Strukturstatistik 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturstatistik 2009"

Transkript

1 strukturstatistik 2009 Strukturstatistik 2009 StrukturStatistik 2009 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf er funktionærer, mens er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca lønmodtagere. REGIONALE LØNFORSKELLE, ALLE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time Tema I denne udgave af StrukturStatistik har vi valgt at sætte fokus på ledere i store og mellemstore virksomheder. Hvor mange lønmodtagere er cheferne på store og mellemstore virksomheder ledere for? Hvad karakteriserer lederne alders-, uddannelses- og kønsmæssigt, og hvordan aflønnes de for deres arbejde? -2,7-8,2 Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2009 følger samme metode og systematik som tidligere års StrukturStatistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer mellem år foretages med forsigtighed. -4,2-8,5 10,4 Beregnet betaling er dog i StrukturStatistik 2009 ændret således, at der alene fratrækkes uregelmæssige betalinger i form af præsentationsafhængige betalinger og kompensationsbetalinger. Øvrige uregelmæssige betalinger, der omfatter efterreguleringer m.v. er ikke fratrukket, idet der blandt disse uregelmæssige betalinger er konstateret fejlagtige indberetninger. Opgjort for voksne lønmodtagere betyder en gennemsnitligt, at beregnet betaling pr. time er 1,56 kr. højere end, hvis efterreguleringer mv. var fratrukket. 10 ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

2 strukturstatistik Side 2 Lønbegreber Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. For en nærmere beskrivelse af de enkelte lønbegreber og statistiske mål se sidste afsnit af publikationen. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER DA statistik StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken også mulighed for at få adgang til NetStat Løn med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Michael Eliasen, Bettina Holst, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Fredrik Strohkirch. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen Øvrige arbejdsomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom m.v. Ferie-, Fritvalg- og SH-betaling SMALFORTJENESTE Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag BEREGNET BETALING Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præsentationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk)

3 strukturstatistik 2009 Indhold Statistikkens population... 4 Hovedresultater... 8 Udviklingen fra 2008 til TEMA: Ledere i store og mellemstore virksomheder Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit Almindelige lønmodtagere Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde a. Ikke-erhvervsrettede uddannelser b. Erhvervsuddannelser c. Korte videregående uddannelser d. Mellemlange videregående uddannelser e. Lange videregående uddannelser Ledere og medarbejdere med særligt ansvar I. Overordnet ledelse II. Ledelse i øvrigt III. Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge under 18 år A. Elever B. Unge under 18 år Lønbegreber Statistiske mål

4 strukturstatistik 2009 Statistikkens population StrukturStatistik 2009 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2008 indgik lønmodtagere. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel nedenfor. Det svarer til 78,8 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 21,2 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 10,7 pct. og elever og unge 10,5 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser samt i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven så som opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår lønmodtagergrupper Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform Juni 2010

5 strukturstatistik Side 5 som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven. Hovedparten af arbejdere findes dog i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 4, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 47,6 pct. af statistikkens population. Der er 8,5 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 43,8 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om timeløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et timelønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 4, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (49,4 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af timeløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 45,2 pct., 4,9 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 96,6 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken. Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 65,2 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på siden. Der er 11,5 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør i ,8 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 30,4 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau arbejdsfunktioner og uddannelse Voksne I alt Ikkeerhvervs rettet udd. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt Juni 2010

6 strukturstatistik Side 6 (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens 35,4 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 5. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 89,6 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 67,5 pct. en erhvervsuddannelse, mens 16,2 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren nedenfor, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 26,7 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 9,4 pct. har mere end 35 års erfaring. resterende 12,8 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren nedenfor. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. BRANCHE Procent af voksne Serviceprægede erhverv 52,8 Forretningsservice 13,7 Transportvirksomhed 10,5 Detailhandel 11,8 Engroshandel 7,6 Fremstillingsvirksomhed 34,4 Maskin- og elektronik 9,5 Nærings- og nydelsesmiddel 6,0 Kemisk-, gummi- og plast 4,5 Jern- og metal 3,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 12,8 Bygge- og anlæg ekskl. instal. 9,5 Bygningsinstallation 3,3 Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv ERHVERVSERFARING Procent af voksne Erhvervserfaring, år Branche Af de voksne lønmodtagere inden for de tre hovedbrancher er 34,4 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 52,8 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er arbejde udført på mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) med 17,6 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Hovedarbejdsfunktionen proces- og maskinoperatørarbejde omfatter 17,0 pct. af de voksne lønmodtagere. Gruppen af håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere) omfatter 15,2 pct. af de voksne lønmodtagere mens gruppen andet arbejde, der især omhandler ufaglærte arbejde, dækker 14,0 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (35,6 pct.), arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (18,3 pct.) eller håndværkspræget arbejde (16,0 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 57,3 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 21,2 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Juni 2010

7 strukturstatistik Side 7 Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere ligeligt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp). Arbejdsfunktioner og branche Voksne I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv Juni 2010

8 LØN strukturstatistik 2009 Hovedresultater I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figuren på næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 177,59 kr. og øvre kvartil på 275,17 kr. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 100 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 210 kr. (6,1 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 221,24 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 241,40 kr. (markeret med den gule trekant). Lønfordeling Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balanceeller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest

9 LØN strukturstatistik Side 9 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR 10 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 210 kr. (7,2 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 219,56 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 234,30 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 370,20 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste ligger ved 260 kr. Imidlertid er det kun 3,8 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 93,87 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (23,4 pct. af lønningerne). ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen på næste side for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammenjuni 2010

10 LØN strukturstatistik Side 10 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING Ansættelsesvilkår/jobstatus Arbejds - om - kost ninger Øvrige arbejds - om - kost ninger heraf Gene - tillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgsog SHbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 247,54 6,50 6,74 234,30 6,86 31,13 0,82 28,77 192,91 173,64 379,80 8,34 1,26 370,20 5,98 43,61 9,56 56,39 309,30 274,42 265,83 6,75 5,98 253,09 6,74 32,85 2,03 32,59 209,01 187,58 298,70 6,81 3,04 288,86 5,74 35,16 3,84 39,57 240,27 216,49 231,17 6,70 9,08 215,39 7,79 30,42 0,13 25,22 176,05 157,09 233,74 6,46 10,21 217,07 5,38 27,75 0,55 26,71 179,74 163,68 230,64 6,75 8,85 215,04 8,29 30,98 0,04 24,91 175,28 155,73 90,83-6,61 3,57 93,87 2,39 11,05 0,02 4,92 80,03 76,58 98,55-14,28 1,73 111,10 4,16 12,08 0,04 8,32 94,00 88,24 83,66 0,53 5,28 77,84 0,74 10,08 0,00 1,76 67,02 65,73 252,98 5,77 5,80 241,40 6,42 31,25 1,89 30,56 199,54 179,43 sætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Værdien af aftalte bruttotrækordninger er tillagt lønmodtagernes bruttoindkomst og indgår herved i fortjenesten. Bruttotrækordninger har indgået i fortjenesten siden StrukturStatistik 2007, og udgør i ,74 kr. pr. præsteret time, svarende til 0,31 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for alle lønmodtagere. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,3 pct. af arbejdsomkostningerne for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 4,4 pct. af arbejdsomkostningerne for funktionærlignende arbejdere. Betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,6 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 3,9 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi) udgør 2,6 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg udgør ferie-, fritvalgs- og S/H-betalinger 14,4 pct. for arbejdere i øvrigt og 11,8 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen for voksne varierer mellem 11,6 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt og 15,2 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 263,11 kr. inden for fremstillingsvirksomhed, 255,41 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 243,07 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 11. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger medicinalindustri med 338,22 kr. en del over gennemsnittet, mens tekstil- og beklædningsindustri med 235,80 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 169,69 kr. pr. time, mens It-virksomhed ligger højest med 367,02 kr. pr. time. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 429,10 kr. og mindst for salgs- og servicearbejde med 177,78 kr., jf. side 12. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant

11 LØN strukturstatistik Side 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING voksne Brancher Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikfremstilling Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Arbejds - om kostninger Øvrige arbejdsomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 278,21 8,01 7,09 263,11 8,57 34,76 2,00 34,93 215,20 193,66 271,47 9,75 10,33 251,38 9,42 35,13 2,03 32,23 203,17 183,00 273,81 12,29 8,44 253,08 9,59 38,29 0,97 30,20 203,04 184,38 269,53 7,65 11,90 249,98 9,29 32,51 2,90 33,92 203,28 181,85 247,17 9,64 1,73 235,80 7,71 30,40 3,10 29,95 193,60 176,45 251,60 5,35 7,72 238,53 8,76 32,19 1,72 30,35 194,28 176,21 313,57 9,54 3,80 300,23 6,02 37,61 3,56 40,23 249,12 222,33 304,97 6,81 8,14 290,02 7,93 36,53 2,55 41,19 238,64 214,21 314,38 8,93 9,67 295,78 6,72 36,47 3,02 41,74 245,18 219,84 345,66 3,88 3,55 338,22 6,49 41,06 2,60 48,49 281,67 252,91 275,50 6,43 9,16 259,91 9,76 34,25 2,10 36,92 210,51 189,13 271,16 10,12 7,53 253,51 7,10 34,15 2,15 34,92 208,97 187,29 256,72 6,95 6,47 243,30 8,94 32,79 1,75 30,62 198,50 179,15 276,17 6,92 5,56 263,68 8,61 34,69 1,48 34,86 215,42 196,41 279,16 6,42 3,12 269,62 8,30 34,54 1,81 34,97 221,37 203,94 274,63 7,18 6,82 260,62 8,77 34,77 1,32 34,80 212,35 192,53 274,16 8,72 6,54 258,90 13,17 33,90 1,04 33,45 208,44 186,11 283,35 9,68 7,60 266,07 8,27 34,88 2,11 36,16 219,55 190,95 276,74 9,81 7,59 259,34 8,27 34,26 2,25 34,27 214,48 186,65 312,50 9,11 7,63 295,77 8,26 37,63 1,50 44,50 241,92 209,88 267,59 7,84 4,33 255,41 6,82 35,26 1,72 32,70 210,53 183,69 264,76 8,04 3,82 252,90 6,61 34,73 1,60 32,35 208,80 181,57 275,25 7,32 5,72 262,21 7,38 36,72 2,04 33,63 215,23 189,43 253,94 5,40 5,47 243,07 5,26 30,51 2,15 30,41 202,44 182,79 261,78 7,16 2,16 252,47 7,18 32,35 3,85 30,76 208,38 188,62 293,03 7,65 2,77 282,60 5,72 34,49 5,00 38,75 235,13 209,80 267,07 4,23 2,46 260,38 5,69 32,21 4,36 33,46 216,14 193,66 338,52 10,97 2,81 324,73 5,92 38,88 4,95 47,60 270,69 239,34 273,35 7,65 3,03 262,67 5,55 32,39 5,65 35,15 218,52 196,34 187,96 0,90 4,95 182,12 4,24 22,33 1,11 18,26 152,62 140,98 175,48-0,58 6,37 169,69 3,86 20,53 1,09 16,31 142,89 132,56 206,09 3,03 2,88 200,17 4,78 24,95 1,14 21,10 166,75 153,20 200,22 3,61 4,38 192,22 3,96 24,15 0,76 19,47 161,69 149,90 262,34 5,77 10,17 246,41 5,79 31,19 1,39 32,94 204,65 180,45 242,38 4,07 10,63 227,69 5,19 29,67 1,53 28,56 190,46 170,91 277,26 7,31 13,50 256,46 4,95 31,47 0,83 38,46 213,50 188,17 291,76 7,87 4,01 279,89 8,62 34,69 1,86 36,05 228,16 193,63

12 LØN strukturstatistik Side 12 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING voksne Brancher Forretningsservice It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Arbejds - om kostninger Øvrige arbejdsomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg heraf Løn under sygefravær mv. og SH- Ferie-, fritvalgsbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Smalfortjeneste Beregnet betaling Kr. pr. time 283,06 5,15 3,93 273,98 4,68 34,62 1,95 35,20 229,16 208,49 371,77 3,45 1,29 367,02 6,36 45,01 3,77 56,23 305,27 270,68 280,76 7,71 2,61 270,44 5,10 34,42 2,95 34,79 225,45 206,86 328,42 7,63 1,25 319,55 5,12 39,57 1,70 39,77 266,44 241,50 335,22 7,14 1,57 326,51 6,60 39,39 1,82 49,79 272,05 249,80 214,87 2,31 11,87 200,69 2,18 25,48 0,24 14,15 172,86 163,32 205,52 3,89 5,53 196,11 3,37 26,81 1,29 21,76 164,29 150,24 250,63 12,21 7,65 230,77 7,05 30,76 0,93 27,57 188,76 172,25 265,83 6,75 5,98 253,09 6,74 32,85 2,03 32,59 209,01 187,58 Hovedarbejdsfunktioner Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 438,11 8,31 0,70 429,10 5,86 49,27 15,47 69,64 359,30 315,65 376,77 8,48 1,46 366,83 5,87 44,16 2,80 54,22 306,40 277,95 304,03 7,41 3,09 293,53 6,27 36,01 4,11 39,19 243,53 218,22 228,59 6,40 2,22 219,97 4,87 28,19 0,81 25,45 182,54 167,69 188,51 3,35 7,38 177,78 4,39 22,31 0,22 18,04 148,62 137,24 227,51 7,46 5,43 214,62 5,50 30,24 0,74 24,48 176,89 161,81 257,09 7,31 6,65 243,12 8,40 34,08 0,29 30,05 198,92 175,40 235,65 7,40 11,84 216,41 9,27 30,70 0,06 26,50 174,90 156,89 212,85 5,82 7,27 199,76 6,04 28,14 0,12 22,76 164,38 146,98 uddannelse Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 195,14 3,73 6,48 184,93 4,54 23,88 0,75 17,31 154,60 142,82 251,02 6,89 6,63 237,51 7,25 31,69 1,42 29,69 195,13 174,61 288,30 7,22 3,29 277,79 5,98 34,72 3,40 37,23 230,66 207,57 348,66 7,70 3,74 337,22 5,85 40,42 5,15 50,31 281,62 254,29 417,15 8,06 3,41 405,68 6,67 47,93 5,79 64,73 337,98 298,97 Regionalt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 289,67 6,48 5,48 277,71 6,13 34,90 2,73 36,72 230,52 205,95 249,47 6,61 7,16 235,70 6,63 31,19 1,73 28,64 194,32 175,11 255,43 6,94 6,43 242,06 7,26 31,94 1,69 31,01 199,07 178,45 258,61 6,65 5,88 246,08 6,91 32,29 1,87 31,63 203,05 183,18 246,71 7,61 5,61 233,50 7,09 31,41 1,31 29,01 191,71 172,64

13 LØN strukturstatistik Side 13 med uddannelsensniveauet, jf. side 12. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 184,93 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 405,68 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren nedenfor. Lønforskellene varierer fra et niveau på 7,7 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 9,7 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne på figuren viser fortjenesten inddelt i deciler for de forskellige erhvervserfaringer. At det farvelagte areal er større i den ene ende indikerer, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. ERHVERVSERFARING Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time ,7 Erhvervserfaring, år -2,8 Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. -4,4-6,9 9,7 Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2009 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne på side 14. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne på side 15. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel

14 LØN strukturstatistik Side 14 tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten for voksne. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste over kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Helårsfortjeneste fordelt på hovedarbejdsfunktioner Voksne Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne

15 LØN strukturstatistik Side 15 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boksen til højre. I tabellen på side 16 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se beskrivelse i boksen). For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 6,75 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 3,26 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Bidrag til og refusioner fra offentlige kasser samt andre personaleomkostninger er øget i 2009 i forhold til Dette afspejler bl.a., at bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) steg, at der var større refusioner til virksomhederne for udgifter til løntilskud og uddannelse, og at udgifter til fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer og dagpengegodtgørelse i forbindelse med ledighed steg. De lovpligtige udgifter faldt som følge af at bidraget til Bedriftssundhedstjenesten er ophørt og som følge af at finansieringsbidraget faldt. De aftalebestemte bidrag og refusioner er stort set uændrede i forhold til 2008, mens virksomhedernes udgifter til uddannelse faldt. øvrige arbejdsomkostninger Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

16 LØN strukturstatistik Side 16 sammensætning af øvrige arbejdsomkostninger Voksne Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Andre personaleomkostninger Bidrag Refusion Lovpligtige Bidrag Refusion I alt kr. pr. time Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Fremstilling af transportmidler Anden fremstillingsvirksomhed Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Deatilhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Alle 1,32 1,22 4,33 0,75 0,04 1,17 5,99 12,29 1,11 3,72 2,76 0,56 0,17 1,07 6,03 7,65 1,17 1,89 1,77 0,46 0,21 0,68 7,66 9,64 1,16 4,61 2,62 1,02 0,60 1,08 4,67 5,35 1,42 3,79 1,39 0,69 0,18 2,63 7,39 9,54 1,26 3,79 1,51 0,69 0,10 2,00 7,37 8,93 1,53 3,82 0,46 0,15 0,00 0,64 4,93 3,88 1,32 5,43 2,00 0,91 0,03 1,19 6,47 6,43 1,11 3,68 3,19 0,72 0,14 1,44 7,48 10,12 1,18 3,34 2,37 0,76 0,07 0,89 5,17 6,95 1,32 5,15 1,38 0,64 0,02 1,88 6,37 6,42 1,16 3,79 1,57 0,60 0,06 1,77 5,94 7,18 1,16 2,39 3,30 0,56 0,01 0,73 5,36 8,72 1,26 3,48 1,81 0,56 0,15 1,11 8,70 9,81 1,34 3,25 0,42 0,80 0,00 1,83 7,96 9,11 1,24 2,46 3,12 0,56 0,06 0,85 4,79 8,04 1,19 2,69 2,67 0,48 0,10 1,45 4,32 7,32 1,27 2,88 1,71 0,66 0,01 1,80 4,59 7,16 1,31 4,17 1,08 0,52 0,00 1,19 4,29 4,23 1,38 3,11 1,23 0,60 0,00 1,54 9,34 10,97 1,34 4,35 1,47 0,57 0,00 1,48 7,13 7,65 0,88 4,11 0,44 0,14 0,00 0,21 1,87-0,58 1,26 5,09 0,71 0,46 0,08 1,52 4,25 3,03 1,20 5,12 1,52 0,35 0,01 1,34 4,33 3,61 1,37 5,95 2,89 0,45 0,02 1,61 3,71 4,07 5,14 4,02 1,88 0,38 0,01 0,65 3,31 7,31 1,64 6,50 0,83 1,52 0,00 3,29 7,08 7,87 1,43 2,73 0,80 0,08 0,01 0,61 3,26 3,45 1,08 3,29 1,00 0,49 0,02 1,61 6,84 7,71 1,09 3,12 0,86 0,25 0,01 0,36 8,20 7,63 1,35 2,98 0,53 0,42 0,36 2,80 5,39 7,14 1,11 1,52 0,49 0,24 0,01 0,58 1,42 2,31 1,25 5,35 2,10 0,56 0,09 1,24 4,17 3,89 4,48 3,26 2,06 0,42 0,03 0,89 7,65 12,21 1,80 5,06 2,07 0,61 0,07 1,47 5,93 6,75

17 strukturstatistik 2009 Udviklingen fra 2008 til 2009 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2008 til 2009 med 3,0 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen på næste side. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2008 og 2009 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 20. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 2,7 pct. fra 2008 til Stigningen i arbejdsomkostningerne var dermed lidt lavere end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at der i 2009 var færre omkostninger til uddannelse og rekruttering, mens omkostningerne til fratrædelsesog dagpengegodtgørelse i forbindelse med ledighed steg. Læs mere om øvrige arbejdsomkostninger i afsnittet på side 15. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figuren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 3,0 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på -0,4 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 7,6 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 2 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse, hvor antallet af ansættelsesforhold tillader det. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen. 5,0 4,4 3,8 3,2 2,6 2, ALLE VOKSNE pr. time, procent INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent Fortjeneste ekskl. genetillæg NEDRE KVARTIL 01 Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg 02 I tabellen på næste side er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,2 pct. i 2009 og dermed lidt højere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 3,0 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det normalt, at fortjenesten og smalfortjenesten ikke stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to ØVRE KVARTIL i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent

18 strukturstatistik Side 18 forskellige lønbegreber. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom mv. og/eller ferie-, fritvalg- og søgnehelligdagsbetaling. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværssamt ferie-, fritvalgs- og søgnehelligdagsbetalinger. I 2009 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2008 med gennemsnitligt 3,1 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 2,7 pct. i Detaljerede opdelinger Af tabellen nedenfor fremgår det, at timefortjenesten steg med 2,3 pct. for funktionærer og med 2,9 pct. for arbejdere fra 2008 til Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg steg med 2,2 pct. for både arbejdere og funktionærer fra 2008 til 2009, mens en i virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg for arbejdere og funktionærer under ét var 2,7 pct., som det fremgår af tabellen nederst på siden. Når stigningstakten for voksne lønmodtagere under ét har været højere end stigningstakterne for såvel arbejdere som funktionærer, skyldes de gennemgående stigningstakter, gennemsnit, voksne, pct Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 3,0 Smalfortjeneste 3,2 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,1 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 2,7 dette, at funktionærernes andel af voksne lønmodtagere er øget fra 2008 til 2009 på bekostning af arbejderne. Idet funktionærerne generelt er højere lønnede end arbejderne, har den relative vækst i funktionærgruppen betydning for den samlede stigningstakt. I tabellen på næste side er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2008 til 2009 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. årlig pr. time i lønmodtagernes fortjeneste ekskl. genetillæg voksne Funktionærer Arbejdere Alle ,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 pr. time i virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg voksne Funktionærer Arbejdere Alle ,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7

19 strukturstatistik Side 19 Den årlige lønudvikling fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time, voksne Brancher Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood m.v. Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Forretningsservice mv. It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniørvirksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformideling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Procent 4,2 2,9 3,5 3,5 4,6 4,6 3,8 3,4 3,6 3,3 2,5 4,6 4,1 3,3 4,2 3,4 4,0 3,3 3,7 2,2 4,3 3,6 5,4 5,7 4,4 3,6 1,7 3,0 3,2 5,1 3,9 3,0 3,3 2,3 2,7 3,5 3,3 2,6 3,1 5,7 3,8 4,7 3,6 4,2 4,9 3,9 5,1 4,1 3,6 1,8 4,9 3,1 3,8 3,2 3,5 4,2 4,0 3,7 3,9 3,5 2,8 2,8 3,7 4,3 4,3 4,0 5,2 2,6 3,5 3,6 4,8 5,3 3,6 5,0 3,2 5,4 3,8 2,8 3,0 2,8 3,1 3,6 3,5 3,1 3,7 3,8 3,6 5,2 6,7 5,5 4,2 5,9 4,2 2,1 3,5 3,3 2,3 3,8 4,7 4,6 4,0 1,8 3,8 1,4 4,7 2,6 3,2 2,7 3,7 3,3 3,2 4,7 2,6 4,3 2,9 3,2 3,1 3,5 3,0 2,5 4,7 2,6 4,3 2,3 4,5 2,0 4,9 3,2 2,5 2,9 3,9 3,4 4,4 4,1 2,8 4,3 2,8 3,2 3,0 2,9 3,8 4,0 3,3 3,0 3,0 4,3 3,3 2,4 3,7 2,9 3,3 4,6 2,4 5,9 2,7-1,2 0,8 3,5 2,6 5,1 2,7 3,9 3,7 3,0 5,2 2,6 7,9 1,5 4,5 1,7 4,7 2,9 3,3 2,5 4,3 2,3 3,9 2,6 4,2 2,8 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0

20 strukturstatistik Side 20 fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time, voksne Hovedarbejdsfunktioner Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Procent 3,5 1,8 4,6 2,8 3,3 3,7 0,5 4,3 2,7 3,6 4,6 3,4 4,2 1,8 3,4 2,8 3,1 3,6 3,4 3,6 2,1 4,5 3,4 2,8 2,9 3,9 5,0 2,9 2,4 3,4 2,7 4,0 3,1 3,1 2,5 3,2 2,5 3,4 4,3 4,7 4,1 2,5 3,4 2,8 3,2 3,2 5,1 4,0 3,9 3,4 2,6 3,6 3,9 3,9 4,1 3,0 regionalt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 3,8 3,3 4,6 2,7 3,6 4,9 4,4 3,2 3,4 4,7 4,7 2,9 3,5 4,6 4,3 2,9 3,5 4,2 4,2 3,2 Metode I beregningerne af stigningstakterne indgår alene voksne lønmodtagere beskæf tiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2008 og Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels ændrin ger i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2008 og 2009, dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på virksomheder, der ind går i statistikken i både 2008 og Det skal understreges, at populationsforskydninger kan be virke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større for skyd ninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere er hvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed beskæftigelsen varierer henover brancher, regioner og ar bejdsfunktioner.

21 strukturstatistik 2009 TEMA: Ledere i store og mellemstore virksomheder Lederløn er ofte genstand for opmærksomhed i aviser og i smalltalk blandt kolleger, og myterne om ledernes løn er udbredte. Nogen kender måske til deres egen leders løn eller til lønnen for ledere på andre arbejdspladser og generaliserer herudfra om løn for ledere i almindelighed. Med dette temaafsnit vil vi gerne bidrage til at udvide kendskabet til, hvem lederne på store og mellemstore private virksomheder er og til disse lederes løn. Ledere på det private arbejdsmarked havde i 2009 en fortjeneste ekskl. genetillæg på 390,78 kr. pr. time, hvilket svarer til 1,7 gange gennemsnitslønnen for almindelige lønmodtagere. StrukturStatistik 2009 indeholder oplysninger om ledere på virksomheder med mindst 50 ansatte, hvoraf de var virksomhedsledere. Disse virksomhedsledere havde i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 831,77 kr., hvilket svarer til 3,5 gange mere end almindelige lønmodtagere, som havde en gennemsnits fortjeneste ekskl. genetillæg på 237,95 kr. pr. time. En leder er ikke blot en leder. Nogen er virksomhedsledere, andre funktionsledere og der er også en stor gruppe af ledere, der tager del i den daglige produktion. Desuden kan være forskelle på ledernes baggrund, f.eks. deres uddannelse, alder og køn, ligesom der er forskel på, hvor mange de er ledere for og på størrelsen af de virksomheder de leder. Disse forskelle afspejler sig selvsagt også i ledernes løn. De næste sider er dedikeret til at tegne et portræt af lederne på private virksomheder inden for DA-området. Gruppering af lederne Lederne i statistikken er en meget blandet gruppe, hvis arbejdsindhold og ansvarsområder spænder lige så vidt, som de forudsætninger lederne har for at udfylde ledelsesjobbet. For at gøre denne meget forskelligartede gruppe mere homogen har vi valgt, at se bort fra ledere på mindre virksomheder. Lederen af en mindre virksomhed vil ofte i en eller anden udstrækning tage del i den daglige produktion og samtidig være den, som træffer beslutninger af afgørende karakter for virksomhedens udvikling og mulige succes. På større virksomheder er der typisk en tydligere arbejdsdeling, hvor arbejdsindholdet for den øverste ledelse primært vil have et strategisk fokus. Gruppen af ledere, som benævnes overordnet ledelse eller ledelsesarbejde på højt niveau andre steder i StrukturStatistikken, opdeles med andre ord i to grupper i det følgende. Ledergruppen belyses således med afsæt i en tredeling af det ledelsesmæssige hierarki, idet ledere opdeles i virksomhedsledere, funktionsledere og øvrige ledere, og desuden afgrænses gruppen, så det alene er ledere i virksomheder med 50 ansatte eller flere, som er genstand for opmærksomhed. I boksen nedenfor uddybes definitionen af ledere, som benyttes i temaartiklen. definition af ledergrupper I StrukturStatistikken deles ledere normalt ind i to grupper - overordnet ledelse og ledelse i øvrigt. Overordnet ledelse omfatter ledere med meget forskelligartede opgaver, ansvar og aflønning. Gruppen er her opdelt i to, hhv. virksomhedsledere og funktionsledere, således at der i temaartiklen skelnes mellem følgende tre grupper af ledere: 1) Virksomhedsledere: Ledere af virksomheden som helhed, f.eks. administrerende og tværgående direktører. Virksomhedsledere har økonomisk og personalemæssigt ansvar for hele virksomheden. 2) Funktionsledere: Ledere af hovedaktiviteten og ledere af støttefunktioner, f.eks. produktionschef, HR-chef, økonomichef og salgsledere. Ledere i denne gruppe har økonomisk og personalemæssigt ansvar for en selvstændig enhed i virksomheden. 3) Øvrige ledere: Mellemledere med begrænset økonomisk og personalemæssigt ansvar hvor ledelse udgør en mindre del af mellemlederens opgaver.

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Strukturstatistik 2010

Strukturstatistik 2010 strukturstatistik 2010 Strukturstatistik 2010 StrukturStatistik 2010 er baseret på lønoplysninger for ca. 600.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 254.000

Læs mere

StrukturStatistik 2010

StrukturStatistik 2010 StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2007

STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for ca. 676.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 616.000, hvoraf 257.000

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2008

STRUKTURSTATISTIK 2008 STRUKTURSTATISTIK 2008 STRUKTURSTATISTIK 2008 StrukturStatistik 2008 er baseret på lønoplysninger for ca. 693.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 624.000, hvoraf 278.000

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006 STRUKTUR 2005 STRUKTUR 2005 StrukturStatistik 2005 er baseret på lønoplysninger for ca. 634.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 585.000, hvoraf 240.000 er funktionærer,

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007 STRUKTUR 2006 STRUKTUR 2006 StrukturStatistik 2006 er baseret på lønoplysninger for ca. 674.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 618.000, hvoraf 254.000 er funktionærer,

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2013

STRUKTURSTATISTIK 2013 7. JULI 2014 STRUKTURSTATISTIK 2013 Revideret udgave STRUKTURSTATISTIK 2013 StrukturStatistik 2013 er baseret på lønoplysninger for ca. 604.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2012

STRUKTURSTATISTIK 2012 27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 STRUKTURSTATISTIK 2012 StrukturStatistik 2012 er baseret på lønoplysninger for ca. 650.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 588.000,

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005 STRUKTUR 2004 STRUKTUR 2004 Statistikken er i 2004 baseret på lønoplysninger for ca. 560.000 lønmodtagere på DA-området. Af de 560.000 lønmodtagere udgør voksne 518.000, hvoraf de 225.000 er funktionærer,

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016 Lønudviklingen i. kvartal. august Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området. Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med, pct. Det er

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015 Lønudviklingen i. kvartal. august Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området Højere stigning for arbejdere end for funktionærer Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden

Læs mere

FA STATISTI K. Revideret udgave 30.07.2012. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2010. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2010 3

FA STATISTI K. Revideret udgave 30.07.2012. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2010. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2010 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 j u l i 2 011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 november 2010 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Arbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

Arbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1. 1. september 2014 Arbejdsulykker 2013 FaldENDE ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det

Læs mere

Lønudviklingen 2. kvartal 2017

Lønudviklingen 2. kvartal 2017 Lønudviklingen. kvartal 7. august 7 Øget lønstigningstakt som følge af stigning i fritvalgsbidrag Fra. kvartal til. kvartal 7 er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med,

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 Markant fald i sygefravær på da-området et på DA-området er faldet fra 7,3 dage til 6,9 dage pr. beskæftiget fra 2011 til 2012. et svarer til 3,1 pct. af

Læs mere

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 11. SEPTEMBER 2015 ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR I 2014 var der 12,9 arbejdsulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer for alle medarbejdere

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Nyt om løn, juni 2014

Nyt om løn, juni 2014 Nyt om løn, juni 214 BASERET PÅ 1. KVARTAL 214 1 LIDT AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 214 Aftagende lønudvikling på DA-området. Særlig markant fald inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 2 DANSK LØNUDVIKLING

Læs mere

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013 30. august 2013 Arbejdsulykker 2012 Fald i ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE PERSONALE ARBEJDSULYKKER 20 MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENSEN FOR ARBEJDERE I 20 var antallet af arbejdsulykker for arbejdere 21,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i

Læs mere

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015 ARBEJDSULYKKER Personale 2016 BASERET PÅ 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede

Læs mere

Nyt om løn, august 2012

Nyt om løn, august 2012 Nyt om løn, august BASERET PÅ. KVARTAL UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL For arbejdere steg årsstigningstakten med, pct.point til, pct. i. kvartal, og for funktionærer faldt den med, pct.point til,8 pct.

Læs mere

Ingeniørarbejde. December 2011, Baseret på august 2011. (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Ingeniørarbejde. December 2011, Baseret på august 2011. (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau lønstatistik 2012 Ingeniørarbejde December 2011, Baseret på august 2011 2 Lønbegreber 4 Hovedresultater 9 arbejdsfunktioner () Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau 31 uddannelsesbaggrund

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

LØNSTATISTIK 2015. Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2014 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE

LØNSTATISTIK 2015. Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2014 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE LØNSTATISTIK 2015 Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL 2014 2 Lønbegreber 3 Sådan bruges lønstatistikken 5 Skøn over personaleomkostninger 6 HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE 9 OPERATØR-, MONTERINGS-

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

ARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012

ARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012 ARBEJDSULYKKER Personale 2013 BASERET PÅ 2012 FALD I ULYKKESFREKVENS OG ULYKKESFRAVÆR I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014

LØNSTATISTIK 2015. Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 LØNSTATISTIK 2015 Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014 2 Lønbegreber 4 Hovedresultater 9 ARBEJDSFUNKTIONER (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Læs mere

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009 PERSONALE 20 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 20 var antallet af arbejdsulykker 25,1 pr. 1 million arbejdstimer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 27, hvor frekvensen var

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

HK s lønstatistik 2007

HK s lønstatistik 2007 HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige

Læs mere

FA STATISTI K ARBEJDSOMKOSTNINGER 2012. Om statistikken 2. Finanssektoren i alt Figur 1 Arbejdsomkostninger pr. præsteret time 3

FA STATISTI K ARBEJDSOMKOSTNINGER 2012. Om statistikken 2. Finanssektoren i alt Figur 1 Arbejdsomkostninger pr. præsteret time 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 47 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K ISSN 193-4776 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: KLC@FANET.DK

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2016

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2016 » Løn- og prisstatistik for installationsbranchen December 2016 Udvikling i løn og priser 1.1. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opgør i deres årlige StrukturStatistik

Læs mere

STRUKTURSTATISTIK 2014

STRUKTURSTATISTIK 2014 25. JUNI 2015 STRUKTURSTATISTIK 2014 STRUKTURSTATISTIK 2014 StrukturStatistik 2014 er baseret på lønoplysninger for ca. 743.500 ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca. 676.000, hvoraf knap 292.000

Læs mere

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015 » Løn- og prisstatistik for installationsbranchen December 2015 Udvikling i danske lønninger og priser 1.1. DA s lønstatistik i forhold til TEKNIQs I den årlige StrukturStatistik opgør Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. Maj 2016

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. Maj 2016 » Løn- og prisstatistik for installationsbranchen Maj 2016 Udvikling i løn og priser 1.1. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opgør i deres årlige StrukturStatistik

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA STRUKTURSTATISTIK TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4784 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t:

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion...

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING 2012. Om strukturstatistikken... 3. Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion... FINANSSEKTORENS AMALIEGADE 7 ARBEJDSGIVERFORENING 1256 KØBENHAVN K FA TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK ISSN 1903-4784 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: MAS@FANET.DK FORSIKRING

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 6 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Forsikring

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI 2015. NR. 6 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4. FA Strukturstatistik 2014. Forsikring FOKUS JUNI 2015. NR. 6 I S S N 2 2 4 6-7 7 3 4 FA Strukturstatistik 2014 Forsikring 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Økonomisk konsulent Maria Søndergaard Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012 1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Skift i lønudviklingen

Skift i lønudviklingen 10-0719 - poul - 202012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Skift i lønudviklingen Ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik belyses det skift i lønudviklingen, som er sket

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Ligestillingsstatistik. for den kommunale sektor

Ligestillingsstatistik. for den kommunale sektor Ligestillingsstatistik for den kommunale sektor 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Ligestillingsstatistik 2004... 7 1. Datagrundlag og afgrænsning... 7 2. Begreber og definitioner... 7 3. Kommentarer til tabellerne...

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

lønstatistik 2010 Bilbranchen 4 Sådan bruges statistikken 6 Skøn over personaleomkostninger 7 administration/salg 12 værksted/lager 16 ledelse

lønstatistik 2010 Bilbranchen 4 Sådan bruges statistikken 6 Skøn over personaleomkostninger 7 administration/salg 12 værksted/lager 16 ledelse lønstatistik 2010 Bilbranchen februar 2010, Baseret på 4. kvartal 2009 3 Lønbegreber 4 Sådan bruges statistikken Kapitlet Værksted/Lager indeholder nyt lønbegreb 6 Skøn over personaleomkostninger 7 administration/salg

Læs mere

Personaleomsætning september

Personaleomsætning september Personaleomsætning september 2015-2016 Personaleomsætningsstatistikken findes i to udgaver. Den ene er tilgængelig for alle på KRLs hjemmeside, den anden er kun tilgængelig for kommuner og regioner med

Læs mere

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 Betaler din virksomhed til for mange fonde? Har din virksomhed tidligere været medlem af en anden arbejdsgiverforening, er det muligt at din virksomhed fortsat

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN.

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. FORORD Ligestillingsstatistikken udgives årligt og er baseret på løn- og ansættelsesdata for november måned. Indhold: Forord 1. Datagrundlag

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Lønudviklingen i 4. kvartal 2015

Lønudviklingen i 4. kvartal 2015 Lønudviklingen i. kvartal. februar Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området Arbejdere stiger mere end funktionærer som følge af større genebetalinger Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233:

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for et antal medlemmer af 3F (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di -

Læs mere