Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom"

Transkript

1 tiltrædelsesforelæsning Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom Ingrid Egerod Rigshospitalet, den Min tiltrædelsesforelæsning som klinisk professor i sygepleje med særligt fokus på akut og kritisk sygdom fremstillede udvalgte dele af min hidtidige forskning, der kunne illustrere integration af forskningsparadigmer til belysning af komplekse forskningsfelter inden for akut og kritisk sygdom. Forelæsningen tog afsæt i min ph.d.-afhandling (1), hvor jeg studerede sociale processer i forbindelse med aftrapning af respiratorbehandling i intensivafdelinger på Rigshospitalet og hospitalerne i Herlev, Hvidovre og Gentofte. Mit projekt blev gennemført som casestudieforskning med triangulering af metoder, kilder og teori. Under mine feltstudier observerede jeg patienters reaktioner på indlæggelse på intensivafdeling og i særdeleshed reaktioner på respiratorbehandling og -aftrapning. Et patientcitat fra undersøgelsen illustrerer, hvordan det kunne opleves at være sederet og respiratorbehandlet (2): Jeg var bange for at være alene uden overvågning, og forsøgte nogen gange at holde mig vågen, så jeg vidste om respiratoren brød sammen. Jeg var bange for at falde i søvn Jeg vidste at de dopede mig, men jeg ville være stærkere end medicinen. Jeg gennemførte feltarbejde i tre måneder på hver at de fire intensivafdelinger, der indgik i min undersøgelse. Dette feltarbejde bestod af fokuserede observationer og interviews med personale og patienter. Jeg benyttede bl.a. planlagte semistrukturerede interviews og spontane ad hoc interviews. En erfaren sygeplejerske gav mig et indblik i, hvilken strategi hun benyttede ved sedering af respiratorpatienter. Hun var klar over, at mindre erfarne sygeplejersker havde en tendens til at oversedere patienterne, især om natten, og derfor kompenserede hun ved at give mindre medicin. Dormicum (Midazolam) blev hyppigt anvendt som kontinuerlig infusion. Ulempen ved dette præparat var ophobning af stoffet på grund af langsom udskillelse (3). Vækning af patienterne blev forsinket ved overdosering. Som hun forklarede: Ja, for så sparer man jo lidt på sederingen jeg ved godt, at hvis den kører på 2 ml så kommer aften nattevagten og så skruer de op på 3-4 ofte er det subjektive vurderinger og eftersom det udskilles langsomt, fx Dormicum, så kan jeg godt se, at i døgnet kunne jeg spare ham for 50 ml Dormicum. Således blev jeg opmærksom på, at det ikke var muligt at beskrive aftrapning af respiratorbehandling, uden samtidig at undersøge sedations praksis. Dette blev bekræftet af litteraturen, da en banebrydende artikel blev publiceret, der anbefalede daglig vækning af respiratorpatienter (wake-up call), for netop at undgå oversedering og medicinophobning (4). I forbindelse med under søgelsen spurgte jeg læger og sygeplejersker om tung sedation havde konsekvenser for patienterne på længere sigt. Det mente de ikke, tværtimod. Konsensus var, at tung sedation ville skåne patienterne for ubehagelige oplevelser under indlæggelsen og endog skåne patienterne senere, da medicinen havde amnesisk effekt. Ikke desto mindre dukkede der samtidig skelsættende publikationer op, der påviste det modsatte. Pionererne Richard D Griffiths (intensivlæge) og Christina Jones (intensivsygeplejerske) fra Whiston Hospital i Liverpool udgav i år 2002 bogen Intensive Care Aftercare, hvori de beskrev

2 22 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr fysiske og psykiske eftervirkninger af intensiv terapi og sedation (5). Allerede i begyndelsen af 1990 erne havde Griffiths og Jones udviklet rehabiliteringsprogrammer for post-intensivpatienter, med samtaler og motion længe inden dette blev praksis andre steder og i andre specialer. I løbet af 1990 erne blev nye respiratorer udviklet, som var mindre ubehagelige for patienterne. Den tunge sedation hørte til i en tid, hvor respiratorer kun tilbød volumenkontrolleret ventilation, og hvor patienterne var lammede af neuromuskulært blokkende midler. Mine feltstudier viste, at de sederede patienter var meget passive, selvom de blev ventileret med de nyeste respiratorer. Efter afsluttet ph.d.-studium stillede jeg derfor følgende forskningsspørgsmål: Hvordan er sedationspraksis i Danmark i 2003? Dette spørgsmål skulle besvares med en spørgeskemaundersøgelse på alle landets 49 intensivafdelinger. Inspireret af en tidligere dansk undersøgelse (6), indledte jeg et samarbejde med Birgitte Christensen (intensivlæge) og Lena Johansen (intensivsygeplejerske) på Glostrup Hos pital. Vi besluttede, at respondenterne skulle være en læge og en sygeplejerske på hver afdeling for samtidig at undersøge overensstemmelsen i besvarelse mellem faggrupperne (7). Vi fandt, at sedationsprotokoller kun blev anvendt på 11 afdelinger [22 %], sedationsscoring på 17 afdelinger [35 %] og daglig vækning på 12 afdelinger [25 %]. Praksis var endnu præget af individuelle holdninger i højere grad end evidensbaseret viden. Denne undersøgelse stillede flere spørgsmål end den besvarede, og medførte følgende forskningsspørgsmål: Hvad er principperne for sedation i Danmark i 2006? Dette spørgsmål skulle besvares med en interviewundersøgelse med nøglepersoner. Jeg valgte de syv største intensivafdelinger i landet og valgte en informant hvert sted, som var læge med særlig interesse for sedation. Den semistrukturerede interviewguide omfattede følgende områder (8): Tilstræbte sedationsniveau Vurdering af sedationsniveau Valg af præparater Valg af administrationsform (infusion eller bolus) Sygeplejerskens rolle Patientens rolle Opfølgning. Resultatet af denne undersøgelse var, at der var ved at ske et paradigmeskift i forhold til sedation, og at dette kunne betragtes som et led i en humaniseringsproces. Patienterne skulle ikke længere sederes for tungt, men i højere grad være vågne og smertefri (9). Tiden krævede større samar bejde mellem faggrupperne, mellem personale og patienter og mellem personale og pårørende. Intensivafdelingen skulle ikke fremstå som en kold maskinpark, men i højere grad et menneskevenligt sted med kunst på væggen, udsigt fra sengen, naturlig døgnrytme og mulighed for mobilisering. Nogle informanter anbefalede analgosedation, hvor patienten primært blev smertebehandlet, og kun sederet, hvis der var indikation for dette. Patienter skulle aktiveres hellere end beskyttes; det var bedre at konfrontere patienterne med virkeligheden end at fastholde dem i drømmeland. Alle disse visioner var ikke fuldt realiseret, men var dog kommet på tegnebrættet. I forbindelse med interviewundersøgelsen kom jeg i kontakt med Karen-Lise Welling (overlæge) på neurointensiv afdeling på Rigshospitalet. Hun var ved at udforme en protokol for sedation, og jeg foreslog at vi indledte et samarbejde, hvor protokollen blev justeret og afprøvet. To sygeplejersker, Malene Brorsen og Suzanne Herling blev koblet på opgaven, hvor forskningsspørgsmålet var følgende:

3 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Hvad er effekten af en protokol for analgosedation for neurointensive patienter? Dette spørgsmål skulle besvares med et eksperiment. Der var ikke mulighed for at foretage en randomiseret undersøgelse på grund af risikoen for kontamination mellem grupperne i samme afdeling, men vi gennemførte et før- og efterdesign (10). Undersøgelsen bestod af en syvmåneders periode med registrering af baselinedata på 106 patienter, en syvmåneders implementerings periode hvor personalet blev bekendt med den nye protokol, og en syvmåneders periode med registrering af resultater på 109 patienter. Undersøgelsens signifikante fund var et skift mod analgosedation, reduceret brug af sedativa (Midazolam og Propofol), øget brug af analgetika (Fentanyl og Remifentanil), hurtigere respons ved daglig vækning samt flere smertefri patienter. Vi fandt altså, at protokollen var mulig at realisere (feasibility) og at den havde den tilstræbte effekt. Delene i det samlede sedationsprojekt kan afbildes således: Oversigt: spørgeskemadesign Indsigt: kvalitativt design Effekt: eksperimentelt design Sedationsprojektet illustrerer, hvordan man kan nærme sig et forskningsfelt ved først at få overblik over problemstillingerne, herefter at øge indsigten ved interviews med eksperter og til sidst at af prøve hypotesen i et eksperimentelt design. Hypotesen var, at en sedationsprotokol ville have en given effekt på praksis. I kølvandet på denne undersøgelse stod det stadig mere klart, at sedation og kritisk sygdom havde konsekvenser for patienterne, som endnu ikke var grundigt udforsket. Det næste forskningsspørgsmål blev således: Hvilke konsekvenser har akut og kritisk sygdom for patienterne? Forskningslitteratur var begyndt dukke op, der beskrev sygdomsbyrden efter intensiv terapi (11). Det stod klart, at opholdet på intensivafdelingen blot var en del af det samlede sygdomsforløb, der omfattede en præintensiv periode, en intensiv periode, en postintensiv periode på stamafsnit, samt en ubestemt periode efter udskrivelse. Sygdomsbyrden var størst i den intensive periode, men klingede langsomt af og kunne vare længe. Intensivforløbet blev nu beskrevet, som inte grerede delforløb, mens man tidligere havde betragtet hver periode som særskilte dele af patientforløbet. Den konventionelle model indeholdt ophold på skadestue, stamafdeling, intensivafdeling, stamafdeling og hjemme. Den alternative model beskrev den udvidede rolle af intensivpersonalet, der omfattede planlægning og efterbehandling som en samlet pakke med fokus på langtidsresultater. Patientberetninger illustrerede sygdomsbyrden med al sin tydelighed. I 2003 udkom bogen To kaffe og en staveplade af journalisten Anne Meiniche, der havde oplevet et voldsomt forløb som akut og kritisk syg patient (12). Hun skrev (side 64): Når jeg dvæler ved opholdet på den intensive afdeling og den behandling, jeg fik, er det fordi disse uger har haft uendelig stor betydning for mit liv efter ulykken. Jeg har haft en nærmest sygelig trang til at få at vide, hvad der egentlig foregik, mens jeg lå der. Hvordan så jeg ud? Hvad gjorde eller sagde jeg? Hvordan klarede jeg behandlingen? Hvad betyder mine drømme og mareridt? Hvem var omkring mig og så

4 24 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr videre Jeg vil næsten sige, at de fem uger, hvor jeg ikke var med i den virkelige verden, er blevet de vigtigste i mit liv. Da bogen blev skrevet, var det blevet mere almindeligt for intensivsygeplejersker at skrive dagbog til intensivpatienter, for at hjælpe patienterne med at forstå deres sygdom senere. Meiniche fik ikke en sådan dagbog, men det var tydeligt, at nogle patienter havde et behov for at vide, hvad der skete mens de var bevidstløse, sederede eller blot så dårlige, at de intet kunne huske senere. Det næste forskningsspørgsmål var: Hvordan er udbredelsen og anvendelsen af dagbøger til intensivpatienter i Danmark i 2006? Dette spørgsmål skulle besvares ved telefoninterview med nøglepersoner, der kunne beskrive praksis. Jeg må indrømme, at jeg gik ind i projektet med en vis skepsis, men de sygeplejersker, jeg talte med, var begejstrede for metoden. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen af seda tionspraksis havde jeg oprettet et netværk af forskningsinteresserede intensivsygeplejersker på hver afdeling i Danmark (FSAIO.NET). Dette netværk havde vist sig at være en stor hjælp ved forskellige undersøgelser og rundspørger, og al korrespondancen var elektronisk (13). Via netværket kunne vi identificere de afdelinger, der anvendte dagbøger. Sammen med studentermedhjælpere på UCSF (Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning) gennemførte vi undersøgelsen (14). Vi fandt, at 19 af 48 afdelinger [40 %] tilbød dagbøger. Praksis var et bottom-up initiativ gennemført af sygeplejersker med særlig interesse for dagbøger, og praksis var således frivilligt for både sygeplejerske og patient. Dagbøger blev ikke tilbudt systematisk til alle patienter, og der blev ikke tilbudt opfølgning. Undersøgelsen blev gentaget i Sverige, Norge og Tyskland (15-17). I Sverige blev dagbøger og opfølgning anvendt på 65 af 86 afdelinger [76 %], i Norge på 31 af 70 afdelinger [44 %], og i Tyskland blev hverken dagbøger eller opfølgning tilbudt. De skandinaviske undersøgelser blev gennemført i samarbejde med foreningen NOFI (Nordisk Forening for Forskning i Intensivsygepleje), som blev oprettet i 2004 som nordisk netværk (18). En fælles undersøgelse af opkomsten og udviklingen af dagbøger blev gennemført i NOFI-regi (19). Denne undersøgelse viste bl.a. forskellige opfattelser af dagbøger i de nordiske lande. I Sverige blev dagbøger anvendt som terapi, hvor sygeplejerskerne havde en psykologisk tilgang, der omfattede debriefing og realitetstjek. I Norge var dagbøger et udtryk for omsorg, hvor sygeplejerskerne havde en eksistentiel tilgang og en forståelse af kropslig hukommelse. I Danmark var dagbøger et empatisk projekt med en pædagogisk tilgang og fokus på anerkendelsen af patienten som person. Det blev efterhånden mere relevant at fokusere på patienters oplevelser efter intensiv terapi, da flere internationale studier begyndte at påvise, at tidligere intensivpatienter risikerede at udvikle PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Det næste forskningsspørgsmål blev derfor: Hvad er effekten af dagbøger til intensivpatienter i forhold til udvikling af PTSD? Dette spørgsmål skulle besvares med et randomiseret klinisk forsøg (RCT), RACHEL-studiet. Initiativet til undersøgelsen blev taget af Christina Jones og følgende seks lande deltog: England, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Portugal (20). Der indgik i alt 352 dagbøger i undersøgelsen, og resultatet var, at 5 % af patienterne i interventionsgruppen fik nyudviklet PTSD mod 13% i kontrolgruppen (p = 0,02). Dagbøger havde således en positiv effekt i forhold til at nedbringe risikoen for PTSD, og undersøgelsen fik en del bevågenhed i de danske medier. Til undersøgelsen hørte en kort retningslinje for føring af dagbøger, men de anvendte dagbøger var ikke nærmere beskrevet. Vi stillede herefter følgende forskningsspørgsmål:

5 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Dagbog Dagbogsnotat Tema Undertema Første notat Velkomsthilsen Patientstatus Resumé Relation til fortæller Neurologisk Indlæggelse Respiratorisk Cirkulatorisk Daglige notater Status Abdominalt Daglige begivenheder Pårørendestatus Patientstatus Nyrer Mobilitet Sidste notat Afskedshilsen Andet Overflytning Opmuntring fra Afslutning fortæller Tabel 1. Struktur af dagbog, dagbogsnotat, tema og undertema. Neurologisk Sederet (ikke vågen) Opvågning (ikke sederet) Vågen (forvirret) Vågen (relevant) Hvordan er strukturen og indholdet i dagbøger til intensivpatienter? Dette spørgsmål skulle besvares ved tekstanalyse og narrativ teori. Undersøgelsen havde genereret 72 danske dagbøger, fra hhv. Nordsjælland [39], Odense [29] og Århus [22]. I samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejerske Doris Christensen analyserede vi 25 dagbøger fra Hillerød Hospital, hvor vi beskrev dagbøgernes generelle og narrative strukturer (21). På baggrund af analysen udviklede vi en model for dagbogen som helhed (tabel 1), for hvert dagbogsnotat, samt for de individuelle temaer i hvert notat (22). Den narrative struktur afslørede parallelle plots, når henholdsvis sygeplejersker, patient og pårørende blev beskrevet i intensivforløbets tre faser: krise, vendepunkt og normalisering. Når patienten var mest akut og kritisk syg, fremstod sygeplejersken som aktiv med fokus på teknologien, mens patienten var passiv og tingsliggjort og de pårørende optrådte som bekymrede tilskuere. Ved vendepunktet ændrede sygeplejersken fokus til omsorgshandlinger, patienten trådte frem som menneske, og de pårørende blev mere engagerede. I normaliseringsfasen konvergerede de tre plots og alle aktører indtog scenen i fælles aktiviteter. Disse indsigter viste, at dagbogen ikke var patientens historie, men i højere grad sygeplejerskernes, da det var dem, der førte pennen. Dagbogen indeholdt dog information som patienten kunne bruge til at konstruere sit eget sygdomsnarrativ (tabel 2). Denne proces var en nødvendig del af patientens restitution efter hjemkomsten. Tabel 2. Model for den narrative struktur og plots i dagbøger. Narrativ struktur Parallelle plots Sygeplejersken Patienten De pårørende Krise Aktiv, fokus på teknologi Passiv, tingsliggjort Tilskuer, bekymret Vendepunkt Ændrer fokus til omsorgshandlinger Træder frem, menneskeliggøres Engageret, lettet, taknemmelig Normalisering Konvergerende plots Relaterer, deltager, forbinder, giver slip

6 26 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Selvom dagbøgerne således fremstod med mere substans end tidligere, spurgte bl.a. hospitalsjurister om dagbøger repræsenterede en form for dobbeltdokumentation, som var unødvendig, når patienten alligevel havde aktindsigt i jour nalen. Derfor gennemførte vi endnu en tekstanalyse for at sammenligne patientjournaler og dagbøger (23). Denne undersøgelse viste, at dagbogen var sammenhængende, personlig og letbegribelig, mens patientjournalen var fragmenteret, upersonlig og teknisk. Dagbogen var skrevet kronologisk som en føljeton, mens journalen ofte var brudt op i forhold til organsystemer, ordinationer eller procedurer. Efter at have analyseret dag bøgerne, ønskede vi at vide, hvordan de blev opfattet af brugerne. Vi stillede forskningsspørgsmålet: Hvordan opleves dagbogen af patienter og pårørende? Dette spørgsmål skulle besvares ved forskellige former for interviews med patienter og pårørende. I samarbejde med klinisk sygeplejelærer Christine Bagger gennemførte vi et fokusgruppeinterview på Odense Universitetshospital med fire tidligere intensivpatienter. Vi havde planlagt en fokusgruppe med otte deltagere, men da denne patientkategori er særlig skrøbelig, lykkedes det kun fire patienter at nå frem på den fastsatte dag. Interviewet blev dog gennemført og dynamikken i gruppen var god. Blandt hovedfundene var, at dagbogen ikke gengav hele sygdomsforløbet, men kun tilbød sporadisk information. Dagbogen forbedrede ikke hukommelsen, med udfyldte tomme felter i patientens erindringsbillede, og sammen med andre kilder konstruerede patienten sit sygdomsnarrativ (24). I undersøgelsen triangulerede vi data fra fokusgruppen og dagbøger. I følgende citater sammenholdes patientens version af en episode med det tilhørende dagbogsnotat: helt vild og tarvelig og jeg troede, at nu havde de afskrevet mig Dagbog: Du nikker og ryster relevant på hovedet, når vi stiller dig spørgsmål, så det er dejligt, men samtidig virker du noget irriteret og er meget urolig. Ligger og virrer med hovedet og grimasserer. For at du kan få lidt ro, har vi startet lidt sovemedicin igen, så du forhåbentlig kan få en god nats søvn. I denne fremstilling illustreres, hvordan sygeplejersker ofte behandlede patientens uro med sedativa (kaldet sovemedicin). Sygeplejerskerne var forståeligt nok ikke opmærksomme på patientens dæmoner, da intubation og sedation forhindrede patienterne i at fortælle, hvad de oplevede. Senere kunne patienterne berette om oplevelser og mareridt, der fremstod særlig livagtigt, selv længe efter. Deliriumscreening var endnu ikke blevet almindelig praksis, men de fleste dagbøger beskrev patienterne som forvirrede, når de vågnede. Det er ikke usandsynligt, at mange patienter var delirøse. I Hillerød og Århus gennemførte vi individuelle patientinterviews og dybdeinterviews med patient og pårørende. Disse interviews blev analyseret med Grounded Theory-metoden, og kernekategorien blev identificeret som konstruktion af sygdomsnarrativ. Det var patientens projekt at få sin historie til at hænge sammen for at opnå afklaring, og til dette var dagbogen blot en blandt mange kilder til information. De pårørendes projekt var at støtte patienten og samtidig at støtte sig selv. Vi udviklede teori om fortællinger som en del af den psykosociale restitution efter akut og kritisk sygdom (25). Intensivforløbet beskrevet i dagbogen var blot en lille del af hospitalsforløbet, som var en del af sygdomsforløbet, som skulle forstås på baggrund af patientens livsforløb. Det samlede dagbogsprojekt kan illustreres således: Interview: Jeg havde en uhyggelig oplevelse. Det var en aften, hvor lyset var slukket. Og så siger de: nu kan vi ligeså godt slukke der er ikke nogen derinde. Og jeg lå derinde og blev

7 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Oversigt: spørgeskema Effekt: RCT Virkemidler: tekstanalyse Teoridannelse: interview I lighed med sedationsprojektet var det nødvendigt først at få overblik over feltet ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Men i dagbogsprojektet blev eksperimentet gennemført før tekstanalyse og interview. Denne vekselvirkning mellem forskningsdesigns gav mulighed for at trænge stadigt dybere ind i feltet. Forskningen blev suppleret med engagement og deltagelse i internationale dagbogskonferencer, der gav mulighed for at sammenligne praksis i forskellige lande. Det blev efterhånden evident, at dagbogspraksis var ufuldstændig uden en form for opfølgning. Undersøgelsen af dagbøger førte frem til næste forskningsspørgsmål: Hvordan gennemføres opfølgning af intensivpatienter? Denne problemstilling blev indledt med litteratursøgning, studiebesøg og spørgeskemaer. Det engelske NHS (National Health Service) udgav i 2009 en Guideline for follow-up, der beskrev rehabilitering efter kritisk sygdom (26). Denne guideline indeholdt en model for alle faser af akut og kritisk sygdom med retningslinjer for praksis i hver fase. Inspireret af denne foretog jeg og ph.d.-studerende Eva Lærkner fra Odense i 2011 studiebesøg til Whiston Hospital i Liverpool, for at følge opfølgningsprogrammet hos Griffiths og Jones. Vi overværede patient- og pårørendesamtaler og fik lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. Herefter foretog jeg og seniorforsker Thordis Tomsen fra Rigshospitalet studiebesøg i Milton Keynes for at overvære ICU-steps-programmet for patienter med behov for støttegrupper i længere tid efter kritisk sygdom. Vi overværede en drop-in-session med tidligere patient Peter Gibb og sygeplejerske Moe Peskett, som havde udviklet programmet ca. fem år tidligere (27). I samarbejde med nordiske sygeplejersker fra NOFI gennemførte vi en sammenlignende undersøgelse af opfølgningsprogrammer i Danmark, Norge og Sverige (28). Undersøgelsen resulterede i en model for opfølgning udviklet fra praksis med typiske elementer i forhold til forløbsfaserne. Som følge af denne undersøgelse, er ph.d.-studerende Janet Froulund Jensen nu i gang med en randomiseret undersøgelse af effekten af et opfølgningsprogram på ti danske intensivafdelinger. Den samlede undersøgelse af opfølgning af intensivpatienter viser den naturlige dialektik mellem teori og praksis, som illustreret herunder: Oversigt: litteraturstudie Praksis: studiebesøg Indsigt: interview Teoriudvikling: modeller Effekt: RCT

8 28 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Denne gennemgang af forskningsprojekter med fokus på velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom har vist, hvordan forskellige forskningsmetoder har deres naturlige plads i større undersøgelser af komplekse pleje- og behandlingsområder. Gennemgangen har illustreret værdien af interdisciplinært forskningssamarbejde og internationale netværk. Afslutningsvis foreslår jeg følgende strategiske områder for fremtidig forskning og udvikling af velvære og restitution for patienter under og efter akut og kritisk sygdom: Fokus på sedation, søvn, smerter og symptommanagement Fokus på prævention, detektion og behandling af delirium Fokus på tidlig mobilisering af intensivpatienter Fokus på opfølgning og samtale med tidligere intensivpatienter og deres pårørende Fokus på støtte og samarbejde med familien under patientens akutte og kritiske sygdom. Professor Ingrid Egerod University of Copenhagen Health & Medical Sciences Rigshospitalet, Trauma Center HOC 3193 ; skype: ingrid.egerod Tlf.: ; Mobil: Litteratur 1. Egerod I. Mechanical ventilator weaning in the context of critical care nursing Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning 2003: Egerod I. Uncertain terms of sedation in ICU. How nurses and physicians manage and describe sedation for mechanically ventilated patients. J Clin Nurs 2002;11: Egerod I, Christensen BV, Johansen L. Trends in sedation practices in Danish intensive care units in 2003: a national survey. Intensive Care Med 2006;32: Kress JP, Pohlman AS, O Connor MF, Hall JB. Daily interruption of sedative infusions in critically ill patients undergoing mechanical ventilation. N Engl J Med 2000;342: Griffiths RD, Jones C. Intensive care aftercare. Oxford: Butterworth Heinemann; 2002: Christensen BV, Thunedborg LP. Use of sedatives, analgesics and neuromuscular blocking agents in Danish ICUs 1996/97. A national survey. Intensive Care Med 1999;25: Egerod I, Christensen BV, Johansen L. Nurses and physicians sedation practices in Danish ICUs in 2003 A national survey. Intensive Crit Care Nurs 2006;22: Egerod I. Cultural changes in ICU sedation management. Qual Health Res 2009;19: Park G. The changing world of sedation in the critically ill patient, the dawn of a new era. Lifelines 2002;4: Egerod I, Jensen MB, Herling SF, Welling KL. Effect of an analgo-sedation protocol for neurointensive patients: a two-phase interventional non-randomized pilot study. Crit Care 2010;14:R Angus DC, Carlet J. Surviving intensive care: a report from the 2002 Brussels Roundtable. Intensive Care Med 2003;29: Meiniche A. To kaffe og en staveplade. Historien om en ulykke. København: People spress; 2003: Egerod I. FSAIO.NET: A Danish ICU Nursing Network. Connect The World of Critical Care Nursing 2011;8: Egerod I, Schwartz-Nielsen KH, Hansen GM, Laerkner E. The extent and application of patient diaries in Danish ICUs in Nurs Crit Care 2007;12: Akerman E, Granberg-Axell A, Ersson A, Fridlund B, Bergbom I. Use and practice of patient diaries in Swedish intensive care units: a national survey. Nurs Crit Care 2010;15: Gjengedal E, Storli SL, Holme AN, Eskerud RS. An act of caring patient diaries in Norwegian intensive care units. Nurs Crit Care 2010;15:

9 Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr Nydahl P, Knück D, Egerod I. The extent and application of patient diaries in German intensive care units. Connect The World of Critical Care Nursing 2010;7: Egerod I. The Nordic ICU Nursing Research Network. Connect The World of Critical Care Nursing 2011;8: Egerod I, Storli SL, Akerman E. Intensive care patient diaries in Scandinavia: a comparative study of emergence and evolution. Nurs Inq 2011;18: Jones C, Backman C, Capuzzo M, Egerod I, Flaatten H, Granja C, et al. Intensive care diaries reduce new onset post traumatic stress disorder following critical illness: a randomised, controlled trial. Crit Care 2010;14:R Egerod I, Christensen D. Analysis of patient diaries in Danish ICUs: a narrative approach. Intensive Crit Care Nurs 2009;25: Egerod I. Dagbøger til intensivpatienter. In: Holen M, Winther B (eds.). Akut, kritisk og kompleks sygepleje samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver. Copenhagen: Munksgaard Danmark; 2009: Egerod I, Christensen D. A comparative study of ICU patient diaries vs. hospital charts. Qual Health Res 2010;20: Egerod I, Bagger C. Patients experiences of intensive care diaries-a focus group study. Intensive Crit Care Nurs 2010;26: Egerod I, Christensen D, Schwartz-Nielsen KH, Agard AS. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients and relatives use of intensive care diaries. Crit Care Med 2011;39: National Institute for Health and Clinical Excellence. Rehabilitation after critical illness. London: National Institute for Health and Clinical Excellence; Report No.: Peskett M, Gibb P. Developing and setting up a patient and relatives intensive care support group. Nurs Crit Care 2009;14: Egerod I, Risom SS, Thomsen T, Storli S, Eskerud RS, Holme AN, et al. ICU-recovery in Scandinavia: A comparative study of intensive care follow-up in Denmark, Norway and Sweden. Intensive Crit Care Nurs 2013;Ahead of print.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fakta om pårørendeinddragelse

Fakta om pårørendeinddragelse Fakta om pårørendeinddragelse Litteraturgennemgang, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, marts 2015 Hver dag indlægges patienter med mange forskellige sygdomme, livssituationer, værdier og præferencer.

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner.

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Den Diagnostiske Samarbejdspartner erfaringer og muligheder Af Evy Ottesen og Helle Alsbæk Klinisk Biokemisk Afdeling, marts 2012 I 2008 åbnede der sig i Klinisk Biokemisk Afdeling en mulighed for at arbejde

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole.

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole. Personalia Navn: Charlotte Hansen Gabel Email: charlottegabel@gmail.com tlf: 51902492 Hjemskole: Århus sygeplejeskole Hold: 071A Udvekslingsland: England, Leeds Værtsinstitution: University of Leeds Klinisk

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Modul 13 Valgfag 1 Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 4 6 Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere