Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom"

Transkript

1 tiltrædelsesforelæsning Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom Ingrid Egerod Rigshospitalet, den Min tiltrædelsesforelæsning som klinisk professor i sygepleje med særligt fokus på akut og kritisk sygdom fremstillede udvalgte dele af min hidtidige forskning, der kunne illustrere integration af forskningsparadigmer til belysning af komplekse forskningsfelter inden for akut og kritisk sygdom. Forelæsningen tog afsæt i min ph.d.-afhandling (1), hvor jeg studerede sociale processer i forbindelse med aftrapning af respiratorbehandling i intensivafdelinger på Rigshospitalet og hospitalerne i Herlev, Hvidovre og Gentofte. Mit projekt blev gennemført som casestudieforskning med triangulering af metoder, kilder og teori. Under mine feltstudier observerede jeg patienters reaktioner på indlæggelse på intensivafdeling og i særdeleshed reaktioner på respiratorbehandling og -aftrapning. Et patientcitat fra undersøgelsen illustrerer, hvordan det kunne opleves at være sederet og respiratorbehandlet (2): Jeg var bange for at være alene uden overvågning, og forsøgte nogen gange at holde mig vågen, så jeg vidste om respiratoren brød sammen. Jeg var bange for at falde i søvn Jeg vidste at de dopede mig, men jeg ville være stærkere end medicinen. Jeg gennemførte feltarbejde i tre måneder på hver at de fire intensivafdelinger, der indgik i min undersøgelse. Dette feltarbejde bestod af fokuserede observationer og interviews med personale og patienter. Jeg benyttede bl.a. planlagte semistrukturerede interviews og spontane ad hoc interviews. En erfaren sygeplejerske gav mig et indblik i, hvilken strategi hun benyttede ved sedering af respiratorpatienter. Hun var klar over, at mindre erfarne sygeplejersker havde en tendens til at oversedere patienterne, især om natten, og derfor kompenserede hun ved at give mindre medicin. Dormicum (Midazolam) blev hyppigt anvendt som kontinuerlig infusion. Ulempen ved dette præparat var ophobning af stoffet på grund af langsom udskillelse (3). Vækning af patienterne blev forsinket ved overdosering. Som hun forklarede: Ja, for så sparer man jo lidt på sederingen jeg ved godt, at hvis den kører på 2 ml så kommer aften nattevagten og så skruer de op på 3-4 ofte er det subjektive vurderinger og eftersom det udskilles langsomt, fx Dormicum, så kan jeg godt se, at i døgnet kunne jeg spare ham for 50 ml Dormicum. Således blev jeg opmærksom på, at det ikke var muligt at beskrive aftrapning af respiratorbehandling, uden samtidig at undersøge sedations praksis. Dette blev bekræftet af litteraturen, da en banebrydende artikel blev publiceret, der anbefalede daglig vækning af respiratorpatienter (wake-up call), for netop at undgå oversedering og medicinophobning (4). I forbindelse med under søgelsen spurgte jeg læger og sygeplejersker om tung sedation havde konsekvenser for patienterne på længere sigt. Det mente de ikke, tværtimod. Konsensus var, at tung sedation ville skåne patienterne for ubehagelige oplevelser under indlæggelsen og endog skåne patienterne senere, da medicinen havde amnesisk effekt. Ikke desto mindre dukkede der samtidig skelsættende publikationer op, der påviste det modsatte. Pionererne Richard D Griffiths (intensivlæge) og Christina Jones (intensivsygeplejerske) fra Whiston Hospital i Liverpool udgav i år 2002 bogen Intensive Care Aftercare, hvori de beskrev

2 22 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr fysiske og psykiske eftervirkninger af intensiv terapi og sedation (5). Allerede i begyndelsen af 1990 erne havde Griffiths og Jones udviklet rehabiliteringsprogrammer for post-intensivpatienter, med samtaler og motion længe inden dette blev praksis andre steder og i andre specialer. I løbet af 1990 erne blev nye respiratorer udviklet, som var mindre ubehagelige for patienterne. Den tunge sedation hørte til i en tid, hvor respiratorer kun tilbød volumenkontrolleret ventilation, og hvor patienterne var lammede af neuromuskulært blokkende midler. Mine feltstudier viste, at de sederede patienter var meget passive, selvom de blev ventileret med de nyeste respiratorer. Efter afsluttet ph.d.-studium stillede jeg derfor følgende forskningsspørgsmål: Hvordan er sedationspraksis i Danmark i 2003? Dette spørgsmål skulle besvares med en spørgeskemaundersøgelse på alle landets 49 intensivafdelinger. Inspireret af en tidligere dansk undersøgelse (6), indledte jeg et samarbejde med Birgitte Christensen (intensivlæge) og Lena Johansen (intensivsygeplejerske) på Glostrup Hos pital. Vi besluttede, at respondenterne skulle være en læge og en sygeplejerske på hver afdeling for samtidig at undersøge overensstemmelsen i besvarelse mellem faggrupperne (7). Vi fandt, at sedationsprotokoller kun blev anvendt på 11 afdelinger [22 %], sedationsscoring på 17 afdelinger [35 %] og daglig vækning på 12 afdelinger [25 %]. Praksis var endnu præget af individuelle holdninger i højere grad end evidensbaseret viden. Denne undersøgelse stillede flere spørgsmål end den besvarede, og medførte følgende forskningsspørgsmål: Hvad er principperne for sedation i Danmark i 2006? Dette spørgsmål skulle besvares med en interviewundersøgelse med nøglepersoner. Jeg valgte de syv største intensivafdelinger i landet og valgte en informant hvert sted, som var læge med særlig interesse for sedation. Den semistrukturerede interviewguide omfattede følgende områder (8): Tilstræbte sedationsniveau Vurdering af sedationsniveau Valg af præparater Valg af administrationsform (infusion eller bolus) Sygeplejerskens rolle Patientens rolle Opfølgning. Resultatet af denne undersøgelse var, at der var ved at ske et paradigmeskift i forhold til sedation, og at dette kunne betragtes som et led i en humaniseringsproces. Patienterne skulle ikke længere sederes for tungt, men i højere grad være vågne og smertefri (9). Tiden krævede større samar bejde mellem faggrupperne, mellem personale og patienter og mellem personale og pårørende. Intensivafdelingen skulle ikke fremstå som en kold maskinpark, men i højere grad et menneskevenligt sted med kunst på væggen, udsigt fra sengen, naturlig døgnrytme og mulighed for mobilisering. Nogle informanter anbefalede analgosedation, hvor patienten primært blev smertebehandlet, og kun sederet, hvis der var indikation for dette. Patienter skulle aktiveres hellere end beskyttes; det var bedre at konfrontere patienterne med virkeligheden end at fastholde dem i drømmeland. Alle disse visioner var ikke fuldt realiseret, men var dog kommet på tegnebrættet. I forbindelse med interviewundersøgelsen kom jeg i kontakt med Karen-Lise Welling (overlæge) på neurointensiv afdeling på Rigshospitalet. Hun var ved at udforme en protokol for sedation, og jeg foreslog at vi indledte et samarbejde, hvor protokollen blev justeret og afprøvet. To sygeplejersker, Malene Brorsen og Suzanne Herling blev koblet på opgaven, hvor forskningsspørgsmålet var følgende:

3 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Hvad er effekten af en protokol for analgosedation for neurointensive patienter? Dette spørgsmål skulle besvares med et eksperiment. Der var ikke mulighed for at foretage en randomiseret undersøgelse på grund af risikoen for kontamination mellem grupperne i samme afdeling, men vi gennemførte et før- og efterdesign (10). Undersøgelsen bestod af en syvmåneders periode med registrering af baselinedata på 106 patienter, en syvmåneders implementerings periode hvor personalet blev bekendt med den nye protokol, og en syvmåneders periode med registrering af resultater på 109 patienter. Undersøgelsens signifikante fund var et skift mod analgosedation, reduceret brug af sedativa (Midazolam og Propofol), øget brug af analgetika (Fentanyl og Remifentanil), hurtigere respons ved daglig vækning samt flere smertefri patienter. Vi fandt altså, at protokollen var mulig at realisere (feasibility) og at den havde den tilstræbte effekt. Delene i det samlede sedationsprojekt kan afbildes således: Oversigt: spørgeskemadesign Indsigt: kvalitativt design Effekt: eksperimentelt design Sedationsprojektet illustrerer, hvordan man kan nærme sig et forskningsfelt ved først at få overblik over problemstillingerne, herefter at øge indsigten ved interviews med eksperter og til sidst at af prøve hypotesen i et eksperimentelt design. Hypotesen var, at en sedationsprotokol ville have en given effekt på praksis. I kølvandet på denne undersøgelse stod det stadig mere klart, at sedation og kritisk sygdom havde konsekvenser for patienterne, som endnu ikke var grundigt udforsket. Det næste forskningsspørgsmål blev således: Hvilke konsekvenser har akut og kritisk sygdom for patienterne? Forskningslitteratur var begyndt dukke op, der beskrev sygdomsbyrden efter intensiv terapi (11). Det stod klart, at opholdet på intensivafdelingen blot var en del af det samlede sygdomsforløb, der omfattede en præintensiv periode, en intensiv periode, en postintensiv periode på stamafsnit, samt en ubestemt periode efter udskrivelse. Sygdomsbyrden var størst i den intensive periode, men klingede langsomt af og kunne vare længe. Intensivforløbet blev nu beskrevet, som inte grerede delforløb, mens man tidligere havde betragtet hver periode som særskilte dele af patientforløbet. Den konventionelle model indeholdt ophold på skadestue, stamafdeling, intensivafdeling, stamafdeling og hjemme. Den alternative model beskrev den udvidede rolle af intensivpersonalet, der omfattede planlægning og efterbehandling som en samlet pakke med fokus på langtidsresultater. Patientberetninger illustrerede sygdomsbyrden med al sin tydelighed. I 2003 udkom bogen To kaffe og en staveplade af journalisten Anne Meiniche, der havde oplevet et voldsomt forløb som akut og kritisk syg patient (12). Hun skrev (side 64): Når jeg dvæler ved opholdet på den intensive afdeling og den behandling, jeg fik, er det fordi disse uger har haft uendelig stor betydning for mit liv efter ulykken. Jeg har haft en nærmest sygelig trang til at få at vide, hvad der egentlig foregik, mens jeg lå der. Hvordan så jeg ud? Hvad gjorde eller sagde jeg? Hvordan klarede jeg behandlingen? Hvad betyder mine drømme og mareridt? Hvem var omkring mig og så

4 24 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr videre Jeg vil næsten sige, at de fem uger, hvor jeg ikke var med i den virkelige verden, er blevet de vigtigste i mit liv. Da bogen blev skrevet, var det blevet mere almindeligt for intensivsygeplejersker at skrive dagbog til intensivpatienter, for at hjælpe patienterne med at forstå deres sygdom senere. Meiniche fik ikke en sådan dagbog, men det var tydeligt, at nogle patienter havde et behov for at vide, hvad der skete mens de var bevidstløse, sederede eller blot så dårlige, at de intet kunne huske senere. Det næste forskningsspørgsmål var: Hvordan er udbredelsen og anvendelsen af dagbøger til intensivpatienter i Danmark i 2006? Dette spørgsmål skulle besvares ved telefoninterview med nøglepersoner, der kunne beskrive praksis. Jeg må indrømme, at jeg gik ind i projektet med en vis skepsis, men de sygeplejersker, jeg talte med, var begejstrede for metoden. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen af seda tionspraksis havde jeg oprettet et netværk af forskningsinteresserede intensivsygeplejersker på hver afdeling i Danmark (FSAIO.NET). Dette netværk havde vist sig at være en stor hjælp ved forskellige undersøgelser og rundspørger, og al korrespondancen var elektronisk (13). Via netværket kunne vi identificere de afdelinger, der anvendte dagbøger. Sammen med studentermedhjælpere på UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning) gennemførte vi undersøgelsen (14). Vi fandt, at 19 af 48 afdelinger [40 %] tilbød dagbøger. Praksis var et bottom-up initiativ gennemført af sygeplejersker med særlig interesse for dagbøger, og praksis var således frivilligt for både sygeplejerske og patient. Dagbøger blev ikke tilbudt systematisk til alle patienter, og der blev ikke tilbudt opfølgning. Undersøgelsen blev gentaget i Sverige, Norge og Tyskland (15-17). I Sverige blev dagbøger og opfølgning anvendt på 65 af 86 afdelinger [76 %], i Norge på 31 af 70 afdelinger [44 %], og i Tyskland blev hverken dagbøger eller opfølgning tilbudt. De skandinaviske undersøgelser blev gennemført i samarbejde med foreningen NOFI (Nordisk Forening for Forskning i Intensivsygepleje), som blev oprettet i 2004 som nordisk netværk (18). En fælles undersøgelse af opkomsten og udviklingen af dagbøger blev gennemført i NOFI-regi (19). Denne undersøgelse viste bl.a. forskellige opfattelser af dagbøger i de nordiske lande. I Sverige blev dagbøger anvendt som terapi, hvor sygeplejerskerne havde en psykologisk tilgang, der omfattede debriefing og realitetstjek. I Norge var dagbøger et udtryk for omsorg, hvor sygeplejerskerne havde en eksistentiel tilgang og en forståelse af kropslig hukommelse. I Danmark var dagbøger et empatisk projekt med en pædagogisk tilgang og fokus på anerkendelsen af patienten som person. Det blev efterhånden mere relevant at fokusere på patienters oplevelser efter intensiv terapi, da flere internationale studier begyndte at påvise, at tidligere intensivpatienter risikerede at udvikle PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Det næste forskningsspørgsmål blev derfor: Hvad er effekten af dagbøger til intensivpatienter i forhold til udvikling af PTSD? Dette spørgsmål skulle besvares med et randomiseret klinisk forsøg (RCT), RACHEL-studiet. Initiativet til undersøgelsen blev taget af Christina Jones og følgende seks lande deltog: England, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Portugal (20). Der indgik i alt 352 dagbøger i undersøgelsen, og resultatet var, at 5 % af patienterne i interventionsgruppen fik nyudviklet PTSD mod 13% i kontrolgruppen (p = 0,02). Dagbøger havde således en positiv effekt i forhold til at nedbringe risikoen for PTSD, og undersøgelsen fik en del bevågenhed i de danske medier. Til undersøgelsen hørte en kort retningslinje for føring af dagbøger, men de anvendte dagbøger var ikke nærmere beskrevet. Vi stillede herefter følgende forskningsspørgsmål:

5 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Dagbog Dagbogsnotat Tema Undertema Første notat Velkomsthilsen Patientstatus Resumé Relation til fortæller Neurologisk Indlæggelse Respiratorisk Cirkulatorisk Daglige notater Status Abdominalt Daglige begivenheder Pårørendestatus Patientstatus Nyrer Mobilitet Sidste notat Afskedshilsen Andet Overflytning Opmuntring fra Afslutning fortæller Tabel 1. Struktur af dagbog, dagbogsnotat, tema og undertema. Neurologisk Sederet (ikke vågen) Opvågning (ikke sederet) Vågen (forvirret) Vågen (relevant) Hvordan er strukturen og indholdet i dagbøger til intensivpatienter? Dette spørgsmål skulle besvares ved tekstanalyse og narrativ teori. Undersøgelsen havde genereret 72 danske dagbøger, fra hhv. Nordsjælland [39], Odense [29] og Århus [22]. I samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejerske Doris Christensen analyserede vi 25 dagbøger fra Hillerød Hospital, hvor vi beskrev dagbøgernes generelle og narrative strukturer (21). På baggrund af analysen udviklede vi en model for dagbogen som helhed (tabel 1), for hvert dagbogsnotat, samt for de individuelle temaer i hvert notat (22). Den narrative struktur afslørede parallelle plots, når henholdsvis sygeplejersker, patient og pårørende blev beskrevet i intensivforløbets tre faser: krise, vendepunkt og normalisering. Når patienten var mest akut og kritisk syg, fremstod sygeplejersken som aktiv med fokus på teknologien, mens patienten var passiv og tingsliggjort og de pårørende optrådte som bekymrede tilskuere. Ved vendepunktet ændrede sygeplejersken fokus til omsorgshandlinger, patienten trådte frem som menneske, og de pårørende blev mere engagerede. I normaliseringsfasen konvergerede de tre plots og alle aktører indtog scenen i fælles aktiviteter. Disse indsigter viste, at dagbogen ikke var patientens historie, men i højere grad sygeplejerskernes, da det var dem, der førte pennen. Dagbogen indeholdt dog information som patienten kunne bruge til at konstruere sit eget sygdomsnarrativ (tabel 2). Denne proces var en nødvendig del af patientens restitution efter hjemkomsten. Tabel 2. Model for den narrative struktur og plots i dagbøger. Narrativ struktur Parallelle plots Sygeplejersken Patienten De pårørende Krise Aktiv, fokus på teknologi Passiv, tingsliggjort Tilskuer, bekymret Vendepunkt Ændrer fokus til omsorgshandlinger Træder frem, menneskeliggøres Engageret, lettet, taknemmelig Normalisering Konvergerende plots Relaterer, deltager, forbinder, giver slip

6 26 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Selvom dagbøgerne således fremstod med mere substans end tidligere, spurgte bl.a. hospitalsjurister om dagbøger repræsenterede en form for dobbeltdokumentation, som var unødvendig, når patienten alligevel havde aktindsigt i jour nalen. Derfor gennemførte vi endnu en tekstanalyse for at sammenligne patientjournaler og dagbøger (23). Denne undersøgelse viste, at dagbogen var sammenhængende, personlig og letbegribelig, mens patientjournalen var fragmenteret, upersonlig og teknisk. Dagbogen var skrevet kronologisk som en føljeton, mens journalen ofte var brudt op i forhold til organsystemer, ordinationer eller procedurer. Efter at have analyseret dag bøgerne, ønskede vi at vide, hvordan de blev opfattet af brugerne. Vi stillede forskningsspørgsmålet: Hvordan opleves dagbogen af patienter og pårørende? Dette spørgsmål skulle besvares ved forskellige former for interviews med patienter og pårørende. I samarbejde med klinisk sygeplejelærer Christine Bagger gennemførte vi et fokusgruppeinterview på Odense Universitetshospital med fire tidligere intensivpatienter. Vi havde planlagt en fokusgruppe med otte deltagere, men da denne patientkategori er særlig skrøbelig, lykkedes det kun fire patienter at nå frem på den fastsatte dag. Interviewet blev dog gennemført og dynamikken i gruppen var god. Blandt hovedfundene var, at dagbogen ikke gengav hele sygdomsforløbet, men kun tilbød sporadisk information. Dagbogen forbedrede ikke hukommelsen, med udfyldte tomme felter i patientens erindringsbillede, og sammen med andre kilder konstruerede patienten sit sygdomsnarrativ (24). I undersøgelsen triangulerede vi data fra fokusgruppen og dagbøger. I følgende citater sammenholdes patientens version af en episode med det tilhørende dagbogsnotat: helt vild og tarvelig og jeg troede, at nu havde de afskrevet mig Dagbog: Du nikker og ryster relevant på hovedet, når vi stiller dig spørgsmål, så det er dejligt, men samtidig virker du noget irriteret og er meget urolig. Ligger og virrer med hovedet og grimasserer. For at du kan få lidt ro, har vi startet lidt sovemedicin igen, så du forhåbentlig kan få en god nats søvn. I denne fremstilling illustreres, hvordan sygeplejersker ofte behandlede patientens uro med sedativa (kaldet sovemedicin). Sygeplejerskerne var forståeligt nok ikke opmærksomme på patientens dæmoner, da intubation og sedation forhindrede patienterne i at fortælle, hvad de oplevede. Senere kunne patienterne berette om oplevelser og mareridt, der fremstod særlig livagtigt, selv længe efter. Deliriumscreening var endnu ikke blevet almindelig praksis, men de fleste dagbøger beskrev patienterne som forvirrede, når de vågnede. Det er ikke usandsynligt, at mange patienter var delirøse. I Hillerød og Århus gennemførte vi individuelle patientinterviews og dybdeinterviews med patient og pårørende. Disse interviews blev analyseret med Grounded Theory-metoden, og kernekategorien blev identificeret som konstruktion af sygdomsnarrativ. Det var patientens projekt at få sin historie til at hænge sammen for at opnå afklaring, og til dette var dagbogen blot en blandt mange kilder til information. De pårørendes projekt var at støtte patienten og samtidig at støtte sig selv. Vi udviklede teori om fortællinger som en del af den psykosociale restitution efter akut og kritisk sygdom (25). Intensivforløbet beskrevet i dagbogen var blot en lille del af hospitalsforløbet, som var en del af sygdomsforløbet, som skulle forstås på baggrund af patientens livsforløb. Det samlede dagbogsprojekt kan illustreres således: Interview: Jeg havde en uhyggelig oplevelse. Det var en aften, hvor lyset var slukket. Og så siger de: nu kan vi ligeså godt slukke der er ikke nogen derinde. Og jeg lå derinde og blev

7 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Oversigt: spørgeskema Effekt: RCT Virkemidler: tekstanalyse Teoridannelse: interview I lighed med sedationsprojektet var det nødvendigt først at få overblik over feltet ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Men i dagbogsprojektet blev eksperimentet gennemført før tekstanalyse og interview. Denne vekselvirkning mellem forskningsdesigns gav mulighed for at trænge stadigt dybere ind i feltet. Forskningen blev suppleret med engagement og deltagelse i internationale dagbogskonferencer, der gav mulighed for at sammenligne praksis i forskellige lande. Det blev efterhånden evident, at dagbogspraksis var ufuldstændig uden en form for opfølgning. Undersøgelsen af dagbøger førte frem til næste forskningsspørgsmål: Hvordan gennemføres opfølgning af intensivpatienter? Denne problemstilling blev indledt med litteratursøgning, studiebesøg og spørgeskemaer. Det engelske NHS (National Health Service) udgav i 2009 en Guideline for follow-up, der beskrev rehabilitering efter kritisk sygdom (26). Denne guideline indeholdt en model for alle faser af akut og kritisk sygdom med retningslinjer for praksis i hver fase. Inspireret af denne foretog jeg og ph.d.-studerende Eva Lærkner fra Odense i 2011 studiebesøg til Whiston Hospital i Liverpool, for at følge opfølgningsprogrammet hos Griffiths og Jones. Vi overværede patient- og pårørendesamtaler og fik lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. Herefter foretog jeg og seniorforsker Thordis Tomsen fra Rigshospitalet studiebesøg i Milton Keynes for at overvære ICU-steps-programmet for patienter med behov for støttegrupper i længere tid efter kritisk sygdom. Vi overværede en drop-in-session med tidligere patient Peter Gibb og sygeplejerske Moe Peskett, som havde udviklet programmet ca. fem år tidligere (27). I samarbejde med nordiske sygeplejersker fra NOFI gennemførte vi en sammenlignende undersøgelse af opfølgningsprogrammer i Danmark, Norge og Sverige (28). Undersøgelsen resulterede i en model for opfølgning udviklet fra praksis med typiske elementer i forhold til forløbsfaserne. Som følge af denne undersøgelse, er ph.d.-studerende Janet Froulund Jensen nu i gang med en randomiseret undersøgelse af effekten af et opfølgningsprogram på ti danske intensivafdelinger. Den samlede undersøgelse af opfølgning af intensivpatienter viser den naturlige dialektik mellem teori og praksis, som illustreret herunder: Oversigt: litteraturstudie Praksis: studiebesøg Indsigt: interview Teoriudvikling: modeller Effekt: RCT

8 28 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Denne gennemgang af forskningsprojekter med fokus på velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom har vist, hvordan forskellige forskningsmetoder har deres naturlige plads i større undersøgelser af komplekse pleje- og behandlingsområder. Gennemgangen har illustreret værdien af interdisciplinært forskningssamarbejde og internationale netværk. Afslutningsvis foreslår jeg følgende strategiske områder for fremtidig forskning og udvikling af velvære og restitution for patienter under og efter akut og kritisk sygdom: Fokus på sedation, søvn, smerter og symptommanagement Fokus på prævention, detektion og behandling af delirium Fokus på tidlig mobilisering af intensivpatienter Fokus på opfølgning og samtale med tidligere intensivpatienter og deres pårørende Fokus på støtte og samarbejde med familien under patientens akutte og kritiske sygdom. Professor Ingrid Egerod University of Copenhagen Health & Medical Sciences Rigshospitalet, Trauma Center HOC 3193 ; skype: ingrid.egerod Tlf.: ; Mobil: Litteratur 1. Egerod I. Mechanical ventilator weaning in the context of critical care nursing Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning 2003: Egerod I. Uncertain terms of sedation in ICU. How nurses and physicians manage and describe sedation for mechanically ventilated patients. J Clin Nurs 2002;11: Egerod I, Christensen BV, Johansen L. Trends in sedation practices in Danish intensive care units in 2003: a national survey. Intensive Care Med 2006;32: Kress JP, Pohlman AS, O Connor MF, Hall JB. Daily interruption of sedative infusions in critically ill patients undergoing mechanical ventilation. N Engl J Med 2000;342: Griffiths RD, Jones C. Intensive care aftercare. Oxford: Butterworth Heinemann; 2002: Christensen BV, Thunedborg LP. Use of sedatives, analgesics and neuromuscular blocking agents in Danish ICUs 1996/97. A national survey. Intensive Care Med 1999;25: Egerod I, Christensen BV, Johansen L. Nurses and physicians sedation practices in Danish ICUs in 2003 A national survey. Intensive Crit Care Nurs 2006;22: Egerod I. Cultural changes in ICU sedation management. Qual Health Res 2009;19: Park G. The changing world of sedation in the critically ill patient, the dawn of a new era. Lifelines 2002;4: Egerod I, Jensen MB, Herling SF, Welling KL. Effect of an analgo-sedation protocol for neurointensive patients: a two-phase interventional non-randomized pilot study. Crit Care 2010;14:R Angus DC, Carlet J. Surviving intensive care: a report from the 2002 Brussels Roundtable. Intensive Care Med 2003;29: Meiniche A. To kaffe og en staveplade. Historien om en ulykke. København: People spress; 2003: Egerod I. FSAIO.NET: A Danish ICU Nursing Network. Connect The World of Critical Care Nursing 2011;8: Egerod I, Schwartz-Nielsen KH, Hansen GM, Laerkner E. The extent and application of patient diaries in Danish ICUs in Nurs Crit Care 2007;12: Akerman E, Granberg-Axell A, Ersson A, Fridlund B, Bergbom I. Use and practice of patient diaries in Swedish intensive care units: a national survey. Nurs Crit Care 2010;15: Gjengedal E, Storli SL, Holme AN, Eskerud RS. An act of caring patient diaries in Norwegian intensive care units. Nurs Crit Care 2010;15:

9 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Nydahl P, Knück D, Egerod I. The extent and application of patient diaries in German intensive care units. Connect The World of Critical Care Nursing 2010;7: Egerod I. The Nordic ICU Nursing Research Network. Connect The World of Critical Care Nursing 2011;8: Egerod I, Storli SL, Akerman E. Intensive care patient diaries in Scandinavia: a comparative study of emergence and evolution. Nurs Inq 2011;18: Jones C, Backman C, Capuzzo M, Egerod I, Flaatten H, Granja C, et al. Intensive care diaries reduce new onset post traumatic stress disorder following critical illness: a randomised, controlled trial. Crit Care 2010;14:R Egerod I, Christensen D. Analysis of patient diaries in Danish ICUs: a narrative approach. Intensive Crit Care Nurs 2009;25: Egerod I. Dagbøger til intensivpatienter. In: Holen M, Winther B (eds.). Akut, kritisk og kompleks sygepleje samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver. Copenhagen: Munksgaard Danmark; 2009: Egerod I, Christensen D. A comparative study of ICU patient diaries vs. hospital charts. Qual Health Res 2010;20: Egerod I, Bagger C. Patients experiences of intensive care diaries-a focus group study. Intensive Crit Care Nurs 2010;26: Egerod I, Christensen D, Schwartz-Nielsen KH, Agard AS. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients and relatives use of intensive care diaries. Crit Care Med 2011;39: National Institute for Health and Clinical Excellence. Rehabilitation after critical illness. London: National Institute for Health and Clinical Excellence; Report No.: Peskett M, Gibb P. Developing and setting up a patient and relatives intensive care support group. Nurs Crit Care 2009;14: Egerod I, Risom SS, Thomsen T, Storli S, Eskerud RS, Holme AN, et al. ICU-recovery in Scandinavia: A comparative study of intensive care follow-up in Denmark, Norway and Sweden. Intensive Crit Care Nurs 2013;Ahead of print.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF

Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF Introduktion til kvalitativ metode Ingrid Egerod UCSF Litteratur Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til

Læs mere

Klinisk vejledning for Patientdagbøger

Klinisk vejledning for Patientdagbøger Whiston Hospital Intensivafdeling og Intermediært afsnit Klinisk vejledning for Patientdagbøger Oktober 2006 Opdateres oktober 2007 Dr. Christina Jones 061128 Klinisk vejledning for patientdagbøger Whiston

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Medforfatter: Klinisk oversygeplejerske René Richard Andersen, SD, MKS Anæstesiologisk afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Arbejdsgruppe: Sygeplejerske Iben Tousgaard Sygeplejerske Lisbeth

Læs mere

Taking a back seat: support and selfpreservation. patients with left ventricular assist device

Taking a back seat: support and selfpreservation. patients with left ventricular assist device Taking a back seat: support and selfpreservation in close relatives of patients with left ventricular assist device, professor i klinisk sygepleje med fokus på akut og kritisk sygdom Overblik Undersøgelse

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi

Læs mere

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Kære alle I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Tak for jeres store bidrag til Nursing Europe samt jeres deltagelse som International Clinical Placement. Vi modtager mellem 15 20

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil: Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Februar 2008. NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Februar 2008. NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Klinisk vejledning for analgo-sedation for neurointensive patienter Februar 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 080201 Klinisk vejledning

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Respiratoraftrapning. - af voksne intensive patienter

Respiratoraftrapning. - af voksne intensive patienter Respiratoraftrapning - af voksne intensive patienter Klinisk vejledning udarbejdet af Thoraxanæstesiologisk intensiv, 4141 og kardiologisk intensiv, 2143, Hjertecentret, Rigshospitalet 2005 Respiratoraftrapning

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013 Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013 Centerleder Lennart Christiansen Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Trine Ellegaard. Sygeplejerske, ph.d.-studerende

Trine Ellegaard. Sygeplejerske, ph.d.-studerende Trine Ellegaard. Sygeplejerske, ph.d.-studerende Psykiske lidelser udgør en stigende del af den samlede sygdomsbelastning Én ud af fire personer vil udvikle en psykiatrisk lidelse i løbet af deres liv

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN Nada behandling Viden og Teori På Enghaven findes der mange forskellige personer med forskellige psykiatriske problemstillinger. Blandt

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Dansk Center for. Organdonation

Dansk Center for. Organdonation Dansk Center for Organdonation best practice for organdonation 2014 Indledning Handlingsplanen for organdonation, som Regeringen sammen med en række af Folketingets partier udsendte i juli 2014, angiver,

Læs mere

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Notat om Region Sjællands koncept Patienten som partner og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Navn på opstiller Privatadresse Tlf.nr. E-mail adresse Stilling Arbejdssted Beskriv kort hvad du gerne vil bidrage med/sætte fokus

Læs mere

Privathospitalet Mølholm. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Privathospitalet Mølholm. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Privathospitalet Mølholm Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 05-09-2013 Gyldig til: 30-10-2016 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 99,46% 100,00%

Læs mere

Aagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Aagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Aagaard Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 13-04-2016 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 08-06-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere

PrivatHospitalet Danmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

PrivatHospitalet Danmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer PrivatHospitalet Danmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 04-12-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus, ved Akkrediteringsnævnet

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22) Evaluering af klinik på modul 2 forår 2015 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Kvalitative besvarelser fra studerende i

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere