Samfundsvidenskab - Ilimmarfik Bachelorprojekt August Sjældne jordarter i Grønland - og deres udenrigspolitiske betydning

Transkript

1 Samfundsvidenskab - Ilimmarfik Bachelorprojekt August 2012 Sjældne jordarter i Grønland - og deres udenrigspolitiske betydning Karsten Peter Jensen Vejleder: Kennet Lynggaard Antal tegn: Antal sider (inkl. forside): 36 Dato: 20/8-2012

2 Abstract Mining, rare earth elements, mega- industry, new shipping routes and environmental challenges. Overall developments in the Arctic have been extensively staged in both national and international contexts. Especially when it comes to mining and rare earth elements (REE). Greenland has one the largest REE- deposits in the world and could, with an extraction of these, become one of the biggest actors in the global mining- industry. Greenland though, haven t got the necessary expertise or workforce to do so, so therefore Greenland is forced to get the expertise from other mining- countries. Greenland has, in relation to the establishment of the current form of self- governance, taken home the bureau of mining and petroleum, but can t take home fields like foreign policy. An establishment of the mining industry in Greenland could be a vital factor of a self- sustaining economy. But since other bigger foreign actors is equally vital, the foreign policy could be threatened. Therefore a grey area is created between the economy and foreign policy. This paper examines the balance between the Greenlandic wish for a higher self- sustaining economy and Denmark s position in the international arctic system through their arctic foreign policy. In 2011 the Realm published a new Arctic strategy until 2020, but it hasn t taken into account, that minerals and especially REE s has an effect on the foreign- and security policy. I will find out, through a scope- for- action theory, how the foreign policy is influences by the Greenlandic wish of a higher self- sustaining economy. The theory explains how the foreign policy is affected by three factors: Internal factor, external factor and the ambitions from the decision makers, where Greenland is included as an internal factor. My empirical data is mainly gathered from a conference held at the Danish parliament by IA Folketingimi, and from different articles. My analysis concludes that REE s affects the scope for action, within the Danish foreign policy, in such a way, that it puts Denmark s position in the international system in jeopardy. I conclude my paper on how Denmark can avoid this. To avoid this Denmark has to correspond through applicable international agreements or most ideally make a new Arctic strategy in common agreement and with collaboration with Greenland in relation to Greenland s desire for greater economic independence. 2

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT INDLEDNING PROBLEMFORMULERING HYPOTESE METODE AFGRÆNSNING EMPIRI CENTRALE BEGREBER TEORI INTERNATIONAL POLITIKS FORKLARINGSNIVEAUER ADAPTIONSTEORI HANDLERUM TEORIERNES TILPASNING I FORHOLD TIL PROBLEMFORMULERINGEN ANALYSE INTERNE FAKTORER Grønlands Selvstyre Sjældne jordarter Inatsisartuts Erhvervsudvalg Delkonklusion EKSTERNE FAKTORER Geopolitik Andre landes arktiske strategier Internationale aftaler Delkonklusion BESLUTNINGSTAGERNES AMBITIONER Arktis strategi Udenrigsministeriet Forsvarsminister Nick Hækkerup Folketingsmedlemmer Delkonklusion

4 4. DET ARKTISUDENRIGSPOLITISKE HANDLERUM DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER WEBSITES BILAG

5 1. Indledning Råstofudvinding, sjældne jordarter, mega- industri, nye sejlruter og miljømæssige udfordringer. Sammenlagt har udviklingen i Arktis været flittigt iscenesat i både nationale og internationale sammenhænge. Specielt råstofudvinding og sjældne jordarter. Den 21. juni 2009 indførtes Grønlands Selvstyre. Selvstyreordningen gav Grønland mulighed for at hjemtage flere sagsområder, bl.a. hjemtog Grønlands Selvstyre råstofområdet i Ikke mindst i tiden efter Selvstyreordningens ikrafttræden oplever man ofte set store skibe ud for Nuuks havn i forbindelse med olieefterforskning, mange storskalaprojektsdebatter, jagtområder der bliver forstyrret af bulldozere og helikoptere og udenlandske mineralfirmaer, der pludselig er en del af bybilledet. Alt i alt kan man mærke, at det summer af iver efter at udvinde råstoffer. Med til dette billede hører, at den grønlandske regering er begyndt at få besøg af asiatiske habitklædte herrer Både inden- og udenlandske medier skriver i dag ofte om forekomsterne af sjældne jordarter i Grønland. Prøveresultater viser også, at Grønland har nogle af verdens største forekomster af sjældne jordarter, og verden har i dag brug for disse mineraler, idet Kina i dag nærmest har monopol på de mineraler, der er så vitale i moderne teknologi. Specielt Kvanefjeldet i Sydgrønland har store forekomster. Verden har for alvor fået øjnene op for de store rigdomme. der gemmer sig i Grønlands undergrund. Hvor længe kan disse ligge uden at blive udvundet, og hvem skal egentlig udvinde dem? Interessante spørgsmål, der naturligt følger med, hvis Grønland skal have en anden stor indtægtskilde ved siden af fiskeriet. Hverken Grønland eller Danmark har den nødvendige teknologi eller ekspertise med hensyn til udvinding af disse råstoffer, og derfor bliver man nødt til at alliere sig med samarbejdspartnere udefra. Men hvem har beslutningsmyndigheden omkring dette? Er det Grønland alene, der bestemmer det i og med, at råstofområdet er hjemtaget, eller kan det påvirke rigsfælleskabet så meget, at Danmark kan sætte en stopper for, at f.eks. en stormagt som Kina får tilladelse til at iværksætte arbejde med udvinding af grønlandske råstoffer? I så tilfælde drejer sagen sig ikke længere kun om økonomi, men også om udenrigspolitik. Tør Danmark tillade, at andre lande pludselig kommer til at spille en væsentlig faktor inden for rigsfællesskabet? 5

6 Det er under selvstyreordningen nemlig ikke muligt at hjemtage alle sagsområder. For eksempel kan udenrigs-, forsvars- og sikkerhedsområdet ikke hjemtages, hvorfor disse områder fortsat ligger under dansk suverænitet. En uundgåelig udfordring rigsfællesskabet dog står overfor er den kortsigtede økonomiske gevinst kontra de langsigtede strategiske interesser. Interesser der kun kan findes, hvis et land råder over strategiske ressourcer som Grønland gør. Herved bliver der lagt op til en spændende fremadrettet diskussion om, hvad råstoffer og sjældne jordarter har af betydning for udenrigspolitikken i rigsfællesskabet. 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i den stigende globale interesse for forekomsterne af sjældne jordarter i Arktis vil jeg undersøge, hvorledes denne globale interesse påvirker Danmarks arktiske udenrigspolitik set i forhold til Grønlands ønske om større økonomisk selvbårenhed. Derudover vil jeg se hvordan forekomsterne af sjældne jordarter påvirker Danmark som småstat. 1.2 Hypotese Mine antagelser er, at den stigende globale interesse for forekomsterne af sjældne jordarter i Arktis kan tvinge Danmark til at reagere aktivt for at sikre, at Danmark kan fastholde sin status som vigtig medspiller i Arktis. Derfor ønsker jeg at undersøge nærmere, på hvilken måde Danmarks udenrigspolitik bliver påvirket både internt og eksternt. Dertil er det min antagelse, at Grønlands søgen efter en større økonomisk selvbårenhed kan mindske Danmarks udenrigspolitiske handlerum, da en søgen efter større økonomisk selvbårenhed kan få Grønland til selv at lave aftaler med lande, der er interesseret i at udvinde sjældne jordarter i Grønland. Til den anden del af problemformuleringen er det min antagelse, at Danmark bliver presset og derfor er nødt til at komme med klare intentioner og udmeldinger om sin fremtidige position vedrørende Arktis for at fastholde deres status i Arktis. 6

7 1.3 Metode Jeg har valgt sjældne jordarter som udenrigspolitisk case, fordi jeg finder dem vigtige i Grønlands fremtidige økonomiske vækst og rigsfælleskabets fremtidige udenrigspolitik, og fordi netop de medfører, at der kan opstå en potentiel gråzone mellem Grønlands økonomiske interesser og rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvordan denne gråzone opstår. Jeg har valgt at lade IA Folketingimi's konference Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer være en væsentlig del af opgaven og vil inddrage denne løbende i opgaven, da jeg mener, at meget nødvendig viden og holdninger blev fremlagt af både politikere, embedsmænd og eksperter ved denne konference. Til første del af problemformuleringen vil jeg foretage mine undersøgelser ved at beskrive, hvilke faktorer der spiller en vigtig rolle i den fremførte problemstilling. Dette vil jeg gøre i analyseafsnittet. I analyseafsnittet har jeg valgt at lave en delkonklusion for hvert delafsnit, som skal munde ud i besvarelse af første del af problemformuleringen i afsnittet Det arktisudenrigspolitiske handlerum. Anden del af problemformuleringen vil jeg besvare i diskussionsafsnittet. På baggrund af svaret af første del af problemformuleringen vil jeg diskutere, hvad Danmark gør nu og bør gøre i fremtiden for at sikre stabilitet i det udenrigspolitiske handlerum. Hertil vil jeg inddrage eksempler fra analysen. 1.4 Afgrænsning Opgaven tager udgangspunkt i tiden efter indførelse af Selvstyret i 2009 og frem til i dag, hvor ekspeditionen LOMROG III sejler rundt oppe omkring Nordpolen. Grunden til dette valg er, at Grønlands første overtagelse af sagsområder efter Selvstyrets faldt på råstofområdet, hvilket jeg derfor kan bruge som mit T0. Grunden til, at jeg vælger LOMROG III- ekspeditionen som afslutning er, at denne foregår under udarbejdelsen af denne opgave. Et aktuelt og tydeligt eksempel på, hvor meget nyt der hele tiden sker på dette område. Herudover har jeg valgt kun at koncentrere mig om forekomsten af sjældne jordarter fremfor hele råstofområdet, som ud over sjældne jordarter også omfatter forekomsterne af olie og andre mineraler. 7

8 1.5 Empiri Af empirisk materiale har jeg inddraget resuméer af præsentationer og diskussioner fra konferencen Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer, som jeg var med til at arrangere under mit praktikophold på Christiansborg hos Folketingsmedlem Sara Olsvig. Heraf vil jeg anvende taler fra udenrigsministeriets departementschef Claus Grube, fra Senioranalytiker fra DIIS og Ruslandekspert Karsten Jacob Møller, fra Kontreadmiral Nils Wang samt udtalelser fra forskellige folketingsmedlemmer. Derudover vil jeg inddrage offentlige publikationer, kronikker og avisartikler, der vil danne et overblik over min case samt give mig en materialesamling, der kan hjælpe med analysen. Den overvejende vægt vil være fra konferencen Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer, da den sammenfatter viden fra relevante institutioner samt grønlandske og danske politikeres holdninger til emnet. 1.6 Centrale begreber Territorial autonomi Grønland har med Selvstyret territorial autonomi, og for at kunne forstå hvorledes Grønlands Selvstyre er opbygget, er det vigtigt med en forståelse af dette begreb. Territorial autonomi kan generelt beskrives som: a geographically defined area which differs from other sub- regions (like municipalities, federal states, etc.) in a specific country and has received special status with legislative and/or regulatory (administrative) powers. (Ackrén 2009; 20) Udenrigspolitik Udenrigspolitik er et vigtigt begreb at forstå i opgaven, hvor jeg vil belyse, hvorfor det er Danmark, der i Rigsfællesskabet bestemmer over Rigsfælleskabets udenrigspolitik. Udenrigspolitik kan meget generelt beskrives som: udenrigspolitik, dvs. indholdet af en stats adfærd udadtil. (Mouritzen 1999; 7) International politik International er ligeledes et meget vigtigt begreb at forstå, da det er vigtigt at kunne skelne mellem udenrigspolitik og international politik. Disse to begreber hænger meget sammen, dog kan man sige at international politik er: International politik er samspillet mellem to eller flere enheder i det internationale system, typisk stater. (Mouritzen 1999; 7) 8

9 Geopolitik Da begrebet geopolitik forekomme gennem opgaven, er det derfor også vigtigt at definere dette. Til dette vil jeg anvende Virginie Mamadouhs definition: Neoclassical geopolitics correspond to what the layman expects geopolitics to be: it is about the effects of geographical location and other geographical features on the foreign policy of a state and its relations with other states. It is also concerned with the strategic value of geographical factors (resources, access to sea, etc.). (Gutzon Larsen 2011; 44) Sjældne jordarter En væsentlig del af opgaven er bygget op omkring sjældne jordarters betydning for Grønland og rigsfællesskabet. Derfor er det vigtigt at definere, hvad sjældne jordarter er. Hertil vil jeg bruge Karen Hanghøjs forklaring af kritikalitet. (Se bilag) Sjældne jordarter defineres ud fra et minerals kritikalitet. Kritikalitet er effekten af manglende tilgængelighed mod tilgængelighedsrisikoen, hvor effekten af manglende tilgængelighed måles ud fra, hvor vigtigt et råstof er, og hvor tilgængelighedsrisikoen er et udtryk for, hvor sårbart tilgængeligheden er. Hertil kan sårbarheden skyldes geologiske, politiske, socio- økonomiske og konfliktrelaterede forhold. 2. Teori Udenrigspolitik kan forstås på flere måder alt efter hvilken skole, der tages udgangspunkt i inden for International Politik, og her skelnes der traditionelt mellem to grundlæggende teoretiske udgangspunkter: Realismen og liberalismen/idealismen. Senere hen opstod neorealismen. Den realistiske skole inden for international politik har en anarkisk tilstand stater imellem, hvor andre lande ikke kan blande sig i en suveræn stat. (Branner 2011; 104) Den liberalistiske skole fokuserer derimod på, at det er internationale institutioners beslutninger, der afgør en stats samarbejde med andre lande. (Branner 2011; 99) Den neorealistiske skole er knyttet til amerikaneren Kenneth Waltz. Ligesom i realismen anerkender han, at der findes et anarki stater imellem. Dog er anarkiet opbygget således, at 9

10 det internationale system er på et strukturniveau, hvor man definerer en stat i forhold til andre stater, og hvor begrebet struktur bliver et nøglebegreb. (Branner 2011; 107) Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i den neorealistiske skole, da jeg mener, at Danmark skal ses som en småstat, som prøver at gøre sig gældende i et unipolært system med én supermagt og kun få stormagter. At Danmark er en småstat viser Branner også på sin figur. Figur 1: Danmark en småstat For at forstå, hvordan den danske stats udenrigspolitik bliver berørt som følge af Grønlands rolle i rigsfællesskabet, vil jeg i dette kapitel belyse en række udenrigspolitiske teorier, der stammer fra den neorealistiske skole, og som samtidig kombinerer udenrigspolitik med indenrigspolitik, da politik inden for rigsfællesskabet kan ses som indenrigspolitik. Første afsnit giver en kort introduktion om, hvordan international politik foregår på forskellige niveauer i det politiske system. Andet afsnit belyser adaptionsteorien, der samler forskellige enheders niveauer med eksterne og interne forklaringsfaktorer. Det tredje afsnit belyser handlerummet, som er en videreudvikling af adaptionsteorien. 2.1 International politiks forklaringsniveauer Ifølge Mouritzen er udenrigspolitik og international politik to forskellige ting, som dog stadig er meget svære at skille fra hinanden. International politik er samspillet mellem to eller flere enheder i det internationale system, typisk stater. (Mouritzen 1999; 7) International politik kan altså være på flere autonomiske niveauer. Udenrigspolitik forklares som 10

11 udenrigspolitik, dvs. indholdet af en stats adfærd udadtil. (Mouritzen 1999: 7) Her beskriver Mouritzen, at det er en stats adfærd. Derfor betyder dette også, at udenrigspolitik kun kan være på et statsligt niveau. Det er dog meget svært at adskille disse to fra hinanden, da han beskriver, at en stats adfærd udadtil må være påvirket af samspillet med andre nationer, og siden stater er de vigtigste enheder i international politik, er det det svært at skille udenrigspolitik og international politik fra hinanden. Ifølge Mouritzen er det kun et spørgsmål om betoning. Man kan derved sige, at udenrigspolitik er et underfelt i international politik. Udenrigs- og international politik forklares ifølge Mouritzen ud fra faktorer på ét eller flere niveauer: det systemiske niveau, omgivelsesniveauet, det indenrigspolitiske niveau og beslutningstagerniveauet, hvor det systemiske niveau og omgivelsesniveauet ses som en stats rolle i forhold til andre stater. Altså statens placering og rolle i det internationale system. Det indenrigspolitiske niveau og beslutningsniveauet foregår derimod inden for landets grænser. 2.2 Adaptionsteori Som det blev forklaret i ovenstående afsnit, foregår international politik i det internationale system på flere niveauer med andre enheder på forskellige niveauer. En enheds (stat/territorial autonomi) internationale politik afhænger derved af flere forklaringsfaktorer. En teori inden for udenrigspolitikken, der prøver at samle de forskellige enheders niveauer med eksterne og interne forklaringsfaktorer, er James N. Rosenaus adaptionsteori. Rosenau gjorde i 1970 erne op med den klassiske neorealisme, hvor det kun var en enheds position i det internationale system, der lå til grund for enhedens udenrigspolitik. Rosenau mente i høj grad, at en enheds indenrigspolitik havde en lige så vigtig betydning for enhedens udenrigspolitik som enhedens status i det internationale system. Dette beskriver Rosenau som følgende: In short, the political organism is always experiencing both continues and changes, and thus it is always in motion, slipping behind, moving ahead, holding fast, or otherwise adjusting and changing in response to internal developments and external circumstances (Rosenau 1981; 1). Rosenau mener altså her, at de interne og eksterne faktorer (kontinuiteter og ændringer (muligheder og begrænsninger)), konstant påvirker en enheds udenrigspolitik jf. figur 1. 11

12 Interne faktorer Rigsfællesskabet Udenrigspolitisk handlerum Eksterne faktorer - andre landes politik og det internationale system Figur 2: Rosenaus adaptionsteori 2.3 Handlerum Nikolaj Petersen fremkom med en videreudvikling af Rosenaus adaptionsteori, da han præsenterede handlerumsanalysen. Denne analyse vil jeg her belyse ved hjælp af Nikolaj Petersens artikel i tidsskriftet Politica nr 1, Petersen fokuserer i artiklen på et forholdsvis uudfoldet koncept, nemlig handlerumsbegrebet. Artiklen belyser det samspil, der er mellem den centrale beslutningstager (kongen/regeringen) og dennes interne og eksterne omgivelser, der tilsammen fører til det udenrigspolitiske handlerum. En måde at se samspillet på er at se på enhedens rolle i det internationale system. Hvorvidt enheden er en stormagt, mellemmagt eller småstat bestemmes alt efter enhedens indflydelse på det internationale systems struktur. Stormagter definerer f.eks. systemets struktur og spilleregler og bestemmer disse interaktioner heraf. Mellemmagter beskrives som væsentlige enheder inden for tidens struktur, men har derudover ingen indflydelse på systemets struktur. Småstater beskrives som bønderne i systemet, der ingen indflydelse har på strukturen, og derudover er de mindre spillere i interaktionerne. Og som tidligere skrevet skal Danmark ses som en småstat. 12

13 Videreudviklingen af adaptionsteorien handler først og fremmest om, hvorledes beslutningstagerens ambitioner får en central rolle i de ellers tidligere udenrigspolitiske karakteristika. Så for at kreere handlerumsbegrebet tilføjes der en tredje dimension, nemlig beslutningstagerens ambitioner. Det betyder, at udenrigspolitikkens handlerum bestemmes af tre faktorer: 1) samspillet og den resulterede balance mellem enheden og den eksterne omgivelser, 2) samspillet og balancen mellem beslutningstagere og deres interne omgivelser og 3) beslutningstagernes egne målsætninger og eget ambitionsniveau (Petersen 2005; 46). Handlerummet kan derved illustreres som en trekant jf. figur 2. Figur 3: Petersens handlerum Handlerummets størrelse udformes af balancerne mellem faktorerne. Figur 3 kan også beskrives således, at jo større pres, der kommer fra de forskellige faktorer, des mindre bliver handlerummet, hvilket igen betyder, at en stat får en mere fastlåst og bestemt udenrigspolitik. Omvendt jo mindre pres, der kommer fra de forskellige faktorer, des mere indflydelsesrig kan udenrigspolitikken blive udadtil. Det vil sige, at handlerummets størrelse viser, hvor afhængig en stats udenrigspolitik er af andre stater. Jo mindre handlerum à mere låst udenrigspolitik; jo større handlerum à mere indflydelsesrig udenrigspolitik over for andre stater. Danmark har gennem historien været en stormagt, en mellemmagt og nu som småstat, som Lene Pedersen fastslår i sin artikel Når småstater fører stormagtspolitik : Danmark er en småstat med begrænsede ressourcer og uden afgørende militær mulighed for at drive sin politiske forståelse på den internationale scene. (Pedersen 2004; 51). 13

14 2.4 Teoriernes tilpasning i forhold til problemformuleringen Før Hjemmestyrets indførelse i 1979 og specielt før Selvstyrets indførelse i 2009, ville Rosenaus teori fint kunne danne grundlag for at besvare problemformuleringen, da de indenrigspolitiske muligheder og begrænsninger var meget mere ens i både Danmark og Grønland. Siden 1979 har Grønland dog fået en højere grad af territorial autonomi og i 2009, hvor Selvstyret blev indført, hjemtog Grønland samtidig også råstofområdet. Rigsfællesskabet er derfor blevet delt op, og derved er der sket en splittelse internt i de interne faktorer. Nikolaj Petersens videreudvikling af Rosenaus adaptionsteori tager netop højde for denne splittelse internt i de interne faktorer, hvor den danske regering nu kan ses som beslutningstageren som egen factor. 3. Analyse På baggrund af Nikolaj Petersens videreudvikling vil jeg derfor beskrive nærmere, hvordan Danmarks arktiske udenrigspolitiske handlerum påvirkes af de forskellige faktorer, i analysens tre afsnit: Interne faktorer, eksterne faktorer og beslutningstagernes ambitionsniveau. Formålet med analysen er at belyse, hvilken betydning forskellige faktorer, og heraf specielt sjældne jordarter, har for Danmarks udenrigspolitiske handlerum i Arktis. 3.1 Interne faktorer De interne faktorer, som også kan beskrives som de indre begrænsninger og muligheder, omhandler faktorer inden for det nationale system. De interne faktorer, vil som i min problemformulerings hypotese betyde enormt meget for Danmarks udenrigspolitiske handlerum. Derfor vil dette afsnit fylde en del. De interne faktorer i det danske kongeriges perspektiv vil bl.a. være inden for følgende faktorer: Grønlands Selvstyre, sjældne jordarter og Inatsisartuts erhvervsudvalg. Den politiske udvikling, der er sket i Grønland fra kolonitiden og frem til den grad af territorial autonomi, der nu er opnået, kan velsagtens have en effekt på et endnu mere selvstyrende Grønland. Der er sågar allerede fra Grønlandsk side tale om, at man skal til at diskutere en grønlandsk grundlov. Senest har formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist 14

15 udtalt sig til AG nr , at tiden er ved at inde til, at Grønland får sit eget udenrigsministerium. EU, Kina og USA har alle fået øjnene op for Grønland og Grønlands mineraler. Medierne har ligeledes fået øjnene op for Grønland og med overskrifter som Grønlands sjældne jordarter kan redde Europa ud af knibe (videnskab.dk) tyder meget på, at den globale kamp for råstoffer vil have en enorm betydning for Grønland. Hvis ønsket om en større grad af territorial autonomi skal opfyldes kræver det også en mere økonomisk selvbårenhed. Derfor er det også interessant at se, hvilken holdning Inatsisartuts erhvervsudvalg har Grønlands Selvstyre En faktor, der kan presse Danmarks udenrigspolitiske rum, er forholdet mellem Danmark og Grønland, altså rigsfællesskabet. Grønland har gennemgået en meget hurtig politisk udvikling siden kolonitiden. For at kunne forstå denne udvikling finder jeg det vigtigt at give et historisk overblik fra kolonitiden og frem til i dag. Tilbage i 1721, da Grønland blev koloniseret, og frem til midten af tallet blev Grønland fuldt ud administreret af den danske regering. Herefter blev der etableret valgte forsamlinger i form af forstanderskaber, hvis formål var at administrere forholdene i lokale områder. I 1911 blev der oprettet lokale kommuneråd, hvis primære formål var at administrere socialhjælp samt at opretholde lov og orden. Samtidig blev to landsråd oprettet, og deres opgave var at drøfte fællesanliggender for hver deres landsområde og derefter komme med forslag til de danske myndigheder. Denne form fortsatte frem til 1951, hvor de ovennævnte råd blev afløst af kommunalbestyrelser og ét landsråd. Her fik landsrådet nu til opgave at fungere som rådgivere for den danske regering. I 1953 ophørte kolonitiden, da man i FN s Generalforsamling tog Grønlands position i det danske rige til efterretning. Herefter blev Grønland, efter en ændring af den danske Grundlov, en lige del af rigsfællesskabet. I starten af 70 erne fik kommunerne tildelt en række opgaver fra staten og fik derved større politisk ansvar. I 1973 blev Grønland indlemmet af EF pga. den danske tilknytning. Det viste sig, at mange syntes, at det var uretfærdigt og forkert at blive tvunget med ind i EF pga. den danske tilknytning. Dette resulterede i, at der samme år blev nedsat et internt grønlandsk hjemmestyreudvalg, hvis formål var at undersøge muligheder for en større selvbestemmelse i 15

16 form af et fremtidigt hjemmestyre inden for rigsfællesskabets rammer. I 1975 afleverede udvalget så et forhandlingsoplæg, hvilket førte frem til nedsættelsen af hjemmestyrekommissionen. Hjemmestyrekommissionen arbejdede i ca. år med dette, og det resulterede i, at først Folketinget og derefter den grønlandske befolkning vedtog hjemmestyreordningen, som trådte i kraft 1. maj Efter 20 år med hjemmestyre, hvor stort set alle mulige sagsområder i henhold til hjemmestyreloven var blevet overtaget, nedsatte landstyret pr 1. januar 2000 Den grønlandske selvstyrekommission, da man mente, at der var behov for at revidere den grønlandske position i rigsfællesskabet. Efter 3 års arbejde afleverede kommissionen i 2003 en betænkning, og Landstinget tilsluttede sig efter landstyrets ønske om en nedsættelse af en videreudvikling af kommissionen i form af en grønlandsk- dansk kommission. Den grønlandsk- danske selvstyrekommission blev en realitet i 2004, da landsstyreformanden, Hans Enoksen, og Statsminister Anders Fogh Rasmussen underskrev kommissoriet. Senere hen resulterede dette i, at den grønlandske befolkning ved en folkeafstemning stemte ja til Selvstyre, og denne trådte i kraft 21. juni Selvstyreaftalen giver samtidig mulighed for at hjemtage flere sagsområder. Dog kan bl.a. udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik ikke hjemtages. Loven om Grønlands Selvstyre bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. I Selvstyrelovens udenrigspolitiske kapitel ses det også, at der skal være et samarbejde og en koordinering mellem den danske regering og Naalakkersuisut omkring de mellemfolkelige anliggender de to rigsdele imellem. En meget iøjnefaldende del ved Selvstyreaftalen er, hvorledes økonomien bliver sikret. Med Selvstyreaftalens ordning af bloktilskuddet får Grønland ikke forhøjet bloktilskuddet ved overtagelse af flere sagsområder, som det var gældende under hjemmestyreordningen. Bloktilskuddet vil derfor ikke kunne stige. Derimod vil det falde, når man har fundet en rigtig god indtægtskilde, f.eks. hvis man udvinder råstoffer. Så vil Grønland, ved en mulig stor indtægtskilde, beholde de første 75 mio. kr. og derefter vil indtjeningen blive ligeligt fordelt mellem Grønland og Danmark i takt med, at bloktilskuddet reduceres, indtil bloktilskuddet ligger på 0. 16

17 Næste skridt for Grønlands politiske udvikling er en højere grad af territorial autonomi, som formand for Naalakkersuisut Kuupik muligt kan ændre hele konstruktionen af rigsfællesskabet: Vi bevæger os som en nation, der går hen mod en statsdannelse. Og så kan det jo være, det bliver en republik, eller vi ligesom Commonwealth har et royalt overhoved til fælles. (Politiken Søndag) Sjældne jordarter Det grønlandske selvstyre hjemtog som noget af det første efter Selvstyrets indførelse råstofområdet. Råstofområdet er nemlig et af de områder, hvor Grønland kan opnå en stor indtægtskilde. Både når det gælder olie, mineraler og sjældne jordarter. Verden har i dag et øget energiforbrug grundet den globale befolkningstilvækst. Derfor kræver det en bedre udnyttelse af den mængde energi, der bliver produceret. For at gøre dette skal vi have bedre batterier, vi skal have nogle vindmøller, vi skal have nogle bedre skærme, bedre biler og en bedre hel masse ting, og det vil vi alle sammen rigtig gerne have. (Hanghøj 2011; konference). På baggrund af dette er belysningen af dette afsnit meget vigtig med hensyn til besvarelse af problemformuleringen. I den sydvestlige del af Grønland, nær Qaqortoq, ligger der en forekomst af sjældne jordarter. En forekomst, som regnes for at være en af verdens største; nemlig forekomsterne af sjældne jordarter i Kvanefjeldet. Kvanefjeldet kan med disse forekomster få en enorm betydning for Grønlands fremtidige økonomi. I foråret 2012 foretog Greenland Minerals & Energy en forundersøgelse af Kvanefjeldet. Heraf fremkom det, at en mine kan blive en guldgrube af verdens mest eftertragtede mineraler. Minen her vil have en årlig kapacitet på ca ton sjældne jordarter. Til sammenligning udvinder Kina alene ca ton. (ing.dk) Dette betyder, at minen vil kunne levere tæt på halvdelen af Kinas produktion. Kina har i dag næsten monopol på verdens produktion af disse mineraler. Og Kina er naturligvis interesserede i, hvordan deres økonomi kan blive påvirket udefra. For at kunne fortsætte deres vækst vil Kina uden tvivl opsøge råstoffer overalt i verden med henblik på at fastholde deres monopol. Kina vil uden tvivl se ud i verden, og deres fokus kan velsagtens 17

18 rettes mod Kvanefjeldet. Charmeoffensiven er allerede gået i gang. F.eks. var Kinas minister for land og ressourcer, Hr. Xu Shaosi, i april 2012 på besøg i Grønland. Senest har netavisen sermitsiaq.gl skrevet, at Sydkorea har anmeldt et officielt besøg d. 9. september 2012 i form af Præsident Lee Myung- bak; med det formål at sikre sydkoreansk storindustris adgang til strategisk vigtige metaller og sjældne jordarter (sermitsiaq.gl). Sjældne jordarter udgør i dag forudsætningen for produktion af f.eks. computere, iphones, Vestas- vindmøller, moderne højteknologiske våbensystemer og andet moderne teknologi. Derfor er sjældne jordarter vigtige mineraler, som efterspørges af hele verden Inatsisartuts Erhvervsudvalg Under konferencen Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer holdt Andreas Uldum (D) på vegne af Inatsisartuts Erhvervsudvalg en tale via Skype. Som indledning gjorde Andreas Uldum det klart, at Grønland er et land, der har fået meget opmærksomhed pga. både de levende og ikke- levende ressourcer. Der er en bred politisk enighed om, at de ikke- levende ressourcer skal udvindes med tanke for at sikre fremtidige generationer. Dette skal dog gøres i respekt og hensyn til både naturen og befolkningen. En stor udfordring, som Grønland står overfor for i forbindelse med en økonomisk udvikling via råstofudvinding, er arbejdsstyrken. Råstofindustrien skal i højest muligt omfang bruge lokal arbejdskraft, men dette kan dog bliver svært, da arbejdsstyrken har et lavt uddannelsesniveau. Oveni er der et meget spredt bosætningsmønster i landet. Derfor er det uundgåeligt, at der vil komme udenlandsk arbejdskraft for at kunne realisere f.eks. storskalaprojekter Delkonklusion Grønland har gennemgået en hastig politisk udvikling og ønsker stadig at få en større grad af territorial autonomi. At være gået fra en status som koloni under dansk styre til Selvstyret giver en større følelse at, at man godt selv kan styre landet. Dette kræver først og fremmest en 18

19 større økonomisk selvbårenhed, og dette kan opnås gennem sjældne jordarter. Mange lande, især Kina, er interesserede i forekomsterne af sjældne jordarter i Grønland, og her venter der en mulig stor erhvervsudvikling. Inatsisartuts Erhvervsudvalg gjorde det klart, at de ikke- levende ressourcer, herunder sjældne jordarter, skal udvindes for at sikre fremtidige generationer. Erhvervsudvalget gjorde det også klart, at Grønland ikke selv har arbejdsstyrken, og at man derfor er afhængige af udenlandsk arbejdskraft for at kunne realisere udvindingen af råstoffer. Derfor kan man ikke komme uden om, at Grønland på et tidspunkt vil lave aftaler med andre lande om at udvinde disse potentielle enorme rigdomme. Hvis Grønland laver en aftale med Kina, vil Kina uden tvivl være klar med at hjælpe Grønland til en større økonomisk selvbårenhed. Til gengæld vil Kina blot samtidig udbygge deres monopol på markedet af sjældne jordarter. Grønland ønsker en større grad af territorial autonomi. De sjældne jordarter kan hjælpe til med dette. Derfor udgør disse ovenstående interne faktorer enormt stor betydning med hensyn til Danmarks udenrigspolitiske handlerum. Figur 4: Interne faktorer 3.2 Eksterne faktorer De eksterne faktorer, som også kan beskrives som de ydre begrænsninger og muligheder, omhandler, som tidligere skrevet, Danmarks rolle i det internationale system. Det 19

20 internationale system omfatter bl.a. andre landes arktiske strategier, internationale aftaler og geopolitik. Idet Danmark er en småstat er det typisk andre større magter, der dikterer de eksterne faktorer. Når det handler om geopolitik og andre landes arktiske strategier, kan Danmark stilles i en position, hvor det står uden for indflydelse. F.eks. da Rusland i sommeren plantede et russisk flag på havbunden af Nordpolen. Dette gav genlyd verden over, og siden da har forskellige arktiske stater haft interesse i Nordpolen. Danmark har nu pr. august 2012 selv som modsvar sendt en ekspedition, LOMROG III, af sted mod Nordpolen for at kortlægge havbunden med det sigte at kunne udvide Kongeriget. Udvidelsen af Kongeriget er i fuld sving. Vi er nu mindre end 300 km fra Nordpolen med isbryderen Oden, hvor de danske forskere på LOMROG III- ekspeditionen samler data til støtte for Danmark og Grønlands krav til FN om et vældigt stykke af havbunden under Det Arktiske Ocean - inklusive Nordpolen. (Facebook: Arktisk Update) Geopolitik Geopolitik er specielt vigtig, da naturlige råstoffer i Arktis trækker en enorm interesse fra hele den globale verden. Samlet set tegner der sig en udvikling i Arktis, som på grund af den stærkt stigende globale efterspørgsel efter råstoffer og udsigten til nye sejlruter danner en helt ny stormagtspolitisk arena, hvor man ser aktører som Kina, EU, USA og Rusland. (Wang 2012). I 1959 blev Antarktistraktaten underskrevet. Denne traktat sikrede, at Antarktis kun må bruges til fredelige formål og ikke være en genstand for internationale konflikter. I dag, 50 år senere, er den globale interesse vendt mod det arktiske område. Hertil findes der endnu ingen arktistraktat, og det kommer der nok heller ikke foreløbig. Det nærmeste, man kommer på en sådan, er Ilulissat- erklæringen, som bliver beskrevet lidt senere. Sammenlignet med Antarktis besværliggøres geopolitikken i Arktis også af den faktor, at der bor mennesker i Arktis. Når diskussionen udfoldes som et spørgsmål om konflikt eller samarbejde, bliver geopolitik forstået som et forhold mellem stater. [ ] Hvis vi udvider begrebet geopolitik og antager et mere socio- geografisk perspektiv, kan vi se kontroverserne om Arktis i høj grad handler om de geografiske præmisser for international ret og staters praksis overfor oprindelige 20

21 folks livsform og deres rettigheder. (Strandsbjerg 2011; 51) Arktiske stater finder det derfor vigtigt at få kontrol over forskellige dele af Arktis, heraf Nordpolen, da store rigdomme kan ligge her Andre landes arktiske strategier En væsentlig faktor, der også kan have betydning for Danmarks udenrigspolitiske handlerums ydre begrænsninger er andre landes arktiske strategier. Under konferencen Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer fortalte Seniorforsker fra DIIS, Karsten Jacob Møller, gennem sin store viden om Rusland, om Arktis fra et russisk perspektiv. Han kunne bl.a. fortælle om Ruslands arktiske strategi, der specielt fokuserer på tre områder; råstoffer, sejlads og militær. Råstofferne for Rusland betyder rigtig meget, og Rusland ser Arktis som en ressourcebase, hvor man vurderer, at 20 % af Ruslands BNP kommer fra arktiske egne. Samtidig findes langt de fleste af Ruslands energireserver også her. Rusland ved dog, at for at få bedst muligt udnyttelse af ressourcerne, bliver de nødt til at samarbejde med andre nationer, så man med bedst muligt teknologi kan udnytte råstofferne så optimalt som muligt. Derfor mente Karsten Jacob Møller også, at Rusland, sammen med Canada og Norge ikke var interesseret i en oprustning af militæret, men derimod en udvikling af militæret, hvor et internationalt arktisk samarbejde udgør en vigtig dimension Internationale aftaler Danmark har ratificeret flere internationale aftaler, bl.a. ILO konvention 169, som udtrykker en generel holdning om respekt for oprindelige folks kulturer og levevis, og dermed deres ret til en fortsat eksistens og udvikling som folk med egne prioriteringer. Denne konvention ratificerede Danmark på vegne af alle rigsdele i Denne konvention er også blevet ratificeret af en række andre lande, dog ikke af nogle stormagter. Derudover har Danmark og Grønland underskrevet internationale aftaler med stormagter, eksempelvis Ilulissat- erklæringen med bl.a. Rusland, Canada og USA og Igaliku- aftalen med USA. Jeg vil herunder uddybe Ilulissat- erklæringen nærmere. 21

22 Ilulissat- erklæringen Ilulissat- erklæringen er en politisk erklæring om fremtiden i Arktis, der blev vedtaget i Ilulissat i 2008 af ministre fra de fem arktiske stater Danmark/Grønland, Norge, Rusland, Canada og USA. Erklæringen skal sende et politisk signal ud til hele verden om, at de fem arktiske kyststater vil handle ansvarligt i de fremtidige udvikling af Arktis. Erklæringen forpligter de implicerede stater til at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger samt til at indgå i et større samarbejde staterne imellem. Som småstat er det vigtigt for Danmark at indgå ligeværdige udenrigspolitiske aftaler med stormagter, da dette løfter Danmark højere op i det internationale system Delkonklusion Rent geopolitisk er det svært at beskrive, hvorledes denne faktor har en effekt på Danmarks udenrigspolitiske handlerum, da ingen stater i dag med sikkerhed kan vide, hvilken arktisk stat vil få retten over områderne med de store rigdomme i undergrunden. Det danske Kongerige kan ved en udvidelse pludselig stå med mange potentielle rigdomme, som vil gøre gavn for både Grønland og Danmark i forhold til bloktilskuddet. Derudover vil retten over f.eks. Nordpolen give rigsfællesskabet kontrollen over fremtidige handelsruter som følge af isens afsmeltning i området. Omvendt kan retten over Nordpolen også tilfalde en anden stat, og her vil Danmark miste en stor geopolitisk magt. Tredje mulighed er, at der indgås en traktat som Antarktistraktaten. Disse usikkerheder virker begrænsende for Danmarks udenrigspolitiske handlerum, usikkerheder er lig med ustabilitet. En anden ekstern faktor, der kan virke begrænsende med hensyn til Danmarks udenrigspolitiske handlerum er ILO konvention 169, som Danmark har ratificeret, idet Danmark med sin ratificering af Konventionen har anerkendt, at Grønland som Kongerigets oprindelige befolkning kan udvikle sig ud fra sine egne prioriteringer. Dermed lægges der fra ekstern side anledning til mere pres på den interne side. De eksterne faktorer behøver ikke kun at være begrænsende. De kan også skabe muligheder. For ifølge Seniorforsker Karsten Jakob Møller lægger andre landes arktiske strategier op til et stort samarbejde med øvrige arktiske kyststater. Og et samarbejde giver anledning til større 22

23 udenrigspolitisk handlerum. Tidligere har Rusland plantet et flag på havbunden ved Nordpolen, hvilket afstedkom et kapløb over, hvem der havde ret til undergrunden ved Nordpolen. Denne drastiske metode ser man nok ikke igen foreløbig, da samtlige arktiske kyststater har underskrevet Ilulissat- erklæringen. Denne erklæring sikrer ligevægt med store lande som USA, Canada og Rusland, hvilket igen giver et større udenrigspolitisk handlerum. Figur 5: Eksterne faktorer 3.3 Beslutningstagernes ambitioner Den tredje faktor som har betydning for Danmarks udenrigspolitiske handlerum i Arktis er beslutningstagernes udenrigspolitiske ambitioner, holdninger og initiativer. Disse kommer bl.a. til udtryk fra Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube, forsvarsminister Nick Hækkerup, folketingsmedlemmer og Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis (den arktiske strategi). Til trods for, at den arktiske strategi udkom i 2011 med klare intentioner om at styrke grundlaget for et hensigtsmæssigt samarbejde om de mange muligheder og udfordringer, Arktis står over for frem mod 2020, er der i den seneste tid efter IA Folketingimis afholdelse af konferencen Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer d. 2. maj 2012, kommet en del udmeldinger fra de danske beslutningstagere om vigtigheden af Arktis i rigsfællesskabet. Bl.a. fra Udenrigsministeriet, forsvarsministeriet og fra forskellige folketingsmedlemmer. Alle disse udmeldinger den seneste tid må antages at være en konsekvens af, at beslutningstagerne på det seneste har fået øjnene op for, hvad de mineralske rigdomme i Grønland kan få af betydning. Både for Grønland og i særdeleshed for 23

24 Danmark. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvilke udmeldinger beslutningstagerne er kommet med. Udmeldingerne fra Udenrigsministeriet og folketingsmedlemmerne er skrevet som resuméer fra konferencen Arktis strategi I 2011 udkom Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis En strategi, der skulle melde ud om, hvilke værdier og interesser kongeriget har for det arktiske område. Det er vores fælles mål, at Arktis og det foreliggende potentiale skal udvikles for at fremme selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Udviklingen skal først og fremmest ske til gavn for indbyggerne i Arktis, og den skal gå hånd i hånd med beskyttelsen af det arktiske miljø. [ ] Hensigten med denne strategi er, på basis af det allerede stærke engegement i Arktis, at styrke grundlaget for et hensigtsmæssigt samarbejde om de mange nye muligheder, Arktis står over for. (Arktisk strategi 2011, 8) Den arktiske strategi berører emner som intentioner om at følge Ilulissat- erklæringen, samfundsmæssig bæredygtighed, respekt for miljøet og en selvbærende vækst. Den arktiske strategi anerkender, at mineralsektoren, og herunder sjældne jordarter, giver gode muligheder for udviklingen af et økonomisk selvbårent Grønland. Dertil står der i Arktisk Strategi, at: Aktiviteterne på mineralområdet skal foregå miljø-, sundheds-, og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og der skal sikres et fornødent tilsynsapparat med henblik på sikring heraf. (Arktisk strategi 2011, 25) Udenrigsministeriet Under IA Folketingimis konference Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer d. 2. maj tilkendegav udenrigsministeriets departementschef Claus Grube beslutningstagernes ambitioner og initiativer for Arktis. Departementschef Claus Grube holdt oplægget Arktis og den internationale udvikling, og her gjorde Claus Grube det klart, at Arktis står højt på Udenrigsministeriets dagsorden. De muligheder og udfordringer, der er ved Arktis, skaber mange globale interessenter. Her er der tale om klimaforandringer, nye sejlruter, ændringer af havmiljøer, der påvirker fiskeriet for mange lande, heriblandt også ikke- arktiske lande, og også jagten på jordens naturressourcer. Grønlands geostrategiske placering og udvindingen af 24

25 råstoffer bliver vigtig, da dette vil trække tråde ud i verdensøkonomien, og her holder specielt Kina, Mellemøsten og Afrika øje med, hvad der sker indenfor olie og minedrift i Grønland, da dette vil påvirke deres økonomier. Danmark ønsker at udvikle Arktis, og derfor har regeringen også taget det initiativ at udpege en arktisk ambassadør, Klavs A. Holm. Derudover ønsker Danmark, at udviklingen af Arktis sker på en bæredygtig måde for både menneskene, kulturen og naturen. Ifølge Kongerigets arktiske strategi skal udviklingen af Arktis foregå i respekt for det sårbare miljø, og derfor er det også de højeste sikkerhedsstandarder, der kræves. Dette kræver et vist ansvar for det danske forsvar, og en analyse af hvor meget forsvar der skal være i Arktis er derfor på vej. Dette betyder ikke en militarisering fra dansk side af Arktis, men i stedet et større fredeligt samarbejde med andre landes forsvar. Departementschef Claus Grube sluttede af med at sige, at overtagelsen af råstofområdet til Selvstyret vil blive fuldt ud respekteret af alle parter. Her siger han dog også, at der kan være aspekter, der berører udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og her vil den danske regering være på sidelinjen og rådgive, da det er regeringens ansvar at varetage kongerigets interesser Forsvarsminister Nick Hækkerup Fra d august 2012 besøgte forsvarsminister Nick Hækkerup (Socialdemokraterne) Grønland. Formålet med turen var at se på de udfordringer, forsvaret står overfor i Arktis. Danmark har stor interesse i det arktiske område, og de store klimaforandringer åbner nye muligheder. Grønland er en del af kongeriget, som kommer til at spille en vigtig global rolle i fremtiden med skibstrafik og råstofudvinding. (Hækkerup; sermitsiaq.gl). Forsvarsministeren siger i samme anledning, at Arktis er et område, hvor der de kommende år skal bruges flere penge: Jeg ser indsatsen i Arktis som et af de områder, hvor der skal bruges flere penge de kommende år. (Hækkerup; sermitsiaq.gl) Folketingsmedlemmer Folketingsmedlemmerne er på det seneste kommet med interessante udmeldinger omkring Grønland og Arktis. Dette er bl.a. kommet til udtryk i forskellige artikler samt til 25

26 konferencen Råstoffer i Arktis: de udenrigspolitiske udfordringer, hvor det var tydeligt at høre fra de inviterede folketingsmedlemmer, at der på tværs af partierne var enighed om, hvor vigtig Grønland og Arktis er for rigsfælleskabet. Disse udmeldinger vil jeg i dette afsnit belyse, således at de kan konfigureres til handlerummets teori. Til konferencen sagde Folketingsmedlem Bertel Haarder (Venstre), bl.a., at isen, der smelter, vigtigheden af råstofferne, fælles overvågning, er det vigtigste Danmark og Rigsfællesskabet rent udenrigspolitisk skal holde fokus på. På højde med datidens afslutning af den kolde krig og Berlinmurens fald. Derudover åbnede Bertel Haarder ideen om, at man skulle starte et nordisk samarbejde, hvor man skulle starte med udenrigs- og forsvarspolitik, da landene i Norden står over for mange af de samme problemer og udfordringer. Omkring netop disse fælles udfordringer finder Bertel Haarder det vigtigt, at Grønland ikke kommer til at stå på egne ben, da Grønland ifølge Bertel Haarder ikke selv har den nødvendige ekspertise på de udfordringer, der foreligger. Jeppe Kofod (Socialdemokraterne), der også er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, gjorde det klart, at det fremstår af regeringsgrundlaget, at Arktis er højt prioriteret, og at det skal sikres, at arbejdet om Arktis skal foregå med resten af Norden og i tæt dialog med Færøerne og Grønland. Specielt de nye udfordringer som råstoffer og nye sejlruter kan, ifølge Jeppe Kofod, kun løses i meget tæt samarbejde. Specielt i Rigsfællesskabet, men også med andre allierede. Overordnet sagde Jeppe Kofod, at Grønland skal blive mere selvbærende, og derfor er det også op til Grønland selv at diskutere, hvordan arbejdskraft og råstoffer skal forvaltes. Men så længe, det har strategisk betydning, skal Danmark indblandes, da det er et fælles anliggende. D. 13. august 2012, udtalte Lene Espersen (Konservative), i forbindelse med førnævnte artikel med forsvarsminister Nick Hækkerup, at det er vigtigt, at Danmark er til stede i de arktiske områder: For os er det helt afgørende, at Danmark er mere til stede i det arktiske område. Jeg tror, vi rent sikkerhedspolitisk skal til at tænke i, hvor vi tjener Danmarks nationale interesser bedst, og det mener jeg helt klart er, at vi har et stærkt beredskab i det arktiske område (Espersen 2012) 26

27 3.3.5 Delkonklusion Den danske del af rigsfællesskabet prioriterer Arktis højt. Dette kommer bl.a. til udtryk i den arktiske strategi, hos udenrigsministeriet, forsvarsministeren og på tværs af partierne i folketinget. Den arktiske strategi og udenrigsministeriet anerkender, at udviklingen af Grønlands økonomi kan ske gennem råstoffer, og hvis dette bliver tilfældet, vil dette blive respekteret. Udenrigsministeriet og folketingsmedlemmerne gør dog opmærksom på, at hvis udviklingen af Grønlands økonomi berører udenrigspolitikken, så vil den danske stat træde ind. Derfra er det dermed også tydeligt at se, hvor vigtig Arktis er for den danske stat. Derved kan det konkluderes, at den arktiske strategi virker begrænsende for Danmarks udenrigspolitiske handlerum i forhold til beslutningstagerne. Derudover virker både udenrigsministeriets, forsvarsministerens og folketingsmedlemmernes udmeldinger tvetydige, idet de på samme tid giver udtryk for, at de støtter en udvikling af Grønlands økonomi gennem råstoffer og som en hæmmende faktor for denne økonomiske udvikling udtrykker, at de vil være klar til at træde til, hvis de mener, at udenrigspolitikken bliver berørt på en måde, de mener er skadelig for rigsfællesskabet. Disse tvetydige udmeldinger giver en uklar holdning, der igen giver et ustabilt handlerum. Figur 6: Beslutningstagerens ambitioner 27