ARKITEKTEN JULI : Hovedindgang 2: Indgang skadestue 3: Adgang ambulancer 4: Indgang personale 5: Centrale haver 6: Servicelandsby

Transkript

1 ARKITEKTEN JULI 04 TEMA Nyt Hospital Nordsjælland Hvad er jeres budskab til politikerne, spurgte vi bl.a. fire arkitekter inden for sundhedsbyggeri om i Arkitekten Mere tillid! [ ] Vi vil jo alle det bedste, både dem, der er sat til at forvalte det her, og så arkitekter og ingeniører, svarede partner i C.F. Møller Tom Danielsen om en forvaltningskultur på feltet, som var så bange for at lave fejl, at intet nyt kunne ske. Med dette in mente synes der at være nye toner i konkurrencen om et Nyt Hospital Nordsjælland, der blev vundet af Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, på et langt mere åbent program end vanlig for projekter af denne slags. Vi præsenterer forslaget og taler med de involverede parter, bygherren, sagsarkitekten og fagdommeren : Hovedindgang : Indgang skadestue : Adgang ambulancer 4: Indgang personale 5: Centrale haver 6: Servicelandsby Herzog & de Meuron. 5

2 ARKITEKTEN JULI 04 :000 Plan, niveau, sengeafsnit : Sengestuer : Kontor : Centrale have Uddrag af dommerbetænkningen Nyt Hospital Nordsjælland Arkitekt: Herzog & de Meuron, Schweiz og Vilhelm Lauritzen Arkitekter Adresse: Dyrehavevej, Hillerød Bygherre: Nyt Hospital Nordsjælland Landskabsark.: Vogt Landschaftsarchitekten, Schweiz Etageareal: kvm Sengepladser: 66 Herzog & de Meuron. One large central garden Principplan N Proximity of vertical circulation for short internal connections R egionsrådet i Region Hovedstaden har vedtaget Hospitals- og psykiatriplan 00, der samler en lang række behandlingstilbud på færre hospitaler med henblik på at styrke patientbehandlingen samt skabe et bedre grundlag for udvikling og forskning. Det medfører bl.a. seks nye store kvalitetsfondsbyggerier i regionen, som vil være med til at sikre en ensartet høj kvalitet i fremtiden. Som det eneste af disse projekter opføres det nye hospital i Nordsjælland på barmark. Nyt Hospital Nordsjælland har en anlægsramme på.8 mia. kr. (09-pl), hvortil der er givet et endeligt tilsagn fra regeringen om finansiering. Nyt Hospital Nordsjælland er planlagt til at stå færdig med udgangen af 00. Det erstatter de nuværende hospitaler i Nordsjælland og bliver et moderne akuthospital for planlægningsområdets godt borgere. På en grund syd for Hillerød planlægges scale hospitalet :000 opført med et samlet areal på kvm, som vil huse 4 specialer og ca. 66 ensengsstuer og være rammen om effektive og tidssvarende tilbud, som samtidig understøtter målsætningen om patienten i centrum. Konkurrencen forløb i to etaper. Fire totalrådgiverteams blev prækvalificeret og tre totalrådgiverteam blev inviteret til at komme med konkurrenceforslag til løsning af opgaven. Bedømmelseskomitéen fandt ved afslutning af bedømmelsen, at konkurrenceforslag ligeværdigt udskilte sig fra de øvrige under hensyntagen til bedømmelseskriterierne. De vindere af projektkonkurrencen blev inviteret til at deltage i udbud med forhandling: Team CFM: Konsortium bestående af C. F. Møller A/S, Alectia A/S og Rambøll A/S med underrådgivere Søren Jensen Rådgi- LEVEL vende Ingeniørfirma A/S, Cubo Arkitekter A/S samt Tredje Natur ApS. Team HDM: Konsortium bestående af Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter med underrådgivere Rambøll UK, MOE ingeniører, Rambøll Management Consulting, Aecom samt Viegand Maagøe. Team BIG: Konsortium bestående af BIG A/S, WHR Architects, Arup med underrådgivere ArchiMed, Davis Langdon, Creo Arkitekter samt Typotek/Man- Madeland. Den 9. april offentliggjordes resultatet af anden etape, hvor Team HDM blev udpeget som vinder. Bedømmelseskomiteens vurderinger i etape af forslaget fra Team HDM (i uddrag) Forslaget præsenterer en meget original hovedidé, der på en enkel måde skaber et arkitektonisk bygværk af meget høj kvalitet. Det er modsætningen til det monumentale, der er hovedfortællingen: Et hospital i 4 etager, der ikke virker voldsomt. Sengeafsnittene er på en smuk måde placeret som et kredsformet anlæg i etager, der dels henvender sig til en taghave, dels mod landskabet. Hele anlægget er placeret i en skovbeplantning, der med sine lysninger giver adgang og skaber rum mellem bygning og landskab. Behandlingsdelen er placeret under sengestuerne og inde i den centrale del. Her skabes en fortættet struktur, der forsynes med dagslys via lysgårde. De centrale kliniske funktioner placeres inde i kredsformen, andre er placeret i periferien, hvor hovedsagelig sengeafsnittene ligger. Sengeafsnittets tykkelse eller bredde varierer i forhold til, hvilke funktioner der skal tilgodeses. Tilsvarende er anvist en fleksibilitet og robusthed over for omdannelser i de nedre etager. Og vigtigt er det, at der er en fleksibilitet inden for den konceptuelle overordnede form. I planlægningsfasen, men også efter ibrugtagningen. Konceptet eller den overordnede idé giver forhåbninger om et effektivt og velfungerende hospital, der med relative tætheder og store muligheder for justeringer, vidner om et bygværk med stor effektivitet og professionalisme. Gårdhaverne og cirkulationen udmønter sig i grafisk interessante diagrammer for stueetage og. sal. Disse diagrammer er både æstetiske og funktionelle bearbejdninger af på én gang tætte og komplekse hospitalsfunktioner. I en videre bearbejdning bør grafik og funktionelle sammenhænge danne en visionær enhed. Ankomst til hospitalet sker på de relevante steder, men nye off-stage -forbindelser skal indarbejdes for at undgå lange transportafstande for senge. Der er generelt relevante nærheder i forslaget, men de adskilte flows bør forenkles. Placering af nogle af de tværgående funktioner, eksempelvis laboratoriefunktioner mellem sengeområder skal revurderes. Kontorområderne er derimod fint udformede med mulighed for at kunne fungere som bufferzoner. I det hele taget vurderes det, at forslaget med en bearbejdning af især de nederste etager kan danne grundlag for en effektiv drift. Ved en justering i form af større udskæringer kan også dagslysforholdene i de to nederste etager forbedres, hvilket er essentielt for de nederste etagers optimale anvendelse. Hospitalet byder med sin både forfinede og til tider nærmest hverdagsagtige arkitektur velkommen på en afslappet måde. Det er et hus i en meget menneskelig skala og med den både størst mulige og mest nænsomme overflade til naboskaberne 6 7

3 ARKITEKTEN JULI 04 TEAM HDM Vinderforslag af Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter med underrådgivere Rambøll UK, MOE ingeniører, Rambøll Management Consulting, Aecom samt Viegand Maagøe. :000 Plan, etage : Reception/lobby : Kantine : Ambulatorier 4: Behandlingsafsnit 5: Laboratorier 6: Dialyse 7: Skadestue 8: Forskning 9: Kontorer 0: Til servicelandsbyen 0 9 Arkitektur Hovedidé: Forslaget tager udgangspunkt i en meget sikker hovedidé. En arketypisk kredsform, der på én gang præciserer hospitalet som bygværk og tilgodeser lysten til at skabe et indre rum, der symboliserer institutionen som et sted, hvor trygheden, det omfavnende er hovedhistorien. Planen er på én gang både rationel og irrationel i sin organiske og amorfe udformning. Den indeholder en stor egenart og originalitet. Arealerne er udlagt som en mellemting mellem et cirkelslag og et kvadrat. Den endelige form bliver en bebyggelsesplan, der minder om et firkløver. En hovedidé, der umiddelbart kunne betyde større gangafstande. Men tværtimod, ved på denne måde både at øge og forkorte kredsformen skabes der mulighed for på én gang at kvalificere og optimere både sammenhænge og gangafstande. Arkitekturen er i sin skala på forbilledlig måde nedproportioneret i et udtryk, der både som æstetik og funktion giver bygværket et idémæssigt ikke monumentalt formsprog. Både ved ankomsten og ved ophold i huset er der tale om en human skala og en arkitektonisk rumlighed, der virker enkel og overbevisende. Landskabsarkitektonisk er bygværket ligeledes venligt og imødekommende. Et patienternes hospital. Helhedsplan: Her er tale om en enkel og stilfærdig arkitektur, der med en overvejende horisontal struktur og et nedskaleret volumen forstærker landskabets form. Landskabet er som hovedidé udformet som et skovområde og hospitalet som en pavillon eller den kan opfattes som flere 4-etagers pavilloner i forskellige lysninger. Den lave struktur medfører et stort fodaftryk eller med andre ord et bygningsmæssigt volumen, der breder sig på stedet. Den landskabelige idé tager udgangspunkt i stedets morænelandskab, hvis linjer på en smuk måde forstærkes af den både organiske og horisontale struktur. Parkeringen for både cykler og biler indgår i konceptet ved udformning og placering i skovbeplantningens lysninger. Tilsvarende sker ankomsten til hospitalets indgange i rum, der defineres af skovens træer og de lave bygninger. Selve kørevejene er pragmatisk udformet i en forskellig bearbejdning. Der er placeret taghaver over selve hospitalets behandlingsdel, ambulatorier, operationsafsnit, kvinde/barn-afsnit med flere. I taghaverne vil hospitalet alene blive oplevet som en -etages bebyggelse, der i en slynget form indrammer beplantningerne. Forslaget er forholdsvist kompakt med de nederste etager i en samlet flade gennemhullet af delvis overdækkede gårdhaver. Sengestuerne i overbygningen har gode dagslysforhold, men til gengæld har byggeriet stor overflade. Dagslyskrav kan sandsynligvis ikke overholdes flere steder i behandlingsafsnittene, som derfor bør bearbejdes af hensyn til såvel indeklima som energiforbrug. Solafskærmning og styringsprincippet for indeklima bør ligeledes bearbejdes. Forslaget baseres på præfabrikerede standardelementer med gode muligheder for ressourceoptimering. Bearbejdningen af bæredygtighed er svag N 9 Bedømmelseskomité 7 Arkitektur: Fagdommer arkitekt Kim Herforth Nielsen; fagdommer arkitekt Jan Christiansen; hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth; projektdirektør Henrik Schødts, NHN; projektchef Claus Roikjer (sekretær for gruppen), NHN. Funktion: Denne ekspertgruppe har haft deltagelse af en vicedirektør med lægefagligt ansvar samt ledende klinisk personale fra 5 større adfdelinger på Nordsjællands Hospital. Derudover har repræsentanter fra forhandlingsgruppen deltaget. Bæredygtighed: Denne ekspertgruppe har haft deltagelse af bygherrerådgiver fra COWI, herunder firmaets specialist indenfor bæredygtighed, samt Nordsjælland Hospitals FMafdeling. Desuden har repræsentanter fra forhandlingsgruppen deltaget. Anlægsøkonomi: Denne ekspertgruppe har bestået af bygherrerådgiveren fra COWI, herunder en af firmaets specialister i byggeøkonomi. Vurdering af organisation, komptencer og metode: Denne vurdering er gennemført af forhandlinggruppen selv, bistået af bygherrerådgivere fra COWI, herunder firmaets specialister inden for byggeøkonomi og bæredygtighed. Følgende rådgivere været tilknyttet evalueringen: Aarhus Arkitekterne, Dalux og advokatfirmaet Kromann Reumert. Sekretær for kommitéen: Mette Mogensen, arkitekt MAA, COWI Herzog & de Meuron 8 9

4 ARKITEKTEN JULI 04 Find muligheder, ikke fejl Interview med en af fagdommerne, Kim Herforth Nielsen, arkitekt MAA, XN, ved Martin Keiding. D u har været fagdommer i den fasedelte konkurrence om Nyt Hospital Nordsjælland. Fortæl om forløbet. Kim Herforth Nielsen: Hospitaler er normalt fasedelte konkurrencer, fordi der funktionsmæssigt er tale om meget komplicerede bygninger. Det specielle ved denne konkurrence, som jeg synes er værd at bemærke, er at bygherren ud over fire tegnestuer, der er drevne i at lave hospitaler, havde valgt tre arkitekter på forhånd, som ikke var traditionelle hospitals-tegnestuer. Det var BIG, Herzog & de Meuron og Lundgaard & Tranberg. For at se om man på denne måde kunne få noget nyt input til hospitalerne. Bygherren er, efter min overbevisning, den mest ambitiøse hospitalsbygherre i Danmark. De vil noget ud over bare at lave et hospital. De har sat arkitekturen virkelig højt og vil gerne bygge noget, der kan vise vejen frem. Attituden fra hele bygherreholdet er at finde muligheder i stedet for at finde fejl. Det ligger mig nært at tænke sådan, for ellers kommer man ikke fremad. Du kan altid sænke ethvert forslag; der er altid noget, der ikke er i orden, og hvis man har den holdning, at det bare drejer sig om at finde fejl, så kan man hurtigt køre ud på et sidespor. Selvfølgelig var der nogle mangler og fejl det var der i alle forslagene. Men det handlede om, hvorvidt de kunne guides til at tilgodese kravene. Det gjorde så, at vi endte med tre forslag, der gik videre, to af dem var fra tegnestuer der ikke var vante hospitalstegnestuer. Selvfølgelig arbejdede de sammen med nogle, der havde lavet hospitaler før. Det er sådan, man gør det. Men de havde førerretten på det designmæssige. Når en dygtig arkitekt ser på tingene helt udefra og på, hvordan kan man tænke dem på en helt anden måde, sætter man plejer ud af kraft. Jeg lægger så meget vægt på det, fordi det ikke er sådan, prækvalifikationer foregår generelt. Hvis man har lavet noget 00 gange før, er der større chance for at komme med. Så sker der ingen fornyelse. Bygherren er, efter min overbevisning, den mest ambitiøse hospitalsbygherre i Danmark. Så du vil betegne bygherrens indstilling som meget betydningsfuld for forløbet? De ville ikke have fået sådan et forslag, hvis de var gået den gængse vej. Nu får de et helt nyt svar. Det synes jeg er tankevækkende og bør være en lære for fremtiden, for prækvalifikationer, for bygherrer og alle mulige andre, som skal vurdere, hvem der skal med i en konkurrence. Selvfølgelig skal man have nogle med i en konkurrence, der har prøvet at lave det givne før. Men man kan sagtens vælge dygtige arkitekter, som ikke har lavet tingene før. Det var så Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen, der vandt med et forslag, der ser helt anderledes ud, end vi tænker hospitaler normalt. En 4-etages amorft formet bygning, nærmest som en kløver hvor man kan komme til det centrale rum fra flere sider. Oven på foreslår de en præfabrikeret træbygning, som følger den amorfe form. Det er utroligt. Vi sidder selv og arbejder på Rigshospitalet, hvor vi også havde træ med, helt bevidst, men fik at vide at det kunne vi ikke af hygiejnemæssige årsager. Men sådan er der mange fordomme. Igen har vi at gøre med en bygherre, der tænker anderledes. Her kan der arbejdes med andre typer materialer, som gør bygningen mere human, mere pavillonagtig. Det er jo en stor bygning, men den bliver faktisk skaleret ned ved at bruge sådan et materiale også. Hvordan diskuterede I i dommerkomiteen spørgsmålet om de krumme linjer over for udvidelsesmuligheder og rationalitet i byggeforløbet? De har jo taget højde for udvidelsesmuligheder ved at skære ind i bygningens underetage, så man kan bygge ud i parkeringsområderne. På denne måde var formen fuldendt, men indefra kunne man fylde mere i ved en senere udvidelse. Faktisk er det sådan, at man tror, man får mindre behov for sengestuer i fremtiden. Dér, hvor der evt. skal udvides, er på det akutte. Derfor er der ingen grund til at lave et byggeri, der kunne udvides voldsomt med sengestuer det er det mere hospitalsproduktionen, der skal kunne. Jeg synes, det er godt at se en bygning, der virkelig ser færdig ud fra starten. :400 Snit : Basen : Sengeafsnit : Central have Herzog & de Meuron. Principsnit Wards Wards Central Garden Outpatient Clinics ICU / Surgery / Diagnostic Imaging / ER Two floors of examination and treatment form a pedestal upon which a two storey ribbon of wards is placed along the perimeter forming the large central garden Wards Wards Entrance 0

5 ARKITEKTEN JULI 04 Nærhedsprincipper Interview med Henrik Schødts, Claus Roikjer og Britt Holmgaard fra Ny Hospital Nordsjællands projektorganisation. Ved Martin Keiding og Sofie Bjerring. Ind- og udskrivning. Herzog & de Meuron. H vordan kom programmeringen i gang? Claus Roikjer: Vi begyndte med at kigge ind i branchen for at se, hvad der egentlig var resultatet af de afviklede hospitalskonkurrencer i Danmark. Vi kunne konstatere, at vi lå til sidst i forløbet af konkurrencer, og derfor havde vi mulighed for at lære af de andre, hvilket vi har benyttet os voldsomt meget af. Dels ved at have personlig kontakt, dels ved at prøve at lave en overordnet vurdering af, hvad det er for en tilgang, de forskellige projektorganisationer har haft til deres konkurrence. Det kræver ikke ret meget indsigt i denne branche for at kunne se, at konkurrenceforslagene var relativt ens og meget lidt nyfortolkende, hvis man kan sige det lidt forenklet. Det ærgrede os noget, og vi syntes, at Kim Dirckinck-Holmfelds og Lars Heslets bog Sansernes Hospital burde have spillet en større rolle: At der altså er mennesker i det her. Også bogens typologiske og historiske gennemgang af hospitaler fik os til at tænke: Er vi egentlig kommet forbi industrialiseringen i de hospitalsbyggerier, vi ser nu? De programkrav, alle hospitalsorganisationer stiller op, om at det skal være elastisk og det skal kunne udvides over det hele osv. Kan det kun se ud på denne måde med de her stænger, der stritter ud fra underetagen, og så sengebygninger ovenpå eller er der andre måder at gøre det på? Hvem tog beslutningen om, at man ville gøre det anderledes i Hillerød? Henrik Schødts: Selve konkurrenceprogrammet er lavet i en meget lille kreds. Det er Claus og mig og et par stykker mere, der har defineret det, og undervejs involveret Britt Holmgaard Kan det kun se ud på denne måde med de her stænger, der stritter ud fra underetagen, og så sengebygninger ovenpå eller er der andre måder at gøre det på? CLAUS ROIKJER og hendes kolleger, som har været med i bedømmelsen af de syv første forslag og også i finalen for at sikre de klinik-faglige perspektiver. Vi har en mulighed for at bygge noget, der skal varetage sundhedsområdet i Nordsjælland i de næste år, men som samtidig skal være et værk. Det definerede vi ret hurtigt det her, det skal være et værk! Denne opgave forpligter, at vi på samme tid er ydmyge, men også super ambitiøse. De fleste hospitalskonkurrencer er opbygget stort set ens. At man altid skal vise, at man har referencer fra noget tilsvarende, irriterer mig. For mig er det ikke nødvendigvis en kvalitet, at man har gjort noget før, for hvad hvis man ikke har gjort det godt før? Er man så mere kvalificeret end nogle, som er dygtige fortolkere, dygtige i analysen, men som ikke lige tilfældigvis har lavet denne type bygning før? Det ville vi gerne ændre på. Vi har selvfølgelig stor respekt for, at hospitalsbyggeri er kompliceret, men man kan med fordel se med nye øjne på de forskellige fortolkninger. Kunne vi byde nogle ind med det mål at få nye øjne, nye fortolkninger? Adskillige ægteskaber var dannet på forhånd, så det var meget vanskeligt for andre arkitektfirmaer at få adgang til konkurrencerne. Ingeniørerne var allerede inde i alliancer som konsortier med faste arkitektfirmaer, så det var et mere eller mindre låst marked. Kan I sige noget mere om det låste marked? CR: Jeg synes, der er to sider af den sag. Det er sådan set rigtigt, at alle ingeniørfirmaerne havde forlovet sig med hinanden og med arkitektfirmaerne. Men det var nok lige så låst, fordi bygherren generelt opstillede nogle prækvalifikationskrav, der gjorde det svært for tegnestuer, som ikke havde tegnet et hospital. Derfor tog vi to konkrete initiativer. Vi inviterede tre firmaer direkte uden om prækvalifikationen, hvilket medførte en opblødning af markedet, og vi valgte at lave en prækvalifikation, hvor man ikke skulle dokumentere, at man havde bygget hospitaler før, hvilket gjorde det muligt at få et bredere felt. HS: Det bliver også understøttet af vores konkurrenceprogram. Vi har ikke ønsket at lave et byggeprogram som grundlag for en konkurrence. Vores intention har været et konkurrenceprogram, der skulle være mere motiverende og abstrakt inspirerende end egentlig anvisende, forstået på den måde at vi har indikeret, hvad vi bliver inspireret af, og så overlod vi det til de bydende at komme med deres fortolkning. Jeg mener, det er vel også derfor vi inviterer de bedste arkitekter?! Desuden har vi været i ekstrem tæt dialog med læger og sygeplejersker om fx nærhedsprincipper, som er helt fundamentale, og dem har vi også bedt om fortolkninger på. Det må du godt uddybe, Britt Holmgaard? Britt Holmgaard: Når man skal tilrettelægge arbejdet, er det ikke ligegyldigt, hvad der hænger sammen med hvad. Derfor har det haft stor betydning, at fødeafdelingen var naboer til børneafdelingen, således at de, der er syge, fordi de er født Vi har en mulighed for at bygge noget, der skal varetage sundhedsområdet i Nordsjælland i de næste år, men som samtidig skal være et værk. HENRIK SCHØDTS for tidligt, hurtigt kan overflyttes. For de medicinske afdelinger er det vigtigt, at de bor sammen med nogle overlappende specialer, da patienterne jo ofte kommer begge steder, eller have nær adgang til intensivafdelingen. Noget tilsvarende gælder for operationsafdelinger og anæstesiafdelinger. Det er klart, at de skærende specialer gerne vil ligge tæt på operationsgangen, hvorimod de medicinske specialer ikke har det samme behov. I flere omgange har vi spurgt om: Hvad er vigtigt for jer, hvad er vigtigt inden for jeres speciale? I denne sammenhæng har det været afgørende, at den store akutmodtagelse kom til at ligge sådan, at vi alle hurtigst muligt kan betjene os af den. Alle patienter kommer ind dér og det er beskrevet som hjertet i hospitalet. Det er helt centralt, at patienten hurtigt kan få adgang til kernen i byggeriet og vi andre hurtigt kan få aftræk af patienter fra den kerne. HS: Forudsætningerne for hospitalsprojekterne er selvfølgelig fra statens side at modernisere og effektivisere sundhedsvæsenet (heriblandt hospitalerne). Når hospitalet står færdigt, skal vi levere en besparelse på 60 mio. om året i forhold til det nuværende budget. Det gør man ikke lige bare. Optimeret drift har bl.a. at gøre med, at vi skal have kortere afstande. Det er i høj grad lykkedes her, der er ekstremt korte afstande på det nye projekt. Vi fortolker ind i en ny fremtid, hvor vi har forsøgt at tage mere udgangspunkt i, hvilken slags patient der er i fremtiden. BH: De, der indlægges i fremtiden, vil være de rigtig syge, hvorfor nærheden i

6 ARKITEKTEN JULI 04 Modstående side: Gårdhave. Herover: Ankomst. Herzog & de Meuron. sengeafsnittene skal være sådan, at sygeplejerskerne fx i vagt ikke behøver at gå ret mange skridt. De skal måske passe ti patienter i en aftenvagt, og gangene må ikke være ekstremt lange, for så kan man simpelt hen ikke nå det. Sygdomsbilledet ændrer sig. Hvordan forholder man sig til det, når man sidder og kigger på sådan en konkurrence, laver et program og diskuterer fleksibilitet? CR: Med mit kendskab til sundhedsvæsenet er udviklingen inden for sengestuen relativ beskeden; det er mere antallet af patienter på sengestuen, der har bevæget sig fra et hospital med patienter på en sengestue inde på hospitalet i Bredgade, til i dag hvor man går ind for -sengs stuer over hele linjen. Det er jo nok den udvikling, der er sket. På et sengeafsnit er den teknologiske udvikling ikke voldsom. Man vasker hænder inden kontakt med patienten, og man plejer patienten i sengen, og patienterne skal have noget mad, komme i bad og på toilettet. Den anden del af hospitalet er behandlingen, som primært foregår i mere specialiserede rum. Det kan være akutmodtagelse, operationsstue, billeddiagnostik, laboratorier etc. Det vi på godt dansk kalder hot-floor, hvor operationsstuer og alt det tunge grej, behandlingsdelen, befinder sig. Dér vil der ske rigtig meget, organisatorisk og i forhold til om det er skadestue eller medicinsk modtagelse osv. og ikke som nu hvor vi kun har én modtagelse. Dertil kommer den teknologiske udvikling, computerteknologien. Lægen behøver ikke være fysisk til stede i operationsstuen; det kan en robot klare, og så sidder lægen langt væk. Den teknologi skal vi gøre plads til, uden helt at vide, hvordan den ser ud. Vi må sikre en eller anden form for plads til den. Så vores tilgang handler nu om at skabe rum for åbne beslutninger. Den dyreste del af driften, ligger den så i den nederste etage, fordi det er dér, man bliver mest udfordret på det fleksible og tilpasningen til fremtiden? BH: Nej, driften af sengeafsnittene er den største udgift for et hospital. Det er her, man har personale døgnet rundt. HS: Fysisk eller anlægsmæssigt er der ingen tvivl om, at behandlingsetagerne er de dyreste. Driftsmæssigt er det som nævnt på sengestuerne pga. personalet. CR: Et af de steder, hvor jeg tror, vi kommer til at se en ny måde at organisere driften på, er på sengeafsnittene. Antallet af senge på de enkelte kliniske specialer er ikke det samme året rundt, så grænsen mellem afdelingerne vil nok flytte sig i forhold til belægningen. Det er et af vores principper, at du ejer din patient, men du ejer ikke dit rum. Så det er en ny måde at arbejde på. Hvordan er det at møde et hospital? Man kommer ind, men er der overhovedet nogen, der er opmærksomme på én? Hvad med livet på en sengestue? Det er det ene spor, vi gerne vil høre om. Det andet er de mennesker, der arbejder på hospitalet. Hvor meget har I været nede i hospitalet som arbejdsomgivelser: Højder, bredder, overflader, rum, dørhåndtag, støj, larm, akustik? Hvor meget af det har I fået sat på dagsordenen i konkurrencen? CR: Detaljeringen, som du taler om, går vi i gang med nu. Den kan anes i byggeprogrammet, men der er kun signaleret lidt i konkurrenceprogrammet i forhold til at afinstitutionalisere bygningen og prøve at skabe respektfulde omgivelser for et menneske, som er i krise. BH: Hospitalet som arbejdsliv har vi diskuteret meget i klinikergruppen. Primært er der patienterne, men derudover er det jo også en kæmpestor arbejdsplads. Allerede når du ankommer, skal følelsen være, at her kan jeg godt lide at arbejde. Hvad er det for et møde med din arbejdsplads, er det lange lige strækninger, hvor du går i mørke betongange, eller oplever du at komme ind i noget hjemligt med en fornemmelse af ro og harmoni? Et hospital skulle gerne udtrykke ro og stilhed med pæne blomster i haven og udsigt til træerne. Det er det helende i det. Hver evig eneste dag taler vi jo om, at solen skinner, og at der er kommet blade på træerne. Det betyder ikke mindst noget, når man er syg, og jo mere syg man er, jo større betydning har det. Essensen i det samlede paradigmeskift er, at der er brugsret, men ikke ejerskab [til arealer]. HENRIK SCHØDTS I mødet med mennesket betyder det, at den ramme, de er i, er indbydende, og at personalet også lader sig påvirke af en rolig ramme. Hvad er det videre forløb? HS: Vi står foran at skulle i gang med byggeprogrammet, og her lukker vi for alvor op for en brugerproces på hospitalet, hvor vi mere eller mindre involverer 00 personale i udviklingen af byggeprogrammet. Essensen i det samlede para- digmeskift er, at der er brugsret, men ikke ejerskab. Vores ambition har fra starten været at de-hospitalisere, eller hvad man nu har kaldt det. Altså, det skal ikke ligne et klassisk institutionelt hjem. Det skal ligne noget andet, fordi vi tror, det er, hvad mennesket efterspørger om år. Henrik Schødts har været på projektet i to et halvt år og er den øverst ansvarlige som direktør for projektet og planlægningen. Schødts er cand.scient.pol., har arbejdet i DR og sidder i hospitalsdirektionen på Nordsjællands Hospital. Claus Roikjer er projektchef og har under Henriks Schødts ledelse ansvaret for konkurrenceprogrammet afvikling af konkurrence og nu også kontakten til totalrådgiveren. Roikjer er arkitektuddannet Britt Holmgaard er ledende oversygeplejerske og med i den klinikergruppe, som er involveret i processen. 4 5

7 ARKITEKTEN JULI 04 Grundlæggende erfaringer Interview med Jason Frantzen, Herzog & de Meuron, og Søren Daugbjerg, Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Ved Martin Keiding og Sofie Bjerring. Hovedindgang. Herzog & de Meuron. H vordan opstod jeres samarbejde? Søren Daugbjerg: Vi hørte, at bygherren ville invitere Herzog & de Meuron. Og da vi altid gerne har villet lave hospitaler, kontaktede vi dem for at høre, om de havde brug for en lokal partner. Det havde de. Så vi tog ned til tegnestuen og talte med dem, og senere vendte de tilbage og foreslog, at vi løste opgaven i fællesskab. Jason Frantzen: Som ved de fleste samarbejder skal vi først lære hinanden at kende og finde ud af, hvordan tegnestuen fungerer, og hvordan vi kan komplementere hinanden. Vi er altid på udkig efter stærke samarbejdspartnere. Det er meget vigtigt for os at finde nogle, vi arbejder godt sammen med, og som forstår den måde, vi arbejder på. Hvordan vil I fordele opgaverne? SD: Generelt vil vi dele arkitektarbejdet op i to dele. Den ene er designet, som Herzog & de Meuron står for. Den anden er udførelsen, som vi står for. Men når det er sagt, arbejder vi med integrerede teams. Så selv i de tidlige, mere designtunge faser vil der være folk fra os nede hos Herzog & de Meuron i Basel, ligesom der senere under projekteringen vil være arkitekter fra Herzog & de Meuron oppe hos os. Vi regner med at være meget integrerede. Kan I fortælle lidt om konkurrencen I blev inviteret til at deltage? Planen er fortsat et ægteskab mellem to tilsyneladende uforenelige målsætninger: Ønsket om en stor, central have og behovet for korte afstande mellem funktionerne. JASON FRANTZEN SD: Bygherren valgte at invitere tre tegnestuer: Herzog & de Meuron, BIG og Lundgaard & Tranberg. Desuden var der en prækvalificeringsrunde, hvor man valgte fire andre tegnestuer. Selve konkurrencen bestod af en anonym første runde, hvor man bibeholdt tre projekter BIG, HdM og C.F. Møller og en anden runde, som var dialogbaseret. JF: Vi havde i alt seks møder med repræsentanter fra hospitalet i fase. Det var en meget interessant og omfattende proces, hvor vi fik mulighed for få bygherrens direkte feedback på vores projekt. Formålet var bl.a., at bygherren skulle se, hvordan vi arbejdede, hvordan vi reagerede på deres kommentarer, og hvordan deres behov kunne implementeres i projektet. Det skabte en dialog, hvor begge parter kunne lære hinandens arbejdsmetoder at kende. Mødte I jury-medlemmerne Kim Herforth og Jan Christiansen? SD: Vi mødtes kun med den tekniske del af juryen. Kim Herforth og Jan Christiansen var ikke med i den dialog. Jeg kan forstå, at bygherren havde dem inde til separate samtaler om projektets udvikling. Hvornår vil projektet blive mere afklaret? JF: Projektet vil blive ved med at udvikle sig i hele designfasen. Hvis man sammenligner første og anden runde af konkurrencen, minder forslagene umiddelbart meget om hinanden. Men lægger man planerne over hinanden og ser på den interne struktur, vil man opdage, at hele projektet har ændret sig. Alligevel er det overordnede koncept det samme: Hospitalet er omgivet af natur og bygget op omkring en indre have. Bygningens horisontalitet og bølgede form er en reaktion på placeringen midt i det åbne danske landskab. Planen er fortsat et ægteskab mellem to tilsyneladende uforenelige målsætninger: ønsket om en stor, central have og behovet for korte afstande mellem funktionerne. Resultatet er en organisk korsform, der får den indre have til at fremstå som et flydende rum. Hvis man ser på snittet, er fordelingen af funktioner fortsat meget enkel: To etager til undersøgelser og behandling danner en sokkel, hvorpå hviler en toetages randbebyggelse med sengeafsnit omkring et stort, centralt haverum. På begge soklens etager skabes forbindelser til det fri. De indre gårdrum giver dagslys og udsigt og gør det nemmere at orientere sig. De store sammenhængende zoner og det gentagne motiv med de indre gårde giver sammen med de ensartede rumstørrelser en høj grad af fleksibilitet. Ændringer i funktionerne vil derfor nemt kunne realiseres. Bygherrens forbehold gik altså på funktionerne og ikke det overordnede koncept? SD: Dommerne var meget glade for ideen om det lave hospital. Så det, vi har arbejdet mest med, er placeringen af funktionerne, flowet og lysindfaldet. Især har vi arbejdet meget med dagslyset. Vi reducerede antallet af indre gårde, men gjorde dem større. JF: Konkurrenceprogrammet lagde vægt på, at hospitalet skulle være meget fleksibelt. Det er klart, at hospitalet vil skulle ændre sig i løbet af de kommende 0 år. Nogle afdelinger skal måske skrumpe ind, mens andre skal vokse, og derfor har vi forenklet grid et og rumstørrelserne, så de er meget fleksible. Der ser ud til at være en helt anden konstruktion, en let konstruktion, i de øvre etager bliver den præfabrikeret? JF: Fra diskussionerne med VLA har vi forstået, at præfabrikation er meget brugt i Danmark, og projektet har jo et stramt budget. En måde at begrænse udgifterne på var at udføre sengeafsnittene som en let konstruktion. SD: Kurverne skaber vi ved at vride badeværelserne mellem modulerne. Soklen udføres som en helt enkel søjle/pladekonstruktion i beton, hvorpå de præfabrikerede moduler hviler. Modulerne bliver lette og kan udføres i træ, stål osv. Så det er faktisk to forskellige bygninger sat oven på hinanden? JF: Det er ikke to forskellige bygninger. Det er to forskellige konstruktioner, der er beslægtede rent arkitektonisk: Soklen er mineralsk, med en slank, vertikal facadestruktur, der tillader en høj grad af fleksibilitet, men samtidig fungerer som visuel afskærmning. Soklen indeholder de hospitalsfunktioner, der henvender sig til alle, og har én lang, fortløbende facade. Sengeafsnittene er derimod præget af privathed og en lille skala. De opføres som lette, præfabrikerede moduler, hver bestående af to gange to sengestuer, der danner et lille rektangulært hus i metal eller træ. Baderummene anbringes tilbagetrukket imellem modulerne. De er polygonale og giver overbygningen dens bølgede form. Planen minder om en rygrad. Sengestuerne har vid udsigt til trætoppene eller den store centrale have. Herfra ser hospitalet ud som en bebyggelse i to etager. SD: På de to øvre etager er der mere privat, mere hjemligt. Mens de nedre etager er mere almene og refererer til en urban skala. Som Jason siger, danner de tilsammen en helhed. Så er der det med enestuerne Nogle vil mene, at de er dyrere at bygge, men på den anden side får man patienterne hurtigere ud igen. SD: Alle de nye hospitalsprojekter opererer med enestuer. Rummet bliver meget 6 7

8 ARKITEKTEN JULI 04 Relaterede arbejder af Herzog & de Meuron: Øverst: Kinderspital Zürich, Schweiz, konkurrence 0 0. alinea.ch og Herzog & de Meuron. T.v.: Rehab, Centre for Spinal Cord and Brain Injuries, Basel, Schweiz. konkurrence 998, projekt , realiseret Foto: Robert Hösl. Den central have. Herzog & de Meuron. mere fleksibelt på den måde. En større del af behandlingen er ambulant, så patienterne er faktisk ikke indlagt så længe. JF: Jeg synes, det er dejligt for patienterne. For mig var et af de interessante aspekter ved programmet, at det bad om, at gangarealerne blev udformet som hydridzoner, hvor man kan møde hinanden. Det er også derfor, vi har det lettilgængelige, centrale haverum. Det er skærmet af og en del af selve hospitalet, hvilket er godt for både patienter og personale. Ved at lette den interne trafik og opbløde skellet mellem afdelingerne opnås en tværfaglig tilgang, der fremmer udvekslingen mellem hospitalets forskellige afsnit. Det nye hospital skal være med til at nedbryde de konventionelle barrierer. Vi talte med bygherren om det at skulle forholde sig til en teknologisk udvikling, der hele tiden flytter sig, og hvordan vores På de to øvre etager er der mere privat, mere hjemligt. Mens de nedre etager er mere almene og refererer til en urban skala. SØREN DAUGBJERG syn på sygdom og sundhed vil være om 0 år. Hvordan forholder I jer til det? JF: Man kan aldrig forudsige, hvad der vil ske. Det, vi som arkitekter kan gøre, er at skabe en bygning, der er fleksibel, og som gør det muligt for hospitalet at tilpasse sig ny teknologi og nye behandlingsmetoder. Vi kan forsøge at skabe nogle arkitektoniske værdier, som er blivende. Som ikke er et produkt af nutiden, men baseret på nogle grundlæggende erfaringer, som forhåbentlig er tidløse. Så man om 0 år stadig vil synes, at der er noget fint ved rummenes forhold til landskabet og ved lysforholdene og materialeholdningen. SD: Det store spørgsmål er, hvordan man styrer brugerinddragelsen. Hvor skal brugerne have indflydelse, og hvor skal de ikke. Skal man fx. indrette en arbejdsstation, giver det god mening at få brugernes input. De vigtigste bidrag fra brugerne vil komme her i anden halvdel af året. Men også senere i forløbet vil der blive refereret til og interageret med brugerne, ikke mindst med hensyn til hospitalsudstyret, for det vil ændre sig meget. Så den nederste del er en større udfordring end den øverste med sengestuerne. Det må give jer lejlighed til fx at arbejde med, hvordan patienten oplever rummet. JF: Ja. Vi beundrer det arbejde, man har gjort i Danmark, og håber, at det her giver os mulighed for at skabe et hospital, der afspejler landets tradition for godt design og håndværk. Den fornemme danske arkitektur giver os noget at leve op til. Der må være grundlag for en god debat om, hvordan bygningen skal udliciteres. SD: Bygningen vil ikke blive udbudt under ét, for det ville begrænse mulighederne til en eller måske to entreprenører, i hvert fald i Danmark. Men delområder som sengestuerne vil kunne udbydes som én entreprise. Men så vil man f.eks. udbyde facaderne som en anden entreprise. Så vi har meget fokus på hele den her diskussion om, hvem der kan lave det, og hvordan vi bedst styrer byggeprocessen. Det er noget, vi må tilrettelægge meget nøje. Hvordan indskriver projektet sig i HdM s produktion? JF: Herzog & de Meurons første hospital var centeret for rygmarvs- og hjerneskader (REHAB) i Basel fra 00. Her Vi kan forsøge at skabe nogle arkitektoniske værdier, som er blivende. Som ikke er et produkt af nutiden, men baseret på nogle grundlæggende erfaringer, som forhåbentlig er tidløse. JASON FRANTZEN afprøvede vi konceptet med en lav, flad bygningskrop med indre gårde, som tilfører dagslys og gør det nemt at orientere sig, og det var meget vellykket. Den lave bygningstypologi går igen i et af vores aktuelle projekter, børnehospitalet (Kinderspital) i Zürich, hvis skala og materialeholdning giver det en pavillonagtig karakter, og hvis arkitektur integreres i naturen ligesom Nyt Hospital Nordsjæl- land. Efter vores mening passer den lave, flade typologi bedre til det moderne hospitals behov end de høje bygninger, man har opført mange steder i de seneste årtier. Hvor store hospitaler kan man bygge? SD: To ting: Med det her program ville kravet om nærhed være svært at opfylde, hvis hospitalet var dobbelt så stort. Det hele er gearet til, at der er én lobby, én akutmodtagelse osv. Hvis man gjorde afstandene dobbelt så store, ville det ikke fungere. Allerede i programmet blev der lagt op til, at der måske ikke vil være brug for alle sengestuerne, og derfor skal de kunne fungere som hotelværelser eller kontorer. Den form for fleksibilitet er også indregnet i projektet. Interviewet er oversat fra engelsk af Cornelius Holck Colding 8 9