Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version

2 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version Lone Betina Damsø, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

3

4 Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version Pharmakon, december 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i september Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål), økonomisk analyse; effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Lone Betina Damsø og Birthe Søndergaard Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 Indholdsfortegnelse Afgrænsning... 7 Rapportens indhold... 8 Litteratursøgning... 8 Opdatering... 8 Geografisk spredning... 8 Undersøgelsesdesign... 8 Aktiviteter... 8 Hovedkonklusion... 9 Metode og datakvalitet Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser Undersøgelser uden kontrolgruppe Konklusion af de enkelte aktiviteter Evidens på de enkelte resultatmål Helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Perspektivering Oversigt over datablade Bilag 1.1: Søgestrategi Bilag 1.2: Søgestrategi Bilag 2: Kvalitetskategorier

7 Afgrænsning Blandt apotekets mange klinisk farmaceutiske aktiviteter indtager information til andre sundhedsprofessionelle og myndigheder om rationelt lægemiddelforbrug en central samfundsmæssig rolle. Rationelt lægemiddelforbrug kan defineres som det rette lægemiddel i den rette administrationsform, der gives i den rette dosis til den rette patient på det rette tidspunkt. Rationaliteten omfatter den optimale behandlingseffekt (kvalitet, sikkerhed, effekt) opnået på en økonomisk forsvarlig måde lægemiddelforbruget skal være omkostningseffektivt (kilde: WHO). Apoteket har iflg. Lov om lægemidler pligt til at informere om lægemidler, lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler til forbrugere, medicinalpersoner og myndigheder. Ved medicinalpersoner forstås her i rapporten alle sundhedsprofessioner, som apoteket opfatter som reelle eller mulige samarbejdspartnere, fx læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale, hjemmeplejepersonale og sundhedsplejersker. Ved myndigheder forstås kommunale, amtslige og statslige myndigheder, politiske såvel som administrative. Apotekets rådgivning omfatter aktiviteter, der skal medvirke til rationelt lægemiddelforbrug i lokalsamfundet ved påvirkning af alle led i lægemiddelanvendelsesprocessen fra ordination til anvendelse. Det kan bidrage til kortlægning af lægemiddelforbruget i lokalsamfundet og løbende orientering om udviklingen på lægemiddelmarkedet, gennem kortlægning og optimering af den enkelte læges ordinationsmønster, gennem undervisning, mødeaktivitet og faglig rådgivning af professionelle og myndigheder, samt gennem sikring af den enkelte patients brug af lægemidler i lægepraksis, på plejehjem og ved skift mellem primær og sekundær sektoren (seamless care). Rapporten omhandler undersøgelser, der beskriver farmaceutiske interventioner til sikring af et rationelt lægemiddelforbrug, og som evaluerer effekten af interventionen. Eksempler på aktiviteter, som er beskrevet i rapporten, er: Medicingennemgang og farmaceutiske interventioner hos patienter i hjemmeplejen, på plejehjem og i lægepraksis Påvirkning af lægers ordinationsmønstre gennem undervisning, tilbagemelding på ordinationsmønster, udarbejdelse af rekommandationslister og tværfaglig audit Undervisning af sundhedsprofessionelle Samarbejde mellem primær og sekundær sektoren (seamless care) Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i lokalsamfund Samarbejde med patientforeninger. Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser og dermed styrken af evidens for effekt er vurderet ud fra undersøgelsernes design (se endvidere bilag 2). Der er anvendt følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx førefterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. Undersøgelser, som omhandler farmaceutiske interventioner i forbindelse med receptekspedition er beskrevet i Evidensrapport nr. 1. Distribution og receptekspedition. Rådgivning til enkeltpatienter med henblik på opnåelse af et rationelt brug af receptpligtige lægemidler er beskrevet i Evidensrapport nr. 2. Patientinformation om receptmedicin. 7

8 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport 1.1 er udvalgt på baggrund af søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne 1-6. Første søgning er gennemført april 2003 og anden søgning oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden 2001 til og med oktober Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden 2001 til og med oktober Opdatering Opdateringen af evidensrapport 6 "Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug" til og med oktober 2003 resulterede i 17 nye datablade. Størstedelen af disse datablade kan relateres til de nye søgninger, og kun en begrænset del skyldes alene den geografiske udvidelse af dokumentationsrapporterne til også at inkludere amerikanske, australske og canadiske undersøgelser. Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne, kan findes i den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Evidensrapporten over effekten af apotekets rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug omhandler 42 undersøgelser heraf 36 europæiske undersøgelser. Hele 22 af disse undersøgelser er fra England, 5 fra Sverige, 4 fra Danmark, 2 fra Skotland og 1 undersøgelser fra henholdsvis Holland, Norge og Spanien. Fra USA er medtaget 3 undersøgelser, fra Canada 1 og fra Australien 1 undersøgelse. Undersøgelsesdesign Der er medtaget 26 kontrollerede undersøgelser, hvoraf 18 er randomiserede undersøgelser. Medtaget er endvidere 5 undersøgelser med før-efter design samt 11 beskrivende undersøgelser. Aktiviteter De 18 randomiserede, kontrollerede undersøgelser omhandler klinisk farmaci i lægepraksis og på plejehjem fx aktiviteter som medicingennemgang, receptfornyelse i lægepraksis og teammøder omkring beboernes medicinering. Undersøgelserne indeholder også aktiviteterne uddannelsesbesøg og lægemøder med henblik på påvirkning af lægernes ordinationsmønstre samt samarbejde mellem primær- og sekundær sektor (seamless care). Der er endvidere fundet 8 kontrollerede undersøgelser. Disse undersøgelser omhandler gennemgang af plejehjemsbeboeres medicin, information til plejehjem, medicingennemgang i lægepraksis, uddannelsesbesøg og lægemøder med henblik på påvirkning af lægernes ordinationsmønstre. 5 undersøgelser anvender et før-efterdesign uden brug af kontrolgruppe. De undersøgte aktiviteter omhandler aktiviteter i almen praksis (lægemøder, medicingennemgang, receptfornyelse). Der er endvidere fundet 11 beskrivende undersøgelser omhandlende kvalitetssikring af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde, samarbejde mellem et apotek og en patientorganisation, hospital eller plejehjem/hjemmepleje herunder medicingennemgang hos plejehjemsbeboere. Desuden er samarbejde mellem primær og sekundærsektoren beskrevet. 8

9 Hovedkonklusion Der er god evidens for en positiv økonomiske effekt af farmaceuternes interventioner Der er en positiv effekt på lægemiddelforbruget Farmaceuter er i stand til at identificere lægemiddelrelaterede problemer Lægerne er i stor udstrækning enig i farmaceuternes anbefalinger Der er evidens for, at effekten på patienternes helbred og trivsel ses på kliniske parametre, men ikke på dødsfald, indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet eller patienternes livskvalitet Der er få undersøgelser, som vurderer evidensen på tilfredshed, effekt på viden, holdning og adfærd samt evidens for effekten på de lægemiddelrelaterede problemer. 9

10 Metode og datakvalitet Evidensrapporten omfatter 42 datablade omhandlende 42 forskellige undersøgelser. Af tabellen fremgår undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet samt landet, hvor undersøgelsen er gennemført. Datablade med ID-numre højere end 6.25 er fra opdatering Kategori A. Metaanalyser og randomiserede kontrolundersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og førefterundersøgelser Undersøgelse Aktivitet Land (Datablad) 6.1 Medicingennemgang på plejehjem Danmark 6.9 Receptfornyelse i lægepraksis England 6.12 Samarbejde primærsekundærsektor England 6.13 Samarbejde primærsekundærsektor England 6.17 Receptfornyelse i lægepraksis Skotland 6.20 Lægebesøg England 6.21 Lægebesøg England 6.22 Uddannelsesmøder med læger Sverige 6.24 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.29 Lægebesøg England 6.32 Farmaceutisk omsorg i USA lægepraksis 6.34 Klinisk farmaci almen praksis USA 6.36 Teammøder/patientgennemgang Sverige på plejehjem 6.37 Medicingennemgang i Canada lægepraksis 6.38 Teammøder/lægemiddelrelaterede Sverige problemer på plejehjem 6.39 Klinisk farmaci for plejehjem Australien 6.40 Medicingennemgang på plejehjem England 6.41 Farmaceutisk udskrivelsesplan England 6.6 Information til plejehjem Norge 6.10 Uddannelsesmøder med læger England 6.15 Medicingennemgang i beskyttet England bolig 6.16 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.18 Medicingennemgang på plejehjem Sverige 6.19 Lægebesøg England 6.23 Lægebesøg Sverige 6.35 Teammøder/patientgennemgang Australien på plejehjem 6.4 Uddannelsesmøder med læger Skotland 6.8 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.25 Receptfornyelse i lægepraksis England 6.26 Screening i lægepraksis England 6.27 Kvalitetssikring og England medicingennemgang i lægepraksis 6.2 Kvalitetssikring i lokalområde Danmark 6.3 Samarbejde med patientforening Danmark D. Beskrivende undersøgelser, observationsstudier og 6.5 Samarbejde med hjemmepleje Danmark 10

11 kvalitative undersøgelser 6.7 Medicingennemgang på plejehjem England 6.11 Samarbejde primærsekundærsektor England 6.14 Medicingennemgang på plejehjem England 6.28 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.30 Samarbejde primærsekundærsektoren England 6.31 Farmaceutisk omsorg i Spanien sundhedscenter 6.33 Klinisk farmaci i almen praksis USA 6.42 Samarbejde mellem primærsekundærsektor Holland Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser Rapporten omfatter 26 kontrollerede undersøgelser (kvalitetskategori A og B), heraf 18 randomiserede undersøgelser. Tretten undersøgelser omhandler farmaceutisk omsorg /klinisk farmaci herunder medicingennemgang i lægepraksis og på plejehjem. Fem undersøgelser omhandler lægebesøg, og 2 omhandler uddannelsesmøder i lægepraksis. Teammøder afholdt på plejehjem er undersøgt i 3 undersøgelser, og samarbejde mellem primær og sekundærsektoren i 3 undersøgelser. Undersøgelserne viser effekt på helbred og trivsel, økonomiske effektmål samt påvirkning af lægemiddelforbruget. Enkelte undersøgelser opnår for disse resultatmål ingen signifikant effekt. De øvrige effektmål er ikke tilstrækkelig dokumenteret. Effekt på helbred og trivsel Evidens for effekt på patienternes helbred og trivsel af apotekets rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug er blevet styrket i denne opdatering. 12 kontrollerede undersøgelser omhandler effekten på helbred og trivsel. 4 af undersøgelserne viser effekt på kliniske parametre, 2 på dødsfald og 2 på indlæggelser/lægebesøg. 6 undersøgelser viser ingen signifikante resultater. 4 af de 5 undersøgelser, der måler effekt på patienters livskvalitet målt ved SF-36, viser ingen signifikante resultater. Økonomisk analyse Der er gennemført økonomiske analyser for 12 af de 26 kontrollerede undersøgelser. Evidensen for den økonomiske effekt af farmaceutens interventioner er ganske omfattende. Alle undersøgelser viser besparelser som følge af interventionen på nær en enkel undersøgelse, som ingen forskel ser. De 12 undersøgelser indebærer også vurdering af interventionens påvirkning af patienternes lægemiddelforbrug. Effekt på tilfredshed Kun to undersøgelser ser på patienternes tilfredshed med den gennemførte ydelse: farmaceutisk udskrivelsesplan og farmaceutisk omsorg i lægepraksis. Den ene viser ingen forskel, mens den anden viser større tilfredshed i kontrolgruppen end i interventionsgruppen. Effekt på viden, holdning og adfærd Tre undersøgelser har undersøgt patienternes viden om medicin og sygdom. To af disse viser signifikante forbedringer, mens en undersøgelse ingen forskel viser. 5 undersøgelser undersøger patienters adfærd målt som compliance til deres behandling. To af disse fremviser signifikante forbedringer af patientens compliance. 11

12 Ingen undersøgelser ser på patienternes holdning til sygdom og medicin. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer 6 undersøgelser vurderer lægemiddelrelaterede problemer både blandt interventions- og kontrolpatienter. Der ses ingen forskel i forekomst af lægemiddelrelaterede problemer mellem kontrol- og interventionsgrupper. Antal af gennemførte ændringer i medicinering er generel højere i interventions- end i kontrolgrupper. Effekt på lægemiddelforbrug 20 kontrollerede undersøgelser på lægemiddelforbruget er inkluderet i evidensrapporten. 13 af disse undersøgelser er endvidere randomiserede undersøgelser. Evidensen for effekten på lægemiddelforbruget er god, 13 ud af 20 undersøgelser påviser en positiv effekt på lægemiddelforbruget. Generelt er effekten på lægemiddelforbruget positiv, men i 5 undersøgelser opnås ikke signifikante resultater, mens 2 undersøgelser ikke finder forskel i ændringer af lægemiddelforbruget. Aktiviteterne omhandler medicingennemgang i lægepraksis og på plejehjem, teammøder, uddannelsesmøder, lægebesøg og kliniske farmaceutiske ydelser. Undersøgelserne viser, at der enten sker et signifikant fald i antallet af anvendte lægemidler eller det samlede antal DDD, eller at der sker en signifikant stigning i andelen af generisk ordination, kvaliteten i ordinationerne eller andel af rekommanderede lægemidler. Effekt på procesmål Undersøgelser, der måler på procesmål, viser god evidens for, at farmaceuten kan identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer. Lægernes acceptrate af farmaceuternes rekommandationer er stor, og den kliniske signifikans af de identificerede problemer er betydelig. 15 kontrollerede undersøgelser måler på procesmål, af disse måler 2 udelukkende på procesmål. Det hyppigste procesmål er art og antal af lægemiddelrelaterede problemer samt lægernes acceptrate. Andre typer resultatmål er antallet af gennemførte interventioner, antal af uoverensstemmelser i medicineringen over for guidelines samt vurdering af klinisk relevans af disse. Undersøgelser uden kontrolgruppe Rapporten omfatter 5 før-efterundersøgelser uden brug af kontrolgruppe, 11 beskrivende/kvalitative undersøgelser (kvalitetskategori C + D). Effekt på helbred og trivsel 3 undersøgelser vurderer resultatmålet effekt på patienternes helbred og trivsel. Disse viser effekt på kliniske parametre (2), ingen effekt (1), forbedret livskvalitet (1). Økonomisk analyse 6 undersøgelser foretager en økonomisk vurdering og viser besparelser på lægemiddeludgifterne efter gennemførelse af lægemøder, rekommandationsliste samt medicingennemgang på plejehjem. Effekt på tilfredshed En undersøgelse vurderer brugernes tilfredshed med et rådgivningscenter etableret i samarbejde mellem et apotek og en patientforening. Effekt på viden, holdning og adfærd Fire undersøgelse måler på effekten på patienternes viden (1), holdning (1) og adfærd (2) i forbindelse med medicin og sygdom. Alle viser de positive resultater. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Ingen undersøgelser omhandler effekt på lægemiddelrelaterede problemer. 12

13 Effekt på lægemiddelforbrug 4 undersøgelser omhandler effekt på lægemiddelforbrug set som ændring af ordination ift. guidelines og mere hensigtsmæssig medicinering. Alle viste positive resultater som følge af interventionerne. De fire undersøgelser omhandler forskellige aktiviteter. Effekt på procesmål 13 undersøgelser rapporterer resultater på procesmål. 6 af disse undersøgelser måler alene på procesmål. De procesmål, der hyppigst måles på, er antal og art af henholdsvis lægemiddelrelaterede problemer samt farmaceutiske interventioner. Lægernes acceptgrad af farmaceuternes interventioner er positivt belyst. Aktiviteterne omhandler medicingennemgang i lægepraksis og på plejehjem, lægemiddelprofil ved udskrivelse og kvalitetsudvikling i lokalområde. 13

14 Konklusion af de enkelte aktiviteter Farmaceutiske aktiviteter i lægepraksis Undersøgelserne viser forskel på den kliniske helbredsstatus, men ikke på patienters livskvalitet (SF-36). Der findes signifikant lavere forbrug af lægemidler i interventionsgrupperne og en besparelse i lægemiddeludgifterne. 7 ud af 14 undersøgelser er kontrollerede undersøgelser. 6 undersøgelser omhandler medicingennemgang i lægepraksis, heraf 3 kontrollerede undersøgelser, 1 før-efter og 1 beskrivende undersøgelse. 3 omhandler receptfornyelse i lægepraksis, heraf 2 kontrollerede undersøgelser samt 1 før-efterundersøgelse uden kontrolgruppe. 4 undersøgelser omhandler farmaceutisk omsorg og klinisk farmaci aktiviteter i lægepraksis. 1 undersøgelse omhandler afprøvning af et screeningsprogram for hjertekarpatienter i lægepraksis. 6 undersøgelser evaluerer effekten på patientens helbredsstatus samt sundhedskontakter. Undersøgelserne viser generelt en effekt på patientens kliniske sygdomsparametre, men ingen signifikant effekt på patienternes livskvalitet målt som SF undersøgelser vurderer effekten på lægemiddelforbruget samt lægemiddeludgifter og viser generelt besparelser som følge af interventionen. Undersøgelserne vurderer effekten på patientens adfærd herunder compliance og rygestatus, men der er generelt ikke god evidens for effekt. En enkelt undersøgelse vurderer effekten på tilfredshed, som i undersøgelsen var højere blandt kontrolgruppen eller interventionsgruppen. Tre undersøgelser måler effekt på lægemiddelrelaterede problemer, men resultaterne er ikke sammenfaldende, idet 1 undersøgelse finder signifikant færre lægemiddelrelaterede problemer i interventionsgruppen, og 2 undersøgelse viser, at der ikke er forskel på forekomsten af henholdsvis bivirkninger og lægemiddelrelaterede problemer generelt i de to grupper. 8 undersøgelser vurderer effekten på lægemiddelforbruget, heraf 6 kontrollerede undersøgelser. 6 undersøgelser måler og finder, at der anvendes signifikant færre lægemidler i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, mens 2 undersøgelser ingen forskel viser. Farmaceutiske aktiviteter på plejehjem og samarbejde mellem apotek og plejehjem/hjemmepleje Der er evidens for, at de gennemførte aktiviteter har effekt på lægemiddelforbruget og lægemiddelomkostningerne, samt at der identificeres lægemiddelrelaterede problemer. Der er god evidens for implementering/accept af ændringer i medicineringen som følge af interventionerne. Der er ingen undersøgelser, der måler effekt på tilfredshed eller effekt på viden og adfærd. 6 undersøgelser omhandler medicingennemgang på plejehjem, herunder 2 kontrollerede randomiserede undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler teammøder på plejehjem, alle kontrollerede undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler samarbejde mellem apotek og plejehjem/hjemmeplejen, heraf 1 kontrolleret undersøgelse. 1 randomiseret kontrolleret undersøgelse omhandler klinisk farmaci til plejehjem. 6 undersøgelser omhandler effekt på helbred og trivsel. 3 af disse viser ingen effekt, mens 2 viser effekt som nedsat dødelighed, og 1 viser effekt på klinisk status. Der ses ingen effekt på livskvalitet målt som SF undersøgelser vurderer den økonomiske effekt af aktiviteterne. Alle undersøgelser viser en besparelse, men i 1 undersøgelse er ændringen ikke signifikant mellem kontrol og interventionsgruppe. I 1 af undersøgelserne er der ikke gennemført statistisk analyse. 14

15 Ingen undersøgelser vurderer effekten på tilfredshed. En enkel undersøgelse har vurderet holdningen til samarbejde mellem apotek og plejehjem. 3 kontrollerede, randomiserede undersøgelser opgør effekt på lægemiddelrelaterede problemer. 1 undersøgelse viser ingen signifikant ændring i forekomst af bivirkninger, mens 2 undersøgelser viser forekomst og interventionen over for lægemiddelrelaterede problemer. Der er stor accept af de anbefalinger, interventionerne afstedkommer. 8 undersøgelser, alle kontrollerede, vurderer effekten på lægemiddelforbruget. 6 undersøgelser viser faldende lægemiddelforbrug. Generelt er der set positive ændringer i medicineringen som følge af interventionen, men ændringen har ikke været signifikant. 6 undersøgelser har opgjort antal ændringer, der blevet gennemført/accepteret af beboerens læge. 4 undersøgelser har registreret antal og art af lægemiddelrelaterede problemer. 3 undersøgelser har set på henholdsvis type af interventioner og rekommandationer samt effekt på specifikke sygdomsproblemer. Uddannelsesmøder med læger og lægebesøg Hovedparten af undersøgelserne viser en effekt på lægernes ordinationer, samt besparelse på lægemiddeludgifterne. 4 undersøgelser måler og viser en signifikant øget anvendelse af de rekommanderede lægemidler, generisk substitution og forbedret kvalitet i ordinationerne. 7 kontrollerede undersøgelser og 1 før-efter undersøgelse omhandler uddannelse af læger ved foredrag og møder samt lægebesøg med/uden anvendelse af lægemiddelforbrugsstatistikker og guidelines. Alle undersøgelser vurderer effekten på lægemiddelforbruget, og 5 undersøgelser vurderer den økonomiske effekt. 1 undersøgelse vurderer procesmålet "overensstemmelse af ordination og guidelines". Der findes ingen undersøgelser, som vurderer de øvrige effektmål. Alle undersøgelser viser en besparelse på lægemiddeludgifterne. 3 undersøgelser måler og viser en signifikant øget anvendelse af de rekommanderede lægemidler i interventionsgruppen, 1 undersøgelse viser en signifikant øget anvendelse af generisk substitution, og 1 undersøgelse viser en signifikant forbedret kvalitet i ordinationerne i interventionsgruppen. Samarbejde mellem primær og sekundær-sektoren Der er ikke evidens for, at de gennemførte aktiviteter har nogen effekt på patienternes helbred og trivsel, viden og compliance. Økonomisk effekt og effekt på lægemiddelrelaterede problemer er ikke undersøgt. Der findes evidens for, at farmaceuterne intervenerer over for problemer med lægemiddelanvendelsen, specielt tekniske problemer, og at antallet og konsekvenserne af uoverensstemmelser i medicinprofiler kan reduceres signifikant. 7 undersøgelser omhandler samarbejde mellem primær og sekundærsektoren, heraf 3 kontrollerede randomiserede undersøgelser, og resten er beskrivende undersøgelser. 3 undersøgelser vurderer effekten på patienternes helbred og trivsel. 1 undersøgelse viser en signifikant stigning i sygdomsspecifik livskvalitet og helbredsstatus. Der er ingen undersøgelser, der gennemfører økonomisk analyse. 1 undersøgelse evaluerer patienternes tilfredshed med aktiviteten, men fandt ingen forskel mellem interventions- og kontrolgruppe. 2 undersøgelser opgør effekten på patientens viden. Begge undersøgelser viser effekt, men den ene kun efter 3 måneder og ikke efter 6 måneder. 3 undersøgelser vurderer effekt på patientens adfærd som henholdsvis compliance og livsstilsændringer. 1 undersøgelse viser ingen forskel på compliance, mens en anden viser forbedret compliance efter 12 uger. 1 undersøgelse viser positive resultater for patientens gennemførelse af livsstilsændringer som følge af interventionen. 15

16 1 undersøgelse viser en positiv effekt på lægemiddelforbruget i forhold til guidelines. 4 undersøgelser opgør antal og art af uoverensstemmelser i patientens medicinering og finder signifikante forskelle mellem kontrol og interventionsgruppe. 1 undersøgelse vurderer den kliniske relevans af uoverensstemmelser i medicineringen, og 1 undersøgelse viser en meget høj acceptrate af farmaceutens interventioner blandt lægerne. 1 undersøgelse viser, at kun en meget lille del af apotekerne i Danmark har et struktureret samarbejde med hjemmeplejen. Den sporadiske kontakt er dog hyppigt forekommende, specielt omkring praktiske og specifikke spørgsmål om den enkelte borgers medicin, samt generelle spørgsmål om lægemidler og tilskud. Den hyppigste serviceaktivitet til hjemmeplejen er undervisning. Øvrigt samarbejde 1 undersøgelse viser, at apoteket kan samarbejde med en patientforening til gavn for både personale og brugere. Apotekets viden og kompetence kan udnyttes både over for andre sundhedsprofessionelle og kronisk syge patienter. 16

17 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 42 artikler anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne helbred og trivsel, økonomi, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, lægemiddelrelaterede problemer, lægemiddelforbrug samt procesmål (se nedenstående tabel). Resultatmål Design Datablad Datablade i alt Effekt på helbred og 11 trivsel A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering 6.12, 6.17, 6.24, 6.32, 6.34, 6.36, 6.37, 6.38, 6.39, 6.40, 6.41 Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer B. kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering , , 6.17, 6.20, 6.24, 6.37, 6.39, , 6.16, 6.19, 6.23, , 6.8, , 6.7, , Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser Viden: 6.12, 6.32, 6.41 Adfærd: 6.12, 6.17, 6.32, 6.34, 6.41 Viden: 3 Adfærd: 5 Adfærd: 6.26 Adfærd: 1 Viden: 6.3 Holdning: 6.5 Adfærd: , 6.17, 6.32, 6.36, 6.38, 6.39 Viden: 1 Holdning: 1 Adfærd:

18 Effekt på lægemiddelforbrug B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering 6.1, 6.17, 6.20, 6.21, 6.22, 6.23, 6.24, 6.32, 6.34, 6.36, 6.37, 6.39, 6.40 Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser 13 B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende 6.6, 6.10, 6.15, 6.16, 6.18, 6.19, , 6.8, undersøgelser Effekt på procesmål 30 af de 42 undersøgelser registrerede procesmål: 6.1 (A), 6.5 (D), 6.7 (D), 6.8 (C), 6.9 (A), 6.10 (A), 6.12 (A), 6.14 (D), 6.15 (B), 6.17 (A), 6.18 (B), 6.20 (A), 6.21 (A), 6.22 (A), 6.27 (C), 6.30 (D), 6.33 (D), 6.36 (A), 6.37 (A), 6.39 (A), 6.40 (A), 6.41 (A) Undersøgelse 6.2 (D), 6.11 (D), 6.13 (A), 6.25 (C), 6.28 (D), 6.29 (A), 6.31 (D), 6.42 (D) præsenterer kun procesmål Procesmål alene: 8 Tabel over fordelingen af undersøgelser på resultatmål. Evidenskategorien er angivet i parentes. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Hvert afsnit indledes med en kort vurdering af evidens. Helbred og trivsel Effekten på helbred og trivsel er belyst ved store kontrollerede undersøgelser. Der er evidens for effekt på kliniske parametre. Der ses nogen effekt på dødsfald, indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet eller livskvalitet, men resultaterne er ikke signifikante. Der er fundet 15 undersøgelser, som vurderer effekten på patienternes helbred og trivsel. 9 af undersøgelserne (6.12, 6.17, 6.24, 6.32, 6.34, 6.35, 6.39, 6.40, 6.41) vurderer på dødelighed, indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet. Medicingennemgang og receptfornyelse i lægepraksis 5 af undersøgelserne omhandler medicingennemgang og receptfornyelse i almen praksis (6.17, 6.24, 6.32, 6.34, 6.37). 18

19 I undersøgelse 6.17 bliver det hver måned vurderet, om patienten stadig har behov for lægemidlet, og om der forekommer lægemiddelrelaterede problemer. Data fra 905 interventionspatienter og 1405 kontrolpatienter indgår i undersøgelsen, og der bliver ikke påvist nogen forskel på dødsfald, indlæggelsesfrekvensen eller det mediane antal kontakter til praktiserende læge mellem interventions- og kontrolgruppe. I undersøgelse 6.24 bliver der gennemført en farmaceutkonsultation, hvor medicinen bliver gennemgået hos 608 patienter. Der er ingen forskel på antallet af kontakter til praktiserende læge, antallet af ambulante kontakter eller andelen af patienter, som var indlagt 1 eller flere gange. En amerikansk undersøgelse (6.32) vurderer effekten af farmaceutisk omsorg (teknisk medicingennemgang, gennemgang af medicinoversigt og journal, undervisning) til højrisikopatienter for lægemiddelrelaterede problemer. Der ses signifikante forbedringer af kliniske parametre. Antallet af indlæggelser og skadestuebesøg falder i interventionsgruppen og forbliver konstant i kontrolgruppen. Der ses ingen forskel på livskvalitet målt som SF-36. En randomiseret kontrolleret amerikansk undersøgelse (6.34) evaluerer effekten af rådgivning og hjemmeblodtryksmåling over for 36 patienter. Resultaterne viser, at interventionspatienterne opnår signifikant forbedring af deres blodtryk, mens kontrolpatienterne ikke gør. Interventionspatienter har i gennemsnit færre besøg hos egen læge i de 6 måneder end kontrolpatienter. Der ses ingen signifikant ændring i patienters livskvalitet. En randomiseret kontrolleret undersøgelse (6.37) med 458 interventions- og 431 kontrolpatienter vurderer effekten af medicingennemgang ved specialtrænede farmaceuter på patienters livskvalitet (SF-36). Der ses forbedring af helbredsstatus for begge grupper. Effekten på helbred og trivsel undersøges i en undersøgelse (6.26), som beskæftiger sig med et hjertekarscreeningsprogram involverende farmaceuter i almen praksis. 449 patienter deltager i undersøgelsen, hvor patienternes coronar rank score (CRS) bliver udregnet, og farmaceuten giver individuel rådgivning om sundhed, diæt og forebyggelse. Patienterne bliver inddelt i tre grupper med forskelligt interventionsforløb: gruppe 1 konsulterer farmaceuten hver 6. måned, gruppe 2 hver 12. måned og gruppe tre efter 2 år. Der ses for gruppe 1 og 2 et signifikant fald i patienternes blodtryk, signifikant fald i serum kolesterol samt en signifikant stigning CRS (= lavere risiko). En engelsk undersøgelse (6.30) evaluerer effekten på helbred og trivsel af en angina pectoris klinik afholdt af en farmaceut i almen praksis. Farmaceuten udarbejder en individuel plan for hver patient (i alt 208 patienter) fx omhandlende rygeafvænning, diætvejledning, motion eller påbegyndelse af aspirin, betablokkere eller statiner. For livskvalitet og helbredsstatus stiger 4 ud af 5 domæner signifikant (angina pectoris stabilitet, frekvens, tilfredshed med behandlingen og sygdomsopfattelse). Medicingennemgang på plejehjem eller hjemmepleje 6 undersøgelser omhandler henholdsvis effekten af medicingennemgang på plejehjem (6.14, 6.39, 6.40) og tværfaglige teammøder (6.35, 6.36, 6.38) på plejehjemsbeboeres helbred og trivsel. I undersøgelse 6.14 gennemfører en farmaceut medicingennemgang hos 136 plejehjemsbeboere. Sygeplejepersonalet vurderer, at resultatet af ændringerne i lægemiddelbehandlingerne er neutrale for 83,5% af ændringerne. 1,9% af ændringerne fører til positive resultater, og 5,0% af ændringerne medfører negative resultater. I undersøgelse 6.12 bliver der ikke fundet nogen forskel på patientgruppernes livskvalitet. 19

20 En Australsk undersøgelse af klinisk farmaci til plejehjem herunder medicingennemgang af medicineringen for 500 beboere fordelt på 52 plejehjem viser ingen signifikante ændringer i dødelighed, sygelighed og hospitalisering. En undersøgelse fra England (6.40), hvor 330 plejehjemsbeboere får gennemgået deres medicinering af en farmaceut, viser signifikant færre dødsfald i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Der var ingen signifikante ændringer i beboernes mentale tilstand, ligesom der ingen forskel var på antallet af ulykker og fald mellem de to grupper. Undersøgelse 6.35, 6.36 og 6.38 omhandler effekten af tværfaglige teammøder på plejehjem på beboernes helbred og trivsel. Den australske undersøgelse (6.35) omhandler casepræsentation og diskussion af 75 plejehjemsbeboeres medicinering. Kontrolgruppen består af de resterende 170 beboere. Færre interventionspatienter dør mod patienter i kontrolgruppen, men forskellen er ikke signifikant. Den svenske undersøgelse (6.36) gennemføres på 48 plejehjem og involverer 157 beboere, hvoraf 74 har epilepsi og 84 parkinsons syge. For beboere med epilepsi ses ingen forskel i ændring på SF-36 mellem interventions- og kontrolgruppe. For beboere med parkinsons syge ses en signifikant forskel på ADL, men ikke på SF-36 eller Behave-AD. For hverken epilepsi- eller parkinsonbeboere ses signifikant forskel på omfanget af sygdomsspecifikke symptomer eller behov for pleje sammenlignet med behovet 6 måneder tidligere. Undersøgelse 6.38 omhandler tværfaglige diskussionsmøder, som bliver gennemført månedligt i gennem et år. I alt indgik 395 beboere. En ændring af behandlingen førte i 19% af tilfældene til en bedre klinisk status hos beboeren. I 47% af tilfældene kunne personalet ikke observere nogen forskel for beboeren som følge af ændringen. 8% af ændringerne bliver vurderet til at have en negativ effekt for beboeren. Samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren Undersøgelse 6.12 omhandler medicingennemgang ved udskrivelsen og hjemmebesøg af en apoteksfarmaceut hos 181 ældre patienter over 75 år, samt 181 kontrolpatienter, hvor der bliver sendt et udskrivelsesbrev til den praktiserende læge. Undersøgelsen viser, at der efter 6 måneder ingen forskel var på andelen af dødsfald, genindlæggelsesfrekvensen eller antal kontakter til praktiserende læge. Undersøgelse 6.41 omhandler effekten af en farmaceutisk udskrivelsesplan og opfølgningsbesøg for psykiske syge. Resultatet for antallet af genindlæggelser er ikke signifikant. Økonomisk analyse De fundne undersøgelser viser stærk evidens for økonomisk effekt af rådgivning om rationelt lægemiddelforbrug. Alle undersøgelser viser besparelser på lægemiddeludgifterne. Dette gælder både ved medicingennemgang i almen praksis og på plejehjem samt for uddannelsesmøder med læger og ved personlige lægebesøg. Der er ikke fundet undersøgelser med vurdering af økonomi i forbindelse med samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren. Der er i alt fundet 18 undersøgelser, som vurderer den økonomiske effekt af de gennemførte aktiviteter. 12 af undersøgelserne er kontrollerede undersøgelser. Medicingennemgang og receptfornyelse i lægepraksis Der er fundet 7 undersøgelser, som omhandler medicingennemgang og receptfornyelse i lægepraksis. En undersøgelse (6.8) omhandler gennemgang af flergangsrecepter i 3 lægepraksis gennem 3 måneder, samt udarbejdelse af en rekommandationsliste for antibiotika. Undersøgelsen viser en samlet besparelse på lægemiddeludgifterne på 13%, hvoraf generisk substitution står for 9% af besparelsen. Udgifterne til antibiotika falder med 34% efter indførelse af rekommandationslisten. 20

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Marianne Møller, Kirsten Pultz, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg

Læs mere

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008 6. juni 2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Tværgående

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Marianne Møller, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg Maj

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport 30 sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Sikker

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Nordjyllands Amt 2005 Forord Rapporten præsenterer resultaterne af pilotprojektet: Medicingennemgang for polyfarmacipatienter. Projektet

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling Evalueringsrapport til projektdeltagerne Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom FoU August 1997 2 Forord Denne rapport er skrevet til astmatikere,

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

www.apoteksudvikling.dk

www.apoteksudvikling.dk www.apoteksudvikling.dk - et forum til formidling af faglige projekter på de danske apoteker Projektbeskrivelse juli 2008 Af Farmaceut Liselotte Petersen og Farmaceut Helene Agerholm 1 Baggrund for www.apoteksudvikling.dk

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Version 1.1 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Version 1.1 2011 Forfattere: Bente Frøkjær, Lotte Abildgaard, Lone B. Damsø,

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere