RECOVERY gennem Idræt for sindslidende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RECOVERY gennem Idræt for sindslidende"

Transkript

1 Ballerup-Seminariet, forår 2008 Bachelorprojekt i Pædagogik RECOVERY gennem Idræt for sindslidende (Sport for mentally suffering, see ENGLISH SUMMARY, chapter XIII) Forfatteren alene er ansvarlig for bachelorprojektets indhold Indholdet kan kun benyttes med forfatterens tilladelse Studerende Preben Meilvang Hold: 04C Studienummer: bs06273 Gruppe nr. 14 C Censor: Ingrid Lund Sørensen Vejleder og Eksaminator: Jens Hansen

2 2 Indholdsfortegnelse og disposition Side: I Indledning 3 II Problemformulering 5 III Viden om emnet 5 1. Egne erfaringer: mit forløb 5 2. Underviser og konsulent 7 3. Socialpsykiatrien og medspillere 8 4. Kommentarer til litteraturliste Interview af medarbejdere og brugere 15 IV Recovery 28 V Målgruppe 32 VI Idræt for Sindslidende 35 VII Samfundet 39 VIII Kropsteori og idrætsdidaktik 41 IX Pædagogens rolle 46 X Kritiske betragtninger 48 XI Perspektivering 51 XII Konklusion 53 XIII English Summary 55 XIV Litteraturliste 57 Bilag 1: Præsentation Preben Meilvang 58 Bilag 2: Læserindlæg i OUTsideren 2006 om ELEKTROCHOK 59 Bilag 3: Idrætsforeningen Vikingerne, ugeplan Bilag 4: Idrætsforeningen Vikingerne, årsplan Bilag 5: Program for temadag 17. april 2008 i Vikingerne 62 Bilag 6: Side af bladet Socialpsykiatri, nr. 1/2008: 65 Artikel: Opskriften på succes

3 Kapitel I 3 Indledning Recovery 1 begrebet har eksisteret i Danmark siden år 2000, og det har i de senere år vundet megen udbredelse og anerkendelse specielt i socialpsykiatrien, hvor man arbejder med mennesker frem for sygdomme, og med relationer i stedet for diagnoser. Ca. 60 % af alle skizofrene 2 kommer sig helt eller delvist (Topor, 2005 s. 43). For andre grupper af sindslidende, er tallene højere 3. I recovery-bevægelsen, der tæller psykiatribrugere og medarbejdere, taler man i disse år om behandling i form af medicin, terapi (kognitiv terapi), forandring af livshistoriefortællinger og fysisk 4 aktivitet, dvs. motion, sport og idræt. I de seneste år har projekter i Sundhedsstyrelsens regi dokumenteret den store betydning af fysisk aktivitet, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at indlagte psykiatriske patienter tilbydes mindst 60 minutters fysisk aktivitet pr. dag. Værdien af fysisk aktivitet for ikke indlagte psykiatribrugere er indlysende, som den er det for resten af befolkningen. Med hensyn til idræt for sindslidende = IFS, er dette en lille folkebevægelse med ca deltagere. IFS i Danmark startede i 1996, idet man indså, at det var vanskeligt for sindslidende at begå sig i almindelige idrætsforeninger, ligesom erfaringen var, at det kunne være svært for de almindelige 1 Recovery betyder at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse (og ofte også misbrug) 2 Skizofreni betragtes som den alvorligste af de psykiske lidelser 3 Kilde: Psykiater Merete Nordentoft, efterårets psykiatri uge, PsykiatriFonden Billede (Oestrich 1998, s. 21)

4 4 idrætsforeninger at rumme de sindslidende med de individuelle krav og problemer, der gav sig udtryk i, at nogle sindslidende var ret velfungerende, også idrætsligt, mens andre sindslidende havde mere behov for støtte, inklusion og sundhedsfremme. Siden midten af 1990 erne er mere end 30 idrætsforeninger for sindslidende dukket op over hele Danmark. Foreningerne samles i paraplyorganisationen DAI = Dansk Arbejder Idrætsforbund, Idrættens Hus i Brøndby. Typisk er organisationen i de enkelte idrætsforeninger for sindslidende som alle andre idrætsforeninger, dvs. en demokratisk forening, der virker gennem en bestyrelse og med den årlige generalforsamling som øverste myndighed. I bestyrelserne er såvel brugere som medarbejdere fra de enkelte kommuners socialpsykiatri. Ofte er disse foreninger støttet økonomisk af lokale midler samt midler under servicelovens 18 om frivilligt, socialt arbejde. I IFS handler det ikke kun om idræt, men i høj grad også om det sociale aspekt, og samværet som løftestang for at få nye brugere med i idrætten. Som det vil blive beskrevet nærmere i dette bachelor projekt, handler recovery og idræt for sindslidende i høj grad om et OPGØR med flere hundrede års stigmatisering og eksklusion af psykiatribrugere. Såvel recovery begreberne som idræt for sindslidende rører ved helt grundlæggende muligheder for, at individet gennem kroppen og sindet kan komme sig fra ofte helt rædselsfulde og forfærdelige livssituationer. Kraften, der opstår, når mennesker kommer sig, kommer tilbage til livet og måske kan skabe helt nyt liv, er MEGET stærk. Denne kraft og styrke skal jo også have afløb, og det får den netop blandt ligesindede i idræt for sindslidende i Danmark. Én af kerne værdierne i recovery-bevægelsen, og under idræt for sindslidende, er HÅBET. Håbet skal fostres, nurses, vandes og fremelskes for at såvel individet som fællesskabet kan få fremgang og vækst. I og udenfor psykiatrien har man i de senere år nået frem til den erkendelse, at man ikke længere kun kan tale om kroniske tilstande blandt sindslidende, men også må tale om periodiske forstyrrelser, der ofte kan helbredes. I sig selv er ordet sindslidende stigmatiserende, for man er ikke sindslidende hele tiden.

5 Kapitel II Problemformulering 5 Hvordan kan vi som pædagoger gennem idræt for sindslidende bidrage til at styrke recovery processer i målgruppen? Kapitel III Viden om emnet 1: Egne erfaringer: mit forløb Billedet her af Rigshospitalet er taget med glæde tirsdag 6. maj 2008 under Sund By Løbet. Med glæde fordi Riget har reddet mit liv to gange. Første gang var I 1984 i forbindelse med svær depression, vrangforestillinger, tvangstanker og alkoholmisbrug under min udstationering for rederiet DFDS i Mellemøsten (med bopæl i Grækenland). Akut måtte jeg og min familie i maj 1984 hjem til Danmark, og jeg blev indlagt fem uger på psykiatrisk, lukket afdeling på Riget. Efter nøje overvejelse og eftertanke, var min kone og jeg enige om at sige ja til tilbudet til mig om at få ni elektrochokbehandlinger 5 mine venner, kolleger og familie var bestyrtet! Efter fem uger var jeg rask, og efter 10 uger kunne jeg genoptage mit krævende shipping job i fuldt omfang. Anden gang Riget reddede mit liv var i juli 2002, og det blev det største vendepunkt 6 i mit liv. I starten af 2002 havde jeg udviklet endnu en mani, og foretaget adskillige socialt ødelæggende handlinger: droppet pædagoguddannelsen, som jeg var godt i gang med, flyttet sammen med en kvinde efter kun få ugers bekendtskab, cuttet forbindelsen til venner, familie og skruet op for misbruget og afhængigheden af benzodiazepiner 7. I slutningen af juli 2002 klingede min mani af, og jeg indså mine forfærdelige handlinger. I desperation ønskede jeg at begå selvmord, og indtog 100 Panodil 5 Se bilag 2 og kapitel V om Elektrochok 6 I reocvery-bevægelsen taler man om vendepunkter som vigtige i udviklingsprocesser blandt mennesker, der er på vej til at komme sig. 7 Benzodiazepiner = indslumrings-, sove- og nervemedicin, se mere i kapitel V.

6 6 (Paracetamol) tabletter og 100 Imovane sovepiller. Sovepillerne er ikke giftige nu til dags, men det er Panodil. Jeg var heldig at komme på først Frederikssund Sygehus, og da mine lever tal var dårlige, siden på Riget, hvor det kun tog de dygtige leverspecialister på øverste etage 36 timer at gøre mig rask, så jeg fredag 2. august 2002 kunne udskrives som en fri mand. Egen recovery Som det fremgår af bilag 1, har der været tre forskellige karriere forløb i mit liv, nemlig 20 år i international shipping, 15 år som medhjælper i det pædagogiske felt og perioder af socialt ødelæggende manier og indlæggelseskrævende, svære depressioner. Perioder af psykisk sygdom har været påklistret misbrug af alkohol og afhængighed af benzodiazepiner 8 Jeg har siden 2002 været igennem en meget omfattende recovery proces, hvor alle livets aspekter har været oppe at vende, ikke mindst relationer 9 til nære venner, familie og bekendte. Det har været vigtigt for mig at genopdage idrætten ved idræt for sindslidende, først som udøver siden 2003 og i de sidste tre år som leder og formand for Vikingerne i Frederikssund. Der er tale om at genopdage idrætten, idet jeg har været 50 år i sejlsport, og sejlet med alt hvad der kan flyde og sejle for vinden. Endvidere 40 år med badminton, og har taget instruktør uddannelser i begge discipliner. Egen pårørende rolle Jeg har været pårørende i psykiatrien fra det øjeblik, jeg blev født, idet der var psykisk sygdom hos min søster (selvmord 1973, 22 år gammel), min mor (selvmord 1974, 52 år gammel), min far, min morfar og mormor. Der er selvfølgelig hos mig et element af biologisk og social arvelighed. I de seneste år har jeg valgt at se helt anderledes på denne tendens, og fokusere på alle de positive gaver og egenskaber, som min nærmeste familie har givet mig. Som det fremgår af indledningen, er prognosen for den maniodepressive sygdom (nu kaldet bipolar lidelse) rigtig god, og mindst 2/3 kommer sig. I retrospekt kan jeg se, hvad det har gjort ved mig at være pårørende. Min mor var et kærligt og dejligt menneske, men det gjorde mig dybt ondt som 8 Benzodiazepiner,: Se kapitel V, misbrugsdiagnoser 9 Se kapitel III, afsnit 3

7 7 barn, når hun drak sig fuld og derfor skændtes med min far. En aften, da jeg var 13 år, kom min far, søster og jeg hjem fra biografen, og min mor lå på køkkengulvet som var hun livløs, men hun havde blot drukket for meget. Da jeg var i tyverne, havde jeg svært ved at skabe tætte relationer til kvinder. Jeg kan nu se, at det skyldtes, at de to tætteste kvinder i mit liv, min mor og søster, havde svigtet mig på den mest definitive måde, nemlig ved at begå selvmord. De forfærdelige oplevelser som pårørende har styrket mig i forhold til at håndtere mine egne anfald af psykisk sygdom og misbrug. 2: Underviser og konsulent I forbindelse med mine uddannelser de senere år (brugerlærer 2006, MB er , pædagoguddannelsens afslutning 2007/2008) har jeg lavet ret meget undervisning i psykiatrien. Det er blevet til mere end 60 seancer og temadage for fx Sct. Hans Udviklingsafdeling, Rigshospitalet (det har været smukt for mig at komme tilbage som underviser), Frederiksberg Hospital, Herlev og Hillerød Sygeplejeskoler, flere bo tilbud mv. Se bilag 1. Man lærer også ved at undervise. Egen efteruddannelse Jeg har fundet det vigtigt at styrke min brugererfaring ved at tage efteruddannelser i de senere år. Den fem måneder lange Brugerlæreruddannelse har givet brugbar indsigt i undervisningsteknikker, formidlingslære, kropssprog, at være afklaret omkring egne forhold og meget mere. MB uddannelsen har givet mig indsigt i mange aspekter omkring arbejdet i psykiatrien, når man har brugerbaggrund, og afslutningen af pædagoguddannelsen kompletterer min erfaring som pædagogmedhjælper, og giver mig mulighed for at være rollemodel med brugererfaring og pædagoguddannelse. Hvor det tidligere for mig var forbundet med skyld og skam, er min erfaring som psykiatribruger nu vendt til en stærk side. Eksempel: Jeg har kendt udviklingssygeplejerske Ina Mie Rasmussen i to år. Først var hun 10 MB*er = Medarbejder med Brugererfaring, en et årig uddannelse i psykiatrien, idet det i de senere år er blevet anerkendt, at brugerne har ressourcer og indsigt, som kan bruges i arbejdet med behandling af andre brugere/patienter. Se endvidere kapitel III, afsnit 3.

8 8 ansat på Sct. Hans Udviklingsafdeling i Roskilde, og vi lavede temadage sammen, når Sct. Hans havde psykiatrisk personale i efteruddannelse (fx SSA ere, pædagoger og sygeplejersker). En dag skulle vi planlægge et rollespil til en temadag, og så sagde Ina: Preben, hvorfor bytter vi ikke roller, så du spiller den psykiatriske sygeplejerske, og jeg patienten det gav nye og skæve vinkler. Nu er Ina Mie Rasmussen ansat på Herlev Sygeplejeskole, hvor vi fortsat arbejder sammen om undervisning, oplysning og temadage om psykiatri. 3: Socialpsykiatrien og medspillere Socialpsykiatrien i Danmark består af bo tilbud, væresteder, aktivitetssteder mv. Siden år 2000 har der i socialpsykiatrien været mange tiltag omkring recovery. Mens behandlingspsykiatrien (de psykiatriske hospitaler) ofte tager udgangspunkt i det patogenetiske (det syge/problemfyldte), er socialpsykiatrien ovre i det salutogenetiske (det sunde/ressourcefyldte) Lidt populært kunne man sige, at behandlingspsykiatrien arbejder med sygdomme og diagnoser, mens socialpsykiatrien arbejder med mennesker og relationer. Det øgede pres i de senere år på behandlingspsykiatrien - og kortere indlæggelsestider understreger denne forskel. Inklusion og sundhedsfremme Det, der synes at virke i socialpsykiatrien omkring recovery, beskrives meget godt ved begreberne inklusion og sundhedsfremme. Gennem ligeværdigt samarbejde mellem beboere/brugere og medarbejdere, fokuseres på alle de ting, brugeren kan, og der foregår aktiviteter som fremmer sundheden på forskellige leder og kanter. Integrationsbegrebet kan føre til eksklusion, hvis en bruger ikke kan indrette sig. Ved inklusionsbegrebet søger socialpsykiatrien at flytte sig, at rumme den enkelte bruger. Mens der er mange eksempler på disse ideelle forhold i socialpsykiatrien, er der naturligvis også modbilleder fra steder, hvor det fungerer knapt så godt, ofte fordi det er svært for medarbejderne at omstille sig til de nye tider og handlemåder samt de mere ligeværdige relationer til beboere og brugere.

9 9 Relationer Et andet, helt centralt begreb er relationer, og når det kommer til stykket, beror næsten alt på relationerne. Man taler om anerkendelse, respekt, empati, ansvarlighed og tryghed. Det er vigtigt for ALLE mennesker også uden for psykiatrien at blive set. (Socialpsykiatri, nr. 2/2008). Resonans er følelsen af at komme til live i en samtale, følelsen af genklang. Ifølge den svenske psykolog Lars Lorentzon kan vi godt glemme alt om udviklingsarbejde, hvis resonansen ikke er der (Socialpsykiatri, nr. 2, 29. april 2008, s. 4). Væresteder I de fleste større byer i Danmark findes væresteder for brugerne. Det diskuteres ivrigt, om brugerne er psykisk syge, sindslidende, psykisk sårbare, raske eller hvad. Den diskussion kan forstumme lidt, når man kigger på alle de gode aktiviteter, der foregår på værestederne. Der opmuntres til alle former for personlig udvikling, der kan tage form i selve værestedet, eller ved adskillige ud af huset aktiviteter, fx gåture, fisketure, idræt, kulturaktiviteter mv. I værestederne er der selvfølgelig også måltider, samvær, fester, og den gode samtale en til en mellem medarbejder og bruger. MB projektet m.fl. Med i socialpsykiatrien hører vel også alle mulige projekter helt eller delvist støttet af det offentlige. Mange projekter retter sig mod arbejdsmarkedet, ud fra tanken om, at når det nu gik helt ufatteligt godt i Danmark, så skulle alle hænder i gang. Der er meget godt i alle disse arbejdsmarkeds relaterede projekter, men generelt skal også nævnes, at de ofte vil for meget for hurtigt, så brugerne, deltagerne ikke kan nå at følge med. Det hænger også sammen med bevilling, idet projekterne ofte kun løber over to eller tre år. Personlige mål skal først og fremmest være realistiske, så de ikke giver anledning til nederlag (Oestrich 1998, s. 47). Her følger lidt mere om MB uddannelsen, der som praktik ofte har ét års fast ansættelse for den kommende MB er i et bo tilbud. Samtidig har MB projektet en teoretisk del, hvor der undervises i mange aspekter i det, at være Medarbejder med Brugererfaring. Citat: En af fordelene ved at være medarbejder med brugererfaring (MB er) er, at de kan afdramatisere det at

10 10 have en psykisk sygdom og skabe et nyt syn på personer med en sindslidelse. De kan være rollemodeller og give et håb om, hvor langt man kan nå.. og.mange MB ere ser det som en kæmpe anerkendelse, at de kan tage denne uddannelse, hvor deres sygdom er en kvalifikation i stedet for et stempel, og noget de skal skamme sig over (Socialpædagogen, 16. maj 2008). Her følger citater fra en artikel i bladet Socialpsykiatri, nr. 1/2008: (det er lidt lange citater, men vigtige i forståelsen af betydningen af brugere som ansatte i psykiatrien) Når man ansætter en medarbejder som ud over sine faglige kvalifikationer også har erfaring som bruger af psykiatrien, er der udsigt til succes. Hele 75 % af disse såkaldte MB ere, deres ledere, brugere og kolleger, som Videncenter for Socialpsykiatri har fulgt tæt i tre år, melder tilbage om tilfredshed og gensidigt udbytte. Disse interessenter giver mere end tusind eksempler på brugbarheden af MB ere i psykiatrien. Det de fortæller, er at MB erne gør praksis bedre på mindst tre områder: 1. Brugerperspektivet integreres hos de professionelle 2. Recovery-perspektivet bliver synligt 3. Arbejdsmiljøet bliver bedre, og den gode arbejdsplads træder i karakter Det betyder en praksis, som bliver mere rehabiliterende og menneskevenlig til gavn for både kollega, pårørende og bruger (Socialpsykiatri, nr. 1/2008, s. 28). Hele artiklen opskriften på succes fra side Socialpsykiatri nr. 1/2008 kan læses i bilag 6, sidst i dette bachelorprojekt. MB erne hjælper os til en stærkere fokusering på opgaven, hvad er opgaven? Vores MB er har betydet at vi har kunnet holde os mere fokuserede på at udarbejde en overordnet politik for brugerinddragelse. MB eren har, alene ved sin tilstedeværelse, repræsenteret brugerinddragelse. MB eren får os til at tænke på: Hvad er det egentlig vi gør? Og hvorfor gør vi det? På den måde betyder MB eren forstærkede krav til fagligheden. Men det kan også helt konkret være sproglige formuleringer i en brugerinddragelsespolitik. Signeret: Leder (Socialpsykiatri, nr. 1/2008, s. 29).

11 11 Frivilligt socialt arbejde Her gøres en meget stor indsats af mange frivillige hænder. I det frivillige arbejde forplanter motivationen fra frivillige ledere til brugerne. Dem, der er kommet sig efter psykisk sygdom, er rollemodeller og viser vejen til de adskillige muligheder, der byder sig til for de brugere, der har blot en lille motivation og for de brugere, der er meget motiverede. De mennesker, der virkelig har nået noget i livet, har netop ikke fået noget forærende, men har måttet gennemleve en række afvisninger og nederlag (Oestrich 1998, s. 31). Her følger en gennemgang af noget af det frivillige sociale arbejde i psykiatrien: Sind Landsforeningen SIND har ca medlemmer. SIND blev stiftet i 1960, og har til formål at forbedre forholdene indenfor psykiatrien. Der er 33 klubber og lokalforeninger ud over landet, hvor af de fleste har tætte relationer til værestederne, og ofte arbejder sammen med disse. Lokalforeningerne laver endvidere foredrag og udflugter, ofte støttet af lokale, kommunale midler, fx 18 midler til frivilligt, socialt arbejde. SIND har en organisatorisk udfordring at arbejde med, idet man har valgt at bevare kredsene, der svarer til de nu nedlagte Amter. Denne forældede opdeling giver allerede problemer for SIND, i forhold til det nye Danmarkskort. Endvidere har SIND udfordringer omkring relationen mellem de medlemmer, der er pårørende, og dem der er brugere, idet optikken kan være vidt forskellig. Det kunne være vigtigt i SIND at turde tage en åben debat om disse emner: Sandheden er ikke farlig (Oestrich 1998, s. 90). LAP LAP 11 = Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, stiftet LAP er den eneste organisation, der udelukkende huser brugere. LAP er en ægte græsrodsorganisation, hvor der foregår meget nytænkning, der også efterhånden er respekteret på bjerget. LAP har ca. 900 medlemmer, der tæller såvel moderate, som mere rabiate kræfter. 11 LAP havde sit årsmøde/landsmøde i Middelfart maj LAP nyder også fremover godt af midler fra Socialministeriet, til det fortsatte arbejde for nuværende og tidligere psykiatribrugere. LAP vil også fremover gøre en særlig indsats for de mest udsatte.

12 12 LAP s arbejde er meget omfattende, og dækker mange aspekter af det, at være bruger af psykiatrien. I LAP s landsledelse har man været dygtige til at skaffe midler til den gode sag, og kan derfor arbejde på mange fronter. Anerkendelse har der været til et stort projekt: Recovery-orientering, der i perioden var et videnskabeligt arbejde om det at komme sig. Projektet foregik i samarbejde med Landsforeningen bedre psykiatri., og en bog En helt anden hjælp - er udgivet, se litteraturliste. LAP s landsmøder er noget for sig. Her krydses klinger, for man er ikke altid enige internt i LAP. Men der er også meget godt og positivt samvær, båret af det nære fællesskab, der er mellem brugere, der har fælles oplevelser. Landsmøderne, der foregår hvert år i maj, er således i sig selv udviklende, og kontakter og venskaber knyttes. Et problem, der deles med andre, halveres (Oestrich 1998, s. 56). Bedre psykiatri Landsforeningen bedre psykiatri er en forening for pårørende til psykisk syge. Foreningen er et tilbud til alle, der kender en, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, anden familie, venner eller kolleger. Foreningen arbejder for bedre forhold for og behandling af mennesker med psykiske sygdomme, øget inddragelse af og bedre vilkår for pårørende samt øget kendskab til og forståelse af psykiske sygdomme. BID BID = Brugerlærerne i Danmark blev stiftet i 1999 og har et vist historisk fællesskab med LAP. I ledelsen af BID og LAP er der personsammenfald, så man supplerer hinandens idéer, og kan trække på de samme gode fundraisere. Kernen i BID s arbejde er at uddanne brugerlærere, der så går ud og holder oplæg, foredrag mv., og derved er i selvudvikling samt medvirker til at skabe mere rummelighed og tolerance, og nedbryde myter og fordomme. Brugerlærer uddannelsen er ret intensiv og varer 5 måneder med en ugentlig undervisningsdag samt tre weekend internater. Takket være gode midler fra Socialministeriet, er uddannelsen i stand til at tilbyde meget kvalificerede undervisere. Uddannelsen, er ret anvendelig i praksis. Mange elementer fra de gode undervisere fx på weekend internaterne, kan umiddelbart anvendes, fx fine ting omkring undervisningsteknik. Man kan sige, at Brugerlærer uddannelsen er lidt elitær, da ca. 1/3 ikke fuldfører, og kun få af dem, der

13 13 bliver uddannet, bliver regelmæssige og lønnede undervisere. Uanset dette, er uddannelsen stadig udtryk for en styrkelse og personlig udvikling af deltagerne. Mariatjenesten Jeg vælger at slutte denne gennemgang af det frivillige sociale arbejde med en melding fra et sted, hvor jeg i har været lejlighedsvis underviser, og har haft en ugentlig frivillig vagt, nemlig Mariatjenesten, som er et værested/varmestue i våbenhuset af Maria Kirken i Istedgade på Vesterbro i København. Her er fem fastansatte og 50 frivillige, der arbejder under Kirkens Korshær. Mariatjenesten kalder sine brugere, sine besøgende for gæster, og optikken er at ALLE skal være så hjertelig velkomne, uanset hvad. Her møder man blandt gæsterne de 300 måske mest belastede mennesker i samfundet, og emnerne er alkoholisme, narkomani, prostitution, svær psykisk sygdom, hjemløshed, kriminalitet, vold mv. Der er altid mindst fire medarbejdere frivillige eller lønnede på vagt. Man skulle tro, at der ofte var vildt gang i den i Mariatjenesten, men mest foregår dag- og aften møderne roligt og værdigt. Det er jo ikke et behandlingssted, men man kan følge mottoet omsorg, nærhed, varme, og netop VÆRE blandt gæsterne, mens de er der. Der foregår mange gode samtaler, og man føler det ægte, når gæsterne siger tak for nu. Medarbejdere i socialpsykiatrien Hvad enten man har brugererfaring eller ej, kræver det omfattende kvalifikationer at være ansat i socialpsykiatrien. Selv om det sjældent er farligt arbejde, må man være god til at passe på sig selv. Man skal kunne være en container og kunne rumme vanskelige problematikker. Det er vigtigt at have evnen til at kunne leve sig ind i den andens virkelighed og følelser. Man skal kunne være tydelig, kunne sætte grænser og have en positiv holdning. Humor letter mange situationer, og der skal være overskud i samarbejdet med brugerne. Bevidsthed omkring det kognitive, handlemuligheder og ikke mindst

14 14 kroppen. Medarbejdere i socialpsykiatrien må kunne give og vise anerkendelse, glæde, håb og kærlighed (Frank 2002). 4: Kommentarer til litteraturliste I samarbejde med min vejleder, har jeg valgt at dele litteraturlisten til dette bachelorprojekt op i tre dele, som hermed kommenteres: Primær litteratur: Gerlach, Motion og psyke, kapitlet af Jan Svensson, se mit interview med Jan 13. maj 2008., Hansen et al., Idrætspædagogik i praksis, er taget med, fordi den giver god oversigt, og er en grundbog i idrætsundervisningen her på Seminariet. Kissow, Kroppen som deltager, endnu en artikel af Jan Svensson. Rasmussen, Kroppens filosof, valgt fordi Maurice Merleau-Ponty ( ) indgår som kropsteori også blandt ledere i IFS. Rønholt og Peitersen, Idrætsundervisning, indgik også i mit pædagogstudium på Seminariet, Jægerspris Slot. Denne bog er endvidere udsprunget af Institut for Idræt, Købehavns Universitet, hvor de ledende kræfter indenfor IFS i Danmark er uddannet. Thøgersen, Krop og fænomenologi, hermed mere om Merleau-Ponty, og Husserl ( ). Sekundær litteratur: DIF, FYSISK TRÆNING, en udmærket lille bog om emnet. Frank, Samvær og samtale (med sindslidende), velkendt psykolog og forfatter i Socialpsykiatrien, som også er inde på tankerne om recovery, der kan udvikle sig til discovery. Jensen, En helt anden hjælp, den korte, Pernille Jensen, antropolog er med sit tre års projekt: Recovery-orientering ( ) central i beskrivelse og dokumentation af recovery-begreberne. Oestrich (1998) Selvtillidstræning, og Oestrich (2008) Livskundskab og modstandskraft, er medtaget for hendes enorme viden og erfaring omkring kognitiv terapi, og livskundskab i det hele taget. Topor, Fra patient til person, om recovery. Wiingaard, Medicinrelateret overvægt, rigtig mange psykiatribrugere har problemer med overvægt. Enten kan det være den psykiske sygdom, der medfører, at brugeren bliver lidt ligeglad med vægten og trøstespiser. Eller som i mange tilfælde har den psykiatriske medicin som bivirkning, at stofskiftet sænkes, eller at appetitten øges, eller begge dele! Særligt problematiske er i denne forbindelse visse antidepressiva, og det i øvrigt gode antipsykotiske middel, Zyprexa (medicinalfirmaet Ely Lilly).

15 15 Wyeth, MotionsDVD, medtaget fordi den er kendt i kredse omkring IFS, og at den i visse tilfælde kan sætte gang i en proces, der fører til mere idræt. Tertiær litteratur: Bertelsen og Munk-Jørgensen, De psykiatriske diagnoser, PsykiatriFonden har her begået endnu en god lille bog, der på overskuelig vis giver et indblik i diagnoserne. Gústafsson og Ramian, Livshistorien, en vej til det menneskelige: der er overlap mellem livshistoriefortællinger og recovery arbejde. Hygum & Gytz Olesen, Introduktion til pædagogisk teori og praksis, en god lille bog fra Viborg Seminariet. Indenrigsministeriet, RESPEKT, FAGLIGHED, ANSVAR, en slags grundlov for psykiatrien, og den lille bog forholder sig til skismaet mellem sundhedsvæsenet = behandlingspsykiatrien (hospitalerne) og socialvæsenet = Socialpsykiatrien (væresteder, bo tilbud, bo støtter, aktivitetssteder mv.). Jensen og Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis, i recovery såvel som i IFS er det vigtigt at fokusere mindre på sygdom, mere på forebyggelse og især på sundhedsfremme. Jerlang, Socialisering og habitus, her har jeg fundet kapitlet om normalitet og afvigelse relevant for mit samfundskapitel. Tilsvarende med Mellergård, Psykiatrisk portrætgalleri, som er en gennemgang af mange kendte personers liv, og deres psykiatriske tilbøjeligheder. Nielsen et al., Livsstilsændringer for overvægtige, samme betragtninger som ovenfor, under: Wiingaard. Bladet PSYKIATRI INFORMATION s seneste nummer er udkommet 2. juni 2008, og er et temanummer om tid. Schwartz, Ida/Horsdal, Marianne: Fortællinger fra praksis: Kapitel 13: Artikel af Marianne Horsdal: En fortælling om narrativ kompetence og pædagogik. Bladet Socialpsykiatri s seneste to numre 1 og 2/2008, er taget med på grund af spændende artikler om MB ere og om relationer. Socialpædagogen, (SL s medlemsblads seneste nummer) udkom 16. maj 2008, og er citeret for en interessant artikel om MB uddannelsen. 5: Interview af medarbejdere og brugere For alle interviewede, har jeg på forhånd skrevet ud til dem pr. post eller pr. e- mail, og ridset op, hvad jeg gerne ville spørge om. Vi har så lavet aftale, og i forbindelse med selve interviewet har jeg fremlagt et papir med spørgsmål og billedtekst.

16 16 Interview Det er tirsdag 29. april, og jeg ankommer til det velkendte sted, Hørsholmsgade 20 på Nørrebro i København. Her ligger Idrætshuset for psykisk syge, der også tjener som klubhus for Idrætsforeningen Kæmperne med ca. 200 medlemmer blandt sindslidende i Hovedstaden. I dag skal vi i Kæmperne have bestyrelsesmøde. Men inden mødet har jeg en aftale om interview med Henrik Kildevang 12. Henrik, hvornår startede du som deltager i idræt for sindslidende? I juni 2007, hvor jeg blev medlem af idrætsforeningen Kæmperne. Siden år 2000 har jeg drevet idræt for mig selv, for at kvitte smøgerne og tabe vægt det er lykkedes mig at tage 7-10 kilo. Hvilke aktiviteter deltager du i? I løbegruppen og i styrketræning. Af og til også i bordtennis og badminton. Hvad har idræt for sindslidende givet dig? Det har givet mig en ny, social omgangskreds. Givet mig større fysisk og psykisk velvære. Givet mig mulighed for nu at tage en instruktør uddannelse i DAI. Første del af uddannelsen er på Vejle Idrætshøjskole maj 2008 altså lige om lidt. Hvilken indflydelse har idrætten haft på andre ting i dit liv? Større overskud, og at lege lidt igen med at læse flere HF fag og meget andet. Idrætten har i øvrigt haft indflydelse på ting i mit liv, som man vel kunne kalde livsstilsagtigt. Henrik, hvad har jeg glemt at spørge dig om? Preben, jeg synes du har været meget godt omkring emnerne. 12 Henrik Kildevang, 42 år, tidligere kleinsmed, og senere taget enkeltfag HF. Henrik har siden år 2000 været igennem en meget omfattende recovery proces.

17 17 Interview Jan Svensson 13 : Hej Jan, tak fordi jeg må tage noget af din kostbare tid her på dit hyggelige kontor i Idrætshuset for psykisk syge på Nørrebro. Hvornår åbnede Idrætshuset dørene, og hvor mange ansatte er I nu? Jeg blev ansat 1. januar 2004, og skulle ud at finde egnede lokaler, folk mv. Med fire faste medarbejdere, åbnede vi vel dørene 1. juni 2004, og helt officielt den 1. november Nu er vi fire fuldtidsansatte, tre projektansatte, to i skånejob og to i fleks job. Vi svinger mellem fire og 10 frivillige ansatte, der har mellem to og 15 timer pr. uge. Hvad fungerer rigtigt godt? - Aktiviteter og kurser, hvor vi udbyder professionelle tilbud, med kontinuitet og uden aflysninger, dvs. det er trygt og godt for brugerne. Folk kan mærke rammerne fra de kvalificerede idrætsinstruktører. Hvor ligger problem områderne internt og eksternt? - Det er et stort spørgsmål. Vi er meget åbne, og møder folk, dér hvor de er med et fortærsket udtryk møder vi folk i øjenhøjde. Vi er til at have med at gøre, og agerer ikke altid som pædagoger normalt ville have gjort. Vi ændrer på kulturen i psykiatrien, og vi kan ændre på sociale regler. Måske er vi sommetider for åbne. Vi bliver spurgt, om vi tør give ansvar for nøgler og alarmer til psykisk syge, fx til Kæmpernes medlemmer. Indtil nu har det ikke givet os problemer, når vi på denne og andre måder viser brugerne tillid. Vi har jo delegeret ansvar til brugerne, ref. de fire til 10 frivillige. Det kan give os problemer, hvis mange er syge eller fraværende samtidig. Vi hører ofte fra andre væresteder mv. at så gode som jeres, er vores brugere ikke. Det behøver jo ikke være brugerne, der er dårligere. Det er en udfordring for os, at vi har brudt med det gamle dogme i psykiatrien om, at man holdt møder uden 13 Var for mange år siden plejer på psykiatriske hospitaler, og begyndte i 1980 erne at dyrke motion, lave målrettet leg og idræt med patienterne. Har siden udviklet koncepter omkring idræt for sindslidende. Er nu leder af Idrætshuset for psykisk syge, Nørrebro, København. Idrætshuset er et socialpsykiatrisk værested, kursussted, idrætsfabrik mv. Idrætshuset er endvidere klubhus for Idrætsforeningen Kæmperne, der har ca. 200 medlemmer. Jan har overbygget sin idrætsuddannelse på Københavns Universitet, og har taget en Ph. D. i idræt.

18 18 brugerne/patienterne. Vi har næsten altid brugere med til møder. Preben: LAP 14 siger det sådan her: Intet om os uden os. Hvornår i RECOVERY forløbet begynder brugerne typisk på idræt? På alle tidspunkter. Mine erfaringer fra lukkede afdelinger er, at vi kunne skabe et nyt rum ved idræt, og at patienterne så mærkede, at nu begyndte de at leve. Hvordan bidrager idrætten typisk til RECOVERY processer? Legen og idrættens verden laver et oplevelses rum. Eksempel med Michael Laudrup, som vist ikke behøver nærmere introduktion: Han skaber rammerne og kreativiteten, og hans eminente driblinger er ikke baseret på, at nogen så skal lave ulovlige frispark for at stoppe ham. Men tilbage til Idrætshuset: i vores idræts sal, skaber vi et rum, hvor brugerne kan være trygge, og har et rum til at være kreative. Hvorledes indvirker idrætten typisk til at bevare brugernes sundhed, efter at de er kommet sig, efter de har været igennem en RECOVERY proces? Det ved jeg ikke, for recovery processer er aldrig færdige, men i øvrigt ved at holde sig i form. Hvis man ikke holder sig i form, så forfalder kroppen hurtigt. Hvad er særligt ved den idrætspædagogik, som I anvender i Idrætshuset? Særligt er, at vi i stor grad kan tage udgangspunkt i idrætten frem for i pædagogikken. Erfaringer fra det, der nu hedder psykiatrisk center Glostrup, er at med idrætsforeningen SIKA, som var den første under IFS i Danmark, kunne vi tilbyde hver enkelt bruger, at han eller hun kunne være med i fællesskabet. Målet var at få alle 20 med, fx til finsk rundbold. Der er stor forskel på en ganske almindelig opvarmning og så på et terapeutisk rum. Eller sagt på en anden måde: vi skelner mellem idrætspædagogiske rammer, og et kursus, hvor vi må føle efter, hvem er med her? Jeg har læst på internettet om det aktivitetskatalog, som du, Lisbeth Crafack og Kira Baun Rønn har lavet til fysisk aktivitet i psykiatrien. Hænger det sammen med Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger om 60 minutters 14 LAP: Se Kapital III, afsnit 3

19 19 daglig fysisk aktivitet som led i behandlingen af indlagte patienter? Ja, det var et stort projekt, som Lisbeth og jeg startede, og Kira så kom med i. Aktivitetskataloget blev udvidet med egentlige træningsprogrammer, og ja, jeg synes, at Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger stammer fra det projekt. Er der en trilogi, er der tre ord, som du kan sige kendetegner jeres indsats, jeres arbejde? (efter refleksion, kommer ordene ét for ét fra Jan): HANDLING RESPEKT RECOVERY. Jan, hvad har jeg glemt at spørge dig om? Fremtiden, jeg og vi er for tiden meget optaget af fremtiden. Idrætshuset kan jo ikke bare stå stille, vi må udvikle os, slutter Jan Svensson. Interview Det er en smuk forårsdag, mandag 5. maj 2008, og jeg ankommer som aftalt kl. 10 til cafeteriet, Lyngby Stadion. Jeg møder Kirsten Holmer 15. Kirsten, hvordan har det været for dig at starte Idrætsforeningen Limone for mennesker med psykiske problemer i Lyngby? Jo tak, det har været en god start i et samarbejde mellem socialpsykiatrien i Lyngby-Tårbæk Kommune, bo tilbud Kirsten Marie, det store bo tilbud Slotsvænget og den selvejende institution NETTET, Lyngby. Hvordan var opstarten? Der manglede idræt for de brugere, der ikke lige tændte på de andre aktivitetstilbud, som gives dagen lang i socialpsykiatrien. Medlemmerne vil have floorball, basketball, badminton. For de medlemmer, der er i arbejdsprøvningsforløb, har vi lykkedes med at få ind tænkt idrætten, så idrætten ikke pludselig falder væk, når der er arbejdsprøvninger. 15 Kirsten Holmer er fysioterapeut. Hun kom til Hjorten, og den selvejende institution NETTET i Lyngby i Kirsten har en Bachelorgrad i sundhed og idræt. Hendes idrætsuddannelse er fra Syddansk Universitet og Norges Idrettshøgskole..Kirsten er nu koordinator for Idrætsforeningen LIMONE, for mennesker med psykiske problemer i Lyngby, der blev startet i 2007.

20 20 Hvilken betydning får det for brugerne, når de gennem længere tid har været med til den ugentlige træning, stævner, udflugter mv.? De allerfleste får et kick. Flere yngre mænd har gennem vægttræning fået forøget deres muskelstyrke og omfang, sådan som de har ønsket sig. Blandt medlemmerne mærker vi glæde, afslapning og godt kammeratskab. Vi arbejder i IF Limone med idrætsforløb, det sociale, og med relationer. Til det store Sund By Løbet i morgen med 700 deltagere i Fælledparken, stiller vi fra IF Limone med 60 deltagere det er da flot for en ny klub og forening, ikke? Joh, det er rigtigt flot. Jeg ved, at det har været en travl tid for dig i opstarten af IF Limone, men hvad har det hvad har idrætten givet dig personligt? Fysisk velvære ved den energi, man selv får. Positive oplevelser på det personlige plan. Ikke kun medlemmerne, men også personalet omkring IF Limone udvikler sig, og vores sociale og faglige kompetencer øges. Der har været rigtig mange opgaver til mig, og til tider har jeg også måttet stresshåndtere. Der arbejdes på, at jeg skal gå fra nu 30 timer pr. uge og op i tid. Jeg vil fortsat være ansat i den selvejende institution NETTET i Lyngby. Hvordan er din egen idrætskarriere i korte træk? Jeg har prøvet mange ting. I mange år har jeg været boldspiller: fodbold, håndbold og squash. Nu løber jeg et par gange om ugen, og cykler dagligt. Hvad synes du, at IFS i Danmark kan gøre bedre? Medvirke til at forebygge skader ved at dyrke idræt på det rette niveau for den enkelte. Skabe netværk, fx mellem foreningernes koordinatorer og formænd. Holde flere og bedre kurser, og sørge for at de enkelte klubber og foreninger under IFS i Danmark får økonomiske midler fra FA2 (Puljen Fælles Ansvar 2) i det omfang, der er midler at søge. Jeg synes, at det vil være godt, hvis der er mulighed for at etablere flere faste stillinger som idrætskoordinatorer i kommunerne eller som samarbejde mellem kommunerne og de psykiatriske tilbud. Hvad har jeg glemt at spørge dig om? Koordinator funktionen, fx her i IF Limone, kan være ensom til tider, og det ville være rart med tættere kontakt

Undervisning i form af. halve og hele. temadage. og lejlighedsvis konsulentarbejde. i DET PSYKIATRISKE FELT. Om RECOVERY, DISCOVERY og

Undervisning i form af. halve og hele. temadage. og lejlighedsvis konsulentarbejde. i DET PSYKIATRISKE FELT. Om RECOVERY, DISCOVERY og 1 Undervisning i form af halve og hele temadage og lejlighedsvis konsulentarbejde i DET PSYKIATRISKE FELT Om RECOVERY, DISCOVERY og Beslægtede emner. Oplæg fra: 2 Sommer 2009 Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014 Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : - Livshistoriefortællingen som en del af egen recoveryproces Preben Meilvang Pædagog & MB er Underviser

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery:

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery: 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag Recovery: Fra eksklusion og stigmatisering til Inklusion og sundhedsfremme Censorer: 7632 Palle friis 7848 Lisbet

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

IFs Idræt for sindet - siden 1996 1

IFs Idræt for sindet - siden 1996 1 IFs Idræt for sindet - siden 1996 1 Udgiver: Dansk Arbejder Idrætsforbund Copyright Forfatter: Mikkel Bock Bonnesen, DAI Kirsten Holmer, DAI Lisbeth Crafack, DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Skolen for Recovery Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Historien om hvordan Kæmperne og Idrætshuset blev til

Historien om hvordan Kæmperne og Idrætshuset blev til Historien om hvordan Kæmperne og Idrætshuset blev til Jeg, Michael, var ansat som handicaphjælper fra 1985 til 1996, hvor jeg havde 2 X 24-timers vagter om ugen i 11 år, og fik søvnproblemer. Og så knækker

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Et godt sted at tage hen

Et godt sted at tage hen Et godt sted at tage hen Fire kernepunkter for jer, der snart skal huse et akuttilbud for borgere i psykisk krise. R e f u g i e G r u p p e n R e f u g i e G r u p p e n Refugiegruppen er en arbejdsgruppe

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Hej Allesammen, Sæsonen 2014/2015, min første i Gentofte Svømmeklub, er på vej ind i de sidste spændende og afgørende uger, Selvom mange kilometer

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Løb i teori og praksis. Efteruddannelse af DAI s koordinatorer og idrætsmedarbejdere Dansk Atletik Forbund torsdag d. 7.11.2013

Løb i teori og praksis. Efteruddannelse af DAI s koordinatorer og idrætsmedarbejdere Dansk Atletik Forbund torsdag d. 7.11.2013 Løb i teori og praksis Efteruddannelse af DAI s koordinatorer og idrætsmedarbejdere Dansk Atletik Forbund torsdag d. 7.11.2013 Morten Nielsen Udviklingskonsulent i Dansk Atletik Forbund Underviser på DIF

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørende politik

Bruger-, patient- og pårørende politik SIND SIND i Region Hovedstaden: Regionsforum - 5 kredse - 11 lokalforeninger 1.738 medlemmer = 35% af SIND Offentlige møder, sociale og kulturelle aktiviteter, udflugter, ferie m.v. Væresteder: SINDs hjerte,

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Status Psykiatriplan Social Service

Status Psykiatriplan Social Service Social Service Status plan 2009-2013 Social Service Præsenteret ved borgermøde den 16. juni 2010 ELVÆRKET, Frederikssund TEMA Hvad siger planen? Område Handlingsaktiviteter Status juni 2010 Indgang til

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere