Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Transkript

1 Psykiatriforeningernes fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7, 2880 Bagsværd Telefon: psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: maj 2012 Region Hovedstaden Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen Kongens Vænge Hillerød Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Psykiatriforeningernes Fællesråd takker for modtagelse af høringsbrev af 11. april 2012 om revision af Hospitals- og Psykiatriplan forslag til faglige tilpasninger og gennemførelse af Hospitals- og Psykiatriplan psykiatri med henblik på at afgive høringssvar. Forslag til ændringer drejer sig om: 1. at behandlingen af spiseforstyrelser for børn, unge og voksne samler på en klinik på Psykiatrisk Center Ballerup. 2. At Psykoterapeutisk Center Stolpegård sammenlægges med Psykiatrisk Center Ballerup 3. at børne- og ungdomspsykiatrien samles ledelsesmæssigt og administrativt og at børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium Gentofte flyttes til Brøndby og 4. at distriktspsykiatrien i planlægningsområdet Midt samles i to distriktpsykiatriske enheder. Psykiatriforeningernes Fællesråds vurdering af disse forslag generelt er, at det er det er en forkert og ensidig strategi for ændringer udelukkende at arbejde med sammenlægninger og centralisering. Det indebærer for borgerne i regionen i rigtig mange tilfælde meget store transportafstande for at kunne benytte det relevante psykiatriske behandlingstilbud. Desuden er stort ikke altid bare godt. Store enheder kan betyde manglende overskuelighed, (gen)kendskab og tæthed i relationerne mellem medarbejder, leder, patient og pårørende. Store enheder betyder desværre også ofte at kommunikation, arbejdsgange og retningslinier bliver unødigt bureaukratisk i stedet for at blive kommunikeret fra person til person og med det resultat at der ansættes mere personale til at udarbejde retningslinier og standarder - og færre til behandling, terapi og pleje. Til de konkrete områder har Psykiatriforeningernes Fællesråd følgende vurdering: ad 1: Sammenlægning af behandlingen af spiseforstyrelser for børn, unge og voksne: Her henviser vi til det indsendte høringsvar fra PS-Landsforeningen. ad 2: Sammenlægning Psykoterapeutisk Center Stolpegård og Psykiatrisk Center Ballerup: Sammenlægning af Stolpegård med Psykiatrisk Center Ballerup - evt. nedlæggelse af Stolpegård - er en rigtig dårlig ide set fra vores synspunkt. Side 1 ud af 5 sider

2 En nedlæggelse af Stolpegård vil ramme patienter med ikke-psykotiske psykiske lidelser, som mister det gode alternativ, centret udgør i forhold til de psykiatriske centre. Man nedlægger et godt fungerende psykoterapeutisk center med en fremragende ekspertise, og man henviser herefter tilsyneladende patienterne til de andre centre eller til Ballerup. Kapaciteten på Ballerup efter en sammenlægning er der i øvrigt ikke nærmere redegjort for. Vi frygter, at det kan betyde en personaleflugt fra området, som vi senest har set det, da man nedlagde rehabiliteringsenhederne på Skt. Hans Hospital. Resultatet medførte dengang, at man skulle oplære en helt ny personalegruppe, hvad der betød en dårligere behandling for patienterne. Der er tilsyneladende mere tale om kassetænkning end at sikre patienterne større kvalitet i behandlingen. For høringsnotatet savner en nærmere redegørelse, hvordan fusionen rent praktisk skal finde sted. Det særlige ved Stolpegård De ikke-psykotiske psykiske lidelser er på ingen måde noget, som der er blevet mindre af i de senere år. Det har også hyppigt været nævnt, at behandlingstilbuddene er for dårlige til denne gruppe. Patienterne bliver typisk sendt til deres praktiserende læge, som kun kan give dem nogle piller, der ofte kun hjælper, hvis de bliver ledsaget af psykoterapi. Psykologer og privatpraktiserende psykiatere yder et stort arbejde men har typisk en lang ventetid, hvad der betyder, at patienter er i risiko for at få et unødvendigt langt behandlingsforløb og måske få et sværere sygdomsforløb. En behandling i tide af en ikke-psykotisk lidelse kan i mange tilfælde forebygge udvikling af en sværere, psykotisk lidelse. Derfor yder Stolpegård et stort arbejde med at samle dem op, som ikke kan vente og som har brug for hjælp her og nu. Dertil kommer de mange patienter, som har en lidelse, der er mere facetteret end den lidelse, en psykolog typisk kan behandle. Mennesker med ikke-psykotiske psykiske lidelser angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, alvorlige belastnings- og tilpasningsreaktioner samt PTSS (herunder senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen) har gennem snart 50 år kunnet modtage behandling på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Det kan de ikke længere, hvis forslaget bliver gennemført i sin nuværende form. Vi mener i høj grad, at Stolpegårds beskedne størrelse sammenlignet med andre centre og den anderledes behandling er med til at gøre forløbene gode. Derfor er det interessant, at størrelsen er et af argumenterne for at nedlægge centret. Samtidig mener vi, at tabet af patientgruppen med spiseforstyrrelse - jf. det særlige forslag desangående absolut ikke betyder, at centret bliver overflødigt. Det kunne netop være med til at styrke centrets profil i forhold til de andre lidelser, centret tager sig af. Forslaget er ikke til gavn for patienter med ikke-psykotiske psykiske lidelser For den store gruppe, Stolpegårds kernegruppe, er centret det eneste møde med psykiatrien, de oplever, og det sker under nogle rammer, som virker meget tiltalende for mange af de behandlede. Derfor ser mange tilbage på behandlingen som en god tid. Dette kan være svært at forestille sig indenfor psykiatrien, hvor behandlingen undertiden sker under nogle vilkår, som hverken patient eller behandler finder fuldt tilfredsstillende. Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel imellem at behandle psykotiske og ikke-psykotiske tilstande. Ved en fusion og evt. overførsel af patienterne til Ballerup eller andre centre, frygter vi, at man vil blande Stolpegårds kernegruppe sammen med de andre patienter og ikke give dem den behandling, de har behov for, og som Stolpegård hidtil har stået som garant for. I en tid, hvor man taler om øget fokus på bl.a. personlighedsforstyrrelser, som Stolpegård har en lang erfaring med at tilbyde behandling indenfor, virker det uforståeligt, at man så nedlægger netop dette center. Side 2 ud af 5 sider

3 Der er efter vores mening en væsensforskel imellem den sammenlægning af Gentofte og Ballerup, som man har gennemført, da den handlede om to centre med samme behandlingstilbud. Dette kan man ikke sige om Ballerup og Stolpegård. Desuden lægger man et af de mindste centre sammen med et af de største, hvorved der er risiko for, at det mindste centers identitet og ekspertise udvandes eller forsvinder. Vi går fra at man med en fusion ikke mener nedlæggelse eller decentralisering af Stolpegård. Forslaget er kun til gavn for en mindre gruppe blandt Stolpegårds tungere patienter, nemlig de som har brug for og får kontakt med andre dele af hospitalspsykiatrien og på den måde får øget sammenhæng i behandlingen. Konsekvenserne for patientgruppen ved nedlæggelse Hvor patienterne, som i dag henvises til Stolpegård skal få den nødvendige behandling og under hvilke omstændigheder synes uklart, da der som nævnt ikke er redegjort for behandlingskapaciteten på Ballerup ved en sammenlægning. Under alle omstændigheder vil et fagligt miljø blive slået i stykker ved en sammenlægning med Ballerup, hvilket vil betyde en helt anden behandling for den enkelte patient. Der har igennem årene været mange forsøg på nedlæggelse af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, der har ført en hård kamp for at overleve. Behandlingstidens længde er således blevet gjort kortere, end den engang var, og de få sengepladser, som eksisterede, er blevet nedlagt. Mange patienter, herunder medlemmer af Fællesrådets bestyrelse, har selv kviet sig ved at opsøge hospitalpsykiatrien med en angsttilstand, selv om den hæmmede rigtigt meget, med en personlighedsforstyrrelse, som måske ikke rigtigt var noget efter andres mening, eller med en depression, som måske kun lige var til at håndtere. Vi har nærmest foretrukket en tilbagetrukket tilværelse fra samfundslivet blot på medicin fremfor at få en terapeutisk vurdering og behandling for det, vi gik rundt med. Vi har imidlertid med kyshånd taget imod et tilbud om at deltage i gruppeterapi eller en anden terapiform på Stolpegård. Den mulighed vil der ikke være, hvis Stolpegård nedlægges. En af Fællesrådets medlemmer er inde på (som også er tidligere patient på Stolpegård), at det er en unikt sted, fordi det er et psykoterapeutisk center og ikke en del af den almene psykiatri. Det gør stedet enestående, og det vil RHP og borgerne miste ved at nedlægge Stolpegård med deres 50 årige ekspertise. Vi tror uanset målgruppe, så er det vigtigt, at der findes steder som er anderledes end den øvrige psykiatri. Vi mener, at det er vigtigt, at der er et sted, hvor der er tid og fokus på relationen mellem patienten og behandleren, som det sker ved den psykoterapeutiske behandling. Stolpegård har ry for at være et rummeligt behandlingstilbud med mindre fokus på medicinsk behandling. Nedlæggelse af Stolpegård kan betyde en stigning i antallet af mennesker med psykiske problemer, der undlader at søge behandling i tide. Dette vil øge presset på psykiatrien samlet set, herunder både i forhold til indlæggelser og på den ambulante behandling. Hertil kommer øgede udgifter til medicin, sygedagpenge og førtidspension. Samlet set øgede udgifter til samfundet og dårligere livskvalitet for dem, det rammer. I et større perspektiv skal det med, at faggruppen på Stolpegård har ydet et stort bidrag til behandlingen på landsplan. Den har med fortsat videreuddannelse og forskning inspireret mange til at få øget fokus på netop gruppen af de ikke-psykotiske tilstande. Faggrupperne foreslår alternativer Hvad der mere præcist vil ske, hvis sammenlægningen bliver en realitet, fremgår af de udtalelser, som overlæge Lars Sachse Mikkelsen fra Stolpegård er fremkommet med: Integrationen med almenpsykiatrien medfører ofte, at der opstår krav om, at det psykoterapeutiske afsnit skal afhjælpe almenpsykiatriens problemer - ved at aftage patienter, der egentlig er for dårlige til at blive behandlet psykoterapeutisk, eller afgive ressourcer til undervisning og supervision af de almenpsykiatriske afsnits personale, eller deltage i vagtberedskab, som almenpsykiatrien har problemer med. Side 3 ud af 5 sider

4 Vi ønsker, at psykoterapien skal tilbydes den gruppe, som har brug for den, og at man ikke skal lappe huller i psykiatrien ved at bruge psykiatere med terapeutisk baggrund som regulære pilletrillere. Vi foreslår i lighed med høringsnotatets eget alternativ også, at Stolpegård udvides og omdannes til også at være et kompetencecenter, der klæder de andre centre bedre på i forhold til den plads, som den psykoterapeutiske behandlingsform er ved at få i forhold til andre og mere biologisk rettede sider af psykiatrien. Vi kan forstå, at psykoterapeutiske enheder på de øvrige centre for tiden er ved at blive etableret rundt omkring. Vi kan også forstå, at denne udvikling følger en udvikling på landsplan. På den baggrund må vi konstatere, at tidspunktet ikke lige nu er det rette. Det er heller ikke billigt at bygge noget nyt, og udgifterne til byggeriet kunne sagtens bruges til en bedre behandling, hvis man ønsker at styrke området. Fællesrådet for Psykiatriforeninger i Region Hovedstaden Høringsnotatets skjulte dagsorden I det udsendte høringsnotat har vi især hæftet os ved, at følgende argumenter benyttes for at sammenlægge Stolpegård med Ballerup: 1. PC Stolpegård er det mindste center i regionen bortset fra Bornholm. 2. Hvis centret for spiseforstyrrelser nedlægges, vil centret blive endnu mindre. 3. Salget af bygningerne vil give en indtægt. Til disse tre ser det ud til, at et fjerde argument også gemmer sig: 4. Der vil næppe være nogen større udgifter ved sammenlægning med Ballerup. I hvert fald er der ikke i notatet redegjort for, hvordan denne sammenlægning personalemæssigt og bygningsmæssigt skal foregå. Vi tvivler på, at der på Ballerup står tomme bygninger, hvor behandlingen blot kan flyttes til. Tværtimod er der som bekendt byggeplaner for Ballerup, så fusionen med Gentofte rent fysisk kan gennemføres. Det ser derfor ud, som om en nedlæggelse af Stolpegård er skabt ud fra en kold, økonomisk tankegang, som mere handler om på kort sigt at få de rigtige tal på bundlinjen for regionen, frem for at få den langsigtede gevinst med en øget kvalitet i behandlingen for de patienter med ikkepsykotiske lidelser, Stolpegård behandler../. Fællesrådet vedlægger et supplerende, konkret vurdering af dette forslag. ad 3: Sammenlægning børne- og ungdomspsykiatrien: Psykiatriforeningerne er yderst bekymret for konsekvenserne af en sådan beslutning både afstandsmæssigt der er langt f.eks. fra Gentofte til Brøndby og ledelses- og kommunikationsmæssigt - der er langt fra leder til medarbejder - og til borger og pårørende, hvilket indebærer en risiko for en overbureaukratiseret arbejdsgange og -måde, hvilket ikke er godt for børn og unge, og deres pårørende. ad 4: Sammenlægning af distriktpsykiatrien til 2 enheder i planlægningsområde Midt: Psykiatriforeningernes Fællesråd er modstander af, at et distriktpsykiatrisk center adressemæssigt set (fortsat) er placeret på et Psykiatrisk Center. Det giver ingen mening, at den distriktspsykiatriske ambulante, opfølgende og forebyggende behandling, der netop skulle foregå inkluderet i lokalsamfundet, placeres på et Psykiatrisk Center, der har overvægt af sengepladser. At blive udskrevet bliver på denne måde ikke reelt. Når borgeren skal besøge et distriktpsykiatrisk center på et Psykiatrisk Center opleves det ikke reelt, at man nu er i gang med næste fase hen mod en normal og almindeligt dagligdag. Vi ved, at en sådan adressemæssig placering på et Psykiatrisk Side 4 ud af 5 sider

5 Center også gør sig gældende for andre distriktpsykiatriske Centre i regionen. I alle tilfælde er det en uhensigtsmæssig placering. At reducere antallet af Distriktpsykiatriske Centre til 2 i planlægningsområdet Midt betyder en uhensigtsmæssig og urimelig lang transportvej for mange brogere i Gentofte og Lyngby kommune, hvilket Fællesrådet ikke kan tilslutte dig. Venlig hilsen På Psykiatriforeningernes Fællesråd vegne Kirsten Elise Hove Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet i Region Hovedstaden består af: ADHD-foreningen, Storkøbenhavn Angstforeningen Autismeforeningen Storkøbenhavn Autismeforeningen København, Frederiksberg Bedre Psykiatri Pårørende til Sindslidende, København-Frederiksberg Bedre Psykiatri Pårørende til Sindslidende, Hovedstadens Omegns Bedre Psykiatri Pårørende til Sindslidende, Nordsjælland Borderlinenetværket Depressionsforeningen Foreningen OUTsideren HSP Foreningen for Særligt Sensitive Mennesker LAP Landsforeningen Af Psykiatribrugere, København/Frederiksberg LAP Landsforeningen Af Psykiatribrugere, Nordsjælland LAP Landsforeningen Af Psykiatribrugere, Københavns Omegn Landsforeningen for efterladte efter selvmord LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade OCD foreningen PS-Landsforeningen SIND, Bornholms kreds SIND, Frederiksberg kreds SIND, Nordsjællands kreds SIND, Hovedstadens omegnskreds SIND, Københavns kreds Side 5 ud af 5 sider