Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU"

Transkript

1

2 02 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det Klassesæt kan rekvireres ved at kontakte Europa-Kommissionen på tlf eller pr. Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! EU er hverken et land eller en traditionel Sidst i profilavisen kan du se, hvordan international organisation. EU er en enestående konstruktion, hvilket skyldes den EU-landene er blevet enige om en traktat fremtiden tegner sig for EU-samarbejdet. såkaldte fællesskabsmetode, som vi gennemgår på side tre. Vi fortæller også om de kendes i hvert enkelt land i Danmark ved om en forfatning for EU, som nu skal god- grundlæggende principper, som EU-samarbejdet er baseret på, vi gennemgår EU-instisiden se forslag til, hvordan du og klassen en folkeafstemning. Endelig kan du på bagtutionerne, og vi ser på, hvordan kompetencen til at træffe beslutninger er fordelt tage fat på! kan arbejde videre med EU. Der er nok at mellem EU og medlemsstaterne. God læselyst! Denne profilavis er en opdateret og let revideret udgave af Profilavis nr. 3, der blev udsendt i Nærværende profilavis er især opdateret med hensyn til fremtidsperspektiverne (side 10 og 11 om forfatningstraktaten). EUROPA-KOMMISSIONEN Repræsentation i Danmark Højbrohus, Østergade 61 Postbox København K Ansvarshavende redaktør Presse- og informationschef Michael Vedsø Redaktion Kreab A/S Foto: Viktoria Blomberg Foto side 6: Scanpix Tegninger: Jon Skræntskov Layout: Kühl+co A/S Referencenr Tryk: K. Larsen & Søn A/S Oplag: Artiklerne dækker ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdninger. Anvendelse af citater er tilladt mod behørig kildeangivelse. Europa-Kommissionen på Internettet: Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU Hvordan kan det være, at EU der består af 25 selvstændige stater hver med deres traditioner, nationale hensyn, forskellige prioriteter og selvforståelse overhovedet kan beslutte noget som helst? Hvordan kan EU lave regler og lovgivning, der ofte indfører helt ny praksis eller bryder med gammel sædvane i dagligdagen, når man i andre sammenhænge gang på gang må konstatere, at alverdens lande ikke kan enes om ret meget i andre organisationer? Svaret skal findes i den model for samarbejde og beslutningstagning, der blev grundlagt med Rom-traktaten og siden har været bærende for EF og EU: fællesskabsmetoden. Det er en samarbejdsmetode, der er enestående i international sammenhæng. Fællesskabsmetoden har tre elementer: fælles permanente og uafhængige institutioner en måde at træffe beslutninger på et retssystem. De vigtigste institutioner i EU s beslutningsproces er: Europa-Kommissionen, der repræsenterer den fælles europæiske interesse. Ministerrådet, hvor landenes regeringer varetager de nationale interesser. Europa-Parlamentet, der repræsenterer befolkningernes interesser. Sådan arbejder EU Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til ny lovgivning. Før et forslag bliver fremsat, foregår omfattende høringer og drøftelser med myndigheder, organisationer osv., men i sidste ende er Kommissionen eneansvarlig for forslagene. Kommissionen kan imidlertid ikke selv vedtage forslagene, så de bliver til lovgivning. Den magt ligger hos Ministerrådet og til dels hos Europa-Parlamentet. Ministerrådet kan også ændre på Kommissionens forslag. Hvis Kommissionen finder, at ændringerne går for langt, kan den trække sit forslag tilbage. Ministerrådet tager som oftest sine beslutninger med kvalificeret flertal, hvor hvert land har et antal stemmer, som fremgår af traktaten. Antallet af stemmer kaldes landets stemmevægt. Normalt er Europa-Parlamentet medbeslutningstager eller inddraget via høring. Når en retsakt er vedtaget, bliver den til lov i medlemslandene. Hvis beslutningen 9. maj 1950 Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman foreslår, at Tyskland og Frankrig skal samordne deres kul- og stålproduktion

3 EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS er en såkaldt forordning, er den umiddelbart Styrken i fællesskabsmetoden ligger gældende lov i alle medlemslandene, og der er ikke behov for yderligere beslutninger på nationalt niveau. Hvis der er tale om et direktiv, der fastlægger fælles regler, er det overladt til hvert medlemsland selv at indføre reglerne i den nationale lovgivning. således i flere elementer: åbenheden omkring Kommissionens forslag og i beslutningsgangen, herunder de offentlige forhandlinger i Europa-Parlamentet kontinuiteten og sammenhængen i de fælles aktiviteter, takket være de permanente Lige ret for alle Det fælles retssystem betyder, at alle EU s medlemslande er gået ind på at rette sig efter de retsakter og andre regler, der vedtages institutioner og Kommissionens initiativret den lige behandling af medlemslandene respekt for loven, retssikkerhed og effektiv beslutningstagning. i samarbejdet også selv om det enkel- te land måske ikke altid er enig i den beslutning, der er truffet i fællesskab. EF-Domstolen, der er garant for retssikkerheden i systemet, sikrer lighed for loven for store og små medlemslande store lande har ikke mere ret end små. På side seks og syv kan du læse om de fem grundlæggende principper, EU-samarbejdet er baseret på. På side otte og ni kan du læse mere om, hvordan kompetencen til at træffe beslutninger er fordelt mellem EU og medlemslandene. EU har 25 medlemmer, mens fire lande står på spring til at komme med. EU s medlemslande 1 Belgien 2 Cypern 3 Danmark 4 Estland 5 Finland 6 Frankrig 7 Grækenland 8 Holland 9 Irland 10 Italien 11 Letland 12 Litauen 13 Luxembourg 14 Malta 15 Polen 16 Portugal 17 Slovakiet 18 Slovenien 19 Spanien 20 Storbritannien 21 Sverige 22 Tjekkiet 23 Tyskland 24 Ungarn 25 Østrig Kandidatlande 26 Bulgarien 27 Kroatien 28 Rumænien 29 Tyrkiet 18. april 1951 Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg og Italien underskriver traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) 25. marts 1957 Rom-traktaten, der opretter EF, underskrives af de seks EKSF-lande

4 04 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet består af 732 folkevalgte politikere fra EU s medlemslande, heraf 14 fra Danmark. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved direkte valg i medlemslandene hvert femte år. Det seneste valg blev afholdt i juni Medlemmerne af Europa- Parlamentet inddelt i grupper efter deres politiske tilhørsforhold. Europa-Parlamentet debatterer og træffer beslutninger på baggrund af de såkaldte betænkninger, som udarbejdes i Parlamentets forskellige udvalg (f. eks. landbrugsudvalget eller budgetudvalget). Selve beslutningerne træffes på plenarmøder, altså møder, hvor alle 732 medlemmer kan deltage og stemme. Afhængigt af hvilken type forslag og hvilket retsgrundlag der er tale om, skal Europa-Parlamentet enten høres om den lovgivning, der vedtages i EU, eller det har direkte medindflydelse på eller medbestemmelse over lovgivningen. Europa-Parlamentet har f. eks. medbestemmelse over forslag om det indre marked. Europa-Parlamentet skal desuden godkende EU s budget og skal godkende Kommissionens formand og den samlede Kommission. Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen der ofte blot kaldes Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til EU-lovgivning. Desuden skal Kommissionen som en af sine vigtigste opgaver overvåge, at medlemslandene overholder de fælles regler og bestemmelser. Man siger, at Kommissionen er Traktatens vogter: Den, der krænker traktaten eller de retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, kan indbringes for EF-Domstolen og dømmes til at bringe forholdene i orden. Og det er Kommissionen, der holder øje med, at reglerne bliver overholdt. En anden vigtig opgave for Kommissionen er forvaltningen af EU s budget. Kommissionen består af 25 kommissærer én fra hvert medlemsland der indstilles af (medlems)landenes regeringer for en periode på fem år. Én af de 25 kommissærer udpeges først som formand for Kommissionen, og formanden deltager derefter i udvælgelsen af de øvrige kommissærer. Europa-Parlamentet skal godkende først Kommissionens formand og dernæst den samlede Kommission. Kommissærerne arbejder som et kollegium, det vil sige som en samlet enhed, og skal være uafhængige af nationale interesser. For at sikre kommissærernes uafhængighed må de ikke have andet arbejde ved siden af hverken lønnet eller ulønnet. Ministerrådet Ministerrådet kaldes i daglig tale ofte blot Rådet. Det er den institution, hvor medlemslandenes ministre mødes for at vedtage de forslag, Europa-Kommissionen stiller. Rådet fungerer altså som den lovgivende magt i EU på mange områder med Europa- Parlamentet som medlovgiver. Rådet består af én eller flere ministre fra hvert medlemsland. Det vil sige, at hvis f. eks. et forslag vedrørende miljø skal behandles, er det medlemslandenes miljøministre, der mødes i Rådet. Ministrene er udstyret med et antal stemmer, der afspejler størrelsen af det land, den enkelte minister kommer fra. I Rådet har de store lande således flere stemmer end de små lande. De små lande har dog flere stemmer, end deres befolkningstal berettiger til, sammenlignet med de store lande. Danmark har 2,2% af stemmerne, men kun 1,2% af befolkningen i EU. Der er i alt 321 stemmer, hvoraf Danmark har syv. Beslutningerne i Rådet træffes med enstemmighed eller med kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal opnås ved, at flertallet af medlemslandene i nogle tilfælde med to tredjedeles flertal godkender forslaget, og at mindst 232 af Rådets i alt 321 stemmer afgives til fordel for det. Det betyder, at et medlemsland kan blive pålagt at efterleve en beslutning selvom det pågældende land selv har stemt imod. 11. maj 1967 Danmark ansøger om medlemskab af EF 2. oktober 1972 Danmark stemmer ja til EF-medlemskab 1. januar 1973 Danmark, Storbritannien og Irland bliver EF-medlemmer

5 EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 05?? Det Europæiske Råd Revisionsretten?? Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd består af EU-landenes Revisionsrettens hovedopgave er at revide- stats- og regeringschefer. Det vil sige, at det re EU s regnskaber og at kontrollere, at bud-?? parliament/index_da.htm er den danske statsminister, der deltager på getter og regler er overholdt. Revisionsret- Danmarks vegne, når Det Europæiske Råd ten har ét medlem fra hvert medlemsland,?? default_da.htm holder møde. Disse møder kaldes ofte EU- som udnævnes af Rådet for en periode på topmøder, og der afholdes normalt fire om seks år. Ligesom medlemmerne af Kommis- institutioner/parlamentet året. Det Europæiske Råd tager sig primært sionen og dommerne i EF-Domstolen skal af de overordnede spørgsmål i EU-samar- medlemmerne af Revisionsretten være uaf- Europa-Kommissionen bejdet, og det har bl.a. til opgave hængige af de øvrige fællesskabsinstitutio- ner og af medlemslandenes regeringer. comm/index_da.htm at fastlægge retningslinjerne for den euro- pæiske integrationsproces index_da.htm at opstille retningslinjer for Fællesskabets politik og det politiske samarbejde Rådet (Ministerrådet) at optage nye medlemmer i samarbejdet. EF-Domstolen council/index_da.htm Det Europæiske Råd træffer i princippet EF-Domstolen, der ofte blot kaldes Domsto- sine beslutninger med enstemmighed. Det len, er den øverste dømmende myndighed vil sige, at alle skal være enige, før der kan i EU. Domstolens opgave er at sikre, at EU- Revisionsretten træffes en beslutning. lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle medlemsstater at den court-auditors/index_da.htm Europa-Kommissionen udarbejder ofte de med andre ord altid er ens for alle parter og rapporter, der bruges som grundlag for under alle forhold. møderne i Det Europæiske Råd. Samtidig EF-Domstolen skal Det Europæiske Råd efter hvert møde Domstolen har derfor myndighed til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet, træffe afgørelser i sager mellem medlems- court/index_da.htm ligesom Det Europæiske Råd hvert år udar- stater, EU-institutioner, virksomheder og bejder en årsrapport om Unionens frem- enkeltpersoner. Domstolen består af 25 skridt til Europa-Parlamentet. dommere og otte generaladvokater, der er Folketingets EU-Oplysning udnævnt af medlemslandenes regeringer for seks år ad gangen. Dommerne skal ligesom medlemmerne af Kommissionen og Revisionsretten være uafhængige. De må altså ikke tage særlige nationale hensyn. I konkrete sager bistås Domstolen af en generaladvokat, der har til opgave at fremsætte et upartisk og begrundet forslag til Domstolens afgørelser. Dommerne er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens forslag. 1. januar 1981 Grækenland bliver medlem af EF

6 06 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det Alt, hvad der foregår i EU-samarbejdet, bygger på de spilleregler, som landene har aftalt med hinanden og nedfældet i følgende traktater: Traktaterne siger, hvad landene kan gøre altså inden for EU-samarbejdet. De siger også, hvilke pligter og rettigheder det enkelte medlemsland har i Fællesskabet. Rom-traktaten (1957), Den Europæiske Fælles Akt (1986), Maastricht-traktaten (1992), Amsterdam-traktaten (1997) og Nice-traktaten (2001). For at forstå disse spilleregler er der fem grundlæggende principper, det er godt at have styr på. De er nemlig grundpillerne i EU-samarbejdet. 1. januar 1986 Spanien og Portugal bliver medlemmer af EF 17. og 28. februar 1986 Den Europæiske Fælles Akt (i Danmark kaldet EF-pakken ) underskrives

7 EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 07 Legalitetsprincippet Dette princip sikrer populært sagt, at Kommissionen og regeringerne i EU ikke bare lovgiver og laver regler om hvad som helst. Det betyder, at en EU-regel eller en retsakt, som juristerne kalder det kun er gyldig, hvis traktaterne udtrykkeligt siger, at det er et område, Fællesskabet har ret til at lovgive om. Subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet) Selv om traktaterne siger, at medlemslandene godt må bruge EU-samarbejdet til at lave fælles regler, må det kun ske, hvis området ikke lige så godt eller bedre kan reguleres af medlemslandene hver for sig. Det siger subsidiaritetsprincippet eller nærhedsprincippet, som det også kaldes. Ideen er, at man altid skal forsøge at løse problemer så tæt på borgerne som muligt. Men hvis problemer kun kan løses effektivt i fællesskab, skal EU gå i aktion. Det kan være for at regulere noget, der ikke stoppes af landegrænserne som for eksempel forurening. Eller det kan være, fordi den eneste garanti for fair konkurrence mellem barnevognsproducenterne i EU s indre marked er, at der er ens sikkerhedskrav til alle barnevogne fra Thessaloniki i Grækenland til Kiruna i Sverige. Proportionalitetsprincippet Dette princip går hånd i hånd med nærhedsprincippet og sikrer også, at EU-samarbejdet ikke går over gevind og regulerer mere end højst nødvendigt. Dette princip fastslår, at EU kun må bruge den mindst vidtgående regel for at løse opgaven. Proportionalitetsprincippet skal altså sikre, at Fællesskabet kun laver regler i lige netop det omfang, det er nødvendigt for at opfylde målene i traktaterne. Solidaritetsprincippet De grundlæggende principper sætter ikke kun regler for EU. Medlemslandene har også pligt til at opfylde de forpligtelser, som følger af deres medlemskab af EU. Medlemslandene har pålagt sig selv at samarbejde loyalt med hinanden og med EU-institutionerne. Det sikrer solidaritetsprincippet. Så ideel er virkeligheden dog ikke altid. Derfor har Kommissionen pligt til at holde øje med, at landene lever op til princippet. Ikke-diskriminationsprincippet Det sidste princip begyndte med en englænder, der hed Cowan. På en tur til Paris blev han overfaldet, men de franske myndigheder nægtede at give ham den erstatning, som en franskmand ville have haft ret til efter et lignende overfald. Cowan fik rettens ord for, at han havde krav på erstatning, og dermed blev princippet om ikkediskrimination grundlagt. Princippet betyder, at en EU-borger har samme rettigheder i et andet EU-land som dette lands egne borgere på de områder, der er dækket af traktaten. Et medlemsland må altså ikke gennemføre lovgivning, der favoriserer landets egne borgere og virksomheder. Siden er forbuddet mod diskrimination på grundlag af nationalitet udvidet til også at omfatte forbud mod diskrimination på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. I 1957 blev Rom-traktaten underskrevet af Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien. Hermed var EF (nu EU) en realitet. 7. februar 1992 De 12 EF-lande underskriver Maastricht-traktaten 1. november 1993 Maastricht-traktaten træder i kraft, hvorved EF bliver til EU

8 08 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det Hvad bestemmer EU og hvad bestemmer medlemslandene? Spørgsmålet kræver flere svar: På nogle områder bestemmer EU alene, på andre områder bestemmer både EU og medlemslandene, og på atter andre områder er det kun medlemslandene, der bestemmer. Det er nøje fastlagt i EU s traktater. Kontrol med kompetencefordelingen Der er to former for kontrol med, at kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene overholdes. Der er dels den politiske kontrol, som foretages af de forskellige EU-institutioner, der tager del i lovgivningsprocessen. Alle institutioner er forpligtet til at handle inden for den kompetence, traktaterne tildeler dem. En sag om kompetencefordeling kan også rejses ved EF-Domstolen. Denne afgør i sidste ende, om kompetencefordelingen er respekteret. Det kaldes domstolskontrollen. 1) Enekompetence til EU På nogle få områder er det EU, der bestemmer. Det vil sige, at det enkelte medlemsland ikke må handle på egen hånd, medmindre EU giver det lov. Det gælder blandt andet for statsstøtteregler og udenrigshandel altså EU-landenes handel med USA, Japan og resten af verden. 2) Delt kompetence Langt de fleste områder inden for EU er omfattet af delt kompetence. Et par gode eksempler er landbrug, fiskeri og miljø. Medlemslandene kan lovgive i det omfang, EU ikke har gjort det. Så snart der er EUregler på et område, der hører under den delte kompetence, indskrænkes medlemslandenes ret til at fastlægge egne regler. 3) Komplementær kompetence På områder med komplementær kompetence er det hovedsageligt medlemslandene, der bestemmer. EU s kompetence er begrænset til at supplere eller støtte medlemslandene, men der kan ikke laves EU-regler, som sætter de nationale love ud af kraft. Eksempler på den slags områder er uddannelse og kultur. Når danske unge kan studere gratis på et fransk universitet og de franske unge i Danmark er det et resultat af undervisningsministrenes samarbejde i EU. EU finansierer både studieplads og tilskud til SU en for titusinder af unge gennem samarbejdsprogrammet Erasmus. Søjle 1 indeholder den overstatslige del af EU-samarbejdet, hvor EU-landene vedtager lovgivning, der gælder for alle medlemslande. 4) Enekompetence til medlemslandene På disse områder har medlemslandene fuld kompetence, og EU kan og skal ikke blande sig. Nogle områder som for eksempel sundhedspolitik er direkte nævnt i EU s traktater som områder, EU ikke må røre. Andre politikker som for eksempel boligpolitik er uden for EU s rækkevidde, fordi de slet ikke er omtalt i traktaterne. EU har under alle omstændigheder kun kompetence på de områder, der er nævnt i traktaterne. 1. januar 1995 Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer af EU 2. oktober 1997 Amsterdam-traktaten underskrives

9 EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 09 De tre søjler i EU Samarbejdet i søjle 1 er som nævnt overstatsligt. Det vil sige, at det enkelte medlemsland har afgivet suverænitet til EU og til gengæld deltager i udøvelsen af de andre landes suverænitet. Det betyder, at den fælles lovgivning, som medlemslandenes ministre og Europa-Parlamentet vedtager i EU, uden videre bliver gældende lov i medlemslandene. Samarbejdet i søjle 2 og søjle 3 er mellemstatsligt. Det vil sige, at landene stadig har deres suveræne ret til at gøre, som de vil. Det, de alligevel beslutter sammen i EU, gælder først som lov i det enkelte land, når det også er vedtaget af landets eget parlament for Danmarks vedkommende vil det sige, at et flertal i Folketinget skal vedtage loven. Søjle 3 indeholder samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA). Samarbejdet er mellemstatsligt. Du kan læse mere om kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene på følgende adresse: upload/application/pdf/dc5274cd/ guidecitoyen_da.pdf Søjle 2 indeholder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Samarbejdet er mellemstatsligt. 5) Kompetence under søjle 2 og 3 (FUSP og RIA) Der gælder helt særlige regler for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med EUslang kaldet FUSP, samt de retlige og indre anliggender i daglig tale kaldet RIA, der handler om politimæssigt og retligt samarbejde. Begge områder er specielle, fordi samarbejdet foregår i EU-regi som et mellemstatsligt samarbejde. Medlemslandene har altså stadig deres fulde suverænitet, men det fremgår af EU s traktater, at de vil samarbejde tæt på disse områder. 26. februar 2001 Nice-traktaten underskrives 1. januar 2002 Euroen indføres som betalingsmiddel i 12 EU-lande

10 10 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det Hvad er en forfatning? En forfatning er en tekst, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stat eller en sammenslutning af stater. Den rummer typisk regler for, hvordan institutionerne skal fungere, om magtfordelingen, om hvilke redskaber politikerne kan anvende for at nå deres politiske mål, og om de basale værdier og rettigheder for borgerne. Forfatningstraktaten er en traktat, det vil sige en aftale indgået mellem flere suveræne stater, om en forfatning, det vil sige en tekst, der gælder for disse stater som en enhed. Debat og information om EU s fremtid: index_da.htm Traktat om en forfatning for Europa Der er én ting, der karakteriserer EU-samarbejdet: Det står næsten aldrig stille. Derfor er der nogle gange brug for at forny reglerne for samarbejdet, og det sker ved, at der indgås en ny traktat mellem landene. Arbejdet hen imod en traktat om en forfatning for Europa startede under det belgiske formandskab i 2001, og i februar 2002 begyndte et såkaldt konvent at skrive et udkast til en forfatningstraktat. Konventet var sammensat af 105 medlemmer fra medlemslandenes og kandidatlandenes regeringer samt fra landenes parlamenter, Europa-Parlamentet og Kommissionen. I juli 2003 var udkastet færdigt, og det blev vedtaget den 18. juni Forfatningstraktaten består af fire dele: 1. Den Europæiske Unions værdier, mål, kompetencer, beslutningsprocedurer og institutioner. Endvidere EU s symboler, unionsborgerskabet, det demokratiske liv og EU s finanser. Første del fastlægger navnlig, hvilke værdier der gælder for EU-landene: respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstatsprincipper. Et land, der ikke respekterer disse værdier, kan ikke blive medlem af EU. Endvidere er der etableringsfrihed over hele EU, og det fastslås, at de fire friheder gælder: fri bevægelighed for personer, varer, tjenester og kapital. På det udenrigspolitiske område får EU en fælles udenrigsminister, der dels er næstformand i Kommissionen, dels samarbejder direkte med medlemslandene omkring udenrigspolitikken. Det skal give EU større gennemslagskraft internationalt. Endelig får Det Europæiske Råd (der består af stats- og regeringscheferne) en fast formand, der vælges for to et halvt år ad gangen. 2. Charter om de grundlæggende rettigheder, der fastlægger, hvilke rettigheder enhver EU-borger har. Charteret om de grundlæggende rettigheder er en liste over en lang række rettigheder, som den enkelte borger er sikret i EU: Listen rummer blandt andet forbud mod tortur og nedværdigende behandling, respekt for privatliv og familieliv, religionsfrihed og respekt for kulturel og sproglig mangfoldighed. Charteret er juridisk bindende, så en borger, der føler disse rettigheder krænket af for eksempel de nationale myndigheder eller en EU-institution, kan gå til domstolene. 3. EU s arbejdsområder, og hvordan de fungerer december 2002 På et EU-topmøde i København besluttes det endeligt at godkende den store udvidelse med ti ansøgerlande

11 EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 11 Vidste du? at der med forfatningstraktaten indføres en folkelig initiativret, idet en skriftlig anmodning fra mindst én million europæere fra et vist antal medlemslande kan foranledige Kommissionen til at fremsætte et forslag efter deres ønske? Tredje del handler om arbejdsområderne, for eksempel transport, miljø, landbrug og konkurrencepolitik. Afsnittet minder en del om det nugældende traktatgrundlag, men lovene bliver enklere og kaldes nu europæiske love i stedet for forordninger og europæiske rammelove i stedet for direktiver. Endvidere bliver der mere åbenhed i lovgivningsarbejdet, idet møderne i Ministerrådet bliver offentligt tilgængelige, når Rådet vedtager lovgivningsforslag. 4. Afsluttende bestemmelser og regler om, hvordan traktaten om en forfatning kan vedtages og siden ændres. De afsluttende bestemmelser rummer blandt andet regler om, hvordan et medlemsland kan udtræde af EU, samt efter hvilke regler traktaten om en forfatning skal vedtages, og hvad der kræves for efterfølgende at ændre den. Der er nok især tre grunde til, at EU-landenes regeringer nu ønsker en traktat om en forfatning for Europa. For det første ønsker landene at forstærke samarbejdet omkring nogle områder, hvor EU i dag står svagt, fordi de eksisterende traktater simpelthen ikke rummer et forpligtende overstatsligt samarbejde mellem landene. Det gælder især udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og for eksempel kampen mod terrorisme. Den seneste EU-traktat blev forhandlet på plads mellem medlemslandene i 2000, det vil sige, før den internationale terrorisme for alvor slog til den 11. september De begivenheder betød, at medlemslandene nu også ønsker, at EU skal have styrke og kompetence til at tage de opgaver op. EU-samarbejdet på dette område er i dag mellemstatsligt og ligger i søjle 3 (se side ni), og beslutningerne tages derfor ved enstemmighed. Asylpolitik og immigration er andre områder, hvor arbejdet i dag er mellemstatsligt, men hvor mange medlemslande ønsker en forstærket rolle for EU. Derfor flyttes retlige og indre anliggender, herunder både terrorbekæmpelse og asylregler, over i søjle 1 og bliver altså underlagt det overstatslige samarbejde. For det andet er det kompliceret at bruge de eksisterende traktater, fordi de alle sammen stadig væk gælder! Forfatningstraktaten betyder, at alle de vigtigste eksisterende traktater sammenskrives til én fælles tekst. De åbne møder i Ministerrådet skal ligeledes være med til at gøre EU mere åbent og demokratisk. For det tredje betyder den seneste udvidelse fra 15 til 25 medlemslande, at der er brug for flere flertalsafgørelser. Det kommer der også, fordi flere områder bliver flyttet til det overstatslige samarbejde i søjle 1. Traktaten om en forfatning skal ratificeres, det vil sige godkendes, af alle medlemslandene, før den kan træde i kraft. I nogle medlemslande (herunder Danmark) har man valgt at afholde folkeafstemning, så godkendelsen afhænger af, om der er flertal blandt vælgerne for traktaten. I andre lande ratificerer regeringen på landets vegne, hvis der ellers er flertal for det i parlamentet. Det er meningen, at ratifikationsproceduren skal være gennemført i efteråret 2006, hvorefter forfatningstraktaten kan træde i kraft. 1. maj 2004 Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer af EU 29. oktober 2004 Forfatningstraktaten underskrives i Rom

12 12 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det Hvis I vil arbejde videre med EU som tema eller blot ønsker flere informationer om EU, er her nogle forslag til, hvad I kan gå videre med: Aktuelle emner i EU-debatten finder I på Europa-Kommissionens danske hjemmeside: EU og ungdommen Den Europæiske Ungdomsportal: index_da.html EU og miljøet læs mere om fire miljøtemaer, hvor EU har besluttet at gøre en særlig indsats: youth/index_en.html EU s traktater det juridiske grundlag for EU-samarbejdet: treaties_da.htm Tal og spørgsmål om EU et hæfte med statistiske basisoplysninger om EU. Hæftet indeholder en lang række spørgsmål, som lægger op til diskussion: publikationer/danske/talogspg

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1 Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her!

EU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EU KORT &GODT EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EP-VALG 2019 Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, men vidste du, at vi

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Status på EU s tænkepause

Status på EU s tænkepause Europaudvalget Info-note - I 54 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. juni 2006 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status på EU s tænkepause Forfatningstraktaten

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 16 Offentligt LOVSEKRETARIATET FAKTAARK OM EUROPARÅDET MV. TIL REU HØRING 11. OKTOBER 2017 1. Baggrund Dette dokument er udarbejdet til brug for Retsudvalgets høring

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 22.1.2013 2012/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Europa-Parlamentets sammensætning med henblik på valget i 2014 (2012/2309(INI)) Udvalget

Læs mere

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD

Læs mere

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen Notat om tilvalg af Rom III-forordningen 1. Indledning Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse

Læs mere

Forelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold

Forelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold Uge 6 Kapitel 2. EU's institutioner og kompetencer og deres praksis - set i henhold til bestemmelserne i Lissabon-traktaten (TEU og TEUF) 14. februar 2013 10:15 TEU- traktaten om den europæiske union Forelæsning

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.7.2017 COM(2017) 369 final 2017/0153 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Panamas,

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Udkast til artikel 24-33 i forfatningstraktaten INDLEDNING Konventet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Generelle oplysninger om respondenten

Generelle oplysninger om respondenten Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende

L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende 29.12.2010 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 360 final 2017/0150 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen

Læs mere

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 14. og 15. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Nu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker

Nu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker Nu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker Tid til at tænke forfra side 03 Hvem træffer beslutningerne? side 08 02 PROFILAVIS NR 01 Europas fremtid DEN RIGTIGE HISTORIE OM DE KRUMME AGURKER Krumme

Læs mere

Regeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning

Regeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning nr.9_side_20-25.qxd 28-02-03 19:07 Side 20 EU Regeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning Konsensus. Konventet om Europas fremtid nærmer sig enighed om en ambitiøs forfatningstraktat - Flertalsafgørelser

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 357 final 2017/0148 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Luxembourg og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede

Læs mere

Forfatningstraktaten og ØMUen

Forfatningstraktaten og ØMUen 53 Forfatningstraktaten og ØMUen Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande vedtog på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 traktaten

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

RETSGRUNDLAG FÆLLES REGLER

RETSGRUNDLAG FÆLLES REGLER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere