs et al. 2009). Dette er illustreret på figur 3. Figur 3: De fire typer af overdrev i forhold til ph og jordens fugtighed (Ejrnæs et al. 2009) Surt overdrev Ved sure overdrev forstås, at ph ligger mellem 4 og 6; hvor der i jorden ikke er meget næring tilbage; og udvaskningsgraden er stor. Jorden er desuden meget kalkfattig og kan samtidig være fugtig, hvilket skyldes nedbørsoverskud (Ejrnæs et al. 2009; Sand-Jensen et al. 2007). 17

20 I Danmark er surt overdrev en af de almindeligste typer. Det findes oftest på sandede bakketerræner, der enten er nord-, øst- eller vestvendte. Er bakken og overdrevet sydvendt, kendetegnes det mere som tørt - el. kalkgræsland (Miljø- og Energiministeriet 2000). Vegetationen på surt overdrev kan være artsfattig og mest domineret af græsser, såsom fåre-svingel og almindelig hvene, hvis der er en lavere ph ses ofte kun bølget bunke (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009). I modsætning til karplanter, er der på sure overdrev en stor artsrigdom af både mosser og svampe. hvilket skyldes, at mange svampe og mosser trives i næringsfattig og fugtig jordbund (Sand-Jensen et al. 2007). Surt overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6230 (Miljø- og Energiministeriet 2000) Tørt overdrev På tørt overdrev er jorden tør og kalkrig, og ph-værdien kan ligge mellem 5 og 8. Tørt overdrev findes oftest på sandede, sydvendte skrænter (Bruun & Ejrnæs 1998; Sand-Jensen et al. 2007). Denne form for overdrev er et sjældnere syn i Danmark og ses primært ved kysterne (Miljø- og Energiministeriet 2000). Tørt overdrev omfatter arter, der både kan leve på kalkholdig og kalkfri sand (Bruun & Ejrnæs 1998). Det er på denne type overdrev der findes vegetation, der er tilpasset imod udtørring. De flerårige planter har et dybdegående rodnet, der kan sikre vandoptagelse dybere ned fra jorden, hvorimod de enårige planter blomstrer tidligt, og overlever sommeren som frø (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009). Vegetation på tørre overdrev udgøres oftest af mark-bynke, gul kløver, fladstrået rapgræs, voldtimian, femhannet hønsetarm og due-skabiose (Ejrnæs et al. 2009). Tilstedeværelse af mosser og svampe er på tørre overdrev begrænset, men specialister findes enkelte steder. Det er det tørre overdrev, der bedst kan sammenlignes med Sydeuropas stepper både med hensyn til vegetationssammensætning og struktur (Sand-Jensen et al. 2007). Tørt overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6120 (Miljø- og Energiministeriet 2000) Kalk-overdrev Kalk-overdrev er udbredt i det meste af landet, med undtagelse af vest for israndslinjen. Jorden har en høj ph-værdi på grund af det høje indhold af calciumcarbonat (CaCO 3 ), og en ph mellem 6 og 8. Kalkindholdet i jorden er størst på fladt terræn, og lavere på skrående terræn. Det skyldes, at der foregår en langsommere udvaskning på fladt terræn. 18

21 Kalk-overdrev findes på leret eller sandet fugtig bund (Sand-Jensen et al. 2007; Miljø- og Energiministeriet 2000; Ejrnæs et al. 2009). Vegetationen er på kalk-overdrev meget artsrig, og det kan være muligt at finde op mod 60 arter på en km 2. Vegetationen er domineret af græsser, som for eksempel hundegræs, eng-havre, knoldrottehale og rød svingel. Af de bredbladede planter findes både mange almindelige, men også sjældnere planter kan observeres. Det drejer sig blandt andet om hulkravet kodriver, bitter mælkurt og afbidt høgeskæg, samt flere forskellige orkidéer (bakke-gøgeurt, stor gøgeurt og horndrager). Af de mere almindelige planter kan blodrød storkenæb, merian, stor knopurt, humle-sneglebælg og gul snerre nævnes (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009). Kalk-overdrev er rig på mosser (både almindelige og kalk-tilpassede) og svampe, da de foretrækker den lettere fugtige bund (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009). Kalk-overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6210 (Miljø- og Energiministeriet 2000) Sand-overdrev Sand-overdrev har en ph mellem 5 og 6, og modsat surt overdrev er jordbunden ikke fugtig, men ligeledes næringsfattig (Sand-Jensen et al. 2007; Bruun & Ejrnæs 1998; Ejrnæs et al. 2009). Ved sand-overdrev er jorden kalkfattig, idet kalken er vasket ud. Jorden på sand-overdrev består af flyvesand, hvilket er grovkornet sand, der indeholder kalk, men på grund af hyppige ændringer i landskabet når kalken ikke at binde sig i jorden. Ved kysterne findes sand-overdrev desuden på hævet havbund (Bruun & Ejrnæs 1998; Ejrnæs et al. 2009). Vegetationen på sand-overdrev er spredt, med forekomst af bare pletter. De arter der oftest findes på sand-overdrev er sand-star, håret-høgeurt, gul snerre og smalbladet timian. Der kan desuden observeres sand-hjælme, rød svingel, fåre-svingel og vellugtende gulaks. På denne overdrevstype kan vegetationen dog også være artsfattig grundet den manglende næring (Bruun & Ejrnæs 1998). Modsat surt overdrev, observeres der på sand-overdrev kun få mosser og svampe, da jorden ofte er for tør til, at de kan kolonisere og vokse. Her ses flere laver, herunder rensdyrlav (Sand-Jensen et al. 2007). Sand-overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6230 (tilstedeværelse af arter fra surt overdrev), 6210 (tilstedeværelse af kalk i sandet) og 6120 (meget tør og kalkholdig bund) (Miljøog Energiministeriet 2000). 19

22 Tabel 1 viser en opsummering på de fire typer af overdrev, med hvilke arter der er knyttet til overdrevstypen, samt fugtigheden og ph-værdien for jorden. Tabel 1: Typiske plantearter i de fire typer af overdrev. De arter der er over stregen er almindelige eller ligefrem dominante i vegetationen, og kan forekomme i andre typer af overdrev. Arter under stregen er mindre hyppige og ofte snævert knyttet til den pågældende type overdrev (Sand-Jensen et al. 2007). Tørt overdrev Kalk-overdrev Surt overdrev Sand-overdrev Bidende stenurt Blød hejre Femhannet hønsetarm Gul snerre Mark-bynke Glat rottehale Knopnellike Liden sneglebælg Sandløg Voldtimian Vår-ærenpris Almindelig hundegræs Almindelig knopurt Eng-havre Knold-rottehale Stor knopurt Blodrød storkenæb Blågrøn star Dansk kambunke Håret viol Hjertegræs Lav tidsel Almindelig hvene Almindelig syre Bølget bunke Mark-frytle Tormentil Guldblomme Hunde-viol Kattefod Krat-fladbælg Læge-ærenpris Plettet kongepen Tør bund og en høj ph Fugtigere bund og en høj ph Fugtigere bund og en lavere ph Blåmunke Smalbladet høgeurt Sandskæg Sand-star Smalbladet timian Sand-frøstjerne Strand-fladbælg Nikkende kobjælde Baltisk svingel Aks-ærenpris Tør bund og en lavere ph Trusler for overdrevet De største trusler for de danske overdrev er tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Ophør af græsning medfører tilgroning af større planter. Disse planter udkonkurrerer, på næring og sollys, de andre planter, der tidligere havde gode muligheder (Ellemann et al. 2001). Græsningsophøret skyldes blandt andet udstykning til sommerhusområder og etablering af plantager, da der i dag ikke er brug for større områder, hvor dyr kan komme på græs. Fra de beplantede- og sommerhusområder kan mange invasive arter sprede sig, eksempelvis rynket rose og bjerg-fyr. Det kan dog tage flere år før et område vil være fuldstændig tilgroet (Ellemann et al. 2001; Ejrnæs et al. 2009). Tilførsel af næringsstoffer sker bland andet fra landbruget, hvor der på omkringliggende marker bliver gødsket med NPK (nitrogen, fosfor og kalium). Tilførslen af nitrogen sker via gylle, hvor NH + 3 kommer fra luften, mens NH + 4 bliver tilført med nedbøren. 20

23 En øget mængde af næringsstoffer medfører, at nøjsom vegetation bliver udkonkurreret af næringskrævende planter. Et område der har været udsat for stor næringsstoftilførsel kaldes et stærk eutrofieret område (Ejrnæs et al. 2009). Et samspil mellem ophør af græsning og gødskning er den mest udbredte kombination. Det kan derfor være svært at vurdere for et givent område, om det er tilførsel af næringsstoffer, ophør af græsning eller en synergieffekt af de to faktorer, der har påvirket overdrevet i negativ retning, idet et område over tid ligeledes bliver mere eutrofieret uden græsning (Ejrnæs et al. 2009) Pleje af overdrev Det er muligt at pleje et overdrev på flere måder. Overdrev blev før i tiden brugt til græsning af husdyr, og i dag kan områderne således plejes med græsning af dyr. Desuden blev der af landmændene også tidligere udført høslæt på overdrevene, til gavn for dyrene om vinteren (Buttenschøn 2007; Miljøministeriet 1993). Pleje med høslæt kan være med til at fjerne næringen fra jorden, da næringen sidder i de høstede skud. Hvis høet derimod får lov at ligge, vil det den døde vegetation blive nedbrudt, og jorden får dermed næringen fra den nedbrudte vegetation. Der kan laves høslæt en til flere gange på et område, afhængig af hvor eutrofieret området er. Er der meget næring i jorden, er det optimalt at slå høet et par gange hen over sommeren (Buttenschøn 2007). Der er flere metoder at slå høet på. Dette kan foretages enten mekanisk ved maskine eller manuelt med le. Ulemper ved høslæt er, at det skal overvejes grundigt, hvad der ønskes bevaret. Drejer det sig om sjældne planter, skal der høstes efter frøsætning, da høstning inden frøsætning kan være med til at fjerne planten helt fra området (Miljøministeriet 1993). Skal et område blot holdes åbent og ryddet for vegetation, er høslæt en udmærket metode (Miljøministeriet 1993). Pleje med græsning er brugt gennem tiden, og det er derfor den bedste metode til vedligeholdelse af overdrev. Der er imidlertid en del overvejelser, der skal gøres, inden udsætning af dyr. Blandt andet er det vigtigt at beslutte, hvilke dyr der skal græsse, hvor mange dyr der skal være på området og hvor lang græsningsperioden skal være (Miljøministeriet 1993). 21

24 Græsning med dyr er specielt godt: Planterne bliver afgnavet tæt ved roden og skyder igen, og de optagede frø vil passere dyrets fordøjelsessystem og senere kunne spire og vokse et nyt sted (Buttenschøn 2007; Miljøministeriet 1993). Nedenstående tabel 2 viser fordele og ulemper ved brugen af forskellige dyreracer til græsning. Tabel 2: Fordele og ulemper ved brugen af forskellige dyreracer til græsning (Buttenschøn 2007). 22

25 Græsningstrykket er vigtigt for området. Går der mange dyr på et lille område, vil der være mangel på foder og derved kan området, på grund af det højere græsningstryk, blive artsfattigt på vegetation. Er der modsat færre dyr, vil der komme vissen vegetation, hvilket ikke er en attraktiv fødekilde for dyrene, og de vil dermed undgå de pågældende steder (Buttenschøn 2007). Til sidst er sæsonen også en væsentlig faktor. Når et overdrev skal vedligeholdes, er det mest naturligt at græsningsperioden ligger fra forår til efterår (maj-oktober). Hvis et område derimod er trængt bevokset med træer og buske, vil det være optimalt at udsætte dyr i vinterperioden, da buskene vil blive græsset her. I tabel 3 ses fordele og ulemper ved forskellige græsningsperioder (Miljøministeriet 1993). Tabel 3: Fordele og ulemper ved forskellige græsningsperioder (Buttenschøn 2007). Ved pleje af overdrev er græsning, på trods af de mange overvejelser, den letteste metode, da dyrene passer sig selv og der ikke skal udføres et større arbejde. Høslæt skal udføres én til flere gange i løbet af sæsonen i flere år. Uanset hvilken metode der påbegyndes, kan det efter nogle år revurderes, om der skal laves ændringer i plejen. 23

26 2.2.6 Vegetation på sydvendte skrænter Skrænter, der vender mod syd, er en sjælden naturtype i Danmark, og selve naturtypen hører også ind under overdrev og er omfattet af habitatdirektivet under koden 6120, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (Søgaard et al. 2003). Sydvendte skrænter findes primært i Storebæltsområdet, men kan også forekomme andre steder ved kysten, for eksempel ses de ved Roskilde Fjord ved Hundested. Det specielle ved sydvendte skrænter og deres vegetation er, at de tåler meget tørre omstændigheder, da temperaturen og fordampningen, på grund af den høje solindstråling, er meget høj nær jordbunden (Tranberg 1993). Floraen på sydvendte skrænter er unik, og flere planter kan kun opleves på denne naturtype. Her er der både tale om almindelig svalerod, almindelig hjertekarse, due-skabiose, glat rottehale og blødrød storkenæb (Egen observation). Desuden er der tidligere også observeret den meget sjældne art grenet edderkoppeurt, som kun findes på områder langs Roskilde Fjord (Halsnæs Kommune 2010). Af andre lokaliteter med speciel sydvendt skrænt vegetation i Danmark kan områder i Kalundborg nævnes. Både på Røsnæs og Asnæs er der sydvendte skrænter med flora, der fortrækker Storebælts klima, hvor nedbøren er lav (Christiansen & Prehn 2010). Foruden flora lever der også dyr på skrænterne, blandt andet den meget sjældne nordlig fugleedderkop (Atypus affinis), der både er blevet observeret i skrænterne på Røsnæs, Asnæs og langs St. Karlsminde skrænterne, samt enkelte steder i Jylland (Halsnæs Kommune 2010; Christiansen & Prehn 2010). Atypus affinis er en af de slægter, der kræver meget tørre, uberørte skrænter, hvor den lever i de spindrør, som den laver. Disse rør kan blive mellem cm dybe, og ligger lige oven over jordoverfladen, hvor dens spind ligner en vissen gren. Når et byttedyr kravler over de visne grene springer edderkoppen ud af sit skjul og dræber det potentielle byttedyr. Ud over den sjældne fugleedderkop kan markfirben også observeres på sydvendte skrænter (Christiansen og Prehn 2010). På grund af den løse og meget tørre jord, der findes i skrænterne, er græsning ofte svært. Derfor er skrænterne truet med både tilgroning og dermed mulig eutrofiering, da der både sker en våd- og tørdeposition (våd i form at nedbør og tør i form at dødt plantemateriale). Tilgroning og eutrofiering bliver i nogen grad holdt nede af vinderosion, der kontinuerligt flytter sandet/jorden, og derved holder mange skrænter åben for vegetation (Søgaard et al. 2003). Er der imidlertid sket tilgroning eksempelvis, med tjørn og rynket rose, kan dette forsøges beskåret eller slået. 24

27 2.3 Halsnæs Kommune Efter strukturreformen (kommunalreformen) i 2007, blev Hundested og Frederiksværk kommuner lagt sammen til Frederiksværk-Hundested kommune, og i januar 2008 skiftede kommunen navn til Halsnæs Kommune. Kommunen har et areal på ca. 121,91 km 2 og et indbyggertal på ca prs. Kommunen ligger en lille times kørsel fra hovedstaden mod nordvest og er en del af Region Hovedstaden (Halsnæs Kommune 2013). På kortet nedenfor ses kommunegrænserne. Figur 4: Kort over Halsnæs Kommunegrænser (Halsnæs 2014) Kommuneplan I 2009 blev Halsnæs Kommunes første kommuneplan udarbejdet og planen indeholder både planlægning for det åbne land og byerne, samt retningslinjer og rammer for udviklingen i kommunen (Halsnæs Kommune 2009). Et af kommunens ønsker er at forbedre den biologiske værdi, der er i kommunen og byrådet har følgende målsætninger: - arbejde for at pleje, forbedre og formidle kommunens naturværdier samt sikre forbindelser mellem kommunens større sammenhængende naturområder og leve op til de internationale forpligtelser, der gælder for kommunens naturområder (Halsnæs kommune 2009). 25

28 Til forbedring af naturen er der udarbejdet plejeplaner og naturforvaltningsplaner til de forskellige biologiske områder i kommunen. Rapporten Naturforvaltning status og mål har til formål at præsentere status for kommunens arbejde på en let og overskuelig måde. Rapporten indeholder emner omkring naturpleje, herunder fredninger, Natura 2000-arealer m.v., men også naturgenopretning, bekæmpelse af invasive arter og overvågning af særlige arter er belyst (Halsnæs Kommune 2010) Fredninger i Halsnæs Kommune Halsnæs har ca. 900 ha fredede arealer i kommunen, 82 fredede fortidsminder, samt forskellige floraer og faunaer (Halsnæs Kommune 2010). De fredninger der er i Halsnæs, bliver overvåget årligt, blandt andet ved optællinger af særlige arter og bestandsvurdering af naturen. Af særlige arter, der er under observation, kan nævnes: grenet edderkopurt, røllike-gyvelkvæler, tyndakset gøgeurt, grønbroget tudse og løgfrø (Halsnæs Kommune 2010) Invasive arter i Halsnæs Kommune En invasiv art er en art, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og Som påvirker hjemmehørende arter negativt. Det vil sige, at selvom en art fra et fremmed miljø kommer til Danmark og slår sig ned, skal den påvirke naturen eller hjemmehørende arter negativt for at blive klassificeret som invasiv. Begrebet dækker både over planter og dyr (Naturstyrelsen 2012). I Danmark har vi ca. 71 invasive arter (NOBANIS 2013). Halsnæs kommune har primært problemer med tre invasive arter: rynket rose, japansk pileurt og kæmpe-bjørneklo. Det er op til den enkelte kommune, hvorvidt der udstedes bøder, hvis kæmpe-bjørnekloen ikke bekæmpes, men der er lavet en bekendtgørelse vedrørende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (BEK nr. 862 af 10/09/2009), der kræver, at alle skal bekæmpe planten. For japansk pileurt og rynket rose er der endnu ikke noget lovkrav. 26

29 Kæmpe-bjørneklo Planten er ikke et gennemgående problem i kommunen, men omkringliggende kommuner har problemer med planten og på enkelte lokaliteter i kommunen optræder planten massivt. Halsnæs Kommune lavede i 2009 en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, og i 2010 kortlage kommunen områder med tilstedeværelse af arten og ejere blev påbudt bekæmpelse af planten (Halsnæs Kommune 2013). Planten kan bekæmpes både biologisk og kemisk, og dette skal gøres inden d. 1. maj. Endvidere skal der foretages efterbehandling inden d. 1. juli, 1. august, og 1. september. Planten kan bekæmpes biologisk med slåning, græsning, rodstikning og kemisk ved brug af pesticider (Halsnæs Kommune 2011). Ved rodstikning, er formålet at ødelægge næringstransporten for planten. Dette gøres ved, at skære planten over 10 cm under jordens overflade. Derefter trækkes planten op og fjernes. I slutningen af april, når planten er ca. 30 cm høj, kan rodstikningen begyndes og fortsættes resten af vækstsæsonen (Halsnæs Kommune 2011). Vælges slåning af kæmpe-bjørneklo, bør dette gøres inden frugtmodning (inden maj), og igen skal planten fjernes fra området. Denne metode er ikke særlig effektiv, da planten kan overleve behandlingen vegetativt i 5-10 år (Halsnæs Kommune 2011). Den sidste biologiske metode, græsning, har samme effekt som slåning, og ofte er det får, der bruges til denne metode (Halsnæs Kommune 2011). Ved den kemiske bekæmpelse kan man sprøjte planter med pesticider. Langs vandløb og åer kan planten i stedet pensles, så nedsivning i vandet undgås. Sprøjtning af planterne skal begyndes når planten er ca cm høje, og efterbehandling af nye planter skal ske derefter (Halsnæs Kommune 2011) Rynket rose Rynket rose er den invasive art, kommunen har størst problemer med. Planten er mest udbredt langs kysten, men forekommer også på lokaliteter indlands. Der er intet påbud om fjernelse af planten og mange sommerhusejere værdsætter planten, da den giver læ på ejendomme (Halsnæs Kommune 2013). Planten bekæmpes ved slåning og/eller opgravning. Græsning er ikke en effektiv metode, da de fleste dyr vrager planten til fordel for andre planter. Det er også derfor planten kan sprede sig så effektivt, selv på græssede arealer (Halsnæs Kommune 2013). 27

30 Japansk pileurt Planten forekommer på lokaliteter langs Roskilde Fjord, blandt andet på strandfælleder, skrænter og overdrev. Japansk pileurt spreder sig effektivt, og selv med få skud kan den etablere sig og udkonkurrere andre planter. Der er ej heller påbud om fjernelse af japansk pileurt, men kommunen har forventning om, at den bliver bekæmpet på de Natura 2000-områder hvor den findes i kommunen (Halsnæs Kommune 2013). Bekæmpelse af planten kan ske ved græsning, opgravning eller slåning. De fleste husdyr spiser de små skud, men hvis græsningstrykket er lavt, vil dette ikke have en betydning for planten. Slåning af planten flere gange årligt, er derfor den mest brugte metode, specielt også fordi planten hyppigst findes i sommerhusområder (Halsnæs Kommune 2013). 2.4 Lovgivning Naturbeskyttelsesloven Folketinget vedtog i december 1991 naturbeskyttelsesloven og i juli 1992 trådte loven i kraft. Siden da er loven blevet ændret flere gange, men vigtige hovedelementer er stadig inkluderet, blandt andet 3, der er med til at beskytte naturen (Miljøministeriet 2009). Formålet med naturbeskyttelsesloven er jf. 1 og 2 at værne om landets natur og miljø. Udviklingen i samfundet, skal i respekt for bevarelse af dyre- og plantelivet, samt menneskets levevilkår, ske på et bæredygtigt grundlag. Loven sigter særligt mod at beskytte naturvidenskabelige, undervisningsmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier, samt bevarelse og genoprettelse af vilde dyrs og planters leveområder. Desuden er et delformål, at forbedre publikumstilgangen til områder, der er interessante for den almene befolkning samt forbedring af friluftslivet. Derudover sigter loven mod at forhindre sandflugt, forbedre vådområder og øge skovarealet (LBK nr. 933 af 24/09/2009) Naturbeskyttelsesloven 3 Det er i naturbeskyttelsesloven vi finder 3, under generelle beskyttelsesbestemmelser, der sigter mod naturområder. Denne paragraf er specielt vigtig i henhold til de natur områder jeg har beskæftiget mig med. 3 i naturbeskyttelsesloven sigter mod beskyttede naturtyper m.v. herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. (LBK nr. 933 af 24/09/2009). 28

31 I 3 står der: 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Før 2004 gjaldt stk. 2, 4. kun historiske overdrev, men en ændring i loven i 2004 gjorde, at også biologiske overdrev blev omfattet at lovens 3. Dengang var forskellen på et biologisk og historisk overdrev, at et historisk overdrev beskrev naturtypen, altså areal brugt til græsning, mens biologisk overdrev også beskrev indholdet af området, altså botanikken (By- og Landskabsstyrelsen 2009). Nu er der kun biologiske overdrev (de historiske overdrev hører således under de biologiske). Kriterierne gælder nu for områder der tørre jordbundsforhold og botanisk værdi. Overdrev der opfylder disse kriterier er derfor beskyttet uanset oprindelseshistorie (Miljøministeriet 2009). 29

32 2.4.3 Strandbeskyttelseslinjen, 15 Naturbeskyttelsesloven I naturbeskyttelsesloven finder vi også beskyttelseslinjer og beskyttelse af kystområderne, også kendt som 15. Ligesom i 3, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Det betyder, at der ikke må placeres campingvogne, udstykkes arealer eller oprettelse af hegn (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Dog er der visse forbehold i denne paragraf, og blandt andet stk. 4, siger, at forbuddet ikke gælder for stk. 4, 1-8. Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning, og 8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. 8 og 9. (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Desuden er det i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer 1 også nævnt, hvad bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven 15 ikke gælder for (BEK nr. 866 af 21/06/2007). Strandbeskyttelseslinjen ligger i det åbne landskab 300 m fra kysten, mens den i bebyggede områder, herunder sommerhusområder, kun er 100 m fra kysten (Naturstyrelsen a 2013). 30

33 2.4.4 Habitatdirektivet Habitatdirektivet blev i 1992 dannet, med det formål at bevare naturtyper samt vilde dyr og planter. EU-medlemslandelande skal være med til at beskytte naturtyper og arter. Rent praktisk udføres dette ved at udpege områder, der er værd at bevare. De pågældende områder kaldes habitatområder (Naturstyrelsen b 2013; Rådets direktiv 92/43/EØF). Habitatområder danner, sammen med fuglehabitatområder, Natura 2000-netværket Natura 2000 Danmark er, sammen med resten af EU, med i et netværk, der skal beskytte naturen, floraen og faunaen i Europa. Dette netværk kaldes Natura 2000, og blev tilbage i 1992 via EF-habitatdirektivet dannet (Buchwald & Søgaard 2000). Netværket består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, og blev dannet så hvert medlemsland kunne udpege natur, dyre- og plantearter, der er sjældne og specielle for det enkelte land. Dermed bidrager netværket til at bevare den biologiske mangfoldighed (Naturstyrelsen 2013). Hvert land vælger selv hvilke(n) natur/flora/fauna der skal fredes, men det er påkrævet at beskytte den udpegede natur/flora/fauna. Hvis det er nødvendigt, skal landene også reetablere levesteder for arter og naturtyper (Buchwald & Søgaard 2000). I alt er over 200 naturtyper, 700 flora- og faunaarter, samt 170 fuglearter udpeget af EU-landene til påkrævet bevarelse, og der gælder særlige regler for blandt andet fiskeri og jagt inden for Natura 2000-områderne. Danmark har udnævnt 252 Natura områder, hvilket svarer til 9 % af landarealet og 18 % af havarealet (Naturstyrelsen 2013). I Halsnæs Kommune er ca. 10 km 2 dækket af Natura 2000-områder. Meget af denne natur er desuden beskyttet af naturbeskyttelsesloven 3. Den udvalgte natur i Halsnæs Kommune består mest af overdrevsskrænter, rigkær på Arrenæs og hedetyper på Melby overdrev. Derudover er dyrearter som grå- og spættet sæl, sump- og skæv vindelsnegl samt stor vandsalamander, disse er arter af særlig europæisk betydning (Halsnæs Kommune 2008). 31

34 2.5 Ellenbergs indikatorværdier Planters miljø kan vurderes ud fra flere faktorer, blandt andet jordens næringsstofindhold, vandindhold og surhedsgrad (ph-værdien). Der findes dog også en anden metode til måling af abiotiske parametre, kaldet Ellenbergs indikatorværdier (Ellenbeg 2009). Disse indikatorværdier blev første gang udviklet af Heinz Ellenberg i 1970 erne, hvor han gav næsten 2000 karplanter en indikatorværdi. Værdierne beskriver jordbundsfaktorer (fugtighedstal, reaktionstal og kvælstofstal) og klimatiske faktorer (lystal, temperaturtal og kontinentalitetstal) (Ellenberg 2009). Disse værdier kan bruges til at vurdere et habitat, da gennemsnittet for alle planter på en given lokalitet, beskriver lokaliteten som helhed. Værdisystemet blev først udført for Centraleuropa, men kan også anvendes på danske forhold, idet de minder meget om de mellemeuropæiske (Ellenberg 2009). Ellenberg-indeks bruges, når der ikke er mulighed for at tage prøver af jorden. Indekset giver et godt overblik over klimatiske forhold og jordbundsforhold ud fra vegetationen. Ellenberg kan også bruges til sammenligning af målte værdier, såsom jordanalyser, for at se om de stemmer overens med hinanden. De tre klimatiske faktorer, L, T og K, hænger sammen og fortæller om planters udbredelse og fortrukne levesteder, mens jordbunds faktorer, F, R og N fortæller om jordens forhold (Ellenberg 2009). Hver af faktorerne får en værdi fra 1-9 (for F fra 1-12). Når en faktor får et x i stedet for et tal betyder det at parameteren ikke betyder noget for den pågældende art. Hver faktor bliver beskrevet kort i følgende afsnit Jordens faktorer Fugtighedstallet (F): Fugtighedsgradient som går fra meget tør jord (1) til meget fugtig jord (9). Endvidere fortsætter skalaen for planter der står i lavt vand (10) til dybt vand (12). Reaktionstallet (R) angiver jordens ph-værdi som går fra sur (1) til basisk (9). Kvælstoftallet (N) angiver koncentrationen af nitrogen i jorden som går fra lavt (1) til højt indhold (9). 32

35 2.5.2 De klimatiske faktorer Lystallet (L) angiver lysindfaldsgradienten som går fra meget lavt indfald (1) til højt indfald i åbent land (9). Temperaturtallet (T) er temperaturgradienten som går fra alpin (1) til middelhav (9). Kontinentalitetstallet (K) angiver udbredelsesområdet af en plante fra kyst (1) til indlandet (9) (Ellenberg 2009). 2.6 Jordbundsforhold Den øverste del af jordskorpen, bliver betegnet som jordbunden og variation i tykkelsen kan være fra få centimeter til et par meter. Jordbunden består af organisk materiale og uorganiske produkter, der stammer fra underliggende geologisk materiale. Det organiske materiale er nedbrudte dyr og planter. Det nedbrudte materiale der ligger øverst i jordlaget kaldes førnelaget. Det bliver nedbrudt af mikroorganismer i jorden. Jordbunden er blevet dannet gennem adskillige geologiske aflejringer, der har været med til at forme det danske landskab som det ser ud i dag. Moræneaflejringer kan nævnes som eksempel (Petersen & Vestergaard 2006) Jordbundens tekstur og struktur Jordbunden består af tre dele: vand, luft og faste bestanddele, (partikler, der kan variere i størrelser og er med til at udtrykke jordens tekstur i vægtprocent) (Petersen & Vestergaard 2006). Jordens struktur er blandt andet bestemt af porestørrelsen i jorden. Porerne kan både indeholde vand og luft. Der findes finporer, mellemporer og grovporer. Jo finere/mindre porerne er, des sværere er det for planterne at optage vandet der er bundet i jorden (Petersen & Vestergaard 2006). Markkapacitet er udtryk for den mængde vand jorden potentielt kan indeholde. En finkornet jord, for eksempel ler, har en stor markkapacitet, da jorden mest består af fine partikler, som holder godt på vandet. Mens en grovkornet jord, for eksempel sand, har en mindre markkapacitet, da jorden mest består af grovere partikler og vandet dermed lettere trænger længere ned i jorden (Sand-Jensen et al. 2007). Det vil sige, at sandet jord har et mindre indhold af vand end leret jord. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem jordes tekstur og markkapaciteten, samt tilgængeligt vand for planterne. 33

36 Figur 5: Skematisk fremstilling af sammenhængen mellem jordens teksttur og henholdsvis dens markkapacitet og indhold af plantetilgængeligt vand ved mætning (Petersen & Vestergaard 2006) Næringsstoffer Næringsstoffer i jorden har stor betydning for planters vækst og udvikling. Nitrogen (N), fosfor (P) og basekationer (blandt andet Mg 2+, Ca 2+ og K + ) er de vigtigste kemiske elementer for planter og kan være begrænsende faktorer for planters vækst (van der Maarel & Franklin 2013; Petersen & Vestergaard 2006). Nitrogen optages i planterne i nedbrudt form som ammonium (NH + 4 ) og nitrat (NO - 3 ) (Petersen & Vestergaard 2006). Afhængig af mængden af næringsstoffer og vand i jorden, bruges forskellige udtryk til at betegne voksesteder. For jord med et højt næringsindhold kaldes voksestederne eutrofe; for jord med lavt tilgængeligt næringsstofindhold kaldes de oligotrofe. Jord med intermediære næringsstofindhold kaldes mesotrofe (Petersen & Vestergaard 2006) ph Jordens surhedsgrad bliver udtryk i ph-værdi (Bruun & Ejrnæs 1998). ph måles med et ph-meter og udtrykker den negative logaritme til koncentrationen af H + i g/l (Petersen & Vestergaard 2006). Samspillet mellem ph og næringsstoffer har en effekt for planters vækst. Følgende figur 6 viser tilgængeligheden af næringsstoffer ved forskellige ph-værdier (Sand-Jensen et al. 2007). 34

37 Figur 6: Den relative tilgængelighed af nogle vigtige plantenæringsstoffer i jorde med forskellig ph. En bred bjælke angiver, at tilgængeligheden er stor, en smal bjælke angiver, at tilgængeligheden er ringe (Sand- Jensen et al. 2007). Den danske jords ph-værdi svinger meget og varierer fra naturtype til naturtype. Den spænder fra ca. 3,5 (morjorder) til ca. 8 (kalkholdige jorder), og for overdrev er ph 4-8 (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009) Kulstof (C) For planter er karbon det vigtigste næringsstof, men planter kan kun optage det gennem luften via CO 2. Optagelsen sker ved fotosyntesen, også kaldet kulstof-fiksering. Omdannelsen af CO 2 i fotosyntesen ser således ud: Der sker altså en omdannelse fra uorganisk til organisk kulstof (Smith & Smith 2006). 35

38 Nitrogen (N), ammonium og nitrat Nitrogen er et andet vigtigt næringsstof for planter. Planter kan kun optage atmosfærisk N fra jorden og er dermed afhængige af nitrificerende bakterier, til at omdanne det. Bakterierne lever i og omkring planters rødder, og omdanner N 2 sammen med H til Ammonium (NH + 4 ) (Cunningham & Cunningham 2011; Smithson et al. 2008). Efter omdannelsen til NH + 4, oxiderer bakterier NH + 4 til NO - 2 (nitrit), og dernæst til NO - 3 (nitrat), dette kaldes nitrifikation. Planterne kan optage både ammonium og nitrat fra jorden (Smith & Smith 2006; Smithson et al. 2008; Petersen & Vestergaard 2006) Fosfor (P) For planter er fosfor en essentiel næringsstofs kilde, men selvom den findes i jorden som et naturligt grundstof, har de fleste planter svært ved at optage fosforen. Fosfor findes både i organiske og uorganiske forbindelser, og den begrænsede mængde fosfor planter kan optage, er via orthofosfat (PO 3-4 ) (Bruun & Ejrnæs 1998; Smithson et al. 2008; Kronvang et al. 2001). Det meste af jordens indhold af fosfat indgår i tungtopløselige forbindelser med kalcium (basiske jorde) og jern og aluminium (sure jorde), og fosfor er derfor en begrænsende faktor for planter (Bruun & Ejrnæs 1998). Fosfat bliver tilgængeligt for planter gennem mineralisering, af organiske forbindelser. Mineraliseringen sker ved hjælp af de enzymer (fosfataser) planters A-mykorrhiza (svamp) og mikroorganismer producerer (Bruun & Ejrnæs 1998). Fosfor bliver tilført til jord via landbrug og erosion. Fra landbruget sker det via tilførsel af gødning til jorden. Dette kan enten være fra husdyrhold eller kunstig gødning, hvor det bliver spredt via vind i form af jordstøv (Smithson et al. 2008; van der Maarel & Franklin 2013) C/N-forhold C/N forholdet er et mål for akkumuleringen af kvælstof i økosystemer, og viser sammenhængen mellem karbon og kvælstof. Jo lavere C/N-forholdet er, des højere er plantetilgængeligheden af kvælstof. Dannelse af nitrat er således en indikator for et faldende C/N-forhold. Det vil sige, at en øget kvælstofbelastning medfører et lavere C/N-forhold (Strandberg et al. 2001). NOVANA har fastlagt grænseværdier for C/N for naturtyperne overdrev, klithede samt tør og våd hede. Kriteriet er for overdrev fastsat til C/N > 15. Er værdierne lavere end disse, kan der være tale om kvælstofbelastning. 36

39 3. Metoder Metodeafsnittet omhandler: 3.1 Udvælgelse af områder; 3.2 Feltarbejde; 3.3 databehandling af floralister; 3.4 databehandling af strukturindeks mm.; 3.5 laboratoriearbejde og 3.6 statistik 3.1 Udvælgelse af områder De tre områder blev valgt ud fra flere områder forslået af Stine holm (Halsnæs Kommune) samt ved hjælp af arealinfo ( Efter undersøgelse af forholdene for hvert af områderne på arealinfo blev fem udvalgt. Flere kriterier skulle være opfyldt for de udvalgte områder, blandt andet skulle der være overdrev på områderne, og samtidig lå der gamle 3 besigtigelser for nogle af dem. Desuden var et af mine krav, at det gerne skulle være privatejede områder, så en naturplejeplan kunne udføres. Grundejerforeningerne for de fem områder blev kontaktet med brev, hvoraf de tre svarede tilbage. En kopi af det udsendte brev er vedlagt i bilag Feltarbejde For at vurdere naturkvaliteten, på de tre fællesarealer langs Roskilde Fjord, blev vegetative og blomstrende planter registreret ved brug af NOVANA-metoden (Fredshavn et al. 2012), samt ved total artsliste. Der blev brugt feltskema til registrering af planterne. Endvidere blev et skema brugt til basisregistrering af strukturelle forhold. Feltskemaet fremgår af bilag 2. Planter blev bestemt med Dansk flora og Den nye nordiske flora (Frederiksen et al. 2012; Mossberg & Stenberg 2007). På de tre fælles arealer blev lavet cirkler, der passede med områdets størrelse. Således blev der hos Skovlodden Grundejerforening lavet fem cirkler, tre uden for folden og to inden for folden. Placeringerne for cirklerne kan ses på Figur 7. Hos Kildehøj Grundejerforening blev der placeret to cirkler, som kan ses på Figur 8. Hos Matrikel 35k blev der på den sydvendte skrænt lavet en total artsliste. 37

40 Figur 7: Kort over Skovlodden med cirkler (Google earth 2014). Figur 8: Kort over Kildehøj med cirkler (Google earth 2014). 38

41 Feltarbejdet blev lavet over tre omgange: Ultimo maj, juni og juli. Det betyder, at for Skovloden Grundejerforening er der i alt lavet 15 cirkler, for Kildehøj Grundejerforening er der lavet seks cirkler og for Matrikel 35k er udført tre totale artslister. Til cirklerne er der desuden lavet supplerende artslister i kort afstand rundt om cirklerne. Cirkler blev ikke lavet hos Matrikel 35k da terrænet var for stejlt til, at cirkler kunne placeres her. Billeder fra de tre områder fremgår af bilag 3. Der blev indsamlet to jordprøver fra de øverste 10 cm af jordlaget fra hver cirkel med et jordbor, samt fire jordprøver fra matrikel 35k (to fra toppen og to fra bunden). Jordprøver blev indsamlet primo september, i alt 18 jordprøver. De to prøver fra hver cirkel, samt de fire fra matrikel 35k, blev analyseret for ph, nitrat, nitrit, ammonium, fosfor, aktuelt vandindhold, glødetab og total C/N. 3.3 Databehandling af floralisterne For planterne blev der brugt et Excel-skema med Ellenberg værdier, udarbejdet af Ib Johnsen, samt hjemmesiden til indtastning af værdier i skema. Disse værdier er brugt til videre sammenligning af de biotiske faktorer mellem jordprøverne og planterne. Floralisterne fremgår af bilag Databehandling af strukturelle forhold De strukturelle forhold er blevet brugt til analyse af områdernes naturtilstand, artsindeks og strukturindeks. Alle udregningerne er lavet i en Excel-mappe (udleveret af Helge Ro-Poulsen til undervisningsbrug). De indsatte værdier for strukturindekset, artsindeks og naturtilstand er fundet i faglig rapport fra DMU, nr. 792 (Fredshavn et al. 2010). Formler til udregninger af artsindeks, strukturindeks og naturtilstand er beskrevet i samme rapport. Strukturindeks fremgår af bilag 5. Naturtilstandsindekset kan inddeles i fem trin fra dårlig tilstand til god tilstand (Fredshavn et al. 2009). Naturtilstandsindekset går fra 0-1 hvor 0 er dårlig tilstand, klasse V. 0,4-0,6 er moderat tilstand, klasse III og 1 er god tilstand, klasse I. Aarhus Universitet (revideret af Fredshavn, uden årstal) har en hjemmeside, hvorpå forvaltningsklasser kan findes ud fra strukturindeks og artsindeks. Forvaltningsklasserne inddeles i fire grupper, afhængig af forholdet mellem artsindeks og strukturindeks. De forskellige klasser giver et godt grundlag for at prioritere indsatsen. Klasse III, IV og V har en lav indeksværdi og er under 0,6. Klasse I og II har ligeledes høje indeksværdier og er højere end 0,6. 39

42 3.5 Laboratoriearbejde Forbehandling af jordprøverne Alle 18 jordprøver blev sigtet med en 3 mm si, og derefter afvejet til de forskellige analyseformål ph 10 g frisk jord blev tilsat 20 ml destilleret vand og stod derefter på rystebord i 30 min. ph-metret blev kalibreret med bufferopløsninger med ph 4 og 7. Prøverne blev målt efter bundfældning Nitrit, Nitrat og Ammonium 10 g frisk jord blev tilsat 50 ml K 2 SO 4. Derefter blev prøverne rystet på rystebord i en time, og sat på køl til næste dag. Alle prøver blev filtreret og derefter fortyndet med destilleret vand. Til sidst blev de analyseret med FIASTAR Koncentrationerne (mg/l) blev omregnet til g stof /kg jord Fosfor 1 g frisk jord blev tilsat 20 ml 0,5N NaHCO 3 justret til ph 8,5. Herefter blev de rystet i 30 min. på rystebord og centrifugeret (erstatning for filtrering) i 10 min. Efterfølgende blev de dekanteret til reagensglas og tilsat 3 ml de-ioniseret vand og reagent B (askorbinsyre/molybdat reagent). Prøverne stod i 10 min, hvorefter absorbansen og koncentrationen blev aflæst på et spektrofotometer ved 882 nm. Koncentrationerne (mg/l) blev omregnet til g stof /kg jord Aktuelt vandindhold 8-15 g frisk jord blev afvejet i papirposer og tørret i 24 timer ved ca. 65 C (til konstant vægt) og genvejet.. Aktuelt vandindhold blev udregnet med formlen: a er papirposens vægt, b er jordprøvens vægt med pose inden tørring og c er jordprøvens vægt med pose efter tørring. 40

43 Glødetab Den tørrede jord fra tidligere (aktuelt vandindhold) blev knust i mortermaskine. Jorden blev glødet i et døgn, afkølet, og genvejet. Glødetab blev udregnet med formlen: a er diglens vægt, b er jordprøvens vægt med diglen inden glødning og c er jordprøvens vægt med diglen efter glødning Total C/N Tørret jord blev knust i mortermaskine. Derefter blev mellem 0,2500 og 0,3000 g jord afvejet i en tinkapsel. Tinkapslerne blev forbrændt ved 950 C i LECO TruSpec CN. Kulstofkoncentrationen blev bestemt ud fra CO 2 og nitrogenkoncentrationen blev bestemt ud fra N 2 der er omdannet NO x. Derefter kunne % N og % C data aflæses på computeren, og C/N-forholdet kunne udregnes. 3.6 Statistik Al statistik blev udført i PAST version 3,01 (Hammer et al 2013). Til at teste forskellen i middelværdierne mellem områdernes ph, Nitrat, Ammonium, Fosfor, total C/N, aktuelt vandindhold og glødetab, blev Students t-test brugt. I PAST blev der først testet for om værdierne havde ens varians (to-halet F-test) hvis dette var tilfældet blev t-værdien for ens varianser brugt, hvis det ikke var tilfældet blev t-værdien for uens (unequal) varianser brugt. Til fremstilling af grafer er der brugt gennemsnit fra de tre områders målte værdier. 41

44 4. Resultater I det følgende afsnit fremgår resultaterne for de undersøgte områder Først er de tre områder samt deres beskrivelse præsenteret. I afsnit 4.2 bliver de beregnede Ellenberg værdier præsenteret. Jordbundsanalyserne fremgår af afsnit 4.3 og til sidst følger naturtilstanden for de tre område (afsnit 4.4). Langs Roskilde fjord løber fjordstien, og via denne kommer man forbi de tre områder, der fokuseres på i opgaven. Områderne er beskrevet i afsnit Beskrivelse af de tre områder På figur 9 ses placeringen af de tre områder Figur 9: kort over de tre områders placering (Google earth 2014). Billeder fremgår af bilag 3, hvor billeder, fra de tre perioder fra hver cirkel, er vist. 42

45 4.1.1 Skovlodden Området hører ind under et større NATURA 2000 område (Halsnæs kommune a). Skovloddens område er ca ,04 m 2 stort og ligger ud til Roskilde fjord, og blev først fælles sommerhusareal i midten af 60 erne (udstykning til sommerhuse). Før dette tilhørte området (og andre omkringliggende sommerhusområder) gården Fuglsang, og var landbrugsjord. På området bliver der græsset, slået græs, hø-skåret. Der er små pletter med græs, der ikke bliver slået. I folden ligger der en høj skrænt på ca. 8 meter, som flader ud på den ene side, hvorfra man kan komme til toppen. Siden 2001 er der blevet græsset med får (ca. 10 individer: seks voksne og fire lam, men i foråret oftest flere lam) i folden, og de opholder sig primært på toppen af skrænten. På den stejle side af skrænten, har fårene svært ved at færdes, og der bliver derfor ikke græsset her. Dette ses blandt andet ved, at større træer og buske (benved, tjørn og slåen) har rig mulighed for at vokse, mens der i resten af folden er fravær af større træer eller buske. Fårene går ude hele året, og bliver passet af de to grundejerformænd, Bent Jakobsen og Per Larsen (pers. kommunikation Per Larsen, 2013). Grundejerforeningen havde problemer med meget benved på området, og fik Troels Karlog til at komme ud og vurdere området i Skrænten blev ryddet, og som vedligeholdelse og forbedring af området, blev fårene udsat på en prøveperiode på 10 år. Derefter har grundejerforeningen valgt at beholde fårene på området. Folden gik tidligere ned til strandbredden, men efter kolde vintre i 2009/2010 (DMIb 2013) og 2010/2011 (DMIa 2013) med forhøjet vandstand, valgte de at rykke den længere ind mod land. Området foran folden ned mod kysten, har siden ligget uberørt hen i (omkring 1½ år). På modsatte side af folden, ved indgangen til området, ligger der et mindre område, hvor der kun bliver slået hø en gang årligt. Dette bliver gjort, omkring Skt. Hans, med hø-skærer af landmanden fra gården Fuglsang. Resten af området bliver slået med plæneklipper ca. hver anden uge. Nede ved kysten findes endvidere et lille område med træer og buske, der hænger sammen med det urørte stykke foran folden. Træerne og buskene giver læ til de borde og bænke, der er stillet op til fri afbenyttelse. 43

46 Træer og buske her får ligeledes lov til at vokse frit. Ved siden af bordene og bænkene ligger der en bålplads, som årligt bliver brugt til Skt. Hans arrangementer Kildehøj Kildehøjs område er ca ,97 m 2 stort og ligger ud til Roskilde fjord, og blev først fælles sommerhusareal 1950 erne (udstykning til sommerhuse). Det var gartner og vognmand Peter Mogensen der udstykkede områderne i På området bliver der slået græs, samt bekæmpet japansk pileurt med beskærer, desuden er der også uberørte græspletter. Området er forholdsvis fladt, men ligger i en fordybning i forhold til sommerhusene omkring. Der er variation mellem bare pletter med græs og pletter med træer, buske og stauder. Området bliver slået med græsslåningsmaskine en gang om ugen. Ned mod kysten ligger en hestesko med forskellige buske og træer. Hesteskoen bliver brugt som læhegn for borde og bænke. Til venstre i starten af området, ligger der et større område med japansk pileurt og enkelte bjørnekløer. Bekæmpelse af pileurt bliver udført af landmand Henning Carlsson lige inden skt. Hans. Affaldet herfra bliver brugt til bål. Tidligere har grundejerforeningen også haft problemer med bjørneklo, og i år er der observeret enkelte på området. Bjørnkloen er dog ikke længere et massivt problem for grundejerforeningen Matrikel 35k Matrikel 35k s område er ca ,01 m 2 stort og ligger ud til Roskilde fjord. Det blev sommerhusområde i slutningen af 60 erne. Matrikel 35k fællesarealet tilhører vejen August Kroghsvej. Før udstykningen tilhørte området gården beliggende på August Kroghsvej 4, og de ca. seks-syv tønder land (pers. kommunikation Henning Bjerregård, 2013) blev brugt til kartoffelmarker. Området blev udstykket i ni parceller og fungerer alle i dag som helårshuse. Skrænten blev i 2004 fredet (Naturklagenævnet 2004) og inden da var der fri mulighed for sikring af skrænten. 44

47 På grund af erosion har man været nødt til at sikre den med primitive løsninger, såsom gamle telefonpæle, der blev gravet ned, så de har kunnet fungere som høfder for kysten. Desuden er skrænten sikret med stenmoler. Matrikel 35k, er en sydvendt skrænt, hvor der til venstre side (når man kommer ned af stien), er bevokset med træer og buske. På højre side findes et bart stykke. Ned mod kysten er der strand, hvor man kan opholde sig. 4.2 Ellenberg Ellenberg-grafer er vist for de tre områder, samlet i hver periode, samt et der samler alle perioderne. 9 Ellenberg-værdier Maj L T K F R N Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 10: Ellenberg-værdier for de tre områder i maj Figur 10 viser Ellenberg-værdierne for de tre områder udarbejdet på baggrund af floraregistreringerne i maj. Jordparametre, fosfor og nitrogen, viser en højere Ellenberg-værdi hos Kildehøj, mens reaktionstallet, R, er højere hos Matrikel 35k og lavest hos Skovlodden. 45

48 Ellenberg-N er størst hos Kildehøj, med en værdi på over seks, mens hos Skovlodden og Matrikel 35k har en værdi på under seks. Ligeledes er fugtigheden størst hos Kildehøj, og lavest hos Matrikel 35k. 9 Ellenberg-værdier Juni L T K F R N Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 11: Ellenberg-værdier for de tre områder i juni Figur 11 viser Ellenberg-værdierne for de tre områder på baggrund af floraregistreringerne i juni. Jordfaktorerne, F og N, viser igen en større Ellenberg-værdi hos Kildehøj (5,44 og 6,46), end hos Skovlodden (4,89 og 5,38) og Matrikel 35k (4,66 og 5,42). Ligeledes ses der en højere Ellenberg-R hos Matrikel 35k end hos Skovlodden og Kildehøj (6,85 mod 6,38 og 6,46). Igen ses der en Ellenberg-N-værdi på over seks hos Kildehøj end hos de to andre. 46

49 9 Ellenberg-værdier Juli L T K F R N Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 12: Ellenberg-værdier for de tre områder i juli Figur 12 viser Ellenberg-værdierne for de tre områder på baggrund af floraregistreringerne i juli. Ligeledes er det samme gældende for denne periode som de to foregående perioder. Ellenberg-N er højere hos Kildehøj, end hos de to andre. Det samme er fugtigheden, F også, mens Matrikel 35k har en højere Ellenberg-R end de to andre områder. 47

50 9 Maj, Juni og Juli samlet L T K F R N Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 13: Ellenberg-værdier for de tre områders perioder samlet Figur 13 viser Ellenberg-værdierne for de tre områder på baggrund af floralister fra maj, juni og juli. Der gælder her det samme, som for de tre perioder separat. Der er en højere mængde af N i jorden hos Kildehøj end de to andre områder. Det vil sige, at jorden er mere kvælstofrig hos Kildehøj end hos de to andre områder. Dog er mængden af kvælstof stadig stor hos Skovlodden og Matrikel 35k, da værdierne er over fem. For Ellenberg-F gælder der for alle værdierne, at de ligger højere end fire, og Kildehøj er endda højere end fem, hvilket betyder at jorden hos Kildehøj er fugtigere end Skovlodden og Matrikel 35k, som tendenserer mere mod mindre fugtige jorde. For Ellenberg-R ligger alle værdier over seks, hvilket betyder at jorden er svagt sur Klimatiske faktorer hos Ellenberg-værdierne Ses der på de klimatiske faktorer, har alle tre områder Ellenberg-L på omkring syv. Alle tre områder har endvidere en Ellenberg-T-værdi over fem. Til sidst ses der for Skovlodden og Kildehøj en Ellenberg-L over tre og for Matrikel 35k en Ellenberg-L over fire. Dette gør sig gældende for alle perioderne individuelt, med undtagelse af Ellenberg-L hos Kildehøj i maj, hvor værdien er under syv. 48

51 4.3 Jordbundsanalyser I følgende fremgår resultaterne og statistikken af de målte jordprøver fra de tre områder. I tabel 4 ses de forskellige værdier fra jordbundsanalyserne, herunder NH + 4 -N, NO - 3 -N, PO 4 -P, glødetab, vandindhold, C/N-forhold og ph-værdien for de tre områder. Tabel 4: Værdierne for jordbundsanalyserne fra de tre områder Område Feltcirkel NH + 4 -N NO - 3 -N (g/kg) PO 4 -P Glødetab Vand C/N ph (g/kg) (g/kg) (SOM) indhold Skovlodden 1 2,02 42,37 0,08 4,70 6,44 13,39 6,1 2 1,98 12,67 0,08 5,74 5,59 12,67 5,5 3 5,98 208,99 0,27 4,25 2,88 19,26 7,5 I fold 4 3,15 1,59 0,13 5,16 4,84 11,09 5,5 I fold 5 3,19 7,48 0,06 6,40 4,81 11,97 5,7 Kildehøj 1 1,48 35,72 0,04 1,92 2,74 12,44 7,7 2 2,41 30,63 0,04 11,10 10,43 13,80 6,6 Matrikel 35k Top+Veg 1,99 20,21 0,08 3,44 1,76 9,20 6,0 Bund+Veg 3,61 5,41 0,00 0,54 0,26 3,05 6,3 Top-Veg 4, ,98 0,08 12,02 9,61 14,60 6,9 Bund-Veg 1,07 12,24 0,00 2,08 5,62 9,15 8,4 NH N: Ammonium, NO 3 -N: Nitrat, PO 4 -P: Fosfor, top+veg: top med vegetation, bund+veg: bund med vegetation, top-veg: top minus vegetation og bund-veg: bund minus vegetation. I tabel 5 ses gennemsnitsværdierne og P-værdierne for hvert område. Tabel 5: Gennemsnit og P-Værdier Gennemsnit P-værdier Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Skov vs. Kilde vs. Mat Skov vs. Kilde Mat Ammonium 3,26 1,95 2,77 0,25 0,41 0,67 Nitrat 54,62 33,17 410,96 0,58 0,41 0,44 Fosfor 0,12 0,04 0,04 0,02 0,93 0,13 Glødetab 5,25 6,51 4,52 0,68 0,61 0,80 Vandindhold 4,91 6,58 4,31 0,55 0,50 0,71 C/N-forhold 13,67 13,12 9 0,79 0,18 0,08 ph 6,07 7,15 6,89 0,05 0,72 0,16 49

52 g NH4-N/kg Ammonium 4 Ammonium Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 14: Ammoniumindholdet i jorden Der ses ingen signifikant forskel i mængden af ammonium NH + 4 i jorden mellem Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k (tabel 5). Ud fra figur 14 ses det at Skovlodden har den største mængde af NH + 4, mens Matrikel 35k indeholder mindst. I tabel 4 ses det at Skovloddens cirkel 3 har det største indhold af NH + 4, mens cirkel 2 har det laveste indhold. I cirkel 4 og 5 hos Skovlodden ses der et nogenlunde ens indhold af NH (Tabel 4). Hos Kildehøj har cirkel 2 det højeste indhold af NH 4 (Tabel 4). Desuden ses det hos Matrikel 35k at bund- vegetation har det laveste indhold af NH + 4 og top- vegetation har det højeste indhold af NH + 4 for området. Ydermere fremgår det af tabel 4, at top+ vegetation har et lavere indhold af NH + 4 end bund+ vegetation. Som det fremgår, er dette modsat siden uden vegetation. 50

53 g NO3-N/kg Nitrat Nitrat Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 15: Nitratindholdet i jorden Der ses ingen signifikant forskel i NO - 3 mellem Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k (tabel 5). Ud fra figur 15 ses det at Matrikel 35k har den største mængde NO - 3, mens Kildehøj indeholder mindst. I tabel 4 ses det at Skovloddens cirkel 3 har det største indhold af NO - 3 mens cirkel 4 har det laveste indhold. I cirkel 4 og 5 hos Skovlodden er der forskelligt indhold af NO - 3 (Tabel 4). Som det fremgår af tabel 4 har cirkel 1 hos Kildehøj det højeste indhold af NO - 3. Matrikel 35k s to toppe har det højeste indhold af NO - 3, mens bundene har det laveste indhold. Ydermere ses der i tabel 4, at siden uden vegetation indeholder mest NO

54 g NO3-N/kg Tabel 6 og figur 16 viser gennemsnitsværdier og P-værdier for hvert område, dog minus Skovloddens cirkel 3 og Matrikel 35k s top-veg. Disse værdier var meget høje i forhold til de andre målinger, og er derfor er graf og statistik lavet uden disse målinger Nitrat Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 16: Nitratindholdet i jorden (minus Skovloddens cirkel 3 og Matrikel 35k's top-veg) Tabel 6: Gennemsnit og P-værdi Gennemsnit P-værdier Skovlodden Kildehøj Matrikel Skov vs. Kilde vs. Mat Skov vs. 35k Kilde Mat Nitrat 16,03 33,17 12,62 0,14 0,05 0,61 - Der ses ingen forskel i indholdet af NO 3 mellem Skovlodden, Kildehøj, samt Skovlodden og Matrikel 35k, mens Kildehøj og Matrikel 35k viste en lille forskel i indholdet af NO - 3 (tabel 6). Ud fra figur 16, ses det at Kildehøj har den største mængde NO - 3, mens Matrikel 35k indeholder mindst. 52

55 g PO4-P/kg Fosfor Fosfor Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 17: Fosforindholdet i jorden Der ses en signifikant forskel i PO 4 -P mellem Skovlodden og Kildehøj, mens der mellem Kildehøj og Matrikel 35k, samt Skovlodden og Matrikel 35k ingen forskel er (tabel 5). Ud fra figur 17 ses det at Skovlodden har den største mængde PO 4 -P, mens Kildehøj indeholder mindst. Det fremgår af tabel 4, at Skovloddens cirkel 3 har det største indhold af PO 4 -P mens cirkel 5 har det laveste indhold af PO 4 -P. Det ses endvidere af tabel 4, at cirkel 4 og 5s indhold af PO 4 -P er forskellige. Mellem cirkel 1, 2 og 5 ses ikke den store forskel i mængden af PO 4 -P. Hos Kildehøj ses det, at cirkel 2 har det højeste indhold af PO 4 -P, men forskellen er ikke så stor i forhold til cirkel 1 (Tabel 4). På Matrikel 35k ses det, at bundende har et lavere indhold af PO 4 -P end toppene, bundvegetation har intet indhold af PO 4 -P, og bund+ vegetation har et meget lavt indhold. Ydermere ses der at indholdet af PO 4 -P er højere på siden minus vegetation (Tabel 4). 53

56 Organsik stof i % af tørvægt Glødetab Glødetab Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 18: Glødetab Der ingen signifikant forskel mellem Skovlodden, Kildehøj og matrikel 35k (tabel 5). Jordens organiske C indhold er ca. 50 % af glødetabet. Figur 18 viser at Kildehøj indeholder mest organisk C og Matrikel 35k indeholder mindst. Tabel 4 viser at Skovlodden cirkel 5 har det største indhold af organisk C, mens cirkel 3 har det laveste indhold. Der fremgår dog af tabel 4, at cirkel 3 og 1 ikke ligger langt fra hinanden med hensyn til indholdet af organisk C. Ligeledes fermgår det af tabel 4, at cirkel 2 og 4 også indeholder ens mængder af organisk C. For Kildehøj, ses det i tabel 4, at cirkel 2 har et højere indhold af organisk C end cirkel 1. Desuden fremgår det af tabel 4, at Matrikel 35k s toppe har et højere indhold af organisk C end bundene. Ligeledes ses det, at siden med vegetation har et lavere indhold af organisk C end siden uden vegetation. 54

57 Aktuelt vandindhold i % af tørvægt Vandindhold Vandindhold Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 19: Vandindhold Der ses ingen signifikant forskel mellem Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k (tabel 5). Ud fra figur 19 ses det, at Kildehøj har det største vandindhold og Matrikel 35k det mindste. Ser vi i tabel 4, kan det ses at Skovlodden cirkel 1 har det største vandindhold, mens cirkel 3 har det laveste. Ydermere fremgår det af tabel 4, at cirkel 4 og 5 på Skovlodden har et ens vandindhold. For Kildehøj, ses det i tabel 4, at cirkel 2 har et højere vandindhold end cirkel 1. På Matrikel 35k har toppene et højere vandindhold end bundene. Ligeledes ses det at siden med vegetation har et lavere vandindhold end siden uden vegetation (Tabel 4). 55

58 4.3.6 C/N forhold C/N-Forhold Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 20: C/N-forhold. Der ses ingen signifikant forskel i C/N-forholdet mellem områderne, Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k (tabel 5). Af figur 20 ses det at områderne har et nogenlunde ens C/N-forhold, men at Matrikel 35k har den laveste værdi. Ser vi i tabel 4, ses der dog at Skovloddens cirkel 3 har et C/Nforhold på 19,3, dette medfører at Skovlodden har det højeste C/N-forhold, Skovloddens cirkel 4 og 5, har de laveste værdier, men har næste ens værdier. Cirkel 1 og 2 ligger mellem disse værdier. For Kildehøj fremgår det af tabel 4, at cirkel 2 har en højere værdi end cirkel 1. Matrikel 35k top vegetation har en værdi på 14,6. Matrikel 35k bund + vegetation har den laveste værdi på 3, hvilket betyder at Matrikel 35k har det laveste C/N-forhold. For Matrikel 35k gælder der desuden at toppene har et højere C/N-forhold end bundene, dog er C/N-forholdene større på siden uden vegetation (Tabel 4). I tabel 7 og figur 21 og 22 ses total N og C, som C/N-forholdet er baseret på. Tabel 7: Total N og C Område Gennemsnit % N Gennemsnit % C Skovlodden Cirkel 1 0,18 2,42 Skovlodden Cirkel 2 0,19 2,41 Skovlodden Cirkel 3 0,14 2,95 Skovlodden Cirkel 4 0,18 2,05 Skovlodden Cirkel 5 0,21 2,55 56

59 % Carbon % Nitrogen Kildehøj Cirkel 1 0,12 1,49 Kildehøj Cirkel 2 0,34 4,73 35k Top+veg 0,15 1,38 35k Bund+veg 0,09 0,28 35k Top-veg 0,43 6,26 35k Bund-veg 0,14 1,28 Total %N Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 21: Total % N Total Organisk C Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 22: Total % C 57

60 4.3.7 ph ph Skovlodden Kildehøj Matrikel 35k Figur 23: ph Der ses ingen signifikant forskel mellem de tre områder (tabel 5). På figur 23 ses der at Kildehøj har den højeste ph-værdi og Skovlodden den laveste. Ud fra tabel 4 ses det, at Skovloddens cirkel 3 har den højeste ph, mens cirkel 4 har den laveste, dog ses det yderligere at cirkel 2, 4 og 5 har næsten ens ph-værdi. For Kildehøj ses det at cirkel 1 har en højere ph-værdi end cirkel 2. Til sidst kan det af tabel 4 ses, at ph-værdierne i bundene i forhold til hver deres top er højere. Ligeledes ses der at ph-værdierne er højere for siden uden vegetation end den side med vegetation. 58

61 4.4 Naturtilstand De tre områder er, ud fra en botanisk vurdering og jordbundsanalyserne, vurderet til at være naturtypen overdrev. Skovlodden og Kildehøj områderne, er vurderet ud fra ph og botanik, samt bogen Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk til at være undertypen kalkoverdrev med habitatkoden 6210: Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Matrikel 35k er ud fra samme kriterier vurderet til at være undertypen tørt overdrev med habitatkoden 6120: Meget tør overdrevs eller skræntvegetation på kalkholdigt sand. Tabel 8-10 viser de tre områders artsindeks, strukturindeks og naturtilstandsindeks Skovlodden Tabel 8: Skovloddens artsindeks, strukturindeks og naturtilstandsindeks. Periode Artsindeks Strukturindeks Naturtilstandsindeks Klasse Maj 0,194 0,58 0,348 Juni 0,193 0,574 0,346 Juli 0,226 0,592 0,373 IV Samlet 0,271 0,592 0, Kildehøj Tabel 9: Kildehøjs artsindeks, strukturindeks og naturtilstandsindeks. Periode Artsindeks Strukturindeks Naturtilstandsindeks Klasse Maj 0,103 0,491 0,258 Juni 0,179 0,439 0,283 IV Juli 0,112 0,469 0,255 Samlet 0,173 0,445 0,282 59

62 4.4.3 Matrikel 35k Tabel 10: Matrikel 35ks artsindeks, strukturindeks og naturtilstandsindeks. Periode Artsindeks Strukturindeks Naturtilstandsindeks Klasse Maj 0,127 0,588 0,311 Juni 0,235 0,533 0,354 IV Juli 0,192 0,537 0,33 Samlet 0,242 0,525 0, Naturtilstanden I tabel 8-10 fremgår de udregnede naturtilstande for hvert af de tre områder. For hver periode, samt område gælder det, at artindekset var en del lavere end strukturindekset. Ses der samlet på områderne, får Matrikel 35k og Skovlodden artsindekstilstand klasse IV, mens Kildehøj får klasse V, hvilket ifølge Fredshavn et al. (2009) er dårlig tilstand. Strukturindekset for de tre områder er moderat tilstand, det vil sige klasse III. Det ses i tabel 8-10 at alle tre områder både har et lavt artsindeks og strukturindeks. Skovlodden har den bedste naturtilstandsværdi i juli, Kildehøj og Matrikel 35k har den bedste værdi i juni. Alle områder får imidlertid en samlet naturtilstand i klasse IV, det vil sige ringe tilstand. 60

63 5. Diskussion Hovedfokus på denne opgave har været at undersøge de tre områders naturtilstand ud fra botaniske prøver samt jordbundsprøver og derefter at udarbejde forslag til, hvordan man forbedrer områderne. Eftersom der både er foretaget vegetations- og jordbundsanalyser for alle tre områder, kan de pågældende forhold sammenlignes på tværs af lokaliteterne. Dette drejer sig om henholdsvis Ellenberg-R og ph; Ellenberg N og Nitrogenkoncentration og samt Ellenberg-F og Fugtighedsgrad (vandindholdet). 5.1 Ellenbergs jordiske faktorer og jordbundsanalyser ph og Ellenberg-R Der er overensstemmelse mellem Ellenberg-R og den målte ph-værdi i forhold til hvilket område, der har den højeste ph-værdi. Det skal nævnes, at Ellenberg-R ikke kan oversættes direkte til en ph-værdi, men fungerer som en indikatior. Da alle Ellenberg-R-værdierne ligger over seks, ligger de, ifølge Ellenbergs indikatorværdier, i den samme kategori med hensyn til høje ph-værdier. Matrikel 35k har den højeste ph-værdi (se Fig samt tabel 4). Både vegetationsanalyser og jordbundsanalyser viser, at Skovlodden har den laveste ph-værdi. Det var forventeligt, at Kildehøj ville have den højeste ph-værdi, da jorden her er mere næringsrig, hvilket forårsager en mere basisk jordbundstype. Den høje ph-værdi hos Matrikel 35k stemmer overnes med, at tørre overdrev har en lidt højere ph end kalkoverdrev. Den lavere ph-værdi hos Skovlodden, kan forklares ud fra placering af cirkel 4 og 5. Cirkel 4 og 5 er cirklerne i folden. Der er altså mindre næringstilførsel i de to cirkler end i de andre cirkler, da fårene græsser her, hvilket forårsager en lavere målt ph. Dette bevirker, at der er en lavere ph samlet for hele området. Det skal dog nævnes, at både Skovlodden og Kildehøj stadig må betegnes som kalkoverdrev. Som forventet var der en lavere ph-værdi i toppen af skrænten end i bunden på Matrikel 35k. Dette kan skyldes udvaskning af næringsstofferne til bunden. Ligeledes var ph-værdierne højere på siden uden vegetation end siden med vegetation. Det kan skyldes, at vegetationen på skrænten gør jordbunden mere sur. Ellenberg-R-værdierne, der ligger på seks og syv, betyder, at planterne ikke vil være at finde på stærkt sure jorde, og foretrækker kalkrige jorde, hvilket stemmer overens med de øvrige observationer. 61

64 5.1.2 Nitrogen og Ellenberg-N Kildehøj har det højeste indhold af nitrogen, Skovlodden det næsthøjeste og Matrikel 35k det laveste indhold (Fig og Fig. 21). I overensstemmelse hermed var der ligeledes en højere Ellenberg-N værdi hos Kildehøj sammenlignet med de to andre områder (både i maj, juni, juli og alle tre perioder samlet). Dette stemmer overens med vurderingen af vegetationen på området, da de fundne planter (eks. Mælkebøtte og stor nælde) indikerer et højt indhold af næring i jorden. Fra Tabel 4 fremgår, at der er et lavere indhold af nitrogen på siden med vegetation. Dette er overraskende, da mængden af dødt plantemateriale er højere på denne side, hvilket burde forårsage et højere indhold af nitrogen sammenlignet med siden uden vegetation Fugtighed (vandindhold) og Ellenberg-F Ellenberg-F viser, at jorden er fugtigst hos Kildehøj, Skovlodden har den næstmest fugtige jord og Matrikel 35k den mindst fugtige jord (Fig ). Jordbundsanalyserne viser ligeledes, at Kildehøj har den fugtigste jord, derefter Skovlodden og Matrikel 35k med den mindst fugtig jord. Vegetationsanalyserne og jordbundsanalyserne viser altså det samme. Da Kildehøj har en mere næringsrig jord, sammenlignet med de to andre områder, var det forventeligt at finde et højere vandindhold her. Ellenberg-F-værdien er højest hos Kildehøj, og Skovlodden har en højere Ellenberg-F-værdi end Matrikel 35k. For Skovlodden og Matrikel 35k ligger Ellenberg-F-værdien over fire, mens den for Kildehøj ligger over fem. En værdi på fire betyder, at planter foretrækker tørre jorder, mens en værdi på fem udtrykker, at planterne er tilpasset mellemfugtige jorde, og derfor ikke findes på våde eller udtørrede jorde. Da lysindstrålingen er lavere på vegetationssiden hos Matrikel 35k, ville det være forventeligt, at jordens vandindhold på denne side er højere, da der antageligt sker en mindre grad af fordampning. En årsag til, at vandindholdet er højere på siden uden vegetation, kan skyldes at jorden er mere leret og derfor forøger jordens markkapacitet. Det er desuden muligt, at vandtilgængeligheden for planterne er højere på vegetationssiden, hvorfor vandindholdet her er mindre Klimatiske faktorer fra Ellenberg Ved tørt overdrev og kalkoverdrev antages det, at planter er mere lystolerante, da disse naturtyper er meget åbne. Resultaterne af Ellenberg-L viser, at de registrerede planter er tilpasset naturtypen overdrev. 62

65 For alle tre områder gælder det, at L-værdien ligger omkring syv, både for hver enkel periode og perioderne samlet. Dette indikerer, at planterne foretrækker en del sollys. Resultaterne stemmer således overens med de øvrige observationer. Ellenberg-T ligger for alle tre områder, og alle perioder, over fem. Denne værdi indikerer varmetolerante planter, hvilket stemmer overens med områdernes tilstand, da overdrevene kan være tørre. For Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k var det altså forventeligt at finde planter, der kan tåle periodevis tørke. For Skovlodden og Kildehøj ligger Ellenberg-K-værdierne lige under fire, mens den for Matrikel 35k er fire. Da alle tre områder ligger ud til kysten, ville det være logisk at antage, at planterne er tilpassede kystnære miljøer. En Ellenberg-K-værdi på fire betyder imidlertid, at planterne fortrækker levesteder, der kun er svagt påvirkede af kysten. Der er både fordele og ulemper ved brugen af Ellenberg-metoden til vurdering af habitater. Fordelene er, at det ikke kræver noget ekstra udstyr til at benytte systemet, og det giver et godt indblik i, hvordan habitatet er. En ulempe er derimod, at ikke alle arter er medtaget i Ellenbergskemaet, da der ikke findes indikator-værdier for alle planter. Det drejer sig blandt andet om lammeøre, finbladet gåsefod, jødekirsebær og rynket rose. Fravær på disse arter i skemaet gør, at Ellenberg-værdierne for området vil kunne ændre sig, da rynket rose er en invasiv art. Endvidere kan det være svært henføre alle planter til artsniveau. Dette kan have stor indflydelse på det samlede resultat, hvis det senere viser sig, at planten taksonomisk er bestemt forkert og derfor har fået forkerte Ellenberg-værdier. Desuden påvirker lysindfaldet jordtemperaturen, som derved påvirker jordens fugtighed (Ellenberg 2009). Der er altså et sammenspil mellem de klimatiske faktorer og jordens faktorer. 63

66 5.2 Jordbundsanalyser Ammonium og Nitrat Der var ikke signifikant forskel i ammonium imellem områderne. Mod min forventning havde både Skovlodden og Matrikel 35k et højere målt indhold af ammonium end Kildehøj. Da området ved Kildehøj havde mere mørkegrøn vegetation sammenlignet med de to andre områder, ville det være sandsynligt at finde et højere ammonium indhold her. Forklaringen, på at Skovlodden har det højeste indhold af ammonium, kan være at der hos Skovlodden går græssende får i fold. De målte værdier inden for folden er højere, end uden for folden i cirkel 1 og 2. Ligeledes er målingerne for cirkel 3 højere end for cirkel 4 og 5. Ammonium bliver tilført områder blandt andet via fårs gødning (van der Maarel & Franklin 2013). Indholdet af ammonium på Matrikel 35k er højere i toppen af området, på den side uden vegetation, end i bunden, hvilket er interessant: Jeg forventede, at der ville være et lavere indhold i toppen, da man kan forvente en vis nedsivning på grund af skræntens topografi (Sand-Jensen et al. 2007). At indholdet er højere i toppen, på siden uden vegetation, kan skyldes, at jorden ved skræntbunden var relativt sandet modsat toppen, der havde et højere ler indhold. Ammonium har derfor kunnet binde sig til leret. Derimod er ammoniumindholdet på vegetationssiden i overensstemmelse med, hvad man kan forvente, idet indholdet af ammonium er lavere i top-jorden og højere i bunden, hvilket indikerer, at der er sket en nedsivning. Resultaterne viste ingen signifikant forskel i nitrat mellem områderne. Dog havde Matrikel 35k et højere målt indhold af nitrat end Skovlodden og Kildehøj, og Skovlodden et højere målt nitratindhold end Kildehøj, hvilket var overraskende. Dette skyldes, at der hos skovlodden og Matrikel 35k blev målt meget høje værdier: henholdsvis for Skovloddens cirkel 3 og Matrikel 35k s top, hvor der ikke var vegetation. Resultaterne for områderne eksklusiv de målte høje værdier, fremgår af figur 16. Forventningerne om, at Kildehøj skulle have et højere indhold af nitrat, er opfyldt, hvis de enkelte høje værdier ekskluderes. Ligeledes fremgår det, at Skovlodden har et højere indhold af nitrat end Matrikel 35k. På Matrikel 35k, på begge sider af skrænten (med og uden vegetation), var indholdet af nitrat højere i toppen end i bunden. Dette var overraskende, da en mulig nedsivning ville have forårsaget det modsatte. 64

67 En forklaring kan være, at jorden i bunden af skrænten var relativt sandet, mens jorden i toppen havde et højere lerindhold. Nitratet kan derfor have bundet sig til den lerede jord øverst i skrænten, hvilket har modvirket en nedsivning Fosfor Resultaterne viste ingen signifikant forskel i fosfor mellem Kildehøj og Matrikel 35k, samt Skovlodden og Matrikel 35k, dog var der signifikant forskel mellem Skovlodden og Kildehøj. Indholdet af fosfor var højere hos Skovlodden, både når der blev sammenlignet med Kildehøj og Matrikel 35k. Dette kan skyldes de græssende får på området, da cirklerne inden for folden havde et højere fosfor-indhold (sammenlignet med cirklerne uden for folden). Som før tidligere nævnt, kan det skyldes den gødning, der naturligt bliver tilført via dyrene. Som forventet havde jorden i toppen på Matrikel 35k et højere indhold af fosfor end i bunden. Dette skyldes at fosfor bindes hårdt til jorden, og derfor sker der ikke en nedsivning (Kronvang et al. 2001) Glødetab Der var ikke signifikant forskel i glødetabet mellem de tre områder. Jordens organiske C indhold er ca. 50 % af glødetabet, og Kildehøj forventedes at have det højeste indhold af organisk C på grund af en højere andel neddbrudt plantemateriale, hvilket glødetabet også understøtter. Som det fremgår af figur 22, har Kildehøj det højeste indhold af total % C i jorden og Matrikel 35k det laveste. Målingerne fra Matrikel 35k viser et højere glødetab i toppen af skrænten end i bunden. Dette kan forklares ud fra den sandede jord i bunden og en mere leret jord i toppen. Jeg forventede, at siden med vegetation havde et større glødetab end siden uden vegetation. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Det kan skyldes, at prøverne kun er taget i kanten af vegetationsdækket (top og bund) C/N-forholdet Der var ingen signifikant forskel i C/N-forholdet mellem de tre områder, og som forventet havde de alle et C/N-forhold under 15. Dermed overholder ingen af områderne NOVANAs kriterieværdi på 15 for overdrev (Strandberg et al 2005) (se figur 20). 65

68 Tabel 4 viser imidlertid, at der for Skovloddens cirkel 3 er et C/N-forhold på 19,3, hvilket opfylder NOVANAs kriterium. Skovloddens cirkel 4 og 5 har de laveste værdier. Cirkel 1 og 2 ligger mellem disse værdier, og opfylder ej heller NOVANA kriterierne. For Kildehøj fremgår det af tabel 4, at cirkel 2 har en højere værdi (13,8) end cirkel 1 (12,4). Desuden ses det, at Matrikel 35k top vegetation har en værdi på 14,6 hvilket næsten opfylder NOVANAs kriterieværdi. Matrikel 35k bund + vegetation har den laveste værdi på 3, hvilket betyder, at Matrikel 35k har det laveste C/Nforhold. C/N-forholdet for Matrikel 35k viser, at toppen havde et højere C/N-forhold end bunden, hvilket indikerer, at bunden havde et højere indhold af kvælstof. Dette stemmer overens med, at der vil ske nedsivning af kvælstof på en skrænt. Ligeledes var det forventeligt at C/N-forholdet var højere på siden uden vegetation end på siden med vegetation, da aftagende C/N-forhold indikerer dannelsen af nitrogen (Strandberg et al. 2005). Og opsummeres resultaterne af jordbundsanalyserne er der: Ingen signifikant forskel i ammonium, nitrat, glødetabet, vandindholdet, C/N-forholdet og ph i mellem de tre områder. Kun fosfor viste sig at være signifikant forskellig mellem Skovlodden og Kildehøj. Endvidere var der en god sammenhæng mellem glødetabet og vandindholdet. Kildehøj havde det største glødetab og største vandindhold. Glødetabet var større hos Kildehøj end hos de øvrige områder, hvilket er forventeligt, da der er mere organisk materiale på dette område. Glødetabet var mindst hos Matrikel 35k, hvilket giver god mening, da området udgør en meget tør skrænt med en lav andel af nedbrudt vegetation. Der var endvidere fin sammenhæng mellem naturtypen på de tre område med hensyn til ph-værdi og fugtigheden af jorden. Jeg forventede, at Skovlodden og Kildehøj ville være kalkoverdrev, det vil sige jordbund med fugtig bund og en højere ph, og at Matrikel 35k ville være tørt overdrev med mere tør bund og højere ph. På trods af at der ikke var signifikant forskel mellem de tre områder, er der imidlertid stadig målt en højere ph-værdi for Matrikel 35k end de to andre områder. Ligeledes er der en fugtigere bund hos Skovlodden og Kildehøj end hos Matrikel 35k. Omdrejningspunktet er derfor, om man ud fra enten Ellenberg eller jordbundsanalyser kan sige noget om områdets tilstand. Svaret må være nej, eftersom der er et samspil mellem vegetation og jordbundsforhold. Et områdes tilstand kan derfor ikke alene vurderes på, hvordan jordforholdene er. De kan pejle i en retning, men fortæller ikke endegyldigt, hvilken type vegetation, der findes på det givne område. 66

69 Ligeledes kan Ellenberg ikke bruges alene, da der kan forekomme fejlbestemmelser af botanikken. Derudover er der en del planter, som ikke kan medtages i Ellenberg-skemaet, da de ikke har nogen Ellenberg-indikatorværdi. Dette bevirker, at Ellenberg-skemaet kan være et usikkert udtryk. Brugen af dokumentationscirkel og Ellenberg-værdier har den fordel, at det kræver mindre udstyr at udføre en vurdering af naturen på området, og at det giver et godt overblik for området. Jordbundsanalyserne kræver mere teknisk udstyr, laboratoriearbejde samt tid, hvilket kan være en ulempe, hvis der ønskes en hurtig vurdering af et givent område. 5.3 Naturtilstand Jeg havde forventet en bedre naturtilstand for både Skovlodden og Matrikel 35k, men som det fremgår af tabel 8-10 ligger de alle på klasse IV, det vil sige ringe naturtilstand. Dog fremgår det, at både Skovlodden og Matrikel 35k har en bedre naturtilstand end Kildehøj. Skovloddens samlede naturtilstand kan vurderes til moderat tilstand, klasse III, da værdien er 0,399. Jeg havde forventet en bedre naturtilstand, da der både blev fundet svalerod og blodrød storkenæb på begge områder (Skovlodden og Matrikel 35k), samt due-skabiose, hjertekarse og blodrød storkenæb på Matrikel 35k samt ager-vikke og blå arve på Skovlodden. Due-skabiose er en plante der kun tolerer meget kalkrige jorder (Frederiksen et al. 2012). Svalerod er også en indikator for et kalkrigt miljø (Frederiksen et al. 2012). De lave strukturindeks skyldes tilstedeværelsen af blandt andet invasive arter, høj vegetation og forholdsvis mange buske og træer. Strukturindekset er vurderet ud fra subjektive observationer, da det er op til den enkelte person at vurdere vegetationsstrukturen på et givent område. Min vurdering af mængden af invasive arter kan derfor være skæv i forhold til de faktiske omstændigheder. Da strukturindekset er baseret på vægtning af hver underkategori (dværgbuske, kronedække, invasive arter osv.), kan det forårsage bias i strukturindeksværdien. Grunden til de lave artsindeks kan skyldes, at det er offentlige arealer, der bliver plejet af grundejerforeningerne selv. Plejen af både Skovlodden og Kildehøj består af slåning af græs ca. 2-3 gange ugentligt, hvilket holder både græsset og den øvrige vegetation nede. På Skovlodden bliver der imidlertid græsset med får, men fårene går der hele året og har gjort det siden Fårene giver en artsfattig vegetation. Dog fremgår det af bilag 4 (floralisterne), at der i cirkel 4 blev observeret flere arter end i de andre cirkler i alle tre perioder. 67

70 I cirkel 5 var omkring det samme antal arter som i cirklerne uden for folden. Grunden til de flere arter i cirkel 4, kan skyldes, at fårenes foretrukne græsningsområde findes på toppen af bakken, hvor cirkel 5 er placeret. For alle tre områder er artindeks og strukturindeks under 0,6. Ifølge hjemmesiden (forvaltningsklasser, AU) giver både et lavt artsindeks og strukturindeks forvaltningsklasse 4. Dette betyder, at alle tre områder kræver pleje. Dog fremgår det af tabel 8-10, at Skovlodden og Matrikel 35k havde strukturindeksværdier, der lå tæt på 0,6, så hvis de blev rundet op, ville disse to områder i stedet høre til forvaltningsklasse 2. Det betyder, at der er foretaget pleje, men effekten af denne kan endnu ikke observeres. Det vil sige, at alle tre områder ligger i forvaltningsklasse 4 (Forvaltningsklasser, AU), som betyder at både artsdiversitet og livsbetingelser er ringe. Der gælder for disse arealer, at de har et stort forvaltningsbehov, og at der vil gå år før det kommer til udtryk i arealet. For områder med godt artindeks og dårligt strukturindeks, har arter allerede reetableret/koloniseret området. Hvis områder derimod har et dårligt artindeks og godt strukturindeks, vil det tage længere tid for arter at kolonisere/rekolonisere, men vilkårene vil være bedre for kolonisering, da livsbetingelserne er til stede (højt strukturindeks) (Fredshavn & Ejrnæs 2007). Som tidligere nævnt er der flere usikkerheder forbundet med et naturtilstandsindeks, da hele strukturindekset er baseret på subjektive vurderinger af et givent område. Ligeledes er der, som med Ellenberg, risiko for fejlbestemmelse af botanikken på et område. Jeg har desuden valgt at udarbejde et samlet naturtilstandsindeks for hvert område. Oftest udarbejdes indeks for hver cirkel og derefter findes det indeks, der bedst repræsenterer området. Jeg valgte at bruge cirklerne i en samlet helhedsanalyse for områderne. Ydermere blev der kun udført én total artsliste for Matrikel 35k. Det var derfor oplagt, ligeledes at lave én samlet artsliste for Skovlodden og én for Kildehøj. Det vil sige, at der for alle tre områder er udarbejdet ét strukturindeks, selvom der i felten blev udarbejdet et for hver cirkel hos Skovlodden og Kildehøj. For Skovlodden var de fem cirklers vurdering af strukturen nogenlunde den samme, hvilket også gjaldt for Kildehøjs to cirkler. For Matrikel 35k blev der kun udført et strukturindeks for hele kysten. Det betyder, at strukturindekset har en mindre fejlmargin. 68

71 Jeg kunne have valgt at undersøge naturtilstandsindeks, artindeks og strukturindeks for cirklerne indbyrdes hos Skovlodden (da der går græssende får) og vurderet om dette ville gøre en forskel i de tre indeks mellem græsning og ikke græsning. Der er imidlertid store forskelle områderne imellem, hvorfor det gav mere mening at vurdere naturtilstanden på de tre områder som helhed. Derfor har jeg ikke set på den direkte effekt af græsningen. Baseret på botanikken vurderes det, at mange af arterne både findes inden for såvel som uden for folden, og kun cirkel 4 havde flere arter end de øvrige cirkler. En opsummering på naturtilstandsindekset er, at alle tre områder er vurderet, ud fra artsindeks og strukturindeks, til at være ringe naturtilstand, tilstandsklasse IV. Der må derfor foretages pleje af områderne for at forbedre forholdende for floraen og faunaen. Forslag til plejetiltag findes i tre separate plejeplaner for hvert af områderne. 5.4 plejeplaner Den største trussel for Skovloddens fællesareal er tilgroning. Der har tidligere været problemer med benved i området og det er blandt andet en af grundene til, at der er blevet sat får på Skovlodden. Da fårene går ude hele året, og har gjort det siden 2001, kan det have medført artsfattig vegetation i folden. Mit forslag om at dele folden op i to afsnit eller rykke fårene væk fra området i vinterperioden, vil kunne give området en mere artsrig vegetation (tabel 2 og 3); tiltaget kan bevirke, at arealet inden for få år kan nå at restituere, på grund af det sænkede græsningstryk. Det årlige høslæt af området over for folden skal fortsættes, men plantematerialet skal derefter fjernes for at stoppe næringstilførsel til jorden. Den største trussel for Kildehøjs fællesareal er tilgroning med de invasive arter rynket rose, japansk pileurt og kæmpe bjørneklo (enkelte observationer) samt tagrør (dog ikke invasiv, men indikerer at jorden er næringsrig). Kildehøj har haft beskæring af japansk pileurt flere gange, hvilket er en god måde at bekæmpe den på, men rodstikning af planten vil dog være et optimalt tiltag. Ligeledes bør rynket rose holdes nede, hvilket bedst gøres ved beskæring af busken. Engriflet hvidtjørn er et nyttigt træ, der bruges til at skabe læ. Arten bruges ofte ved kysten, da tjørn er meget hårdfør; den tåler både hård vind og er salttolerant (Naturstyrelsen 2011). Endvidere tåler træet kraftig beskæring. 69

72 Den største trussel for Matrikel 35k er tilgroning, blandt andet med den invasive art rynket rose, tjørn, tagrør samt andre træer og buske. Førstegangsindgreb for området er rydning af rynket rose, tjørn, tagrør og andre træer og buske. Disse plejetiltag vil være med til at åbne op for skrænten, og udvikle en tilstand, der ligner venstre side af skrænten. Dette vil ligeledes optimere forholdene for nordlig fugleedderkop og mark firben, da disse foretrækker lysåben natur. Beskæring af tagrør skal foregå i vinterhalvåret, 1. november til 28. februar, for at skabe mindst forstyrrelse (Miljøministeriet 1993). Det afskårne materiale fjernes efter høst. Plejeplanerne er vedlagt i bilag 6 70

73 6. Konklusion Efter undersøgelse af naturtilstanden på de tre områder, og en analyse af vegetationen og jordbunden, viste mine resultater, at der ikke var forskel mellem de tre områders jordbund, kun en lille forskel i glødetabet mellem Skovlodden og Kildehøj. Vegetationsanalysen indikerede at alle tre områder tilhører naturtypen overdrev. Ligeledes viste analysen, at alle tre områder har en ringe naturtilstand, men at både Skovlodden og Matrikel 35k lå på grænsen til at have en moderat naturstilstand. Grunden til den ringe naturtilstand, kan skyldes tilgroning med træer og buske på områderne, hvilket medfører skygning af jordbunden, samt næringstilførsel fra dødt plantemateriale. Ud fra de samlede resultater har jeg udarbejdet udkast til tre plejeplaner (en for hvert område), med vejledning i hvordan naturen eventuelt kan forbedres. 71

74 72

75 7. Litteratur Bekendtgørelse nr. 862 af : Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekendtgørelse nr. 866 af : Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer Bruun, H-H. & Ejrnæs, R. (1998). Overdrev En beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Buchwald, E. & Søgaard, S. (2000). Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Buttenschøn, R.M. (2007). Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, s. ill. By- og landskabsstyrelsen, miljøministeriet (2009). Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper. Christiansen, H.G. & Prehn, B. (2010). Floraen på Røsnæs og Asnæs sydvendte skrænter. Kalundborg kommune. Centertryk A/S. Cunningham, W.P. & Cunningham, M.A. (2011). Principles environmental science: inquiry & applications. McGraw-Hill international edition. Sixth edition. Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. (2009). Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 73

76 (2011). Danmarks biodiversitet 2010 status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider Faglig rapport fra DMU nr Ellemann, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J. & Fredshavn, J. (2001). Det lysåbne landskab. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. Faglig rapport fra DMU nr Ellenberg, H. (2009). Vegetation ecology of central Europe. Cambridge University Press. Fourth edition. Frederiksen, S., Rasmussen, F.N. & Seberg, O. (2012). Dansk Flora. Gyldendal A/S. København. Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2007: Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. - Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. (2012). Overvågning af terrestriske naturtyper. Terrestriske_naturtyper_v1.pdf. Set den Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2009). Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J.R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (2010). Naturtilstand på terrestriske naturarealer besigtigelser af 3-arealer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 72 s. Faglig rapport fra DMU nr Halsnæs Kommune (2008). Vejledende plejestrategi for særlig natur i Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune (2009). Kommuneplan 2009 Hovedstruktur og retningslinjer. Halsnæs Kommune (2010). Naturforvaltning status og mål. 74

77 Halsnæs Kommune (2013). Halsnæs Kommune midt i naturen, og tæt på det hele. Vi tegner en profil. Halsnæs Media. Kronvang, B (red.), Iversen, H.L., Jørgensen, J.O., Paulsen, I., Jensen, J.P., Conley, D., Ellermann, T., Laursen, K.D., Wiggers, L., Jørgensen, L.F. & Stockmarr, J. (2001). Fosfor i jord og vand udvikling, status og perspektiver. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. Faglig rapport fra DMU nr Lov bekendtgørelse nr. 933 af : Naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriet. (1993). Naturplejebogen. Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet. (2000). Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Skov- og Naturstyrelsen. Mossberg, B. & Stenberg, L. (2007). Den nye Nordiske flora. Gyldendal. Nordisk forlag A/S. København. Petersen, P.M. & Vestergaard, P. (2006). Vegetationsøkologi. Gyldendal. Nordisk Forlag A/S. København. Sand-Jensen, K., Adsersen, H., Bruun, H-H., Baagøe, H.J., Christensen, S. N., Dreisig, H., Ejrnæs, R., Fog, K., Fritzbøger, B., Grell, M. B., Hald, A. B., Holter, P., Johnsen, I., Larsen, S. N., Nielsen, B. O., Petersen, H., Petersen, P. M., Reddersen, J., Riis-Nielsen, T., Schmidt, I. K., Toft, S. & Vestergaard, P. (2007). Naturen i Danmark Det åbne land. Gyldendal. Nordisk Forlag A/S. København. Smith, T.M. & Smith, R.L. (2006). Elements of ecology. Pearson international edition. Sixth edition. 75

78 Smithson, P., Addison, K. & Atkinson, K. (2008). Fundamentals of the physical environment. Routledge. Fourth edition. Strandberg, B., Magård, E., Bak, J.L., Bruus, M., Damgaard, C., Fredshavn, J.R., Løkke, H. & Nielsen, K.E. (2005). Terrestriske naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 58 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 557 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003). Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr Tranberg, H. (1993). Fynske gravhøjsplanters fordeling efter verdenshjørner. Natur og miljø på Fyn af Fyns flora og fauna III. Naturhistorisk forening på Fyn. Van der Maarel, E. & Franklin, J. (2013). Vegetation Ecology. Wiley Blackwell. John Wiley & Sons, Ltd. UK Wilhjelmudvalget (2001). En rig natur i et rigt samfund. Skov- og Naturstyrelsen. Web DMI a: set DMI b: set d Fredshavn J.R. (revideret ). Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, hjemmeside omkr. forvaltningsklasser sklasser/ set d

79 Halsnæs Kommune (2011). set d Halsnæs kommune (2008). x set d Halsnæs Kommune (2014). set d Naturklagenævnet (2004). set d Naturstyrelsen (2011). vtraeer/engriflet_tjoern.htm Naturstyrelsen (2012). set d Naturstyrelsen (2013). set d Naturstyrelsen a (2013). /Strandbeskyttelseslinjen/ set d Naturstyrelsen b (2013). set d

80 NOBANIS (2013). set d Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. set d Supplerende litteratur Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E. & Damgaard, C. (2009). Terrestriske Naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 150 s. Faglig rapport fra DMU nr. 712 Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2009). Naturtilstand i habitatområderne. Habitatdirektivets lysåbne naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr Halsnæs Kommune, Team natur (2010). Plejeplan for de fredede arealer ved Bakkestien. Halsnæs Kommune, Team Natur (2012). Plejeplan for de fredede skrænter og stejlepladser ved Lynæs og Store Karlsminde. Halsnæs Kommune, team Natur. (2012). Plejeplan for Grævlingehøj Grundejerforenings strandgrund. Grævlingehøjvej 49, 3300 Frederiksværk. NaturErhvervstyrelsen (2013). Naturpleje i Natura 2000 tilskudsmuligheder 2013 Skafte, T.N., Asbirk. S., Buur, H. & Aalund, C. (2011). Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelsesloven 3. Naturstyrelsen, Miljøministeriet. 78

81 8. Bilag Bilag 1: Breve til grundejerne Til Grundejerforening Mette Pedersen Brigadevej 50, 2, København S Mette105@hotmail.com Mit navn er Mette Pedersen, og jeg er specialestuderende ved Københavns Universitet i biologi. Jeg henvender mig til jer fordi jeg skal i gang med mit speciale, der har arbejdstitlen Muligheder for forbedring af naturtilstanden på privatejede naturarealer i Halsnæs Kommune. Jeg kunne i den forbindelse derfor godt tænke mig at undersøge jeres fællesareal, da jeg via databaser har set der er spændende natur. Det drejer sig om matrikel x, hvor jeg gerne vil have lov til at komme og se på jeres planter og tage nogle jordprøver (ca. 2 liter jord i alt). Specialet ender ud i plejetiltag for forskellige fællesarealer langs Roskilde Fjord, som vil indeholde hvad I kan gøre for at forbedre naturen og få et mere spændende område. Jeg kommer til at skulle lave feltundersøgelser i månederne maj-juli. Jeg vil derfor gerne høre jer ad, om det er i orden jeg kommer i disse 3 måneder og tager disse prøver, samt om I ønsker at få en kopi at mit speciale. Hvis I er interesserede vil jeg også gerne interviewe jer om jeres ønsker til brugen af jeres fællesareal, som jeg kan tage med i mine overvejelser og forslag til plejeplan. Jeg har kontakt til Halsnæs Kommune, hvor min kontaktperson er Stine Holm, tlf I er velkomne til at kontakte Stine for at høre mere om kommunens opbakning til mit speciale. Jeg håber at høre fra jer snarest muligt. Med venlig Hilsen Mette Pedersen 79

82 Bilag 2: Feltskema 80

83 81

84 Bilag 3: Billeder af de tre områder 3.1 Skovlodden Maj 82

85 Juni 83

86 Juli 84

87 3.2 Kildehøj Maj Juni Juli 85

88 3.3 Matrikel 35k Maj Juni Juli 86

89 Bilag 4: Floralister 4.1 Maj, feltarbejde lavet d maj Skovlodden Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel Cirkel Cirkel Ager-Galtetand Stachys arvensis x Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Ager-Tidsel Cirsium arvense x Ager-Vikke Vicia angustifolia ssp. segetalis x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Alm. Hejrenæb Erodium cicutarium x Cirkel 4 Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. x x x x x glomerata Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum x x Alm. Kongepen Hypochoeris radicata x Alm. Rapgræs Poa trivialis x x x x Alm. Røllike Achillea millefolium x x x x x Alm. Slangehoved Echium vulgare x Alm. Svalerod Vincetoxicum hirundinaria x Bidende Stenurt Sedum acre x Blød Hejre Bromus hordeaceus ssp. x x hordeaceus Blød Storkenæb Geranium molle x x x x Blå Arve Anagallis foemina x Burre-Snerre Galium aparine x Draphavre Arrhenatherum elatius x Eng-Forglemmigej Myosotis scorpioides x Engriflet Tjørn Crataegus monogyna x x Eng-Rottehale Phleum pratense ssp. Pratense x x Feber-Nellikerod Geum urbanum x Femhannet Cerastium semidecandrum x Hønsetarm Fladstrået Rapgræs Poa compressa ssp. compressa x Fløjlsgræs Holcus lanatus x Gul Snerre Galium verum ssp. verum x Humle-Sneglebælg Medicago lupulina x x Hyrdetaske Capsella bursa-pastoris x Jordbær-Kløver Trifolium fragiferum x Kløver sp. Trifolium sp. x x Knold-Ranunkel Ranunculus bulbosus x x Korsknap Glechoma hederacea x x Cirkel 5 87

90 Kær-Tidsel Cirsium palustre x Lammeøre Stachys byzantina x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x x x x x Lav Ranunkel Ranunculus repens x Lav Tidsel Cirsium acaule x x Mark-Frytle Luzula campestris x x Mark-Ærenpris Veronica arvensis x Mælkebøtte sp. Taraxacum officinale x x x Rød Svingel Festuca rubra ssp. rubra x Skarntyde Conium maculatum x Snerre sp. Galium sp. x Stor Knopurt Centaurea scabiosa x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x x Tusindfryd Bellis perennis x x x x Vellugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum x Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x Arter i alt Supplerende arter Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel Cirkel Cirkel Ager-Vejbred Plantago major ssp. intermedia x Cirkel 4 Ager-Vikke Vicia sativa ssp. segetalis x Alm. Gærde-Vikke Vicia sepium x Alm. Svalerod Vincetoxicum hirundinaria x Bleg Fuglegræs Stellaria pallida x Burre-Snerre Galium aparine x Engriflet Tjørn Crataegus monogyna x Kløver sp. Trifolium sp. x x Muse-Vikke Vicia cracca x Mælkebøtte Taraxacum officinale x x Glat hunde-rose Rosa canina ssp. canina x x Stor Knopurt Centaurea scabiosa x Udspærret Barbarea vulgaris var. Arcuata x Vinterkarse Vellugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum x Cirkel 5 Arter i alt

91 Kildehøj Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Cirkel 2 Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Ager-Tidsel Cirsium arvense x Alm. Gåsepotentil Argentina anserina ssp. anserina x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x Alm. Rapgræs Poa trivialis x x Blød Hejre Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus x Blød Storkenæb Geranium molle x Burre-Snerre Galium aparine x Draphavre Arrhenatherum elatius x x Eng-Rapgræs Poa pratensis ssp. pratensis x x Finbladet Gåsefod Chenopodium pratericola x Jødekirsebær Physalis alkekengi x Kløver sp. Trifolium sp. x Knold-Ranunkel Ranunculus bulbosus x Korsknap Glechoma hederacea x Kruset Skræppe Rumex crispus x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x Læbeblomst sp. Lamiaceae sp. x Løgkarse Alliaria petiolata x Mælkebøtte Taraxacum officinale x x Rød Tvetand Lamium purpureum x Skarntyde Conium maculatum x Skov-Løg Allium scorodoprasum x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x Tagrør Phragmites australis x Tusindfryd Bellis perennis x Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x x Arter i alt Supplerende arter Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Cirkel 2 Ager-Tidsel Cirsium arvense x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum x Alm. Røllike Achillea millefolium x Feber-Nellikerod Geum urbanum x Kruset Skræppe Rumex crispus x 89

92 Skov-Løg Allium scorodoprasum x Stor Fladstjerne Stellaria holostea x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x Arter i alt Matrikel 35k Dansk navn Ager-Padderok Ager-Snerle Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Alm. Bukketorn Alm. Gråbynke Alm. Gåsepotentil Alm. Hjertekarse Alm. Hundegræs Alm. Rødknæ Alm. Røllike Alm. Strandarve Bitter Bakkestjerne Bleg Fuglegræs Blodrød Storkenæb Burre-Snerre Draphavre Eng-Rapgræs Engriflet Tjørn Eng-Rottehale Foder-Lucerne Følfod Havtorn Knold-Ranunkel Korn-Valmue Kruset Skræppe Løgkarse Mark-Bynke Mælkebøtte Rundbælg Rynket rose Sand-Hjælme Videnskabeligt navn Equisetum arvense ssp. arvense Convolvulus arvensis Sonchus arvensis Cirsium arvense Lycium barbarum Artemisia vulgaris Argentina anserina ssp. anserina Cardaria draba ssp. draba Dactylis glomerata ssp. glomerata Rumex acetosella ssp. acetosella Achillea millefolium Honckenya peploides ssp. peploides Erigeron acer ssp. acer Stellaria pallida Geranium sanguineum Galium aparine Arrhenatherum elatius Poa pratensis ssp. pratensis Crataegus monogyna Phleum pratense ssp. pratense Medicago sativa ssp. sativa Tussilago farfara Hippophae rhamnoides Ranunculus bulbosus Papaver rhoeas Rumex crispus Alliaria petiolata Artemisia campestris ssp. campestris Taraxacum officinale Anthyllis vulneraria ssp. carpatica Rosa rugosa Ammophila arenaria 90

93 Skov-Løg Slåen Stinkende Storkenæb Stor Nælde Tagrør Voldtimian Vår-Brandbæger Allium scorodoprasum Prunus spinosa Geranium robertianum Urtica dioica ssp. dioica Phragmites australis Satureja acinos Senecio vernalis Arter i alt 39 91

94 4.2 Juni, feltarbejde lavet d juni Skovlodden Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel Cirkel 1 2 Ager-Padderok Equisetum arvense ssp. arvense x Ager-Snerle Convolvulus arvensis x 92 Cirkel 3 Ager-Tidsel Cirsium arvense x x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Cirkel 4 Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x x x x Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum x x Alm. Pastinak Pastinaca sativa x Alm. Rajgræs Lolium perenne x x Alm. Rapgræs Poa trivialis x Alm. Røllike Achillea millefolium x x x x Alm. Strandarve Honckenya peploides ssp. peploides x Alm. Svalerod Vincetoxicum hirundinaria x x Bidende Stenurt Sedum acre x Blodrød Storkenæb Geranium sanguineum x Blød Hejre Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus x x Blød Storkenæb Geranium molle x x x Burre-Snerre Galium aparine x Bølget Bunke Deschampsia flexuosa ssp. flexuosa x Draphavre Arrhenatherum elatius x Eng-Rottehale Phleum pratense ssp. pratense x Eng-Svingel Festuca pratensis x x Femhannet Cerastium semidecandrum x Hønsetarm Finbladet Gåsefod Chenopodium pratericola x Fløjlsgræs Holcus lanatus x x Gul Snerre Galium verum ssp. verum x Hare-Kløver Trifolium arvense x Humle-Sneglebælg Medicago lupulina x x x x Hvidkløver Trifolium repens x x x Hyrdetaske Capsella bursa-pastoris x Høst-Borst Leontodon autumnalis x x Håret Høgeurt Pilosella officinarum ssp. x officinarum Japansk Pileurt Fallopia japonica x Kløver sp. Trifolium sp. x x Korsknap Glechoma hederacea x Kruset Skræppe Rumex crispus x Lammeøre Stachys byzantina x Cirkel 5

95 Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x x x Lav Tidsel Cirsium acaule x x Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x x x x Rødkløver Trifolium pratense x Sand-Hjælme Ammophila arenaria x Skarntyde Conium maculatum x Smalbladet Poa prantensis ssp. angustifolia x x Rapgræs Smalbladet Vikke Vicia sativa ssp. nigra x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x x x Strand-Kvik Elytrigia juncea x Tagrør Phragmites australis x Tusindfryd Bellis perennis x x x Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x Arter i alt

96 Supplerende arter Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel Cirkel Cirkel Ager-Vejbred Plantago major ssp. intermedia x Alm. Fuglegræs Stellaria media x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Cirkel 4 Alm. Hyld Sambucus nigra x x Alm. Katost Malva sylvestris ssp. sylvestris x Alm. Lotus corniculatus Kællingetand Alm. Rajgræs Lolium perenne x Alm. Rapgræs Poa trivialis x Blød Hejre Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus x Bølget Bunke Deschampsia flexuosa ssp. flexuosa x Engriflet Tjørn Crataegus monogyna x x Eng-Svingel Festuca pratensis x Finbladet Descurainia sophia x Vejsennep Glat Hunde-Rose Rosa canina ssp. canina x x x x Glat Ærenpris Veronica serpyllifolia ssp. x serpyllifolia Gul-Snerre Galium verum ssp. verum x Hvidkløver Trifolium repens x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x Mark- Myosotis arvensis Forglemmigej Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x x x Cirkel 5 Arter i alt

97 Kildehøj Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Cirkel 2 Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Ager-Tidsel Cirsium arvense x x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Alm. Gåsepotentil Argentina anserina ssp. anserina x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerta x Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum x Alm. Kvik Elytrigia repens ssp. repens x Alm. Røllike Achillea millefolium x Burre-Snerre Galium aparine x Bølget Bunke Deschampsia flexuosa ssp. flexuosa x Eng-Svingel Festuca pratensis x Hvidkløver Trifolium repens x Kruset Skræppe Rumex crispus x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x Lav Ranunkel Ranunculus repens x Løgkarse Alliaria petiolata x Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x x Skarntyde Conium maculatum x Skov-Løg Allium scorodoprasum x x Slåen Prunus spinosa x Smalbladet Rapgræs Poa prantensis ssp. angustifolia x Spyd-Mælde Atriplex prostrata x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x x Strand-Mælde Atriplex littoralis x Tagrør Phragmites australis x Toårig Høgeskæg Crepis biennis x Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x Arter i alt Supplerende arter Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Cirkel 2 Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x Alm. Hyld Sambucus nigra x Alm. Kvik Elytrigia repens ssp. repens x Alm. Røllike Achillea millefolium x 95

98 Blåhat Knautia arvensis x Gul snerre Galium verum ssp. verum x Japansk Pileurt Fallopia japonica x Korsknap Glechoma hederacea x Krybende Potentil Potentilla reptans x Rapunsel-Klokke Campanula rapunculus x Rødkløver Trifolium pratense x Skarntyde Conium maculatum x Smalbladet Vikke Vicia sativa ssp. nigra x Stor Knopurt Centaurea scabiosa x Udspærret Annelgræs Puccinellia distans x Arter i alt Matrikel 35k Dansk navn Ager-Padderok Ager-Snerle Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Alm. Bingelurt Alm. Blæresmælde Alm. Bukketorn Alm. Gråbynke Alm. Gåsepotentil Alm. Hjertekarse Alm. Hundegræs Alm. Hyld Alm. Kvik Alm. Røllike Alm. Strandarve Alm. Svalerod Bidende Ranunkel Bitter Bakkestjerne Blodrød Storkenæb Blød Hejre Blågrøn Rapgræs Burre-Snerre Due-Skabiose Eng-Gedeskæg Videnskabeligt navn Equisetum arvense ssp. arvense Convolvulus arvensis Sonchus arvensis Cirsium arvense Mercurialis perennis Silene vulgaris Lycium barbarum Artemisia vulgaris Argentina anserina ssp. anserina Cardaria draba ssp. draba Dactylis glomerata ssp. glomerata Sambucus nigra Elytrigia repens ssp. repens Achillea millefolium Honckenya peploides ssp. peploides Vincetoxicum hirundinaria Ranunculus acris ssp. acris Erigeron acer ssp. acer Geranium sanguineum Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus Poa pratensis ssp. irrigata Galium aparine Scabiosa columbaria Tragopogon pratensis 96

99 Eng-Rapgræs Engriflet Tjørn Eng-Rottehale Eng-Svingel Følfod Gold Hejre Grøn Gåsefod Gul Snerre Havtorn Hjertebladet Høgeurt Hør-Rajgræs Kløvplade Korn-Valmue Mark-Bynke Mælkebøtte sp. Rundbælg Rynket Rose Rød Svingel Sand-Hjælme Sand-Lucerne Skov-Løg Slåen Spyd-Mælde Stinkende Storkenæb Stor Nælde Tagrør Vild Kørvel Voldtimian Østersø-Hjælme Østersø-Strandsennep Poa pratensis ssp. pratensis Crataegus monogyna Phleum pratense ssp. pratense Festuca pratensis Tussilago farfara Anisantha sterilis Chenopodium suecicum Galium verum ssp. verum Hippophae rhamnoides Hieracium prenanthoidea Lolium remotum Berteroa incana Papaver rhoeas Artemisia campestris ssp. campestris Taraxacum sp. Anthyllis vulneraria ssp. carpatica Rosa rugosa Festuca rubra ssp. rubra Ammophila arenaria Medicago x varia Allium scorodoprasum Prunus spinosa Atriplex prostrata Geranium robertianum Urtica dioica ssp. dioica Phragmites australis Anthriscus sylvestris Satureja acinos Ammophila arenaria x Calamagrotis epigejos Cakile maritima ssp. baltica Arter i alt 54 97

100 4.3 Juli, feltarbejde lavet d. 29. juli-1. august Skovlodden Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel Cirkel 1 2 Ager-Padderok Equisetum arvense ssp. arvense x Ager-Snerle Convolvulus arvensis x x Cirkel 3 Ager-Tidsel Cirsium arvense x x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Cirkel 4 Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x x x Alm. Hønsetarm Cerastium fontanum x x Alm. Kongepen Hypochoeris radicata x Alm. Kvik Elytrigia repens ssp. repens x x Alm. Merian Origanum vulgare x Alm. Pastinak Pastinaca sativa x Alm. Rapgræs Poa trivialis x Alm. Røllike Achillea millefolium x x x x Alm. Hypotelephium telephium ssp. x Sankthansurt maximum Alm. Echium vulgare x Slangehoved Alm. Strandarve Honckenya peploides ssp. peploides x Ask Fraxinus excelsior x Bidende Stenurt Sedum acre x Burre-Snerre Galium aparine x Bølget Bunke Deschampsia flexuosa ssp. flexuosa x x Draphavre Arrhenatherum elatius x Eng-Rottehale Phleum pratense ssp. pratense x Eng-Svingel Festuca pratensis x Fiksernellike Lychnis coronaria x Finbladet Chenopodium pratericola x Gåsefod Fløjelsgræs Holcus lanatus x x Gul Snerre Galium verum ssp. verum x x Hare-Kløver Trifolium arvense x Hindbær Rubus ideaeus x Humle- Medicago lupulina x Sneglebælg Hvidkløver Trifolium repens x Høst-Borst Leontodon autumnalis x x x Klase-Spiræa Spiraea x billardii x Kruset Skræppe Rumex crispus x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x x x Cirkel 5 98

101 Lav Tidsel Cirsium acaule x x Læge-Oksetunge Anchusa officinalis x Muse-Vikke Vicia cracca x Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x Mørk Kongelys Verbascum nigrum x x x Prikbladet Hypericum perforatum x Perikon Rødkløver Trifolium pratense x Sand-Hjælme Ammophila arenaria x Skarntyde Conium maculatum x Stjerne-Star Carex echinata x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x x Tagrør Phragmites australis x Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x x Arter i alt

102 Supplerende arter Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Cirkel 2 Cirkel 3 Cirkel 4 Ager-Tidsel Cirsium arvense x Ager-Vejbred Plantago major ssp. intermedia x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x Alm. Kongepen Hypochoeris radicata x Alm. Lotus corniculatus Kællingetand Alm. Merian Origanum vulgare x Alm. Rajgræs Lolium perenne x Alm. Rapgræs Poa trivialis x Alm. Røllike Achillea millefolium x Alm. Svalerod Vincetoxicum hirundinaria x x Alm. Linaria vulgaris x Torskemund Engriflet Tjørn Crataegus monogyna x x Glat Hunde-Rose Rosa canina ssp. canina x x x Hare-kløver Trifolium arvense x Hvidkløver Trifolium repens x Krusset Skræppe Rumex crispus x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x x Mark-Stenkløver Melilotus officinalis x Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x x Sand-Lucerne Mediacago x varia x Skov-Løg Allium scorodoprasum x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x Østersø-Hjælme Ammophila arenaria x Calamagrotis epigejos Arter i alt x x Cirkel 5 x Arter foran fold, OBS kun lavet én gang Dansk navn Ager-Snerle Alm. Brombær Alm. Gråbynke Alm. Hundegræs Alm. Merian Alm. Rapgræs Alm. Røllike Videnskabelig navn Convolvulus arvensis Rubus plicatus Artemisia vulgaris Dactylis glomerata ssp. glomerata Origanum vulgare Poa trivialis Achillea millefolium 100

103 Alm. Svalerod Fløjelsgræs Grøn Gåsefod Gul Snerre Høst-Borst Kløver sp. Mørk Kongelys Rynket Rose Sand-Hjælme Skarntyde Skov-Løg Stjerne-Star Stor Nælde Vild Kørvel Østersø-Hjælme Vincetoxicum hirundinaria Holcus lanatus Chenopodium suecicum Galium verum ssp. verum Leontodon autumnalis Trifolium sp. Verbascum nigrum Rosa rugosa Ammophila arenaria Conium maculatum Allium scorodoprasum Carex echinata Urtica dioica ssp. dioica Anthriscus sylvestris Ammophila arenaria x Calamagrotis epigejos Arter i alt 22 Kildehøj Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Cirkel 2 Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Ager-Svinemælk Sonchus arvensis x Ager-Tidsel Cirsium arvense x x Alm. Gråbynke Artemisia vulgaris x Alm. Gåsepotentil Argentina anserina ssp. anserina x Alm. Hanekro Galeopsis tetrahit x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x Alm. Kongepen Hypochoeris radicata x Alm. Rajgræs Lolium perenne x x Alm. Røllike Achillea millefolium x Burre-Snerre Galium aparine x Eng-Svingel Festuca pratensis x Hvidkløver Trifolium repens x Japansk Pileurt Fallopia japonica x Korsknap Glechoma hederacea x Lancet-Vejbred Plantago lanceolata x Lav Ranunkel Ranunculus repens x Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x Sand-Hjælme Ammophila arenaria x Skarntyde Conium maculatum x 101

104 Skov-Løg Allium scorodoprasum x Slåen Prunus spinosa x Stor Nælde Urtica dioica ssp. dioica x x Tagrør Phragmites australis x Vild Kørvel Anthriscus sylvestris x x Arter i alt Supplerende arter Dansk navn Videnskabeligt navn Cirkel 1 Cirkel 2 Ager-Snerle Convolvulus arvensis x Alm. Hundegræs Dactylis glomerata ssp. glomerata x Finbladet Gåsefod Chenopodium pratericola x Fløjelsgræs Holcus lanatus x Gul Snerre Galium verum ssp. verum x Kruset Skræppe Rumex crispus x Skov-Løg Allium scorodoprasum x Stor Knopurt Centaurea scabiosa x Arter i alt Matrikel 35k Dansk navn Ager-Padderok Ager-Snerle Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Alm. Bingelurt Alm. Blæresmælde Alm. Bukketorn Alm. Gråbynke Alm. Gåsepotentil Alm. Haremad Alm. Hjertekarse Alm. Hundegræs Alm. Hyld Alm. Kvik Alm. Røllike Alm. Sankthansurt Alm. Sodaurt Videnskabeligt navn Equisetum arvense ssp. arvense Convolvulus arvensis Sonchus arvensis Cirsium arvense Mercurialis perennis Silene vulgaris Lycium barbarum Artemisia vulgaris Argentina anserina ssp. anserina Lapsana communis ssp. communis Cardaria draba ssp. draba Dactylis glomerata ssp. glomerata Sambucus nigra Elytrigia repens ssp. repens Achillea millefolium Hypotelephium telephium ssp. maximum Salsola kali 102

105 Alm. Strandarve Alm. Svalerod Bidende Ranunkel Burre-Snerre Due-Skabiose Engriflet Tjørn Finbladet Gåsefod Følfod Glat Rottehale Gul Snerre Havtorn Høst-Borst Kløvplade Kruset Skræppe Mark-Bynke Mælkebøtte sp. Rundbælg Rynket Rose Rød Svingel Sand-Hjælme Sand-Lucerne Skov-Løg Slåen Spyd-Mælde Stinkende Storkenæb Stor Knopurt Stor Nælde Tag-Høgeskæg Tagrør Vellugtende Kamille Vild Kørvel Østersø-Strandsennep Honckenya peploides ssp. peploides Vincetoxicum hirundinaria Ranunculus acris ssp. acris Galium aparine Scabiosa columbaria Crataegus monogyna Chenopodium pratericola Tussilago farfara Phleum phleoides Galium verum ssp. verum Hippophae rhamnoides Leontodon autumnalis Berteroa incana Rumex crispus Artemisia campestris ssp. campestris Taraxacum sp. Anthyllis vulneraria ssp. carpatica Rosa rugosa Festuca rubra Ammophila arenaria Medicago x varia Allium scorodoprasum Prunus spinosa Atriplex prostrata Geranium robertianum Centaurea scabiosa Urtica dioica ssp. dioica Crepis tectorum ssp. tectorum Phragmites australis Matricaria recutita Anthriscus sylvestris Cakile maritima ssp. baltica 103

106 4.4 Generel floraliste, for træer mm hos Skovlodden og Kildehøj. Disse er ikke med i cirklerne Skovlodden Dansk navn Alm. Berberis Alm. Hyld Benved Engriflet Tjørn Hvidgran Klase-Spiræa Skov-Elm Skovranke Slåen Syren Valnød Vorte-Birk Videnskabeligt navn Berberis vulgaris Sambucus nigra Euonymus Europaeus Crataegus monogyna Picea glauca Spiraea x billardii Ulmus glabra Clematis vitalba Prunus spinosa Syringa vulgaris Juglans regia Betula pendula Kildehøj Dansk navn Alm. Berberis Alm. Brombær Alm. Gyldenris Alm. Hyld Alm. Røn Engriflet Tjørn Gederams Hassel Japansk Pileurt Klase-Spiræa Rynket Rose Rød Dværgmispel Skov-Fyr Slåen Stilk Eg Videnskabeligt navn Berberis vulgaris Rubus plicatus Solidago virgaurea Sambucus nigra Sorbus aucuparia Crataegus monogyna Chamerion angustifolium Corylus avellana Fallopia japonica Spiraea x billardii Rosa rugosa Cotoneaster scandinavicus Pinus sylvestris Prunus spinosa Quercus robur 104

107 Bilag 5: Strukturindeks mm. 5.1 Scorer for kalk-overdrev og tørt overdrev Habitattype Uden vegetationsdække 0-5% % % % % 0 30 Græs/urteveg. under 15 cm 0-5% % % % % Græs/urtevegetation cm 0-5% % % % % 0 0 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% % % % % 0 0 Dværgbuske 0-5% % % % % 0 0 Vedplanter (kronedække) 0% % % % % 0 0 Forekomst af invasive arter 0%

108 1-10% % % % 0 0 Afvanding og vandindvinding Forekommer ikke Ingen vegetationsændringer Sommerudtørring Udbredt tørlægning Fuldstændig tørlægning 0 0 Vandløb Uden indgreb Sparsomt regulerede Delvist regulerede Omfattende regulering Alle vandløb rørlagte 0 0 Kystsikring Ingen kystsikring M. zonering og dynamik Hæmmet zonering og dynamik Ringe zonering og dynamik Ingen zonering eller dynamik 0 0 Græsning/høslæt 0-5% % % % % Gødskning el. sprøjteskader 0% % % % % 0 0 Positive strukturer Udbredt/veludviklet Spredt/rudimentær Ikke til stede 0 0 Negative strukturer Udbredt/veludviklet 0 0 Udpredt/rudimentær Ikke til stede

109 5.2 Vægtninger for kalk-overdrev og tørt overdrev Habitattype Vegetationsstruktur Bar jord 5 30 Lave urter Middel urter Høje urter Dværgbuske 0 0 Vedplanter Invasive planter Hydrologi 5 10 Afvanding 0 0 Vandløb 0 0 Kystsikring Landbrugspåvirkninger Afgræsning Gødskning Naturtypekarak. strukturer Positive strukturer Negative strukturer

110 5.3 Registreringer af strukturelle forhold Skovlodden 108

111 109

112 110

113 111

114 Kildehøj 112

115 113

116 114

117 115

118 Matrikel 35k 116

119 117

120 118

121 119