projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom"

Transkript

1 projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

2 Indhold 1 INTRODUKTION MATERIALE OG METODER SPØRGESKEMABESVARELSER INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER UNDERSØGELSENS RESULTATER KURSISTERNES OPLEVELSER MED LÆR AT LEVE-KURSET KURSISTERNES OPLEVELSER MED PROJEKT MERE TID INSTRUKTØRERNES OPLEVELSER MED PROJEKT MERE TID DISKUSSION AF RESULTATER SAMMENFATNING OG ANBEFALING REFERENCER

3 1 Introduktion I forbindelse med de løbende evalueringer af patientuddannelsesforløbet LÆR AT LEVE med kronisk sygdom har kursisterne ofte efterspurgt mere tid til samtale under forløbet. Dette observeres i tilbagemeldinger fra instruktører i de nationale data samt ud fra erfaringer med vejledninger rundt om i landet. For at imødekomme denne efterspørgsel har Komiteen for Sundhedsoplysning i efteråret 2010 gennemført Projekt Mere Tid, idet vi ønsker at undersøge virkningerne af at tilbyde kursisterne mere tid til indbyrdes samtale. Tidsrammen på LÆR AT LEVE-kurset er struktureret på en måde, der sikrer, at kurset ikke ender som et erfaringsudvekslingskursus eller en selvhjælpsgruppe, og der foreligger god evidens for kursets effekt ud fra den nuværende struktur (1). Gives der mere tid under selve kursusforløbet, ses en tendens til, at metoderne ændres, hvorved betingelserne for kursisternes refleksioner og handlinger ændres. Dette kan skabe frustration blandt kursisterne og større udfordringer i at facilitere processen for instruktørerne. Derudover kan det have betydning for kursets effekter på deltagerne. Dette, samt det faktum, at der fra Stanford Universitetets side ikke gives dispensation til at ændre på tidsrammen, betyder, at denne bør fastholdes fremover. I stedet har Komiteen for Sundhedsoplysning ønsket at afprøve, om det kan have betydning for kursisternes oplevelse af tidspresset, at der afsættes 30 minutter til løs snak og erfaringsudveksling før modulerne, hvor instruktørerne ikke er til stede. Formålet med Projekt Mere Tid er at belyse, om der er forskel på kursisternes tilbagemeldinger vedrørende tilfredshed med kurset, samt forskelle i oplevelse af tidspres i testkommuner, der tilbyder ekstra tid inden modul 2-6 og sammenligningskommuner, der afvikler kurset LÆR AT LEVE med kronisk sygdom på almindelig vis. Samtidigt ønsker vi at undersøge, hvilken rolle instruktørerne bør have i denne ekstra tid, da både instruktører og kursister potentielt vil være påvirket af initiativet. 2

4 På baggrund af disse formål vil vi i nærværende rapport: afdække eventuelle forskelle mellem testkommuner og sammenligningskommuner i forhold til tilfredshed og oplevelse af tidspres undersøge, hvordan Projekt Mere Tid er blevet modtaget og anvendt af kursister og instruktører beskrive, hvilke faktorer der, ifølge kursister og instruktører, udgør de bedst mulige forudsætninger for et positivt udbytte vurdere, om det på baggrund af Projekt Mere Tid kan anbefales, at kommunerne tilbyder kursisterne 30 minutter ekstra samtaletid i forbindelse med kurset. Rapporten fungerer dels som dokumentation for virkningen af Projekt Mere Tid, dels som grundlag for videreudvikling af kurset LÆR AT LEVE med kronisk sygdom. Rapporten er således tiltænkt at finde anvendelse både blandt kommuner og internt i Komiteen for Sundhedsoplysning. Rapporten er udarbejdet af Louise Bagger Iversen, cand.scient.san.publ. i samarbejde med Malene Norborg, projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning og Tove Voss, koordinator i Skanderborg Kommune. En stor tak skal lyde til kursister, instruktører og koordinatorer i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning, januar

5 2 Materiale og metoder I efteråret 2010 stillede 11 kommuner deres data fra afholdte kurser til rådighed for Komiteen for Sundhedsoplysning. Seks testkommuner tilbød kursisterne på LÆR AT LEVE-kurserne, at de kunne mødes til en halv times uformel samtale forud for modul 2-6. Instruktørerne skulle ikke være til stede hos kursisterne i denne halve time, men skulle bruge den på egen forberedelse til modulet. Frederiksberg og Roskilde Kommuner afholdt to kurser hver, Norddjurs, Skanderborg, Silkeborg og Viborg Kommuner afholdt et kursus hver. Fem sammenligningskommuner afviklede LÆR AT LEVE-kurset på almindelig vis. Fredensborg Kommune afholdt 2 kurser, og Assens, København, Køge og Rebild Kommuner afholdt et kursus hver. Nærværende rapport bygger på informationer fra: Et spørgeskema, der i forvejen anvendes på LÆR AT LEVE-kurset Et spørgeskema givet til kursister på kurser i testkommunerne Interviews med 15 instruktører på kurser i testkommunerne Ved at indhente informationer fra både spørgeskemaer og interviews kombinerer vi styrkerne ved de kvantitative og kvalitative metoder (2). Spørgeskemaer giver os mulighed for at nå ud til mange kursusdeltagere på en gang og herved få adgang til en bred vifte af information om flere deltagere end gennem enkelt- eller fokusgruppe-interviews om de samme emner. På den måde kan vi opstille en række kvantitative mål for eventuelle forskelle mellem kursisternes oplevelser i test- og sammenligningskommunerne. Ud over de kvantitative mål rummer de anvendte spørgeskemaer dog også en række spørgsmål med åbne svarmuligheder, hvor kursisterne kan skrive frit og give mere ordrige svar. På den måde kan vi også få et mere uddybende indblik i den enkelte kursists oplevelse. Interviewsituationen giver os mulighed for at spørge mere i dybden til oplevelsen med Projekt Mere Tid. Den direkte kontakt mellem interviewer og instruktør giver mulighed for at stille uddybende spørgsmål til instruktørens udsagn og på den måde løfte sløret for betragtninger, som måske ikke lader sig fange så nemt i et spørgeskemas afkrydsningskategorier (3). 4

6 2.1 Spørgeskemabesvarelser I forbindelse med kursusafslutning udfyldte kursusdeltagerne et evalueringsskema, som var ens for både test- og sammenligningskommuner. Herefter indtastede koordinatorerne besvarelserne online i en internetbaseret database, hvorved Komiteen for Sundhedsoplysning fik adgang til disse data i elektronisk form. Evalueringsskemaet indeholdt spørgsmål omkring: Baggrundsinformation (bopæl, køn, alder, civilstatus, uddannelse og beskæftigelse) Deltagernes bevæggrunde for at deltage i kurset (herunder om de var pårørende eller mennesker med kronisk sygdom) Kursisternes eventuelle kroniske sygdom(me) Oplevelser med kurset (udbytte, tilfredshed, forventninger) Fravær Transport til og fra kurset samt hvordan de havde fået kendskab til kurset. I alt svarede 68 kursister fra testkommunerne og 61 kursister fra sammenligningskommunerne på dette spørgeskema 1. En enkelt testkommune stoppede dog tilbuddet før tid på grund af stort frafald på selve kurset, hvorfor vi ikke har spørgeskemadata fra denne kommune. Kursister på kurser i testkommunerne blev ud over det almindelige evalueringsskema også bedt om at udfylde et kort spørgeskema, som specifikt handlede om de 30 minutters ekstra tid. Kursisterne blev spurgt om: Hvorvidt de havde deltaget, og i så fald hvor mange gange? Hvorfor de (ikke) havde deltaget? Hvad de deltagende kursister havde brugt tiden til? Hvilke fordele de deltagende kursister oplevede ved at mødes en halv time før det programsatte modul? Hvorvidt de deltagende kursister havde forslag til forbedringer? Dette spørgeskema var der 65 deltagere, der udfyldte 2. Data fra spørgeskemaerne blev bearbejdet og analyseret med henblik på at undersøge, om der kunne observeres forskelle i besvarelser fra testkommuner og sammenligningskommuner i forhold til kursisternes tilfredshed og oplevelse af tidspres. 1 Dog varierer det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål, da ikke alle respondenter har svaret på alle spørgsmål. 2 Også i dette datasæt varierer det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål. 5

7 2.2 Interviews med instruktører I perioden oktober-december 2010 foretog Louise Bagger Iversen og Malene Norborg i alt 15 telefoninterviews med instruktører på otte forskellige kurser fra testkommunerne. Interviewene varede cirka 30 minutter hver, og samtalen var struktureret ud fra en række spørgsmål, der havde til formål at belyse instruktørernes oplevelser med kursisternes mulighed for at mødes forud for kursusmodulerne, herunder deres rolle i forbindelse med den ekstra halve time. Interviewene blev ikke optaget, og en egentlig transskribering fandt derfor ikke sted. Undervejs noterede intervieweren instruktørernes svar så fyldestgørende som muligt og renskrev sin kladde umiddelbart efter hvert interview. Efter indsamling af alle interviewdata blev disse gennemlæst i sammenhæng, og umiddelbare tanker og pointer blev noteret undervejs. Herefter blev interviewene gennemlæst igen, for at sikre, at vigtige pointer ikke var blevet overset, og pointerne blev genovervejet og dernæst grupperet i overordnede temaer. Disse temaer bliver præsenteret og gennemgået i det følgende afsnit om undersøgelsens resultater. 6

8 3 Undersøgelsens resultater Dette afsnit bygger på data fra kursister, som gennemførte kurset. I resultatafsnittet har vi således ikke gennemgået data for de kursister, der er frafaldet kurset. Dette skyldes, at det kun drejer sig om 9 kursister, hvis frafald, på baggrund af deres besvarelser, kun hos en enkelt kan relateres til en oplevelse af tidspres. 3.1 Kursisternes oplevelser med LÆR AT LEVE-kurset I det følgende afsnit gennemgås udvalgte frekvenstabeller og åbne spørgsmål fra det generelle spørgeskema til LÆR AT LEVE-kurset. Af frekvenstabellerne fremgår det, at der ikke er de store forskelle mellem test- og sammenligningskommunerne i forhold til kursisternes personlige udbytte, deres oplevelser med kurset samt fravær. Dog peger resultaterne i retning af, at kommunikation, både i sammenhænge uden for kurset og under selve kursusforløbet, er styrket i testkommunerne. I forhold til det ene udfaldsmål, tilfredshed, ser vi heller ikke den store forskel mellem grupperne, idet mere end 93 % i begge grupper svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurset. I forhold til det andet udfaldsmål, oplevelse af tidspres, viser de åbne besvarelser, at færre kursister i testkommunerne efterspørger mere tid til samtale i forhold til i sammenligningskommunerne. Personligt udbytte I forhold til spørgsmålene, der drejede sig om respondenternes personlige udbytte af kurset, er der overordnet set ikke store procentvise forskelle mellem de to grupper (tabel 1). I de fleste tilfælde er forskellen under 6 %. I forhold til undersøgelsens fokus, er det dog værd at fremhæve, at cirka 70 % i testkommunerne, mod 60 % i sammenligningskommunerne, svarer, at de er enige eller meget enige i, at de er blevet bedre til at kommunikere. Dette fund peger således i retning af, at den ekstra tid til samtale er med til at understøtte LÆR AT LEVE-kursets læringsmål om, at kursisterne skal forbedre deres kommunikationsevner. 7

9 Tabel 1: Respondenter, der er enige eller meget enige i følgende udsagn, opdelt efter kommunestatus: Testkommuner Sammenlignings -kommuner n % n % Jeg er blevet bedre til at nå de mål, jeg sætter mig 63 94, ,5 Jeg er blevet bedre til at håndtere træthed 39 61, ,5 Jeg har lært at arbejde med problemløsning 58 90, ,9 Jeg er blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med min sygdom 48 72, ,2 Jeg har lært at anvende forskellige afspændingsteknikker 54 81, ,6 Jeg har fået sundere kostvaner 38 59, ,1 Jeg er blevet bedre til at håndtere problemer i forbindelse med det at være pårørende til en med sygdom 28 66, ,4 Jeg har lært at aflede mine tanker 49 73, ,5 Jeg er blevet bedre til at håndtere vanskelige følelser, fx tristhed, nedtrykthed og bekymring 49 74, ,1 Jeg er blevet mere fysisk aktiv 41 63, ,4 Jeg er blevet bedre til at håndtere smerter 32 50, ,0 Jeg er blevet bedre til at kommunikere 45 70, ,7 n = antal respondenter, der er enige eller meget enige i ovenstående udsagn. Da det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål, varierer, kan procentsatsen variere i to forskellige spørgsmål, på trods af samme n. Oplevelse af kursusforløbet Som ved respondenternes personlige udbytte ses der heller ikke i respondenternes oplevelse af kursusforløbet den store forskel mellem grupperne (tabel 2). Dog er der enkelte udsagn, hvor man kan observere større procentvise forskelle. I forhold til om respondenterne fandt indholdet i kurset relevant for deres situation, svarede cirka 89 % fra testkommunerne, at de er enige/meget enige i dette, hvorimod dette gør sig gældende for knap 75 % af respondenterne i sammenligningskommunerne. I relation til at have en god dialog med sine medkursister ser vi, at 92 % i testkommunerne er enige eller meget enige, i at de havde en god dialog, hvorimod dette i sammenligningskommunerne gør sig gældende for 83 % af respondenterne. Altså en forskel på knap 10 %. Også i forbindelse med at have en god dialog med instruktørerne ses en forskel imellem grupperne i testkommunernes favør (95,5 % henholdsvis 86,4 %). Også disse fund peger altså i retning af, at der kan være et kommunikationsmæssigt udbytte af at tilbyde kursisterne mere tid til samtale. 8

10 Tabel 2: Respondenter, der er enige eller meget enige i følgende udsagn, opdelt efter kommunestatus: Testkommuner Sammenligningskommuner n % n % Jeg har tillid til de informationer og anvisninger, som jeg har fået på kurset 65 98, ,0 Instruktørerne har formået at formidle stoffet på en pædagogisk og forståelig måde 63 96, ,7 Det har været tiden og kræfterne værd at deltage i kurset 62 92, ,0 Det var en fordel, at instruktørerne på kurset selv lever med en kronisk sygdom 63 94, ,6 Indholdet i kurset var meget relevant for min situation 58 89, ,6 Instruktørerne var dygtige og velforberedte 64 97, ,3 Jeg havde en god dialog med mine medkursister på kurset 61 92, ,3 Svære emner og diskussioner blev håndteret godt af instruktørerne 61 92, ,8 Jeg havde en god dialog med instruktørerne på kurset 63 95, ,4 Jeg vil fortælle andre, at kurset er godt 61 93, ,0 n = antal respondenter, der er enige eller meget enige i ovenstående udsagn. Da det totale antal respondenter, der har svaret på de enkelte spørgsmål, varierer, kan procentsatsen variere i to forskellige spørgsmål, på trods af samme n. Tilfredshed I forhold til kursisternes overordnede tilfredshed, kan vi ikke observere nogen markant forskel mellem respondenter fra testkommunerne og respondenter fra sammenligningskommunerne. På spørgsmålet om hvor tilfredse de samlet set har været med LÆR AT LEVE-kurset, svarer mere end 93 % i begge grupper, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kurset (tabel 3). Tabel 3: Fordeling af respondenters tilfredshed, fordelt på kommunestatus Testkommuner Sammenligningskommuner n % n % Tilfreds 62 95, ,3 Hverken tilfreds eller utilfreds 1 1,5 4 6,7 Utilfreds 2 3,1 0 0,0 I alt , ,0 n = antal respondenter. Fravær I relation til fravær fandt vi ingen forskel på hverken graden eller årsagerne til fraværet i de to grupper af respondenter. 9

11 I begge grupper havde lidt mere end 60 % aldrig haft fravær, og mellem 26 % og 30 % havde været fraværende ved en enkelt kursusgang (tabel 4). Cirka 16 % i begge grupper angav, at fravær havde skyldtes sygdom, og mellem 4 % og 7 % angav, at det skyldtes ferie (tabel 5). Cirka % i begge grupper svarede, at det havde skyldtes andre årsager, som respondenten kunne uddybe efterfølgende. Ved en gennemgang af disse årsager fandt vi dog ikke noget, som kunne relateres til, hvorvidt respondenterne deltog på et kursus, hvor der blev tilbudt ekstra tid eller ej. Årsagerne drejede sig overvejende om sygdom eller begivenheder i familien, eller gamle aftaler. Tabel 4: Fordeling af respondenters fravær, fordelt på kommunestatus Test-kommuner Sammenligningskommuner n % n % Intet fravær 41 60, ,7 1 gang 17 26, ,0 2 gange 6 9,2 4 6,7 3 gange 1 1,5 1 1,5 I alt , ,0 n = antal respondenter. Tabel 5: Årsager til respondenters fravær, fordelt på kommunestatus Test-kommuner Sammenligningskommuner n % n % Sygdom 11 16, ,4 Ferie 3 4,4 4 6,6 Jeg havde ikke tid 2 2,9 0 0,0 Jeg havde ingen transportmulighed 0 0,0 1 1,6 Jeg var for træt/uoplagt 2 2,9 1 1,6 Kurset levede ikke op til mine forventninger 1 1,5 0 0,0 Jeg skulle til lægen/hospitalet/til kontrol el. lign. 0 0,0 1 1,6 Anden årsag 8 11,8 8 13,1 n = antal respondenter. Åbne spørgsmål I det generelle spørgeskema var der to åbne spørgsmål, som var interessante i forhold til dette projekt. Det drejede sig om spørgsmålene: Hvad var anderledes ved kurset i forhold til, hvad du have forventet? Har du yderligere kommentarer til kurset, er du velkommen til at skrive dem her 10

12 Netop kommentarerne i forbindelse med disse spørgsmål havde ved tidligere evalueringer vist, at respondenter følte et tidspres og var således en af de primære årsager til, at Projekt Mere Tid blev iværksat. Fra testkommunernes side var der kommentarer fra fem respondenter i fire forskellige kommuner i forhold til, hvad de havde fundet anderledes end forventet. Tre kommentarer drejede sig om, at respondenterne var positivt overraskede over, hvad de havde fået ud af det, og to drejede sig om, at respondenterne havde følt sig fejlplaceret. Der var altså ikke nogen kommentarer, der kunne relateres til en tidsdimension. Fra sammenligningskommunerne var der seks kommentarer fra fire kommuner. To af kommentarerne (fra samme kommune) drejede sig om, at respondenterne havde forventet mere deltageraktivitet og samtale. De resterende fire kommentarer drejede sig om respondentens udbytte af kurset, hvor to havde været positivt overraskede, og to andre havde forventet et større udbytte af den præsenterede viden og teori. Med hensyn til respondenternes yderligere kommentarer modtog vi 28 kommentarer fra fire af testkommunerne og 27 kommentarer fra de fem sammenligningskommuner. En stor del af kommentarerne i begge grupper af kommuner drejede sig om ros og tak til instruktørerne og om kommentarer omkring et positivt udbytte af kurset. I forhold til konkrete forslag til forbedringer var der i testkommunerne fire af de 28 kommentarer, som rettede sig mod kursets længde og tid til samtale. To foreslog at kurset forløb over længere tid, og to respondenter efterspurgte specifikt mere tid til kommentarer fra og samtale mellem kursisterne. Blandt sammenligningskommunerne lød der fra alle kommuner en eller flere kommentarer omkring et ønske om et længere forløb/mere tid. Især fra én kommune var der specifik efterspørgsel efter mere tid til samtale kursisterne imellem. 3.2 Kursisternes oplevelser med Projekt Mere Tid I det følgende gennemgås en række frekvenstabeller og åbne spørgsmål fra Mere-Tidskemaet. Resultaterne viser, at kursister, der har benyttet sig af tilbuddet, generelt har haft en positiv oplevelse med Projekt Mere Tid. Resultaterne viser endvidere, at kursisterne i høj 11

13 grad mødes med de andre deltagere af sociale årsager og for at lære noget. Data peger således i retning af, at mere tid kan være med til at understøtte netværksdannelsen blandt kursisterne, og opfyldelsen af LÆR AT LEVE-kursets læringsmål. Fremmøde og samtaleemner I alt 47 ud af 65 (72 %) respondenter svarer, at de har benyttet sig af at mødes med deres medkursister en halv time før det programsatte modul (data ikke vist). Af disse svarer 37 kursister på, hvor mange gange de har mødtes, og her svarer cirka 75 %, at de har benyttet sig af tilbuddet 4 gange eller mere (tabel 6). Kursisterne blev bedt om at angive, hvad de havde anvendt den halve time til og kunne afkrydse så mange aktiviteter, de ønskede. Heraf fremgår det, at 55 % af kursisterne på et eller andet tidspunkt har diskuteret kursets emner, 54 % har på et tidspunkt talt privat og 45 % har diskuteret forrige modul (tabel 7). Cirka 36 % har brugt noget af tiden på at udveksle erfaringer omkring de anvendte værktøjer, og knap 11 % har brugt tiden til andet, som blandt andet dækker over at tale om sygdomsforløb og behandling. Tabel 6: Antal gange kursister har mødtes med medkursister n % 1 gang 6 16,2 % 2 gange 2 5,4 % 3 gange 1 2,7 % 4 gange 9 24,3 % 5 gange 15 40,5 % 6 gange 4 10,8 % I alt ,0 % n = antal respondenter. Tabel 7: Hvad bliver tiden anvendt til? n % Diskussion af/samtale om kursets emner med medkursister 26 55,3 % Privat samtale 25 53,2 % Diskussion af/samtale om forrige modul med medkursister Erfaringsudveksling omkring de anvendte værktøjer på kurset 21 44,7 % 17 36,2 % Andet 5 10,6 % n = antal respondenter. Det ser altså ud til, at tiden bliver brugt til at diskutere kursusrelevante emner, men også i høj grad til privat samtale. Det følgende afsnit, om grunde til at kursisterne mødes, giver en del af forklaringen på, at mere end halvdelen svarer, at de har brugt tid på privat samtale.. 12

14 Hvorfor mødes med andre kursister? Spørgeskemabesvarelser viser, at kursisterne i høj grad mødes med de andre deltagere af sociale årsager. Et klart tema, der går igen blandt kursisterne, er således et ønske om at lære sine medkursister bedre at kende. Kursisterne lægger vægt på, at de mødes, fordi det er hyggeligt, og fordi det sociale samvær er med til at danne en følelse af venskab og indbyrdes støtte. For eksempel nævner flere, at de kommer, fordi der også er tid til at snakke om andre ting end sygdom. At give kursisterne mere tid sammen ser således ud til at være med til at understøtte LÆR AT LEVE-kursets fokus på at danne netværk kursisterne imellem. Kursisterne beskriver i spørgeskemaet også en række fordele ved at mødes. Disse fordele har et vist overlap med grundene til at dukke op, og det ser især ud til, at kursisterne ser det sociale samvær som en fordel, blandt andet fordi de lærer hinanden bedre at kende. På den måde får de snakket om også mere private ting, og som en kursist bemærker, bliver de trygge ved hinanden og tør sige mere i forum. Samværet forud for undervisningen ser altså ud til også at være befordrende for dialogen i forbindelse med selve undervisningen og understøtter således de kvantitative fund, vi gør i det generelle spørgeskema, hvor en større andel kursister i testkommunerne, i forhold til i sammenligningskommunerne, synes, de har haft en god dialog med medkursister og instruktører. En anden grund til at mødes skal findes i kursisternes ønske om at lære noget. Kursisterne kommer således også for at øge deres viden. De kommer for at tale om kurset, og det de lærer, for at få bedre viden om sundhed og handleplaner, udveksle erfaringer og rydde eventuelle misforståelser af vejen, som kursisterne udtrykker det. De ser det således som en fordel, at de kan lære af hinandens brug af de redskaber, de lærer på kurset ved for eksempel at vende handleplaner og erfaringer med hinanden. Den ekstra tid kan således også være med til at understøtte, at kursisterne opfylder LÆR AT LEVE-kursets læringsmål. Blandt de kursister, der slet ikke har taget imod tilbuddet om at mødes med de andre, har årsagen i overvejende grad været, at det ikke har været muligt at møde frem på grund af tid, idet de deltog i andre aktiviteter op til tidspunktet for kursusstart. Dette gjaldt for otte af de 15 respondenter, der har uddybet, hvorfor de valgte ikke at deltage. To respondenter var døve, og to var for trætte eller havde svært ved at koncentrere sig ud over det allerede planlagte 2,5 timers undervisningsmodul. To svarede, at de ikke følte, de havde 13

15 behov/brug for det, og to svarede, at de ikke forventede at have gavn af at mødes, da deres udgangspunkt for deltagelse var forskelligt fra de øvrige deltageres. En enkelt beskrev, at det slet ikke blev benyttet af nogen i gruppen, fordi det ikke var muligt for flere af kursisterne at medvirke. 3.3 Instruktørernes oplevelser med Projekt Mere Tid Et gennemgående fund blandt instruktørerne var, at de grundlæggende var positivt indstillede over for det nye tiltag. De oplevede en række fordele både for kursisterne, for dem selv og for deres arbejdsbetingelser i forbindelse med afvikling af kurset. Disse fordele ser dog ud til at være betinget af en række mere eller mindre praktiske forudsætninger, især i forbindelse med lokaler, som de gav udtryk for var vigtige at prioritere. Disse forudsætninger bliver gennemgået sidst i afsnittet. Tidens betydning for kursisterne Instruktørerne oplevede, at den ekstra tid gav de deltagende kursister rigtigt meget socialt, og at den var med til at hjælpe gruppedannelsen på vej mellem kursisterne. I interviewene beskrev de, at kursisterne slappede mere af og virkede mere trygge. De beskrev videre, at de oplevede, at kursisterne lærte hinanden bedre at kende og opnåede en større fortrolighed, end hvad de havde oplevet på tilsvarende kurser uden ekstra tid. Når dette skete, så handler det ikke længere kun om lærdom, som en underviser udtrykte det. Instruktørerne luftede da også selv tanken om, at der måske er nogle ting, som det er lettere at tale om, når læreren ikke er der og som kommer op til overfladen i kraft af, at der er tid og ro til det i en sammenhæng uden for selve undervisningssituationen eller i pausen mellem lektionerne. Den ekstra tid var altså med til at understøtte netværksdannelsen. Det var så at sige tid til netværksarbejde. Ingen af de interviewede instruktører oplevede, at kursister, der ikke deltog, stod uden for fællesskabet i undervisningssituationen. Tværtimod beskrev flere instruktører, at det smittede positivt af på humøret hos alle, også de ikke-deltagende, at der var en gruppe, som havde siddet og hygget sig forinden. 14

16 Tidens betydning for undervisernes arbejdsbetingelser og selve kursets forløb Ud over de sociale fordele for kursisterne bemærkede instruktørerne også fordele i selve undervisningssituationen. Bortset fra at det kunne være lidt sværere end normalt at komme i gang, fordi snakken gik så lystigt, så oplevede instruktørerne, at den forudgående snak faktisk gav en større ro i undervisningen, fordi kursisterne, som flere instruktører udtrykte det, havde fået snakket af. Flere beskrev, at de oplevede, at kursisterne bedre kunne skelne mellem privat tid/snak og selve rammerne for kurset, hvilket medførte, at undervisningen blev mere effektiv, fordi kursisterne var mere fokuserede. Desuden oplevede de, at snakken forud for modulet virkede befordrende for idé-runder og anden interaktion mellem kursisterne under selve modulet, fordi kursisterne var blevet mere trygge ved hinanden, og derfor turde sige mere og gå mere til hinanden. Flere instruktører nævner på forespørgsel, at de har kunnet henvise kursister, der i undervisningen havde behov for mere tid til snak, til den ekstra tid forud for modulerne. Herved gik snakkelysten ikke ud over tidsrammen for modulet, og nogle nævnte, at de har havde det bedre med at bryde dem af, fordi de vidste, at kuristerne havde mulighed for at tale om det, der lå dem på hjerte, på et andet tidspunkt. På den anden side understreger andre, at de sjældent oplever tidsnød heller ikke under normale undervisningsforløb og påpeger, at oplevelsen af tidsnød måske også har at gøre med instruktørens grad af erfaring. Andre igen nævner, at de ikke oplever samme efterspørgsel fra kursisternes side på mere tid, som de ellers plejer, uagtet deres egen oplevelse af tidsnød eller ej. Forudsætninger for et positivt udbytte Kan kursisternes møde lægges i et lokale adskilt fra det lokale, som instruktørerne forbereder sig i, oplever instruktørerne, at den ekstra tid giver dem en mere koncentreret forberedelse, fordi kursisterne ikke kommer for tidligt ind i lokalet. I et enkelt tilfælde oplevede to instruktører derimod, at den ekstra tid var ganske forstyrrende, fordi deres forberedelse og kursisternes samtale foregik i samme rum. Her følte instruktørerne, at de fik en værtsrolle, som de oplevede som meget forstyrrende, når de egentligt skulle bruge tiden på at forberede modulet. 15

17 Også de fleste af instruktørerne på kurser, hvor de havde været adskilt, understreger, at denne adskillelse er meget vigtigt for, at det ikke skal blive en belastning for instruktørerne. At lokalerne skal være adskilt betyder dog ikke, at de skal ligge langt fra hinanden. Instruktørerne lagde således vægt på, at mødestedet gerne måtte være tæt på undervisningsstedet og i det hele taget skulle være hyggeligt og lægge op til samtale. Som en instruktør sagde, kan en stolerække i en gang gøre det svært at få kursisterne til at dukke op, hvorimod cafestemning, som en af testkommunerne havde det, virkede meget befordrende for fremmødet. Instruktørerne udtrykte forskellige meninger om, hvor de syntes, at det var hensigtsmæssigt at lægge de 30 minutters samtale. En instruktør på et kursus havde oplevet, at der var en stor snakkelyst i pauserne, men lille opbakning til at mødes før. Derfor havde de droppet at mødes før modulet og i stedet på eget initiativ integreret ekstra tid i pausen, hvor instruktøren også deltog i samtalen. Her oplevede instruktøren, at der skabtes et naturligt flow og udvikling i samtalen og mente, at det var, fordi det skabte trygge rammer for samtalen, at tiden lå inde i konceptet (dvs. i pausen). En del instruktører gav udtryk for, at det helt klart skulle ligge før modulet, da kursisterne ville være for trætte efter modulet, om end det for nogle kursister af logistiske årsager kunne være et problem at nå det før, fordi de havde andre aktiviteter op til. Derfor understregede flere instruktører da også, at information om, at det er muligt at mødes forud for modulet, skal gives så tidligt i forløbet som muligt. Gerne før de mødes til 1. modul. 16

18 4 Diskussion af resultater Til vores spørgeskemadata knytter sig en række begrænsninger. En grundlæggende begrænsning er, at vi ikke har undersøgt, om de to grupper af respondenter var sammenlignelige på alle andre parametre, end hvorvidt de havde deltaget i Projekt Mere Tid eller ej. Sammensætningen af kursister kan således sagtens være forskellig på forskellige kurser og have haft betydning for de rapporterede resultater. Efterspørgslen efter mere tid var dog før Projekt Mere Tid gennemgående på kurserne, og da eventuelle forskelle også kunne have været til stede tidligere, mener vi, at det er uden for denne rapports formål at gå dybere ned i denne begrænsning. Spørgeskemaundersøgelsens design gør, at det ikke har været muligt at matche den enkelte deltagers svar på det generelle spørgeskema med Mere Tid-skemaet. Dette skyldes, at besvarelserne er anonyme, således at der fx ikke er en kode tilknyttet den enkelte kursusdeltager, som ellers kunne have været noteret på begge spørgeskemaer. Denne begrænsning betyder også, at vi i analysen af det generelle spørgeskema ikke har kunnet identificere, hvilke respondenter fra testkommunerne, der faktisk har benyttet sig af tilbuddet. Det generelle spørgeskema er nemlig det samme i testkommuner og sammenligningskommuner og indeholder derfor ikke spørgsmål om Projekt Mere Tid. Vi har derfor grupperet respondenterne ud fra, om de har gået på et kursus i en testkommune eller en sammenligningskommune, og ikke ud fra om de reelt har benyttet sig af tilbuddet eller ej. Dette medfører en uheldig misklassifikation af de respondenter i testkommunerne, der reelt ikke har benyttet tilbuddet. Kun 47 af de 65 respondenter, der har udfyldt Mere Tid-skemaet svarer, at de har benyttet sig af tilbuddet en eller flere gange, hvorfor knap 30 % således er fejlkategoriseret i gennemgangen af det generelle spørgeskema. Vi vurderer derfor, at dette er en misklassifikation af en størrelsesorden, der har kunnet sløre en reel virkning af Projekt Mere Tid. Derudover er antallet af respondenter så småt, at det er svært at påvise eventuelle forskelle mellem grupperne. Det statistiske grundlag er simpelthen for småt til, at der kan siges noget med sikkerhed. Resultaterne skal derfor forstås som udtryk for tendenser frem for entydige svar. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der var forskel i tilfredshed mellem test- og sammenligningskommuner, ser det ikke ud til, at der er nogen virkning af at give kursisterne mere tid til samtale. Ud over de ovennævnte begrænsninger ved designet, kan dette fund delvist forkla- 17

19 res ved, at det kan være svært at øge tilfredsheden med kurset yderligere, simpelthen fordi den i forvejen er meget høj, uanset om der tilbydes ekstra tid eller ej. Således viser data fra de samme kommuner fra foråret 2010, at tilfredsheden med kurserne også dér var meget høj, idet 92 % her svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse. Afslutningsvis vil vi knytte et par kommentarer til de rapporterede resultater omkring placering af den ekstra tid. Hovedparten af kursisterne kommenterer ikke at tilbuddet ligger før, men nogle enkelte foreslår, at det skal ligge i pausen. Instruktørerne er overvejende positive over for, at tiden ligger før modulet frem for i pausen eller efter. Som beskrevet tidligere, havde et enkelt hold valgt at rykke tiden til pausen, selvom det ikke var den placering projektet foreskrev. Selvom instruktøren på det pågældende kursus syntes, det var gået godt, må vi dog fraråde, at dette er en praksis, der udbredes til andre kurser. For det første vurderer vi, at det er uhensigtsmæssigt for kursister og instruktører, for ved at lægge det i pausen forlænges modulerne. Dette frygter vi kan føre til et øget frafald, da det kan være for lang tid for nogle kursister at deltage (træthed, smerter, koncentrationsbesvær mv. kan være årsager til dette). Desuden vil det kunne være generende for instruktørerne, da det forlænger deres arbejdstid på en langt mere ineffektiv måde, end hvis de har tid forud for modulerne til at forberede sig. For det andet har resten af kurserne tilbudt den ekstra tid før modulet, hvorfor undersøgelsens resultater og konklusioner ikke kan forventes at være overførbare til kurser, hvor tiden er placeret anderledes. For det tredje er der den praktiske anke, at det vil ændre meget ved konceptet bag LÆR AT LEVE-kurserne. Hidtidige effektevalueringer af undervisningen og kursisternes udbytte er lavet på den almindelige tidsramme på 2,5 timer, og vi har således ikke data på, hvad det kan have af betydning for effekten at forlænge pausen. Erfaringsmæssigt ved vi dog fra samtaler med instruktørerne, at mellemliggende diskussioner kan påvirke forløbet efter pausen. At give endnu mere tid til samtale vil sandsynligvis kunne forstærke dette. Derudover ville det gøre tilbuddet om mere tid obligatorisk. Så længe tilbuddet er frivilligt, vil det typisk være dem, som føler de har udbytte af det, der dukker op. Derfor vil man ikke kunne forvente samme positive respons, som vi rapporterer her, hvis tilbuddet gøres obligatorisk. 18

20 På baggrund af ovenstående må vi være forsigtige med for faste konklusioner i forhold til den kvantitative undersøgelse, da vi hverken kan be- eller afkræfte en positiv virkning ud fra det kvantitative datagrundlag. Samtidigt ser vi, at undersøgelsens kvalitative data peger i retning af en positiv virkning, når man betragter tilbagemeldinger fra kursister og instruktører i testkommunerne. Resultaterne peger altså samlet set på, at kursister og instruktører har haft glæde af tilbuddet, uden at vi i kvantitativ forstand kan endeligt bekræfte en positiv virkning på de undersøgte parametre. 5 Sammenfatning og anbefaling Det primære formål med denne rapport var at belyse, om der er forskel på kursisternes tilbagemeldinger vedrørende tilfredshed med kurset samt forskelle i oplevelse af tidspres i testkommuner, der tilbød ekstra tid inden modul 2-6, og sammenligningskommer, der afviklede LÆR AT LEVE-kurserne på almindelig vis. Samtidigt ønskede vi at undersøge, hvilken rolle instruktørerne bør have i denne ekstra tid. I forhold til tilfredshed kunne vi på baggrund af det generelle spørgeskema ikke observere nogen klare forskelle mellem testkommuner og sammenligningskommuner. I forhold til oplevelsen af tidspres, var der færre kursister i testkommunerne, der efterspurgte mere tid til samtale i forhold til i sammenligningskommunerne. Dette fald indikerer således, at mere tid til samtale forud for modul 2-6 medfører et fald i oplevelsen af tidspres i forhold til tidligere evalueringer. I forhold til en række sekundære parametre observerede vi forskelle mellem grupperne, og det så ud til, at der ved mere tid til samtale opstod en række umiddelbare fordele for undervisningen. Instruktørerne oplevede således en mere koncentreret gruppe kursister ved undervisningsstart og en positiv og engageret stemning i timerne, og det ser altså ud til, at samværet og samtalerne forud for undervisningen også er befordrende for dialogen i forbindelse med selve undervisningen. I forhold til hvad kursisterne tager med videre fra kurset, ser det ud til, at mere tid til samtale uden for kursets rammer kan være med til at understøtte, at kursisterne opfylder en række af LÆR AT LEVE-kursets læringsmål. For eksempel indikerer undersøgelsen, at der kan være et 19

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb I Integro er vi meget optagede af at evaluere vores forløb. Desuden måler flere kommuner på borgernes tilfredshed, og disse målinger evaluerer

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013

Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013 Evalueringsskema for elever Skoleskibet GEORG STAGES togt 2013 Besvar venligst spørgeskemaet, det er et vigtigt redskab for os for at kunne forbedre opholdet for de næste elever. Tak J I slutningen af

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere