bedre psykiatri BEDRE PSYKIATRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bedre psykiatri BEDRE PSYKIATRI"

Transkript

1 Eventyr for begyndere Samme udfordringer, nye spilleregler Rundt om psykiatrien Kan man have en sindslidelse og samtidig være sund? 2/2009 BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende

2 02 Tid til forandring LEDER af Ebbe Henningsen, landsformand Siden BEDRE PSYKIATRI lancerede et forslag til en National Handleplan i slutningen af 2008, er også Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab kommet med forslag til en stærkere og mere sammenhængende indsats. Der er selvsagt forskelle i de tre forslag, men fælles for forslagene er på den ene side en erkendelse af, at psykiatrien er blevet stedmoderligt behandlet gennem mange år, og på den anden side, at der er brug for mere end lappeløsninger, hvis vi skal forme og udvikle en. Psykisk syge, pårørende og medarbejdere i psykiatrien står og tripper, for at man fra politisk side smøger ærmerne op og tager fat på det helt nødvendige arbejde med at sikre grundlaget for en bedre psykiatri i Danmark. Det er derfor på høje tid, at man fra politisk side tager ansvar for at igangsætte en ambitiøs, langsigtet og sammenhængende national plan for, hvordan vi i et af verdens rigeste samfund sikrer en bedre behandling af psykisk syge, deres pårørende og ordentlige rammer for de ansatte i psykiatrien. Og psykiske sygdomme er ikke et nicheområde.det er jo sådan, at danskere har en psykisk lidelse, og 37 % af danskerne opfatter sig pårørende til en psykisk syg. Med andre ord er op mod halvdelen af alle danskere berørt af psykisk sygdom enten som pårørende eller som psykisk syg. Og der er udfordringer nok at tage fat på: Danskerne mener, at det er langt mere socialt acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom Kun 1 % af danskerne har et decideret positivt billede af den psykiatriske behandling 65 % af danskerne mener ikke, at de ved nok om psykiske sygdomme To ud af tre pårørende er fortsat utilfredse eller meget utilfredse med psykiatrien Og så har jeg slet ikke nævnt: ventelisteproblemerne for børn og unge samt for voksne, at psykiatere mener, der bliver brugt for meget medicin, og at de samtidig har for lidt viden om bivirkningerne, at mere end hver femte bliver udsat for en eller anden form for tvang i behandlingspsykiatrien, at psykisk syge, der er færdigbehandlede, sidder fast på psykiatriske afdelinger, fordi de ikke kan få en bolig, at mere end halvdelen af dem, der i dag får tilkendt førtidspension, får det på grund af en psykiatrisk diagnose, og sådan kunne jeg blive ved. Det er derfor ikke en overdrivelse at sige, at den samlede indsats i forhold til mennesker med psykiske sygdomme og pårørende lader en del tilbage at ønske. De alvorlige problemer inden for et af Danmarks største sygdomsområder er til at få øje på. Mennesker af kød og blod Bag disse kolde statistikker gemmer sig mennesker med små eller store psykiske problemer, mennesker med følelser, tanker og håb for fremtiden, mennesker, som i dag ikke får den behandling og støtte, som man helt naturligt burde have krav på i et af verdens førende velfærdssamfund. Forskellene i prioriteringen er til at tage at føle på; i en kronik af vores generalsekretær og formanden for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Kristen Kistrup, blev konsekvenserne trukket op med følgende tankevækkende eksempel: Hvis en otteårig pige får konstateret leukæmi, så står det danske velfærdssamfund parat med øjeblikkelig og professionel behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster, der lider af tvangstanker, kan risikere at blive parkeret på en alenlang venteliste med det sikre resultat, at hun bliver mere og mere syg. Hun vil oven i købet også kunne iagttage, at pengene fra Hvem vil være millionær doneres til børnekræftafdelingen og aldrig til den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i den modsatte ende af hospitalet. Psykiske sygdomme er en folkesygdom og kan ramme alle, høj som lav, ung som gammel og samtidig har den manglende prioritering af området hver eneste dag, hver time og minut, har konsekvenser for mange, mange danskere. Det handler også om penge Det er min og BEDRE PSYKIATRIs entydige opfattelse, at hvis vi skal have skabt et markant løft af den samlede indsats over for psykisk syge, støtten til pårørende og medarbejdere, så er der brug for en

3 2/ INDHOLD Leder Tid til forandring Nyhed Giv Danmark en Klumme Bodega-psykiatri Eventyr for begyndere Samme udfordringer - nye spilleregler Valg af medlemmer til landsbestyrelsen Vi har brug for din hjælp! Rundt om psykiatrien Kan man have en sindslidelse og stadig være sund? Kolofon Kontaktinfo Sådan bliver du medlem National Handleplan. Tiden er løbet fra flere lappeløsninger og politiske udmeldinger. Det er tid til handling og det er tid til forandring. Det er tid til en målrettet, ambitiøs og sammenhængende plan, der på én og samme tid kan være med til at rette det samfundsmæssige fokus mod området og være med til at sikre de økonomiske ressourcer til og den nødvendige nytænkning af hele området. En National Handleplan handler også om penge! Danske Regioner har udregnet, at for hver gang, der mellem 2000 og 2008 er givet en krone ekstra til den somatiske del af sundhedsvæsenet, så er der givet mindre end 25 øre til psykiatrien. Sat i relation til den løbende pris- og lønudvikling er det ensbetydende med, at der i realiteten ikke er tilført én eneste ekstra krone til at udvikle en. Og det er vel og mærke ikke sådan, at psykiatrien før år 2000 var gunstigere stillet end resten af sundhedsvæsenet. Og alt tyder på, at danskerne er klar over, at skoen trykker: Midt i en global krise og daglige nyheder om afskedigelser i Danmark mener 72 % i følge Capacent Epinion for BEDRE PSYKIATRI, at der skal bruges flere penge på psykiatrien. At tre ud af fire danskere ønsker flere penge til psykiatrien, er et vink med en vognstang til politikerne om, at der mere end nogensinde er brug for, at de trækker i arbejdstøjet og får igangsat arbejdet med at sikre en samlet psykiatri, som kan matche kritiske og myndige borgeres forventninger til, hvordan man bliver mødt, behandlet og inddraget. nyhed Giv Danmark en Det var overskriften på en kronik i Politiken i maj måned, hvor formanden for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Kristen Kistrup, og vores egen generalsekretær, Thorstein Theilgaard, slår til lyd for en markant opprioritering af behandlingen af psykisk syge og deres pårørende i Danmark. Kronikørerne mener, at der er brug for at tage livtag med tre store udfordringer inden for psykiatrien. For det første er der brug for, at politikerne prioriterer psykiatrien økonomisk. Mens politikerne i de senere år har sat milliarder af til den somatiske del af sundhedsvæsenet, så halter psykiatrien langt efter. Kistrup og Theilgaard skriver: Lidt frækt sagt giver det ikke prestige og politiske point at skrive psykiatrien på sit politiske CV. Det er langt mere populært at sætte politiske fingeraftryk på behandlingstilbuddene for hjertesygdomme og kræft. Dette hænger sammen med den anden udfordring. Psykiske sygdomme er fortsat tabubelagte i Danmark. Måske fordi man som dansker selv er bange for at blive syge, måske fordi danskerne er påvirkede af negative historier om området eller måske fordi vores viden om psykiatri og psykiske sygdomme kan ligge på et meget lille sted. Men, mener kronikørerne, vi skal huske på, at alle danskere har en aktie i psykiatrien, forstået på den måde, at mere end hver tredje dansker opfatter sig som pårørende. Endelig peges der i kronikken på en tredje udfordring: At gøre op med myten om, at når man først er blevet psykisk syg, så bliver man aldrig rask igen. Internationale undersøgelser viser, at mellem 25 og 50 % af mennesker med skizofreni bliver helt eller delvist raske igen. Du kan læse kronikken på pol.dk/debat/kronikker. Kronikken blev bragt d. 14. maj. Citat: Hvis en pige på otte år bliver ramt af en alvorlig kræftsygdom, træder samfundet til med hjælp og behandling. Men hvis hendes tvillingesøster lider af tvangstanker, risikerer hun at komme til at vente ( )

4 04 Bodega-psykiatri klumme af Jørn Eriksen, forstander på Slotsvænget i strategiplanen og ikke foretaget nogen ændringer i forhold til deres praksis. Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi forholder os så overfladisk til recovery-begrebet, da det vil medføre, at vi ikke får reflekteret kritisk over vores nuværende praksis, så vi kan få udviklet kvalitetstilbud til de sindslidende. Det er fantastisk, at det i løbet af de sidste år er lykkedes at sætte en dagsorden omkring, at sindslidelser ikke er kroniske lidelser, men at der er store chancer for at komme sig. Men det kan ikke nytte, at vi blot konstaterer dette og ikke justerer vores indsats og tænkning. Der er reelle valg, vi skal træffe! I søndags, da jeg cyklede ned ad Jagtvejen, kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg passerede Laustkroen. Da jeg for 22 år siden arbejdede på den ungdomspsykiatriske afdeling, var Laustkroen stedet, hvor vi drak en øl efter en hård arbejdsdag. Kroen var en klassisk bodega med gule blyindfattede ruder, mørke træmøbler, dart, billard og tæt røg. Tiderne har været hårde ved Laustkroen, da det i dag er mere trendy at gå på cafe end på bodega. Den handlekraftige ejer har, for at følge med tiden, fået klistret nogle store gule bogstaver på ruderne, hvor der står Cafe. Da jeg kiggede ind ad døren, kunne jeg se at cafeskiltene var den eneste ændring. Alt andet lignede den gamle bodega. Samme oplevelse fik jeg, da jeg i sidste uge var på en stor konference. Jeg tror ikke, at jeg hørte et eneste oplæg, hvor der ikke indgik sætningen: Vi arbejder recovery-orienteret. Resten af oplæggene byggede på den gamle medicinske sygdomsmodel og velkendte begreber som kronisk syg, livslang medicinsk behandling, tilbagefald og kronisk skizofren. I praksis var den eneste ændring, der var sket, at de havde klistret ordet recovery ind Vi kan fortsætte med primært at opfatte sindslidelsens kerne som biologisk betinget og dermed udvikle tilbud, hvis formål er at lære de sindslidende at leve bedst muligt med en kronisk sygdom. En behandlingstilgang hvor det er medarbejderne, der fastlægger behandlingsplanen, og hvor den primære indsats er medicinsk behandling. Hvor patienterne kan ligge passivt i sengen og vente på at blive færdigbehandlet, og hvor fremtidens behandlingsindsats vil blive specialiseret i forhold til dine symptomer. Eller vi kan begynde at betragte sindslidende som rationelle mennesker, der reagerer på grund af et følelsesmæssigt pres, de ikke har kunnet magte, og som har store chancer for at komme sig, hvis de får arbejdet med deres grundlæggende problemstillinger. En behandlingsindsats hvor den sindslidende og dennes netværks erfaringer og forslag er helt centrale, og hvor indsatsen fokuserer på at opbygge selvindsigt, selvværd og sociale sammenhæng. Jeg er velvidende om, at Danmark igennem de senere år har været plastret til med konferencer og udvalg, som har til formål at skabe kontinuitet i den psykiatriske indsats. Men vi er nødt

