projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom"

Transkript

1 projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

2 Indhold 1 INTRODUKTION MATERIALE OG METODER SPØRGESKEMABESVARELSER INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER UNDERSØGELSENS RESULTATER KURSISTERNES OPLEVELSER MED LÆR AT LEVE-KURSET KURSISTERNES OPLEVELSER MED PROJEKT MERE TID INSTRUKTØRERNES OPLEVELSER MED PROJEKT MERE TID DISKUSSION AF RESULTATER SAMMENFATNING OG ANBEFALING REFERENCER

3 1 Introduktion I forbindelse med de løbende evalueringer af patientuddannelsesforløbet LÆR AT LEVE med kronisk sygdom har kursisterne ofte efterspurgt mere tid til samtale under forløbet. Dette observeres i tilbagemeldinger fra instruktører i de nationale data samt ud fra erfaringer med vejledninger rundt om i landet. For at imødekomme denne efterspørgsel har Komiteen for Sundhedsoplysning i efteråret 2010 gennemført Projekt Mere Tid, idet vi ønsker at undersøge virkningerne af at tilbyde kursisterne mere tid til indbyrdes samtale. Tidsrammen på LÆR AT LEVE-kurset er struktureret på en måde, der sikrer, at kurset ikke ender som et erfaringsudvekslingskursus eller en selvhjælpsgruppe, og der foreligger god evidens for kursets effekt ud fra den nuværende struktur (1). Gives der mere tid under selve kursusforløbet, ses en tendens til, at metoderne ændres, hvorved betingelserne for kursisternes refleksioner og handlinger ændres. Dette kan skabe frustration blandt kursisterne og større udfordringer i at facilitere processen for instruktørerne. Derudover kan det have betydning for kursets effekter på deltagerne. Dette, samt det faktum, at der fra Stanford Universitetets side ikke gives dispensation til at ændre på tidsrammen, betyder, at denne bør fastholdes fremover. I stedet har Komiteen for Sundhedsoplysning ønsket at afprøve, om det kan have betydning for kursisternes oplevelse af tidspresset, at der afsættes 30 minutter til løs snak og erfaringsudveksling før modulerne, hvor instruktørerne ikke er til stede. Formålet med Projekt Mere Tid er at belyse, om der er forskel på kursisternes tilbagemeldinger vedrørende tilfredshed med kurset, samt forskelle i oplevelse af tidspres i testkommuner, der tilbyder ekstra tid inden modul 2-6 og sammenligningskommuner, der afvikler kurset LÆR AT LEVE med kronisk sygdom på almindelig vis. Samtidigt ønsker vi at undersøge, hvilken rolle instruktørerne bør have i denne ekstra tid, da både instruktører og kursister potentielt vil være påvirket af initiativet. 2

4 På baggrund af disse formål vil vi i nærværende rapport: afdække eventuelle forskelle mellem testkommuner og sammenligningskommuner i forhold til tilfredshed og oplevelse af tidspres undersøge, hvordan Projekt Mere Tid er blevet modtaget og anvendt af kursister og instruktører beskrive, hvilke faktorer der, ifølge kursister og instruktører, udgør de bedst mulige forudsætninger for et positivt udbytte vurdere, om det på baggrund af Projekt Mere Tid kan anbefales, at kommunerne tilbyder kursisterne 30 minutter ekstra samtaletid i forbindelse med kurset. Rapporten fungerer dels som dokumentation for virkningen af Projekt Mere Tid, dels som grundlag for videreudvikling af kurset LÆR AT LEVE med kronisk sygdom. Rapporten er således tiltænkt at finde anvendelse både blandt kommuner og internt i Komiteen for Sundhedsoplysning. Rapporten er udarbejdet af Louise Bagger Iversen, cand.scient.san.publ. i samarbejde med Malene Norborg, projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning og Tove Voss, koordinator i Skanderborg Kommune. En stor tak skal lyde til kursister, instruktører og koordinatorer i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning, januar

5 2 Materiale og metoder I efteråret 2010 stillede 11 kommuner deres data fra afholdte kurser til rådighed for Komiteen for Sundhedsoplysning. Seks testkommuner tilbød kursisterne på LÆR AT LEVE-kurserne, at de kunne mødes til en halv times uformel samtale forud for modul 2-6. Instruktørerne skulle ikke være til stede hos kursisterne i denne halve time, men skulle bruge den på egen forberedelse til modulet. Frederiksberg og Roskilde Kommuner afholdt to kurser hver, Norddjurs, Skanderborg, Silkeborg og Viborg Kommuner afholdt et kursus hver. Fem sammenligningskommuner afviklede LÆR AT LEVE-kurset på almindelig vis. Fredensborg Kommune afholdt 2 kurser, og Assens, København, Køge og Rebild Kommuner afholdt et kursus hver. Nærværende rapport bygger på informationer fra: Et spørgeskema, der i forvejen anvendes på LÆR AT LEVE-kurset Et spørgeskema givet til kursister på kurser i testkommunerne Interviews med 15 instruktører på kurser i testkommunerne Ved at indhente informationer fra både spørgeskemaer og interviews kombinerer vi styrkerne ved de kvantitative og kvalitative metoder (2). Spørgeskemaer giver os mulighed for at nå ud til mange kursusdeltagere på en gang og herved få adgang til en bred vifte af information om flere deltagere end gennem enkelt- eller fokusgruppe-interviews om de samme emner. På den måde kan vi opstille en række kvantitative mål for eventuelle forskelle mellem kursisternes oplevelser i test- og sammenligningskommunerne. Ud over de kvantitative mål rummer de anvendte spørgeskemaer dog også en række spørgsmål med åbne svarmuligheder, hvor kursisterne kan skrive frit og give mere ordrige svar. På den måde kan vi også få et mere uddybende indblik i den enkelte kursists oplevelse. Interviewsituationen giver os mulighed for at spørge mere i dybden til oplevelsen med Projekt Mere Tid. Den direkte kontakt mellem interviewer og instruktør giver mulighed for at stille uddybende spørgsmål til instruktørens udsagn og på den måde løfte sløret for betragtninger, som måske ikke lader sig fange så nemt i et spørgeskemas afkrydsningskategorier (3). 4

6 2.1 Spørgeskemabesvarelser I forbindelse med kursusafslutning udfyldte kursusdeltagerne et evalueringsskema, som var ens for både test- og sammenligningskommuner. Herefter indtastede koordinatorerne besvarelserne online i en internetbaseret database, hvorved Komiteen for Sundhedsoplysning fik adgang til disse data i elektronisk form. Evalueringsskemaet indeholdt spørgsmål omkring: Baggrundsinformation (bopæl, køn, alder, civilstatus, uddannelse og beskæftigelse) Deltagernes bevæggrunde for at deltage i kurset (herunder om de var pårørende eller mennesker med kronisk sygdom) Kursisternes eventuelle kroniske sygdom(me) Oplevelser med kurset (udbytte, tilfredshed, forventninger) Fravær Transport til og fra kurset samt hvordan de havde fået kendskab til kurset. I alt svarede 68 kursister fra testkommunerne og 61 kursister fra sammenligningskommunerne på dette spørgeskema 1. En enkelt testkommune stoppede dog tilbuddet før tid på grund af stort frafald på selve kurset, hvorfor vi ikke har spørgeskemadata fra denne kommune. Kursister på kurser i testkommunerne blev ud over det almindelige evalueringsskema også bedt om at udfylde et kort spørgeskema, som specifikt handlede om de 30 minutters ekstra tid. Kursisterne blev spurgt om: Hvorvidt de havde deltaget, og i så fald hvor mange gange? Hvorfor de (ikke) havde deltaget? Hvad de deltagende kursister havde brugt tiden til? Hvilke fordele de deltagende kursister oplevede ved at mødes en halv time før det programsatte modul? Hvorvidt de deltagende kursister havde forslag til forbedringer? Dette spørgeskema var der 65 deltagere, der udfyldte 2. Data fra spørgeskemaerne blev bearbejdet og analyseret med henblik på at undersøge, om der kunne observeres forskelle i besvarelser fra testkommuner og sammenligningskommuner i forhold til kursisternes tilfredshed og oplevelse af tidspres. 1 Dog varierer det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål, da ikke alle respondenter har svaret på alle spørgsmål. 2 Også i dette datasæt varierer det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål. 5

7 2.2 Interviews med instruktører I perioden oktober-december 2010 foretog Louise Bagger Iversen og Malene Norborg i alt 15 telefoninterviews med instruktører på otte forskellige kurser fra testkommunerne. Interviewene varede cirka 30 minutter hver, og samtalen var struktureret ud fra en række spørgsmål, der havde til formål at belyse instruktørernes oplevelser med kursisternes mulighed for at mødes forud for kursusmodulerne, herunder deres rolle i forbindelse med den ekstra halve time. Interviewene blev ikke optaget, og en egentlig transskribering fandt derfor ikke sted. Undervejs noterede intervieweren instruktørernes svar så fyldestgørende som muligt og renskrev sin kladde umiddelbart efter hvert interview. Efter indsamling af alle interviewdata blev disse gennemlæst i sammenhæng, og umiddelbare tanker og pointer blev noteret undervejs. Herefter blev interviewene gennemlæst igen, for at sikre, at vigtige pointer ikke var blevet overset, og pointerne blev genovervejet og dernæst grupperet i overordnede temaer. Disse temaer bliver præsenteret og gennemgået i det følgende afsnit om undersøgelsens resultater. 6

8 3 Undersøgelsens resultater Dette afsnit bygger på data fra kursister, som gennemførte kurset. I resultatafsnittet har vi således ikke gennemgået data for de kursister, der er frafaldet kurset. Dette skyldes, at det kun drejer sig om 9 kursister, hvis frafald, på baggrund af deres besvarelser, kun hos en enkelt kan relateres til en oplevelse af tidspres. 3.1 Kursisternes oplevelser med LÆR AT LEVE-kurset I det følgende afsnit gennemgås udvalgte frekvenstabeller og åbne spørgsmål fra det generelle spørgeskema til LÆR AT LEVE-kurset. Af frekvenstabellerne fremgår det, at der ikke er de store forskelle mellem test- og sammenligningskommunerne i forhold til kursisternes personlige udbytte, deres oplevelser med kurset samt fravær. Dog peger resultaterne i retning af, at kommunikation, både i sammenhænge uden for kurset og under selve kursusforløbet, er styrket i testkommunerne. I forhold til det ene udfaldsmål, tilfredshed, ser vi heller ikke den store forskel mellem grupperne, idet mere end 93 % i begge grupper svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurset. I forhold til det andet udfaldsmål, oplevelse af tidspres, viser de åbne besvarelser, at færre kursister i testkommunerne efterspørger mere tid til samtale i forhold til i sammenligningskommunerne. Personligt udbytte I forhold til spørgsmålene, der drejede sig om respondenternes personlige udbytte af kurset, er der overordnet set ikke store procentvise forskelle mellem de to grupper (tabel 1). I de fleste tilfælde er forskellen under 6 %. I forhold til undersøgelsens fokus, er det dog værd at fremhæve, at cirka 70 % i testkommunerne, mod 60 % i sammenligningskommunerne, svarer, at de er enige eller meget enige i, at de er blevet bedre til at kommunikere. Dette fund peger således i retning af, at den ekstra tid til samtale er med til at understøtte LÆR AT LEVE-kursets læringsmål om, at kursisterne skal forbedre deres kommunikationsevner. 7

9 Tabel 1: Respondenter, der er enige eller meget enige i følgende udsagn, opdelt efter kommunestatus: Testkommuner Sammenlignings -kommuner n % n % Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig 63 94, ,5 Jeg er blevet bedre til at håndtere træthed 39 61, ,5 Jeg har lært at arbejde med problemløsning 58 90, ,9 Jeg er blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med min sygdom 48 72, ,2 Jeg har lært at anvende forskellige afspændingsteknikker 54 81, ,6 Jeg har fået sundere kostvaner 38 59, ,1 Jeg er blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med det at være pårørende til en med sygdom 28 66, ,4 Jeg har lært at aflede mine tanker 49 73, ,5 Jeg er blevet bedre til at håndtere vanskelige følelser, fx tristhed, nedtrykthed og bekymring 49 74, ,1 Jeg er blevet mere fysisk aktiv 41 63, ,4 Jeg er blevet bedre til at håndtere smerter 32 50, ,0 Jeg er blevet bedre til at kommunikere 45 70, ,7 n = antal respondenter, der er enige eller meget enige i ovenstående udsagn. Da det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål, varierer, kan procentsatsen variere i to forskellige spørgsmål, på trods af samme n. Oplevelse af kursusforløbet Som ved respondenternes personlige udbytte ses der heller ikke i respondenternes oplevelse af kursusforløbet den store forskel mellem grupperne (tabel 2). Dog er der enkelte udsagn, hvor man kan observere større procentvise forskelle. I forhold til om respondenterne fandt indholdet i kurset relevant for deres situation, svarede cirka 89 % fra testkommunerne, at de er enige/meget enige i dette, hvorimod dette gør sig gældende for knap 75 % af respondenterne i sammenligningskommunerne. I relation til at have en god dialog med sine medkursister ser vi, at 92 % i testkommunerne er enige eller meget enige, i at de havde en god dialog, hvorimod dette i sammenligningskommunerne gør sig gældende for 83 % af respondenterne. Altså en forskel på knap 10 %. Også i forbindelse med at have en god dialog med instruktørerne ses en forskel imellem grupperne i testkommunernes favør (95,5 % henholdsvis 86,4 %). Også disse fund peger altså i retning af, at der kan være et kommunikationsmæssigt udbytte af at tilbyde kursisterne mere tid til samtale. 8

10 Tabel 2: Respondenter, der er enige eller meget enige i følgende udsagn, opdelt efter kommunestatus: Testkommuner Sammenligningskommuner n % n % Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået på kurset 65 98, ,0 Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig måde 63 96, ,7 Det har været tiden og kræfterne værd at deltage i kurset 62 92, ,0 Det var en fordel, at instruktørerne på kurset selv lever med en kronisk sygdom 63 94, ,6 Indholdet i kurset var meget relevant for min situation 58 89, ,6 Instruktørerne var dygtige og velforberedte 64 97, ,3 Jeg havde en god dialog med mine medkursister på kurset 61 92, ,3 Svære emner og diskussioner blev håndteret godt af instruktørerne 61 92, ,8 Jeg havde en god dialog med instruktørerne på kurset 63 95, ,4 Jeg vil fortælle andre, at kurset er godt 61 93, ,0 n = antal respondenter, der er enige eller meget enige i ovenstående udsagn. Da det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål, varierer, kan procentsatsen variere i to forskellige spørgsmål, på trods af samme n. Tilfredshed I forhold til kursisternes overordnede tilfredshed, kan vi ikke observere nogen markant forskel mellem respondenter fra testkommunerne og respondenter fra sammenligningskommunerne. På spørgsmålet om hvor tilfredse de samlet set har været med LÆR AT LEVE-kurset, svarer mere end 93 % i begge grupper, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurset (tabel 3). Tabel 3: Fordeling af respondenters tilfredshed, fordelt på kommunestatus Testkommuner Sammenligningskommuner n % n % Tilfreds 62 95, ,3 Hverken tilfreds eller utilfreds 1 1,5 4 6,7 Utilfreds 2 3,1 0 0,0 I alt , ,0 n = antal respondenter. Fravær I relation til fravær fandt vi ingen forskel på hverken graden eller årsagerne til fraværet i de to grupper af respondenter. 9

11 I begge grupper havde lidt mere end 60 % aldrig haft fravær, og mellem 26 % og 30 % havde været fraværende ved en enkelt kursusgang (tabel 4). Cirka 16 % i begge grupper angav, at fravær havde skyldtes sygdom, og mellem 4 % og 7 % angav, at det skyldtes ferie (tabel 5). Cirka % i begge grupper svarede, at det havde skyldtes andre årsager, som respondenten kunne uddybe efterfølgende. Ved en gennemgang af disse årsager fandt vi dog ikke noget, som kunne relateres til, hvorvidt respondenterne deltog på et kursus, hvor der blev tilbudt ekstra tid eller ej. Årsagerne drejede sig overvejende om sygdom eller begivenheder i familien, eller gamle aftaler. Tabel 4: Fordeling af respondenters fravær, fordelt på kommunestatus Test-kommuner Sammenligningskommuner n % n % Intet fravær 41 60, ,7 1 gang 17 26, ,0 2 gange 6 9,2 4 6,7 3 gange 1 1,5 1 1,5 I alt , ,0 n = antal respondenter. Tabel 5: Årsager til respondenters fravær, fordelt på kommunestatus Test-kommuner Sammenligningskommuner n % n % Sygdom 11 16, ,4 Ferie 3 4,4 4 6,6 Jeg havde ikke tid 2 2,9 0 0,0 Jeg havde ingen transportmulighed 0 0,0 1 1,6 Jeg var for træt/uoplagt 2 2,9 1 1,6 Kurset levede ikke op til mine forventninger 1 1,5 0 0,0 Jeg skulle til lægen/hospitalet/til kontrol el. lign. 0 0,0 1 1,6 Anden årsag 8 11,8 8 13,1 n = antal respondenter. Åbne spørgsmål I det generelle spørgeskema var der to åbne spørgsmål, som var interessante i forhold til dette projekt. Det drejede sig om spørgsmålene: Hvad var anderledes ved kurset i forhold til, hvad du have forventet? Har du yderligere kommentarer til kurset, er du velkommen til at skrive dem her 10

12 Netop kommentarerne i forbindelse med disse spørgsmål havde ved tidligere evalueringer vist, at respondenter følte et tidspres og var således en af de primære årsager til, at Projekt Mere Tid blev iværksat. Fra testkommunernes side var der kommentarer fra fem respondenter i fire forskellige kommuner i forhold til, hvad de havde fundet anderledes end forventet. Tre kommentarer drejede sig om, at respondenterne var positivt overraskede over, hvad de havde fået ud af det, og to drejede sig om, at respondenterne havde følt sig fejlplaceret. Der var altså ikke nogen kommentarer, der kunne relateres til en tidsdimension. Fra sammenligningskommunerne var der seks kommentarer fra fire kommuner. To af kommentarerne (fra samme kommune) drejede sig om, at respondenterne havde forventet mere deltageraktivitet og samtale. De resterende fire kommentarer drejede sig om respondentens udbytte af kurset, hvor to havde været positivt overraskede, og to andre havde forventet et større udbytte af den præsenterede viden og teori. Med hensyn til respondenternes yderligere kommentarer modtog vi 28 kommentarer fra fire af testkommunerne og 27 kommentarer fra de fem sammenligningskommuner. En stor del af kommentarerne i begge grupper af kommuner drejede sig om ros og tak til instruktørerne og om kommentarer omkring et positivt udbytte af kurset. I forhold til konkrete forslag til forbedringer var der i testkommunerne fire af de 28 kommentarer, som rettede sig mod kursets længde og tid til samtale. To foreslog at kurset forløb over længere tid, og to respondenter efterspurgte specifikt mere tid til kommentarer fra og samtale mellem kursisterne. Blandt sammenligningskommunerne lød der fra alle kommuner en eller flere kommentarer omkring et ønske om et længere forløb/mere tid. Især fra én kommune var der specifik efterspørgsel efter mere tid til samtale kursisterne imellem. 3.2 Kursisternes oplevelser med Projekt Mere Tid I det følgende gennemgås en række frekvenstabeller og åbne spørgsmål fra Mere-Tidskemaet. Resultaterne viser, at kursister, der har benyttet sig af tilbuddet, generelt har haft en positiv oplevelse med Projekt Mere Tid. Resultaterne viser endvidere, at kursisterne i høj 11

13 grad mødes med de andre deltagere af sociale årsager og for at lære noget. Data peger således i retning af, at mere tid kan være med til at understøtte netværksdannelsen blandt kursisterne, og opfyldelsen af LÆR AT LEVE-kursets læringsmål. Fremmøde og samtaleemner I alt 47 ud af 65 (72 %) respondenter svarer, at de har benyttet sig af at mødes med deres medkursister en halv time før det programsatte modul (data ikke vist). Af disse svarer 37 kursister på, hvor mange gange de har mødtes, og her svarer cirka 75 %, at de har benyttet sig af tilbuddet 4 gange eller mere (tabel 6). Kursisterne blev bedt om at angive, hvad de havde anvendt den halve time til og kunne afkrydse så mange aktiviteter, de ønskede. Heraf fremgår det, at 55 % af kursisterne på et eller andet tidspunkt har diskuteret kursets emner, 54 % har på et tidspunkt talt privat og 45 % har diskuteret forrige modul (tabel 7). Cirka 36 % har brugt noget af tiden på at udveksle erfaringer omkring de anvendte værktøjer, og knap 11 % har brugt tiden til andet, som blandt andet dækker over at tale om sygdomsforløb og behandling. Tabel 6: Antal gange kursister har mødtes med medkursister n % 1 gang 6 16,2 % 2 gange 2 5,4 % 3 gange 1 2,7 % 4 gange 9 24,3 % 5 gange 15 40,5 % 6 gange 4 10,8 % I alt ,0 % n = antal respondenter. Tabel 7: Hvad bliver tiden anvendt til? n % Diskussion af/samtale om kursets emner med medkursister 26 55,3 % Privat samtale 25 53,2 % Diskussion af/samtale om forrige modul med medkursister Erfaringsudveksling omkring de anvendte værktøjer på kurset 21 44,7 % 17 36,2 % Andet 5 10,6 % n = antal respondenter. Det ser altså ud til, at tiden bliver brugt til at diskutere kursusrelevante emner, men også i høj grad til privat samtale. Det følgende afsnit, om grunde til at kursisterne mødes, giver en del af forklaringen på, at mere end halvdelen svarer, at de har brugt tid på privat samtale.. 12

14 Hvorfor mødes med andre kursister? Spørgeskemabesvarelser viser, at kursisterne i høj grad mødes med de andre deltagere af sociale årsager. Et klart tema, der går igen blandt kursisterne, er således et ønske om at lære sine medkursister bedre at kende. Kursisterne lægger vægt på, at de mødes, fordi det er hyggeligt, og fordi det sociale samvær er med til at danne en følelse af venskab og indbyrdes støtte. For eksempel nævner flere, at de kommer, fordi der også er tid til at snakke om andre ting end sygdom. At give kursisterne mere tid sammen ser således ud til at være med til at understøtte LÆR AT LEVE-kursets fokus på at danne netværk kursisterne imellem. Kursisterne beskriver i spørgeskemaet også en række fordele ved at mødes. Disse fordele har et vist overlap med grundene til at dukke op, og det ser især ud til, at kursisterne ser det sociale samvær som en fordel, blandt andet fordi de lærer hinanden bedre at kende. På den måde får de snakket om også mere private ting, og som en kursist bemærker, bliver de trygge ved hinanden og tør sige mere i forum. Samværet forud for undervisningen ser altså ud til også at være befordrende for dialogen i forbindelse med selve undervisningen og understøtter således de kvantitative fund, vi gør i det generelle spørgeskema, hvor en større andel kursister i testkommunerne, i forhold til i sammenligningskommunerne, synes, de har haft en god dialog med medkursister og instruktører. En anden grund til at mødes skal findes i kursisternes ønske om at lære noget. Kursisterne kommer således også for at øge deres viden. De kommer for at tale om kurset, og det de lærer, for at få bedre viden om sundhed og handleplaner, udveksle erfaringer og rydde eventuelle misforståelser af vejen, som kursisterne udtrykker det. De ser det således som en fordel, at de kan lære af hinandens brug af de redskaber, de lærer på kurset ved for eksempel at vende handleplaner og erfaringer med hinanden. Den ekstra tid kan således også være med til at understøtte, at kursisterne opfylder LÆR AT LEVE-kursets læringsmål. Blandt de kursister, der slet ikke har taget imod tilbuddet om at mødes med de andre, har årsagen i overvejende grad været, at det ikke har været muligt at møde frem på grund af tid, idet de deltog i andre aktiviteter op til tidspunktet for kursusstart. Dette gjaldt for otte af de 15 respondenter, der har uddybet, hvorfor de valgte ikke at deltage. To respondenter var døve, og to var for trætte eller havde svært ved at koncentrere sig ud over det allerede planlagte 2,5 timers undervisningsmodul. To svarede, at de ikke følte, de havde 13

15 behov/brug for det, og to svarede, at de ikke forventede at have gavn af at mødes, da deres udgangspunkt for deltagelse var forskelligt fra de øvrige deltageres. En enkelt beskrev, at det slet ikke blev benyttet af nogen i gruppen, fordi det ikke var muligt for flere af kursisterne at medvirke. 3.3 Instruktørernes oplevelser med Projekt Mere Tid Et gennemgående fund blandt instruktørerne var, at de grundlæggende var positivt indstillede over for det nye tiltag. De oplevede en række fordele både for kursisterne, for dem selv og for deres arbejdsbetingelser i forbindelse med afvikling af kurset. Disse fordele ser dog ud til at være betinget af en række mere eller mindre praktiske forudsætninger, især i forbindelse med lokaler, som de gav udtryk for var vigtige at prioritere. Disse forudsætninger bliver gennemgået sidst i afsnittet. Tidens betydning for kursisterne Instruktørerne oplevede, at den ekstra tid gav de deltagende kursister rigtigt meget socialt, og at den var med til at hjælpe gruppedannelsen på vej mellem kursisterne. I interviewene beskrev de, at kursisterne slappede mere af og virkede mere trygge. De beskrev videre, at de oplevede, at kursisterne lærte hinanden bedre at kende og opnåede en større fortrolighed, end hvad de havde oplevet på tilsvarende kurser uden ekstra tid. Når dette skete, så handler det ikke længere kun om lærdom, som en underviser udtrykte det. Instruktørerne luftede da også selv tanken om, at der måske er nogle ting, som det er lettere at tale om, når læreren ikke er der og som kommer op til overfladen i kraft af, at der er tid og ro til det i en sammenhæng uden for selve undervisningssituationen eller i pausen mellem lektionerne. Den ekstra tid var altså med til at understøtte netværksdannelsen. Det var så at sige tid til netværksarbejde. Ingen af de interviewede instruktører oplevede, at kursister, der ikke deltog, stod uden for fællesskabet i undervisningssituationen. Tværtimod beskrev flere instruktører, at det smittede positivt af på humøret hos alle, også de ikke-deltagende, at der var en gruppe, som havde siddet og hygget sig forinden. 14

16 Tidens betydning for undervisernes arbejdsbetingelser og selve kursets forløb Ud over de sociale fordele for kursisterne bemærkede instruktørerne også fordele i selve undervisningssituationen. Bortset fra at det kunne være lidt sværere end normalt at komme i gang, fordi snakken gik så lystigt, så oplevede instruktørerne, at den forudgående snak faktisk gav en større ro i undervisningen, fordi kursisterne, som flere instruktører udtrykte det, havde fået snakket af. Flere beskrev, at de oplevede, at kursisterne bedre kunne skelne mellem privat tid/snak og selve rammerne for kurset, hvilket medførte, at undervisningen blev mere effektiv, fordi kursisterne var mere fokuserede. Desuden oplevede de, at snakken forud for modulet virkede befordrende for idé-runder og anden interaktion mellem kursisterne under selve modulet, fordi kursisterne var blevet mere trygge ved hinanden, og derfor turde sige mere og gå mere til hinanden. Flere instruktører nævner på forespørgsel, at de har kunnet henvise kursister, der i undervisningen havde behov for mere tid til snak, til den ekstra tid forud for modulerne. Herved gik snakkelysten ikke ud over tidsrammen for modulet, og nogle nævnte, at de har havde det bedre med at bryde dem af, fordi de vidste, at kuristerne havde mulighed for at tale om det, der lå dem på hjerte, på et andet tidspunkt. På den anden side understreger andre, at de sjældent oplever tidsnød heller ikke under normale undervisningsforløb og påpeger, at oplevelsen af tidsnød måske også har at gøre med instruktørens grad af erfaring. Andre igen nævner, at de ikke oplever samme efterspørgsel fra kursisternes side på mere tid, som de ellers plejer, uagtet deres egen oplevelse af tidsnød eller ej. Forudsætninger for et positivt udbytte Kan kursisternes møde lægges i et lokale adskilt fra det lokale, som instruktørerne forbereder sig i, oplever instruktørerne, at den ekstra tid giver dem en mere koncentreret forberedelse, fordi kursisterne ikke kommer for tidligt ind i lokalet. I et enkelt tilfælde oplevede to instruktører derimod, at den ekstra tid var ganske forstyrrende, fordi deres forberedelse og kursisternes samtale foregik i samme rum. Her følte instruktørerne, at de fik en værtsrolle, som de oplevede som meget forstyrrende, når de egentligt skulle bruge tiden på at forberede modulet. 15

17 Også de fleste af instruktørerne på kurser, hvor de havde været adskilt, understreger, at denne adskillelse er meget vigtigt for, at det ikke skal blive en belastning for instruktørerne. At lokalerne skal være adskilt betyder dog ikke, at de skal ligge langt fra hinanden. Instruktørerne lagde således vægt på, at mødestedet gerne måtte være tæt på undervisningsstedet og i det hele taget skulle være hyggeligt og lægge op til samtale. Som en instruktør sagde, kan en stolerække i en gang gøre det svært at få kursisterne til at dukke op, hvorimod cafestemning, som en af testkommunerne havde det, virkede meget befordrende for fremmødet. Instruktørerne udtrykte forskellige meninger om, hvor de syntes, at det var hensigtsmæssigt at lægge de 30 minutters samtale. En instruktør på et kursus havde oplevet, at der var en stor snakkelyst i pauserne, men lille opbakning til at mødes før. Derfor havde de droppet at mødes før modulet og i stedet på eget initiativ integreret ekstra tid i pausen, hvor instruktøren også deltog i samtalen. Her oplevede instruktøren, at der skabtes et naturligt flow og udvikling i samtalen og mente, at det var, fordi det skabte trygge rammer for samtalen, at tiden lå inde i konceptet (dvs. i pausen). En del instruktører gav udtryk for, at det helt klart skulle ligge før modulet, da kursisterne ville være for trætte efter modulet, om end det for nogle kursister af logistiske årsager kunne være et problem at nå det før, fordi de havde andre aktiviteter op til. Derfor understregede flere instruktører da også, at information om, at det er muligt at mødes forud for modulet, skal gives så tidligt i forløbet som muligt. Gerne før de mødes til 1. modul. 16

18 4 Diskussion af resultater Til vores spørgeskemadata knytter sig en række begrænsninger. En grundlæggende begrænsning er, at vi ikke har undersøgt, om de to grupper af respondenter var sammenlignelige på alle andre parametre, end hvorvidt de havde deltaget i Projekt Mere Tid eller ej. Sammensætningen af kursister kan således sagtens være forskellig på forskellige kurser og have haft betydning for de rapporterede resultater. Efterspørgslen efter mere tid var dog før Projekt Mere Tid gennemgående på kurserne, og da eventuelle forskelle også kunne have været til stede tidligere, mener vi, at det er uden for denne rapports formål at gå dybere ned i denne begrænsning. Spørgeskemaundersøgelsens design gør, at det ikke har været muligt at matche den enkelte deltagers svar på det generelle spørgeskema med Mere Tid-skemaet. Dette skyldes, at besvarelserne er anonyme, således at der fx ikke er en kode tilknyttet den enkelte kursusdeltager, som ellers kunne have været noteret på begge spørgeskemaer. Denne begrænsning betyder også, at vi i analysen af det generelle spørgeskema ikke har kunnet identificere, hvilke respondenter fra testkommunerne, der faktisk har benyttet sig af tilbuddet. Det generelle spørgeskema er nemlig det samme i testkommuner og sammenligningskommuner og indeholder derfor ikke spørgsmål om Projekt Mere Tid. Vi har derfor grupperet respondenterne ud fra, om de har gået på et kursus i en testkommune eller en sammenligningskommune, og ikke ud fra om de reelt har benyttet sig af tilbuddet eller ej. Dette medfører en uheldig misklassifikation af de respondenter i testkommunerne, der reelt ikke har benyttet tilbuddet. Kun 47 af de 65 respondenter, der har udfyldt Mere Tid-skemaet svarer, at de har benyttet sig af tilbuddet en eller flere gange, hvorfor knap 30 % således er fejlkategoriseret i gennemgangen af det generelle spørgeskema. Vi vurderer derfor, at dette er en misklassifikation af en størrelsesorden, der har kunnet sløre en reel virkning af Projekt Mere Tid. Derudover er antallet af respondenter så småt, at det er svært at påvise eventuelle forskelle mellem grupperne. Det statistiske grundlag er simpelthen for småt til, at der kan siges noget med sikkerhed. Resultaterne skal derfor forstås som udtryk for tendenser frem for entydige svar. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der var forskel i tilfredshed mellem test- og sammenligningskommuner, ser det ikke ud til, at der er nogen virkning af at give kursisterne mere tid til samtale. Ud over de ovennævnte begrænsninger ved designet, kan dette fund delvist forkla- 17

19 res ved, at det kan være svært at øge tilfredsheden med kurset yderligere, simpelthen fordi den i forvejen er meget høj, uanset om der tilbydes ekstra tid eller ej. Således viser data fra de samme kommuner fra foråret 2010, at tilfredsheden med kurserne også dér var meget høj, idet 92 % her svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse. Afslutningsvis vil vi knytte et par kommentarer til de rapporterede resultater omkring placering af den ekstra tid. Hovedparten af kursisterne kommenterer ikke at tilbuddet ligger før, men nogle enkelte foreslår, at det skal ligge i pausen. Instruktørerne er overvejende positive over for, at tiden ligger før modulet frem for i pausen eller efter. Som beskrevet tidligere, havde et enkelt hold valgt at rykke tiden til pausen, selvom det ikke var den placering projektet foreskrev. Selvom instruktøren på det pågældende kursus syntes, det var gået godt, må vi dog fraråde, at dette er en praksis, der udbredes til andre kurser. For det første vurderer vi, at det er uhensigtsmæssigt for kursister og instruktører, for ved at lægge det i pausen forlænges modulerne. Dette frygter vi kan føre til et øget frafald, da det kan være for lang tid for nogle kursister at deltage (træthed, smerter, koncentrationsbesvær mv. kan være årsager til dette). Desuden vil det kunne være generende for instruktørerne, da det forlænger deres arbejdstid på en langt mere ineffektiv måde, end hvis de har tid forud for modulerne til at forberede sig. For det andet har resten af kurserne tilbudt den ekstra tid før modulet, hvorfor undersøgelsens resultater og konklusioner ikke kan forventes at være overførbare til kurser, hvor tiden er placeret anderledes. For det tredje er der den praktiske anke, at det vil ændre meget ved konceptet bag LÆR AT LEVE-kurserne. Hidtidige effektevalueringer af undervisningen og kursisternes udbytte er lavet på den almindelige tidsramme på 2,5 timer, og vi har således ikke data på, hvad det kan have af betydning for effekten at forlænge pausen. Erfaringsmæssigt ved vi dog fra samtaler med instruktørerne, at mellemliggende diskussioner kan påvirke forløbet efter pausen. At give endnu mere tid til samtale vil sandsynligvis kunne forstærke dette. Derudover ville det gøre tilbuddet om mere tid obligatorisk. Så længe tilbuddet er frivilligt, vil det typisk være dem, som føler de har udbytte af det, der dukker op. Derfor vil man ikke kunne forvente samme positive respons, som vi rapporterer her, hvis tilbuddet gøres obligatorisk. 18

20 På baggrund af ovenstående må vi være forsigtige med for faste konklusioner i forhold til den kvantitative undersøgelse, da vi hverken kan be- eller afkræfte en positiv virkning ud fra det kvantitative datagrundlag. Samtidigt ser vi, at undersøgelsens kvalitative data peger i retning af en positiv virkning, når man betragter tilbagemeldinger fra kursister og instruktører i testkommunerne. Resultaterne peger altså samlet set på, at kursister og instruktører har haft glæde af tilbuddet, uden at vi i kvantitativ forstand kan endeligt bekræfte en positiv virkning på de undersøgte parametre. 5 Sammenfatning og anbefaling Det primære formål med denne rapport var at belyse, om der er forskel på kursisternes tilbagemeldinger vedrørende tilfredshed med kurset samt forskelle i oplevelse af tidspres i testkommuner, der tilbød ekstra tid inden modul 2-6, og sammenligningskommer, der afviklede LÆR AT LEVE-kurserne på almindelig vis. Samtidigt ønskede vi at undersøge, hvilken rolle instruktørerne bør have i denne ekstra tid. I forhold til tilfredshed kunne vi på baggrund af det generelle spørgeskema ikke observere nogen klare forskelle mellem testkommuner og sammenligningskommuner. I forhold til oplevelsen af tidspres, var der færre kursister i testkommunerne, der efterspurgte mere tid til samtale i forhold til i sammenligningskommunerne. Dette fald indikerer således, at mere tid til samtale forud for modul 2-6 medfører et fald i oplevelsen af tidspres i forhold til tidligere evalueringer. I forhold til en række sekundære parametre observerede vi forskelle mellem grupperne, og det så ud til, at der ved mere tid til samtale opstod en række umiddelbare fordele for undervisningen. Instruktørerne oplevede således en mere koncentreret gruppe kursister ved undervisningsstart og en positiv og engageret stemning i timerne, og det ser altså ud til, at samværet og samtalerne forud for undervisningen også er befordrende for dialogen i forbindelse med selve undervisningen. I forhold til hvad kursisterne tager med videre fra kurset, ser det ud til, at mere tid til samtale uden for kursets rammer kan være med til at understøtte, at kursisterne opfylder en række af LÆR AT LEVE-kursets læringsmål. For eksempel indikerer undersøgelsen, at der kan være et 19

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015.

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015. EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015. 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2009

LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2009 LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2009 De følgende figurer viser landsdækkende opgørelser fra evalueringerne af LÆR AT LEVE med kronisk sygdom.

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I LØBET AF 2013 Indhold 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER 2011 EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af Familiestyrelsens adoptionsforberedende kurser 3 Det adoptionsforberedende kursus 3 PRAKTISKE FORHOLD

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION I 2015. 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning...

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus A06-03, 03, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, marts 2006. PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset giver praktiske

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Rapport Udvikling af model for netværk

Rapport Udvikling af model for netværk Rapport Udvikling af model for netværk Komiteen for Sundhedsoplysning 2013 Udvikling af model for netværk Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag 2013 Forfatter Stine Scheuer, bach.scient.san.publ

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009.

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. De kommunale indberetninger fra 2009 viste, at 1920 kursister havde deltaget på Lær at leve med kronisk

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 1020 kursister

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af i 2008 De følgende figurer viser landsdækkende opgørelser fra evalueringerne af Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Evaluering af Sommeruniversitet 2012 (vejledergruppen) Det følgende er en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2014 GENNEMFØRTE KURSISTER ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg

Læs mere