Værdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces.

Transkript

1 Evaluering af skolens samlede undervisning, Bifrost januar 2009 Værdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces. Forståelsen og tolkningen af vores værdier er en naturlig del af vores samarbejde, undervisning og mødekultur. Herunder også pædagogisk arbejde. I foråret arbejdede vi således med udgangspunkt i Edgar Scheins forståelse af kulturniveauer med at indse vore artefakter og grundlæggende antagelser og sammenholde dem med de værdier, Bifrost bygger på. Vores mål er at opnå større selvindsigt og indsigt i organisationens muligheder. Det handler konstant om, at vi skal forholde os kritisk til vores teori-praksis-forhold, hvilket jeg vurderer, at vi også evner og ønsker. Vi har hen over de sidste par år højnet vores mødekultur, hvilket har gjort mødestemningen anderledes let og reelt givet meget mere tid og energi til pædagogiske oplæg/ diskussioner frem for konkrete opgave-debatter. Dette er også med til at højne bevidstheden om skolens undervisning og børnenes læring. Glæde trivsel Glæden er afgørende for læring og trivsel. Min fornemmelse og vurdering er, at såvel børn som voksne trives. Vi griner sammen hver dag, og vi arbejder godt sammen. Jo, bedre de voksne har det sammen, jo bedre bliver undervisningsmiljøet også. Dette underbygges af resultatet af vores undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Uenighed er et grundvilkår som menneske. Med respekt for hinanden handler det om at håndtere denne uenighed. Når der er problemer, reagerer vi og inddrager de personer, der kan være relevant for at finde løsningen. Det kan være andre børn, lærere, pædagoger, forældre eller myndighedspersoner. Vi har bl.a. et rigtig godt samarbejde med PPR, hvor sparring med psykologen hjælper til at give retning på særlige problemstillinger. I forbindelse med lærerrådsmøder har vi indarbejdet en kursuskultur, hvor interne lærere eller gæstelærere udefra præsenterer deres felt. Vi har fx haft stor gavn af at vide mere om ADHD, som en sygeplejerske fra børnepsykiatrien fortalte om. Trivsel og læring handler også om, at vi voksne har indsigt og redskaber til at kunne reagere hensigtsmæssigt. Jeg vurderer derfor, at rammerne for undervisningen og vores læringskultur og miljø er optimale og at det er en fortløbende og spændende proces.

2 Læseplaner Undervisningens mål hentes fra forskellige vinkler. Vi har således forskellige typer læseplaner: 1. Overordnet set har vi en læseplan, der handler om natur/kulturforhold. 2. Vi har en læseplan for de bløde kompetencer: - relationskompetencen - forandringskompetencen - læringskompetencen - meningskompetencen 3. De faglige mål relaterer sig til ministeriets Fælles mål. I matematik har vi tilføjet afsnit, der relaterer sig til ovenstående, indkredsning af matematisk kompetence samt udfoldning af fagets færdigheder. Denne læseplan er vedlagt. I forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmateriale indledes altid med en begrundelse for, hvorfor arbejdet er relevant, og hvilke faglige forhold der aktuelt behandles. Min vurdering er, at samtlige lærere er meget bevidste om, hvilke faglige, personlige og sociale mål, der er i alle undervisningsforløb. Og at en del af forløbet er en refleksion over, hvilke erfaringer og ny indsigt forløbet har medført i relation til disse mål. Denne nye erkendelse sker i det enkelte barn, i dialog mellem barn og lærer, i dialog blandt børnene, i dialog blandt trinlærerne og afsluttende i hele lærerkollegiet, når et emne evalueres. Der sker både en mundtlig og skriftlig evaluering.

3 Naturfag Vi har i 2007 i forbindelse med ombygning af skolen etableret et helt nyt topmoderne fysik/ kemi-lokale. I forlængelse heraf har vi særlig fokus på, hvordan vi kan styrke den naturfaglige dannelse. Læsning Vi har på både lærerrådsmøder og pædagogiske møder haft forskellige oplæg om læsning og debatteret dette samt vurderet denne viden til vores praksis. I denne proces har vi i 2008 indkøbt CDORD med licens til, at børnene må få lagt det ind på deres private bærbare computere. Jeg vurderer, at lærernes indsigt i læseprocessen, uanset om man er matematiklærer eller dansklærer, har stor betydning i mødet med det enkelte barn og i undervisningen generelt. Vi har også fokus på at informere forældrene om, hvordan de kan støtte børnene i deres læseproces. En interessant iagttagelse er, at muligheden for at sidde i en fat boy og læse, har sat turbo på læsningen hos en lille håndfuld drenge på mellemtrinnet. Det har styrket vores interesse for indretning af læsemiljøer. Idræt Vi har valgt at fastholde svømning i hele 3. kl. Udover almindelige idrætsmoduler på samtlige klassetrin, har vi valgt at tilføre 2 ugentlige moduler med faget Krop og bevægelse fra kl. IT Vi har i løbet af de sidste 2-3 år investeret meget i vores IT, såvel pædagogisk, fagligt og færdighedsmæssigt som i hardware og software. Vi har i flere henseender taget en turn around, hvor IT i dag er en fuldt integreret del af vores undervisning. Det er fortsat en udfordring for os at følge med i, hvad der sker teknisk og undersøge/indse hvilke didaktiske muligheder, det fordrer. Vi har været meget bevidste om vigtigheden af, at samtlige lærere er en del af opkvalificeringen af IT på Bifrost. Vi har fra første færd forsøgt at få alle til at indse nødvendigheden af IT, inspirere til at få øje på muligheder, debatteret dem i forhold til vores undervisning og værdigrundlag og ikke mindst søgt at ramme hver lærers IT-læringsstil. Vi har derfor i arbejdstidsaftalen valgt, at en del af det pædagogiske årsarbejde på 30 timer har været til individuel undervisning i specifikke områder. Vi har tænkt i kursusrækker og -aftener. Vi har udbudt e-learning etablerede vi Lærerintra, og hen over efteråret blev Forældreintra også introduceret. Pr overgik al information til forældre til dette elektroniske medie. Vi har brugt en del energi på at få samtlige familier til at anvende intranettet, hvilket er lykkedes for os.

4 Opbygningen og anvendelsen af Studieintra er stadig i gang. Næste fokuspunkt bliver hjemmesiden. I undervisningen er det helt naturligt, at børnene ved mere end lærerne. Det er en erkendt ny samarbejdsrelation barn-voksen. Det giver fællesskabet en ny spændende dimension. Vi er bevidste om, at næste generation af mobiltelefoner har indflydelse på, hvilke tekniske muligheder, der åbenbarer sig, og hvilke færdigheder børnene medbringer i skoleregi. Helhedslinje Vores arbejde tager altid udgangspunkt i et emne, det kan være Riget i Midten eller Hva pokker er meningen? se bilag 5 og 6. Det er vigtigt, at der er en rød tråd i børnenes skoledag, der for alles vedkommende, uanset alder, varer fra kl. 8 til kl. 14. Der er SFO fra kl På yngste trin har vi en tid, vi hver uge kalder for Aktuelt. Afhængigt af det aktuelle tema kan børnene medbringe en bog, en vase, et viskelæder, en trøje, et udstoppet dyr osv. De lærer at finde ting, der relaterer sig til skolearbejdet. De mærker fornemmelsen i maven, før de skal på. De lærer at have noget relevant på hjertet, noget de har forberedt og gerne ville dele med andre. De lærer at stå foran en stor forsamling alle 60 kammerater fra trinnet er en meget stor flok at se i øjnene! Også når man kommer på ældste trin. Læring handler også om demokratisk handlekompetence. Når børnene begynder i 0. kl., arbejder vi på en bestemt måde, fordi vi vil udvikle børnene til at kunne fordybe sig i deres eget projekt, anvende fagene som tilgange til at forstå og indse sammenhænge, stå foran en forsamling og præsentere deres projekt, lægge op til debat og være ordstyrer i en diskussion. Vi ønsker, at de skal have lysten, modet og viljen til at involvere sig og tage stilling. På yngste trin arbejder børnene med ét konkret tema. På mellemtrinnet er ét tema opdelt i flere mini-temaer, og børnene skal lære at vælge, hvilket minitema de mest ønsker at fordybe sig i. Livet handler om at vælge fravalg og tilvalg. På ældste trin er der et emne, én fælles problemformulering og individuelt temaer med individuelle problemformuleringer. Skridt for skridt lærer børnene arbejdsmetoderne at kende og gør dem til deres egne. Uanset hvilken uddannelse og fremtid børnene får, vil projektarbejdsformen være en væsentlig del af deres bagage. Dialogen er et redskab. For barnet er det et redskab til at forstå verden. For os voksne er det et redskab til at høre, hvad der rører sig i børnene, hvad der har gjort indtryk på dem, og hvad de er optaget af. I takt med børnenes modenhed ændres dialogens indhold. Igennem dialogen kan børnene opleve og erfare, at de ved at være aktive, kan være medbestemmende på indhold og form i undervisningen. De bliver medskabere af deres eget skoleliv. Og får nogle grundlæggende erfaringer i demokratiets spilleregler. Dialogen er også redskabet til at høre, hvordan det enkelte barn/børn har indset og forstået nye faglige og tværfaglige sammenhænge. Via dialogen kan vi evaluere barnets mål og sætte nye.

5 Noget helt særligt for Bifrost er netop vores helhedslinje. Dét, børnene lærer på et trin, bygger vi videre på på næste trin. Der er også en helhedslinje i indholdet i børnenes skoledag. Der er fagligt kernestof, børnene skal lære. Og der er tematisk stof, som giver dem viden og færdigheder, som anvendes og afprøves i værksteder/projekt. Det skal også være nyttigt at lære nyt. Det faglige og tværfaglige går hånd i hånd, så børnene får mulighed for at indse, hvordan verden hænger sammen. I vores verden, hvor mængden af informationer øges med ufattelig hast, er evnen til at udvælge sine kilder, vurdere og evaluere og sammensætte oplysninger, så det giver mening, en meget vigtig evne. Helhedslinjen ses også i koblingen mellem skole og SFO, hvor adskillige aktiviteter er afledt af skolens aktuelle emne. Endvidere er samarbejdet mellem lærere og pædagoger styrket. Bifrostånden skal være til stede uanset om det er skole- eller SFO-tid. Jeg vurderer, at undervisningen på Børneskolen Bifrost giver et godt bud på, hvordan vi kan kvalificere børnene til at kunne klare sig i videnssamfundet. Det var også hovedbegrundelsen for, at vi i juni 2008 modtog Mediehuset Hernings Uddannelsespris. Opfølgning Opfølgning i den kommende tid har primært karakter af fortsættelse af de processer, der er igangsat. Det handler om at tilføre ny inspiration og give mulighed for at få ny viden og indsigt. Vi har således særlig fokus på Lærernes bevidsthed om egen rolle og personligt lederskab Lærernes og pædagogers bevidsthed om, hvad meningen med Bifrost er, og hvilken rolle de spiller i den forbindelse Samarbejdsrelationer blandt både børn og voksne Dialog (ord, betoning, kropssprog, mimik) som kardinalpunkt i al samvær Faglige og pædagogiske debatter/kurser for lærerne Bevidsthed om kreativitet og skabende arbejde Naturfagligdannelse Stimulering af læsemiljøer Det fysiske rum, en æstetisk og funktionel oplevelse Faglige læseplaner, revurdering jf nye Fælles Mål ITindsigt og formåen, teknisk, softwaremæssigt og færdighedsmæssigt Intranet og hjemmeside Styrkelse af helhedslinje: skole SFO Bestyrelse Forældresamarbejde og forældreforventninger/forventninger til forældre Kommunikation til forældre om skolens pædagogiske tilgange og børnenes læring Bevidsthed om videnssamfundet Annie Jeppesen Pæd.leder, Børneskolen Bifrost