Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version

2 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version Lone Betina Damsø, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

3

4 Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version Pharmakon, december 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i september Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål), økonomisk analyse; effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Lone Betina Damsø og Birthe Søndergaard Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6 Indholdsfortegnelse Afgrænsning... 7 Rapportens indhold... 8 Litteratursøgning... 8 Opdatering... 8 Geografisk spredning... 8 Undersøgelsesdesign... 8 Aktiviteter... 8 Hovedkonklusion... 9 Metode og datakvalitet Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser Undersøgelser uden kontrolgruppe Konklusion af de enkelte aktiviteter Evidens på de enkelte resultatmål Helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Perspektivering Oversigt over datablade Bilag 1.1: Søgestrategi Bilag 1.2: Søgestrategi Bilag 2: Kvalitetskategorier

7 Afgrænsning Blandt apotekets mange klinisk farmaceutiske aktiviteter indtager information til andre sundhedsprofessionelle og myndigheder om rationelt lægemiddelforbrug en central samfundsmæssig rolle. Rationelt lægemiddelforbrug kan defineres som det rette lægemiddel i den rette administrationsform, der gives i den rette dosis til den rette patient på det rette tidspunkt. Rationaliteten omfatter den optimale behandlingseffekt (kvalitet, sikkerhed, effekt) opnået på en økonomisk forsvarlig måde lægemiddelforbruget skal være omkostningseffektivt (kilde: WHO). Apoteket har iflg. Lov om lægemidler pligt til at informere om lægemidler, lægemiddelanvendelse og opbevaring af lægemidler til forbrugere, medicinalpersoner og myndigheder. Ved medicinalpersoner forstås her i rapporten alle sundhedsprofessioner, som apoteket opfatter som reelle eller mulige samarbejdspartnere, fx læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale, hjemmeplejepersonale og sundhedsplejersker. Ved myndigheder forstås kommunale, amtslige og statslige myndigheder, politiske såvel som administrative. Apotekets rådgivning omfatter aktiviteter, der skal medvirke til rationelt lægemiddelforbrug i lokalsamfundet ved påvirkning af alle led i lægemiddelanvendelsesprocessen fra ordination til anvendelse. Det kan bidrage til kortlægning af lægemiddelforbruget i lokalsamfundet og løbende orientering om udviklingen på lægemiddelmarkedet, gennem kortlægning og optimering af den enkelte læges ordinationsmønster, gennem undervisning, mødeaktivitet og faglig rådgivning af professionelle og myndigheder, samt gennem sikring af den enkelte patients brug af lægemidler i lægepraksis, på plejehjem og ved skift mellem primær og sekundær sektoren (seamless care). Rapporten omhandler undersøgelser, der beskriver farmaceutiske interventioner til sikring af et rationelt lægemiddelforbrug, og som evaluerer effekten af interventionen. Eksempler på aktiviteter, som er beskrevet i rapporten, er: Medicingennemgang og farmaceutiske interventioner hos patienter i hjemmeplejen, på plejehjem og i lægepraksis Påvirkning af lægers ordinationsmønstre gennem undervisning, tilbagemelding på ordinationsmønster, udarbejdelse af rekommandationslister og tværfaglig audit Undervisning af sundhedsprofessionelle Samarbejde mellem primær og sekundær sektoren (seamless care) Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i lokalsamfund Samarbejde med patientforeninger. Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser og dermed styrken af evidens for effekt er vurderet ud fra undersøgelsernes design (se endvidere bilag 2). Der er anvendt følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx førefterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. Undersøgelser, som omhandler farmaceutiske interventioner i forbindelse med receptekspedition er beskrevet i Evidensrapport nr. 1. Distribution og receptekspedition. Rådgivning til enkeltpatienter med henblik på opnåelse af et rationelt brug af receptpligtige lægemidler er beskrevet i Evidensrapport nr. 2. Patientinformation om receptmedicin. 7

8 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport 1.1 er udvalgt på baggrund af søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne 1-6. Første søgning er gennemført april 2003 og anden søgning oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden 2001 til og med oktober Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden 2001 til og med oktober Opdatering Opdateringen af evidensrapport 6 "Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug" til og med oktober 2003 resulterede i 17 nye datablade. Størstedelen af disse datablade kan relateres til de nye søgninger, og kun en begrænset del skyldes alene den geografiske udvidelse af dokumentationsrapporterne til også at inkludere amerikanske, australske og canadiske undersøgelser. Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne, kan findes i den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Evidensrapporten over effekten af apotekets rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug omhandler 42 undersøgelser heraf 36 europæiske undersøgelser. Hele 22 af disse undersøgelser er fra England, 5 fra Sverige, 4 fra Danmark, 2 fra Skotland og 1 undersøgelser fra henholdsvis Holland, Norge og Spanien. Fra USA er medtaget 3 undersøgelser, fra Canada 1 og fra Australien 1 undersøgelse. Undersøgelsesdesign Der er medtaget 26 kontrollerede undersøgelser, hvoraf 18 er randomiserede undersøgelser. Medtaget er endvidere 5 undersøgelser med før-efter design samt 11 beskrivende undersøgelser. Aktiviteter De 18 randomiserede, kontrollerede undersøgelser omhandler klinisk farmaci i lægepraksis og på plejehjem fx aktiviteter som medicingennemgang, receptfornyelse i lægepraksis og teammøder omkring beboernes medicinering. Undersøgelserne indeholder også aktiviteterne uddannelsesbesøg og lægemøder med henblik på påvirkning af lægernes ordinationsmønstre samt samarbejde mellem primær- og sekundær sektor (seamless care). Der er endvidere fundet 8 kontrollerede undersøgelser. Disse undersøgelser omhandler gennemgang af plejehjemsbeboeres medicin, information til plejehjem, medicingennemgang i lægepraksis, uddannelsesbesøg og lægemøder med henblik på påvirkning af lægernes ordinationsmønstre. 5 undersøgelser anvender et før-efterdesign uden brug af kontrolgruppe. De undersøgte aktiviteter omhandler aktiviteter i almen praksis (lægemøder, medicingennemgang, receptfornyelse). Der er endvidere fundet 11 beskrivende undersøgelser omhandlende kvalitetssikring af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde, samarbejde mellem et apotek og en patientorganisation, hospital eller plejehjem/hjemmepleje herunder medicingennemgang hos plejehjemsbeboere. Desuden er samarbejde mellem primær og sekundærsektoren beskrevet. 8

9 Hovedkonklusion Der er god evidens for en positiv økonomiske effekt af farmaceuternes interventioner Der er en positiv effekt på lægemiddelforbruget Farmaceuter er i stand til at identificere lægemiddelrelaterede problemer Lægerne er i stor udstrækning enig i farmaceuternes anbefalinger Der er evidens for, at effekten på patienternes helbred og trivsel ses på kliniske parametre, men ikke på dødsfald, indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet eller patienternes livskvalitet Der er få undersøgelser, som vurderer evidensen på tilfredshed, effekt på viden, holdning og adfærd samt evidens for effekten på de lægemiddelrelaterede problemer. 9

10 Metode og datakvalitet Evidensrapporten omfatter 42 datablade omhandlende 42 forskellige undersøgelser. Af tabellen fremgår undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet samt landet, hvor undersøgelsen er gennemført. Datablade med ID-numre højere end 6.25 er fra opdatering Kategori A. Metaanalyser og randomiserede kontrolundersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og førefterundersøgelser Undersøgelse Aktivitet Land (Datablad) 6.1 Medicingennemgang på plejehjem Danmark 6.9 Receptfornyelse i lægepraksis England 6.12 Samarbejde primærsekundærsektor England 6.13 Samarbejde primærsekundærsektor England 6.17 Receptfornyelse i lægepraksis Skotland 6.20 Lægebesøg England 6.21 Lægebesøg England 6.22 Uddannelsesmøder med læger Sverige 6.24 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.29 Lægebesøg England 6.32 Farmaceutisk omsorg i USA lægepraksis 6.34 Klinisk farmaci almen praksis USA 6.36 Teammøder/patientgennemgang Sverige på plejehjem 6.37 Medicingennemgang i Canada lægepraksis 6.38 Teammøder/lægemiddelrelaterede Sverige problemer på plejehjem 6.39 Klinisk farmaci for plejehjem Australien 6.40 Medicingennemgang på plejehjem England 6.41 Farmaceutisk udskrivelsesplan England 6.6 Information til plejehjem Norge 6.10 Uddannelsesmøder med læger England 6.15 Medicingennemgang i beskyttet England bolig 6.16 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.18 Medicingennemgang på plejehjem Sverige 6.19 Lægebesøg England 6.23 Lægebesøg Sverige 6.35 Teammøder/patientgennemgang Australien på plejehjem 6.4 Uddannelsesmøder med læger Skotland 6.8 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.25 Receptfornyelse i lægepraksis England 6.26 Screening i lægepraksis England 6.27 Kvalitetssikring og England medicingennemgang i lægepraksis 6.2 Kvalitetssikring i lokalområde Danmark 6.3 Samarbejde med patientforening Danmark D. Beskrivende undersøgelser, observationsstudier og 6.5 Samarbejde med hjemmepleje Danmark 10

11 kvalitative undersøgelser 6.7 Medicingennemgang på plejehjem England 6.11 Samarbejde primærsekundærsektor England 6.14 Medicingennemgang på plejehjem England 6.28 Medicingennemgang i England lægepraksis 6.30 Samarbejde primærsekundærsektoren England 6.31 Farmaceutisk omsorg i Spanien sundhedscenter 6.33 Klinisk farmaci i almen praksis USA 6.42 Samarbejde mellem primærsekundærsektor Holland Konklusion på design Kontrollerede undersøgelser Rapporten omfatter 26 kontrollerede undersøgelser (kvalitetskategori A og B), heraf 18 randomiserede undersøgelser. Tretten undersøgelser omhandler farmaceutisk omsorg /klinisk farmaci herunder medicingennemgang i lægepraksis og på plejehjem. Fem undersøgelser omhandler lægebesøg, og 2 omhandler uddannelsesmøder i lægepraksis. Teammøder afholdt på plejehjem er undersøgt i 3 undersøgelser, og samarbejde mellem primær og sekundærsektoren i 3 undersøgelser. Undersøgelserne viser effekt på helbred og trivsel, økonomiske effektmål samt påvirkning af lægemiddelforbruget. Enkelte undersøgelser opnår for disse resultatmål ingen signifikant effekt. De øvrige effektmål er ikke tilstrækkelig dokumenteret. Effekt på helbred og trivsel Evidens for effekt på patienternes helbred og trivsel af apotekets rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug er blevet styrket i denne opdatering. 12 kontrollerede undersøgelser omhandler effekten på helbred og trivsel. 4 af undersøgelserne viser effekt på kliniske parametre, 2 på dødsfald og 2 på indlæggelser/lægebesøg. 6 undersøgelser viser ingen signifikante resultater. 4 af de 5 undersøgelser, der måler effekt på patienters livskvalitet målt ved SF-36, viser ingen signifikante resultater. Økonomisk analyse Der er gennemført økonomiske analyser for 12 af de 26 kontrollerede undersøgelser. Evidensen for den økonomiske effekt af farmaceutens interventioner er ganske omfattende. Alle undersøgelser viser besparelser som følge af interventionen på nær en enkel undersøgelse, som ingen forskel ser. De 12 undersøgelser indebærer også vurdering af interventionens påvirkning af patienternes lægemiddelforbrug. Effekt på tilfredshed Kun to undersøgelser ser på patienternes tilfredshed med den gennemførte ydelse: farmaceutisk udskrivelsesplan og farmaceutisk omsorg i lægepraksis. Den ene viser ingen forskel, mens den anden viser større tilfredshed i kontrolgruppen end i interventionsgruppen. Effekt på viden, holdning og adfærd Tre undersøgelser har undersøgt patienternes viden om medicin og sygdom. To af disse viser signifikante forbedringer, mens en undersøgelse ingen forskel viser. 5 undersøgelser undersøger patienters adfærd målt som compliance til deres behandling. To af disse fremviser signifikante forbedringer af patientens compliance. 11

12 Ingen undersøgelser ser på patienternes holdning til sygdom og medicin. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer 6 undersøgelser vurderer lægemiddelrelaterede problemer både blandt interventions- og kontrolpatienter. Der ses ingen forskel i forekomst af lægemiddelrelaterede problemer mellem kontrol- og interventionsgrupper. Antal af gennemførte ændringer i medicinering er generel højere i interventions- end i kontrolgrupper. Effekt på lægemiddelforbrug 20 kontrollerede undersøgelser på lægemiddelforbruget er inkluderet i evidensrapporten. 13 af disse undersøgelser er endvidere randomiserede undersøgelser. Evidensen for effekten på lægemiddelforbruget er god, 13 ud af 20 undersøgelser påviser en positiv effekt på lægemiddelforbruget. Generelt er effekten på lægemiddelforbruget positiv, men i 5 undersøgelser opnås ikke signifikante resultater, mens 2 undersøgelser ikke finder forskel i ændringer af lægemiddelforbruget. Aktiviteterne omhandler medicingennemgang i lægepraksis og på plejehjem, teammøder, uddannelsesmøder, lægebesøg og kliniske farmaceutiske ydelser. Undersøgelserne viser, at der enten sker et signifikant fald i antallet af anvendte lægemidler eller det samlede antal DDD, eller at der sker en signifikant stigning i andelen af generisk ordination, kvaliteten i ordinationerne eller andel af rekommanderede lægemidler. Effekt på procesmål Undersøgelser, der måler på procesmål, viser god evidens for, at farmaceuten kan identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer. Lægernes acceptrate af farmaceuternes rekommandationer er stor, og den kliniske signifikans af de identificerede problemer er betydelig. 15 kontrollerede undersøgelser måler på procesmål, af disse måler 2 udelukkende på procesmål. Det hyppigste procesmål er art og antal af lægemiddelrelaterede problemer samt lægernes acceptrate. Andre typer resultatmål er antallet af gennemførte interventioner, antal af uoverensstemmelser i medicineringen over for guidelines samt vurdering af klinisk relevans af disse. Undersøgelser uden kontrolgruppe Rapporten omfatter 5 før-efterundersøgelser uden brug af kontrolgruppe, 11 beskrivende/kvalitative undersøgelser (kvalitetskategori C + D). Effekt på helbred og trivsel 3 undersøgelser vurderer resultatmålet effekt på patienternes helbred og trivsel. Disse viser effekt på kliniske parametre (2), ingen effekt (1), forbedret livskvalitet (1). Økonomisk analyse 6 undersøgelser foretager en økonomisk vurdering og viser besparelser på lægemiddeludgifterne efter gennemførelse af lægemøder, rekommandationsliste samt medicingennemgang på plejehjem. Effekt på tilfredshed En undersøgelse vurderer brugernes tilfredshed med et rådgivningscenter etableret i samarbejde mellem et apotek og en patientforening. Effekt på viden, holdning og adfærd Fire undersøgelse måler på effekten på patienternes viden (1), holdning (1) og adfærd (2) i forbindelse med medicin og sygdom. Alle viser de positive resultater. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Ingen undersøgelser omhandler effekt på lægemiddelrelaterede problemer. 12

13 Effekt på lægemiddelforbrug 4 undersøgelser omhandler effekt på lægemiddelforbrug set som ændring af ordination ift. guidelines og mere hensigtsmæssig medicinering. Alle viste positive resultater som følge af interventionerne. De fire undersøgelser omhandler forskellige aktiviteter. Effekt på procesmål 13 undersøgelser rapporterer resultater på procesmål. 6 af disse undersøgelser måler alene på procesmål. De procesmål, der hyppigst måles på, er antal og art af henholdsvis lægemiddelrelaterede problemer samt farmaceutiske interventioner. Lægernes acceptgrad af farmaceuternes interventioner er positivt belyst. Aktiviteterne omhandler medicingennemgang i lægepraksis og på plejehjem, lægemiddelprofil ved udskrivelse og kvalitetsudvikling i lokalområde. 13

14 Konklusion af de enkelte aktiviteter Farmaceutiske aktiviteter i lægepraksis Undersøgelserne viser forskel på den kliniske helbredsstatus, men ikke på patienters livskvalitet (SF-36). Der findes signifikant lavere forbrug af lægemidler i interventionsgrupperne og en besparelse i lægemiddeludgifterne. 7 ud af 14 undersøgelser er kontrollerede undersøgelser. 6 undersøgelser omhandler medicingennemgang i lægepraksis, heraf 3 kontrollerede undersøgelser, 1 før-efter og 1 beskrivende undersøgelse. 3 omhandler receptfornyelse i lægepraksis, heraf 2 kontrollerede undersøgelser samt 1 før-efterundersøgelse uden kontrolgruppe. 4 undersøgelser omhandler farmaceutisk omsorg og klinisk farmaci aktiviteter i lægepraksis. 1 undersøgelse omhandler afprøvning af et screeningsprogram for hjertekarpatienter i lægepraksis. 6 undersøgelser evaluerer effekten på patientens helbredsstatus samt sundhedskontakter. Undersøgelserne viser generelt en effekt på patientens kliniske sygdomsparametre, men ingen signifikant effekt på patienternes livskvalitet målt som SF undersøgelser vurderer effekten på lægemiddelforbruget samt lægemiddeludgifter og viser generelt besparelser som følge af interventionen. Undersøgelserne vurderer effekten på patientens adfærd herunder compliance og rygestatus, men der er generelt ikke god evidens for effekt. En enkelt undersøgelse vurderer effekten på tilfredshed, som i undersøgelsen var højere blandt kontrolgruppen eller interventionsgruppen. Tre undersøgelser måler effekt på lægemiddelrelaterede problemer, men resultaterne er ikke sammenfaldende, idet 1 undersøgelse finder signifikant færre lægemiddelrelaterede problemer i interventionsgruppen, og 2 undersøgelse viser, at der ikke er forskel på forekomsten af henholdsvis bivirkninger og lægemiddelrelaterede problemer generelt i de to grupper. 8 undersøgelser vurderer effekten på lægemiddelforbruget, heraf 6 kontrollerede undersøgelser. 6 undersøgelser måler og finder, at der anvendes signifikant færre lægemidler i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, mens 2 undersøgelser ingen forskel viser. Farmaceutiske aktiviteter på plejehjem og samarbejde mellem apotek og plejehjem/hjemmepleje Der er evidens for, at de gennemførte aktiviteter har effekt på lægemiddelforbruget og lægemiddelomkostningerne, samt at der identificeres lægemiddelrelaterede problemer. Der er god evidens for implementering/accept af ændringer i medicineringen som følge af interventionerne. Der er ingen undersøgelser, der måler effekt på tilfredshed eller effekt på viden og adfærd. 6 undersøgelser omhandler medicingennemgang på plejehjem, herunder 2 kontrollerede randomiserede undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler teammøder på plejehjem, alle kontrollerede undersøgelser. 3 undersøgelser omhandler samarbejde mellem apotek og plejehjem/hjemmeplejen, heraf 1 kontrolleret undersøgelse. 1 randomiseret kontrolleret undersøgelse omhandler klinisk farmaci til plejehjem. 6 undersøgelser omhandler effekt på helbred og trivsel. 3 af disse viser ingen effekt, mens 2 viser effekt som nedsat dødelighed, og 1 viser effekt på klinisk status. Der ses ingen effekt på livskvalitet målt som SF undersøgelser vurderer den økonomiske effekt af aktiviteterne. Alle undersøgelser viser en besparelse, men i 1 undersøgelse er ændringen ikke signifikant mellem kontrol og interventionsgruppe. I 1 af undersøgelserne er der ikke gennemført statistisk analyse. 14

15 Ingen undersøgelser vurderer effekten på tilfredshed. En enkel undersøgelse har vurderet holdningen til samarbejde mellem apotek og plejehjem. 3 kontrollerede, randomiserede undersøgelser opgør effekt på lægemiddelrelaterede problemer. 1 undersøgelse viser ingen signifikant ændring i forekomst af bivirkninger, mens 2 undersøgelser viser forekomst og interventionen over for lægemiddelrelaterede problemer. Der er stor accept af de anbefalinger, interventionerne afstedkommer. 8 undersøgelser, alle kontrollerede, vurderer effekten på lægemiddelforbruget. 6 undersøgelser viser faldende lægemiddelforbrug. Generelt er der set positive ændringer i medicineringen som følge af interventionen, men ændringen har ikke været signifikant. 6 undersøgelser har opgjort antal ændringer, der blevet gennemført/accepteret af beboerens læge. 4 undersøgelser har registreret antal og art af lægemiddelrelaterede problemer. 3 undersøgelser har set på henholdsvis type af interventioner og rekommandationer samt effekt på specifikke sygdomsproblemer. Uddannelsesmøder med læger og lægebesøg Hovedparten af undersøgelserne viser en effekt på lægernes ordinationer, samt besparelse på lægemiddeludgifterne. 4 undersøgelser måler og viser en signifikant øget anvendelse af de rekommanderede lægemidler, generisk substitution og forbedret kvalitet i ordinationerne. 7 kontrollerede undersøgelser og 1 før-efter undersøgelse omhandler uddannelse af læger ved foredrag og møder samt lægebesøg med/uden anvendelse af lægemiddelforbrugsstatistikker og guidelines. Alle undersøgelser vurderer effekten på lægemiddelforbruget, og 5 undersøgelser vurderer den økonomiske effekt. 1 undersøgelse vurderer procesmålet "overensstemmelse af ordination og guidelines". Der findes ingen undersøgelser, som vurderer de øvrige effektmål. Alle undersøgelser viser en besparelse på lægemiddeludgifterne. 3 undersøgelser måler og viser en signifikant øget anvendelse af de rekommanderede lægemidler i interventionsgruppen, 1 undersøgelse viser en signifikant øget anvendelse af generisk substitution, og 1 undersøgelse viser en signifikant forbedret kvalitet i ordinationerne i interventionsgruppen. Samarbejde mellem primær og sekundær-sektoren Der er ikke evidens for, at de gennemførte aktiviteter har nogen effekt på patienternes helbred og trivsel, viden og compliance. Økonomisk effekt og effekt på lægemiddelrelaterede problemer er ikke undersøgt. Der findes evidens for, at farmaceuterne intervenerer over for problemer med lægemiddelanvendelsen, specielt tekniske problemer, og at antallet og konsekvenserne af uoverensstemmelser i medicinprofiler kan reduceres signifikant. 7 undersøgelser omhandler samarbejde mellem primær og sekundærsektoren, heraf 3 kontrollerede randomiserede undersøgelser, og resten er beskrivende undersøgelser. 3 undersøgelser vurderer effekten på patienternes helbred og trivsel. 1 undersøgelse viser en signifikant stigning i sygdomsspecifik livskvalitet og helbredsstatus. Der er ingen undersøgelser, der gennemfører økonomisk analyse. 1 undersøgelse evaluerer patienternes tilfredshed med aktiviteten, men fandt ingen forskel mellem interventions- og kontrolgruppe. 2 undersøgelser opgør effekten på patientens viden. Begge undersøgelser viser effekt, men den ene kun efter 3 måneder og ikke efter 6 måneder. 3 undersøgelser vurderer effekt på patientens adfærd som henholdsvis compliance og livsstilsændringer. 1 undersøgelse viser ingen forskel på compliance, mens en anden viser forbedret compliance efter 12 uger. 1 undersøgelse viser positive resultater for patientens gennemførelse af livsstilsændringer som følge af interventionen. 15

16 1 undersøgelse viser en positiv effekt på lægemiddelforbruget i forhold til guidelines. 4 undersøgelser opgør antal og art af uoverensstemmelser i patientens medicinering og finder signifikante forskelle mellem kontrol og interventionsgruppe. 1 undersøgelse vurderer den kliniske relevans af uoverensstemmelser i medicineringen, og 1 undersøgelse viser en meget høj acceptrate af farmaceutens interventioner blandt lægerne. 1 undersøgelse viser, at kun en meget lille del af apotekerne i Danmark har et struktureret samarbejde med hjemmeplejen. Den sporadiske kontakt er dog hyppigt forekommende, specielt omkring praktiske og specifikke spørgsmål om den enkelte borgers medicin, samt generelle spørgsmål om lægemidler og tilskud. Den hyppigste serviceaktivitet til hjemmeplejen er undervisning. Øvrigt samarbejde 1 undersøgelse viser, at apoteket kan samarbejde med en patientforening til gavn for både personale og brugere. Apotekets viden og kompetence kan udnyttes både over for andre sundhedsprofessionelle og kronisk syge patienter. 16

17 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 42 artikler anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne helbred og trivsel, økonomi, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, lægemiddelrelaterede problemer, lægemiddelforbrug samt procesmål (se nedenstående tabel). Resultatmål Design Datablad Datablade i alt Effekt på helbred og 11 trivsel A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering 6.12, 6.17, 6.24, 6.32, 6.34, 6.36, 6.37, 6.38, 6.39, 6.40, 6.41 Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer B. kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering , , 6.17, 6.20, 6.24, 6.37, 6.39, , 6.16, 6.19, 6.23, , 6.8, , 6.7, , Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser Viden: 6.12, 6.32, 6.41 Adfærd: 6.12, 6.17, 6.32, 6.34, 6.41 Viden: 3 Adfærd: 5 Adfærd: 6.26 Adfærd: 1 Viden: 6.3 Holdning: 6.5 Adfærd: , 6.17, 6.32, 6.36, 6.38, 6.39 Viden: 1 Holdning: 1 Adfærd:

18 Effekt på lægemiddelforbrug B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Kontrollerede undersøgelser med randomisering 6.1, 6.17, 6.20, 6.21, 6.22, 6.23, 6.24, 6.32, 6.34, 6.36, 6.37, 6.39, 6.40 Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser 13 B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende 6.6, 6.10, 6.15, 6.16, 6.18, 6.19, , 6.8, undersøgelser Effekt på procesmål 30 af de 42 undersøgelser registrerede procesmål: 6.1 (A), 6.5 (D), 6.7 (D), 6.8 (C), 6.9 (A), 6.10 (A), 6.12 (A), 6.14 (D), 6.15 (B), 6.17 (A), 6.18 (B), 6.20 (A), 6.21 (A), 6.22 (A), 6.27 (C), 6.30 (D), 6.33 (D), 6.36 (A), 6.37 (A), 6.39 (A), 6.40 (A), 6.41 (A) Undersøgelse 6.2 (D), 6.11 (D), 6.13 (A), 6.25 (C), 6.28 (D), 6.29 (A), 6.31 (D), 6.42 (D) præsenterer kun procesmål Procesmål alene: 8 Tabel over fordelingen af undersøgelser på resultatmål. Evidenskategorien er angivet i parentes. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Hvert afsnit indledes med en kort vurdering af evidens. Helbred og trivsel Effekten på helbred og trivsel er belyst ved store kontrollerede undersøgelser. Der er evidens for effekt på kliniske parametre. Der ses nogen effekt på dødsfald, indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet eller livskvalitet, men resultaterne er ikke signifikante. Der er fundet 15 undersøgelser, som vurderer effekten på patienternes helbred og trivsel. 9 af undersøgelserne (6.12, 6.17, 6.24, 6.32, 6.34, 6.35, 6.39, 6.40, 6.41) vurderer på dødelighed, indlæggelser og kontakter til sundhedsvæsenet. Medicingennemgang og receptfornyelse i lægepraksis 5 af undersøgelserne omhandler medicingennemgang og receptfornyelse i almen praksis (6.17, 6.24, 6.32, 6.34, 6.37). 18

19 I undersøgelse 6.17 bliver det hver måned vurderet, om patienten stadig har behov for lægemidlet, og om der forekommer lægemiddelrelaterede problemer. Data fra 905 interventionspatienter og 1405 kontrolpatienter indgår i undersøgelsen, og der bliver ikke påvist nogen forskel på dødsfald, indlæggelsesfrekvensen eller det mediane antal kontakter til praktiserende læge mellem interventions- og kontrolgruppe. I undersøgelse 6.24 bliver der gennemført en farmaceutkonsultation, hvor medicinen bliver gennemgået hos 608 patienter. Der er ingen forskel på antallet af kontakter til praktiserende læge, antallet af ambulante kontakter eller andelen af patienter, som var indlagt 1 eller flere gange. En amerikansk undersøgelse (6.32) vurderer effekten af farmaceutisk omsorg (teknisk medicingennemgang, gennemgang af medicinoversigt og journal, undervisning) til højrisikopatienter for lægemiddelrelaterede problemer. Der ses signifikante forbedringer af kliniske parametre. Antallet af indlæggelser og skadestuebesøg falder i interventionsgruppen og forbliver konstant i kontrolgruppen. Der ses ingen forskel på livskvalitet målt som SF-36. En randomiseret kontrolleret amerikansk undersøgelse (6.34) evaluerer effekten af rådgivning og hjemmeblodtryksmåling over for 36 patienter. Resultaterne viser, at interventionspatienterne opnår signifikant forbedring af deres blodtryk, mens kontrolpatienterne ikke gør. Interventionspatienter har i gennemsnit færre besøg hos egen læge i de 6 måneder end kontrolpatienter. Der ses ingen signifikant ændring i patienters livskvalitet. En randomiseret kontrolleret undersøgelse (6.37) med 458 interventions- og 431 kontrolpatienter vurderer effekten af medicingennemgang ved specialtrænede farmaceuter på patienters livskvalitet (SF-36). Der ses forbedring af helbredsstatus for begge grupper. Effekten på helbred og trivsel undersøges i en undersøgelse (6.26), som beskæftiger sig med et hjertekarscreeningsprogram involverende farmaceuter i almen praksis. 449 patienter deltager i undersøgelsen, hvor patienternes coronar rank score (CRS) bliver udregnet, og farmaceuten giver individuel rådgivning om sundhed, diæt og forebyggelse. Patienterne bliver inddelt i tre grupper med forskelligt interventionsforløb: gruppe 1 konsulterer farmaceuten hver 6. måned, gruppe 2 hver 12. måned og gruppe tre efter 2 år. Der ses for gruppe 1 og 2 et signifikant fald i patienternes blodtryk, signifikant fald i serum kolesterol samt en signifikant stigning CRS (= lavere risiko). En engelsk undersøgelse (6.30) evaluerer effekten på helbred og trivsel af en angina pectoris klinik afholdt af en farmaceut i almen praksis. Farmaceuten udarbejder en individuel plan for hver patient (i alt 208 patienter) fx omhandlende rygeafvænning, diætvejledning, motion eller påbegyndelse af aspirin, betablokkere eller statiner. For livskvalitet og helbredsstatus stiger 4 ud af 5 domæner signifikant (angina pectoris stabilitet, frekvens, tilfredshed med behandlingen og sygdomsopfattelse). Medicingennemgang på plejehjem eller hjemmepleje 6 undersøgelser omhandler henholdsvis effekten af medicingennemgang på plejehjem (6.14, 6.39, 6.40) og tværfaglige teammøder (6.35, 6.36, 6.38) på plejehjemsbeboeres helbred og trivsel. I undersøgelse 6.14 gennemfører en farmaceut medicingennemgang hos 136 plejehjemsbeboere. Sygeplejepersonalet vurderer, at resultatet af ændringerne i lægemiddelbehandlingerne er neutrale for 83,5% af ændringerne. 1,9% af ændringerne fører til positive resultater, og 5,0% af ændringerne medfører negative resultater. I undersøgelse 6.12 bliver der ikke fundet nogen forskel på patientgruppernes livskvalitet. 19

20 En Australsk undersøgelse af klinisk farmaci til plejehjem herunder medicingennemgang af medicineringen for 500 beboere fordelt på 52 plejehjem viser ingen signifikante ændringer i dødelighed, sygelighed og hospitalisering. En undersøgelse fra England (6.40), hvor 330 plejehjemsbeboere får gennemgået deres medicinering af en farmaceut, viser signifikant færre dødsfald i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Der var ingen signifikante ændringer i beboernes mentale tilstand, ligesom der ingen forskel var på antallet af ulykker og fald mellem de to grupper. Undersøgelse 6.35, 6.36 og 6.38 omhandler effekten af tværfaglige teammøder på plejehjem på beboernes helbred og trivsel. Den australske undersøgelse (6.35) omhandler casepræsentation og diskussion af 75 plejehjemsbeboeres medicinering. Kontrolgruppen består af de resterende 170 beboere. Færre interventionspatienter dør mod patienter i kontrolgruppen, men forskellen er ikke signifikant. Den svenske undersøgelse (6.36) gennemføres på 48 plejehjem og involverer 157 beboere, hvoraf 74 har epilepsi og 84 parkinsons syge. For beboere med epilepsi ses ingen forskel i ændring på SF-36 mellem interventions- og kontrolgruppe. For beboere med parkinsons syge ses en signifikant forskel på ADL, men ikke på SF-36 eller Behave-AD. For hverken epilepsi- eller parkinsonbeboere ses signifikant forskel på omfanget af sygdomsspecifikke symptomer eller behov for pleje sammenlignet med behovet 6 måneder tidligere. Undersøgelse 6.38 omhandler tværfaglige diskussionsmøder, som bliver gennemført månedligt i gennem et år. I alt indgik 395 beboere. En ændring af behandlingen førte i 19% af tilfældene til en bedre klinisk status hos beboeren. I 47% af tilfældene kunne personalet ikke observere nogen forskel for beboeren som følge af ændringen. 8% af ændringerne bliver vurderet til at have en negativ effekt for beboeren. Samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren Undersøgelse 6.12 omhandler medicingennemgang ved udskrivelsen og hjemmebesøg af en apoteksfarmaceut hos 181 ældre patienter over 75 år, samt 181 kontrolpatienter, hvor der bliver sendt et udskrivelsesbrev til den praktiserende læge. Undersøgelsen viser, at der efter 6 måneder ingen forskel var på andelen af dødsfald, genindlæggelsesfrekvensen eller antal kontakter til praktiserende læge. Undersøgelse 6.41 omhandler effekten af en farmaceutisk udskrivelsesplan og opfølgningsbesøg for psykiske syge. Resultatet for antallet af genindlæggelser er ikke signifikant. Økonomisk analyse De fundne undersøgelser viser stærk evidens for økonomisk effekt af rådgivning om rationelt lægemiddelforbrug. Alle undersøgelser viser besparelser på lægemiddeludgifterne. Dette gælder både ved medicingennemgang i almen praksis og på plejehjem samt for uddannelsesmøder med læger og ved personlige lægebesøg. Der er ikke fundet undersøgelser med vurdering af økonomi i forbindelse med samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren. Der er i alt fundet 18 undersøgelser, som vurderer den økonomiske effekt af de gennemførte aktiviteter. 12 af undersøgelserne er kontrollerede undersøgelser. Medicingennemgang og receptfornyelse i lægepraksis Der er fundet 7 undersøgelser, som omhandler medicingennemgang og receptfornyelse i lægepraksis. En undersøgelse (6.8) omhandler gennemgang af flergangsrecepter i 3 lægepraksis gennem 3 måneder, samt udarbejdelse af en rekommandationsliste for antibiotika. Undersøgelsen viser en samlet besparelse på lægemiddeludgifterne på 13%, hvoraf generisk substitution står for 9% af besparelsen. Udgifterne til antibiotika falder med 34% efter indførelse af rekommandationslisten. 20

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Bente Kirkeby, Birthe Søndergaard, Anna Bira Larsen, Lene Sørensen, Else

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport - udviklingsprojekt April 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Evalueringer af apotekssystemer

Evalueringer af apotekssystemer Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Rapport Evalueringer

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Bilagsrapport til arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Bilagsrapport til arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Bilagsrapport til arbejdsrapport Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee 1 Forfattere Birthe Søndergaard Institut

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg Forfattere Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept E-Sundhedsobservatoriet 21. Oktober 2009 John Møller-Jensen Læge, Chefarkitekt Copyright 2009 CSC Scandihealth A/S, CSC Proprietary Erfaringer

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere