Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Transkript

1 1

2 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2

3 Kapitel 7: Brug din personlighed Det stærkeste redskab, du har til dine top of mind-aktiviteter, er din personlighed. Personlighed er det begreb, der dækker alle former for adfærd hos et individ. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika, der gør os unikke, er der i psykologien en diskussionen, om det nu også ret faktisk er tilfældet. Ifølge trækteori, hvor der findes og klassificeres træk ved menneskers personlighed, er personlighed noget stabilt og kan måles på forskellige skalaer, f.eks. sympatisk. Freud og psykoanalysen definerer personlighed som hele resultatet af alle de indre processers konfrontationer gennem overjeg, jeg og underjeg. Andre teorier lægger vægt på, at menneskets personlighed må ses i den sammenhæng socialt og udviklingsmæssigt som mennesket befinder sig i. Ordet "personlighed" er også beskrivende, "den og den er en personlighed." Denne betydning indebærer, at personen er berømt, eller at personen har unikke karaktertræk. Din personlighed formes i hele opvækstforløbet. Mange af de hændelser, du udsættes for i barndommen og i den tidlige ungdom, kan præge din adfærd og dermed din personlighed på livstid. Det er derfor vigtigt, at du får bearbejdet negative oplevelser, så de ikke overskygger dine gode sider. Og at du bliver i stand til at sætte fokus på de gode sider og videreudvikler dem. Professor dr.med. Raben Rosenberg, Psykiatrisk Hospital, Århus, skriver om personligheden i Lægemagasinet: Et menneskes personlighed er personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv og andre. På det subjektive plan er det en særlig oplevelse af en egen identitet, og på det adfærdsmæssige stabilitet over tid på trods af livets mangfoldige begivenheder. Et malende eksempel på personlighedens relative konsistens er, at det sjældent volder vanskelighed at genkende klassekammerater ved et studenterjubilæum. Ja, man hører ofte, at jubilarerne efter kort tids samvær indtræder i de samme roller som i skoletiden 25 år tidligere. Menneskets personlighed er overordentlig varieret og kompleks, og store forfattere kan bruge flere hundrede tætskrevne sider til at skildre enkelte menneskers personlighed fra barndom til død. Få teorier er vel mere kendte i en bred offentlighed end Freuds psykologiske redegørelser for personlighedens 3

4 udvikling i den tidlige barndom i kernefamiliens samspil mellem barn, mor og far ( ). I et skema opsummerer professor Rosenberg hovedtræk ved personlighedsforstyrrelser: Paranoid: Udtalt overfølsom for nederlag og afvisninger, rugen over fornærmelser, mistroiskhed. Skizoid: Tilbagtrækning fra følelsesmæssig, social eller anden kontakt med andre mennesker, men forkærlighed for indre fantasiliv. Dyssocial: Manglende hensynstagen til sociale forpligtelser, manglende følelse for andre eller afstumpet ligegyldighed. Emotionel ustabil: Udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne. Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Impulsiv type: Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt, stridbarhed, affektlabilitet, ustabilt humør. Borderline: Usikker identitetsfølelse, intense og ustabile forhold til andre, selvdestruktivitet og kronisk ensomhedsfølelse. Histoironisk: Overfladisk og labil emotionalitet, tilbøjelighed til dramatiseren, teatralsk optræden, anvendelse af overdreven følelsesudtryk. Tvangspræget: Følelse af indre usikkerhed og tvivl, oversamvittighedsfuld, perfektionisme og pedantisk ordentlighed, kontrolleringstendens. Ængstelig: senstiv, ængstelig, evasiv personlighedsstruktur med følelse af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd. Dependent: Udtalt passiv afhængighed af andre mennesker, når der skal træffes større og mindre afgørelser i livet. Professoren gennemgår desuden emnet personlighedsdimensioner: Menneskets personlighed er ( ) yderst nuanceret og differentieret, og normale personlighedstræk beskrives med et utal af adjektiver. Man kan være indfølende, forstående, selvhævdende, aggressiv, lunefuld, kreativ etc. Der vil ofte være visse mønstre i beskrivelser af personlighed, således at nogle personlighedstræk hyppigt optræder samtidigt. Man har derfor foreslået at beskrive personlighed på en enklere måde ved et fåtal af grundliggende personlighedsdimensioner: 5-faktor modellen Ekstroversion Emotionel stabilitet (neuroticisme) Samvittighedsfuldhed Empati (åbenhed) Social åbenhed Ved detaljerede statistiske analyser (såkaldte faktoranalyser) har man således opstillet en model, der beskriver menneskets personlighed ud fra fem 4

5 grundliggende personlighedsdimensioner ( the Big Five ): Ekstroversion beskriver interaktionen med omgivelserne, og varierer fra det indadrettede (introverte), hvor den pågældende er hæmmet i kontakt med sine omgivelser og holder sig isoleret til det udadrettede (extroverte), hvor der er livlig aktiv interaktion med omgivelserne Emotionel stabilitet er udtryk for, hvor intensivt følelsesmæssigt man reagerer. I den ene ende af spektret er den flegmatiske og i den anden den let ængstelige og sårbare. Samvittighedsfuldhed belyser en evne til at overholde forpligtelser over for andre, graden af selvdisciplin og ordenssans. Empati belyser evnen til at indleve sig i andres følelsesmæssige behov og dermed tilpasse sin adfærd hensigtsmæssigt til ændring i det psykologiske og sociale miljø. Social åbenhed belyser evne til at tilsidesætte egne behov, interagere på en tillidsfuld måde og udvise altruistisk adfærd. Da man kan have varierende grader af alle egenskaber på de 5 faktorer, er det samlede antal kombinationer af personlighedstræk meget stort. Det veltilpassede ( normale ) menneske vil have en personlighedsstruktur med egenskaber på de forskellige dimensioner, der ikke ligger i yderenderne, og som er harmonisk sammensat. Personlighedsdimensioner afspejler grundliggende psykobiologiske mekanismer, der er opstået under menneskeslægtens evolution. Ud fra vort kendskab til nervesystemets opbygning og funktioner kan man i dag opstille teorier om sammenhæng mellem specifikke neurobiologiske forhold og personlighed både ved normal personlighed og ved personlighedsforstyrrelse. At bruge sin personlighed betyder at kunne give noget af sig selv til andre. For de fleste kommer det ikke af sig selv, så ofte er det et spørgsmål om at øve sig og blive positivt overrasket. Når du er en personlighed, kan du jo lige så godt bruge den medfølgende personlighed rigtigt. Brug din personlighed rigtigt Der er forskellige opskrifter på, hvordan man bruger sin personlighed rigtigt- Således fremhæver Ditte Marstrand-Wulf, der er HR-direktør i IC Companys og tidligere Nordeuropæiske HR-direktør i Microsoft til Akademikernes Jobbank: Jeg forventer, at en ansøger, der kan skrive en videregående uddannelse på sit visitkort, har sin faglige værkstøjskasse i orden. Det generelle billede er derfor, at de højtuddannede står forrest i jobkøen men dem, der står allerforrest, er de ansøgere, der har gode personlige kompetencer. 5

6 Emotionel intelligens er i stigende grad en efterspurgt kompetence, for det er evnen til at kommunikere med og hjælpe dine kollegaer, der er brug for i fremtiden. Der tegner sig et billede, hvor hver medarbejder og ledelsen i særdeleshed dagligt udfordres med mange problemstillinger. Vil man klare sig godt, skal man: være god til at kommunikere orientere sine kollegaer om det, man laver sparre med dem indgå i et teamwork for at nå målet Dét er vejen til succes. Man kan ikke pege på bundlinjen og konkret sige, at en given del af overskuddet er skabt af medarbejdernes personlige kompetencer, men analyser viser, at det afspejles positivt i virksomhedens udvikling. Sådan bliver du et samlingspunkt Du skal bruge din personlighed og de beskrevne teknikker i top of mind til at blive et samlingspunkt. Det er således ikke nok at tiltrække sig opmærksomhed hos andre. Andre skal også føle en tilskyndelse til at søge dit selskab, og det forudsætter nogle enkelte regler: Vær imødekommende Udstrål harmoni og godt humør Vær en god lytter Sig din ærlige mening med omtanke Vær konstruktiv frem for at kritisere Bind en ende på samværet, så dets resultat opsummeres Fortæl den anden om dit udbytte af samværet Aftal det næste samvær Vær imødekommende Folk tiltrækkes af mennesker, der er imødekommende og venlige. I nogle situationer kan det være svært, f.eks. hvis man som chef skal diskutere budgetafvigelser med sine medarbejdere. Eller hvis børnene har lavet ulykker, eller partneren har misbrugt kreditkortet. Udstrål harmoni og godt humør Ved at perspektivere og finde frem til, at det meste sjældent betyder større udsving i det lange løn, er det muligt at udstråle harmoni og godt humør. Det meste går jo over efter torden kommer regn, og efter regn kommer sol. Vær en god lytter Frem for at andre går og brænder inde med det, der oprører, harmer eller rører dem, er det fint, at de får det ud. Du hjælper dem bedst ved at være en 6

7 god og forstående lytter. Der er ofte en årsag til, at mennesker handler på en bestemt måde. Find årsagen ved at lytte, og du har ofte fundet løsningen. Sig din ærlige mening - med omtanke De fleste mennesker vil komme til dig, fordi du er ærlig og oprigtig. Det betyder, at det sættes højt, at du siger din mening. Det skal imidlertid ske med omtanke og helst i positive vendinger, selv om dit budskab kan være negativt. Vær konstruktiv frem for at kritisere Hvis du har sagt din ærlige mening og skudt en drøm ned for andre, kan det være af stor betydning, at du formulerer kritikken konstruktivt. På jobbet kan det være en position, som en anden ikke har fået måske er det positivt, fordi du tilfældigvis ved, at der om kort tid kommer en ny og bedre position på markedet. I privatlivet kan det handle om, at din partners bil er brudt sammen, og at den bliver for dyr at reparere: Måske bad luck, men ved at vende situationen kan man sætte en grøn agenda og omsider gøre noget ved den længe nærede vision om at skippe bilen til fordel for offentlige transportmidler. Bind en ende på samværet, så dets resultat opsummeres Når samværet med andre slutter, er det altid godt lige at opsummere det resultat, der er opnået. Mange mennesker vil gerne have sat et punktum, før de skal videre. Så føler de, at tingene er blevet ordnet. Fortæl den anden om dit udbytte af samværet Hvis du er sammen med en anden person, og denne måske undskylder at have taget din tid og opmærksomhed, skal du gøre opmærksom på, at det også har givet noget den anden vej. Fortæl den anden direkte om dit udbytte. Man kan altid lære af andre uanset om det drejer sig om lykke eller ulykke. Aftal det næste samvær Hvis du er i en løbende dialog med andre, er det altid en god ide at aftale det næste samvær. Derved viser du interesse, og andre vil ofte have et nyt samvær at se frem til. Det kan du også gøre i privatlivet. Ofte skal man i parforholdet lige sove på de store beslutninger og så er det en god ide at give det et par dage og så komme tilbage til emnet. Den professionelle personlighed Arbejdspsykologen Hanne Museth, forfatter til bogen Kunsten at være gruppe og individ, fortæller i fagmediet Farmakonomen, hvorledes udvikling af teamarbejde kan inddeles i fire faser, som hun kalder fødsel, pubertet, ungdom og voksen: På en ny arbejdsplads er man i fødselsfasen, når man starter i en ny gruppe. I denne fase er man usikker, på vagt og afventende i forhold til hinanden. Man 7

8 er høflig og lidt upersonlig. Man er usikker på, hvad der skal ske, hvem de andre er, og hvordan man selv passer ind. ( ) Enhver gruppeudvikling starter i fødselsfasen, hvor der tilstræbes enighed og harmoni i gruppen. Det er en helt naturlig fase, men hvis gruppen forbliver i denne fase, vil den ikke kunne udvikle sig som gruppe. Arbejdspsykologen siger, at for meget privathed forhindrer, at man kommer videre til den næste naturlige fase pubertetsfase af lutter frygt for at bryde harmonien og den hyggelige atmosfære. Den feminine arbejdspladskultur indeholder rigtig mange positive træk, menneskelighed, omsorg, hensyntagen med mere. Men den er skrøbelig, når private problemer og hensyn bliver det bærende i det indbyrdes kollegiale forhold. Pubertetsfasen bringer arbejdspladsen videre. Det er i denne fase, at medarbejdere tør tage konfrontationer og vise uenighed. ( ) Man skal forstå, at uenighed og diskussion er afklarende og bærer fremad. I den tredje fase ungdomsfasen får man forståelsen af, hvordan man løser opgaver sammen, og hvordan man bliver os. Her forstår man at tackle uenighed som en del af en proces, og man opfatter uenighed professionelt i modsætning til personligt. I den fjerde fase voksenfasen har arbejdspladsen udviklet sig til en moden gruppe, hvor man er opmærksom på to vigtige forhold: Dels de faglige opgaver og dels hvordan man fungerer sammen i et konstruktivt miljø. Man er aktivt lyttende, er åbne og modtagelige, effektive og støttende. Hanne Museth understreger vigtigheden af at være bevist om sin rolle i jobbet. Enhver medarbejder er et individ med sin egen personlighed. Brug endelig personligheden, men brug den professionelt både i forhold til at udføre de faglige opgaver og til at bidrage til arbejdsmiljøet. En del af det, vi leverer på jobbet, er bidrag i form af vores optræden. Den må gerne være personlig, men ikke privat. Det er i orden at vise personlighed i form af forskellighed, men det er ikke i orden at møde på arbejde uden for eksempel at sige godmorgen. Det er ikke i orden at tage skænderiet med hjemmefra og være sur over for kolleger og kunder, for det strider imod den professionelle rolle. Og hvis det sker, at en medarbejder optræder for privat, må de andre medarbejdere have lov til at kalde til orden. 8

9 De må gerne sige fra og slå til lyd for, at det ikke er i orden. På arbejdspladsen skal man levere adfærd, der er socialt acceptabel. Det skal den enkelte være klar over i sin forståelse af sin professionelle rolle. Den private personlighed Mange mennesker opbygger en privat sfære, fordi de mener, at det er deres frirum, hvor de kan være sig selv. Det kan de også i den udstrækning, at de så ikke har andre mennesker at tage hensyn til. Hvis man går ind i et partnerskab og måske endda stifter familie, er det ofte, fordi man har et ønske om at have kollektive mål i privatlivet frem for at have egoistiske mål. Derfor skal man finde det kollektivt fungerende frem i sin personlighed og gå efter de kooperative spil med forud aftalte regler. Skal man planlægge ferie med sin partner og børnene, skal de i forvejen vide, hvilke oplevelser de kan forvente. Det skader oftest ikke forventningens glæde. Skal man flytte til en ny by eller et nyt land, skal alle i familien vide, hvad de positivt kan få ud af det. Nye muligheder for personlighedsudvikling Mange mennesker forbliver ret statiske i deres personlighed, når de når voksenstadiet. Det er synd og skam, fordi de fleste har meget mere i sig, end de tror. Man skal selv vurdere, i hvilken retning man vil udvikle og supplere sin personlighed. Et af de bedste steder at starte er at få sig selv placeret i forhold til universet, verden og menneskeheden. Det hjælper en til at forstå dimensionerne og til at være ydmyg, fordi man uanset hvad man er og har opnået altid vil være en meget lille brik i et meget stort spil. Ved at sætte sin lille brik sammen med en masse andre små brikker vil man imidlertid kunne blive en større spiller og dermed måske også opnå lidt mere indflydelse og top of mind for sin gruppes ideer. Ud fra det vil de fleste kunne finde en god vej til ny personlighedsudvikling livet igennem. Det kan desuden være en god vej til at afprøve teorien om, at man vil være i stand til at opnå flere forskellige slags liv i det ene, man nu engang har til rådighed. Hos mange er det et ønske. Og hos endnu flere kunne det blive en realitet. Det kræver blot, at man tager det første skridt og nogle gange får andre med på realiseringen af sine drømme. Det er beskrevet tidligere i bogen, hvordan det er muligt. 9