Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk"

Transkript

1

2 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: oplag, 2500 stk Indhold udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Servicestyrelsen. Download eller bestil rapporten på Der kan frit citeres fra inspirationskatalog med angivelse af kilde. Digital ISBN: EAN

3 4

4 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk 5

5 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Indhold Om inspirationskataloget 8 Om kortlægningen 9 6 trin på vej mod forandring 11 Forandringsteorien er et centralt redskab 11 Hvordan udarbejder man en forandringsteori? 12 Trin 1: Gør målgruppen så præcis som muligt 13 Trin 2: Afklar det overordnede formål med projektet 13 Trin 3: Formulér virkninger og resultater 13 Trin 4: Sammenkæd er med resultater og virkninger 14 Trin 5: Indikatorer gør en målbar 14 Trin 6: Formulér succeskriterier 15 Indsatser over for kriminalitetstruede børn og unge 16 Målgruppen 16 Hvad virker? 16 De overordnede målsætninger for er over for kriminalitetstruede unge 17 Inspirationskilder 18 Case A Netværksmøder i Karlebo Kommune 18 Case B SSP-højskole på Indre Nørrebro 22 Case C Etniske opsøger unge etniske minoriteter 25 Case D Ung i job et kriminalitetsforebyggende SSP-projekt på Amager 27 Case E HardWork en forebyggende i Københavns Kommune 29 Case F Unge i Centrum 32 Case G Fredensborg Fædregruppe 35 Indsatser over for børn og unge der pågribes i første kriminalitetshandlinger 38 Målgruppen 38 Hvad virker? 38 De overordnede målsætninger for er over for børn og unge der pågribes i første kriminalitetshandlinger 39 Inspirationskilder 40 Case H Kriminalitetsrådgivning i Center Syd, Århus Kommune 40 Case I Hjemmebesøg i Høje-Taastrup, Nakskov, Kolding og Gladsaxe kommuner 42 Case J Konfliktmægling i Brøndby, Løgstør, Hillerød, København, Køge, Roskilde, Svendborg og Århus kommuner 44 Case K Kriminalpræventivt undervisningsprogram i Distrikt Dalum, Odense Kommune 47 Case L Multisystemisk terapi 50 Case M FamilieFokus ambulant familiebehandling 52 6

6 Gode råd om implementering 58 Samarbejde og ledelse i implementeringen 58 Samspil med eksisterende er 59 Tydelig arbejdsfordeling og klare spilleregler 59 Undgå at stemple personer i målgruppen 60 Gode råd til organisering og samarbejde 61 Tværfagligt samarbejde et samarbejde om fælles mål 61 Lokale samarbejdsfora i kommunen 62 Samarbejdsparter i kommunen 63 Inspirationskilder 64 Case N: Gadeteamet Nørrebro Et tæt tværfagligt samarbejde mellem frontarbejdere 64 Case O: Tværfaglig organisering Hotspot Valby 66 Case P: Organisering af PSP-samarbejde 70 Gode råd til dokumentation af effekter 73 Case Q: Informationsportalen i Århus Kommune 74 Case R: Dokumentation på døgninstitutionen Den flyvende Hollænder 77 Oversigt over kilder i kortlægningen 79 Centrale erfaringspunkter 79 Oversigt over kilder 80 Oversigt over er i inspirationskataloget 80 Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af forandringsteori 7

7 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk 1. Om inspirationskataloget Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har på vegne af Servicestyrelsen udarbejdet dette katalog som inspiration til kommuner, der ønsker at forstærke en over for kriminalitetstruede børn og unge under 15 år. Kataloget fokuserer på er rettet mod to målgrupper: Kriminalitetstruede børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk, Børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk, som gribes i deres første kriminelle handling. Inspirationskataloget er en guide til, hvordan en kommune går fra planlægning til praksis, når man tilrettelægger en rettet mod kriminelle unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk. Kataloget veksler mellem gode råd til at sætte rammerne for planlægningen til helt konkrete cases, der kan tjene som inspiration, når arbejdet skal føres ud i livet. Inspirationskataloget består af fire dele: Første del (afsnit 3) præsenterer et værktøj, der sætter fokus på effekten, når man som kommune gennemfører er over for kriminalitetstruede børn og unge. Værktøjet består af en forandringsteori, der er rammen for at give gode råd til, hvordan kommunerne kan sikre sammenhængen mellem målene for en og de konkrete aktiviteter. Anden del (afsnit 4 og 5) beskriver de overordnede erfaringer med, hvad der virker i den forebyggende samt eksempler på, hvordan man konkret tilrettelægger og gennemfører er. Resultaterne af den forudgående kortlægning af tidligere erfaringer bliver gennemgået. Tredje del (afsnit 6, 7 og 8) giver gode råd og anbefalinger til, hvordan man kommer godt i gang med at udvikle nye projekter. Først præsenteres en række anbefalinger vedrørende implementering af er, dernæst følger gode råd i forhold til at organisere og skabe tværfagligt samarbejde. Endelig følger en række gode råd om at dokumentere effekterne af de er, der er sat i gang. Fjerde del (afsnit 9) giver inspiration til at søge yderligere viden om er over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Afsnittet skaber overblik over de centrale er og kilder, der er kortlagt i forbindelse med, at dette inspirationskatalog blev udarbejdet. 8

8 2. Om kortlægningen Inspirationskataloget bygger på en kortlægning af er over for kriminalitetstruede og kriminelle unge. Kortlægningen er gennemført af Rambøll i 2007 og 2010 og har fokuseret på evaluerede er, hvor der er dokumentation for ens virkning i forhold til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge under 15 år. Der kan derfor være forskellige kommunale er, som ikke er indeholdt i kataloget, fordi der ikke er foretaget en systematisk evaluering af en. Kortlægningen har fokuseret på er over for kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge under 15 år, herunder særligt unge med anden etnisk baggrund. Kortlægningen har således søgt at svare på følgende spørgsmål: Hvilke er er virkningsfulde i forhold til at forebygge eller reducere kriminalitet blandt kriminalitetstruede eller kriminelle unge under 15 år, herunder særligt unge med anden etnisk baggrund? I det kriminalpræventive arbejde skelnes typisk mellem forskellige typer af er i et kontinuum fra den generelt forebyggende over den specifikt forebyggende til egentlige interventioner. Den generelle, forebyggende retter sig mod en bred målgruppe. Det kan eksempelvis være den kriminalpræventive undervisning om vold, graffiti og butikstyveri på skolerne. Fælles for denne type af er, at man undgår stempling og stigmatisering, da en er rettet mod en bredere målgruppe end unge med en bekymrende adfærd. Denne del af en indgår ikke i kortlægningen. Den specifikt forebyggende er rettet mod unge med en bekymrende adfærd. Det kan være unge, der er marginaliseret i forhold til lokalsamfundet, unge der har venner fra kriminelle kredse, unge med stort fravær og dårlige faglige præstationer i skolen etc. Her kan man eksempelvis lave igangsættende eller opsøgende aktiviteter som fx gadeplansmedarbejdere, mentorprogrammer og netværksaktiviteter. Denne del af en indgår i kortlægningen. Den egentlige intervention retter sig mod unge med en kriminel adfærd. Disse er kan bl.a. tage form af social træning, multisystemisk terapi og konfliktmægling¹. Denne del af en indgår i kortlægningen. 1 9

9 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Kortlægningen har haft fokus på evaluerede er, som er specifikt forebyggende eller egentligt intervenerende, mens der ikke er fokus på det generelt forebyggende arbejde. Kortlægningen er primært afgrænset til datakilder fra I afsnit 9 findes en samlet oversigt over kortlagte kilder. De eksempler, som indgår i inspirationskataloget er udvalgt, fordi de lever op til en række fremsatte relevans- og kvalitetskriterier. For det første lever de op til følgende relevanskriterier: Materialet er evalueringer baseret på førstehåndsstudier af er over for kriminelle eller kriminalitetstruede unge, Materialet omhandler specifikt forebyggende og intervenerende er over for kriminelle eller kriminalitetstruede unge. Det kortlagte materiale skal leve op til begge kriterier for at indgå i inspirationsmaterialet. Dette betyder, at undersøgelser er blevet frasorteret, hvis de ikke belyser virkningen af konkrete er. Ligeledes er metastudier af er over for kriminalitetstruede eller kriminelle unge frasorteret, da de ikke giver tilstrækkelig indgående viden om konkrete er. Endelig er undersøgelser, som belyser generelt forebyggende er som fx kriminalpræventiv undervisning i folkeskolen eller kampagner for trygt natteliv, blevet frasorteret. For det andet skal materialet leve op til følgende kvalitetskriterier: At der er en beskrivelse af målgruppen for en, At der er en beskrivelse af en, At der er gennemført en effektmåling. Da der kun i meget begrænset omfang er gennemført egentlige effektstudier af er over for kriminelle unge, har kortlægningen også inkluderet evalueringer med en mere kvalitativ vurdering af effekten af en. Det har kun i begrænset omfang været muligt at indhente supplerende dokumentation for erne. Datagrundlaget begrænser sig således til evalueringsrapporter samt opfølgende interview med projektledere. Det har dog ikke i alle tilfælde været muligt at interviewe projektledere, da nogle af erne ligger langt tilbage i tid. Rambøll har således ikke kunnet validere beskrivelserne i evalueringerne gennem egen dataindsamling. I afsnit 6, 7 og 8 indgår eksempler, der ikke opfylder de ovennævnte kriterier. Disse projekteksempler har til formål at give eksempler på, hvordan man kan implementere, organisere og tilrettelægge samarbejde i kommunerne om er over for unge kriminelle, samt hvorledes man kan dokumentere effekter af iværksatte er. 10

10 3. 6 trin på vej mod forandring En forandringsteori er en god ramme til at sætte fokus på effekten af en. I dette afsnit får du præsenteret seks trin, som kan hjælpe i den proces. Grundlaget for en målrettet er, at målgruppen og målet bliver defineret klart. Når målgruppen og formålet med en er på plads, er det tid til at se på de virkninger og resultater, projektet skal opnå. Sidst får du en række forslag til, hvordan du definerer præcise målepunkter for en. Forandringsteorien er et centralt redskab Når man skal forberede en over for kriminelle unge, er der mange vigtige spørgsmål, man skal tage stilling til. Hvilke unge vil man gennemføre en over for? Hvilken forandring vil man søge at skabe for de unge? Hvordan vil man skabe denne forandring? Spørgsmålene er alle vigtige, og man bør have et klart svar på dem alle, inden man går i gang med sin. En forandringsteori er et centralt redskab, når man skal svare systematisk på spørgsmålene. Hvad er en forandringsteori? At arbejde med en forandringsteori er at tydeliggøre antagelserne om, hvordan en skal lede til de ønskede resultater og virkninger for en afgrænset målgruppe. At udarbejde en forandringsteori betyder, at man italesætter og beskriver sin teori om eller en metode til, hvordan man opnår den ønskede forandring. Det vil sige, at hvis et projekt skal lede til forebyggelse af kriminalitet blandt kriminalitetstruede børn og unge, beskriver man sine teoretiske og metodiske antagelser om, hvordan projektet kan nå denne forandring. Forandringsteorien er altså en måde at opstille en logisk kæde af årsager og virkninger, som illustrerer, hvordan et mål nås, hvilke resultater der kræves, hvilke aktiviteter der skal til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer aktiviteterne kræver. Formålet med at udarbejde en forandringsteori er: At skabe klarhed over målgruppe, At skabe klarhed over ønskede effekter, At sikre en sandsynlig og logisk sammenhæng mellem de ønskede effekter og de anvendte metoder. Forandringsteori sætter således fokus på sammenhængen mellem de iværksatte aktiviteter, de umiddelbare resultater og de langsigtede virkninger. Forandringsteorien kan derfor fungere som grundlag for at udpege, hvad der er behov for at dokumentere for at kunne følge op på resultaterne og virkningerne af en. Dermed bliver forandringsteorien et redskab, som man også kan anvende i den løbende styring af og opfølgning på en. 11

11 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Hvordan udarbejder man en forandringsteori? Når man skal udarbejde en forandringsteori, er det en god idé at tage udgangspunkt i en konkret problemformulering. Man skal altså forsøge at ridse det problem op, som man ønsker at løse gennem et projekt. eksempel: Børn og unge med kriminelle, ældre søskende er i øget risiko for selv at blive involveret i kriminelle handlinger. Når man har gjort sig klart, hvad det er for et problem, man ønsker at løse med projektet, arbejder man sig baglæns gennem en logisk kæde af årsager og virkninger. Først definerer man den effekt, man vil opnå med projektet på langt sigt. I eksemplet ovenfor vil det langsigtede mål være at forebygge kriminalitet blandt børn og unge med kriminelle søskende. Herefter identificerer man de forudsætninger, som skal være til stede for at de langsigtede mål kan indfries. Det kan fx være, at familiens integration i det danske samfund er en forudsætning for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge med kriminelle søskende og eksempelvis at etablere sociale relationer og netværk i lokalområdet, som er en forudsætning for familiens integration. I figuren nedenfor er et eksempel på en forandringsteori for et forsøg med at etablere en SSP-højskole på Indre Nørrebro. eksempel på forandringsteori SSP-højskole Målgruppe: Etniske minoritetsfamilier på indre Nørrebro med kriminalitetstruede børn i alderen år. Målgruppen er defineret som lillebror-gruppen, som af SSP-udvalget er defineret som kriminalitetstruede. Aktiviteter Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlangt sigt Virkninger på langt sigt Undervisning i børneopdragelse, kulturforskelle og sociallovgivning Forældrene tilegner sig viden om egen rolle Forældrene tilegner sig videnom det danske samfund Forældrene får øget kendskab til lokale tilbud og institutioner Styrket relation mellem forældre og de professionelle Familierne får øget handlekompetence i forhold til det danske samfund Familierne opfattelse af det offentlige system ændres Forældrene får øget tillid til de professionelle Forebyggelse af kriminalitet blandt børnene Familiernes integration i det danske samfund fremmes Sociale aktiviteter på højskolen De professionelle får øget indsigt i familiernes problemer og behov Familierne får positive oplevelser sammen Familierne får etableret sociale relationer i området 12

12 Selve udviklingen af en forandringsteoriproces foregår i seks trin. Trin 1: Gør målgruppen så præcis som muligt Det første og helt afgørende spørgsmål, som man bør stille sig, når man planlægger en, er, hvem man ønsker at skabe værdi og forandring for. Hvilket i dette tilfælde vil sige: Hvem er de kriminalitetstruede børn under 15 år? Gode råd i forhold til at præcisere, hvem målgruppen er Brainstorm om målgruppen, fx i forhold til alder, køn, etnicitet, geografisk tilhørsforhold, socioøkonomisk status, andre karakteristika, Arbejd med at opstille positive og negative markører, som kendetegner målgruppen, dvs. forhold der inkluderer, og forhold der ekskluderer i forhold til at tilhøre målgruppen. Test markørerne af på konkrete, fiktive eksempler, Lav en endelig og klar definition af målgruppen, som indeholder både de positive definitioner af, hvem der inkluderes, og de negative definitioner af, hvem der ekskluderes. Trin 2: afklar det overordnede formål med projektet Det andet spørgsmål, man bør stille sig, er, hvilken målsætning man har i forhold til målgruppen. For er rettet mod kriminalitetstruede børn og unge kan den overordnede målsætning være at reducere risikofaktorerne hos de kriminalitetstruede børn og unge. Gode råd til at afklare det overordnede formål med projektet Hvilke(t) problemer skal en løse? Hvad er den overordnede begrundelse og mening med en? Hvad ville det betyde, hvis en ikke var der? Hvordan hænger en sammen med andre er på området? Trin 3: Formulér virkninger og resultater Når målgruppen og formålet med en er på plads, er det tid til at se på de virkninger, som projektet skal opnå. At virkningerne kommer før aktiviteterne skyldes, at aktiviteterne bør være afhængige af, hvad man vil opnå for hvem og ikke omvendt. Gode råd i forhold til at formulere tilsigtede virkninger og resultater Start bagfra! En skal forstås baglæns og implementeres forlæns. Start derfor med at præcisere projektets overordnede formål, og fastlæg herefter først de langsigtede virkninger, dernæst virkninger på mellemlangt sigt og endelig de umiddelbare resultater, som skal tilvejebringes i projektet. Overvej og specificér de kritiske antagelser, så det klart fremstår, hvorfor de umiddelbare resultater er forudsætninger for virkningerne på mellemlangt sigt, og hvorfor virkningerne på mellemlangt sigt er forudsætninger for virkningerne på langt sigt. Benyt den viden, der allerede er til rådighed om sammenhængen mellem resultater og virkning, som bl.a. præsenteres senere i inspirationskataloget. 13

13 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Trin 4: Sammenkæd er med resultater og virkninger Når projektets ønskede virkninger og resultater er afdækket og beskrevet, er man nået et vigtigt skrift i planlægningen. Nu kan man fokusere på, hvad projektet rent faktisk skal gøre for at opnå disse virkninger og resultater dvs. hvilke aktiviteter der skal sættes i værk i projektet. I afsnit 4 og 5 findes eksempler på typer, som kan bruges til inspiration i planlægningen af aktiviteter over for målgruppen af unge med anden etnisk baggrund. Se bilag 1 for skabelon til udarbejdelse af forandringsteori. Gode råd til at sammenkæde en med resultater og virkninger Præcisér, hvilke aktiviteter der skal føre til hvilke resultater, Hent inspiration i den eksisterende viden om forebyggende er, som er beskrevet i dette hæfte, Definér de kerneprocesser, som fører til de tilsigtede resultater og virkninger, Undersøg, om der kan fastslås en logisk, plausibel, realistisk sammenhæng mellem og resultater. Hvis ikke, er der god grund til at tro, at en ikke bidrager til de ønskede resultater, Tjek sammenhængene ved at undersøge de kritiske sammenhænge. Dette gøres ved hjælp af hvis, så, fordi -sætninger, dvs. sætninger som: Hvis projektet iværksætter denne aktivitet, så skabes dette resultat, fordi målgruppen påvirkes sådan. Trin 5: Indikatorer gør en målbar Et centralt element i opstillingen af en forandringsteori er at gøre den dokumentérbar og målbar. Hvis en ikke er målbar, er det ikke muligt at følge med i, om man opnår de ønskede resultater og virkninger, og dermed heller ikke muligt at tilpasse en ud fra de erfaringer, som man tilegner sig undervejs. For at kunne dokumentere og måle på projektets aktiviteter og resultater er det en god idé at udvikle målbare indikatorer. Indikatorer er kvantitative variable, som er et simpelt og troværdigt redskab til at måle præstationer, dvs. de produkter eller forandringer, der er afstedkommet af en. Eksempler på indikatorer i forhold til kriminalitetstruede unge kan være: Andelen af unge med ældre, kriminelle søskende, der selv begår kriminalitet, Andelen af forældrene i skoledistriktet, der oplever at have et professionelt netværk, hvor de kan få hjælp til at håndtere problemer i familien. Eksempler på indikatorer i forhold til unge der er pågrebet i kriminalitet kan være: Gentagen kriminalitet blandt unge efter den første kriminelle handling, Andelen af forældre til unge i målgruppen der reagerer positivt på henvendelser fra skole, socialforvaltning eller politi. 14

14 Gode råd til at udvikle indikatorer Tag udgangspunkt i de behov og formål, som dokumentationen skal opfylde, Identificér, hvilke indikatorer der kan måle, om aktiviteter gennemføres med den forventede kvalitet, og om resultaterne opnås, Hold det simpelt udvælg få, men troværdige indikatorer, Overvej, hvordan, hvor ofte og hvornår I har brug for data, Identificér datakilde og dataindsamlingsteknik. Her kan du finde inspiration i bilag 2, som indeholder en oversigt over forskellige metoder til dataindsamling. Trin 6: Formulér succeskriterier Når indikatorerne er udvalgt for projekterne, skal der opstilles konkrete succeskriterier, så man løbende kan følge med i, om en udvikler sig i den rigtige retning. I eksemplet med SSP-højskolen kan succeskriteriet i forhold til den langsigtede virkning fx være: I 2011 er der 20 % færre unge med ældre, kriminelle søskende, som selv begår kriminalitet, end det er tilfældet i Tilsvarende kan succeskriteriet på mellemlangt sigt være, at 60 % af forældrene i skoledistriktet oplever, at de har et professionelt netværk, hvor de kan bede om hjælp til at håndtere problemer i familien. Gode råd om at formulere succeskriterier Formulér succeskriterier med udgangspunkt i, hvor man er i dag, og hvor man gerne vil være ved projektets afslutning, Gør succeskriterierne kvantificérbare, Formulér succeskriterier, hvor projektet kan holdes ansvarlig, dvs. i forhold til aktiviteter og resultater, men fx ikke virkning på langt sigt, Foretag en SMART-sikring af succeskriterierne, dvs. sørg for, at de er: Specifikke Målbare accepterede Realistiske Tidsbegrænsede. 15

15 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk 4. Indsatser over for kriminalitetstruede børn og unge Det er afgørende at forebygge kriminalitet blandt kriminalitetstruede børn og unge. Grundlæggende handler det om at reducere de risikofaktorer, de er udsat for. Læs her syv konkrete caseeksempler på er, der har virket. Hver case giver indblik i metoder, aktiviteter og udfordringer, og hvordan en organisatorisk blev forankret. Målgruppen Målgruppen her er kriminalitetstruede børn og unge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil sige børn og unge, som ikke har begået eller er blevet grebet i at begå kriminelle handlinger, men hvor der er en bekymring for, at børnene udvikler en kriminel adfærd. Denne bekymring kan enten skyldes, at familien er socialt udsat, eller at der er ældre søskende eller venner, der har begået kriminalitet. Hvad virker? En række undersøgelser af risikofaktorer i forhold til børns og unges udvikling viser, at forældrenes adfærd og konflikthåndtering har afgørende betydning for børnenes og de unges udvikling af antisocial adfærd, og at forældrene således virker som rollemodeller for børnenes adfærd². Der er derfor forskningsmæssigt belæg for, at er, som ansvarliggør forældrene og styrker deres relation til og samarbejde med myndighederne, vil have en positiv betydning for børnene, og at en styrkelse af forældrenes handlekompetence derfor vil være en beskyttelsesfaktor i forhold til udviklingen af antisocial adfærd, herunder kriminalitet. De tidligere undersøgelser af risikofaktorer i forhold til børns og unges udvikling viser ligeledes, at barnets/den unges personlige netværk har betydning i forhold til mestring af risikofaktorer. De tidligere erfaringer med er over for kriminalitetstruede børn og unge viser, at der er opnået positive resultater med netværksmøder og undervisningsforløb rettet mod forældrene. De positive erfaringer skyldes, at disse er dels fokuserer på at give familien forståelse for egne problemer og de professionelle øget viden om familiernes situation og behov, dels fokuserer på at skabe en tættere og mere tillidsfuld relation mellem forældrene og de professionelle. I de evaluerede forsøg med netværksmøder og undervisningsforløb er det erfaringen, at erne kan bidrage til, at forældrenes negative opfattelse af myndighederne ændres, således at forældrene bliver gode rollemodeller for deres børn, og at børnene ligeledes får en oplevelse af en forstærket interesse fra forældrenes og myndighedernes side. Det er også erfaringen, at der gennem et tættere samarbejde bliver skabt et bedre grundlag for at afdække og imødekomme familiernes behov for støtte, og at man dermed modvirker en 16 2 Egelund, Tine, Anne-Dorthe Hestbæk og Dines Andersen (2004): Små børn anbragt uden for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, Socialforskningsinstituttet.

16 social marginalisering af familien. Ligeledes viser en evaluering af et forsøg med vejledning og mentoring i forhold til fastholdelse i fritidsjob, at disse aktiviteter har en positiv virkning i forhold til at styrke de unges netværk. På baggrund af disse erfaringer er der udarbejdet en overordnet forandringsteori for er over for kriminalitetstruede unge, som beskriver sammenhængen mellem de overordnede målsætninger for målgruppen og konkrete aktiviteter. Forandringsteorien er illustreret i figuren herunder: Forandringsteori kriminalitetstruede børn og unge Vejledning i forbindelse med uddannelsesvalg og undervisning i jobsøfgning Backupperson/rollemodel med løbende opfølgning Undervisning og sociale aktiviteter for hele familien Fastholdelse i fritidsjob Kendskab til tilbud og aktiviteter i nærmiljøet Styrket kendskab og samarbejde mellem forældre og professionelle Styrkede personlige og sociale kompetencer Etablering af socialt netværk Forældrenes opfattelse af myndighederne ændres Børnenes opfattelse af myndighederne ændres Modvirke at børnene får en konfliktfyldt relation til myndighederne Forebyggelse af kriminalitet Hjemmebesøg Netværksmøder Forældrene involveres i løsningen af problemerne De professionelle får øget viden om familiens behov Samarbejdet mellem de professionelle styrkes Forældrene får forståelse for egne problemer og de sociale er Forældrene styrkes og ansvarliggøres Øget vidensdeling Forældrenes tillid til de professionelle øges Helhedsperspektiv på familien Forældrenes handlekompetence øges Familiens behov for støtte bliver afdækket Forebyggelse af sociale problemer Modvirke marginalisering De overordnede målsætninger for er over for kriminalitetstruede unge Det overordnede formål med erne for kriminalitetstruede unge er at forebygge kriminalitet blandt kriminalitetstruede børn og unge gennem en reduktion af risikofaktorerne hos børnene og de unge. På baggrund af erfaringerne fra de kortlagte er er de overordnede målsætninger for er over for denne målgruppe: At øge børnenes og familiens sociale netværk og integration, At modvirke, at børnene får en konfliktfyldt relation til myndighederne, At styrke kendskabet mellem forældrene og de professionelle, At styrke forældrenes tillid til de professionelle, At øge forældrenes forståelse for familiens problemer, At styrke og ansvarliggøre forældrene i forhold til deres børns handlinger. Kortlægningen af evalueringer af tidligere er over for kriminalitetstruede børn og unge viser, at der er gode erfaringer med anvendelsen af netværksmøder samt med at tilrettelægge undervisningsforløb for familierne, der involverer både undervisning og sociale aktiviteter. Ligeledes er der gode erfaringer med er, som fokuserer på at hjælpe de 17

17 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk unge til at etablere og fastholde et fritidsarbejde og dermed øge deres sociale integration, samt er der fokuserer på at støtte og vejlede udsatte unge i forhold til overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der kan derfor hentes inspiration i følgende er, som tidligere har vist sig at være virkningsfulde: Netværksmøder, Undervisning/familiehøjskole, Hjemmebesøg, Vejledning og støtte i forhold til overgang for folkeskole til ungdomsuddannelse, Vejledning og støtte i forhold til fritidsarbejde. Inspirationskilder I det følgende præsenteres syv konkrete eksempler på tidligere, virkningsfulde er rettet mod kriminalitetstruede børn og unge under 15 år, som kan bruges til inspiration for, hvordan man kan tilrettelægge er over for kriminalitetstruede børn og unge. Indsatserne har haft særligt fokus på børn og unge med anden etniske baggrund, men kan også give inspiration til en bredere. Case A Netværksmøder i Karlebo Kommune Formål Formålet med netværksmøderne i Karlebo Kommune er at forebygge, at yngre søskende til kriminelle følger de ældre søskendes kriminelle handlemønstre. Dette skal opnås gennem inddragelse af forældrene, videndeling mellem professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Metoden skal skabe større forståelse og handlekompetence indbyrdes mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner. Baggrunden er, at der både blandt de professionelle og blandt familierne er barrierer, som hæmmer det forebyggende arbejde: Blandt de professionelle er barrieren, at de forskellige faggrupper ofte mangler den helhedsorienterede indsigt i de kriminalitetstruede børns og unges nære familie. Og blandt familierne er barrieren, at fjendebillederne vandrer dels internt i familierne, dels mellem de unge i miljøet, og at børn og unge har en række negative forventninger og forestillinger, der præger det konkrete møde med de professionelle. Målgruppe Målgruppen for forebyggelsesen er traumatiserede flygtningefamilier med børn i alderen 7-13 år, hvor børnene ofte har ældre søskende, som allerede er ude i en kriminel løbebane. Metoder Netværksmøder anvendes i den forebyggende med henblik på at undgå, at yngre søskende til kriminelle følger de ældre søskendes mønstre. Den netværksorienterede tilgang lægger vægt på inddragelse af forældrene, videndeling mellem de professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Den vigtigste metode er det eksplorative netværksarbejde, hvor organiseringen og ledelsen af netværksmøderne er baseret på systemteorien. Dette betyder, at der er fokus på familiens sam- 18

18 lede livssituation, og at der tages udgangspunkt i familiens egen opfattelse af deres situation. I netværksmøderne er der fokus på at samle forældre og professionelle i et åbent mødeforum, hvor der arbejdes struktureret med at skabe en tillidsfuld dialog og fælles løsningsstrategier. Der arbejdes således på at udfordre deltagernes opfattelser og italesættelse af problemerne for at komme de fælles fjendebilleder til livs, idet forældrene antages at være rollemodeller for deres børns relationer til myndighederne. Familiens involvering i løsning af problemerne betyder også, at familien styrkes, og at de i højere grad ansvarliggøres. Netværksformen giver mulighed for, at fagpersoner og forældre oplever et moralsk ansvar over for hinanden, og at fagpersonerne og forældrene oplever, at netværket tager ansvar, hvilket styrker samarbejdet og tilliden. Metoden skal således skabe større forståelse og handlekompetence mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner. Desuden skal metoden styrke og understøtte samarbejdet mellem traumatiserede flygtningeforældre og professionelle faggrupper omkring familiernes børn samt styrke og koordinere samarbejdet imellem kommunale faggrupper og institutioner, begge dele med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet. Aktiviteter Som grundlag for afholdelsen af netværksmøderne rekrutteres en tovholder og en mødeleder. For begge disse roller er det vigtigt, at der er neutralitet omkring rollen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at rollen varetages af en af de involverede netværksdeltagere, da dette kan skævvride rollerne i forhold til, at alle netværksdeltagerne kan deltage på lige fod i netværket. Den første kontakt til familien indeholder en indledende samtale med deltagelse af forældrene og tovholderen. Den indledende samtale skal bidrage til at afdække familiens egen beskrivelse og vurdering af deres behov, deres professionelle netværk og deres ønsker og forventninger til processen. Det er således en grundlæggende præmis i en, at der arbejdes med udgangspunkt i familiens egne forståelser og oplevelser. Efter den indledende samtale med forældrene vender tovholderen netværksafdækningen med familierådgiveren for at se, om der er aktører i netværket, som er blevet overset og som bør inkluderes. At forældrene er involveret i at identificere netværket betyder, at man får nogle aktører med, som man ikke selv ville have identificeret, men også at familien har mulighed for at sige fra over for nogle professionelle. Den processuelle tilgang betyder dog også, at familien gradvist får opbygget tillid og åbner sig i forhold til systemet, og at det er muligt, at man på sigt kan udvide kredsen af professionelle til at omfatte de professionelle, som familien ikke har ønsket at involvere fra starten. Tovholderen indkalder forældrene og forældrenes professionelle netværk til det første netværksmøde, hvorefter mødelederen tager over. Der skal være klare informationer omkring tid og formål med møderne og forventninger til deltagerne i mødeindkaldelsen. Stedet for de første møder bør være et neutralt sted i lokalområdet, hvor alle er på udebane og i enkelte tilfælde har mødet været afholdt hjemme hos familien, hvilket har virket godt i forhold til opbygning af tillid, om end det har været meget vanskeligt for netværket at fortælle ærligt om problemer i familien, når de var gæster i hjemmet. 19

19 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Netværksmøderne tager afsæt i systemisk mødeteknik med en fast mødeleder. Det er vigtigt, at det ikke er familiernes rådgivere, der er koordinatorer på møderne, fordi de også er part i mødet, og det skaber en asymmetri i relationen. Selve netværksmødet foregår efter en fast struktur, hvor mødeleder introducerer til mødet, som finder sted i tre runder: Første runde er beskrivelse af familien fra de enkelte deltageres perspektiv. Den enkelte deltager har mulighed for at beskrive sit syn på familien og problemerne, uden at de øvrige deltagere kan stille spørgsmål, Anden runde tager form af debat og dialog med forslag til løsningstiltag til forældrene og de professionelle ud fra forskellige faglige perspektiver, Tredje runde skal bruges til udarbejdelsen af handleplan med angivelse af handlinger og ansvarspunkter i perioden frem til næste netværksmøde. På netværksmøderne diskuteres hvert enkelt barn med fokus på, hvad der kan gøres for at forbedre barnets situation, og ud fra dette udarbejdes en handleplan, som deltagerne arbejder med mellem møderne. Efter mødet udarbejdes et referat, som fungerer som vejledning for familierne og de professionelle i den mellemliggende periode. Referatet oversættes til modersmål, da dette er vigtigt i forhold til forståelse og hukommelse, fordi det giver detaljerne og minder om aftalerne. Der går 8-10 uger mellem netværksmøderne, og mellem møderne arbejdes med handleplanen og der aftales evt. enkeltmøder mellem enkelte fagfolk og mellem fagfolk og forældrene. Handleplanen evalueres som første punkt på dagsordenen på det efterfølgende netværksmøde. Effekt Evalueringen af en viser, at den ønskede effekt er opnået, idet børnenes adfærd ændres i processen, hvor ændringerne i adfærden ses både i skolerne og i hjemmet i form af, at børnene er involveret i færre konflikter med andre elever og lærere. I stedet begynder børnene at henvende sig til de voksne, når der er problemer, og børnenes sociale relationer er styrket. Det er erfaringen, at metoden er rigtig god til den tidlige i forhold til de mindre søskende. Forældrene har involveret de mindste børn i, hvad der sker i processen, og dette styrker fokus på positiv dialog mellem de professionelle og forældrene, som smitter positivt af på de yngste børn. Det er erfaringen, at denne afsmittende effekt er svær at overføre til de unge, som forældrene har mindre kontakt til end de yngste børn. De langsigtede mål skabes gennem et bedre internt samarbejde mellem de forskellige faggrupper i forvaltningen, en forbedring af forældresamarbejdet, således at forældrene ændrer holdning til de offentlige myndigheder og dermed er bedre rollemodeller for deres barn/unge. Alle aktører fremhæver, at netværksmøderne forpligter på en anden måde end de sædvanlige møder og procedurer i og mellem de forskellige aktører, og at netværksmøderne bliver et forpligtende forum. Dette betyder, at netværksmøderne styrker samarbejdet og tilliden, samtidig med at sagsbehandlingstiden kortes ned, når der er et fælles mål med og ansvar for en. Dette betyder også, at det generelt er oplevelsen, at der skabes større sammenhæng i en. I forhold til samarbejdet mellem forældrene og de professionelle oplever forældrene, at de har opnået en følelse af tryghed ved at deltage i netværksmøderne, og at netværksmøderne har 20

20 højnet deres trivsel i dagligdagen. Forældrenes distance til kommunen blødgøres og nuanceres af mødet med de professionelle under de nye forhold, om end dette i høj grad er en personbåret ændring. Forældrene fortæller, at netværksmøderne har ændret deres relation til de forskellige netværksdeltagere og deres syn på især skolen. De professionelles frygt for, om en var for overvældende for forældrene, har vist sig at være ubegrundet. Evalueringen viser, at antallet af netværksdeltagere på møderne har den modsatte effekt på forældrene, end de professionelle forventede. Forældrenes første indskydelse er således, at de er blevet overraskede over, hvor mange forskellige aktører, der viser interesse for dem og deres familie. Det fremgår også, at de har været pragmatisk indstillet over for netværksgruppen og har fokuseret på, at de skulle have noget ud af møderne. Ingen af forældrene ønskede, at der blev holdt netværksmøder uden deres deltagelse, men understreger tværtimod vigtigheden af at være med i processen. I forhold til samarbejdet mellem de professionelle viser evalueringen, at netværksmøderne har bidraget til et generelt løft i de professionelles helhedsorienterede indblik, idet netværksmøderne overskrider de fysiske og videnmæssige afgrænsninger. Samtidig oplever de professionelle, at det er blevet nemmere for dem at tage kontakt til hinanden, fordi de har fået ansigter på de andre institutioner. Organisatorisk forankring Indsatsen inddrager det lokale professionelle netværk og opkvalificerer dette til at deltage i netværksmøder og derigennem arbejde med de fjendebilleder, der er opstået i det distancerede møde med flygtningefamilier. Dette arbejde er gennem en opkvalificering af de professionelle ressourcer forankret i det eksisterende fagprofessionelle netværk, som udgør normalsystemet. Indsatsen er gennemført i et samarbejde mellem RCT og Karlebo Kommune, hvor RCT har fungeret som tovholdere og mødeledere. Tovholderen har i samarbejde med kommunens socialrådgivere udvalgt familier, der hørte ind under den udpegede målgruppe. Derfra er udvælgelsen af aktører baseret på familiens professionelle netværk. Koordinationen og organiseringen af netværket står tovholderen for. Indholdet og processen omkring møderne er organiseret og faciliteret i et samarbejde mellem netværksdeltagerne og mødelederen. Væsentligste udfordringer Mødets form sikrer et helhedsorienteret perspektiv på familierne og hos forældrene, og de professionelle får ny viden om familierne gennem dialogen om familierne samt en nuancering af de professionelles forestillinger om familiernes handlemønstre. Det er dog erfaringen, at det tager tid at oparbejde netværket, og at det først er efter omtrent tre møder, at aktørerne begynder at opfatte sig som et etableret netværk. Det er vigtigt med opbakning fra ledelsen til at deltage i netværksmøderne, og at der kollegialt er forståelse af, hvad det er, den enkelte medarbejder deltager i, og hvad der sker omkring familierne. Koordinationen omkring netværksmøderne er meget ressourcekrævende. Desuden er det vigtigt at indgå klare aftaler om fuld deltagelse i møderne, hvor alle deltager i hele mødet. Det er mest vanskeligt at fastholde det professionelle netværk, mens familierne er forholdsvis nemme at fastholde. Manglende fastholdelse af de professionelle kan være et til- 21

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Jeg håber, I vil lave det igen

Jeg håber, I vil lave det igen Jeg håber, I vil lave det igen Evaluering af en SSP-højskole for etniske minoritetsfamilier på Indre Nørrebro Februar 2004 Forfattere: Jimmie Gade Nielsen, Nina Hannemann og Nina Monefeldt Wittendorff,

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere