Indhold. Maj ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 Indhold Leder Samarbejde, recovery og co-produktion er afgørende for den gode behandling...side 2 Hvad er recovery?...side 3 Der er gang i recoveryarbejdet i RHP...Side 4 Brikkerne er på plads...side 8 Gode udskrivelser kræver samarbejde...side 11 Patientdeltagelse på behandlingskonferencer erfaringer fra Helsingør...Side 13 Tidligere patienter afholder workshops i psykiatrien...side 15 Indblik i recoverymentorers hverdag...side 17 Dagbog fra lukket afsnit: Jeg håber, at jeg kan være et forbillede...side 18 Dagbog fra åbent afsnit: Man lærer sig selv langsomt at kende igen...side 19 PS Kort Nyt... Side 21 PsykiatriNyt udgives af Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Hedvig Cecilie Jonasson (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen,, DR mv. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

2 Leder Samarbejde, recovery og co-produktion er afgørende for den gode behandling Du sidder nu med et særnummer af PsykiatriNyt om recovery og brugerdeltagelse., Foreningen Outsideren og Projekt Din Gode Udskrivning, som drives af nuværende og tidligere brugere af psykiatrien, står bag ideen og udarbejdelsen af dette temanummer. I RHP har vi netop fået vores første strategi for brugerdeltagelse, og i den anledning er temanummeret skrevet i samarbejde med brugerne. Dette co-producerede nummer er et eksempel på, hvad vi mener med brugerdeltagelse, og hvordan det kan implementeres i psykiatrien også på direktionsgangen og i RHP s organisatoriske udvikling. Som brugerforening og direktion er vi enige om, at recovery handler om håb og fokus på mulighederne for at komme sig og/eller leve godt med psykisk sygdom. Recovery er en proces hen imod et nyt selvbillede, og det er derfor afgørende, at patienten deltager aktivt i sit behandlings- og rehabiliteringsforløb. Vicedirektør Anne Hertz Klavs Serup Rasmussen Projektleder på Projekt Din Gode Udskrivning og tidligere patient i RHP. Fra et brugerperspektiv er patientens afgørende gevinst ved recoveryorientering øget håb, mening og selvbestemmelse og på sigt forhåbentlig at kunne skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv med eller uden psykisk sygdom. Det øgede fokus på recovery er godt nyt for patienten, fordi det der er vigtigt for patienten, i stigende grad er det, behandlingen bygger på. Det er vigtigt, at alt ikke handler om problemer, men også om fokus på den enkeltes ressourcer, kompetencer, håb og drømme. I et samarbejde mellem patienter, pårørende og medarbejdere handler det om at ytte fokus, s ikke kun patienterne, men ogs medarbejderne ser nye muligheder og mål. Som medarbejdere i psykiatrien skal vi turde indtage nye roller og se de nye handlemuligheder, som recoverytilgangen giver os. Vi skal blive ved med at understøtte mennesker med psykisk sygdom til at have troen på og lysten til at skabe et meningsfuldt liv. Og vi skal være med til at bære håbet, når patienten er for syg til selv at bære det, med det mål for øje, at patienten igen skal bære håbet selv. Det er et mål, vi når, når vi samarbejder. Og det gør vi hver dag, når vi tilrettelægger og gennemfører behandlingsforløb og mål i samarbejde mellem patienter, pårørende og medarbejdere. RHP s arbejde med recoveryorientering og brugerdeltagelse er kommet for at blive. Det fremgik af virksomhedsplanen for 2013, og det fremgår igen af virksomhedsplanen for 2014 fordi det har afgørende betydning for tilgangen i vores psykiatriske behandling og rehabilitering. Helt konkret arbejder vi aktivt for, at psykiatriens brugere altid er i centrum og er med til at træffe de vigtige beslutninger. Alle patienter skal deltage i egne behandlingsplansmøder, ligesom patientens personlige mål med behandlingen er et nyt punkt i behandlingsplanen. Udover at vi får brugerdeltagelse og recoveryorientering ind i vores faste mål og skabeloner, har vi ansat medarbejdere med brugerbaggrund i et pilotprojekt, som skal udbredes til alle centre i år. At arbejde recoveryorienteret er et naturligt led i udviklingen af et fagligt velfunderet psykiatrisk hospital, og vi håber, at de etablerede projekter og nye initiativer vil understøtte medarbejderne til i endnu højere grad at kunne støtte den enkelte patient i at komme sig. Du kan læse mere om de konkrete initiativer på de følgende sider. God læselyst Anne Hertz Vicedirektør Klavs Serup Rasmussen Projektleder 2

3 Hvad er recovery? Recovery betyder at komme sig. Recovery er en personlig og individuel proces. Recovery er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten bliver symptomfri og vender tilbage til en hverdag, som den var før sygdommen, men snarere at patienten kommer videre i livet og gen nder ny mening. Recovery er et begreb, et fænomen og en tilgang, hvor muligheden for håbet om at komme sig fremmes. Den recoveryorienterede tilgang tager udgangspunkt i den enkelte persons oplevelse og fokuserer på håb, mening og selvbestemmelse med henblik på at få et meningsfuldt liv, selv med de begrænsninger, der følger med psykisk sygdom. I den recoveryorienterede tilgang er det patienten, som har unik viden om sine symptomer, ønsker, erfaringer og livssituation. I den recoveryorienterede tilgang er behandleren med til at bære troen på, at det er muligt at komme sig og vise patienten, at der er håb. En udbredt og anerkendt de nition p personlig recovery er følgende: en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der følger med sygdommen. Recovery indebærer skabelsen af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom. I B rne- og Ungdomspsykiatrien lyder de nitionen: For barnet og den unge skal recovery ses som en personlig og relationel udviklingsproces, hvor det får mulighed for at få en så normal opvækst som muligt; udvikle sig emotionelt, kognitivt og socialt bedst muligt og dermed blive i stand til at leve et tilfredsstillende liv på trods af de begrænsninger og symptomer, sygdommen måtte påføre barnet. I nogle tilfælde afhænger barnets recovery af en parallel udviklingsproces hos forældrene. 3

4 Marts 2014 Projekter Der er gang i recoveryarbejdet i RHP Der foregår mange gode, tværgående recoveryprojekter og -tiltag i Region Hovedstadens Psykiatri, og her på siderne kan du se et væsentligt udpluk af dem. Læs mere på PROJEKTER EU-projekt: børn som pårørende samarbejder med Psykiatri Skåne om et projekt, der arbejder for at styrke indsatsen over for børn som er pårørende. Projektets fokus er på kompetenceudvikling af personale, udvikling af materialer og en hjemmeside til børn som er pårørende, der tilsammen skal sikre øget opm rksomhed og ere tilbud til denne p r rendegruppe. Projektet k rer i tre r og afsluttes ved udgangen af Kontakt: Maren Urban Swart, kommunikationsmedarbejder, Børn som pårørende i psykiatrien, RHP. mswa0002@regionh.dk IMR - Illness Management and Recovery Projektet undersøger effekten af programmet Illness Management and Recovery (IMR) på dansk oversat til Individuel Mestring og Recovery ved to delprojekter, der undersøger effekten af IMR som gruppeintervention sammenlignet med standardbehandling til at rehabilitere mennesker med skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse, samt hvordan recoverytankegangen introduceret gennem IMR afspejles i primærbehandler-patient-samarbejdet hos personalet, der underviser i IMR. Desuden undersøges det, hvordan patienterne oplever at deltage i IMR-undervisning, og hvordan de opfatter recovery i forhold til deres eget liv. Kontakt: Helle Stentoft Dalum, Msc Public Health/ PhD Student, PC Frederiksberg og PC Ballerup. helle.stentoft.dalum@regionh.dk. INKLUSION (IPS og Sherpa) INKLUSION arbejder med at forbedre beskæftigelsesindsatsen overfor en bred gruppe af mennesker med psykisk sygdom. INKLUSION undersøger, om mennesker med psykisk sygdom får bedre mulighed for at komme tilbage i arbejdslivet, hvis de kommer direkte ud på en arbejdsplads med hjælp fra en støtteperson, der følger forløbet helt tæt, frem for at komme igennem forberedelseskurser først, som det typisk sker i dag. Kontakt: Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, ph.d., Programleder for forskning i rehabilitering, recovery & shared care. Lene.Falgaard. Eplov@regionh.dk. Patientstyrede indlæggelser Projektet undersøger, om anvendelsen af patientstyrede indlæggelser mindsker brugen af tvang, og om de nedsætter patienternes samlede behov for indlæggelse. Projektet undersøger også effekten af patientstyrede indlæggelser på patientens medicinforbrug og vurderer, om patientstyrede indlæggelser påvirker patienttilfredshed, det psykosociale funktionsniveau og selvmordsadfærd. Projektet kører i landets fem regioner. I er projektet i opstartsfasen på tre centre: PC Frederiksberg, PC Glostrup og PC Nordsjælland. Kontakt: Christoffer Torgaard Thomsen, læge, ph.d.-studerende, PC Frederiksberg og PC København. christoffer.torgaard.thomsen@regionh. dk 4

5 Projekt Din Gode Udskrivning Projekt Din Gode Udskrivning arbejder med at implementere Udskrivningsguiden i den daglige praksis på de psykiatriske døgnafsnit. Udskrivningsguiden er et skriftligt recoveryredskab, der guider til livet efter indlæggelsen. Den er skrevet af tidligere patienter, pårørende og medarbejdere i psykiatrien. Projektet skal også gennemføre en evaluering Udskrivningsguiden. Formålet er at styrke patienternes aktive deltagelse i deres behandlings- og rehabiliteringsforløb. Projekt Din Gode Udskrivning drives af Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden, Foreningen Outsideren og Askovfonden. Projektet har en samarbejdsaftale med RHP og er støttet af TrygFonden. Læs mere om Udskrivningsguiden på Kontakt: Klavs Serup Rasmussen, projektleder, Din Gode Udskrivning. klavs@udskrevet.dk Læs mere i artiklerne på side 11 og15. Recoveryguiden Guide til et godt hverdagsliv recovery på din måde skal udvikles på basis af udviklingen i og erfaringer fra Udskrivningsguiden. Guiden skal styrke brugere i at arbejde aktivt for at komme sig og genskabe deres hverdag under og efter et behandlingsforløb. Guiden vil være tværfaglig og tværsektoriel og er målrettet alle brugere i behandling og rehabilitering. Recoveryguiden er nansieret af RHP og projektets materialer skal skabes i et samarbejde mellem nuvæ-rende og tidligere patienter, pårørende og medarbejdere fra RHP, kommuner i regionen og relevante faglige selskaber. Kontakt: Marie Brogaard, tovholder på projektet. marie@udskrevet.dk Recoverymentorer I 2013 igangsatte RHP et pilotprojekt, hvor recoverymentorfunktionen skulle afprøves. Seks personer med brugerbaggrund har siden juni 2013 været ansat på seks lukkede, såvel som åbne døgnafsnit på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Ballerup. En recoverymentor agerer rollemodel og brobygger for både brugere og medarbejdere. Funktionen har til hensigt, via bruger-til-brugerstøtte, at understøtte patientens recoveryproces og deltagelse i eget behandlingsforløb. Det forventes, at alle centre og botilbud i RHP har ansat medarbejdere med brugerbaggrund senest ved udgangen af Kontakt: Lone Petersen, projektleder for recoverymentorer og leder, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. lone.petersen@ regionh.dk Merete Benedikte Johansen, recoverymentor og tovholder, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. merete.benedikte.johansen@regionh.dk Læs dagbøger af to recoverymentorer på side 18 og 19 Shared Decision Making Momentum Momentum er en app til smartphones, som patienter kan bruge til at forberede behandlersamtaler og arbejde med personlige mestringsstrategier. Formålet med app en er at bidrage til patientinddragelse og patientind ydelse i beslutningsprocesser vedrørende behandling, samt at understøtte individuelle recoveryprocesser. App en indeholder videoer og tekster om recovery, og brugerne bliver løbende støttet af medarbejdere med brugerbaggrund i at bruge app en og bl.a. forberede behandlersamtaler. Momentum afprøves i første omgang på to afsnit på PC Ballerup samt i Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg. Kontakt: Lisa Korsbek, projektleder for Momentum og seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. lisa.korsbek@ regionh.dk 5

6 Strategi for brugerdeltagelse På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse og samarbejde udkom i marts Strategien sætter retningen for arbejdet med brugerdeltagelse i og skal understøtte, at der samarbejdes systematisk og innovativt med brugerne i alle dele af psykiatrien. Brugerne patienter, pårørende, familier og netværk, børn såvel som voksne er omdrejningspunktet for strategien. Det er deres ønsker, der skal være udgangspunktet for det enkelte patientforløb og for udviklingen af psykiatriens behandlingsmetoder. Strategien skal sikre, at psykiatrien som organisation bedst muligt understøtter brugernes recoveryproces. Kontakt: Louise Holm, konsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. louise.holm@regionh.dk Undervisning i recovery Siden sommeren 2013 er medarbejdere med patientkontakt begyndt at modtage undervisning i recovery og recoveryorientering. Formålet er at gennemføre et ledelsesunderstøttet uddannelsesprogram, hvor medarbejdere udvikler deres forståelse af, hvordan metoder og værdier fremmer eller hæmmer en recoveryorienteret kultur. Undervisningen har form af workshops og består af teoretiske opl g om recovery, dialog og re eksioner over praksis gennem situationsspil. Workshopdagen faciliteres af to projektmedarbejdere, en med sundhedsfaglig uddannelse og en med brugerbaggrund. Alle enheder har ved udgangen af 2014 gennemført undervisning i recovery. Kontakt: Lone Petersen, projektleder for recoveryundervisning og leder ved Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. lone.petersen@ regionh.dk Åben dialog Orion, et bo- og rehabiliteringstilbud i RHP, har i foråret 2014 indledt en indsats for at etablere Åben Dialog som en overordnet tilgang, tænkning og metode i hele Orion. Tryghed, rummelighed og relationsdannelse funderet i en systemisk og narrativ faglighed er allerede centrale elementer i Orions arbejde og danner derfor udgangspunkt for indsatsen Åben Dialog. Ambitionen er en organisationsog kompetencem ssig udvikling, der styrker dialog og re eksion i hverdagen, i den faglige praksis og i samarbejds ader internt og eksternt. M let er at skabe reelle partnerskaber, som kan styrke valg, meningsfuldhed og ansvar i recoveryprocessen for de mennesker, der bruger Orion. Kontakt: Richard Armitage, Orion. john.richard.william.armitage@ regionh.dk ANDRE TILTAG Direkte Patientfeedback For at få mere viden om og indsigt i patienternes oplevelser og erfaringer med behandlingen, afholdes der patientfeedbackmøder på alle centre. Møderne bliver holdt efter metoden Direkte Patientfeedback, hvor patienterne i fokusgrupper fortæller om deres møde med psykiatrien, imens personale og ledere lytter. Feedbackmøderne giver indsigt i patienternes oplevelser, ønsker og behov og skal være med til at styrke samarbejdet mellem psykiatrien og patienter og deres pårørende. Kontakt: Katrine Magelund, specialkonsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. katrine.magelund@regionh.dk Læs mere: og 6

7 Patientdeltagelse i behandlingen Der arbejdes løbende på, at patienten og evt. pårørende/netværk er med til at udarbejde egen behandlingsplan. Det betyder, at patienten og evt. pårørende/ netværk deltager i behandlingskonferencer eller andre relevante møder, hvor behandlingen fastlægges. Målet er, at minimum 75 procent af alle patienter i RHP i 2014 er med til at udarbejde deres behandlingsplan. Kontakt: Louise Holm, konsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. louise.holm@regionh.dk Læs mere i artiklen på side 13 Patientens personlige mål i behandlingsplaner Som en del af arbejdet med fælles beslutningstagning (Shared Decision Making) arbejdes der med revidering af behandlingsplanen, så patientens personlige mål indgår i denne. I de nye behandlingsplaner er der gjort plads til patientens personlige mål med behandlingen som et punkt for sig. Kontakt: Louise Holm, konsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. louise.holm@regionh.dk 7

8 Interview Brikkerne er på plads Hverdagen på afsnittene begynder at bære præg af Region Hovedstadens Psykiatris recoveryorienterede arbejde. Pere afsnit har en af medarbejderne nu brugerbaggrund. Alle afsnit deltager i recoveryundervisning, og mange steder er medarbejderne i gang med deres egne recoveryorienterede tiltag. Seniorforsker Lisa Korsbek fortæller her om sammenhængen mellem de forskellige recoveryprojekter og om arbejdet med at bruge redskaber, der omsætter recovery til konkret praksis. Af Klavs Serup Rasmussen, projektleder Projekt Din Gode Udskrivning Jeg kan sagtens forstå, hvis man ude på afsnittene kan have svært ved at få øje på den røde tråd i de mange recoveryprojekter, der kører i Region Hovedstadens Psykiatri lige nu, siger Lisa Korsbek, seniorforsker og projektleder ved Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery. Lisa Korsbæk, Seniorforsker Recovery har betydning både for de mennesker, der har sygdommen, men i høj grad også for vores forståelse af os selv som medarbejdere Lisa Korsbek Seniorforsker For der sker meget lige nu. Men man kan faktisk krydse alle de recoveryunderstøttende projekter af på listen over det, der internationalt set er enighed om, at der skal være i gang for at understøtte en recoveryorienteret behandlingspsykiatri. Det gælder recoverymentorerne, IPS og udviklingen af Momentum-app en, som jeg sidder med. Det gælder også nogle af de ting, der har kørt i et stykke tid, som fx IMR (Illness Management and Recovery, red.). Det er alle sammen evidensbaserede psykosociale interventioner, der styrker recoveryorienteringen i praksis. På den måde kan jeg se en tydelig rød tråd, fortæller Lisa Korsbek. Recovery i hverdagen Lisa Korsbek var en af de første forskere, der rykkede ind, da Region Hovedstadens Psykiatri i 2011 etablerede Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery på Psykiatrisk Center Ballerup. Det var første gang recovery blev nævnt i virksomhedsplanen, og oprettelsen af Kompetencecentret markerede beslutningen om at udvikle som et recoveryorienteret psykiatrisk hospital. Kompetencecentret arbejder med at udvikle metoder, der gør det muligt at arbejde konkret med recovery i hverdagen på afsnittene. Fordi der sker så meget, tror jeg ikke kun, at der er en udfordring i at få øje på sammenhængen mellem de mange forskellige projekter og initiativer. Jeg tror også, at der nemt kan opstå en vis usikkerhed omkring, hvad ønsket om at arbejde mere recoveryorienteret konkret betyder i forhold til de udfordringer, man som personale står med i hverdagen, siger Lisa Korsbek. Derfor ligger der en stor opgave i at tydeliggøre, hvad det betyder, at der ledelsesm ssigt og politisk nskes, at vi som hospital skal ytte os og v re mere recoveryorienterede, understreger Lisa Korsbek. Nye muligheder Allerede i 2004 skrev Lisa Korsbek sin første artikel om recovery og mulighederne for at komme sig. Selv om det dengang var kendt, at en vis procentdel af mennesker med psykisk sygdom kom sig, blev svære psykiske lidelser, herunder især skizofreni, anset som kroniske. Men ifølge Lisa Korsbek er der i dag bred enighed om, og forskningsm ssig evidens for, at de este med psykisk sygdom herunder også skizofreni har en mulighed for at komme sig helt eller delvist. Da man begyndte at tale om, at selv mennesker med svære psykiske lidelser kunne komme sig, så jeg nogle helt nye muligheder for at arbejde med mennesker med psykisk sygdom gennem en recoveryorienteret praksis. Jeg tror på, at det betyder noget, når vores opfattelse af psykiske lidelser som fx skizofreni ændrer sig. Det ændrer også vores forståelse af de ting, vi gør i hverdagen. Recovery 8

9 var en ny måde at tænke psykisk sygdom på. Det har stor betydning både for de mennesker, der har sygdommen, men i høj grad også for vores forståelse af os selv som medarbejdere, siger Lisa Korsbek. Bro mellem verdener Den generelle diskussion om recovery har yttet sig mod at fokusere p veje til at omsætte ord til praksis, hvilket passer Lisa Korsbek godt; Konkrete redskaber er en af de bedste måder at udvikle praksis på. Fordi redskaber er noget andet end det abstrakte niveau, hvor vi kan tale længe om recoverybegrebet og om kulturændringer. Det er en tankegang, jeg selv er blevet stadig mere optaget af, og derfor iværksatte jeg sidste år app-projektet Momentum, siger Lisa Korsbek. Som projektleder for et team med en overvægt af medarbejdere med brugerbaggrund, står Lisa Korsbek for at udvikle app en Momentum til fælles beslutninger og recovery, der fra maj skal pilottestes tre steder i Region Hovedstadens Psykiatri. (...) psykiatriske patienter ønsker at tage del i de beslutninger der angår deres behandlingsforløb. Alvorlig psykisk sygdom er ikke er nogen hindring. Lisa Korsbek Seniorforsker Momentum bygger på kvalitative studier, der viser, at psykiatriske patienter ønsker at tage del i de beslutninger, der angår deres behandlingsforløb, og at selv alvorlig psykisk sygdom ikke er nogen hindring for at deltage. Momentum er udviklet til at være patientens redskab, men skal styrke både patienter og personale i at kunne tage fælles beslutninger også kaldet Shared Decision Making (SDM). Fælles beslutninger er et af de fem indsatsområder i Region Hovedstadens Psykiatris nye strategi for brugerdeltagelse, der blev lanceret i slutningen af marts måned. Fælles beslutninger tager udgangspunkt i, at mødet mellem patient og behandler er et møde mellem to ligeværdige parter, der udveksler afgørende og relevant information relateret til behandlingen. I mødet er behandleren ekspert i behandlingsmulighederne, og patienten bidrager med sin viden og ønsker. Derudfra etableres et partnerskab om behandlingen. For mig er fælles beslutningstagning afgørende i den recoveryorienterede tilgang, fordi det bidrager til at gøre samarbejdet mellem personale og patient ligeværdig. Jeg tror, at tilgangen til patienterne kan blive en anden, og at det set fra personalets side kan bidrage til at styrke mødet og dialogen med patienten, siger Lisa Korsbek. Men selvfølgelig er det ikke alle patienter, der ønsker at være med i fælles beslutningstagning. Derfor er det vigtigt for mig at slå fast, at modellen om fælles beslutningstagning ikke gør andre modeller ugyldige. Var det mig, der stod i en akut situation, ville jeg sikkert gerne af og til have, at nogen tog visse beslutninger for mig, fortsætter Lisa Korsbek. Den autonome patient Hvad er det for en type patient, man håber at fælles beslutningstagning er med til at fremme? Den autonome patient. En patient som bevarer sin selvstændighed og måske f rst og fremmest sin selvtillid. De este, der er ude for en voldsom oplevelse og bliver indlagt, vil opleve, at selvtilliden får et knæk. I den situation er det vigtigt at bevare integriteten og troen på, at man selv kan handle og tage beslutninger. Jeg tror, det er det helt afgørende. Jeg tror også, at patienterne kan fortælle meget om, at det gør en stor forskel, hvordan de er blevet mødt, og at det har betydning for, hvem de er i dag. På både godt og ondt, siger Lisa Korsbek. Har du et godt råd til medarbejderne, der i dagligdagen vil arbejde mere recoveryorienteret? Jeg tror, det er meget vigtigt, at man som medarbejder kan se sig selv i det, der sker. Recovery skal selvfølgelig give mening, og det skal relateres til praksis, ellers er der ikke den samme interesse for at arbejde recoveryorienteret i hverdagen. Jeg tror, det er udfordringen lige nu, at vi i får forklaret hinanden det, der sker, så man kan genkende sin egen praksis i det. Jeg forstår udmærket, når folk vender ryggen til noget, de ikke kan se meningen med. Derfor må ledelsen gå forrest og hele tiden tydeliggøre, hvorfor vi som hospital går den vej vi gør, siger Lisa Korsbek. 9

10 Selv om Lisa Korsbek har været aktivt involveret i de seneste års arbejde med at implementere recoverytankegangen og konkret fælles beslutningstagning som relevante og evidensbaserede indsatsområder i behandlingspsykiatrien, er det ifølge hende også vigtigt at være ydmyg over for, hvad der i sidste ende gør, at et menneske kommer sig af en psykisk lidelse; Rigtig mange faktorer spiller ind i den enkeltes unikke recoveryproces. Der ndes en klassisk fort lling om patienten, der får det bedre, for hver gang han besøger sin behandler. Behandleren tror, at det er behandlingen der virker men det viser sig, at det, der rent faktisk giver virkningen, er, at klienten altid er inde på en cafe lige før en behandleraftale. Her drikker han en kop kaffe med en pige, som han er ved at blive forelsket i. Derfor er det vigtigt altid at have hele patientens livssituation for øje og huske på, at den enkeltes recoveryproces er unik. 10

11 Gode udskrivelser kræver samarbejde Når man bliver indlagt på et psykiatrisk center, er der mange overvejelser, man som patient skal gøre sig om at komme godt videre i livet bagefter. Udskrivningsguiden er et recoveryorienteret værktøj, som kan ruste medarbejderne til at hjælpe patienten godt igennem både indlæggelse og udskrivelse. Af Marie Brogaard, kommunikationsmedarbejder, Projekt Din Gode Udskrivning Det handler i bund og grund om, at du som medarbejder har mulighed for at komme rundt om patienten og de ting, som fylder hos ham eller hende lige nu. Udskrivningsguiden er et forsøg på at skabe et overblik over de emner, der typisk er vigtige for den, som er indlagt. Og at opstille værktøjer som kan hjælpe vedkommende godt videre i hverdagen efter indlæggelsen, fortæller Klavs Serup Rasmussen, som er en af hovedkræfterne bag Udskrivningsguiden. Klavs Serup Rasmussen har tidligere været indlagt med diagnosen skizofreni. I dag er han projektleder på Projekt Din Gode Udskrivning, som skal udbrede kendskabet til og brugen af Udskrivningsguiden på de psykiatriske centre i. Han bruger sine erfaringer som tidligere psykiatrisk patient til at undervise patienter og personale i, hvordan Udskrivningsguiden kan bruges i et samarbejde for at sikre gode indlæggelser og udskrivelser. Christina var indlagt på lukket afsnit på Frederiksberg Psykiatrisk Center i sommer sidste år. Hun er uddannet mag. art. i litteraturvidenskab og arbejder i dag i psykiatrien. Foto: Jette Nielsen. En følelse af ikke at stå alene Christina på 33 år var indlagt to uger på et lukket afsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg i juni måned 2013 i forbindelse med sin barsel. Hun har siden hun var i begyndelsen af 20 erne været i behandling hos privat praktiserende psykiater for bl.a. angst, men havde aldrig været indlagt på et psykiatrisk afsnit før. Udskrivningsguiden Folk havde det utrolig dårligt, nogle var psykotiske. Det var ret voldsomt, fortæller Christina. Psykiatrisk Center Frederiksberg har været med til at udvikle Udskrivningsguiden, og Christina k den ogs udleveret, mens hun var indlagt. Jeg kan huske, at jeg bladrede lidt i den, og tænkte, at den kunne være god at have med hjem. Jeg identi cerede mig meget med hende p forsiden, og hende som bliver citeret. Hun var jo ligesom mig og så ikke specielt syg ud, fortæller hun, og forts tter: Den talte direkte til mig og satte ngeren meget pr cist p, hvordan det føles at have været indlagt på et psykiatrisk afsnit. Det er normalt, at det føles ret voldsomt. Det gav en følelse af ikke at være alene med mine tanker og følelser. Udgangspunkt i patientens perspektiv Flere af de redskaber, som guiden opstiller, var også gode for Christina. Mange af dem havde hun selv brugt tidligere, men guiden bekræftede hende i, at det var de rigtige redskaber. Det med at være opmærksom på krisetegn, det vidste jeg godt, men jeg vidste ikke, at det var så alment gyldigt. Jeg synes også, det er rigtig godt, at man skal have nogle små mål for, hvad man gerne vil opnå. Det at sætte nogle ting i gang sætter tingene i perspektiv og har betydet meget for min recoveryproces, forklarer hun. Når Christina tænker tilbage på sin udskrivningssamtale, husker hun, at det handlede meget om medicinering. Jeg havde mere brug for at tale om, hvordan 11

12 vi skulle håndtere hverdagen med et lille barn efter min udskrivelse. Når man bliver udskrevet, er man jo ikke helt rask endnu og det kan være svært for omgivelserne at forstå, forklarer hun. Og det understøtter tilblivelsen af Udskrivningsguiden og Projekt Din Gode Udskrivning. Vores håb er, at vi med guiden og vores workshops kan støtte op om, at personalet har patienten og patientens perspektiver i fokus både under indlæggelsen og ved udskrivningssamtalen. Så patienten får mest muligt ud af begge dele, siger projektleder, Klavs Serup Rasmussen. Det handler om, at få talt om det, der er vigtigt for patienten og gjort det tydeligt, hvad man som patient selv kan gøre, og hvad der er brug for, at personalet støtter op om. Klavs Serup Rasmussen Projektleder, Projekt Din Gode Udskrivning Erfaringsudveksling og diskussioner På Psykiatrisk Center Nordsjællands afsnit 2621 i Hillerød bliver patienterne introduceret til Udskrivningsguiden. Klinisk sygeplejespecialist, Pia Marquard, har brugt Udskrivningsguiden i afsnittets psykoedukation, siden den udkom i I første omgang havde jeg den med til vores kulturgruppe, som kører hver onsdag aften. Det var tydeligt, at der var et stort behov for at gennemgå den, og der kom en rigtig god diskussion mellem patienterne om det at blive udskrevet, fortæller Pia Marquard. Guiden indgår nu konsekvent i psykoedukationen og danner fortsat grundlag for erfaringsudvekslinger mellem patienterne. Nogle har måske været indlagt før. De kan fortælle om, hvor vigtigt det er at holde en struktur på hverdagen, når man kommer hjem. Hvor vigtigt det er at bede om hjælp fra sine omgivelser og være opmærksom på at gøre gode ting for sig selv, fortæller hun. Den måde at bruge Udskrivningsguiden på, er ifølge Klavs Serup Rasmussen i god tråd med guidens budskaber. Det handler om, at få talt om det, der er vigtigt for patienten og gjort det tydeligt, hvad man som patient selv kan gøre, og hvad der er brug for, at personalet støtter op om. Og man lærer rigtig meget af at erfaringsudveksle med andre, som står eller har stået i samme situation, siger han. Guiden supplerer andre aktiviteter Klavs Serup Rasmussen erfarer også, at Udskrivningsguiden bliver brugt til at supplere allerede eksisterende aktiviteter. Både på afsnit 2621 på PC Nordsj lland og ere andre afsnit i RHP nder medarbejderne plads i dagligdagen til at bruge guiden. Personalet på det enkelte afsnit kender jo deres hverdag bedst og er derfor de bedste til at nde ud af, hvordan de kan bruge guiden som en del af en aktivitet, de allerede har. Ligesom man har gjort på afsnit 2621 på PC Nordsjælland, siger Klavs Serup Rasmussen. Læs mere på side 15 om, hvordan Udskrivningsguiden bliver brugt i workshops på de psykiatriske afsnit 12

13 Patientdeltagelse på behandlingskonferencer erfaringer fra Helsingør På Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør har man siden 2011 afprøvet, at patienter deltager i deres egne behandlingskonferencer. I slutningen af marts besøgte PsykiatriNyt Helsingør til en snak om motivationen for og udfordringerne ved at gøre op med den klassiske behandlingskonference, hvor patienten ikke selv er til stede. PsykiatriNyt mødte en af hovedkræfterne bag forandringsarbejdet i Helsingør, udviklingschef Gitte Busch. Af Louise Norup Hellener, AC konsulent i Hvad var udfordringerne ved at implementere den nye konferenceform, hvor patienten deltager? Her på Helsingør har vi længe været optaget af brugerinddragelse. Derfor var der bred opbakning blandt personalet og forståelse for interessen i at ændre praksis. Udfordringerne lå hovedsageligt i at ændre arbejdsgangene, rent logistisk med kalenderplanlægning, men udfordringen lå også i den faglige selvforståelse og tilgangen til mødet med patienten. Vi har endnu ikke oplevet, at en patient ikke vil være med. Patienterne er altid interesserede i at deltage i deres egen plan Gitte Busch Udviklingschef, PC Nordsjælland Der har i psykiatrien længe hersket en forståelse af, at det er vigtigt med fælles forståelse inden mødet med patienten en forståelse af, at vi som sundhedspersonale skal være færdigpåklædte, før vi kommer ud til patienterne. Denne forståelse ville vi gerne udfordre, og det er naturligvis en udfordring i sig selv at ændre opfattelser, vaner og tilgange, siger Gitte Busch. Hvordan tacklede I udfordringerne? Vi brugte interessen for brugerinddragelse til at udfordre de klassiske tanker og satte fokus på devisen om at tale med patienten og ikke om patienten. Før vi kan øge brugerinddragelsen og bede patienterne om at deltage aktivt, har patienterne brug for at høre, hvad vi tænker sammen med dem. Og for at vi kan se problematikkerne fra patientens sted, må vi tage drøftelserne i plenum, som det fx er tilfældet på de tværfaglige behandlingskonferencer. Hvad gjorde I rent praktisk for at implementere den nye metode, hvor patienten er med til behandlingskonferencen? For at få det til at lykkes, var vi nødt til at ændre rammerne. Før vi indførte den nye metode, havde vi daglige konferencer uden patientdeltagelse fra klokken En stor del af formiddagen var derfor gået, før vi overhovedet snakkede med patienterne. Med den nye metode ændrede vi strukturen, sådan at personalet mødes til et koordinationsmøde fra klokken Her taler de udelukkende koordinering og ikke planlægning af indhold i samtalen med patienten samt dennes behandlingsplan. På den måde er personalet klar til at starte samtaler med patienterne klokken Når patienten deltager i behandlingsplansmøde drøftes indholdet sammen med fælles nysgerrighed. Et andet praktisk tiltag, vi tog, var at udvælge en konkret medarbejder til at være tovholder og ordstyrer på de enkelte koordinationsmøder. På den måde sikrer vi, at vi holder koordinationsm derne p en halv time og ikke taler speci kt indhold. Ingen var uenige i, at vi gerne ville inddrage patienterne. Mange inddrog allerede patienterne, når de snakkede med patienten om behandlingsplan m.m. Men til forskel fra tidligere, var planen nu, at ikke alt skulle planlægges, inden patienten blev inddraget, men kun koordineres kort. Hvor lang tid tog det at omorganisere konferencestrukturen? Der gik et års tid, før alle kendte forskel på koordinationsmøder og konferencer, og 13

14 vi lærte at reducere mødetiden. Adfærden har en tendens til at blive ved det gamle, derfor skal det helt ind på rygraden, at patienten er med i dialogen. Som afdelingsledelse har vi et ansvar for at hjælpe med at understøtte den nye metode og funktion. I det første lange stykke tid sørgede vi for hele tiden at følge op fx ved en gang om ugen at være med til koordinationsmøderne på skift i afdelingen. Derudover afholder afdelingsledelsen månedlige dialogmøder med afsnitsledelserne for at drøfte, hvad der er svært, og hvordan vi kommer omkring det. Er det relevant for alle patienter at være med til behandlingskonference? Det er afgjort relevant for alle patienter. Vi har endnu ikke oplevet, at en patient ikke vil være med. Patienterne er altid interesserede i at deltage i deres egen plan. Vi kan opleve, at de ikke kan på den pågældende dag, fordi de er for dårlige. I sådanne tilfælde må vi rykke mødet. Vi kan også opleve, at de forlader mødet. Her er det så vigtigt, at følge op bagefter og sørge for at støtte dem til at deltage igen næste gang. Effekten er stor både på de interne og eksterne linjer. Vi når meget hurtigere patientens drømme, håb og ønsker med behandlingen, fordi vi spørger dem direkte. Gitte Busch Udviklingschef, PC Nordsjælland Hvordan forbereder I patienten? Vi har udarbejdet en skabelon til invitation til mødet omkring behandlingsplan på den tværfaglige behandlingskonference. Denne skabelon kan bruges i både distriktet og på døgnafsnit. Patienterne får en skriftlig invitation til at deltage i konferencen. Og med udgangspunkt i denne skabelon, har patienten sammen med sin kontaktperson en forberedende samtale, hvor de drøfter, hvad der er vigtigst at snakke om til mødet, og hvordan personalet bedst kan understøtte patienten med at bevare drømme og håb. Her beder kontaktpersonen patienten om også at tage stilling til, hvem der skal med til konferencen både blandt det tværfaglige personale og fra netværket. Skabelonen har været anvendt på det ene åbne afsnit i knapt et år og implementeres nu i resten af afdelingen. Hvad er effekten af at have patienterne med på behandlingskonference? Effekten er stor både på de interne og eksterne linjer. Vi når meget hurtigere patientens drømme, håb og ønsker med behandlingen, fordi vi spørger dem direkte. På den måde undgår vi at tolke på fornemmelser og prøve at forstå, hvad andre mener. Og vi kan se, at det gavner patienten at være med i beslutningstagningen ingen ønsker at få taget store beslutninger, uden selv at udtrykke sine behov. Det store fokus på brugerinddragelse kan også mærkes uden for centret. Fx får vi respons fra bostøtterne ude i kommunerne, der fortæller, at de mærker større indsigt og viden om eget behandlingsforløb hos deres brugere. Hvilke råd vil du give til de afsnit, der står over for at skulle ændre konferencestrukturen? Det kræver planlægning og tålmodighed. Man skal turde gribe ind i kalendersystemerne og kaste sig ud i omorganiseringen, og så er det vigtigt at lægge tid og arbejde i at ændre arbejdsgange og adfærd. Derudover handler det om at lade interessen for brugerinddragelse, som allerede er der, komme frit frem. Det er vigtigt at bruge tid på at lytte og være nysgerrige på, hvad visionen for arbejdet med patienter og pårørende er og drøfte, hvad det kræver at få ændret på noget. Det kan være en god ide at afholde inspirationsdage med deltagelse af nogen, der har prøvet det fx invitere medarbejdere, patienter og pårørende ind og fortælle, hvad det har gjort af forskel for dem. Og så er det vigtigste at huske på, at alle medarbejdere grundlæggende ønsker at hjælpe patienterne. 14

15 Tidligere patienter afholder workshops i psykiatrien Hverken medarbejdere eller patienter var i tvivl efter to timers fælles workshop på PC Nordsjælland i Frederikssund: Det betød alt, at det var tidligere patienter, der stod bag. Workshoppen er en unik aktivitet, hvor samarbejdet mellem RHP og bruger- og pårørendeforeninger foregår direkte ude på de enkelte afsnit. Af Marie Brogaard, kommunikationsmedarbejder, Projekt Din Gode Udskrivning Syv patienter og syv medarbejdere sidder samlet i det store konferencerum på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund. De har tilbragt det meste af marts sammen på døgnafsnittene 5441 og 5541, men det er første gang, at de er sammen på denne måde. I starten troede jeg ikke på, at jeg ville blive rask, men så begyndte der at komme nogle små glimt, hvor jeg kunne se og mærke mit gamle jeg igen. Jane Tidligere patient De to undervisere fra projekt Din Gode Udskrivning, Klavs Serup Rasmussen og Pia Frydensberg, begynder workshoppen med at fortælle om deres egne behandlingsforløb og vejen tilbage til en meningsfuld hverdag. Derefter introduceres Udskrivningsguiden, en håndbog på 40 sider, der indeholder gode råd og værktøjer til at bruge sin indlæggelse bedst muligt og en guide til livet efter udskrivelsen. Som noget af det første begynder samtalen at handle om, hvordan man som patient selv nder et meningsfuldt m l at arbejde hen imod. Jeg kan huske, at min drøm, da jeg var indlagt, var at kunne tage ind på Strøget og sidde på en bænk blandt mange mennesker og have det godt med det. For jeg havde det meget svært med at være sammen med andre mennesker, fortæller Klavs Serup Rasmussen, og spørger en af de mandlige tilhørere, hvad hans mål eller drøm er. At se nogle nuancer i livet igen. Så alt ikke bare er gråt, lyder svaret med et smil, som ikke når øjnene. Patienter og medarbejdere deltager på lige fod På workshoppen gennemgår medarbejdere og patienter Udskrivningsguidens kapitler om tanker og følelser i forbindelse med indlæggelsen, netværkets rolle, tjekliste og kriseplaner samt andre forhold, der er vigtige for den gode indlæggelse og udskrivelse. Der opstår hurtigt enighed blandt patienterne om, at det er svært at tage imod opbyggelige råd, når hverdagen er brændt sammen, og en ny begyndelse kan være svær at få øje på. Personalet spiller ind med den udfordring, der ligger i at ville hjælpe - uden at risikere at overtage patientens initiativ. Det helt særlige og meget spændende er, at patienter og personale deltager på lige fod. Relationen er lige. Vi er til et kursus sammen, hvor både patienter og personale skal lære noget. Det er rigtig godt, siger social- og sundhedsassistent, Jytte Pedersen, i en af pauserne. Jane, som har været indlagt siden januar, og nu kun er dagpatient på afdelingen, supplerer: Begge parter har noget på spil. I vil som personale gerne gøre jeres arbejde godt. Og vi vil gerne få det bedre. Underviserne skaber håb Hvordan er det for jer, at det er tidligere patienter, der sidder her og fortæller? Spørgsmålet fra sygeplejersken er oprigtigt nysgerrigt, og henvendt til de patienter, som på trods af deres sygdom følger koncentreret og deltagende med i workshoppen. Det er da glædeligt. Jeg håber at stå i deres sko en dag, svarer en mandlig workshopdeltager. Flere andre giver ham ret. 15

16 Både for personalet og de patienter, som deltager i workshoppen, er det helt afgørende, at oplægsholderne selv har været patienter i psykiatrien. Det skaber håb og gør det nærværende at snakke om udfordringerne ved at være indlagt. De små glimt På workshoppen er der en tydelig stemning af, at her er ingen eksperter. Der er lige så mange opskrifter på den gode indlæggelse og udskrivelse, som der er indlagte patienter. Det er meget individuelt, hvad en god udskrivelse indebærer. Man skal nde sig selv p en ny m de nde tilbage til sit gamle jeg. I starten troede jeg ikke på, at jeg ville blive rask, men så begyndte der at komme nogle små glimt, hvor jeg kunne se og mærke mit gamle jeg igen, fortæller Jane. Hun blev indlagt med stressreaktion i januar og har siden starten af marts sovet hjemme og kun været på afdelingen om dagen. Det startede en dag, da min store datter sagde mor du sidder sgu også bare og hækler giraffer. Og det gjorde jeg jo, for i en periode var det, det eneste jeg kunne. Jytte Pedersen supplerer: Vi skal som personale være gode til at se og fange de her glimt. De kommer typisk, når familien begynder at behandle én normalt igen. Det er meget vigtigt at have de pårørende med, fordi det typisk kan være dem, der starter de her små glimt. Der er relationskortet i Udskrivningsguiden rigtig godt. Medarbejderne har jo aldrig været indlagt Workshoppen på den psykiatriske afdeling i Frederikssund slutter med, at deltagerne diskuterer forskellen på at være patient og medarbejder. Der er jo ingen af jer, der har været indlagt, siger en patient henvendt til medarbejderne. Det ved du faktisk ikke. I kender ikke vores baggrund og vores bevæggrunde for at arbejde i psykiatrien. De este af os har nok v ret i ber ring med omr det p den ene eller anden måde, siden vi har valgt netop det fag, svarer en afdelingssygeplejerske. Et par af de andre medarbejdere giver hende ret. Det kunne godt være, man skulle begynde at bruge sine egne erfaringer noget mere. Men det er en svær balance, påpeger en anden. Relationskortet fra Udskrivningsguiden. Illustration: Lais Christensen. 16

17 Indblik i recoverymentorers hverdag I 2013 igangsatte vi i et pilotprojekt, der havde, og stadig har, til hensigt at udvikle og afprøve recoverymentorfunktionen i RHP. Seks personer med brugerbaggrund har siden juni 2013 været ansat på seks lukkede såvel som åbne døgnafsnit på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Ballerup. PsykiatriNyt har bedt to af mentorerne om at give os et indblik i deres arbejdsdag. På de følgende sider kan du læse to recoverymentorers dagbøger fra henholdsvis et åbent og et lukket afsnit på Psykiatrisk Center København. 17

18 Dagbog fra lukket afsnit: Jeg håber, at jeg kan være et forbillede Af Karina, recoverymentor på afsnit 6112, Psykiatrisk Center København Solen skinner og morgenmaden er spist. Nu er det tid til at komme op på cyklen og tage på arbejde på lukket afsnit 6112 på Psykiatrisk Center København. Endnu en dag står for døren, og jeg kan igen i dag glæde mig til gode samtaler og aktiviteter med patienterne i mit virke som recoverymentor. Samtalerne handler om at give disse mennesker håb og mod på livet. Vi taler både om fortid, nutid og fremtid. Karina Recoverymentor Jeg låser hoveddøren op, siger godmorgen til mine dejlige kolleger og de søde patienter og lægger dagens Metroxpress på sofabordet i tv-stuen. Dagen skal selvfølgelig have en god start, så jeg laver morgengymnastik og morgensang med de patienter, som har lyst. Det er altid hyggeligt at begynde dagen med en sang. Jeg synes, at det er super dejligt at deltage i de daglige morgenmøder, også fordi der er mulighed for at sludre lidt med patienterne og høre, om der er nogen specielle ønsker til dagen. Derefter står dagen på aktiviteter med patienterne i og uden for afsnittet. Dette kan eksempelvis være gåture i Fælledparken, besøg på være- og rehabiliteringssteder, bagning eller spil af forskellig art. Under aktiviteterne taler jeg selvfølgelig med patienterne. Under disse samtaler har jeg altid recovery for øje. Samtalerne handler om at give disse mennesker håb og mod på livet. Vi taler både om fortid, nutid og fremtid. Det er meget vigtigt for mig at spørge ind til det hele menneske og det levede liv og til de kompetencer, som patienten besidder. Det er desuden vigtigt for mig at skabe en ligeværdig relation til patienterne og møde dem på deres præmisser. Anerkendelse er også et nøgleord for mig. Det er derfor vigtigt at anerkende det menneske, man taler med. Som recoverymentor handler det desuden om at tale til patienternes iboende styrker, så de føler, at de får magten over eget liv tilbage, hvis de føler, at de har mistet den i løbet af deres sygdomsforløb. Samarbejdet med mine kolleger er godt. Mine kolleger beder mig for eksempel om at tage en snak med en patient ofte fordi mine kolleger mener, at jeg kan bidrage med gode råd til, hvordan patienten håndterer sin sygdom, og hvordan man kan komme sig ovenpå et sygdomsforløb. Jeg ser som humanist (jeg er cand. mag. i pædagogik) og tidligere psykiatribruger måske anderledes på patienterne end mine kolleger og kan således bidrage med nye perspektiver på patienternes sygdomsforløb. Hermed kan vi sparre med hinanden på en frugtbar måde. Min uddannelse giver mig en ballast i forhold til mit virke som recovery mentor, og da jeg også har taget en tilvalgsuddannelse inden for coaching, bruger jeg meget forskellige spørgeteknikker og pædagogiske værktøjer i mit arbejde. At komme sig ovenpå et sygdomsforløb handler for mig også om læring og i denne sammenhæng er min uddannelse til megen gavn, når jeg skal rådgive patienterne i, hvordan de kan komme sig bedst muligt. Jeg har altid arbejdet med mennesker, og det er utroligt givende at kunne hjælpe og give håb til andre mennesker, som har ondt i sindet. Jeg får meget ud af mit arbejde som recoverymentor på det personlige plan såvel som på det faglige plan. Vi mødes hver anden tirsdag i et netværk for recoverymentorer. I netværket er der blandt andet fokus på, hvor vigtige vores kompetencer og erfaringer som tidligere brugere af psykiatrien er. Jeg bruger mine personlige erfaringer som bruger af psykiatrien hver dag i mit arbejde. Det betyder, at jeg bruger mig selv meget i mit arbejde. Det kan nogle gange være hårdt at skulle øse ud af erfaringer, som også har gjort ondt, men på den anden side er det også meget givende. Jeg føler, at jeg bliver klogere på mig selv og min egen psykiske skrøbelighed gennem mit arbejde som recoverymentor. Og jeg håber, at jeg kan være et forbillede for patienterne med henblik på at komme sig og levet et godt liv på trods af at man er psykisk sårbar. 18

19 Dagbog fra åbent afsnit: Man lærer sig selv langsomt at kende igen Af Nanna, recoverymentor på afsnit 6221, Psykiatrisk Center København Jeg ankommer klokken 8 på Edel Sauntes Allé på afsnit Det er her, jeg arbejder som recoverymentor. Jeg kan stadig mærke cykelturens puls i kroppen. Jeg lægger ræset bag mig, idet jeg træder ind på afsnittet. Folk er ved at stå op, og her er roligt. Nogle patienter spiser morgenmad, én sidder og ser morgennyheder, andre nipper til te og kaffe. Sollyset lægger sig lavt ind gennem vinduerne, og den er velkendt, solen. For sådan kunne jeg også ane den, dengang jeg rejste mig fra sengen under min indlæggelse på Psykiatrisk Center Hvidovre. Godmorgen nikker jeg og udveksler hilsner og blikke med de tilstedeværende. Mine kolleger møder jeg længere nede af gangen på kontoret. Ergoterapeuten og jeg nder hinanden og overvejer en situation med en patient den foreg ende dag. En anden kontaktperson og jeg stikker hovederne sammen, fordi jeg senere i dag tager med en patient til samtale hos et ambulant behandlingstilbud. Overgangen fra hospital til det, som kommer efter en indlæggelse, husker jeg netop som væsentlig i min proces med at komme mig. Klokken 9 samles vi til morgenmøde i fællesrummet, hvor dagens aktiviteter bliver gennemgået: Klokken 9.30 er der Walk And Talk med mentoren, læser min kollega op. Jeg fortæller til forsamlingen, at jeg står for frivillige gåture hver morgen. På en gåtur kan der nemlig være mulighed for at få gang i samtalen og kroppen. Min recoveryproces har i høj grad drejet sig om at nde en livsduelighed sammen med andre mennesker; en livsduelighed, som på ingen måde er fuldendt men lige nu tilfredsstillende for et liv. Nanna Recoverymentor Senere på dagen i metroen, sammen med patienten, spørger patienten mig om, hvad der førte til, at jeg blev indlagt. Hvordan oplevede jeg angsten, da jeg var psykotisk? Hvordan gjorde jeg brug af OPUS, som jeg blev tilknyttet efter min udskrivelse? Og hvordan k jeg min deltagelse i et f lles liv med andre tilbage? Jeg oplever ofte, at det at være mentor også betyder, at man har en særlig funktion, der for patienten synes lettere at tilnærme sig. For her er jo netop én, der har haft det lige så dårligt, som patienten måske har det lige nu. Samtidig er jeg et bevis på, at man godt kan nde samling p sig selv, overleve og f et almindeligt liv igen. Jeg oplever også, hvor vigtigt det er at snakke sammen om almindeligheder. Ikke kun om sygdommen eller om medicinens påvirkning, men også om hvordan man har det med andre ting i livet. Mens vi går, patienten og jeg, kommer vi sammen frem til en ide, som nok kan løse et helt lavpraktisk problem, som har skabt bekymring: en konkret løsning, som vi ved f lles ideudveksling nder frem til. Da vi kommer tilbage til afdelingen, inddrager vi ergoterapeuten i ideen og drøfter sagen videre. Reeksioner, hb og tillid Mange gange falder jeg tilf ldigt i snak med en patient eller ere. Patienten og jeg kan dele dét at have eller have haft et knugende afsavn efter at kunne tale roligt med nogen i ens omgangskreds. Vi kan dele oplevelsen af meningsløshed og uforudsigelighed, som kan ramme en, når man bliver indlagt. At kunne forholde sig re ekteret til den proces, man er i gang med, er ogs en v sentlig side af recovery. Det drejer sig om at gøre sig nogle nye erfaringer, som en patient engang fortalte mig. Sygdom udelukker ikke, at man på et tidspunkt igen kan se på de ressourcer, man har. Det er vigtigt at blive vist håb og tillid til, at man som patient godt kan. Min recoveryproces har i h j grad drejet sig om at nde en livsduelighed sammen med andre mennesker; en livsduelighed, som på ingen måde er fuldendt men lige nu tilfredsstillende for et liv. Jeg håber og tror, at jeg kan give noget af det videre i min funktion som recoverymentor. 19

20 Empowerment gruppe et tilbud i aftentimerne På afsnit 6221 skal vi i gang med at etablere en empowerment gruppe, hvor jeg skal deltage som mentor under ledelse af afdelingens psykolog og ergoterapeut. Det ser jeg meget frem til, fordi jeg husker, hvor svært det var at lære et nyt sprog at kende i mødet med psykiatrien. Et sprog, som formåede at bære mig og min oplevelsesverden, min færden og erfaringer med psykose og depression omsorgsfuldt igennem dagligdagen. Et sprog, som kunne være en blanding mellem det sprog, jeg blev mødt med i journaler og plejeplaner, og min egen og mit baglands stemme. Empowerment-gruppen vil måske netop kunne kaste lys over, hvordan man som patient kan nde veje ind i behandlingen. Fx stille sp rgsm l til og udveksle, hvordan man kan have gavn af en socialrådgiver, imens man er indlagt. Netop en facilitering af behandlingen, en ny sprogliggørelse med recovery for øje, er vigtig, når man bliver indlagt. For man lærer sig selv langsomt at kende igen, som en behandler engang beskrev det. Citater fra medarbejdere og ledere, der har en recoverymentor som kollega Bygger bro mellem personale og patient Åbner for dialog med og omkring ressourcekrævende patienter Repræsenterer håb om bedring for patienterne Har tid, hvor personalet ikke har Viser en anden indgangsvinkel til patienterne, hvilket bidrager til større forståelse for patienterne Kan lave aktiviteter med patienterne, som ikke er direkte behandlingsorienterede (stor fordel) Har yttetpersonalegruppeniretningafenmererecovery- orienteret retning 20