5 2/ til at erkende, at det ikke er muligt at skabe kontinuitet, når vandene deler sig i forhold til, hvordan vi skal opfatte og hjælpe de sindslidende. En ung mand henvendte sig i sidste uge på en psykiatrisk skadestue i København, fordi han var begyndt at høre stemmer. I løbet af 15 minutter havde psykiateren fortalt ham, at han led af skizofreni, og at han skulle indstille sig på livslang medicinsk behandling. Hvis den samme mand havde henvendt sig på min arbejdsplads, så havde vi fortalt ham, at det er en helt almindelig reaktion at begynde at høre stemmer, og at det formentlig ikke vil blive noget problem, hvis han begynder at forholde sig til sit liv og få styr på det. De to planer der ville blive udarbejdet ville stritte i hver sin retning, og jeg ved af erfaring, at de ikke kan forenes. Vi har i over 100 år baseret vores psykiatriske indsats på en medicinsk forståelse, hvor sindslidende fejlagtigt er blevet opfattet som en særlig kategori af mennesker med særlige behov. Og vi kan i dag konkludere, at det ikke har været en succes. Tallene for tvangsmedicinering og fikseringer har igennem mange år været stigende, vi får flere retspsykiatriske patienter, der er mange selvmord, og vi fastholder de sindslidende i en sygdomsrolle som passive patienter uden håb. Vores tilbud til mennesker, der rammes af de alvorlige sindslidelser, indebærer eksklusion og stigmatisering, som igen påfører alt for store omkostninger, menneskeligt og økonomisk, for individet og for samfundet. Jeg er med i det internationale netværk International Mental Health Collaborating Network, hvor jeg er så heldig, at jeg har haft mulighed for at besøge recovery-orienterede psykiatritilbud i Trieste (Italien), i Lille (Frankrig) og i Monaham (Irland). Her er det lykkedes at opbygge mere effektive og helhedsorienterede tilbud. I Trieste har jeg fx set et psykiatritilbud, der er langt billigere end vores, hvor de kan klare sig uden lukkede afdelinger og stort set uden brug af tvang. Samtidig med at de næsten ingen retspsykiatriske patienter har og i langt højere grad formår at få sindslidende integreret på arbejdsmarked og i samfundslivet. At de har langt bedre resultater end os skyldes ikke, at de sindslidende i Italien er anderledes end i Danmark. Det skyldes udelukkende, at man i Italien igennem mange år har udviklet en praksis, hvor man ikke opfatter sindslidende som håbløse kronisk syge, men som mennesker, der har mulighed for at komme sig. De sindslidende bliver mødt med håb, og indsatsen tager udgangspunkt i personens behov og ønsker. De er aktive samarbejdspartnere, når der skal lægges planer, selv i tilspidsede situationer. Da de ikke kan lukke mennesker inde, fiksere dem eller tvangsbehandle dem har de i stedet udviklet en praksis, hvor man taler sig til rette. De tror ikke, at sindslidende bliver raske af at ligge i sengen, så de udskriver dem, så snart de i fællesskab har udarbejdet en plan. De arbejder ud fra et helhedssyn, hvor målsætningen er, at de sindslidende bliver værdsatte og bidragende samfundsborgere. Vi har i Danmark ikke brug for, at vi blot klistrer ordet recovery ind i diverse strategiplaner og så tænker at alt er i fineste orden. Vi er nødt til at erkende, at vores nuværende tilbud til sindslidende er langt fra Best Practice, og at det er nødvendigt at omstille eller fjerne de tilbud, der bygger på en kronicitetsforståelse og i stedet udvikle tilbud og tilgange, der understøtter, at mennesker kan komme sig. Den gode nyhed er, at der findes mange steder, som vi kan lære af. En række af disse tilbud vil blive præsenteret på en international konference i Lyngby Kulturhus d. 1. og 2. oktober. Efter denne konference vil du ikke være i tvivl om, hvad der er en bodega, og hvad der er en cafe.

6 06 Eventyr for begyndere af Karen Andreasen, kommunikationsmedarbejder i Region Syddanmark Efter mange år som psykiatrisk patient er Pernille Bjørk Andersen nu fuld af håb for fremtiden og klar til at indhente det forsømte. For nylig var hun i Rom med projektet Art, Hope & Recovery for at dele ud af sine erfaringer. Der er højt til loftet, når man træder ind i den tidligere portnerbolig på det fynske gods, hvor 33-årige Pernille Bjørk Andersen er flyttet ind med sin guldfisk og sin store rødstribede kat Karla. To krystallysekroner på køkkenbordet vidner om, at indflytningen ikke er helt på plads, men det lægger på ingen måde en dæmper på Pernille Bjørk Andersens begejstring. Sådan har det ikke altid været. En skolet patient Pernille Bjørk Andersen har gennem en længere årrække været alvorligt syg af spiseforstyrrelser og angst. Hun kom første gang i kontakt med psykiatrien i 1992, og hun blev med sine egne ord en skolet patient : Jeg har oplevet, hvordan andres meninger blev hevet ned over hovedet på mig. Jeg blev farvet af kasserne og diagnoserne, og jeg glemte helt, hvor jeg selv var, fortæller Pernille Bjørk Andersen. Vendepunktet kom, da hun i oktober 2006 blev indlagt på psykiatrisk afdeling P1 i Svendborg, som anvender åbne samtaler i mødet med patienterne. Åbne samtaler betyder, at behandlingen tager udgangspunkt i patienten og de pårørendes vilkår, behov og virkelighed og tænker dem ind på lige fod med de professionelles erfaringer og tanker om mulighed for behandling. Nøgleordene er ligeværdighed, ydmyghed, forståelse og respekt. Jeg havde en forventning om, hvordan de ville møde mig, for jeg var vant til, at beslutningerne var truffet på forhånd, uden at jeg blev inddraget. I den åbne samtale voksede jeg af, at jeg skulle hjælpe dem med at hjælpe mig. Det hjalp mig til at tage ansvar for mig selv. Før var ansvar farligt, fordi jeg var bange for ikke at kunne leve op til forventningerne, forklarer Pernille Bjørk Andersen.

7 2/ Psykisk sygdom behøver ikke være en kronisk tilstand Pernille Bjørk Andersen er fortsat tyndere end de fleste, men i dag står hun på egne ben, og hun er ikke længere tilknyttet psykiatrien. Hun er ikke i tvivl om, at åbne samtaler har gjort en altafgørende forskel for hende og hendes liv. Derfor sagde hun også ja, da hun for et halvt år siden blev spurgt, om hun havde lyst til at deltage i et nyt projekt i Psykiatrisk Informationscenter - også kaldet PsykInfo - i Region Syddanmark. Projektet hedder Art, Hope & Recovery, hvilket kan oversættes med kunst, håb og det at komme sig. Formålet med projektet er at nedbryde tabuer og sætte fokus på det at komme sig efter psykisk sygdom. Det handler om at give mennesker med psykisk sygdom tæt inde på livet mod til og mulighed for - at fortælle deres historie og udveksle erfaringer med psykisk syge og fagfolk i psykiatrien i andre lande. Deltagerne skal kort sagt være en slags ambassadører og være med til at gøre opmærksom på, at man godt kan have både håb og livsglæde, selvom man har eller har haft en psykisk lidelse. Jeg syntes, det lød rigtig spændende, fortæller Pernille Bjørk Andersen. Godt nok var jeg lidt skeptisk i starten, for hvad mon det egentlig gik ud på? Til gengæld vil jeg rigtig gerne være med til at formidle min erfaring med åbne samtaler. Jeg har virkelig et brændende ønske om at være med til at forandre psykiatrien. Men som Pernille! Jeg vil ikke defineres som psykiatribruger, understreger hun med et fast blik i de blå øjne bag brilleglassene. Negative tanker i grillstarteren Sammen med billedkunstner Lene Juhler har projektgruppen malet billeder, som er blevet lavet til kunstmagneter, der sælges til fordel for projektet. Pernille Bjørk Andersen og de øvrige deltagere har også gennemgået et længere kunstterapeutisk forløb med kunstterapeut Anitta Due. Her har de arbejdet med og forberedt sig på formidling af deres egen historie. En øvelserne gik ud på, at deltagerne blev bedt om at skrive alle deres negative tanker ned på et stykke papir. De små lapper papir blev sirligt pakket ind i en lille pakke, og da kunstterapiforløbet var til ende, var det tid til at brænde tankerne på et bål. Det var dog ikke så enkelt, forklarer Pernille Bjørk Andersen: Der stod vi med vores fine pakke og en kvist rosmarin, men vi kunne jo ikke tænde et bål mellem bilerne nede i gården ved PsykInfo. Derfor endte vi med at brænde tankerne i en grillstarter!, fortæller hun og smiler ved tanken. Det forsømte skal indhentes Projektgruppens første rejse gik til Rom i midten af maj. Her mødtes Pernille Bjørk Andersen og de øvrige projektdeltagere med både fagfolk fra psykiatrien og med italienere med psykiske lidelser. Overalt blev gruppen modtaget med stor imødekommenhed og interesse, og der blev udvekslet erfaringer til gensidig inspiration. Projektgruppen deltog blandt andet i optagelsen af et radioprogram. Her forklarede Pernille Bjørk Andersen sammen med overlæge Grethe Thygesen fra Svendborg, hvad åbne samtaler går ud på. Pernille Bjørk Andersen har bestemt ikke fortrudt sin deltagelse: Det har virkelig været befriende at være med i projektet. Vi har udviklet et venskab, og det, at vi har vist vores sårbare sider, har gjort os stærkere, både hver for sig og som gruppe. Jeg føler mig mere i balance end nogensinde før, og nu skal jeg til at leve. Jeg har et kæmpe hul i mit liv, hvad angår kærester og det sociale, så der er meget, som skal indhentes, fortæller hun med et stort smil. Efter en kort tøven fortsætter hun: Det er altså eventyrligt for tre år siden var jeg forfærdelig syg og var tilknyttet et psykiatrisk støttecenter, og nu har jeg det godt og bor her på et slot sådan næsten da! FAKTA Projektgruppens rejse til Rom foregik i perioden maj Med på rejsen var fagfolk fra psykiatrien samt billedkunstner Lene Juhler og kunstterapeut Anitta Due. FINANSIERING Foruden indtægterne fra salget af kunstmagneterne projektet bl.a. finansieret af fondsmidler, hvoraf Region Syddanmarks Kulturpulje har bidraget med kr. Man kan læse mere om projektet og møde nogle af de øvrige projektdeltagere på

8 08 Samme udfordringer nye spilleregler af Curtis Brown Kommunernes entydig ansvar på psykiatriområdet betyder ikke per automatik, at nu er borgerne sikret en tværgående og helhedsorienteret behandling inden for psykiatrien, understreger Klaes Guldbrandsen (KG), forsker og projektleder af et nu afsluttet projekt om sammenhæng i psykiatrien. Forskellen på nu og tidligere er, at de organisatoriske spilleregler for at skabe sammenhæng i behandlingen er ændret. Med strukturreformen er myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret på socialpsykiatriområdet entydigt placeret hos kommunerne. Med tiden vil et stigende finansieringsansvar hos kommunerne for hele sundhedsområdet og psykiatrien betyde afgørende indflydelse på alle typer og former for tilbud inden for psykiatrien. De frustrationer, brugere og pårørende oplever på grund af manglende sammenhæng og relevans af de psykiatriske tilbud, forsvinder ikke som dug for solen, påpeger KG. Forhindringer såsom organisationsgrænser, faglige hierakier og kassetænkning vil stadig være udfordringer, som skal overvindes, for at brugere og pårørende oplever større sammenhæng inden for psykiatrien. Helhedsorientering, så det også opleves som en realitet af brugere og pårørende, opstår ikke af sig selv på et så kompliceret område som psykiatrien, fastslår KG og fortsætter. Der er mange fagspecialer, områder med stor specialisering og organisationer med egeninteresser, der skal spille sammen. Kassetænkning forsvinder ikke bare En af kongstankerne bag afskaffelsen af tidligere tiders todelte ansvar for psykiatriområdet mellem regionerne (de forhenværende amter) og kommunerne er, at det organisatorisk bliver nemmere at få de forskellige aktører på området til at spille sammen. Når det overordnede ansvar, styring af tilbudene og økonomien på psykiatriområdet er placeret et sted, skaber det et bedre udgangspunkt for, at de enkelte brugere og borgere oplever sammenhæng. Her indvender KG, at det modsatte lige såvel kan blive tilfældet. Med skabelsen af nye og større kommuner kan der ligeledes ske det, at kassetænkning og manglende koordinering blot flytter fra at være et problem mellem kommuner og regioner til at være et Klaes Guldbrandsen har været projektleder for Videnscenter for Socialpsykiatris tværsektorielle projekt, finansieret af sundheds- og socialministeriet samt Helsefonden, med følgende udgivelse: Syn på Samspil om brugernes og de pårørendes opfattelser af samspil (2005) Organisering af samspil om lederes syn på, hvordan man kan organisere og styre samspil (2006) Samspil på tværs med udgangspunkt i forløb med behandling og støtte, svarer brugere og medarbejdere på, hvor det virker, og hvor det kniber i samspillet mellem sektorerne (2007) problem internt i kommunen. Chefer, medarbejdergrupper og arbejdsopgaver kommer under samme overordnede tag, men under det samme tag vil der stadig eksistere forskellige ansvarsområder og

9 2/ budgetter. Det kræver en nøje og bevidst anlagt indsats for, at organisering på tværs af interne organisationer lykkes, angiver KG. Det kræver mennesker af kød og blod Den forskning, KG har været med til, peger på behovet for at der er mennesker af kød og blod, der kender kommunens tilbud og kan guide borgeren rundt i de forskellige tilbud frem for, at det er borgeren selv, der skal ind af dør et, dør to, dør tre, osv., fortæller KG. Især på psykiatriområdet viser erfaringerne, at det er vigtigt, at tovholderen er en person, der kan sætte sig ind i en unik situation, som altid vil være unik for den enkelte borger. Alene at forlade sig på smidige elektroniske journaliseringssystemer, der overfører faktuel viden, er slet ikke tilstrækkelig, gør KG opmærksom på. Det stiller krav til de enkelte tovholdere om, at de har lysten, modet og evnen til at leve op til et ansvar for måske borgere. De skal også for hver af borgerne være i stand til at frembringe og formidle den relevante viden omkring borgeren. Sidst og ikke mindst kræves det, at de har et indgående kendskab til de forskel- lige tilbud og kan magte at gribe ind, hvis indsatsen ikke bliver grebet rigtigt an sted A eller sted B. Det stiller i realiteten store krav til tovholderne, anfører KG. Det kræver også, at de bliver klædt ordentligt på til opgaven, men ikke nødvendigvis, at de har en særlig faglig baggrund. Typisk er det dog sygeplejersker, socialrådgivere og folk med en socialpædagogisk uddannelse, der er tovholdere. KG nævner koordinatoruddannelsen i det gamle Vejle Amt som en af de mest fremmelige på området. Her er et stort antal tovholdere gennem et længere forløb blevet klædt på til at koordinere tilbudene for borgere mellem amtet og de kommuner, der lå i amtet. Definition af Recovery Er udtryk for en strategi, hvor en bruger eller patient søger at komme sig. Tilgangen står i modsætning til en kronisk tilstand, hvor en bruger eller patient må leve med sin sindslidelse resten af sine dage. Centralt i recoverytankegangen er med andre ord håbet om et bedre liv. Recovery er således ikke en metode, men snarere en vision eller målsætning for livet for mennesket med sindslidelsen, og en målsætning som kan understøttes både psykiatrisk og rehabiliterende. Der arbejdes ofte med to typer recovery. Den ene, som omtales som total recovery, tilstræber et fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen. Den anden type, social recovery, sigter imod en især økonomisk og boligmæssig uafhængighed, mens personen stadig godt kan have visse symptomer og fortsat kan have brug for medicin. Kilde: Psykiatrisk ordbog fra Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside: Tværfaglighed trives under samme tag Ud over interne problemer med at organisere på tværs af forskellige forvaltninger og afdelinger, er der også en stor udfordring i, at der er så mange fagområder involveret. Der indgår psykiatere, praktiser-

10 10 Dan Fishers recovery liste Hvornår er man kommet sig? når man træffer egne beslutninger når man har et fungerende netværk når man spiller en social rolle ud over at være forbruger når man kan håndtere alvorlig følelsesmæssig stress når de fleste ikke-professionelle ikke anser en for syg når de primære støtter er uden for det psykiatriske system når medicin kun er ét af mange værktøjer Dan Fisher er en foregangsmand i den amerikanske recovery-bevægelse og trak tungt på sine bruger og recoveryerfaringer, da han talte på Projekt Recovery-Orienterings afslutningskonference i København. Fisher er i dag leder af National Empowerment Center, men er oprindeligt uddannet biokemiker og siden uddannet psykiater. ende læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, personer med kendskab til arbejdsmarkedet og forskellige former for plejepersonale. Alle fagområder er præget af deres egne traditioner og syn på, hvad deres opgave er, og hvordan den løses inden for deres felt, oplyser KG. En af måderne, der fremmer helhedsorienteret samarbejde på tværs af fagområder, er at medarbejderne fysisk kommer til at arbejde sammen under det samme tag, så at sige. Et af de steder, hvor man er nået allerlængst med helhedsorienteret organisering inden for psykiatrien, er i følge KG på Fjorden i det tidligere Roskilde Amt. Her var der i et af distrikterne forsøgsvis ansat socialrådgivere og andet personale til at forberede den enkelte brugers udskrivelse. I realiteten var der tale om en indsats, der lappede voldsomt ind over dét, der formelt var en kommunalopgave - men til gengæld gav det gode resultater for de brugere, der var involverede, siger KG. Helhedstænkning skal prioriteres Den entydige placering af myndigheds-, forsynings-og finansieringsansvaret på psykiatriområdet hos kommunerne medfører ikke af sig selv, at brugere og pårørende kommer til at opleve, et mere velfungerende, tværgående og helhedsorienteret behandlingsforløb på den korte bane, påpeger KG. På længere sigt kan kommunernes eneansvar vise sig at leve op til de positive forventninger. Det kræver, at kommunerne inddrager alle de involverede partere reelt og prioriterer indsatsen for at få forskellige medarbejdergrupper, faglige traditioner og organisatoriske enheder til at spille sammen på trods af de oplagte faldgruber, afslutter KG.

11 2/ Recovery resultater fra Vestlapland viser: at over 60 % af de, der var i behandling for psykose, ikke havde behov for medicin to år efter, at behandlingen var startet. at 77 % ikke havde haft psykotisk tilbagefald to år efter, at behandlingen var påbegyndt. at 83 % af patienterne enten var vendt tilbage til deres job eller studier eller var i gang med at søge arbejde. at forekomsten af skizofreni er faldet fra 35 tilfælde ud af en befolkningsgruppe på i midten af 80erne, til 7 ud af i midten af 90erne i det område, hvor recoveryprincipper anvendes. Kilde: (Seikkula, Alakare, et al, 2001, 248); (Seikkula, 2002, Åpne samtaler, Forlaget Tano Aschehough, Oslo); (Seikkula, 2002, Open dialogue with good and poor outcomes for psychotic crises. Journal of marital and family therapy, Vol 28, no 3, ), Mcfarlane påviser vedrørende Recovery Undersøgelsen er i øvrigt gennemført af den anerkendte psykiater McFarlane, der er en fædrene til de succesfulde danske OPUS-projekter, hvor man ud fra et recovery-perspektiv arbejder systematisk med rehabilitering. Hvis der alene behandles medicinsk er tilbagefaldsrisikoen på 65 %, hvis den medicinske behandling kombineres med samtaleterapi er risikoen for tilbagefald på 40 %. Og hvis terapi og medicin suppleres med en hensigtsmæssig involvering af de pårørende er risikoen nede på 9 % McFarlanes undersøgelse viser dermed, at en kombination af behandlingsindsatser har en tydelig effekt i forhold til den psykisk syges velfærd. Undersøgelsen viser også, at involvering af de pårørende i forløbet er den faktor, der minimerer risikoen for tilbagefald for skizofrene mest markant. Kilde: W.R. McFarlane Multiple family groups in the treatment of severe psychiatric disorders, Guilford Press, I bilg 2 omtales flere undersøgelser på bedrepsykiatri.dk findes endvidere mere vide om pårørendes rolle og betydning. Tilbagefaldsrisiko efter 6 måneder Kun medicin Medicin og terapi Medicin, terapi og pårørende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

12 12 Går du med en politiker i maven? Valg af medlemmer til landsbestyrelsen Hvis du brænder for at skabe bedre vilkår for pårørende og psykisk syge og vil være med til at gøre BEDRE PSYKIATRI til en endnu stærkere og mere troværdig stemme i Danmark, så læs mere om dine muligheder for at stille op til landsbestyrelsen enten som medlem eller suppleant. BESTYRELSEN Landsbestyrelsen består af: Landsformanden Et antal ordinære medlemmer To eller flere suppleanter Antallet af ordinære medlemmer af landsbestyrelsen samt antallet af suppleanter fastlægges af Repræsentantskabet på baggrund af indstilling fra den siddende landsbestyrelse. Suppleanterne deltager i alle møder. I øjeblikket består landsbestyrelsen af landsformanden, otte medlemmer samt to suppleanter. Landsbestyrelsen mødes efter behov ca. fem til seks gange årligt (typisk på en lørdag). Landsformanden er på valg hvert andet år, det samme er de ordinære medlemmer hhv. i lige og ulige år. Alle suppleanter vælges for et år ad gangen. YDERLIGERE INFORMATION DEADLINE Den formelle deadline for anmeldelse af kandidater er d. 21. september. Sekretariatet udsender herefter en samlet kandidatpræsentation til lokalafdelingerne og medlemmerne af Repræsentantskabet sammen med landsbestyrelsens indstillinger vedr. antal og navne. Opstillingsskabelon kan hentes på intranettet eller ved at kontakte Thorstein Theilgaard. Opstilling samt billede kan sendes pr. mail til eller med posten til BEDRE PSYKIATRI Livjægergade København Ø Att. Thorstein Theilgaard. VALGET Repræsentantskabet skal i 2009 vælge følgende: Et antal medlemmer af landsbestyrelsen for de kommende to år To eller flere suppleanter til landsbestyrelsen for et år Du er velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Henningsen på samt eller generalsekretær Thorstein Theilgaard på samt

13 2/ Vi har brug for din hjælp! så vi kan hjælpe dig med at hjælpe dine BIDRAG Du kan via netbank (eller bank) overføre et frivilligt støttebidrag til Sparbank (reg.nr kontonr ) Du kan også rekvirere et girokort ved at kontakte sekretariatet på eller SÅDAN BRUGER BEDRE PSYKIATRI PENGENE BEDRE PSYKIATRI er ikke en velhavende forening med en stor formue at gøre godt med i 2008 var de samlede indtægter på lidt under 6 mio. kr. Heraf kommer hovedparten af midlerne fra det offentlige. Du kan årligt donere op til kr. til BEDRE PSYKIATRI, som du kan trække fra på din selvangivelse. Dog kan du ikke trække de første 500 kr. fra. Vi er taknemmelige for såvel større som mindre støttebidrag. 9% Alle fondsmidler og private gaver fra medlemmer går ubeskåret til det konkrete arbejde for at skabe bedre vilkår for pårørende og syge. Det vil sige, at sådanne indtægter ikke bruges til at betale husleje og lønninger. Det er et princip hos landsforeningen. 31% 37% 23% 23% 37% 31% 9% Drift og udvikling af rådgivning Informations- og oplysningsarbejde Udvikling og støtte - lokalt og regionalt Medlemsservice og øvrigt foreningsarbejde

14 14 Rundt om psykiatrien Regioner vil investere milliarder i psykiatrien Regionerne og sundhedsministeren vil gøre op med årtiers økonomisk smalkost i psykiatrien. Psykiatrien skal tilføres yderligere 1,5-2 mia. kr. over de kommende fire-fem år, mener Danske Regioner i et udspil til en national handlingsplan med en stribe nye initiativer. BEDRE PSYKIATRI er positiv over for udspillet og det faktum, at Danske Regioner melder sig i koret sammen med BEDRE PSYKIATRI i forhold til at sætte fokus på psykiatriens problemer og behov. Landsforeningen efterlyser dog samtidig et langt stærkere fokus på pårørendes behov og muligheder for at udfylde en konstruktiv rolle i behandlingsforløbet. Hele udspillet fra Danske Regioner kan læses på regioner.dk Du kan se hele BEDRE PSYKIATRIs udspil til en National Handleplan på bedrepsykiatri.dk og læse mere om udspillet i magasin nr. 1 fra Danskerne: Bedre vilkår for pårørende En undersøgelse fra Capacent Epinion viser, at danskerne efterlyser bedre vilkår for pårørende til psykisk syge; 69% mener, at der skal skabes bedre vilkår for pårørende. Landsformand Ebbe Henningsen glæder sig over den massive opbakning: Vi ved, at det ikke er en dans på roser at være pårørende til en psykisk syg, og vi ved, at pårørende tager et stort slæb i forhold til den syge. Samtidig opfatter Ebbe Henningsen danskernes holdning, som danskernes, ønske om at pårørendes indsats fortjener en mere markant anerkendelse fra samfundets side, og han mener, at et helt oplagt sted at sætte ind vil være at sikre vedtagelsen af fleksibel orlovsmulighed for pårørende. Hele udspillet til orlovsordning kan læses på bedrepsykiatri.dk

15 2/ Danskerne ved for lidt om psykiske sygdomme Capacent Epinion har for Danske Regioner afdækket, at 65% af danskerne ikke mener, de ved nok om psykiske sygdomme. Undersøgelsen viser: 76% mener, at det er mere socialt acceptabelt at lide af en fysisk end en psykisk sygdom 23% finder, at det ikke vil være naturligt at tale om det, hvis en kollega er psykisk syg 6% mener ikke, at der bliver brugt nok ressourcer på psykiatrien, hvis man sammenligner med sygehusvæsenet generelt Psykisk syge som vanskelige kollegaer En undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at 65% af de interviewede er betænkelige ved at have en psykisk syg kollega. De tilsvarende tal er hhv. 12% og 19% får så vidt angår en kørestolsbruger og en blind. Seniorforsker Jan Høgelund mener, at forskellen i synet på fysiske og psykiske lidelser meget vel kan skyldes uvidenhed. Mobning kan gøre børn psykisk syge Et forskningsprojekt fra Warwick University i England af børn fastslår, at børn, der bliver moppet, har dobbelt så stor risiko for at udvikle vrangforestillinger og psykoser før teenageårene, end børn der ikke har været udsat for mobning. Skizofreni øger ikke risiko for vold Statistikkerne mener, at skizofrene begår flere voldsforbrydelser, men ifølge Journal of American Medical Association viser en svensk undersøgelse, at det ikke skyldes sygdommen, men et samtidigt misbrug af alkohol og/eller narkotika. De svenske forskere gennemgik data fra det nationale fødselsregister og et tilsvarende register over forbrydelser for perioden 1973 til Antal voldsforbrydelser blandt personer med diagnosticeret skizofreni blev sammenlignet med personer fra den almindelige befolkning i Sverige, og tallene blev justeret for køn, alder, indkomst m.v. Resultaterne viste, at 13,2% af personer med skizofreni havde begået mindst én voldsforbrydelse, sammenlignet med 5,3% i den øvrige befolkning. Men samtidig viste gennemgangen, at en stor del af overrepræsentationen i forbrydelsesstatistikken skyldtes et samtidigt misbrug af alkohol eller narkotika. Hver anden kan helbredes Ny undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der rammes af depression, angst og andre ikke-psykotiske lidelser, kan helbredes, hvis der sættes ind med den rigtige behandling. Det viser undersøgelsen Shared Care mellem almen praksis og psykiatri, der har undersøgt effekterne af Shared Care modellerne. Ifølge modellerne foregår behandlingen af patienter med ikke-psykotiske lidelser som udgangspunkt hos den praktiserende læge. Men diagnosticering og behandling af patienten foregår i tæt samarbejde med specialister inden for psykiatrien. Og den nye undersøgelse viser, at behandlingen i høj grad betaler sig. For ud over at gevinsten for den enkelte og de pårørende til den psykisk syge ligger der også en kæmpe samfundsøkonomisk gevinst i at sætte tidligt ind med optimal behandling af psykisk syge. Med Shared Care modeller kan man få 10 til 20 % flere tilbage i ordinært arbejde, end hvis man udelukkende behandler i almen praksis. Samfundsøkonomisk kan det der med betale sig. Beregninger viser nemlig, at hvis 15% flere af dem, der i dag langtidssygemeldes eller er på førtidspension kommer i ordinær beskæftigelse, vil det betyde en gevinst på omkring 4,8 mia. kr. årligt. Bivirkninger skyld i mindst 46 dødsfald Lægemiddelstyrelsen har de seneste 12 år modtaget rapporter om 46 dødsfald, hvor læger mistænker psykofarmaka for at være årsag til, at deres patienter døde. Det viser dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at det reelle antal medicinrelaterede dødsfald blandt psykisk syge er højere. BEDRE PSYKIATRI mener, at det er et meget alvorligt og skjult problem i psykiatrien. Der er ingen tvivl om, at de 46 dødsfald kun er toppen af isbjerget. Landsforeningen har på den baggrund skrevet til sundhedsministeren om, at der både gennemføres en tilbundsgående undersøgelse og kigges kritisk på, hvorvidt der skal strammes op omkring kontrollen af bivirkninger.

16 16 Kan man have en sindslidelse og samtidig være sund? af Hanne Struensee Schmidt, stud. master i sundhedspædagogik Kan man have en sindslidelse og samtidig være sund? Svaret afhænger af, hvorvidt vi har afsæt i det naturvidenskabelige eller humanvidenskabelige syn på mennesket. I den vestlige verden dominerer naturvidenskaben og den biologiske opfattelse af mennesket sundhedsbegrebet. Sundhed opfattes derfor ofte som en modsætning til sygdom, hvor sundhed bliver til fravær af sygdom - og sygdom til fravær af sundhed. I praksis bliver vores opfattelser ofte mere nuanceret, og alligevel kan dette kulturbundne syn på sundhed betyde, at en sindslidelse overskygger vores oplevelse af det hele menneske. I vores sprog afspejler det sig for eksempel, når vi taler om sindslidende frem for mennesker med en sindslidelse - om sygdommen som noget man henholdsvis er, eller noget man har (og kan komme af med igen). Vender vi blikket mod humanvidenskaben og læren om sundhed (salutogenesen) opstår et andet syn på sundhed. Her udgør sundhed og sygdom en glidende overgang, hvor der således både er sygdom og sundhed til stede samtidig - i større eller mindre grad. Fig 1. Sundhed og sygdom som et sammenhængende hele. Sundhed Sygdom

17 2/ Sundhed og håb er altid til stede Sundhed og sygdom er her en proces, der er under konstant udvikling eller afvikling. Intet forbliver det samme, og der findes ikke et 100 % sundt eller sygt menneske. Så længe, vi er i live, er vi stadig i en eller anden forstand sunde. Når sundhed også handler om at være i en proces, kan et menneske, der har en sindslidelse, samtidig være sundt. Muligvis sundere end et menneske, der ikke har en sindslidelse, men som er gået i stå. Der skal stor kraft til for at komme videre trods store hindringer. Både mennesket, der har en sindslidelse, selv og omgivelsernes oplevelse af sundhed påvirker processen med at komme sig af en sindslidelse. Har vi en opfattelse af sundhed og sygdom som adskilte, kan troen og håbet om bedring få svære vilkår. Især hvis der er langt over til de fastsatte kriterier for sundhed. Giver det mening for os, at sundhed og sygdom er indbyrdes forbundne, er sundhed altid til stede som en kraft og en ressource, der kan bringe os videre i livet. Omgivelserne påvirker os Et sundhedssyn med afsæt i læren om sundhed kan betyde, at vi i mindre grad sætter mennesker med en sindslidelse i bås og lader dem blive der resten af livet i måden vi tænker om dem. Vi ved alle, at vores flow påvirkes af, hvordan vi bliver set og mødt i vores omgivelser. Har vi det samtidigt dårligt, kan negative forventninger bidrage til, at vi trække, os tilbage - for et menneske med en sindslidelse kan det være en tilbagetrækning i sygdommen med fare for en fastlåsning - forårsaget af stigmatiseringens brændemærke. Givet at ca. 20 % af befolkningen i løbet af et år vil have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme (SFI 2007), vil de fleste givetvis opleve symptomer som f.eks. paranoia og tvangstanker. Forskellen på at opleve symptomer på en sindslidelse og at have en sindslidelse, er, at symptomerne under en sindslidelse kan dominere og invalidere livet i en sådan grad, at det afholder personen fra at leve det liv, som han/hun ønsker at leve. Ifølge læren om sundhed er det mennesker, der er kommet for langt ud mod et af ydrepunkterne sundhed eller sygdom. At blive mødt med åbenhed i forhold til muligheden for at komme sig kan afspejle en tro og et håb om bedring hos det menneske, der har en sindslidelse. Recovery-undersøgelser viser, at netop troen og håbet er vigtige faktorer i processen med at komme sig af en sindslidelse.

18 18 BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Sekretariat Livjægergade København Ø ISSN Redaktion Ebbe Henningsen (ansvarsh.) Sekretariatets medarbejdere Artikler i kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Design: Studio Painted Tryk: PE Offset A/S Oplag: stk. Bidrag til næste udgivelse skal være redaktionen i hænde inden den 15. august Medlemskaber koster årligt: Almindeligt medlemskab kr. 200,- Husstandsmedlemskab (dækker 2 til 4 personer) kr. 300,- Støttemedlemskab (dækker op til4 personer) kr. 300,- Virksomheds- og institutionsmedlemskab kr. 600,- Er gode råd dyre? Så brug spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk I spørgekassen kan du få svar på konkrete spørgsmål og problemer.

19 2/ Kontaktpersoner Landsforeningens bestyrelse landsformand Ebbe Henningsen næstformand Connie D haene (efter 18:00) Ralph Jørgensen Kirsten Hansen Allan Jørgensen Katrine Tilma Ulrik Neess Susanne Odgaard Jens Peter Møller suppleanter Kirsten Barslev Rasmussen Flemming H. Christensen Lokalafdelinger Amager Lene Kristensen Assens - Faaborg - Midtfyn Gerda Andersen Billund - Grindsted Ingrid Ludvigsen Ballerup - Gladsaxe - Herlev Joanna Rump Esbjerg Fanø - Vejen Ellen Jensen Faxe - Stevns Tove Mortensen Frederiksberg Therese S Greve - Solrød Allan Jørgensen Hedensted Brian Madsen Herning - Ikast - Brande Hans Jørgen Jonassen Hillerød Allerød (Gribskov og Halsnæs) Lisbet Garnov Holbæk - Odsherred Kirsten Axelgaard Horsens Jørn Petersen Hvidovre Brøndby Lars-Ola Hansson Hørsholm - Fredensborg - Helsingør Peter de Medici Kalundborg Susanne Odgaard Kolding Fredericia Connie D haene Efter kl. 18:00 Køge Maria Nielsen Lolland - Falster Hans Jørgen Schlegel Lyngby Gentofte - Rudersdal Mari-Ann Stavnshøj Middelfart Kirsten Hansen Nordfyn Lissi Pedersen Nyborg Pelle Flachs Næstved Ove H. Mortensen Nørrebro Vesterbro Pernille R. Hansen Odense Randers Jens Peter Møller Ringsted - Sorø Niels Erik Madsen Roskilde - Lejre Grethe Løvendahl Rødovre - Glostrup Annie Baare Silkeborg Karen-Margrethe Brandt Skanderborg Odder Tove Steenbach Skive Inger Melgaard Slagelse Hanne Møller Struer Tove Bertelsen Sydfyn Jette Ørbæk Larsen Sønderjylland Kirsten B. Rasmussen Thisted - Morsø Ulrik Neess Tønder Birthe Nielsen Varde Eva Bladt Vejle Dinah Sloth Andersen Vendsyssel Brita Byrdal Viborg Ralph Jørgensen Vordingborg Pia D. Meyer Østerbro & Indre By Tove R. Madsen Ålborg - Himmerland Magda Bazuin Århus Bibi K. Jensen

20 BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Livjægergade København Ø Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere det koster under 50 øre om dagen BEDRE PSYKIATRI organiserer landets pårørende til mennesker med psykiske lidelser og sygdomme. Det kan være forældre, børn, venner, naboer eller kollegaer. Alle kan blive medlem. Uanset om du vil være aktiv eller ønsker at støtte vores arbejde for en. Hvad koster det? Almindeligt medlemskab: Du betaler 200 kr. Husstandsmedlemskab: I betaler 300 kr. I vælger selv, om medlemskabet skal dække 2, 3 eller 4 personer i husstanden Støttemedlemskab for op til fire personer i husstanden: Du/I betaler 300 kr. Sådan bliver du medlem På bedrepsykiatri.dk under medlemskab kan du vælge det ønskede medlemskab, samt hvorvidt du vil betale med det samme eller modtage et girokort Ring eller mail til sekretariatet på eller Betal kontingentet via netbank (eller bank) til Sparbank (reg.nr kontonr ) Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine BEDRE PSYKIATRI er en demokratisk og medlemsstyret forening, der hviler på medlemmernes engagement og frivillige arbejde. Landsforeningen er uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. BEDRE PSYKIATRI er den hurtigst voksende forening inden for området og har i dag mere end medlemmer samt godt 45 lokalafdelinger. En undersøgelse viser, at 92 % af medlemmer er tilfredse med deres medlemskab. Vores mission er at hjælpe dig, så du kan hjælpe dine. Du kan læse mere om landsforeningen på bedrepsykiatri.dk

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Unge under 3 år: Op til ekstra i kontanthjælp ved at blive erklæret ikke- 4-4-217 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Resumé I 216 var der i gennemsnit

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter.

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter. NOTAT 24. august Bilag A Fastsættelse af mål 1: Antal kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 i virksomhedsaktivering Kampagnens mål 1 er, at der på månedsbasis er 9.000 kontant- og smodtagere matchgruppe

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN Jens Lundager ENERGI PÅ TOPPEN 29. marts 2017 HVAD VIL JEG SIGE NOGET OM? 1. Noget om KommuneKredit 2. Noget om fordeling af lån hos os 3. Noget om Forsyningsstrategi

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere