Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk"

Transkript

1

2 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: oplag, 2500 stk Indhold udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Servicestyrelsen. Download eller bestil rapporten på Der kan frit citeres fra inspirationskatalog med angivelse af kilde. Digital ISBN: EAN

3 4

4 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk 5

5 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Indhold Om inspirationskataloget 8 Om kortlægningen 9 6 trin på vej mod forandring 11 Forandringsteorien er et centralt redskab 11 Hvordan udarbejder man en forandringsteori? 12 Trin 1: Gør målgruppen så præcis som muligt 13 Trin 2: Afklar det overordnede formål med projektet 13 Trin 3: Formulér virkninger og resultater 13 Trin 4: Sammenkæd er med resultater og virkninger 14 Trin 5: Indikatorer gør en målbar 14 Trin 6: Formulér succeskriterier 15 Indsatser over for kriminalitetstruede børn og unge 16 Målgruppen 16 Hvad virker? 16 De overordnede målsætninger for er over for kriminalitetstruede unge 17 Inspirationskilder 18 Case A Netværksmøder i Karlebo Kommune 18 Case B SSP-højskole på Indre Nørrebro 22 Case C Etniske opsøger unge etniske minoriteter 25 Case D Ung i job et kriminalitetsforebyggende SSP-projekt på Amager 27 Case E HardWork en forebyggende i Københavns Kommune 29 Case F Unge i Centrum 32 Case G Fredensborg Fædregruppe 35 Indsatser over for børn og unge der pågribes i første kriminalitetshandlinger 38 Målgruppen 38 Hvad virker? 38 De overordnede målsætninger for er over for børn og unge der pågribes i første kriminalitetshandlinger 39 Inspirationskilder 40 Case H Kriminalitetsrådgivning i Center Syd, Århus Kommune 40 Case I Hjemmebesøg i Høje-Taastrup, Nakskov, Kolding og Gladsaxe kommuner 42 Case J Konfliktmægling i Brøndby, Løgstør, Hillerød, København, Køge, Roskilde, Svendborg og Århus kommuner 44 Case K Kriminalpræventivt undervisningsprogram i Distrikt Dalum, Odense Kommune 47 Case L Multisystemisk terapi 50 Case M FamilieFokus ambulant familiebehandling 52 6

6 Gode råd om implementering 58 Samarbejde og ledelse i implementeringen 58 Samspil med eksisterende er 59 Tydelig arbejdsfordeling og klare spilleregler 59 Undgå at stemple personer i målgruppen 60 Gode råd til organisering og samarbejde 61 Tværfagligt samarbejde et samarbejde om fælles mål 61 Lokale samarbejdsfora i kommunen 62 Samarbejdsparter i kommunen 63 Inspirationskilder 64 Case N: Gadeteamet Nørrebro Et tæt tværfagligt samarbejde mellem frontarbejdere 64 Case O: Tværfaglig organisering Hotspot Valby 66 Case P: Organisering af PSP-samarbejde 70 Gode råd til dokumentation af effekter 73 Case Q: Informationsportalen i Århus Kommune 74 Case R: Dokumentation på døgninstitutionen Den flyvende Hollænder 77 Oversigt over kilder i kortlægningen 79 Centrale erfaringspunkter 79 Oversigt over kilder 80 Oversigt over er i inspirationskataloget 80 Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af forandringsteori 7

7 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk 1. Om inspirationskataloget Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har på vegne af Servicestyrelsen udarbejdet dette katalog som inspiration til kommuner, der ønsker at forstærke en over for kriminalitetstruede børn og unge under 15 år. Kataloget fokuserer på er rettet mod to målgrupper: Kriminalitetstruede børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk, Børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk, som gribes i deres første kriminelle handling. Inspirationskataloget er en guide til, hvordan en kommune går fra planlægning til praksis, når man tilrettelægger en rettet mod kriminelle unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk. Kataloget veksler mellem gode råd til at sætte rammerne for planlægningen til helt konkrete cases, der kan tjene som inspiration, når arbejdet skal føres ud i livet. Inspirationskataloget består af fire dele: Første del (afsnit 3) præsenterer et værktøj, der sætter fokus på effekten, når man som kommune gennemfører er over for kriminalitetstruede børn og unge. Værktøjet består af en forandringsteori, der er rammen for at give gode råd til, hvordan kommunerne kan sikre sammenhængen mellem målene for en og de konkrete aktiviteter. Anden del (afsnit 4 og 5) beskriver de overordnede erfaringer med, hvad der virker i den forebyggende samt eksempler på, hvordan man konkret tilrettelægger og gennemfører er. Resultaterne af den forudgående kortlægning af tidligere erfaringer bliver gennemgået. Tredje del (afsnit 6, 7 og 8) giver gode råd og anbefalinger til, hvordan man kommer godt i gang med at udvikle nye projekter. Først præsenteres en række anbefalinger vedrørende implementering af er, dernæst følger gode råd i forhold til at organisere og skabe tværfagligt samarbejde. Endelig følger en række gode råd om at dokumentere effekterne af de er, der er sat i gang. Fjerde del (afsnit 9) giver inspiration til at søge yderligere viden om er over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Afsnittet skaber overblik over de centrale er og kilder, der er kortlagt i forbindelse med, at dette inspirationskatalog blev udarbejdet. 8

8 2. Om kortlægningen Inspirationskataloget bygger på en kortlægning af er over for kriminalitetstruede og kriminelle unge. Kortlægningen er gennemført af Rambøll i 2007 og 2010 og har fokuseret på evaluerede er, hvor der er dokumentation for ens virkning i forhold til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge under 15 år. Der kan derfor være forskellige kommunale er, som ikke er indeholdt i kataloget, fordi der ikke er foretaget en systematisk evaluering af en. Kortlægningen har fokuseret på er over for kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge under 15 år, herunder særligt unge med anden etnisk baggrund. Kortlægningen har således søgt at svare på følgende spørgsmål: Hvilke er er virkningsfulde i forhold til at forebygge eller reducere kriminalitet blandt kriminalitetstruede eller kriminelle unge under 15 år, herunder særligt unge med anden etnisk baggrund? I det kriminalpræventive arbejde skelnes typisk mellem forskellige typer af er i et kontinuum fra den generelt forebyggende over den specifikt forebyggende til egentlige interventioner. Den generelle, forebyggende retter sig mod en bred målgruppe. Det kan eksempelvis være den kriminalpræventive undervisning om vold, graffiti og butikstyveri på skolerne. Fælles for denne type af er, at man undgår stempling og stigmatisering, da en er rettet mod en bredere målgruppe end unge med en bekymrende adfærd. Denne del af en indgår ikke i kortlægningen. Den specifikt forebyggende er rettet mod unge med en bekymrende adfærd. Det kan være unge, der er marginaliseret i forhold til lokalsamfundet, unge der har venner fra kriminelle kredse, unge med stort fravær og dårlige faglige præstationer i skolen etc. Her kan man eksempelvis lave igangsættende eller opsøgende aktiviteter som fx gadeplansmedarbejdere, mentorprogrammer og netværksaktiviteter. Denne del af en indgår i kortlægningen. Den egentlige intervention retter sig mod unge med en kriminel adfærd. Disse er kan bl.a. tage form af social træning, multisystemisk terapi og konfliktmægling¹. Denne del af en indgår i kortlægningen. 1 9

9 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Kortlægningen har haft fokus på evaluerede er, som er specifikt forebyggende eller egentligt intervenerende, mens der ikke er fokus på det generelt forebyggende arbejde. Kortlægningen er primært afgrænset til datakilder fra I afsnit 9 findes en samlet oversigt over kortlagte kilder. De eksempler, som indgår i inspirationskataloget er udvalgt, fordi de lever op til en række fremsatte relevans- og kvalitetskriterier. For det første lever de op til følgende relevanskriterier: Materialet er evalueringer baseret på førstehåndsstudier af er over for kriminelle eller kriminalitetstruede unge, Materialet omhandler specifikt forebyggende og intervenerende er over for kriminelle eller kriminalitetstruede unge. Det kortlagte materiale skal leve op til begge kriterier for at indgå i inspirationsmaterialet. Dette betyder, at undersøgelser er blevet frasorteret, hvis de ikke belyser virkningen af konkrete er. Ligeledes er metastudier af er over for kriminalitetstruede eller kriminelle unge frasorteret, da de ikke giver tilstrækkelig indgående viden om konkrete er. Endelig er undersøgelser, som belyser generelt forebyggende er som fx kriminalpræventiv undervisning i folkeskolen eller kampagner for trygt natteliv, blevet frasorteret. For det andet skal materialet leve op til følgende kvalitetskriterier: At der er en beskrivelse af målgruppen for en, At der er en beskrivelse af en, At der er gennemført en effektmåling. Da der kun i meget begrænset omfang er gennemført egentlige effektstudier af er over for kriminelle unge, har kortlægningen også inkluderet evalueringer med en mere kvalitativ vurdering af effekten af en. Det har kun i begrænset omfang været muligt at indhente supplerende dokumentation for erne. Datagrundlaget begrænser sig således til evalueringsrapporter samt opfølgende interview med projektledere. Det har dog ikke i alle tilfælde været muligt at interviewe projektledere, da nogle af erne ligger langt tilbage i tid. Rambøll har således ikke kunnet validere beskrivelserne i evalueringerne gennem egen dataindsamling. I afsnit 6, 7 og 8 indgår eksempler, der ikke opfylder de ovennævnte kriterier. Disse projekteksempler har til formål at give eksempler på, hvordan man kan implementere, organisere og tilrettelægge samarbejde i kommunerne om er over for unge kriminelle, samt hvorledes man kan dokumentere effekter af iværksatte er. 10

10 3. 6 trin på vej mod forandring En forandringsteori er en god ramme til at sætte fokus på effekten af en. I dette afsnit får du præsenteret seks trin, som kan hjælpe i den proces. Grundlaget for en målrettet er, at målgruppen og målet bliver defineret klart. Når målgruppen og formålet med en er på plads, er det tid til at se på de virkninger og resultater, projektet skal opnå. Sidst får du en række forslag til, hvordan du definerer præcise målepunkter for en. Forandringsteorien er et centralt redskab Når man skal forberede en over for kriminelle unge, er der mange vigtige spørgsmål, man skal tage stilling til. Hvilke unge vil man gennemføre en over for? Hvilken forandring vil man søge at skabe for de unge? Hvordan vil man skabe denne forandring? Spørgsmålene er alle vigtige, og man bør have et klart svar på dem alle, inden man går i gang med sin. En forandringsteori er et centralt redskab, når man skal svare systematisk på spørgsmålene. Hvad er en forandringsteori? At arbejde med en forandringsteori er at tydeliggøre antagelserne om, hvordan en skal lede til de ønskede resultater og virkninger for en afgrænset målgruppe. At udarbejde en forandringsteori betyder, at man italesætter og beskriver sin teori om eller en metode til, hvordan man opnår den ønskede forandring. Det vil sige, at hvis et projekt skal lede til forebyggelse af kriminalitet blandt kriminalitetstruede børn og unge, beskriver man sine teoretiske og metodiske antagelser om, hvordan projektet kan nå denne forandring. Forandringsteorien er altså en måde at opstille en logisk kæde af årsager og virkninger, som illustrerer, hvordan et mål nås, hvilke resultater der kræves, hvilke aktiviteter der skal til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer aktiviteterne kræver. Formålet med at udarbejde en forandringsteori er: At skabe klarhed over målgruppe, At skabe klarhed over ønskede effekter, At sikre en sandsynlig og logisk sammenhæng mellem de ønskede effekter og de anvendte metoder. Forandringsteori sætter således fokus på sammenhængen mellem de iværksatte aktiviteter, de umiddelbare resultater og de langsigtede virkninger. Forandringsteorien kan derfor fungere som grundlag for at udpege, hvad der er behov for at dokumentere for at kunne følge op på resultaterne og virkningerne af en. Dermed bliver forandringsteorien et redskab, som man også kan anvende i den løbende styring af og opfølgning på en. 11

11 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Hvordan udarbejder man en forandringsteori? Når man skal udarbejde en forandringsteori, er det en god idé at tage udgangspunkt i en konkret problemformulering. Man skal altså forsøge at ridse det problem op, som man ønsker at løse gennem et projekt. eksempel: Børn og unge med kriminelle, ældre søskende er i øget risiko for selv at blive involveret i kriminelle handlinger. Når man har gjort sig klart, hvad det er for et problem, man ønsker at løse med projektet, arbejder man sig baglæns gennem en logisk kæde af årsager og virkninger. Først definerer man den effekt, man vil opnå med projektet på langt sigt. I eksemplet ovenfor vil det langsigtede mål være at forebygge kriminalitet blandt børn og unge med kriminelle søskende. Herefter identificerer man de forudsætninger, som skal være til stede for at de langsigtede mål kan indfries. Det kan fx være, at familiens integration i det danske samfund er en forudsætning for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge med kriminelle søskende og eksempelvis at etablere sociale relationer og netværk i lokalområdet, som er en forudsætning for familiens integration. I figuren nedenfor er et eksempel på en forandringsteori for et forsøg med at etablere en SSP-højskole på Indre Nørrebro. eksempel på forandringsteori SSP-højskole Målgruppe: Etniske minoritetsfamilier på indre Nørrebro med kriminalitetstruede børn i alderen år. Målgruppen er defineret som lillebror-gruppen, som af SSP-udvalget er defineret som kriminalitetstruede. Aktiviteter Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlangt sigt Virkninger på langt sigt Undervisning i børneopdragelse, kulturforskelle og sociallovgivning Forældrene tilegner sig viden om egen rolle Forældrene tilegner sig videnom det danske samfund Forældrene får øget kendskab til lokale tilbud og institutioner Styrket relation mellem forældre og de professionelle Familierne får øget handlekompetence i forhold til det danske samfund Familierne opfattelse af det offentlige system ændres Forældrene får øget tillid til de professionelle Forebyggelse af kriminalitet blandt børnene Familiernes integration i det danske samfund fremmes Sociale aktiviteter på højskolen De professionelle får øget indsigt i familiernes problemer og behov Familierne får positive oplevelser sammen Familierne får etableret sociale relationer i området 12

12 Selve udviklingen af en forandringsteoriproces foregår i seks trin. Trin 1: Gør målgruppen så præcis som muligt Det første og helt afgørende spørgsmål, som man bør stille sig, når man planlægger en, er, hvem man ønsker at skabe værdi og forandring for. Hvilket i dette tilfælde vil sige: Hvem er de kriminalitetstruede børn under 15 år? Gode råd i forhold til at præcisere, hvem målgruppen er Brainstorm om målgruppen, fx i forhold til alder, køn, etnicitet, geografisk tilhørsforhold, socioøkonomisk status, andre karakteristika, Arbejd med at opstille positive og negative markører, som kendetegner målgruppen, dvs. forhold der inkluderer, og forhold der ekskluderer i forhold til at tilhøre målgruppen. Test markørerne af på konkrete, fiktive eksempler, Lav en endelig og klar definition af målgruppen, som indeholder både de positive definitioner af, hvem der inkluderes, og de negative definitioner af, hvem der ekskluderes. Trin 2: afklar det overordnede formål med projektet Det andet spørgsmål, man bør stille sig, er, hvilken målsætning man har i forhold til målgruppen. For er rettet mod kriminalitetstruede børn og unge kan den overordnede målsætning være at reducere risikofaktorerne hos de kriminalitetstruede børn og unge. Gode råd til at afklare det overordnede formål med projektet Hvilke(t) problemer skal en løse? Hvad er den overordnede begrundelse og mening med en? Hvad ville det betyde, hvis en ikke var der? Hvordan hænger en sammen med andre er på området? Trin 3: Formulér virkninger og resultater Når målgruppen og formålet med en er på plads, er det tid til at se på de virkninger, som projektet skal opnå. At virkningerne kommer før aktiviteterne skyldes, at aktiviteterne bør være afhængige af, hvad man vil opnå for hvem og ikke omvendt. Gode råd i forhold til at formulere tilsigtede virkninger og resultater Start bagfra! En skal forstås baglæns og implementeres forlæns. Start derfor med at præcisere projektets overordnede formål, og fastlæg herefter først de langsigtede virkninger, dernæst virkninger på mellemlangt sigt og endelig de umiddelbare resultater, som skal tilvejebringes i projektet. Overvej og specificér de kritiske antagelser, så det klart fremstår, hvorfor de umiddelbare resultater er forudsætninger for virkningerne på mellemlangt sigt, og hvorfor virkningerne på mellemlangt sigt er forudsætninger for virkningerne på langt sigt. Benyt den viden, der allerede er til rådighed om sammenhængen mellem resultater og virkning, som bl.a. præsenteres senere i inspirationskataloget. 13

13 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Trin 4: Sammenkæd er med resultater og virkninger Når projektets ønskede virkninger og resultater er afdækket og beskrevet, er man nået et vigtigt skrift i planlægningen. Nu kan man fokusere på, hvad projektet rent faktisk skal gøre for at opnå disse virkninger og resultater dvs. hvilke aktiviteter der skal sættes i værk i projektet. I afsnit 4 og 5 findes eksempler på typer, som kan bruges til inspiration i planlægningen af aktiviteter over for målgruppen af unge med anden etnisk baggrund. Se bilag 1 for skabelon til udarbejdelse af forandringsteori. Gode råd til at sammenkæde en med resultater og virkninger Præcisér, hvilke aktiviteter der skal føre til hvilke resultater, Hent inspiration i den eksisterende viden om forebyggende er, som er beskrevet i dette hæfte, Definér de kerneprocesser, som fører til de tilsigtede resultater og virkninger, Undersøg, om der kan fastslås en logisk, plausibel, realistisk sammenhæng mellem og resultater. Hvis ikke, er der god grund til at tro, at en ikke bidrager til de ønskede resultater, Tjek sammenhængene ved at undersøge de kritiske sammenhænge. Dette gøres ved hjælp af hvis, så, fordi -sætninger, dvs. sætninger som: Hvis projektet iværksætter denne aktivitet, så skabes dette resultat, fordi målgruppen påvirkes sådan. Trin 5: Indikatorer gør en målbar Et centralt element i opstillingen af en forandringsteori er at gøre den dokumentérbar og målbar. Hvis en ikke er målbar, er det ikke muligt at følge med i, om man opnår de ønskede resultater og virkninger, og dermed heller ikke muligt at tilpasse en ud fra de erfaringer, som man tilegner sig undervejs. For at kunne dokumentere og måle på projektets aktiviteter og resultater er det en god idé at udvikle målbare indikatorer. Indikatorer er kvantitative variable, som er et simpelt og troværdigt redskab til at måle præstationer, dvs. de produkter eller forandringer, der er afstedkommet af en. Eksempler på indikatorer i forhold til kriminalitetstruede unge kan være: Andelen af unge med ældre, kriminelle søskende, der selv begår kriminalitet, Andelen af forældrene i skoledistriktet, der oplever at have et professionelt netværk, hvor de kan få hjælp til at håndtere problemer i familien. Eksempler på indikatorer i forhold til unge der er pågrebet i kriminalitet kan være: Gentagen kriminalitet blandt unge efter den første kriminelle handling, Andelen af forældre til unge i målgruppen der reagerer positivt på henvendelser fra skole, socialforvaltning eller politi. 14

14 Gode råd til at udvikle indikatorer Tag udgangspunkt i de behov og formål, som dokumentationen skal opfylde, Identificér, hvilke indikatorer der kan måle, om aktiviteter gennemføres med den forventede kvalitet, og om resultaterne opnås, Hold det simpelt udvælg få, men troværdige indikatorer, Overvej, hvordan, hvor ofte og hvornår I har brug for data, Identificér datakilde og dataindsamlingsteknik. Her kan du finde inspiration i bilag 2, som indeholder en oversigt over forskellige metoder til dataindsamling. Trin 6: Formulér succeskriterier Når indikatorerne er udvalgt for projekterne, skal der opstilles konkrete succeskriterier, så man løbende kan følge med i, om en udvikler sig i den rigtige retning. I eksemplet med SSP-højskolen kan succeskriteriet i forhold til den langsigtede virkning fx være: I 2011 er der 20 % færre unge med ældre, kriminelle søskende, som selv begår kriminalitet, end det er tilfældet i Tilsvarende kan succeskriteriet på mellemlangt sigt være, at 60 % af forældrene i skoledistriktet oplever, at de har et professionelt netværk, hvor de kan bede om hjælp til at håndtere problemer i familien. Gode råd om at formulere succeskriterier Formulér succeskriterier med udgangspunkt i, hvor man er i dag, og hvor man gerne vil være ved projektets afslutning, Gør succeskriterierne kvantificérbare, Formulér succeskriterier, hvor projektet kan holdes ansvarlig, dvs. i forhold til aktiviteter og resultater, men fx ikke virkning på langt sigt, Foretag en SMART-sikring af succeskriterierne, dvs. sørg for, at de er: Specifikke Målbare accepterede Realistiske Tidsbegrænsede. 15

15 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk 4. Indsatser over for kriminalitetstruede børn og unge Det er afgørende at forebygge kriminalitet blandt kriminalitetstruede børn og unge. Grundlæggende handler det om at reducere de risikofaktorer, de er udsat for. Læs her syv konkrete caseeksempler på er, der har virket. Hver case giver indblik i metoder, aktiviteter og udfordringer, og hvordan en organisatorisk blev forankret. Målgruppen Målgruppen her er kriminalitetstruede børn og unge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil sige børn og unge, som ikke har begået eller er blevet grebet i at begå kriminelle handlinger, men hvor der er en bekymring for, at børnene udvikler en kriminel adfærd. Denne bekymring kan enten skyldes, at familien er socialt udsat, eller at der er ældre søskende eller venner, der har begået kriminalitet. Hvad virker? En række undersøgelser af risikofaktorer i forhold til børns og unges udvikling viser, at forældrenes adfærd og konflikthåndtering har afgørende betydning for børnenes og de unges udvikling af antisocial adfærd, og at forældrene således virker som rollemodeller for børnenes adfærd². Der er derfor forskningsmæssigt belæg for, at er, som ansvarliggør forældrene og styrker deres relation til og samarbejde med myndighederne, vil have en positiv betydning for børnene, og at en styrkelse af forældrenes handlekompetence derfor vil være en beskyttelsesfaktor i forhold til udviklingen af antisocial adfærd, herunder kriminalitet. De tidligere undersøgelser af risikofaktorer i forhold til børns og unges udvikling viser ligeledes, at barnets/den unges personlige netværk har betydning i forhold til mestring af risikofaktorer. De tidligere erfaringer med er over for kriminalitetstruede børn og unge viser, at der er opnået positive resultater med netværksmøder og undervisningsforløb rettet mod forældrene. De positive erfaringer skyldes, at disse er dels fokuserer på at give familien forståelse for egne problemer og de professionelle øget viden om familiernes situation og behov, dels fokuserer på at skabe en tættere og mere tillidsfuld relation mellem forældrene og de professionelle. I de evaluerede forsøg med netværksmøder og undervisningsforløb er det erfaringen, at erne kan bidrage til, at forældrenes negative opfattelse af myndighederne ændres, således at forældrene bliver gode rollemodeller for deres børn, og at børnene ligeledes får en oplevelse af en forstærket interesse fra forældrenes og myndighedernes side. Det er også erfaringen, at der gennem et tættere samarbejde bliver skabt et bedre grundlag for at afdække og imødekomme familiernes behov for støtte, og at man dermed modvirker en 16 2 Egelund, Tine, Anne-Dorthe Hestbæk og Dines Andersen (2004): Små børn anbragt uden for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, Socialforskningsinstituttet.

16 social marginalisering af familien. Ligeledes viser en evaluering af et forsøg med vejledning og mentoring i forhold til fastholdelse i fritidsjob, at disse aktiviteter har en positiv virkning i forhold til at styrke de unges netværk. På baggrund af disse erfaringer er der udarbejdet en overordnet forandringsteori for er over for kriminalitetstruede unge, som beskriver sammenhængen mellem de overordnede målsætninger for målgruppen og konkrete aktiviteter. Forandringsteorien er illustreret i figuren herunder: Forandringsteori kriminalitetstruede børn og unge Vejledning i forbindelse med uddannelsesvalg og undervisning i jobsøfgning Backupperson/rollemodel med løbende opfølgning Undervisning og sociale aktiviteter for hele familien Fastholdelse i fritidsjob Kendskab til tilbud og aktiviteter i nærmiljøet Styrket kendskab og samarbejde mellem forældre og professionelle Styrkede personlige og sociale kompetencer Etablering af socialt netværk Forældrenes opfattelse af myndighederne ændres Børnenes opfattelse af myndighederne ændres Modvirke at børnene får en konfliktfyldt relation til myndighederne Forebyggelse af kriminalitet Hjemmebesøg Netværksmøder Forældrene involveres i løsningen af problemerne De professionelle får øget viden om familiens behov Samarbejdet mellem de professionelle styrkes Forældrene får forståelse for egne problemer og de sociale er Forældrene styrkes og ansvarliggøres Øget vidensdeling Forældrenes tillid til de professionelle øges Helhedsperspektiv på familien Forældrenes handlekompetence øges Familiens behov for støtte bliver afdækket Forebyggelse af sociale problemer Modvirke marginalisering De overordnede målsætninger for er over for kriminalitetstruede unge Det overordnede formål med erne for kriminalitetstruede unge er at forebygge kriminalitet blandt kriminalitetstruede børn og unge gennem en reduktion af risikofaktorerne hos børnene og de unge. På baggrund af erfaringerne fra de kortlagte er er de overordnede målsætninger for er over for denne målgruppe: At øge børnenes og familiens sociale netværk og integration, At modvirke, at børnene får en konfliktfyldt relation til myndighederne, At styrke kendskabet mellem forældrene og de professionelle, At styrke forældrenes tillid til de professionelle, At øge forældrenes forståelse for familiens problemer, At styrke og ansvarliggøre forældrene i forhold til deres børns handlinger. Kortlægningen af evalueringer af tidligere er over for kriminalitetstruede børn og unge viser, at der er gode erfaringer med anvendelsen af netværksmøder samt med at tilrettelægge undervisningsforløb for familierne, der involverer både undervisning og sociale aktiviteter. Ligeledes er der gode erfaringer med er, som fokuserer på at hjælpe de 17

17 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk unge til at etablere og fastholde et fritidsarbejde og dermed øge deres sociale integration, samt er der fokuserer på at støtte og vejlede udsatte unge i forhold til overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der kan derfor hentes inspiration i følgende er, som tidligere har vist sig at være virkningsfulde: Netværksmøder, Undervisning/familiehøjskole, Hjemmebesøg, Vejledning og støtte i forhold til overgang for folkeskole til ungdomsuddannelse, Vejledning og støtte i forhold til fritidsarbejde. Inspirationskilder I det følgende præsenteres syv konkrete eksempler på tidligere, virkningsfulde er rettet mod kriminalitetstruede børn og unge under 15 år, som kan bruges til inspiration for, hvordan man kan tilrettelægge er over for kriminalitetstruede børn og unge. Indsatserne har haft særligt fokus på børn og unge med anden etniske baggrund, men kan også give inspiration til en bredere. Case A Netværksmøder i Karlebo Kommune Formål Formålet med netværksmøderne i Karlebo Kommune er at forebygge, at yngre søskende til kriminelle følger de ældre søskendes kriminelle handlemønstre. Dette skal opnås gennem inddragelse af forældrene, videndeling mellem professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Metoden skal skabe større forståelse og handlekompetence indbyrdes mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner. Baggrunden er, at der både blandt de professionelle og blandt familierne er barrierer, som hæmmer det forebyggende arbejde: Blandt de professionelle er barrieren, at de forskellige faggrupper ofte mangler den helhedsorienterede indsigt i de kriminalitetstruede børns og unges nære familie. Og blandt familierne er barrieren, at fjendebillederne vandrer dels internt i familierne, dels mellem de unge i miljøet, og at børn og unge har en række negative forventninger og forestillinger, der præger det konkrete møde med de professionelle. Målgruppe Målgruppen for forebyggelsesen er traumatiserede flygtningefamilier med børn i alderen 7-13 år, hvor børnene ofte har ældre søskende, som allerede er ude i en kriminel løbebane. Metoder Netværksmøder anvendes i den forebyggende med henblik på at undgå, at yngre søskende til kriminelle følger de ældre søskendes mønstre. Den netværksorienterede tilgang lægger vægt på inddragelse af forældrene, videndeling mellem de professionelle faggrupper samt dialog og ansvarsfordeling mellem fagpersoner og forældre. Den vigtigste metode er det eksplorative netværksarbejde, hvor organiseringen og ledelsen af netværksmøderne er baseret på systemteorien. Dette betyder, at der er fokus på familiens sam- 18

18 lede livssituation, og at der tages udgangspunkt i familiens egen opfattelse af deres situation. I netværksmøderne er der fokus på at samle forældre og professionelle i et åbent mødeforum, hvor der arbejdes struktureret med at skabe en tillidsfuld dialog og fælles løsningsstrategier. Der arbejdes således på at udfordre deltagernes opfattelser og italesættelse af problemerne for at komme de fælles fjendebilleder til livs, idet forældrene antages at være rollemodeller for deres børns relationer til myndighederne. Familiens involvering i løsning af problemerne betyder også, at familien styrkes, og at de i højere grad ansvarliggøres. Netværksformen giver mulighed for, at fagpersoner og forældre oplever et moralsk ansvar over for hinanden, og at fagpersonerne og forældrene oplever, at netværket tager ansvar, hvilket styrker samarbejdet og tilliden. Metoden skal således skabe større forståelse og handlekompetence mellem udsatte flygtningefamilier og kommunale institutioner. Desuden skal metoden styrke og understøtte samarbejdet mellem traumatiserede flygtningeforældre og professionelle faggrupper omkring familiernes børn samt styrke og koordinere samarbejdet imellem kommunale faggrupper og institutioner, begge dele med henblik på forebyggelse af ungdomskriminalitet. Aktiviteter Som grundlag for afholdelsen af netværksmøderne rekrutteres en tovholder og en mødeleder. For begge disse roller er det vigtigt, at der er neutralitet omkring rollen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at rollen varetages af en af de involverede netværksdeltagere, da dette kan skævvride rollerne i forhold til, at alle netværksdeltagerne kan deltage på lige fod i netværket. Den første kontakt til familien indeholder en indledende samtale med deltagelse af forældrene og tovholderen. Den indledende samtale skal bidrage til at afdække familiens egen beskrivelse og vurdering af deres behov, deres professionelle netværk og deres ønsker og forventninger til processen. Det er således en grundlæggende præmis i en, at der arbejdes med udgangspunkt i familiens egne forståelser og oplevelser. Efter den indledende samtale med forældrene vender tovholderen netværksafdækningen med familierådgiveren for at se, om der er aktører i netværket, som er blevet overset og som bør inkluderes. At forældrene er involveret i at identificere netværket betyder, at man får nogle aktører med, som man ikke selv ville have identificeret, men også at familien har mulighed for at sige fra over for nogle professionelle. Den processuelle tilgang betyder dog også, at familien gradvist får opbygget tillid og åbner sig i forhold til systemet, og at det er muligt, at man på sigt kan udvide kredsen af professionelle til at omfatte de professionelle, som familien ikke har ønsket at involvere fra starten. Tovholderen indkalder forældrene og forældrenes professionelle netværk til det første netværksmøde, hvorefter mødelederen tager over. Der skal være klare informationer omkring tid og formål med møderne og forventninger til deltagerne i mødeindkaldelsen. Stedet for de første møder bør være et neutralt sted i lokalområdet, hvor alle er på udebane og i enkelte tilfælde har mødet været afholdt hjemme hos familien, hvilket har virket godt i forhold til opbygning af tillid, om end det har været meget vanskeligt for netværket at fortælle ærligt om problemer i familien, når de var gæster i hjemmet. 19

19 Kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk Netværksmøderne tager afsæt i systemisk mødeteknik med en fast mødeleder. Det er vigtigt, at det ikke er familiernes rådgivere, der er koordinatorer på møderne, fordi de også er part i mødet, og det skaber en asymmetri i relationen. Selve netværksmødet foregår efter en fast struktur, hvor mødeleder introducerer til mødet, som finder sted i tre runder: Første runde er beskrivelse af familien fra de enkelte deltageres perspektiv. Den enkelte deltager har mulighed for at beskrive sit syn på familien og problemerne, uden at de øvrige deltagere kan stille spørgsmål, Anden runde tager form af debat og dialog med forslag til løsningstiltag til forældrene og de professionelle ud fra forskellige faglige perspektiver, Tredje runde skal bruges til udarbejdelsen af handleplan med angivelse af handlinger og ansvarspunkter i perioden frem til næste netværksmøde. På netværksmøderne diskuteres hvert enkelt barn med fokus på, hvad der kan gøres for at forbedre barnets situation, og ud fra dette udarbejdes en handleplan, som deltagerne arbejder med mellem møderne. Efter mødet udarbejdes et referat, som fungerer som vejledning for familierne og de professionelle i den mellemliggende periode. Referatet oversættes til modersmål, da dette er vigtigt i forhold til forståelse og hukommelse, fordi det giver detaljerne og minder om aftalerne. Der går 8-10 uger mellem netværksmøderne, og mellem møderne arbejdes med handleplanen og der aftales evt. enkeltmøder mellem enkelte fagfolk og mellem fagfolk og forældrene. Handleplanen evalueres som første punkt på dagsordenen på det efterfølgende netværksmøde. Effekt Evalueringen af en viser, at den ønskede effekt er opnået, idet børnenes adfærd ændres i processen, hvor ændringerne i adfærden ses både i skolerne og i hjemmet i form af, at børnene er involveret i færre konflikter med andre elever og lærere. I stedet begynder børnene at henvende sig til de voksne, når der er problemer, og børnenes sociale relationer er styrket. Det er erfaringen, at metoden er rigtig god til den tidlige i forhold til de mindre søskende. Forældrene har involveret de mindste børn i, hvad der sker i processen, og dette styrker fokus på positiv dialog mellem de professionelle og forældrene, som smitter positivt af på de yngste børn. Det er erfaringen, at denne afsmittende effekt er svær at overføre til de unge, som forældrene har mindre kontakt til end de yngste børn. De langsigtede mål skabes gennem et bedre internt samarbejde mellem de forskellige faggrupper i forvaltningen, en forbedring af forældresamarbejdet, således at forældrene ændrer holdning til de offentlige myndigheder og dermed er bedre rollemodeller for deres barn/unge. Alle aktører fremhæver, at netværksmøderne forpligter på en anden måde end de sædvanlige møder og procedurer i og mellem de forskellige aktører, og at netværksmøderne bliver et forpligtende forum. Dette betyder, at netværksmøderne styrker samarbejdet og tilliden, samtidig med at sagsbehandlingstiden kortes ned, når der er et fælles mål med og ansvar for en. Dette betyder også, at det generelt er oplevelsen, at der skabes større sammenhæng i en. I forhold til samarbejdet mellem forældrene og de professionelle oplever forældrene, at de har opnået en følelse af tryghed ved at deltage i netværksmøderne, og at netværksmøderne har 20

20 højnet deres trivsel i dagligdagen. Forældrenes distance til kommunen blødgøres og nuanceres af mødet med de professionelle under de nye forhold, om end dette i høj grad er en personbåret ændring. Forældrene fortæller, at netværksmøderne har ændret deres relation til de forskellige netværksdeltagere og deres syn på især skolen. De professionelles frygt for, om en var for overvældende for forældrene, har vist sig at være ubegrundet. Evalueringen viser, at antallet af netværksdeltagere på møderne har den modsatte effekt på forældrene, end de professionelle forventede. Forældrenes første indskydelse er således, at de er blevet overraskede over, hvor mange forskellige aktører, der viser interesse for dem og deres familie. Det fremgår også, at de har været pragmatisk indstillet over for netværksgruppen og har fokuseret på, at de skulle have noget ud af møderne. Ingen af forældrene ønskede, at der blev holdt netværksmøder uden deres deltagelse, men understreger tværtimod vigtigheden af at være med i processen. I forhold til samarbejdet mellem de professionelle viser evalueringen, at netværksmøderne har bidraget til et generelt løft i de professionelles helhedsorienterede indblik, idet netværksmøderne overskrider de fysiske og videnmæssige afgrænsninger. Samtidig oplever de professionelle, at det er blevet nemmere for dem at tage kontakt til hinanden, fordi de har fået ansigter på de andre institutioner. Organisatorisk forankring Indsatsen inddrager det lokale professionelle netværk og opkvalificerer dette til at deltage i netværksmøder og derigennem arbejde med de fjendebilleder, der er opstået i det distancerede møde med flygtningefamilier. Dette arbejde er gennem en opkvalificering af de professionelle ressourcer forankret i det eksisterende fagprofessionelle netværk, som udgør normalsystemet. Indsatsen er gennemført i et samarbejde mellem RCT og Karlebo Kommune, hvor RCT har fungeret som tovholdere og mødeledere. Tovholderen har i samarbejde med kommunens socialrådgivere udvalgt familier, der hørte ind under den udpegede målgruppe. Derfra er udvælgelsen af aktører baseret på familiens professionelle netværk. Koordinationen og organiseringen af netværket står tovholderen for. Indholdet og processen omkring møderne er organiseret og faciliteret i et samarbejde mellem netværksdeltagerne og mødelederen. Væsentligste udfordringer Mødets form sikrer et helhedsorienteret perspektiv på familierne og hos forældrene, og de professionelle får ny viden om familierne gennem dialogen om familierne samt en nuancering af de professionelles forestillinger om familiernes handlemønstre. Det er dog erfaringen, at det tager tid at oparbejde netværket, og at det først er efter omtrent tre møder, at aktørerne begynder at opfatte sig som et etableret netværk. Det er vigtigt med opbakning fra ledelsen til at deltage i netværksmøderne, og at der kollegialt er forståelse af, hvad det er, den enkelte medarbejder deltager i, og hvad der sker omkring familierne. Koordinationen omkring netværksmøderne er meget ressourcekrævende. Desuden er det vigtigt at indgå klare aftaler om fuld deltagelse i møderne, hvor alle deltager i hele mødet. Det er mest vanskeligt at fastholde det professionelle netværk, mens familierne er forholdsvis nemme at fastholde. Manglende fastholdelse af de professionelle kan være et til- 21

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune Forebyggelses- og Socialudvalget Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 204582 Brevid. 1483568 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk 27. juni 2012 Arbejdsgrundlag for det kriminalitets-

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere