GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER
|
|
- Eva Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019
2 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens sammensætning er med henblik på et højt udbytte af NDF kombineret med høj fordøjelighed. AgrowGrass 220 LowMaize er en middeltidlig kløvergræsblanding, hvor hvidkløverandelen udgør 13 %. Kombinationen af di-og tetraploide rajgræsser gør blandingen særdeles velegnet til slæt, men den er også meget velegnet til afgræsning gennem hele sæsonen. Dermed er den også perfekt for den landmand, der vil tage 1. og 2. slæt og efterfølgende afgræsse. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes der 30 kg/ha. Blandingen kan etableres på alle jordtyper, dog bør det være muligt at vande på de lettere jordtyper. AGROWGRASS 350 AgrowGrass 350 MidiMaize er en middeltidlig kløvergræsblanding, der indeholder en kombination af 3% rød- og 10% hvidkløver. Rødkløver bidrager til et øget udbytte af protein, og hvidkløver bidrager med en øget fordøjelighed af hele blandingen, samtidig med at den giver bund i græsmarken. AgrowGrass 350 MidiMaize indeholder 20% hybridrajgræs, der med sin kraftige forårsvækst er med til at sikre et højt udbytte i 1. slæt. Fordøjeligheden og kvaliteten i blandingen er høj, og dermed egner blandingen sig i foderrationer, hvor græs udgør 40-60% af grovfoderrationen. AgrowGrass 350 MidiMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha. AgrowGrass 350 MidiMaize kan anvendes både til slæt og afgræsning. 2
3 AGROWGRASS 410 Græsblandingen, AgrowGrass 410 MidiMaize, er en middeltidlig kløvergræsblanding, der indeholder 11% hvidkløver. Blandingen minder meget om AgrowGrass 350 MidiMaize; dog med den væsentlige forskel, at der ikke er rødkløver i AgrowGrass 410 MidiMaize. Blandingen indeholder hybridrajgræs, der bevirker, at blandingen har en hurtig forårsvækst. Fordøjeligheden og kvaliteten i blandingen er høj og dermed egner blandingen sig i fodrerationer, hvor græs udgør 40-60% af grovfoderrationen. AgrowGrass 410 MidiMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha. AgrowGrass 410 MidiMaize kan anvendes både til slæt og afgræsning. AGROWGRASS 450 I foderrationer, hvor majs udgør hovedparten af grovfoderrationen, er det vigtigt, at blandingen bidrager med en god strukturværdi og et højt energiniveau. AgrowGrass 450 MaxMaize opfylder disse krav via den store andel af rajsvingel kombineret med 7% rødkløver. Blandingen indeholder 35% rajsvingel, der har et stort udbyttepotentiale. Rajsvingel har en tidlig forårsvækst og hurtig genvækst efter slæt. AgrowGrass 450 MaxMaize er en udpræget slættype, der i mindre grad egner sig til afgræsning. AgrowGrass 450 MaxMaize kan dyrkes på alle jordtyper. Blandingen kan etableres om foråret eller om efteråret. I foråret anvendes 25 kg/ha, hvis blandingen etableres i dæksæd. Ved etablering i renbestand forår eller efterår anvendes 30 kg/ha OVERSIGT OVER AGROWGRASS BLANDINGER AGROWGRASS 220 AGROWGRASS 350 AGROWGRASS 410 AGROWGRASS % Hvidkløver Storbladet Apis / Silvester 22 % Alm. Rajgræs, Middeltidlig diploid Bargizmo / Option / Calvano 20 % Alm. Rajgræs MIddeltidlig tetraploid Diwan 1 / Everton 20 % Alm. Rajgræs Sildig diploid Barimero / Humbi 1 25 % Alm. Rajgræs Sildig tetraploid Virtuose / Masai * 2019 produktionsrecept 3% Rødkløver Diploid Titus / Suez 10% Hvidkløver Storbladet Apis / Silvester 20% Hybridrajgræs Storm / Sabella 25% Alm. Rajgræs MIddeltidlig diploid Bargizmo / Calvano 17% Alm. Rajgræs Middeltidlig tetraploid Novello / Everton 25% Alm. Rajgræs Sildig diploid Barimero / Humbi 11 % Hvidkløver Storbladet Apis / Silvester 20 % Hybridrajgræs Sabella / Storm 26 % Alm. Rajgræs MIddeltidlig diploid Bargizmo / Calvano 18% Alm. Rajgræs Middeltidlig tetraploid Novello / Everton 25% Alm. Rajgræs Sildig diploid Barimero / Humbi 4 % Rødkløver Diploid Titus / Suez 3 % Rødkløver Atlantis / Amos 9 % Hvidkløver Storbladet Apis / Silvester 35% Rajsvingel Strandsvingeltype Perun / Merlin 27 % Alm. Rajgræs Middeltidlig diploid Bargizmo / Option / Calvano 22 % Alm. Rajgræs Middeltidlig tetraploid Novello / Everton FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er det vigtigt at vælge den rigtige græsblanding, der kan opfylde koens krav og dermed maksimal mælkeproduktion. Vi har i de fire AgrowGrass special-blandinger udvalgt rajgræsser med højt udbytte af NDF kombineret med høj fordøjelighed. Som mælkeproducent er det vigtigt at holde så mange næringsstoffer hjemme på bedriften som muligt. Derfor er det en selvfølge, at vi har udvalgt kløversorter, der kan producere en høj andel protein. I AgrowGrass konceptet har vi designet 4 specialblandinger, der hver især passer i foderrationer med forskellige andele majs. Vi kalder blandingerne AgrowGrass 220, AgrowGrass 350, AgrowGrass 410 og AgrowGrass se beskrivelser ovenfor. 3
4 AGROWGRASS AGROWGRASS 35 AGROWGRASS 46 AgrowGrass 35 er sammensat af middeltidlig og sildig diploid/ tetraploid rajgræs samt hvidkløver. AgrowGrass 46 er en middeltidlig hviidkløver blanding indeholdende 13% storbladet hvidkløver. Blandingen er sammensat med henblik på høj foderværdi. Blandingen minder om AgrowGrass 33, og forskellen er iblanding af 13% hvidkløver. AgrovGrass 35 egner sig primært til slæt,eller hvor der veksles mellem slæt og afgræsning. Ud over hvidkløver er blandingen sammensat af 37% middeltidlig diploid rajgræs. Blandingen minder meget om Agrowgrass 45, men uden rødkløver. Med kombinationen af almindelig rajgræs og hvidkløver er det muligt at lave ensilage med meget høj foderværdi. Ved valg af Agrowgrass 46 bør der planlægges mindst 4 slæt og gerne 5 slæt årligt. Da blandingen indeholder hvidkløver kan de sene slæt anvendes til afgræsning. AGROWGRASS 36 AgrowGrass 36 er en varig blanding med 50 % sildig strandsvingel, der primært anvendelse til slæt, men kan i mindre grad også anvendes til afgræsning. AGROWGRASS 60 AgrowGrass 60 er en hesteblanding uden kløver. Der kan tilføres kvælstof hver 4-5 uge i vækstperioden fra april til august. AgrowGrass 36 er velegnet til lave og fugtige arealer. Den brede sammensætning giver også mulighed for anvendelse på arealer med mere varierende jordtyper. Et græsareal til heste skal også tjene som motionsareal. Blandingen indeholder derfor engrapgræs, der er med til at danne en slidstærk bund. Blandingen forventes at have et relativt lavt energiindhold. AgrowGrass 36 er meget egnet til kødkvæg. Overskydende græs kan fortørres og anvendes til hø og ensilage. Nordic Seed har egen fremavler af græsfrø: Nordic Seed har samarbejde med flere avlere som har nøje udvalgte græssorter i fremavl. Nordic Seed s egen fremavl bliver anvendt i Agrowgrass blandinger og som Efterafgrødegræs. t 4
5 ITALIENSK RAJGRÆS ITALIENSK RAJGRÆS Italiensk rajgræs har et stort udbyttepotentiale allerede i udlægsåret. Italiensk rajgræs etableres typisk som udlæg i vårbyg. Skal græsset kun anvendes til slæt/afgræsning i efteråret udsås kg græsfrø pr. ha sammen med eksempelvis vårbyg til helsæd. Italiensk rajgræs er en hurtigvoksende græsart med høj foderkvalitet pga stor bladandel i forhold af stængelandel. Derudover er sukkerindholdet og fordøjeligheden høj. DU BØR VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT VÆLGE TYPE AF ITAL. RAJGRÆS UDFRA DET DEN SKAL BRUGES TIL DIPLOID: PRIMÆRT SLÆT TETRAPLOID: AFGRÆSNING + SLÆT Der findes to typer italiensk rajgræs: Di- og tetraploid. De diploide sorter egner sig primært til slæt, og de tetraploide sorter er mere afgræsningsegnede. ORYX, DIPLOID ITALIENSK RAJGRÆS Oryx er en diploid italiensk rajgræs, der har været afprøvet i Landsforsøg i 2013 og Oryx har vist høje tørstofudbytter i både 2013 og 2014, og kvaliteten har været helt i top. Oryx har lav tendens til stængeldannelse og dermed høj foderkvalitet gennem hele vækstperioden. Oryx egner sig især til slæt, men kan i mindre grad også anvendes til afgræsning. PEPPER, TETRAPLOID ITALIENSK RAJGRÆS Pepper er en italiensk rajgræs, der har været afprøvet i Landsforsøg i 2013 og Som gennemsnit over afprøvningsperioden har Pepper vist det højeste udbytte af alle afprøvede sorter. Pepper er en sort med højt energiindhold og højt udbytte af råprotein og velegnet til afgræsning. FAKTA, ITALIENSK RAJGRÆS Udbytte, FHT Udbytte Gram pr. kg tørstof Egnet til Sort Ploidi hkg råprotein hkg tørstof NEL 20, a.e Råprotein Sukker NDF FK org. stof NEL 20, MJ/kg TS Afgræsning Slæt Oryx D ,05 26,4 21, ,2 5,99 x xxx Sikem 1 D ,21 26,5 20, ,9 5,75 x xxx Pepper T ,35 29,3 23, ,8 5,86 xx xxx Danergo 2 T ,42 27,6 21, ,3 5,81 xx xxx Data: : Målesort for diploide sorter 2: Målesort for tetraploide sorter Kilde: Landsforsøg 5
6 AGROWGRASS BLANDINGER 2019 Leveres i standardpakninger á 10 kg. Frøblanding er sammensat på baggrund af forslag fra Frøblandingsudvalget. AgrowGrass 220, 350, 410 og 450 samt blanding AgrowGrass 4000, Syvestjyden, Morsø 2 og Mollerup III er specialblandinger fra Nordic Seed. Rødkløver Hvidkløver Rajsvingel Nordic Seed forbeholder sig ret til at justere de enkelte blandinger indenfor samme art og ploidi. Diploid Storbladet Småbladet Rajgræstype Nr Benyttelse Til arealer Varighed, år Jordbundsforhold Tidlighed Suez Amos Silvester Rivendel Perun Hostyn 22 Afgræsning med stor Middeltidlig 11 4 foderoptagelse I omdrift 1-3 Alm. god 220 Middeltidlig 13 24* Alm./ Varierende Sildig 12 8 Afgræsning på 25* Permanente Varig Tør Middeltidlig 12 8 varierende jordtyper 26* Fugtig Sildig Tidlig 33 Middeltidlig I omdrift 1-2 Alm. god 35 Middeltidlig Middeltidlig Permanente Varig Alm. tør/ fugtig Tidlig I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig Middeltidlig 8 9 I omdrift 1-3 Alm. god 43 Tidlig Slæt Middeltidlig I omdrift 1-3 Alm. god Middeltidlig Middeltidlig Afgr. Heste Sildig 61* Afgr. Heste Permanente 3-4 Alm./ Varierende Sildig Afgr. Heste struktur Middeltidlig SPECIALBLANDINGER AgrowGrass 4000** 1-3 Middeltidlig Sydvestjyden Middeltidlig 10 I omdrift Alm. god Morsø Middeltidlig Mollerup III Middeltidlig
7 Strandsvingel Hybrid Rajgræs Alm. rajgræs, tidlig Alm- Rajrgæs, middeltidlig Alm. Rajgræs, sildig Timote Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Udsædsmængde kg/ha Fojtan Strandsvingel type Tower Sildig Storm Lampard Kimber Diploid Mathilde Option Calvano 1 Diploid Abosan 1 Ovambo Diwan 1 Humbi 1 Diploid Polim Masai Dolina Slættype Summergraze Winnetou Afgræsn. Type Laura Gondolin Balin Etablering med dæksæd om foråret Etablering i renbestand forår eller sensommer SPECIALBLANDINGER
8 FORAGEMAX BLANDINGER 2019 Leveres i sække à 10 kg. Blanding er sammensat på baggrund af forslag af Frøblandingsudvalget. De øvrige er specialblandinger fra DLF-TRIFOLIUM. Diploid Storbladet Lucerne Småbladet Rødkløver Rajgræstype Hvidkløver Nr Benyttelse Til arealer Varighed, år Jordbundsforhold Tidlighed Creno Callisto Suez Amos Silvester Rivendel Hostyn Perun 21 Middeltidlig 15 I omdrift 1-3 Alm. god 22 Middeltidlig * Afgræsning Alm./varierende Sildig * Permanente Varig Tør Middeltidlig * Fugtig Sildig Tidlig 33 I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig 35 Slæt og afgræsning Middeltidlig 13 36* Varig Alm. tør/ fugtig Middeltidlig 14 Permanente 37 Meget fugtig Middeltidlig 40 Robust Rød Middeltidlig Robust Hvid MIddeltidlig 13 I omdrift Alm. god 42 Middeltidlig Tidlig Middeltidlig Slæt 46 Middeltidlig Alm. god 47 Middeltidlig I omdrift Middeltidlig Middeltidlig 9 6 Alm./ tør/fugtig 50 Robut Strandsvingel Middeltidlig 10 52* Afgræsning får Sildig 15 Alm. god 53 Afgræsning får - tidlig Tidlig I omdrift * Afgræsning drægtige søer Sildig 10 56* Afgræsning farefolde Sildig Agræsning heste Sildig 60S Afgræsning heste struktur Middeltidlig Alm./varierende SOLFAXI** Afgræsning heste, Solfaxi/urter Sildig 5 Permanente 3-5 Horsemax Lucerne Slæt Middeltidlig 20 61* Afgræsning heste Sildig Afgræsning heste struktur Middeltidlig SPECIALBLANDINGER 33 Storm Middeltidlig Slæt og afgræsning Sydvestjyden Middeltidlig 10 Sydvestjyden Struktur I omdrift 1-2 Alm. god Middeltidlig 10 Slæt Sydvestjyden Rød Middeltidlig 6 7 Morsø 2 Slæt og afgræsning Middeltidlig * Blandinger med under 25 pct. bælgplanter (frøandel). ** SOLFAXI indeholder også: 8% Hundegræs Donata, 3% Alm. Rapgræs Dasas, 3% Sneglebælg Virgo, 1% kællingetand Latnova og 1% Cikorie Spadona 8
9 Rajsvingel Strandsvingel Alm. rajgræs, tidlig Alm. Rajgræs, middeltidlig Alm. Rajgræs, sildig Timote Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Hybrid Rajgræs Udsædsmængde kg/ha Fojtan Hykor Strandsvingel type Hipast Tower Sildig Storm Lampard Kimber Diploid Mathilde Option Calvano 1 Diploid Abosan 1 Diwan 1 Ovambo 1 Garbor Novello Bovini 1 Humbi Diploid Valmiron Masai Polim Dolina Slættype Winnetou Afgræsn.type Summergraze Laura Gondolin Fodertype Balin Etablering med dæksæd om foråret Etablering i renbestand forår eller sensommer SPECIALBLANDINGER
10 ALM. RAJGRÆS ALM. RAJGRÆS Almindelig rajgræs udgør hovedparten i de danske frøblandinger på grund af det høje udbytte og den høje foderværdi. Almindelig rajgræs har et højt sukkerindhold og en høj fordøjelighed. Almindelig rajgræs opdeles i to typer: diploide og tetraploide, som igen opdeles i tre tidlighedsgrupper. Tidlig Middeltidlig Sildig I udvælgelsen af sorter til græsblandinger, herunder Agrowgrass blandinger lægger vi vægt på: Højt udbyttepotentiale Høj fordøjelighed kombineret med højt energiindhold Kombinere sen skridning med god forårsvækst. Undgå stængler ved genvækst Høj persistens Diploide rajgræsser er finbladede og tætte i væksten, som tåler slid af græssende kvæg. Diploide sorter har et højt indhold af tørstof, og meget god holdbarhed. e rajgræsser har typisk bredere og mørkere blade med et højere sukkerindhold. e rajgræsser har mere åben vækst men bedre vinterfasthed. OVERSIGT OVER RENVARER ART SORT TIDLIGHED PLOIDI AFGRÆSNING SLÆT UDSÆDS- MÆNGDE PAKNINGS STR. Alm. rajgræs Kimber Tidlig Diploid x xxx kg Alm. rajgræs Mathilde Tidlig x xxx kg Alm. rajgræs Option MIddeltidlig Diploid xx xxx kg Alm. rajgræs Novello Middeltidlig xxx xx kg Alm. rajgræs Humbi 1 Sildig Diploid xxx x kg Alm. rajgræs Polim Sildig xxx x kg Ital. rajgræs Pepper - xx xxx kg Ital rajgræs Oryx - Diploid x xxx kg Rødsvingel Reverent - - xx xx kg Rødkløver Global - Diploid x xxx kg 10
11 ALLROUND VILDTBLANDING ALLROUND VILDTBLANDING En alsidig sammensat vildtblanding der sikrer foderforsyning for flest mulige dyr, små som store, fra insekter og fugle til råvildt. Ved en god etablering og under optimale forhold kan Allround Vildtblanding holde i 2 år. Ofte vil en afslåning om foråret i andet brugsår være nyttig. Man skal dog ikke ødelægge de redeskjul som er etableret. Såtidspunkt: Ultimo april til primo juli Udsås i et bekvemt og lunt såbed Udsædsmængde 50 kg / ha. (1 kg til 200 m2) Sådybde: 1 2 cm 2 års holdbarhed ALLROUND VILDTBLANDING % FRØVÆGT ART 41,4 Stauderug 4,3 Vinterraps 2,9 Honningurt 28,4 Boghvede 2,9 Rødkløver 4,3 Gul sennep 4,3 Olieræddike 2,9 Hvidkløver 2,9 Vinterrybs 1,4 Grønkål (Westfalisk) 1,4 Hundegræs 1,5 Bladkål (Polycaul) 1,4 Timothé Photo Freudenberg Feldsaaten 11
12 EFTERAFGRØDER GRÆSEFTERAFGRØDE Når der skal etableres græsefterafgrøder er det vigtigt at vælge den rigtige art under hensyntagen til, hvilken afgrøde græsset skal etableres i. Det er vigtigt, at alle sorter, der vælges til efterafgrøde er sildige, uanset art. Almindelig sildig diploid rajgræs og rødsvingel kan anvendes i kornafgrøder. Hundegræs og almindelig sildig tetraploid rajgræs er kun egnet som efterafgrøde i majs. HUNDEGRÆS Sildig hundegræs kan anvendes til efterafgrøde i majs. Der bør vælges en sort med høj tørke tolerance, hvilket kan være en fordel ved etablering på lettere jordtyper. Hundegræs etableres umiddelbart efter sidste ukrudtssprøjtning i majs/ved radrensning. For at sikre fremspirring bør hundgræs etableres i max. 1-1,5 cm dybde Udsædsmængde: 4-6 kg/ha. ALMINDELIG SILDIG RAJGRÆS Når der vælges rajgræs til efterafgrøde, er det vigtigt, at sorten er sildig med en lav plantehøjde. Almindelig sildig diploid rajgræs undersås i foråret i vårsæd med en udsædsmængde på 10 kg/ha. Almindelig sildig tetraploid rajgræs etableres umiddelbart efter sidste ukrudtssprøjtningi majs/ved radrensning. Efter høst af hovedafgrøden vil sildig rajgræs sætte gang i væksten. Almindelig rajgræs optager kvælstof frem til vækststop og kan optage mellem 5-15 kgn/ha, der frigives til efterfølgende afgrøde. RØDSVINGEL Rødsvingel til efterafgrøde anvendes, hvor der ønskes en afgrøde med ekstrem lav plantehøjde og lav konkurrence til hovedafgrøden. Reverent er en meget robust og persistent rødsvingel, der egner sig som efterafgrøde. Reverent er en sund rødsvingel med høj resistens mod bladsvampe. Reverent er en plænetype med overjordiske udløbere. Udsædsmængde: 5-8 kg/ha, sådybde: max. 2 cm. Udsædsmængde: Sildig diploid rajgræs i korn: 10 kg/ha, sådybde: 1-2 cm. Sildig tetraploid rajgræs i majs: 6-8 kg/ha, sådybde: 1-2 cm GRÆS GRÆS EFTERAFGRØDE MFO* KAN INDGÅ I SÆDSKIFTER MED TKV KG/HA Alm. sildig diploid rajgrls Hundegræs x x** x x** Alle undtagen frøgræs *** Primært majs, når han har 4-8 blade 1-1,3 4-6 Rødsvingel x x** Alle undtagen frøgræs 1-1,3 5-8 * MFO= Miljø Fokus Områder ** Husk der skal udlægges 3 ha efterafgrøde for hver ha MFO *** I majs anbefales 6 kg/ha i forbindelse med 3. ukrudtsbekæmpelse / radrensning, når majsen har 7-8 blade 12
13 SAMMENHÆNG MELLEM MFO-EFTERAFGRØ- DER / GRÆSUDLÆG OG DE PLIGTIGE EFTERAF- GRØDER I efteråret 2019 forventes ligesom i 2018 fem typer efterafgrøder på konventionelle bedrifter: pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, MFO-efterafgrøder og (frivillige) målrettede efterafgrøder samt græsefterafgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug. Pligtige efterafgrøder / husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder Reglerne for pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder er identiske mht. de tilladte arter. Efterafgrøderne kan bl.a. være græsudlæg uden kløver eller olieræddike (f.eks. Siletina, Ikarus, Gelloutine el. Defender) sået før eller efter høst, dog senest 20. august 2019 (efter gælende lovgivning januar 2019.) MFO-efterafgrøder Hvis bedriftens omdriftsareal er over 15 ha, skal der være 5% miljøfokusområder (MFO) for at opfylde de grønne krav og dermed opnå den grønne støtte iht. grundbetalingsordningen. Etablering af MFO-efterafgrødeblandinger af godkendte afgrøder (f.eks eller Blågul ) eller MFO-græsudlæg (f.eks. alm. sildig foderrajgræs) kan helt eller delvist opfylde de grønne krav. eller blandinger af godkendte afgrøder (sået før eller efter høst inden 20. august), efterfølges af vårsåede afgrøder og tidligst destrueres efter 20. oktober dog tidligst efter 1. marts ved græsudlæg i majs.(efter gælende lovgivning januar 2019.) 80% græsefterafgrøder mv. på kvægundtagelsesbrug Bedrifter, der gør brug af kvægundtagelsen (tidl. 2,3 DE/ha), skal dyrke 80% af harmoniarealet med roer, græs, græsudlæg eller græsefterafgrøder. Det forventes, at det er muligt at anvende græsudlæg (rent græs eller græs med op til 50% kløver eller lucerne etableret i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs i foråret 2018) til samtidig opfyldelse af både MFO og græsudlæg til opfyldelse af kravet om 80% græs, roer, græsudlæg eller græsefterafgrøder. Hvis græsudlægget består af rent græs kan det samtidig også opfylde kravene til tilmeldte pligtige afgrøder, husdyr efterafgrøder og målrettede efterafgrøder. Alle regelsæt skal være overholdt, og det kræver bl.a., at udlægget først må destrueres efter 1. marts det efterfølgende år. I tabellen nedenfor ses en oversigt over, hvordan de forskellige typer af efterafgrøder kan overlappe. 1 ha efterafgrøde (pligtige- og husdyrefterafgrøder) kan samtidig tælle som 0,3 ha MFO, hvis efterafgrøden består af græsudlæg (sået inden 31. maj dog 30. juni i majs) TYPER AF EFTERAFGRØDER OG GRÆSUDLÆG TYPER AF MFO-EFTERAFGRØDE MFO-EFTERAFGRØDE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER, HUS- DYR EFTERAFGRØDER OG MÅLRETTEDE EFTER- AFGRØDER KRAV OM EFTER- FØLGENDE AFGRØDE Blandinger af godkendte efterafgrøder - efterfulgt af en vårafgrøde Græsudlæg, rent græs - efterfulgt af en vårafgrøde Blandinger af godkendte afgrøder - efterfulgt af en vinterafgrøde Græsudlæg, rent græs og græsblandinger (fx kløver) - efterfulgt af en vårafgrøde En godkendt efterafgrøde sået før eller efter høst - efterfulgt af en vårafgrøde Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde - efterfulgt af en vårafgrøde x x Ja x x Ja x Ja x Nej x Ja x Ja Mellemafgrøder x Ja Blandinger af godkendte efterafgrødearter, sået før eller efter høst, der bliver til en hovedafgrøde året efter 13 Nej
14 EFTERAFGRØDER NEMATODERBEKÆMPELSE MED RESISTENTE SORTER AF GUL SENNEP- OG OLIERÆDDIKE Roenematoder kan forvolde store udbyttetab i sukkerroer. Selvom man anvender en nematode-resistent roesort, kan der alligevel opnås merudbytte ved at anvende nematoderesistente sorter af gul sennep og olieræddike i et roesædskifte. Dette skyldes, at de to arter af efterafgrøder har et dybt rodnet, hvor roenematoder i de dybere jordlag bekæmpes/reduceres. Bekæmpelsen sker ved, at de resistente sorter udskiller specifikke stoffer, der lokker roecystenematoderne til at trænge ind i disse sorters rødder. Her udvikles primært hanner og i begrænset omfang hunner, og på denne måde reduceres populationen. Antallet af hunner afhænger af sorternes resistensniveau. I sorter med resistensniveau 2 bliver der kun udviklet % hunner, medens antallet af hunner i sorter med resistensniveau 1 er mellem 1 og 9 % af den totale bestand. I ikke-resistente sorter er forholdet mellem hunner og hanner normalt 50 % af hver. I intensive kartoffelsædskifter er dyrkningen af dobbeltnematoderesistente typer af olieræddike ekstra lønsom. Her anbefales udsåning af olieræddike efter en kornafgrøde (oftest byg). 4. Med få "hun-nematoder" bliver der kun dannet få cyster-og nematodepopulationen reduceres drastisk. En virkning der varer ved 3-4 år 1. Resistente sennep - og olieræddikeplanter udskiller affaldsstoffer fra rødderne som lokker nematoder til. 2. Nematodelarven trænger ind i røddernes væv. 3. Seksual differentiering: På grund af dårlige ernæringsbetingelser for hunnerne udvikles næsten kun hanlige nematoder (op til 99 procent) Ved almindelige ikke resistente plantearter er forholdet mellem hanner og hunner 50:50 14
15 OLIERÆDDIKE Olieræddike har et dybt og forgrenet rodnet, som åbner jorden og forebygger jordpakning, ligesom efterafgrøden kan berige jorden med organisk materiale. Olieræddike virker effektivt mod udvaskning af kvælstof, som mineraliseres i perioden fra høst og hen over vinteren. For at forebygge opformering af kålbrok bør der være mindst 5 frie år mellem raps i sædskiftet. Eventuelle spildplanter af korsblomstrede arter bør bekæmpes i sædskiftet senest 14 dage efter fremspirring. Optimal sådybde er 2-3 cm i et vel tilberedt såbed. SILETINA / RUTINA Begge sorter har deltaget i Landsforsøg med olieræddike gennem flere år, og har såvel i forsøgene som i praksis ud-mærket sig ved hurtig vækst, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse. Siletina vil ofte blomstre smukt fra midten af oktober. Siletina og Rutina s vidt forgrenede rodsystem når i løbet af efteråret ned i stor dybde og medvirker til at åbne de dybere jordlag for efterfølgende afgrøder, ligesom den er med til at øge jordens organiske indhold. GUILLOTINE Guillotine- bedste resistensklasse mod roenematoder. Med en reduktion af roenematoder på over 90 % i den tyske værdiafprøvning, har Maximus og Gelloutine fået resistenskarakteren 1 overfor roenematoder. Sorterne giver en hurtig kraftig vækst og en god dækning af jorden. Sorterne blomstrer sent, har lav modtagelighed overfor skimmel og er robuste. IKARUS Ikarus er en hurtigstarter, og sorten udmærker sig ved meget stor roddybde, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse i efteråret. Leveres både coated med en deraf højere tusindkornsvægt til udspredning i kornafgrøde inden høst, samt uden coatning til udsåning efter høst. ATLANTIS Atlantis giver en effektiv reducering af rodgalle-nematoder (Meloidogyne chitwoodi og M.fallax) i kartoffel- og sukkerroemarker. Desuden reducerer den mængden af roesyste-nematoder i sædskifter med sukkerroer, raps, kål og spinat. Atlantis virker sanerende over for en række svampesygdomme. Anvendes som efterafgrøde og som sanerende afgrøde i et trængt kartoffelsædskifte. Udsås i juli-august i et veltilberedt såbed i 2 cm dybde. 15
16 MFO BLANDING Efterafgrøder, der også ønskes anvendt som Miljøfokusareal (MFO), skal bestå af mindst 2 arter. Derfor har vi sammensat blanding MFO 90-10, hvis plantetal består af 90 % nematoderesistent olieræddike samt 10 % nematoderesistent gul sennep. For at opnå en god og tæt efterafgrøde anbefales at udså blandingen i ca. 2 cm dybde i et godt såbed. Anbefales i korn-, roe- og kartoffelsædskifter. BLÅGUL MFO BLANDING Blågul er en blanding af honningurt og olieræddike, der kan anvendes både til efterafgrøde og som MFO-efterafgrøde. Blandingen kan sås både før og efter høst, da honningurtens frø er coatede. Kombinationen er god, da begge arter har en hurtig vækst og bidrager positivt til opsamling af kvælstof, mineraliseret efter høst. Honningurt har et meget tæt rodnet i de øverste 20 cm, mens olieræddike afsøger de dybere jordlag for overskydende kvælstof. Ligesom olieræddike udvintrer honningurt. Blandingen kan anbefalesi typiske korn- og rapssædskifter. Husk dog gerne mindst 4-5 frie år mellem raps for a forebygge opformering af kålbrok. 16
17 EFTERAFGRØDER TYPER AF EFTERAFGRØDER Nematode resistens Øvrige efterafgrøder MFOefterafgrøder Kan indgå i sædskifter* TKV Udsæsmængde Kg/ha Olieræddike Siletina/Rutina X Korn, frø, raps 10,5-11, Gelloutine X X Alle inkl. roer 10,5-11, Atlantis X X Blandinger ** MFO X X X Alle inkl. roer og kartofler Alle, undtagen raps 10,5-11, **** Blågul X X X Alle inkl. roer Rent græs Alm. sildig rajgræs, diploid til korn Alm. sildig rajgræs, tetraploid til majs Rødsvingel X X Hundegræs X X X X * MFO= Miljø Fokus Områder ** Husk der skal udlægges 3 ha efterafgrøde for hver ha MFO *** I majs anbefales 6-8 kg/ha i forbindelse med 3. ukrudtsbekæmpelse / radrensning, når majsen har 7-8 blade **** Udsædsmængde op mod 25 kg/ha vil øge reduktionen af nematoder X X Alle, undtagen frøgræs Alle, undtagen frøgræs Alle, undtagen frøgræs Alle, undtagen frøgræs 3,4-4, ,4-4, ,0-1, ,0-1,
18 NOTER 18
19 19
20 Kontakt os for yderligere information: Telefon hedegaard-as.dk
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereGRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER
GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen.
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereBredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele
GRÆS 2018 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele AGROWGRASS AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er
Læs mereGRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS AGROWGRASS
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereFrø til græsmarken 2012
Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereProduktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereØkologiske Markfrø 2016
Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)
Læs mereProduktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereMarkfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk
Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)
Læs mereØkologi 2008. Produktprogram
Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2012
Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereForageMax Grovfoder produktprogram 2011
ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den
Læs mereGrovfoder. Produktprogram 2010
Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2010
Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereTotal-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof
Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereØkologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereTeknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed
Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs
ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.
ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereDLF Grovfoder Produktprogram 2013
DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 Indhold NYHEDER 2013 3 FRØ OG VIDENSKAB 5 GODT GROVFODER GIVER SUNDE KØER 6 FORAGEMAX BLANDINGER 2013 9 Roer er godt til køer og biogas
Læs mereFrøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.
Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereGrovfoder Produktprogram
Grovfoder 2009 Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Indhold ØKONOMISK FODRING STARTER MED GODT GROVFODER 4 iseed BEDRE ETABLERING AF GRÆSMARKEn 6 mere MÆLK MED RAJSVINGEL OG HYBRIDRAJGRÆS 7 foderroerne
Læs mereProtein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereEfterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereKære mælkeproducent!
Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.
Læs mereKære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV
Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereFrøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst
kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Indhold Kløvergræs er vigtigt 2 Sæt mål for græsmarken 2 Sæson 2019 3 Køb spiredygtigt og rent frø 3 AberDart & AberChoice rajgræs 4 Swaj
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereScreening af græssorters tørketolerance
Screening af græssorters tørketolerance Plantekongres 2019 Christian Sig Jensen DLF i et globalt setup Coop 1906 3000 frøavlere 1200 ansatte i 21 lande 4 hovedagfgrøder F&U afd. Selskaber Tørke et tilbagevendende
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs merePRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016
PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereLOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?
2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne
Læs mere