VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

Transkript

1 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br

2 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse, radioaktive stoffer, Br-82. Sprog: dansk URL: Version: 2 Versionsdato: 20. april 2007 ISBN elektronisk udgave: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april

3 Indhold 1 Forord 1 2 Tilladelse til lækagesporing med Br Tilladelse og ansvarlig leder Indkøb af Br Bidrag 3 3 Transport og opbevaring af Br Vejtransport af Br Søtransport og transport i udlandet af Br Opbevaring af Br Dosisgrænser og dosisovervågning Strålingens biologiske virkning Dosisgrænser Doser fra ioniserende stråling til den danske befolkning Dosisovervågning Dosisstatistik 11 5 Udførelse af lækagesporing med Br Generelle krav Praktisk strålebeskyttelse under lækagesporing 13 6 Uheld 14 7 Yderligere oplysninger Bekendtgørelser, vejledninger m.v Rådgivning om strålebeskyttelse 15 8 Ordforklaringer 16 Bilag 1 Br-82 datablad 18 Bilag 2 Forslag til arbejdsinstruks 20 Bilag 3 Forslag til information til kunderne 21 Bilag 4 Forslag til information til VVS-firmaet 22 Bilag 5 Indkøbsformular til brug ved indkøb af radioaktive stoffer fra lande uden for EU 23 Bilag 6 Transportdokument 24 Bilag 7 Sikkerhedskort 25

4 1 Forord Denne vejledning beskriver gældende regler og giver råd om strålebeskyttelse ved lækagesporing med brom-82 (Br-82). Grundlaget for vejledningen findes i et antal bekendtgørelser og vejledninger, som er listet i kapitel 7. Ord i kursiv er forklaret i kapitel 8. Data for Br-82 findes i bilag 1. Vejledningen er udarbejdet af Statens Institut for Strålehygiejne (SIS), som er et institut under Sundhedsstyrelsen. SIS forvalter bl.a.»radioaktivitetsloven«og varetager opgaver af strålebeskyttelsesmæssig karakter inden for de områder, hvor der anvendes ioniserende stråling. 2 Tilladelse til lækagesporing med Br Tilladelse og ansvarlig leder Lækagesporing med Br-82 på rørinstallationer kræver tilladelse fra SIS. Tilladelse til indkøb og brug af Br-82 til lækagesporing skal være givet, før arbejdet må påbegyndes. Tilladelsen udstedes til en af firmaet udpeget ansvarlig leder. Det er den ansvarlige leder, som over for myndighederne er ansvarlig for de strålebeskyttelsesmæssige forhold i forbindelse med brugen af radioaktive stoffer. SIS stiller som krav, at den ansvarlige leder har gennemført Dansk Dekommissionerings (tidl. Forskningscenter Risøs)»Kursus i helsefysik«eller et tilsvarende kursus. Herudover skal den ansvarlige leder have praktisk erfaring med at udføre lækagesporinger med Br-82. SIS stiller endvidere som krav, at andre medarbejdere i firmaet, som skal udføre lækagesporinger på egen hånd, ligeledes har gennemført»kursus i helsefysik«eller et tilsvarende kursus. Den ansvarlige leder skal sørge for en grundig praktisk oplæring af medarbejdere, inden de på egen hånd skal foretage lækagesporinger. Ansøgning om tilladelse til indkøb og brug m.v. af Br-82 indsendes til SIS. Dette foregår rent praktisk ved indsendelse af et udfyldt ansøgningsskema for åbne radioaktive kilder. Ansøgningsskemaet kan hentes på Ansøgningsskemaet skal underskrives af den ansvarlige leder. Af ansøgningsskemaet skal fremgå den ansvarlige leders uddannelsesmæssige baggrund. Det skal endvidere angives, hvilket omfang man ønsker tilladelsen skal have, opbevaringsforhold m.m. Følgende materiale skal vedlægges ansøgningen: Dokumentation for den ansvarlige leders uddannelse, dvs. kopi af kursusbevis fra»kursus i helsefysik«eller et tilsvarende kursus, samt beskrivelse af erhvervserfaring. Er der medarbejdere i firmaet ud over den ansvarlige leder, som skal foretage lækagesporinger, vedlægges tilsvarende dokumentation for disse personer. Vejledning om lækagesporing med Br-82 1

5 Oversigtstegning/er over placeringen af opbevaringsstedet/r for det radioaktive stof. Hvis biler anvendes som faste opbevaringssteder, skal der for hver bil vedlægges oversigtstegning over placeringen af garagen tilknyttet denne bil. Oplysninger om hvilke måleinstrumenter firmaet påtænker at anvende til måling af overfladeforurening og dosishastighed. Forslag til skriftlig arbejdsinstruks (se bilag 2). Forslag til skriftligt informationsmateriale til kunder (se bilag 3). Forslag til skriftligt informationsmateriale til firmaet, som skal udbedre lækagen (se bilag 4). Tilladelsen omfatter kun lækagesporinger på skjulte rørinstallationer på centralvarmeanlæg og brugsvandssystemer, der kan frakobles det offentlige vandtilførselssystem. Lækagesporinger på andre typer rørinstallationer, på fjernvarmeledninger og på større systemer der involverer flere husstande, kræver særskilt tilladelse fra SIS. Det vil fremgå af tilladelsen, at der kun må indkøbes og anvendes Br-82, og det vil ligeledes fremgå, hvor store mængder der må indkøbes ad gangen. Der gives normalt tilladelse til indkøb af mellem 0,5 og 2 GBq Br-82 ad gangen. Aktivitetsgrænsen for indkøb gælder på det tidspunkt, hvor firmaet modtager leverancen. Viderelevering af Br-82 til andre brugere er ikke tilladt, dvs. to firmaer må ikke indkøbe Br-82 i fællesskab og herefter dele portionen mellem sig. Hvis der i det enkelte firma er flere medarbejdere, der foretager lækagesporinger, er det tilladt at opdele indkøbte portioner internt mellem medarbejderne. Tilladelsen vil normalt være gyldig i fem år, hvorefter den skal fornys. Tilladelsen vil være personlig, dvs. den er gældende så længe, den ansvarlige leder er ansat i firmaet. Hvis den ansvarlige leder forlader sit job, er det den, der er ansvarlig for firmaet, der skal sørge for, at navnet på den nye ansvarlige leder meddeles SIS i god tid før skiftet. Første gang eller alternativt én af de første gange firmaet skal udføre lækagesporing med Br-82 efter at have opnået tilladelse, besigtiger SIS arbejdet. Tidspunkt og sted for den planlagte første lækagesporing med Br-82 skal meddeles SIS senest en uge forinden. Ved enhver anvendelse af radioaktive stoffer gælder det overordnede princip, at anvendelsen skal være berettiget. Det betyder, at anvendelsen af Br-82 til lækagesporingsarbejde kun må finde sted, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at anvende andre lækagesporingsmetoder. Det skal således i hver enkelt situation vurderes, om det er berettiget at anvende Br-82. Vejledning om lækagesporing med Br-82 2

6 2.2 Indkøb af Br-82 Indkøb af Br-82 fra et land inden for EU (eksempelvis fra Forskningscenter Risø) kræver ikke, at man har opnået Sundhedsstyrelsens godkendelse af det enkelte indkøb. Skal man derimod indkøbe stoffet fra et land uden for EU, skal en udfyldt indkøbsformular (se bilag 5) underskrevet af den ansvarlige leder forinden indsendes til SIS. Hvis SIS kan godkende ordren, fremsender SIS den bekræftede formular til speditøren. Hvis speditøren ikke er angivet, returneres formularen til den ansvarlige leder. Før brugeren må modtage en Br-82 leverance, skal aktiviteten og den radionuklidiske renhed være kontrolleret ved målinger. Brugeren skal på forhånd sikre sig, at leverandøren udfører disse målinger, samt at leverancen ledsages af et certifikat, der angiver de målte værdier samt den kemiske form af indholdet. 2.3 Bidrag Sundhedsstyrelsen opkræver et årligt bidrag for tilsyn med sikkerhedsforanstaltninger på radioaktivitetsområdet. Opkrævningen sker rent praktisk ved, at SIS én gang årligt, normalt i oktober måned, udsender en opgørelse over forfaldne bidrag med tilhørende indbetalingskort. Vejledning om lækagesporing med Br-82 3

7 3 Transport og opbevaring af Br Vejtransport af Br-82 Modtagelsen af Br-82 foregår som regel på en fragtcentral eller ved afhentning på Forskningscenter Risø. Ved modtagelsen forefindes Br-82 normalt på fast form som ammoniumbromid i en vandopløselig plastikpose. Transportbeholderen med det radioaktive stof skal leve op til kravene for et type A kolli (kolli = radioaktivt stof + emballage). Kravene til et type A kolli er mere restriktive ved transport af Br-82 på væskeform end ved transport af Br-82 på fast form. Reglerne for transport af Br-82 på væskeform kan derfor anvendes ved begge typer transport. Transport på fast form forekommer ved modtagelsen, hvis stoffet transporteres hjem til firmaadressen, inden det opløses. Nedenfor listes de vigtigste regler, der er gældende for vejtransport af Br-82 på væskeform. Krav til kolli Kolliet skal være udformet på én af følgende måder: - Kolliet skal være forsynet med tilstrækkeligt sugende materiale, der kan optage det dobbelte volumen af det flydende indhold. Det sugende materiale skal være anbragt, så det er i berøring med væsken i tilfælde af utæthed. - Kolliet skal være forsynet med et indeslutningssystem med indre og ydre beholdere. Indeslutningssystemet skal sikre, at det flydende indhold bliver tilbageholdt inden for den yderste beholder, selv hvis de indre beholdere er utætte. Det skal kunne sandsynliggøres, at kolliet kan bestå en vandoversprøjtningsprøve, en prøve med frit fald på 9 m, en stablingsprøve samt en penetrationsprøve. Det radioaktive stof skal være afskærmet, så transportindekset er mindre end 10, dvs. at dosishastigheden skal være mindre end 0,1 msv/h i 1 meters afstand. Den maksimale dosishastighed på kolliets overflade må ikke være større end 2 msv/h. Kolliet skal være forsynet med udfyldte 7A, 7B eller 7C faresedler (mindst 10 cm x 10 cm), 2 stk. i alt, på modstående sider. Vejledning om lækagesporing med Br-82 4

8 Bestemmelse af hvilken af faresedlerne 7A, 7B eller 7C, der skal anvendes, sker efter følgende tabel: Betingelser (begge skal være opfyldt) Transportindeks Maks. dosishastighed på kolliets overflade (msv/h) Kategori Fareseddel 0 Ikke mere end 0,005 I-HVID 7 A Mere end 0 men ikke mere end 1 Mere end 0,005 men ikke mere end 0,5 II-GUL 7 B Mere end 1 men ikke mere end 10 Mere end 0,5 men ikke mere end 2 III-GUL 7 C Kolliet skal desuden mærkes med: - UN radioaktivt stof - type A kolli - nationalitetsmærkning for kollikonstruktionens oprindelsesland (f.eks. DK) - navnet på fabrikanten af kolliets emballage De oven for nævnte faresedler og afmærkninger på kolliet skal fjernes eller tildækkes, når kolliet ikke indeholder radioaktivitet. Kolliet, eller eventuelt den beholder kolliet er placeret i, skal være forsynet med en låseanordning, der kun kan åbnes ved hjælp af specialværktøj. Kolli eller beholder skal være aflåst, når lækagesporingsmandskabet ikke er i nærheden. Dokumenter i bilen Transportdokument i udfyldt stand (se bilag 6). Sikkerhedskort (se bilag 7). Vejledning om lækagesporing med Br-82 5

9 Mærkning af bilen Bilen skal være forsynet med 7D faresedler på begge sider og på bagenden, dvs. 3 stk. i alt. Faresedlerne skal være 25 cm x 25 cm, evt. mindre dog minimum 10 cm x 10 cm. 7D fareseddel Bilen skal være forsynet med orangefarvede fareskilte på for- og bagende, dvs. 2 stk. i alt. Fareskiltene skal være 30 cm x 40 cm, evt. mindre dog minimum 12 cm x 30 cm. orangefarvet fareskilt Normalt anvendes magnetiske skilte, som kan på- og afmonteres efter behov. Alternativt kan skilteholdere monteres på bilen. Bilen skal kun være afmærket med faresedler og fareskilte, når der transporteres Br-82. Derfor kan selvklæbende skilte ikke anbefales. Vejledning om lækagesporing med Br-82 6

10 Udstyr i bilen To håndildslukkere med en kapacitet på hver mindst 2 kg pulver. Mindst én stopklods. To selvstående advarselsmarkeringer. Én advarselsvest eller lignende til hvert medlem af bilens mandskab. Én håndlygte til hvert medlem af bilens mandskab. Krav til føreren af bilen Hvis transportindekset for kolliet (eller summen af transportindeksene, hvis der transporteres flere kolli) er mindre end 3, skal føreren af bilen være i besiddelse af et bevis fra arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at han har en hensigtsmæssig viden om strålingsrisici ved transport af radioaktive stoffer. Den ansvarlige leder skal derfor udfærdige en skrivelse til hver enkelt medarbejder, der udfører lækagesporing med Br-82, hvori det bekræftes, at vedkommende har modtaget instruktion om transport af det radioaktive stof. Forudsat der kun transporteres ét enkelt kolli i bilen, er transportindekset mindre end 3, hvis dosishastigheden i en afstand af 1 m fra kolliet er mindre end 0,03 msv/h eller 30 μsv/h. Er transportindekset for et enkelt kolli eller summen af transportindeksene for flere kolli 3 eller derover, skal føreren af bilen have gennemgået og bestået en uddannelse i transport af farligt gods. Uddannelsen er af ca. én uges varighed og skal ske på én af Beredskabsstyrelsen godkendt kursusvirksomhed. Nærmere oplysninger vedr. uddannelse i transport af farligt gods, herunder radioaktive stoffer, kan fås ved henvendelse til Beredskabsstyrelsen, Forebyggelseskontoret, tlf Yderligere krav Under transport af Br-82 må der ikke befinde sig andre personer i bilen end mandskabet tilknyttet lækagesporingen. Færdselsstyrelsen stiller krav om, at virksomheden har tilknyttet en sikkerhedsrådgiver. 3.2 Søtransport og transport i udlandet af Br-82 Ifølge den såkaldte»østersøaftale«, der gælder alle indenlandske færgeruter og færgeruterne mellem Danmark, Sverige og Tyskland, er det ikke nødvendigt med særlige søtransportpapirer. Søtransporten betragtes som en del af vejtransporten, og bestemmelserne herfor er gældende. Ved færgeoverfart skal man enten før eller ved billetteringen oplyse til færgepersonalet, at man medbringer radioaktive stoffer. Det tilrådes at medbringe kopier af transportdokumentet, idet man normalt skal aflevere ét eksemplar ved billetteringen. Vejledning om lækagesporing med Br-82 7

11 På Øresundsforbindelsen er det i tidsrummet kl ikke tilladt at transportere farligt gods, som i henhold til transportreglerne kræver skiltning med faresedler på bilen. Type A kolli med Br-82 må derfor ikke transporteres over broen og gennem tunnellen i det nævnte tidsrum. Ved vejtransport af radioaktive stoffer i udlandet skal transportdokumentet være udfærdiget både på dansk og på et sprog, der kan læses i det pågældende land. Det kan enten være engelsk, tysk eller fransk. Sikkerhedskortet skal ligeledes være udfærdiget både på dansk og på det pågældende lands sprog. 3.3 Opbevaring af Br-82 Åbne radioaktive kilder skal opbevares sikret mod tyveri, brand og vandskade. Når det radioaktive stof ikke er i brug, skal det opbevares på et sikret opbevaringssted i firmaet, eksempelvis i et pengeskab eller lignende. Opbevaringsstedet skal forsynes med advarselsskilt for ioniserende stråling (Dansk Standard 734.2) suppleret med teksten»radioaktivitet«advarselsskilt for radioaktivitet Skiltet skal som minimum have R5 format (firkantet skilt med målene 21 cm x 14,8 cm) eller T5 format (trekantet skilt med sidelængden 22,5 cm). Opbevaringsstedet skal være afskærmet, så dosishastigheden på ydersiden ikke overstiger 7,5 μsv/h. Dosishastigheden på arbejdspladser i nærheden af opbevaringsstedet skal holdes så lav som muligt og må ikke overstige 2,5 μsv/h. Hvis bilen anvendes som fast opbevaringssted for det radioaktive stof, må den kun anvendes til transport til og fra lækagesporinger. Bilen skal, når den ikke er i brug, være sikret mod tyveri. Dette krav betragter Sundhedsstyrelsen som opfyldt, hvis bilen er parkeret i en aflåst garage. Når der i bilen opbevares Br-82, og denne står i aflåst garage, skal bilen afmærkes med advarselsskilt for radioaktivitet som beskrevet ovenfor. Dosishastigheden på ydersiden af bilen må ikke overstige 7,5 µsv/h. Dosishastigheden på arbejdspladser i nærheden af bilen skal holdes så lav som muligt og må ikke overstige 2,5 µsv/h. Garager og andre faste opbevaringssteder for det radioaktive stof skal registreres hos SIS. Vejledning om lækagesporing med Br-82 8

12 4 Dosisgrænser og dosisovervågning 4.1 Strålingens biologiske virkning Stråling fra bl.a. radioaktive stoffer kaldes ioniserende stråling. At strålingen er ioniserende betyder, at den er så energirig, at den er i stand til at trænge ind i stoffers atomstrukturer og løsrive elektroner fra atomerne, hvorved der skabes positive og negative ladninger i materialet. Ionisering i levende væv kan føre til forandringer i cellernes arvemateriale (DNA), som kan udvikle sig til f.eks. kræft, denne type skader kaldes senskader. Forekomsten af senskader kan begrænses ved at holde doserne så lave som muligt. Ved større stråledoser kan ioniseringen føre til udbredt celledød, som kan skade hele organer, denne type skader kaldes akutte skader og er eksempelvis forbrænding af hud eller grå stær. For akutte skader findes der en tærskeldosis, under hvilken skaderne ikke forekommer, sådanne skader kan derfor forhindres ved at holde dosis under denne tærskeldosis. 4.2 Dosisgrænser For at begrænse doser fra ioniserende stråling er følgende dosisbegrænsende principper blevet opstillet: Anvendelsen af ioniserende stråling skal være berettiget. Det betyder, at fordelene ved at anvende ioniserende stråling skal opveje eventuelle risikomomenter. Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. Ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne. Disse er anført i nedenstående tabel. Effektiv dosis Huden Hænder, underarme, fødder og ankler Øjets linse 20 msv pr. år 500 msv pr. år 500 msv pr. år 150 msv pr. år Ovenstående dosisgrænser gælder for stråleudsat personale. Dosisgrænserne er fastsat, så de begrænser forekomsten af senskader til et acceptabelt niveau og forhindrer forekomsten af akutte skader. En person kan blive bestrålet af radioaktive stoffer på to måder. Man kan udsættes for en ekstern bestråling, hvis det radioaktive stof befinder sig uden for kroppen, og man kan udsættes for intern bestråling, hvis det radioaktive stof er blevet optaget i kroppen. Optagelse kan ske ved spisning, indånding, gennem ubeskadiget hud eller gennem sår. Dosisgrænsen gælder for den totale bestråling, dvs. summen af dosis fra ekstern og intern bestråling. Vejledning om lækagesporing med Br-82 9

13 For personer, hvis arbejde ikke involverer arbejde med ioniserende stråling, er dosisgrænsen 1 msv. Gravide og ammende samt unge under 18 år må ikke udføre lækagesporing med Br Doser fra ioniserende stråling til den danske befolkning Nedenstående figur viser, hvilke doser en dansker i gennemsnit modtager årligt fra ioniserende stråling. Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Kosmisk 0,3 msv Medicinsk diagnostik 1 msv 74 % Naturlig 26 % Menneskeskabt Af figuren kan det ses, at en dansker årligt i gennemsnit modtager 4 msv fra ioniserende stråling. Bidragene kommer dels fra den naturlige baggrundsstråling og dels fra menneskeskabte kilder, bl.a. undersøgelser med røntgen og radioaktive lægemidler. Middelværdien af den naturlige baggrundsstråling i Danmark er 3 msv pr. år. 2 msv skyldes indånding af det naturligt forekommende radioaktive stof radon, og den resterende 1 msv stammer fra den kosmiske stråling, gammastråling fra undergrunden og byggematerialer samt naturlig radioaktivitet i fødevarer. Undersøgelser med røntgen eller radioaktive lægemidler giver patienten en dosis af størrelsesordenen 0,01 til 10 msv pr. undersøgelse og alle danskere en gennemsnitsdosis på 1 msv pr. år. I dosisregnskabet for en stråleudsat arbejdstager medtages ikke doser fra den naturlige baggrundsstråling, og doser arbejdstageren har modtaget som patient. 4.4 Dosisovervågning Det er påkrævet at være dosisovervåget, hvis man håndterer mere end 5 MBq Br-82 ad gangen. Dosisovervågning ved lækagesporing med Br-82 vil derfor altid være påkrævet, og alle involverede medarbejdere skal bære et personligt dosimeter, også selv om medarbejderne kun er ansat midlertidigt. Dosisovervågningen skal foretages af et af Sundhedsstyrelsen godkendt persondosimetrilaboratorium. Vejledning om lækagesporing med Br-82 10

14 Persondosimetrilaboratoriet på SIS anvender et filmdosimeter som persondosimeter. Måleperioden er 1 måned. Bæreren bliver informeret om resultaterne ca. 1 måned efter, at filmen er modtaget til vurdering. Den på resultatskemaet anførte dosis skal normalt sammenlignes med dosisgrænsen på 20 msv. Har filmen været udsat for en større eller usædvanlig eksponering, anmodes den ansvarlige leder om en forklaring på eksponeringen. Filmdosimetret kan ikke registrere doser under 0,1 msv. Risikoen for at udvikle en dødelig kræftform som følge af stråleudsættelse er 4 x 10-5 pr. msv. Det vil sige, at hvis personer hver især udsættes for 1 msv ioniserende stråling, kan man forvente 4 dødelige kræfttilfælde over de næste 50 år som følge af stråleudsættelsen i pågældende gruppe. Middeldosis for arbejdstagere der udfører læ- kagesporing med Br-82 var i 2003 som nævnt 0,6 msv. For en gruppe lækagesporingsfolk på vil man derfor kunne forvente 2-3 dødelige kræfttilfælde over de næste 50 år som følge af stråleudsættelsen i pågældende gruppe. Filmdosimetret skal bæres uden på tøjet. Håndteres Br-82 opløsningen, så det giver anledning til stænk og sprøjt, eller hopper en slange af doseringsapparatet, mens man opholder sig ved siden af, vil dosimetret med stor sandsynlighed blive forurenet med dråber af det radioaktive materiale. Dette vil vise sig som sorte pletter på filmen, og giver oplysning om, at håndteringen af Br-82 opløsningen ikke foregår hensigtsmæssigt. På resultatlisten markeres dette med koden»k«for kontamineret. Bæres filmdosimetret under tøjet, vil det ikke være muligt at påvise, at sådanne uhensigtsmæssige håndteringer har fundet sted. Efter endt arbejdstid, i ferier m.v. bør filmdosimetret opbevares på et neutralt sted, hvor det ikke er udsat for stråling fra radioaktive kilder. Dosimetret må derfor ikke opbevares i bilen, hvis denne bruges til fast opbevaring af Br-82, eller i nærheden af andre opbevaringssteder for Br-82. Arbejdstilsynet stiller krav om at personer, som skal udføre lækagesporinger, lægeundersøges inden arbejdet påbegyndes. Personer, som udfører lækagesporinger, skal herefter gennemgå én årlig helbredskontrol (se kapitel 7). 4.5 Dosisstatistik I 2003 blev i alt 30 arbejdstagere, der udfører lækagesporing med Br-82, dosisovervåget. Middeldosis til disse personer var 0,6 msv. 9 personer modtog mindre end 0,1 msv, 11 personer modtog mellem 0,1 og 0,5 msv, 2 personer modtog mellem 0,5 og 1 msv, og 8 personer modtog mellem 1 og 5 msv. Til sammenligning var middeldosis til alle dosisovervågede personer (ca personer) 0,13 msv. Vejledning om lækagesporing med Br-82 11

15 5 Udførelse af lækagesporing med Br Generelle krav Br-82 modtages normalt på fast form i en vandopløselig plastikpose. Overførsel af posen med Br-82 fra den leverede beholder til firmaets egen beholder skal foregå på en måde, så der ikke er risiko for forurening af offentlige områder. Hvis overførslen foregår på en offentlig parkeringsplads, vil kravet være opfyldt, hvis begge beholdere står i bilen, når posen overføres. Hvis man ved et uheld taber posen, og den går i stykker, vil forureningen være begrænset til bilen. Den tømte beholder skal kontrolmåles for forurening, inden den returneres til leverandøren. Det er tilladt at dele den opløste portion Br-82 mellem medarbejdere i firmaet. Delingen skal foregå på firmaets grund eller i bilen, så der ikke er risiko for forurening af offentlige områder. Det er ikke tilladt at viderelevere Br-82 til andre firmaer. Der skal oprettes en protokol for udførte lækagesporinger. I protokollen skal der for hver lækagesporing fremgå følgende data: dato for lækagesporingens udførelse, adresse hvor lækagesporingen er udført, anvendt aktivitetsmængde Br-82 og beregnet dato for ophugning. Protokollen opbevares i minimum 5 år. SIS skal hvert år i januar måned forsynes med en opgørelse over udførte lækagesporinger det foregående år. Af opgørelsen skal fremgå antal udførte lækagesporinger, største anvendte aktivitetsmængde Br-82 samt den gennemsnitlige anvendte aktivitetsmængde Br-82 pr. lækagesporing. Så vidt muligt bør der ikke være andre end lækagesporingsmandskabet til stede i boligen, institutionen eller virksomheden under lækagesporingen. Hvis dette krav ikke kan opfyldes, må de berørte ikke opholde sig i de rum, hvor de kan komme i kontakt med det radioaktive stof, eksempelvis bryggers, badeværelse og køkken. Berørte personer skal informeres om brugen af radioaktive stoffer ved lækagesporingen. SIS har udarbejdet et forslag til indholdet af den vejleding, som skal udleveres til de berørte. Forslaget fremgår af bilag 3. Inden lækagesporingen udføres, skal boligen, institutionen eller virksomheden frakobles det offentlige vandsystem. Det er en forudsætning, at de procedurer, der kræver VVS-autorisation, udføres af personer med uddannelse i overensstemmelse hermed. Lækagesporing på fjernvarmeledninger og på større systemer involverende flere husstande kræver særskilt tilladelse fra SIS. Lækagesporingen må ikke forlades, før systemet er skyllet grundigt igennem, og det ved hjælp af kontrolmålinger er sikret, at der ikke resterer Br-82 i systemet bortset fra ved lækagestedet. I de tilfælde hvor det er nødvendigt, at lækagesporingen med Br-82 forløber over flere dage, må stedet kun forlades, hvis det er sikret, at der ikke er personer til stede i mellemtiden. Boligen, institutionen eller virksomheden skal være aflåst i den pågældende periode, og relevante steder (doseringsapparat, vaske m.v.) skal afmærkes med advarselsskilt for radioaktivitet. Vejledning om lækagesporing med Br-82 12

16 Ophugning og blotlæggelse af defekte rør må ikke ske, før radioaktiviteten på lækagestedet er mindre end 10 MBq. Lækagesporingsfirmaet skal sørge for, at det firma, som skal reparere lækagen, er nøje instrueret om, hvornår arbejdet må påbegyndes. SIS har udarbejdet et forslag til indholdet af en vejledning, som skal udleveres til det pågældende firma. Forslaget fremgår af bilag 4. Der skal forefindes måleinstrumenter til måling af overfladeforurening og dosishastighed. Det er den ansvarlige leders pligt at sørge for, at måleinstrumenterne kontrolleres regelmæssigt. 5.2 Praktisk strålebeskyttelse under lækagesporing Ved lækagesporing med Br-82 skal man under håndteringen af det radioaktive stof altid bruge handsker og bære arbejdstøj. Sår eller rifter på hænderne skal dækkes med plaster. Brugen af handsker sikrer mod forurening af hænderne, som ud over ekstern bestråling af hænderne også under uheldige omstændigheder kan føre til optagelse gennem munden og på den måde føre til intern bestråling. Indtager man 37 MBq Br-82 gennem munden, er man nået op på dosisgrænsen på 20 msv/år. Efter arbejdets afslutning skal arbejdstøj, hænder og relevante overflader kontrolmåles. Enhver forurening bør fjernes så hurtigt som muligt, da gamle forureninger kan være vanskelige at fjerne. Forurenet hud vaskes med vand og sæbe. Hvis arbejdstøjet er blevet forurenet, skal det skiftes. På den måde begrænser man stråleudsættelsen fra eventuelle forureninger på arbejdstøjet. Spilder man radioaktivt stof, skal væsken opsuges straks ved brug af køkkenrulle eller lignende, og rengøringen skal fortsættes, så længe aktivitet kan fjernes. Et af de grundlæggende principper for strålebeskyttelse er, at man skal holde alle stråledoser så lave som rimeligt opnåeligt. I praksis betyder dette, at man altid skal reducere den eksterne stråleudsættelse så meget som muligt. Stråledosis afhænger af mængden af radioaktivt stof, af bestrålingstiden, af afstanden til det radioaktive stof og af afskærmningen. Ophold i 1 meters afstand fra en uafskærmet Br-82 kilde på 2 GBq giver ca. 0,8 msv/time. Tager man ingen forholdsregler, er det derfor muligt at få relativt store doser i løbet af kort tid. Følgende forholdsregler skal tages for at sikre lave doser: kun at anvende den aktivitetsmængde, der er nødvendig kun at håndtere det radioaktive stof i kort tid at sørge for så stor afstand til det radioaktive stof som muligt, idet dosishastigheden aftager med kvadratet på afstanden, dvs. dobbelt så stor afstand reducerer dosishastigheden til en fjerdedel at afskærme det radioaktive stof Vejledning om lækagesporing med Br-82 13

17 Der er risiko for, at fingre og hænder bliver udsat for relativt store eksponeringer ved håndtering af Br-82. Uafskærmede beholdere indeholdende Br-82 må derfor ikke håndteres direkte med fingrene, men skal håndteres med en tang eller lignende, der giver god afstand til beholderen. Dette vil reducere eksponeringen af fingre og hænder betydeligt. 6 Uheld Uheld, som kan have medført: utilsigtet bestråling af personale eller andre personer større forurening af personer, lokaler, udstyr eller miljø bortkomne radioaktive kilder skal straks meldes til den ansvarlige leder og til SIS på tlf (døgnvagt). Den vagthavende på SIS vil kunne være behjælpelig med at vurdere situationen og foretage eller anvise målinger. Vejledning om lækagesporing med Br-82 14

18 7 Yderligere oplysninger 7.1 Bekendtgørelser, vejledninger m.v. Lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer (radioaktivitetsloven). Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 21. september 1999 om opkræv- som ændret ved bekendtgørelse nr. 820 af 18. september ning af bidrag for tilsyn med sikkerhedsforanstaltninger på radioaktivitetsområdet Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. december 1975 om vagtordning ved Statens Institut for Strålehygiejne. Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende overførsel af radioaktive stoffer. Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR). Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 206 af 23. marts 1990 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling med ændringer i bekendtgørelse nr. 120 af 26. februar Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 18. august 1999 om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods med ændringer i bekendtgørelse nr af 29. december Bekendtgørelserne m.m. kan hentes på og ADR kan hentes på Rådgivning om strålebeskyttelse Statens Institut for Strålehygiejne Tlf (kl ) Knapholm 7 Fax Herlev E-post sis@sis.dk Vejledning om lækagesporing med Br-82 15

19 8 Ordforklaringer Akut skade: Effektiv dosis: Ekstern bestråling: Enheder: Ved en akut skade forstås en skade, hvor der findes en tærskeldosis for skadens opståen, og hvor skadens omfang vokser med størrelsen af dosis. Eksempler på akutte skader er grå stær, sterilitet og hæmning af dannelsen af hvide blodlegemer og andre celler. Effektiv dosis er en organ-vægtehver ganget med en vægtnings-faktor, der angiver den helkropsdosis. Ved beregning af effektiv dosis summeres de enkelte organdoser, relative risiko for senskader for det pågældende organ. Bestråling af kroppen fra strålekilder uden for kroppen. Enheder for aktivitet Becquerel, Bq 1 Bq er ét radioaktivt henfald pr. sekund 1 MBq er 1 million radioaktive henfald pr. sekund 1 GBq er 1 milliard radioaktive henfald pr. sekund Enheder for dosis Sievert, Sv 1 Sv = 1000 msv 1 msv = 1000 µsv Enheder for dosishastighed 1 μsv/h = 1 μsv pr. time 1 msv/h = 1 msv pr. time Int ern bestråling: Bestråling af kroppen fra radioaktive stoffer i kroppen. Disse kan f.eks. være indtaget via munden, ved indånding eller optaget gennem sår i huden. Ion iserende stråling: Gamma- eller røntgenstråling med energi over 5 kev og partikler, f.eks. elektroner, med så høj energi, at de kan spalte (ionisere) luft-, vand- og andre molekyler. Radionuklidisk Den del af aktiviteten i en Br-82 opløsning der skyldes renhed: henfald af Br-82. Den radionuklidiske renhed er tæt på 100 % for en Br-82 opløsning. Senskade: Ved en senskade forstås en skade, for hvilken der ikke findes nogen påviselig tærskeldosis for, om skaden kan opstå, og hvor risikoen for at skaden opstår vokser med dosis. Eksempler på senskader er leukæmi og andre kræftformer samt genetiske skader. Disse skader kan vise sig mange år efter bestrålingen. Vejledning om lækagesporing med Br-82 16

20 SIS: Stråleudsat personale: Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) er et institut under Sundhedsstyrelsen. SIS er organiseret i tre tilsyns-sektioner og ét persondosimetrilaboratorium. Tilsyn med brugen af Br-82 til lækagesporing udføres af radioaktivitetstilsynet, som også fører tilsyn med brugen af radioaktive stoffer på læreanstalter, forskningsinstitutioner og i industrien. Tilsynets arbejdsområde omfatter desuden opgaver vedr. naturlig radioaktivitet, forbrugerprodukter indeholdende radioaktive stoffer, transport af radioaktive stoffer, nukleare anlæg og uheldsberedskab. Personer som udsættes for stråling som følge af deres arbejde Vejledning om lækagesporing med Br-82 17