1 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/9 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/9 2015"

Transkript

1 1 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ EKSEMPLER PÅ CASES- illustration af de udfordringer, der er baggrund for dette arrangement: (PS. Cases er anonymiserede på alle måder, men vi kan fortælle, at ingen af de firmaer, der er repræsenteret i panelet har været aktører i de sager, der er beskrevet) GENERELT for mange cases: Manglende overholdelse af lovgivningsmæssig forskel på overvåget og støttet samvær: Vi regner med, at Bente Adolphsen kommer ind på den juridiske del om dette, men kan sige, at det vi alt for ofte oplever er, at der i praksis IKKE er forskel på, om samværene er overvågede eller støttede. Hvor samværene er støttede og det således bygger på forældrenes samtykke til støtte (som er støtte til forældrene), er det ofte ikke fra forvaltningernes side klart defineret, hvad det er, der skal støttes i eller med. På den måde ligner det meget kontrol, for det eneste, der er aftalt er, at konsulenterne er tilstede. På den måde kan der let opstå uklarhed og uenighed om, hvilken rolle konsulenterne skal have, hvor tæt de skal være på samspillet mellem forældre og børn, skal de være der hele tiden? Osv. Om overvåget samvær skrives der rapporter, men der udarbejdes ikke en rapport over støttet samvær. Det står der i Socialstyrelsens folder: Det har du ret til Men det vi ser igen og igen i sagerne, er, at når vi giver samtykke til at vores samvær beskrives, så ender det ofte med meget vurderende rapporter. Vi giver som oftest samtykke/ ønsker selv, at de støttede samvær beskrives, fordi vi ønsker at få dokumenteret til andre instanser, hvad der foregår: Og fordi vi forhåbentlig med udgangspunkt i beskrivelserne og i støttende samtaler med samværskonsulenterne kan lære noget af det, som ligger til grund for anbringelsen. Og kan se hvad det er, vi gør godt/ skal gøre anderledes osv. Vi ser meget forskel i kvaliteten i beskrivelserne. Nogle udbydere har forstået at beskrive uden tolkning og vurdering blandet ind - så vi ser vores samvær som en slags film, og dermed med den som udgangspunkt, kan vi have gode feed-back samtaler med konsulenterne m.fl. Andre desværre ser vi det ofte blander beskrivelse og tolkning og vurdering sammen og selvom det kun er beskrivelser, vi har givet samtykke til, så sammenskrives disse f.eks. hver 3. måned til en rapport, der ikke er konkret, men opsummerende tolkende og vurderende. Vi vil gerne vurderes og lære noget, MEN det er problematisk, at det er pædagoger, som tolker og vurderer, og som kun ser vores børn i ganske kort tid og kun overfladisk kender os og dermed ikke kender vores historie osv,. Vi oplever, at det bidrager til den mangel på faglighed, der i øvrigt ofte præger vores sager og igen som vi ofte oplever i sagsbehandlingen i øvrigt handler det om en definitionsmagt, som ikke er baseret på faglighed og gennemsigtlighed. Det fører ikke sagerne videre på en god måde, hverken for os eller for vores børn. CASES (1 +2) om uklare rammer med mangel på fagligt fokus, mangelfuld og tolkende ikkekonkret feedback og om mangel (fra forvaltningers side) på anerkendelse af, hvor stor

2 2 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ betydning rammer og tilgang har, for hvordan samværene udvikler sig. Et vigtigt underemne her er samværsbeskrivelser kontra vurderende samværsrapporter Nævnte problematikker findes i mange af de sager, vi kender til, men vi har her udvalgt 2 sager som eksempel. Uklare rammer I en sag (Case 1) med mange anbragte børn (anbragt lige så mange forskellige steder) er der 5-7 skiftende samværskonsulenter inde og støtte samværene. Til en start uden at forvaltningen konkret har angivet, hvad konsulenternes rolle er, eller hvad de skal støtte med. På forældrenes opfordring laves en liste over støttepunkter, men den er ikke drøftet med forældrene, som i listen ikke kan genkende netop deres støttebehov. Denne liste køres der efter i flere år. Også efter at børnene er blevet psykologisk afdækket og det viser sig, at nogle af børnene har ADHD og/ eller autisme. Forældrene beder herefter i 1 ½ år forvaltningen om, at der udarbejdes forskellige fokuspunkter for støtten til samværet med de forskellige børn. Dette er endnu ikke reelt effektueret, ligesom det fortsat ikke er konkret beskrevet, hvilken rolle konsulenterne skal have, eller på hvilken måde de skal støtte. Et lignende eksempel (Case 2) har vi som et langt forløb i case 2, hvor en familie med anden etnisk baggrund end dansk har en lille dreng, der pga. egne vanskeligheder (som præmaturt, dvs. for tidligt født barn), som forvaltningen ikke mener, at familien kan tackle, anbringes som 3-årig 100 km væk i en dansk plejefamilie. Der er samvær hver anden uge i samværslokaler hos udbyder, og i starten er der lutter gode beskrivelser af samværene, men forældrene efterspørger på feed-back-møderne, om der ikke er noget, de skal lære. Inden da har forældrene bedt forvaltningen komme med nogle punkter om, hvad det er, de skal blive bedre til. (Foruden at der forgæves er bedt om en forældrehandleplan mm, så forældrene kan forstå og vide, hvad de skal arbejde med. En sådan kvalificeret forældrehandleplan mangler i begge de her omtalte cases 1 ). Forældrene og samværskonsulenterne får så af sagsbehandleren 2-3 sider med punkter, mange meget ukonkrete (f.eks. at man skal arbejde med at drengen ikke har fremmedforbehold, men der kommer ingen fremmede ind i samværet). Dette og mange af de andre punkter viser, at det af sagsbehandleren bare er taget som kopier og sat ind fra en psykolograpport ) Samværskonsulenterne mener så, at de gør som forældrene ønsker, når de vælger at fokusere på punktet: Grænsesætning. Men det giver problemer, da det ikke er så let at skulle sætte mange grænser, når man kun har 2 timers samvær hver 14. dag. Trods manglende forældrehandleplan lykkes det forældrene selv at finde og så få bevilliget et individuelt kursus om den slags særlige vanskeligheder drengen har og her får forældrene umiddelbart meget god feedback på deres tanker, f.eks. om hvordan der sættes grænser. Som pga. drengens udfordringer skal være på en særlig måde. 1 Det er et andet emne RIFT må tage fat i : Der mangler i næsten samtlige sager (trods lovpligtigt) kvalificerede forældrehandleplaner.

3 3 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ Efter dette kursus går det endnu mere galt med samarbejdet med samværskonsulenterne, for nu står der i rapporterne fra samværsudbyder (der kun skulle være beskrivelser), at forældrene fokuserer ALT FOR meget på, at drengen har særlige udfordringer. Forældrene er i forløbet i besøg i drengens helt skærmede tilbud i børnehaven, hvor de får yderligere bekræftet de særlige måder drengen bør mødes på/ hans omgivelser bør indrettes på (IKKE som samværslokalet er indrettet!) og beder forvaltningen om ændrede rammer og andre konsulenter med mere forstand på drengens udfordringer, hvilket ender i et kompromis om at der kan holdes et møde med samværskonsulenterne og videnspersoner omkring drengen, børnehaven mm. Det tager ¾ år fra forældrene ønsker det og ½ år fra det aftales til at dette møde effektueres. Det bliver til et rundkredsmøde, hvor alle informerer, men ikke hvor der efterfølgende aftales konkrete punkter vedr. samværet. Det fortsætter som tidligere, og man opfatter forældrene som kværulerende, for nu har de jo fået den vidensdeling, de ønskede. Status i dag 1 år efter dette møde er, at der i forvaltningen endelig kom en medsagsbehandler ind i sagen, der kunne se, hvad der var galt og samværskonsulenterne blev skiftet ud. 2 Misk-mask i forhold til feedback : Beskrivelser/ rapporter: 3 I både Case 1 og Case 2 har uklare rammer vedrørende samværsbeskrivelserne været dominerende. Jf. ovenfor om den lovgivningsmæssige forskel om dette ift. overvåget og støttet samvær. I både Case 1 og Case 2 har forældrene givet samtykke til beskrivelser. I begge tilfælde måtte de i næste omgang tilkæmpe sig et tilsagn om at beskrivelserne gik til forældrene selv, før de gik til forvaltningenen således at forældrene kunne læse og kommentere og evt. rette misforståelser, 4 inden forvaltningen læste dem. Ligesom vi i begge sager har måttet tilkæmpe os et feed-back rum med samværskonsulenterne. Det lå ikke i aftalerne fra starten. I Case 1-familien med de mange anbragte børn er der i flere år en praksis, hvor konsulenten beskriver det sendes til forældrene, men det kan ikke gennemgås med den konsulent, der har skrevet i stedet kommer en, der ikke har været tilstede i samværene. Når forældrene vil rette misforståelser, kan det således ikke lade sig gøre, eller - hvad der er værre der kan ikke opnås den læring, det kunne have givet, at forældrene kunne spørge ind til, hvad konsulenten mener, 2 Problemerne kunne have fortsat, for sagsbehandleren formåede ikke for alvor at skifte støttepunkterne ud til nye konkrete punkter faktisk kopierede hun punkter fra de samværskonsulenter, hvor det ikke havde fungeret, til ny udbyder. MEN heldigvis nok pga. personlige, professionelle egenskaber hos ny udbyder/ samværskonsulent kom der et nyt og helt anderledes samarbejde ud af det, med nogle helt andre beskrivelser. En familiekonsulent, der er inde i sagen, betegner det som en forvandling af forældrene, som nu har sænket skuldrene og er naturlige og tror på egne vurderinger og der er en rigtig god udvikling i gang til gavn for både drengen og hans forældre. Netop nu flyttes samværene helt og holdent ud af de ikke hensigtsmæssige rammer til forældrenes hjem. Og forældrene er som de har været hele tiden åbne for støtte og vejledning. Men den skal være fagligt funderet. 3 Det kan opfattes som om, vi har et overdrevent fokus på dette emne, men jf. hvor kæmpestor betydning dokumenter/ akter har i anbringelsessager! 4 Eksempel på misforståelse: I Case 2: Konsulenten kommer ind i rummet, hvor der lugter, fordi drengen laver stort i bleen. Konsulenten opfordrer moderen til at skifte drengen. Moderen undlader at gøre det straks, da hun kan se, at drengen ikke er færdig endnu. I beskrivelsen står der, at moderen ikke tager imod rådet moderen gør på møde med konsulenten opmærksom på misforståelsen. Alligevel rettes den ikke i beskrivelsen, ligesom fejlen kommer med igen i den opsamlende rapport.

4 4 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ når han/ hun skriver f.eks. at det var en dårlig måde: At mor ikke satte grænser godt nok el.lign. Hvordan mener konsulenten så at mor kunne gøre overfor netop dette barn, hvor forældrene (som også har fundet og været på kursus om deres børns vanskeligheder) har lært, at man sætte grænser på en særlig måde? Det får forældrene ikke svar på, for den konsulent, der gennemgår rapporten, kender ikke den konkrete situation. Den konkrete situation er ikke beskrevet, men vurderingen er skrevet. I Case 2, den anden familie, er der samme problematik. Oveni denne frustration oplever begge familier, at der foruden de i forvejen mere vurderende end beskrivende beskrivelser ca. hver 3. måned udarbejdes en rapport, hvor eksemplerne fra beskrivelserne hives ud af kontekst og generaliseres ift. hvor gode forældrene generelt har været i denne periode. Ud fra de fokuspunkter, som forældrene ikke forstår, hvorfor lige disse er udvalgt f.eks. ift. at sætte grænser. 5 Vi har gentagent gjort kommunerne opmærksom på, at der ikke skal rapporteres på den måde i støttet samvær. At vi ikke lærer noget af det. Når vi ringer til socialministeriet om dette, siger de da også, at støttebeskrivelserne skal være et hjælpe/støtteredskab, IKKE kontrol kommunerne må finde andre måder at kontrollere på, eller samværene må søges ændres til overvåget, hvis kommunerne har det behov. Når det er sagt, kan vi da godt forstå, at kommunerne for at tilgodese barnets tarv og beslutte om samvær må vide, hvordan det går. Derfor giver vi samtykke til beskrivelse. Men vurdering og tolkning skal være fagligt forsvarligt og i dialog med os og ud fra klare fokuspunkter. Vi oplever således ofte, at de mange tolkninger, der sniger sig ind i de såkaldte samværsbeskrivelser og helt åbenlyst optræder i rapporterne, synes at være konsulentens personlige holdning til, hvad der er hensigtsmæssigt adfærd. Jf. vedlagte eksempel på rapport Tilgangen til forældrene I begge cases har tilgangen til forældrene været et problem. Når man skal lære noget, er det jo ikke lige meget, hvordan konteksten og tilgangen er. I Case 1 er det i sig selv et problem, at der er så mange konsulenter inde over (og det trods at der kun er samvær med hvert barn hver 3. eller 4. uge så vi/ forældrene forstår ikke det 5 I begge sager er der gået urimeligt meget tid med at skrive kommentarer til disse beskrivelser og rapporter og at prøve at få en anden slags feed-back. Den ene kommune har til sidst givet sig og har droppet rapporterne. Den anden holder fast ved dem. Vi oplevede i en af kommunerne, at når vi spurgte samværskonsulenterne, hvorfor de lavede den slags vurderende rapporter om støttet samvær, så sagde de, at det gjorde de, fordi det havde kommunen bestilt. Når vi problematiserede det over for kommunen, så sagde sagsbehandleren, at rapporterne var sådan, fordi sådan skrev den private samværsudbyder den!

5 5 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ logiske argument for dette) og i Case 2 var det en ikke-lyttende, men normativ vurderende tilgang, der var problemet. I Case 1 havde forældrene forrige år langt om længe fået bevilliget et psykologforløb. Psykologen skrev i enighed med forældrene en afsluttende rapport om, at hun kunne konkludere, at det som disse forældre allermest havde brug for var tæt socialpædagogisk støtte i stedet for den samværsstøtte, der var nu med 5-7 skiftende konsulenter. En støtte, hvor familien burde følges tæt af 2 max 3 konsulenter, og hvor de fik konkret feed-back, konkrete redskaber mm. Forvaltningen var ca. ¾ år om at svare på/ undersøge dette ønske og det endte med afslag, således at hidtidige udbydere fortsatte med nogle lovede ændringer (om færre konsulenter: Der havde været 7 inde, nu skulle der kun 5 ind og andre løfter, der i øvrigt ikke blev overholdt). I Case 2 lykkedes det som beskrevet at få ny aktør ind, som har en mere lyttende og spørgende tilgang med mirakuløse ændringer, der viser den kæmpestore betydning som tilgangen har. Til paneldeltagerne fra hhv. FABU og Familieprojektet: Disse eksempler giver os i RIFT anledning til at være nysgerrige over for Jeres syn på egen rolle i disse sager. Hvis forvaltningen bestiller en opgave, hvor rammer og opdrag ikke er fagligt gode nok eller hvor I ligefrem bliver bedt om at løse opgaver (f.eks. skrive rapporter) som er i modstrid med lovgivningen- hvordan ser I jeres rolle overfor forvaltningen? Alt det ovenstående har betydning for samværsafgørelserne, afgørelserne er ofte uden holdbare faglige begrundelser I hele perioden har forældrene i Case 1 fået nedsat deres samvær gang på gang men stadig uden at have fået den socialpædagogiske støtte, som forældrene selv og fagfolk på sidelinjen som f.eks. psykologen tror på kunne ændre samværene. Når forældrene anker afgørelserne, skriver de med støttepersons hjælp konkrete spørgsmål til afgørelsens begrundelser. Disse besvares ikke men samme begrundelse er med næste gang (afgørelserne er stort set ens tydeligvis i form af kopi-og-sæt-ind). Enkelte gange har forvaltningen helt glemt at besvare/ sende anken videre til ankestyrelsen. Et par gange er afgørelserne blevet underkendt af Ankestyrelsen pga. manglende børnesamtaler, men så er det jo for sent, så er samværsperioden forbi I Case 2 har oplevelsen været lignende men her er tingene nu ændret til det bedre. Samværsrammerne er ændret, samværene har udviklet sig og samværstiden er udvidet. Meget problematisk at så meget tid er gået (tabt) med denne mangel på faglighed og retssikkerhed. Et stort emne, som vi ikke har tid til at komme dybere ind på her er, at samværsafgørelserne som oftest begrundes i reaktioner hos børnene. OG TRO IKKE, selvom vi ikke har nævnt børnene her, at vi ikke har fokus på det. Men som børne- ungepsykiater Søren Hertz skriver i artikel om emnet, 6 så har konteksten stor betydning: Herunder vigtigheden af klarhed og tydelighed om formålet med samværene, at der 6 Søren Hertz: Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre.

6 6 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ snakkes med barnet om det, at der er sammenhæng i barnets verden og at barnet ikke i forbindelse med samværene oplever en splittelse mm. Og det leder os hen til de næste, kort præsenterede cases, som handler om den store rolle plejefamilier og institutioner og samarbejdet mellem disse, forvaltningen og de biologiske forældre spiller ift. successen ved samvær (og ved anbringelsen i det hele taget!) Case 3,4 og 5 handler om de vigtige roller plejefamilier og institutioner har vedr. samvær. Og fortsat om forvaltningernes vigtige rolle, som de der leder sagen og sætter rammerne. Case 3 En mor til 2 anbragte børn får i en (kvalificeret) forældrekompetenceundersøgelse afdækket, hvordan egne traumer fra barndom, ungdom og voksenliv har præget hendes måde at være mor på. Psykologen anbefaler, at der arbejdes med dette samt at dette vil tage mindst et år. I dette for moren meget vigtige år oplever hun foruden en del af de samme mangler i sagsbehandlingen om samværet som nævnt ovenfor i Case 1 og 2 at der er meget dårligt samarbejde med plejefamilien. Herunder om samværene. Det lykkedes mor og støtteperson at få etableret netværksmøder med plejefamilien, 7men ved disse møder oplever moderen gang på gang, at der lyttes langt mere til plejemor end til moren. At plejemor åbenbart ikke er blevet bedt om også at rumme moderen og det arbejde hun har at gøre med sig selv, men at der i stedet tages særligt mange hensyn til plejemoren. Som f.eks. når den biologiske mor for mindst 3. gang påpeger, at hun ikke ringes op af plejemor som aftalt. Plejemor beklager at have glemt det, men fortæller, at det også er et dårligt tidspunkt, der er aftalt. Forvaltningen spørger, hvornår det så kan være, og plejemor kan dårligt komme i tanke om et tidspunkt, for der er hele tiden hensyn til børnene, som kommer i vejen (foruden til plejemors arbejdstider) da moren foreslår om aftenen efter børnene er lagt i seng, siger plejemor, at det går ikke det vil hun komme til at glemme. Forvaltningen griber ikke ind, men lader plejemors manglende fleksibilitet og rummelighed præge samarbejdet. Det gælder formentlig også i den måde, hun omtaler moren på overfor børnene, hvis man skal tro, hvad disse citerer hende for. Dette samarbejde ligger langt fra de anbefalinger Søren Hertz angiver i sin artikel om, hvordan man kan samarbejde om samværene, herunder om forberedelsen af dem til samværene. Eller fra hvad forskningen viser om vigtigheden af, at børnene oplever, at deres verden hænger Atter et emne som RIFT kunne lave et helt arrangement om: Forvaltningens ansvar for at det for 7 børnene og anbringelsen uhyre vigtige samarbejde samarbejdet mellem plejefamilie og biologiske familie fungerer. For alt for ofte er det forældrene selv/ vha. støtteperson, der må bede om rammer for dette. I flere sager går der et helt år inden biologiske forældre og plejeforældre snakker sammen, og ofte er dette følsomme møde ikke ledet fagligt godt nok af forvaltningen.

7 7 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ sammen. Vi ser dog gode tiltag rundt omkring herunder i Københavns Kommune, hvor man vist fra Center for Familiepleje har etableret nogle konfliktmæglingsforløb mhp. forbedret samarbejde mellem biologiske forældre og plejeforældre. Case 4 og 5 Institutioner har på samme måde en meget vigtig rolle at spille ifm. samvær. Vi har i RIFT valgt 2 eksempler på problematikker, som vi vil beskrive på et overordnet plan: I Case 4 er et barn på en institution, og moren er i gang med at blive forældrekompetenceundersøgt. Psykologen bag undersøgelsen giver moren nogle udviklingsopgaver, som på møder også deles med institutionen. Denne institution nævner for moren, at de holder opfølgningsmøder med hende, selvom det ikke er noget, de behøver, ikke noget de får penge for, og her gennemgår de bl.a. de samvær, hun har med sin søn, herunder det ugentlige, hvor kontaktpædagogen deltager. På et af disse møder orienteres moren om, at hendes samvær nok snart sættes ned. For der plejer ikke at være så meget samvær med forældre, hvis børn er anbragt her. Moren påpeger det hun har aftalt med psykologen, hun skal arbejde med og at alle sager jo ikke er ens. Institutionen udviser direkte og indirekte modstand mod moren og går ikke hjælpsomt ind med god tilgang og fokus på de punkter, som hun arbejder med. Dette bliver tydeligt på et opfølgningsmøde, hvor psykologen spørger til, hvordan det går. Her insisterer institutionen på at fortælle om deres store indsats ift. at datteren har udviklet sig, mens det er meget svært for psykologen at få svar fra institutionen om, på hvilken måde denne giver moren feed-back, eller på hvilken måde moren får andel i datterens udvikling, motiveres osv. På mødet siger en pædagog f.eks., at det virker, som om moren kun gør det hun gør, fordi det er noget nogen siger hun skal. Ikke fordi hun er enig. Dette er der ingen der har sagt til moren under feed-back-møderne, og moren fortæller efter mødet til støtteperson/ psykologen, at hun generelt oplever denne mangel på engagement og denne berøringsangst ift. hende fra institutionens side. I Case 5 har en far samvær med sin 11-årige søn (anbragt fra fødslen) efter det i en længere periode har været afbrudt, da faderen sad i fængsel. Sønnen er vurderet tidligt omsorgsskadet og med et meget stort behov for skærmning, hvilket effektueres i institutionens daglige miljøterapeutiske behandling. Faren får, da samværene genoptages, overvåget samvær med sønnen 1 time om måneden, det ændres ved Byretsdom til støttet samvær (med farens samtykke) og udvides senere til 1 ½ time, da det går godt og sønnen udviser glæde ved at se sin far ligesom Ankestyrelsen påpeger, at der er ret til også samvær med halvbroren (og hvis ikke, så skal det for B og U som afbrudt samvær), hvorefter denne kan følges med faren til samvær 2 gange årligt. Det effektueres, og både samværskonsulent og faren oplever, at det går godt, ligesom alle beskrivelser af samvær fortsat er gode. Faren kan blive meget vred i samarbejdet med forvaltning og institution, og det er det billede institutionen har af ham, så de ønsker ham ikke ind på selve institutionen, og da det til institutionen tilstødende samværslokale er for lille, foregår der en langtrukken drøftelse

8 8 RIFT Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel oplæg og cases arrangement 30/ parterne imellem om rammerne for samvær, hvor drengen fortsat skal køres mange km til samværslokale hos den anbringende kommune. I skrivende stund har institutionen opsagt samarbejdet og bedt forvaltningen finde nyt anbringelsessted til drengen, da de er uenige og mener, at det månedlige samvær med faren, som det har udviklet sig, er til skade for drengens udvikling. Til paneldeltagerne fra hhv. LOS og Familieprojektet: I lyset af disse eksempler hvad mener I, om det I her hører om samaarbejdet med forældrene? Hvem skal gøre hvad for at rammer og vilkår til gode for børnene og relationen til deres forældre bliver de bedst mulige?

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

alt behøver jo ikke være sort/hvidt alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015 Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte

Læs mere

Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner

Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner Samvær, tilknytning og forældresamarbejde Plejebørn i teenagealderen Efterværn og ungdomsuddannelse Samtaler og kommunikation

Læs mere

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Forord. Denne case-samling giver eksempler på faglige og retssikkerhedsmæssige problemer i systemets møde med udsatte forældre.

Forord. Denne case-samling giver eksempler på faglige og retssikkerhedsmæssige problemer i systemets møde med udsatte forældre. Forord Som praktikere ( 54-støttepersoner) og som udsatte forældre (i foreningen RIFT) oplever vi dagligt eksempler på, at sagsbehandlingen på børne-ungeområdet hverken fagligt eller retssikkerhedsmæssigt

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

KIL. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til riwasm.dk

KIL. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til riwasm.dk KIL Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til riwasm.dk KL's bemærkninger til høring over udkast til forslag om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet

Læs mere

Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT

Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT Før anbringelse: Ved forældres oplevelser af at have et mindre behov for støtte af forebyggende

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner. Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 3. november 2014 Sagsnr. 14/17986 Løbenr. X Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

MDvuns-portalen Statistik brugertilfredshedsmålinger Marts 2017

MDvuns-portalen Statistik brugertilfredshedsmålinger Marts 2017 Svarværdi Tekst 1 I meget høj grad 2 I høj grad 3 I nogen grad 4 I ringe grad 5 I meget ringe grad Spørgsmål 222 undersøgelser 47 besvarelser/1 afslået Besvarelsesprocent 21,2 1,87 1,98 2,13 1,94 Der er

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Socialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området.

Socialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området. Socialforvaltningen Adm. Direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V Socialforvaltningens udtalelse i forbindelse med Borgerrådgiverens nye undersøgelse af kommunens personrettede tilsyn

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.3 Marts - April 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december

Læs mere

KEEP et kompetencegivende træningsprogram for plejefamilier og netværksplejefamilier

KEEP et kompetencegivende træningsprogram for plejefamilier og netværksplejefamilier KEEP et kompetencegivende træningsprogram for plejefamilier og netværksplejefamilier Socialrådgiverdage den 2. november 2017 Familieplejen skal styrkes og kvalificeres Udviklingen på familieplejeområdet

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2012-13 Fremsat den 9. april 2013 af Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Karin

Læs mere

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle

Læs mere

Formandens beretning RIFT 2017

Formandens beretning RIFT 2017 Formandens beretning RIFT 2017 2017 har været et begivenhedsrigt år for RIFT. Hvor vi omsider lykkedes med vores dagsorden om at få emnet om manglende retssikkerhed i anbringelsessager også for forældre

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere Medlemsundersøgelse blandt familieplejere Introduktion til undersøgelsen Socialpædagogerne har i maj 2017 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer, som arbejder som familieplejere. Undersøgelsen

Læs mere

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Gedebjerg Skoles værdigrundlag Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede

Læs mere

Ankestyrelsen besluttede på et møde den 7. december 2016 at meddele samtykke til, at C blev bortadopteret.

Ankestyrelsen besluttede på et møde den 7. december 2016 at meddele samtykke til, at C blev bortadopteret. DOM Afsagt den 4. august 2017 i sag nr. BS 2-727/2017: A (advokat Thomas Ghiladi) og B (advokat Lars Burgaard Sørensen) mod Statsforvaltningen Kammeradvokaten ved advokat Kristin Alstad Mathiasen) Yderligere

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Socialforvaltningens screening af sager om samvær og sager om anbringelser af udsatte børn og unge

Socialforvaltningens screening af sager om samvær og sager om anbringelser af udsatte børn og unge Socialforvaltningen Adm. direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V 15. august 2016 Sagsnr. 2016-0226514 Dokumentnr. 2016-0226514-25 Socialforvaltningens screening af sager om samvær

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Med eksemplerne i denne case-samling vil vi gerne medvirke til at komme denne falske modstilling til livs.

Med eksemplerne i denne case-samling vil vi gerne medvirke til at komme denne falske modstilling til livs. FORORD Som praktikere ( 54-støttepersoner) og som udsatte forældre (i foreningen RIFT) oplever vi dagligt eksempler på, at sagsbehandlingen på børne-ungeområdet hverken fagligt eller retssikkerhedsmæssigt

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SPROG, LÆRING OG TRIVSEL

SPROG, LÆRING OG TRIVSEL SPROG, LÆRING OG TRIVSEL Indlæg af Forældrebestyrelsen inspireret af foredrag med: Lektor og sprogforsker Pia Thomsen og Erhvervspsykolog Lars Dalby Gundersen Forældremøde 25. april 2017 FORMÅL - At skabe

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet

Læs mere

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom:

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Emneafgrænsning: Der er alene tale om børn og unge, der allerede er i Herning Kommunes varetægt. Dvs.

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Baseline. Områdechefer og områdejuristers gennemgang af

Baseline. Områdechefer og områdejuristers gennemgang af Sagstrin Procentdel af korrekte sager ud af antal udtrukne sager Antal korrekte sager ud af antal udtrukne sager Procentdel af korrekte sager ud af antal udtrukne sager Antal korrekte sager ud af antal

Læs mere

Drejebog for KA-forældre-workshops

Drejebog for KA-forældre-workshops Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene

Læs mere

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere