En udredning af fordele og ulemper ved gennemførelse af en obligatorisk haglskydeprøve i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En udredning af fordele og ulemper ved gennemførelse af en obligatorisk haglskydeprøve i Danmark"

Transkript

1 Haglskydeprøve En udredning af fordele og ulemper ved gennemførelse af en obligatorisk haglskydeprøve i Danmark Dansk Jagtakademi, 4. november 2010 Niels Kanstrup 1 & Lars Thune Andersen 2, 1 Dansk Jagtakademi, Skrejrupvej 31, 8410 Rønde, nk@danskjagtakademi.dk 2 Bjergegaard & Thune Andersen I/S, Skovgårdevej 5, 8420 Knebel, lta@skydeinstruktion.dk. 1. Resume herunder konklusion og anbefalinger Dansk Jagtakademi gennemgår i denne udredning aspekter af gennemførelse af en obligatorisk haglskydeprøve i Danmark. Udredningen rummer en analyse af en prøves effekt på risikoen for anskydning og dækker desuden forhold vedrørende glæden ved jagt og jagtens image. Der lægges vægt på vurdering af haglskuddets effektivitet i forhold til våbenteknik og jægerens skydefærdighed, motivation for træning m.v. Der opstilles et eksempel på en model for den praktiske indretning af en skydeprøve og dennes integrering i jagtuddannelses- og prøveforløbet. Det konkluderes, at effektiviteten af et haglskud beror på mange individuelle og interagerende faktorer, hvoraf skudafstanden er afgørende, samtidig med at jægerens skydefærdighed spiller en meget central rolle. at en haglskydeprøve for alle jægere, subsidiært nye jægere, kan være et væsentligt aktiv i at sikre bedre skydefærdigheder blandt jægere og dermed mindske risikoen for anskydninger, højne glæden ved jagt og bidrage til at sikre jagtens omdømme. at en haglskydeprøve ikke i sig selv er tilstrækkelig, og at der fortsat må sikres og udbygges træningsfaciliteten til jagtrelevant skydning med haglgevær. at der ikke findes belæg for, at en haglskydeprøve mere end selve jagtprøven eller riffelprøven vil demotivere jægerne til efterfølgende uddannelse og dygtiggørelse. Det anbefales, at en haglskydeprøve indføres parallelt til riffelprøven, således at den er adgangsgivende for jagt med haglgevær, men ikke en forudsætning for erhvervelse af haglgevær. at prøven integreres bedst muligt i det samlede jagtprøveforløb, således at undervisningen og det obligatoriske våbenkursus anvendes til målretning af aspiranten til haglskydeprøven, og således at den samlede skydebanekapacitet udnyttes bedst muligt. at prøven rent praktisk udformes, så den kan afvikles på en jagtbane, og at den giver grundlag for at bedømme aspirantens færdighed i skydning med haglgevær i alle fire retninger. at prøven, for så vidt angår sikkerhed, følger instruksen for skudafgivelsen ved jagtprøven. at prøven for eksempel indrettes som en 24-duers serie, hvor der skal træffes mindst 14 lerduer, med højst 3 skud pr. truffen due, og hvoraf der ikke i nogen retning må træffes mindre end 2 duer. at den endelige udformning, herunder træfkrav, og den efterfølgende tilpasning drøftes i et særligt forum af eksperter, herunder særligt vildtkonsulenterne, de mest aktive jagtprøvelærere og professionelle instruktører. at prøven af kapacitetshensyn i første omgang alene indføres for jægere, der ikke har haft jagttegn før ikrafttrædelsesåret. at haglskydeprøven tilsvarende riffelprøven afvikles af Skov- og Naturstyrelsen eller den, som styrelse uddelegerer opgaven til. 1

2 2. Indhold 1. Resume herunder konklusion og anbefalinger Indhold Baggrund Formål Analyse Haglskydeprøve Anskydning og skuddets effektivitet Skydefærdighed og skuddets effektivitet Glæden ved jagt Jagtens image Skydeprøvens kontraproduktivitet Skydeprøvens udformning Skydebanekapacitet Referencer Baggrund Der stilles ikke i dag krav til jægernes skydefærdighed med haglgevær. Jagttegnsaspiranter vil ofte i forbindelse med selve jagtkurset modtage nogen instruktion i haglskydning, ligesom de i forbindelse med det tvungne våbenkursus på en lerduebane skal afgive mindst 50 skud med haglgevær. Ligeledes skal aspiranter i forbindelse med jagtprøven afgive 4 skud til 4 lerduer, men der er ikke i dette forløb krav om, at en vis del af skuddene skal træffe målet. Der er en udbredt opfattelse af, at dette er problematisk set i lyset af: 1) Anskydningsproblematikken, der åbenlyst har en sammenhæng med jægernes skydefærdigheder, 2) Det generelle imagemæssige problem i, at en jæger i princippet ikke behøver at have eller have vist sin evne til at træffe sikkert med et haglgevær, før han/hun afgiver sine første skud til levende vildt, og 3) Jægerens usikkerhed ved som nybegynder ikke at kende sin egen formåen tilstrækkeligt og ikke leve op til basale krav til træfsikkerheden og dermed opnår et dårligere mentalt udbytte af jagten. Det er op til den enkelte jæger at dygtiggøre sig efterfølgende jagtprøven. Dette kan ske i regi af foreninger, der arrangerer haglskydning, og som gør brug af uddannede instruktører, individuelle instruktører, som udbyder undervisning for enkeltpersoner eller for hold, eller under private forhold på midlertidige skydebaner. En spørgeundersøgelse blandt nyjægere har vist, at efteruddannelse indenfor skydning er den højst foretrukne bl.a. en række tilbud (Jensen 2008), men der findes ingen statistik over, hvor stor en del af de nye jægere, der reelt modtager supplerende skydeinstruktion. Det problematiske i, at der ikke stilles krav til jægerens skydefærdighed, før de går på jagt, er kommet til udtryk i flere omgange og over en årrække. I en pressemeddelelse (Miljøministeriet 2007) har tidligere miljøminister Connie Hedegaard meldt ud om ønsket om en skydeprøve. Spørgsmålet har været drøftet i Vildtforvaltningsrådet, hvor en arbejdsgruppe i december 2008 fremlagde en gennemgang af hele jagtprøveområdet herunder perspektiverne i en haglskydeprøve. Der har ikke i Vildtforvaltningsrådet kunnet opnås enighed om gennemførelse af en sådan. Den grønne fløj går ind for en prøve, men især jægerne er stærkt imod. I kredse udenfor rådet er der ligeledes delte meninger, men den fremherskende opfattelse er efter 2

3 alt at dømme, at det er utidssvarende, at der ikke parallelt til riffelprøven (og bueprøven) stilles et grundkrav til jægernes skydefærdighed med hagl. Dyreetisk Råd har i sin udtalelse om jagt (Dyreetisk Råd 2010) anbefalet indførelse af krav om skydeprøver med indbygget krav om træfsikkerhed. De væsentligste argumenter for en prøve er den øgede sikkerhed for, at jægerne med en adgangsgivende haglskydeprøve, der stiller krav til træfevne, alt andet lige vil anskyde mindre. Til øvrige argumenter hører, at en prøve rent imagemæssigt vil højne jagtens omdømme, idet der i befolkningen formentlig er en forventning om, at jægerne er uddannet på et rimeligt niveau, og at de lever op til basale krav i forhold til skydningens effektivitet, svarende til kravene om, at trafikanter skal bestå en køreprøve. Endelig fremføres ofte det argument, at man svigter navnlig nye jægere ved ikke at stille større krav. Skydningen og udfaldet af skydningen er essentiel for den gode jagtoplevelse. Mange opgiver formentlig jagten eller får et ringere mentalt udbytte, fordi de føler sig dårligt uddannet. En tvungen haglskydeprøve vil påtvinge jægeren fornøden træning og uddannelse og efterfølgende give bedre jagtoplevelser. Det væsentligste argument mod en prøve er, at en sådan vil demotivere jægerne til efterfølgende og vedvarende træning, populært sagt: Hvis først jægerne består en prøve, føler de sig så sikre, at de ikke ser nogen grund til at dygtiggøre sig yderligere. Der fremføres desuden bekymring om, om der er skydebanekapacitet til at håndtere alle jægere subsidiært kun nye jægere. Endelig ligger der hos nogle en bekymring for, om en haglprøve vil sortere de mindst aktive jægere fra. Dette skal ses i et økonomisk og politisk perspektiv, og vedrører fortrinsvis det scenarie, at en prøve vil omfatte alle jægere. Dyrenes Beskyttelse har involveret sig stærkt i spørgsmålet om jægernes skydefærdighed og et evt. behov for en haglskydeprøve og har siden behandlingen i Vildtforvaltningsrådet i fulgt op på sagen i forhold til Skov- og Naturstyrelsen. Efter at Danmarks Jægerforbund i 2010 har meddelt, at det ikke vil foretage sig yderligere i relation til prøven eller jagtprøven som helhed, har Dyrenes Beskyttelse foreslået Skovog Naturstyrelsen en ekstern udredning. I september 2010 rettede Dyrenes Beskyttelse henvendelse til Dansk Jagtakademi, som i nærværende udredning gennemgår de væsentligste aspekter af en haglskydeprøve. Udredningen er foretaget i opdrag og finansieret af Dyrenes Beskyttelse, der er uafhængig af metodevalg, konklusioner og anbefalinger. 4. Formål Projektet har til formål at vurdere argumenter for og imod gennemførelse af en obligatorisk haglskydeprøve i Danmark, herunder give ideer til alternativ eller supplerende uddannelse samt skitsere prøvegennemførelsen og diskutere krav til skydebanekapacitet. 5. Analyse Hele sagskomplekset rummer en række begreber, forudsætninger og sammenhænge som beskrevet i Figur 1, der viser flowet og de mulige interaktioner fra jægeren/nyjægeren til den mulige påvirkning målt på anskydninger, glæden ved jagt og jagtens image. Figurens centrale begreber gennemgås mere detaljeret i det følgende. 3

4 Figur 1. Forløbet fra jægeren over træning, en mulig skydeprøve til skydefærdighed og til slut den mulige indvirkning på anskydningsrisikoen, glæden ved jagt og jagtens image. Forløbet gennemgås mere detaljeret i teksten. 5.1 Haglskydeprøve Det er essentielt at afgrænse begrebet haglskydeprøve, der i denne udredning defineres som en tvungen prøve, som jægere enten kun nyjægere eller alle jægere skal gennemgå, før de tillades at gå på jagt med haglgevær. I prøven indlægges dels sikkerhedskrav, der f.eks. følger den gældende instruks for jagtprøven, og dels krav til et vist antal træf ud af en serie af skudchancer, til patronforbrug m.v. Der kan være tale om skud til lerduer, til bevægelige målskiver af løbende vildt etc. Prøven skal ses helt parallelt til den gældende riffelprøve, der blev indført i 1994, dengang alene som et krav til jægere, der ikke før 1. april 1993 havde haft riffeltilladelse. Haglskydeprøven aflægges efter, at jægerne har bestået jagtprøven, således at de forud for prøven lovligt kan erhverve et haglgevær til træning og prøveaflæggelse. Formålet er grundlæggende og ud fra en gennemsnitsbetragtning at sikre højere skydefærdighed hos jægerne, enten igennem at jægerne, hvis de ikke umiddelbart opfylder kravene til skydeprøven, dygtiggør sig tilstrækkeligt til at kunne bestå den (de grønne pile i Figur 1), eller ved at de jægere, der ikke kan opnå at bestå prøven, ikke tillades at drive jagt med haglgevær. I afsnit 5.7 tages mere konkret stilling til en mulig opbygning af en haglskydeprøve. 5.2 Anskydning og skuddets effektivitet Anskydning er et helt centralt begreb i forhold til det mulige behov for en haglskydeprøve. Anskydning er defineret som såret vildt, der ikke opsamles, og der er på dansk grund foretaget en meget omfattende indsats for forskning i og forebyggelse af anskydninger primært som produkt af Danmarks Miljøundersøgelsers temarapport Anskydning af vildt (Noer m.fl. 1996), der for en række vildtarter godtgjorde, at jægerne anskød omtrent lige så mange byttedyr, som de hjembragte. Rapporten gav anledning til, at Vildtforvaltningsrådet gennemførte en særlig handlingsplan til forebyggelse af anskydninger indeholdende en række tiltag med særlig fokus på jægernes holdning til vildtet som levende dyr. Den overordnede konklusion på arbejdet er, at det for kortnæbbet gås og ræv er lykkedes at nedbringe frekvensen af anskydning. Også for andre arter, hvor der konstateredes høje niveauer af anskydning, f.eks. edderfugl, må det formodes, at handlingsplanen har haft en generel positiv indflydelse. Arbejdet er sammenfattet i Noer m.fl Der er ikke for nylig publiceret opfølgende undersøgelser, så det er ikke muligt at konkludere, om tendensen holder. Under alle omstændigheder må det formodes, at haglbærerfrekvensen for en række arter fortsat ligger imellem 10 og 20 %, og alene på den baggrund synes der konstant at være et behov for at bevare og skærpe indsatsen i forhold til jægernes skydefærdighed og selvbeherskelse. 4

5 En anskydning opstår som følge af et upræcist eller/og et for dårligt virkende skud. Skuddets effektivitet er med andre ord et nøglebegreb og kan ses som et produkt af tre faktorer: Skuddets potentielle energi, skuddets tekniske effektivitet og skuddets praktiske effektivitet. Skuddets potentielle energi er et udtryk for kombinationen af krudt- og haglladning. Et normalt jagthaglskud vil frigive ca. 30 g haglladning med en hastighed på ca. 400 m/s. Dette svarer til en mundingsenergi på J. Energien udtrykkes ved formlen E = ½ vægt x hastigheden 2. Det er værd at bemærke, at energien ændres med kvadratet på hastigheden, der aftager med skudafstanden. Skuddets tekniske effektivitet er et udtryk for virkningen af et skud, der rammer præcist. Den afhænger af en række ballistiske faktorer. Haglene spredes radialt og i længderetning, hvilket er skitseret i Figur 2. Figur 2. Til venstre skitse over haglenes side- og længdespredning med afstanden. Til højre et prøveskud, der viser sidespredning på 35 m afstand. Den indlagte store cirkel er 75 cm i diameter. De indlagte små cirkler er 12 cm i diameter og er et mål for skuddets dækningsevne. Hvor haglladningen starter som nærmest en massiv cylinder, vil haglsværmen på en skudafstand på 25 m have en længde på over 2 meter og en diameter på 1 m, og den har en elliptisk form. Volumen af denne ellipse stiger eksponentielt med skudafstanden, hvormed sandsynligheden for at få kontakt mellem haglene og byttet aftager tilsvarende. En anden vigtig parameter i haglskuddets tekniske effektivitet er antallet og virkningen af haglene. I et normalt jagt-haglskud er der mellem ca. 100 og 200 hagl. Disse har inden for de første meter fra geværets munding en samlet virkning, der gør haglskuddet til et yderst effektivt våben på korte hold. Men på få meters afstand skilles haglene, og skuddets effekt bliver på længere afstande et produkt af det enkelte hagls indtrængningsevne og antallet af hagl, der træffer byttet. Heri er indbygget et dilemma, idet det enkelte hagls indtrængningsevne er positivt sammenhængende med dets energi og dermed som udgangspunkt dets størrelse/vægt og hastighed. Størrelsen/vægten er en konstant, mens hastigheden aftager med skudafstanden. Samtidigt er haglenes størrelse afgørende for, hvor mange hagl, der kan være i ladningen, og dermed for skuddets dækning og sandsynligheden for, at byttet træffes af et antal hagl, der er tilstrækkeligt for at byttet træffes vitalt. Figur 3 viser sammenhængen mellem antallet af hagl, der træffer byttet, og sandsynligheden for at de vitale dele træffes af mindst et hagl, svarende til chancen for at det ikke anskydes. Den øverste del af figuren viser sammenhængen ved modelberegning og den nederste del viser sammenhængen ved kontrolleret skydning mod gråænder (Bellrose 1953). Den indsatte silhuet viser med blåt de ikke-vitale og med rødt de vitale dele hos en and set fra siden. 5

6 Sandsynligehden for, at kun ikke - vitale områder træffes (=anskydning) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, # hagl, der træffer byttet Skudreaktion - dødskudt (rød), anskudt (blå) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% # hagl, der træffer byttet Figur 3. Sammenhængen mellem risikoen for anskydning og antallet af hagl, der træffer byttet. Øverst modelleret og nederst ved feltforsøg (Bellrose 1953). Den indsatte figur viser med rødt letale dele og med blåt ikke-letale dele på en and. Der er igennem tiden gennemført omfattende forskning i haglskuddets ydre ballistik, haglgevær og haglpatroner. Et af de grundigste studier er Giblin & Compton 1996, der sammenlignende for bly-, stål-, bismuthog zinkhagl gennemgår elementerne i den tekniske effektivitet. Figur 4 gengiver fra denne undersøgelse sammenhængen mellem skudafstand og haglenes energi. 6

7 Figur 4. Sammenhængen mellem skudafstanden og det enkelt hagls energi i dette tilfælde et 3,5 mm blyhagl i intervallet fra 20 til 50 meter fra mundingen. Startenergien ligger for normale jagthagl på ca. 15 J. Den optrukne linje angiver haglsværmens forreste kant, og den stiplede sværmens bageste kant. Efter Giblin & Compton Gevær og patroner er igennem tiden optimeret til sikring af den tekniske effektivitet, hvilket ikke mindst er sket som et resultat af udfasningen af blyhagl. Det må sammenlagt konkluderes, at der er tale om meget komplekse forhold, hvor der kan drages én ubetinget slutning: At skudafstanden er en afgørende parameter. Såvel haglsværmens dækning, dvs. sandsynligheden for at byttet træffes vitalt, som haglenes indtrængningsevne, dvs. deres evne til at trænge ind og lædere vitale dele af byttet, falder dramatisk med skudafstanden. De to så at sige modvirker hinanden, idet øgning af haglstørrelsen vil give større indtrængning, men samtidig dårligere dækning, vice versa. Den samlede erfaring og konklusion er i Danmark kommet til udtryk ved reglerne for hvilke patroner/hagl og haglvåben, der må anvendes til jagt. Her er fastsat en maksimumsstørrelse på 4 mm for alle hagltyper, samt krav om en udgangshastighed på min. 375 m/s for tunge hagl (>9 g/cm 3 ) og 400 for lette hagl (<9g/m 3 ). Hagl med lavere vægtfylde end 7 g/cm 3 må ikke anvendes til jagt. Ydermere er der fastsat regler, således at haglgeværkalibre højst må være 12 og kalibre mindre end 20 kun må anvendes til jagt på de mindste vildtarter. For så vidt angår skudafstande, er der ikke fastsat egentlig lovgivning, men de jagtetiske regler fastsætter følgende anbefalede maksimale skudafstande: Råvildt 20 m, gæs og ræv: 25 m, øvrigt: 30 m. Det er vigtigt at understrege, at disse afstande ikke er fastsat ud fra haglskuddets tekniske effektivitet, der for de fleste våben- og hagltyper rækker betydeligt længere. De anbefalede maksimale skudafstande er frem for alt et udtryk for skuddets samlede effektivitet dvs. når træfsikkerheden indregnes. Denne betegnes praktisk effektivitet. Praktisk effektivitet er med andre ord den tekniske effektivitet multipliceret med skuddets præcision, som afhænger af jægerens skydefærdighed. Der kan her opstilles to ekstremer, nemlig den perfekte skytte, der træffer 100 %, hvormed effektiviteten alene vil afhænge af våben og ammunition, og 0-skytten, der aldrig træffer, og hvis praktiske skydeeffektivitet er 0. Virkeligheden ligger i en normalfordeling imellem disse yderpunkter. Nogle af de bedste undersøgelser af skuddets præcision er foretaget i forbindelse med de danske anskydningsundersøgelser i 1990 erne og i begyndelsen af 2000 erne. I såvel feltforsøg under al- 7

8 mindelig jagt som under afprøvninger i skydesimulatorer testedes forskellige jægeres skydefærdigheder (Noer m.fl. 2006), og dette sattes i forhold til udfaldet af skuddet og risikoen for anskydning (se mere detaljeret senere). Figur 5 viser efter Noer m.fl for hhv. en god og en dårlig skytte omfanget af forbiskud i forhold til skudafstanden. Testen er udført på den såkaldte Trojan-simulator, der giver mulighed for at måle afstande fra målet til centrum af træfpunktet af det simulerede haglskud og dermed få et præcist udtryk for, hvor langt skytten så at sige skyder forbi, selv når der i princippet er tale om et træf med haglsværmen. Det ses, at den gode skytte (øverst) for det meste skyder mindre end 30 cm forbi, hvilket i de fleste tilfælde vil opvejes af haglskuddets spredning, der på gængse skudafstande vil dække en radius på mindst 50 cm. For den dårlige skytte ses, at et enkelt skud går helt op til 130 cm m forbi målet, mens en stor det af skuddene er forbiere på 50 cm og derover. Ved sådanne forbiskud er haglenes spredning ikke tilstrækkelig til at kompensere, og der vil dels opstå regulære forbiere og dels en stor hyppighed af anskydninger, idet byttet vil træffes af kanten af haglsværmen, hvor hagltætheden er utilstrækkelig (Figur 2 til højre). Figur 5. Forskellen på haglskuddets præcision for den gode (øverst) og den dårlige (nederst) skytte. Efter Noer Der er igennem tiden gennemført forsøg, hvor skudafstandens betydning for træfevnen måles ved skydning på lerduer. Det er i høj grad resultatet heraf og ikke mindst de gængse erfaringer med skudafstandens indvirkning på træfevnen og dermed på skuddets praktiske effektivitet, der ligger til grund for de anbefalede maksimale skudafstande. Det står imidlertid klart, af vurderingen er lagt ud fra en gennemsnitsbetragtning af skytter eller muligvis eliten, idet det er de allerfærreste urutinerede skytter, der vil kunne præstere en bare nogenlunde træfprocent på lerduer f.eks. sideduer på 30 m s afstand. Det kan konkluderes, at skuddets samlede effektivitet og dermed sandsynligheden for at undgå anskydning afhænger af en række faktorer, der bygger på dels selve den tekniske kvalitet af skuddet og på dets præcision. Begge aftager markant med skudafstanden. Både danske og udenlandske erfaringer peger i retning af, 8

9 at den mest betydende faktor under praktisk jagt er skuddets præcision eller med andre ord jægeres skydefærdighed. Dette er igennem tiden blevet udtryk populært igennem f.eks.: Det er de 80 kg bag geværet, der har de 80 % af indflydelsen på udfaldet af skuddet. Der er også brugt paralleller til bilkørsel, hvor det oftest er chaufførens mangel på kørefærdighed mere end bilens teknik, der giver anledning til uheld. Skal denne sammenligning føres videre, kan skudafstanden og kørehastigheden ses som paralleller, der begge har afgørende betydning for skydningens/kørslens effektivitet og sikkerhed. 5.3 Skydefærdighed og skuddets effektivitet Begrebet skydefærdighed er det mest centrale begreb i udredningen. Med skydefærdighed menes jægerens evne til at udnytte en serie af skudchancer således at antallet af træffere optimeres og patronforbruget og antallet af anskydninger minimeres. Der findes ingen danske flugtskydningsdiscipliner, der effektivt kan måle på skydefærdighed i denne forstand, og skydefærdighed i flugtskydningssammenhæng er alene at opfatte som skyttens evne til at afgive skud og opnå et resultat, der dømmes som et træffende skud, hvor det udfald, at en lerdue træffes af et enkelt hagl, tæller lige så højt som en lerdue, der knuses af den centrale del af haglsværmen. Her er tale om skyttens træfevne. Skydefærdighed svarer med andre ord til træfevnen kombineret med jægerens/skyttens evne til at vurdere egne begrænsninger og afstå fra skudchancer, som han/hun ikke magter. Dette rummer aspekter af jægerens moral og forhold, der kan henføres til skuddets psykologi, dvs. hvilke faktorer, der får jægeren til at afgive skud eller undlade at afgive skud. Begge udfald kan tilskyndes af gruppepres og anonymitet, der i forbindelse med visse jagtformer, hvor jægeren er alene (f.eks. havjagt), kan svække selvbeherskelsen (Kanstrup 2003). Desværre er emnet dårligt undersøgt og beskrevet, men det synes at stå klart, at det rummer meget væsentlig emner i forhold til at forbedre jægernes skydefærdighed, og det er i kontekst af denne udredning vigtigt at understrege, at sikring af jægernes træfevne ikke er tilstrækkeligt til at forebygge anskydninger. Jægernes selvkontrol og evne til at begrænse sig er afgørende. Dette er igennem tiden kommet til udtryk i sloganet en god skytte med en dårlig moral er værre end en dårlig skytte med en god moral. Skydefærdighed er blevet målt i de danske anskydningsundersøgelser. Noer m.fl opstiller således en bred gruppe af jægere, hvis skydefærdighed (i arbejdet benævnt træfsikkerhed), udbytte, anskydningsprocent og patronforbrug registreres, og det konkluderes, at det indsamlede materiale, der sammenlagt repræsenterer 899 skud afgivet af et antal forskellige jægere, entydigt peger på, at jo ringere træfsikkerhed, desto større risiko for at anskyde. Denne konklusion diskuteres ikke videre her. Det opstilles som en grundlæggende forudsætning baseret på ikke blot danske undersøgelser, men også f.eks. amerikanske, at jo bedre jægerne skyder, målt som træfevne på lerduer eller som skydefærdighed på jagt (f.eks. udtrykt ved et lavt patronforbrug pr. nedlagt vildt), desto mindre er deres anskydningsrisiko. 5.4 Glæden ved jagt Lundhede m.fl og Jensen 2008 viser, at naturoplevelsen og samvær med kammerater er den vigtigste grund til, at jægere går på jagt. Det at det er spændende at skyde vildt vejer i Lundhede m.fl kun en tredjedel så tungt, og for at skaffe kød ligger som det svageste motiv. Selve det at nedlægge et bytte rangerer i denne undersøgelse relativt lavt. Det vil dog være forkert ud fra dette at konkludere, at jægerne er ligeglade med selve skuddet og dets udfald. Det er tværtimod meget sandsynligt, at dette spiller en væsentlig rolle for de mange jægeres oplevelse ved og glæde ved jagt, hvilket synes at komme til udtryk i det faktum, at ikke mindst nyjægere efterspørger skydeuddannelse mere end nogen anden form for efteruddannelse (Jensen 2008). Dette ville næppe være tilfældet, hvis skydningen ingen betydning havde for jagtoplevelsen, og det er forsvarligt at fastslå, at jagtens succes for mange jægere hænger nøje sammen med dét at opnå gode skudchancer, at udnytte dem og nedlægge byttet forsvarligt. Traditionen for at udsætte jagtvildt støtter ligeledes en antagelse om, at det at komme til skud betyder mere end jægerne normalt angiver, når de bliver adspurgt. Mange nye jægere er kommet til under stor indflydelse af anskydningskampagnen i 1990 erne og 2000 erne, og efterspørgslen efter skydeuddannelse kan være et udtryk for et ønske om at sikre skydefærdigheden og dermed reducere anskydningsrisikoen. Dette kan ses i et hensyn til vildtet og til glæden ved 9

10 jagt forstået på den måde, at blot én anskydning formentlig for mange kan ødelægge jagtoplevelsen. I dette lys vil større krav, f.eks. igennem en haglskydeprøve, formentlig ikke ligge fjern for nyjægerne, og mange vil formentlig opfatte det som et rimeligt krav og samtidig en stærk tilskyndelse til at gennemgå relevant træning svarende til køreprøven, som ligeledes kræver forudgående træning. Hvis en prøve samtidig betød, at der fra myndigheder og organisationer blev gjort en målrettet indsats for at sikre relevante træningsfaciliteter rettet mod ikke-øvede, er det overvejende sandsynligt, at de nye jægere ville sikres en god platform for endnu bedre jagtoplevelser. 5.5 Jagtens image Bevarelse af jagt som en accepteret del af et moderne samfund er ikke kun et spørgsmål som sikring af dens biologiske og etiske bæredygtighed, men i lige så høj grad at sikre dens omdømme. Det faktum, at der ikke i dag stilles krav om skydefærdighed i form af en egentlig skydeprøve, må anses som et betydeligt potentielt imageproblem, ikke mindst i lyset af, at der heller ikke findes et velfungerende system, der kan sikre træning og dygtiggørelse igennem et frivilligt uddannelsesprogram. Danskere er generelt positivt indstillede overfor jagt, hvilket formentlig hænger sammen med, at der generelt er det indtryk, at jægerne er veluddannede og godt organiseret. Det er sandsynligt, at bevarelsen af denne situation på sigt kræver mere opmærksomhed om netop en haglskydeprøve, uanset om en sådan har en positiv indflydelse på jægernes skydefærdigheder og anskydningsproblematikken eller ej. 5.6 Skydeprøvens kontraproduktivitet Det er naturligvis helt afgørende, om indførelse af en skydeprøve kan medføre, at jægernes skydefærdighed forværres og jagtens effektivitet og oplevelsesdelen dermed forringes. At vurdere ud fra argumenter fremført primært af Danmarks Jægerforbund er mekanismen heri, at jægerne med en bestået skydeprøve vil undlade at modtage videre skydeuddannelse og samtidig være uopmærksom på egne begrænsninger (den røde pil i Figur 1). I følge Danmarks Jægerforbund vil grundlaget for en modernisering af jagtprøven smuldre, hvis der indføres en haglskydeprøve. Det er intuitiv svært at følge en sådan logik og bekymring, særligt fordi jagten i Danmark igennem en lang årrække er udviklet ud fra et liberalt koncept med et stort indhold af individuel frihed og ansvar baseret på en tvungen basisuddannelse. Det er på dette grundlag nærliggende at tro, at jægerne vil søge at efteruddanne sig bedst muligt inden for alle aspekter af jagten. Det synes derfor ikke sandsynligt at netop en haglskydeprøve vil blokere for, at jægerne til stadighed dygtiggør sig også på skydeområdet. Og det er under alle omstændigheder vigtigt, at en haglskydeprøve ikke opfattes som den endelig uddannelse, men alene er et bevis for en grundlæggende kompetence, svarende f.eks. til selve jagtprøven. Til nærmere analyse af forholdet kan fremhæves den tvungne riffelprøve, der i dag er en helt indgroet del af dansk jagt tradition. Den har eksisteret i over 15 år, og ca danske jægere består hvert år prøven. I samme epoke er omfanget af og formentlig også interessen for riffeljagt steget, ikke mindst som følge af de ekspanderende bestande af hjortevildt, særligt råvildt og kronvildt. Udbyttet af riffelnedlagt vildt er over de sidste 15 år steget med mindst stykker vildt, og der er ingen indicier for, at riffelprøven har svækket riffeljagten i Danmark. Efterspørgslen på riffeltræning og -skydning er stigende, og der er god grund til at tro, at netop det, at der stilles et grundlæggende krav til jægernes skydefærdighed med riffel, kan have været en medvirkende årsag til at skærpe den samlede interesse for og populariteten af riffeljagt. Er det tilfældet, gør noget tilsvarende sig formentlig gældende for haglskydning. Til nærmere analyse af spørgsmålet om en haglskydeprøves mulige kontraproduktivitet er der i forbindelse med denne udredning foretaget et interview af repræsentanter for nogle af de lande, der i dag har en fungerende haglskydeprøve. Her er tale om Sverige, Tyskland, Holland og Schweiz, der alle har haglskydeprøver i den ene eller anden form. Sverige har siden 1985 i forbindelse med Jägereksamen stillet krav til skydefærdighed med hagl til flyvende og løbende mål. Kravet er i dag træf på 4 ud af 6 bagduer, og skydning til løbende mål (figurer af ræv, hare 10

11 eller rådyr i sideskud på 20 m afstand). Her afgives to skud, og begge skal resultere i mindst 8 hagl i træfområdet på 9 cm i diameter for hare og ræv, og 28 hagl i træfområde på 18 cm for råvildt. Tyskland har en lang tradition for grundig individuel uddannelse af jægere, herunder en haglskydeprøve. Indretningen af denne varierer fra delstat til delstat. I Schleswig-Holstein er der tale om afgivelse af skud til 10 trapduer (afstand fra standplads til kastemaskine er 11 m), hvoraf 3 skal træffes. Der skal ligeledes afgives skud til løbende harefigur med samme træfkrav. Holland har et ret omfattende jagtprøveprogram, hvor der i den praktiske del stilles krav om træf af 20 ud af 25 lerduer, der præsenteres i 5 retninger (trap, høj-spids, v mod h, h mod v, og kanin ). Ved træf får aspiranten samme dag adgang til et nyt forsøg. Prøven er en engangsprøve for alle jægere. Der ses i Holland en tendens til, at jægerne træner mindre med haglgevær, men der er ikke indikation for, at dette kan henføres til skydeprøven, men til et dalende antal skydebaner og generel vigende interesse. Der er overvejelser om at indføre tvungen træning, men ikke som alternativ til, men supplement til haglskydeprøven, der alene betragtes som demonstration af grundfærdigheder. I Schweiz er systemerne forskellige fra kanton til kanton. Der indføres flere og flere steder haglprøve med træf krav som forudsætning for jagt med haglgevær. I visse tilfælde er der krav om en årlig prøveaflæggelse gældende ikke kun for nye, men for alle jægere. I kantonen Argau, der kan opfattes som rimelig typisk, er der krav om, at alle jægere hvert 4. år aflægger en haglprøve, hvor der skydes til en løbende rævefigur. Her skal 6 ud af 10 skud træffe. I Argau er der stigende interesse for træning i haglskydning, hvilket resulterer i en efterspørgsel, der overstiger skydebanekapaciteten. Der indrettes flere og flere steder indendørs flugtskydningsbaner. Det kan samlet konkluderes, at der ikke er publiceret dokumentation eller i øvrigt indicier for, at de gennemførte haglskydeprøver med træfkrav har påvirket jægernes motivation for efterfølgende at træne og dygtiggøre sig. Det samlede indtryk fra de adspurgte lande er, at haglskydeprøven er at opfatte som dokumentation for basale skydefærdigheder, men jægernes videre uddannelse og individuelle ønsker om yderligere dygtiggørelse tilgodeses igennem frivillige programmer. Dog er der som nævnt røster om indførelse af tvungen træning i Holland. Det nævnes af de adspurgte i både Holland og Tyskland, at sikring af muligheden for frivillig træning er essentiel. Der er ikke i nogen af landene planer og eller diskussion af at afvikle haglskydeprøven. På dette grundlag synes det forsvarligt at konkludere, at der vurderet ud fra den danske riffelprøve og ud fra erfaringer i lande, der har haglskydeprøver, ikke findes væsentligt belæg for, at indførelse af en haglskydeprøve i Danmark vil svække jægernes motivation for at dygtiggøre sig også efter beståelse af en sådan prøve. En løbende monitering af jægernes respons på en prøve kunne bidrage til at udvikle den, så den tilgodeser de positive aspekter og ikke svækker jægernes motivation for yderligere dygtiggørelse. 5.7 Skydeprøvens udformning Som nævnt findes det vigtigt, at en haglskydeprøve ikke indføres og markedsføres som jægernes endelige skydeuddannelse, men alene er et bevis for en given basiskompetence. Arbejdsgruppen, der i december 2008 fremlagde en rapport om jagtprøven til Vildtforvaltningsrådet, opstiller flere scenarier for dokumentation af træfsikkerhed: 1) En skydeprøve, der dokumenterer, at aspiranten kan træffe et givet antal lerduer ud af et antal mulige, f.eks. 5 ud af 15 med max. 15 skud. En sådan prøve kan evt. aflægges hos en instruktør. 2) En klippekortsordning, hvor aspiranten fremviser dokumentation for et antal besøg/skudte lerduer/timer (men ikke nødvendigvis med et fastsat træfkrav) på godkendt skydebane, evt. repeteret det efterfølgende år. Dette svarer til tvungen træning. 3) En kombination af disse. Gruppen anfører som sin opfattelse, at dokumentationen sikres administrativt nemmest ved en egentlig skydeprøve, med giver ikke en indstilling om dette spørgsmål. 11

12 I nærværende udredning opfattes scenarie 2 ikke som en model til dokumentation af træfsikkerhed, med mindre der indlægges træfkrav, men til dokumentation af træning. Den anses derfor primært som en ordning, der kan være grundlag for, at aspiranten indstilles til en egentlig prøve. Der er i forbindelse med udredningen rettet henvendelse til de danske vildtkonsulenter, der håndterer jagtprøven, m.h.p. yderligere at udvikle et praktisk koncept for en skydeprøve, der bedst muligt tilgodeser formålet med en sådan prøve og i øvrigt tilpasses de lokale rammer. Skov- og Naturstyrelsen har imidlertid ikke ønsket at deltage grundet den snarlige behandling i Vildtforvaltningsrådet (december 2010). Der synes at være et spektrum fra en ideel til en praktisk realistisk model for en haglskydeprøve, der bør tilrettelægges så jagtrealistisk som muligt. Dette har løbende været et emne i forhold til riffelprøven, der langt fra afspejler jagtrealistiske skudsituationer. Sagen er endnu mere indviklet, når det drejer sig om hagljagt, der med hensyn til kombinationsmuligheder, skuddets effektivitet, overraskelsesmoment, skudchancer, skydestillinger m.v. er yderst kompleks. Et centralt aspekt er muligheden for, at en haglskydeprøve måler på aspirantens evne til at undlade at afgive skud, hvis chancen er for dårligt (eller sikkerhedsmæssig uforsvarlig). Dette indgår ikke i nogen af de danske flugtskydningsdiscipliner, hvor et ikke-afgivet skud automatisk tæller som en forbier. Der imod er forholdet indgroet i jagtsti-disciplinerne, hvor et forkert afgivet skud tæller ned på slutresultatet og hvor det at undlade at skyde kan give pluspoint. En haglskydeprøve i form af en tilpasset jagtsti vurderes til at være det tætteste man kan komme på en jagtrealistisk afprøvning og ville være ideelt som ramme for en haglskydeprøve. Indretning af og afvikling af jagtstier er imidlertid meget krævende i forhold til ressourcer og skydebanefaciliteter, og det konkluderes, at et sådan system ikke vil kunne håndtere den eftersøgning, som et tvunget system vil medføre. Tilsvarende findes det også umiddelbart for kompliceret at indrette en prøve med vurdering af aspirantens evne til at undlade skudafgivelse. Udredningen tager udgangspunkt i skydning, der kan gennemføres på danske jagtbaner, idet denne type er mest udbredt. Som en del af udredningen har der den 28. oktober 2010 været gennemført følgende afprøvning: 9 skytter med jagtlig baggrund gennemførte: En 12-duers jagtbane serie dvs. 4 duer i hver retning. En tilsvarende 24-duers serie. En 6-duers kaninbane -serie 3 i hver retning. Skytterne havde en spredning fra erfarne til mindre erfarne flugtskytter/jægere. Ingen var decideret urutinerede, med der var tre deltagere, der havde haft jagttegn i mindre end 3 år. Gruppen indeholdt således nyjægere, men var ikke repræsentativ for nyjægere. Den er at opfatte en som et typisk udsnit af danske jægere, og det vil være forsvarligt at anlægge en sværhedsgrad af haglskydeprøven på en sådan måde, at den afprøvede gruppe enten umiddelbart eller med en begrænset opøvning vil kunne bestå prøven. Der var ikke i skydningen indlagt træningsmuligheder. Figur 6 viser resultatet af skydningen. Det fremgår, at kun en enkelt skytte (i 12-duers serien) træffer mindre end 50 %. De øvrige ligger alle over eller omkring en træfprocent på 60, i kaninserien dog noget højere. Patronforbruget overstiger kun for enkelte 3 pr. ramt lerdue. Det ligger for de fleste under 2, og i gennemsnit er patronforbruget for den samlede skydning 1,8 patron pr. ramt lerdue. Ud fra en vurdering af de deltagende skytter, der som udgangspunkt må opfattes som typiske jægere, der forsvarligt kan tillades jagt med haglgevær, synes det forsvarligt at anlægge et træfkrav på ca. 60 %, hvilket vil sige 7 ud af 12 eller 14 ud af 24 lerduer. For kaninserien, der dog ikke opfattes som en realistisk prøvedisciplin, da sådanne baner ikke er tilstrækkeligt udbredte, skal træfkravet ligge højere, f.eks. ca. 80 %. For at sikre, at prøven er blot rimelig dækkende for jagtlige situationer, bør der anlægges et krav om, at der i en 24-duers serie ikke må træffes mindre end 2 lerduer i nogen af de fire retninger. 12

13 Træf % duers serie ,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Patronforbrug Træf % duers serie ,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Patronforbrug duers kaninserie 3,5 3 Træf % ,5 2 1,5 1 Patronforbrug 20 0, Figur 6. Resultat af feltafprøvningen den 28. oktober Den blå streg angiver træfprocenten (enhed i venstre kolonne), og de røde søjler er patronforbrug (enhed i højre kolonne). Skyttens nummer fremgår af vandret akse. Skytterne er arrangeret efter træfevne med første prioritet på træfprocent og anden prioritet på patronforbrug. Det er en forudsætning for disse niveauer, at skytten kun kan aflægge én prøve pr. dag, således at prøven ikke bliver et træningssted. Dette er også af betydning i forhold til planlægning af prøvens praktiske afvikling. Det skal understreges at den gennemførte test ikke er fuldt dækkende og repræsentativ, og at den endelige udformning af og opstilling af krav til en prøve bliver genstand for en nærmere afprøvning og analyse med deltagelse af vildtkonsulenter, jagtprøvelærere og professionelle instruktører. 13

14 5.8 Skydebanekapacitet Én af bekymringerne for indførelse af en tvungen haglskydeprøve er spørgsmålet om, der er kapacitet på det begrænsede antal danske flugtskydningsbaner. En skydeprøve forventes at skabe efterspørgsel på både træningstid og prøvetid, og det er forventeligt, at der sæsonmæssigt vil være en pukkel i sommermånederne, dvs. imellem at jagtprøven bestås i april/maj og hagljagtsæsonens start i september. Dette forventes dog ikke at adskille sig væsentligt fra en situation, hvor skydefærdigheden alene oparbejdes igennem frivillig træning, sådan som f.eks. Danmarks Jægerforbund foreslår. Behovet for banekapacitet er der uanset, om der er tale om en prøve eller ej. Udredningen går på det grundlag ikke ind i en meget detaljeret kortlægning af skydebanekapaciteten, men har følgende punkter i en analyse til en efterfølgende konklusion: Jagtbaner Flugtskydningsbaner indrettet til jagtskydning er de mest udbredte i Danmark, og mange af dem udnyttes til kvalifikations- og konkurrenceskydning for eliten, der beslaglægger en væsentlig del af kapaciteten. Det er en generel erfaring, at det er svært at kombinere konkurrencetræning og instruktion af nybegyndere indenfor de samme skydetider. Nybegynderens behov er ofte ro og koncentration, hvilket kan være svært at tilbyde på travle jagtbaner i højsæsonen. Samtidig er jagtbaner dårligt egnede til instruktion af nybegyndere. Afstanden til lerduerne, retningerne og hastighederne stiller store krav, og giver ikke den fornødne mulighed for ro til koncentreret instruktion. Jagtbanerne synes alligevel på grund af deres antal og udbredelse at være mest egnede. Men der bør indrettes skydetider og tilpassede discipliner til instruktion (f.eks. højere og langsommere spidsskud samt sideskud på m), der er forbeholdt og tilpasset til nyjægere. Dette vil kunne opnås ved indstilling af kastemaskinerne og kræver ikke fundamentale ændringer i skydebaneudformningen. Samkøring med våbenkurset og jagtprøven Alle jagttegnsaspiranter skal i dag gennemgå et obligatorisk våbenkursus, hvor der i to omgange skal afgives 25 skud med haglgevær. Ligeledes skal der under jagtprøven afgives 4 skud. Dermed kræver både våbenkurset og jagtprøven skydebanekapacitet, og det synes oplagt at indregne dette i det samlede regnskab, således at den givne kapacitet i lokalområdet udnyttes bedst muligt. Et forslag hertil er, som også nævnt af jagtprøvearbejdsgruppen, at lade afgivelse af skud udgå af selve jagtprøven. Denne del er i dag alene en test på aspirantens sikkerhed, og vil kunne indarbejdes i våbenkurset eller i en haglskydeprøve. Hvis der fortsat skal være en form for skydedisciplin i jagtprøven kunne dette afvikles på simulator, som vil give et rimeligt grundlag for vurdering af aspirantens sikre håndtering af skydevåben. Med en sådan løsning vil jagtprøven kunne afholdes hvor og når som helst og således ikke lægge beslag på skydebaner. Ud over dette kunne våbenkurset tilpasses langt bedre som introduktion til en haglskydeprøve. Det kunne udvikles til at udgøre en del af de obligatoriske træningsskud, som en ny ordning kunne indebære. Det vurderes, at to træningsrunder med kvalificerede instruktører for mange nyjægere vil være et meget væsentligt bidrag til kvalifikation til at bestå en haglskydeprøve. Kravet om afgivne skud kunne øges fra min 2 x 25 til min 3 x 50 fordelt over 3 træningsdage, hvor aspiranten har mulighed for at tørtræne indlærte momenter og øvelser mellem træningssessionerne. Med sådanne tilpasninger vurderes, at en haglskydeprøve kapacitetsmæssigt langt hen ad vejen kan integreres i det eksisterende prøveforløb. Det ekstra behov opstår i, at aspiranterne skal have mulighed for at træne med og aflægge prøve med eget gevær, som først kan erhverves efter våbenkurset og jagtprøven. Men dette adskiller sig som udgangspunkt ikke fra det allerede eksisterende behov, som nyjægerne har for frivillig træning. Der ligger måske oven i købet en mulighed for, at der med en systematisering af instruktions-, trænings- og prøveforløbet fra våbenkursus, til jagtprøve og til haglskydeprøve vil være et mindre skydebanebehov end for nuværende. 14

15 Alle eller kun nye jægere Den fulde effekt af en haglskydeprøve vil formentlig kun opnås ved, at alle jægere umiddelbart eller over en årrække skulle aflægge den. Der er imidlertid tradition for, at nye krav til jægere alene gælder fremadrettet. Dette var tilfældet for jagtprøven i 1967 og for riffelprøven i Spørgsmålet skal desuden ses i lyset af netop skydebanekapaciteten, som efter alt at dømme vil være utilstrækkelig til at tage samtlige jægere igennem en haglskydeprøve inden for en kortere periode. Det anbefales på dette grundlag, at gennemførelse af en haglskydeprøve i første omgang kun gælder jægere, der ikke før ikrafttrædelsesåret har haft jagttegn. Det forudses, at der med tiden vil opstå en slags tvungen frivillighed, i form af, at f.eks. statslige jagtdistrikter kræver, at jagtdeltager har bestået prøven, sådan som det i dag er tilfældet for riffelprøven. Med dette kan der ske en gradvis tilkobling. 6. Referencer Bellrose, F.C. A preliminary evaluation of cripple losses in waterfowl. Transactions 18th North American Wildlife Conference: Dyreetisk Råd. Udtalelse om jagt. Oktober Giblin, R.A. & Compton D.J. A Ballistics Measurement System to Assist the Development and Evaluation of Non-Toxic Shot Jensen, C. Nyjægere i Danmark. En undersøgelse af unge og nye jægeres baggrund, motivation, jagtadfærd, viden og holdninger til jagt og natur. Danmarks Jægerforbund marts Kanstrup, N. Skuddets psykologi. Jæger 9/2003. Lundhede, T. H., Jacobsen, J.B. & Thorsen, B. J. Hvad bestemmer jagtleje? I Kanstrup m.fl. Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark Miljøministeriet. Jægerne skal lære at ramme plet. Pressemeddelelse, Miljøministeriet, 31. marts Noer, H., Madsen, J, Hartmann, P. & Strandgaard, H. Anskydning af vildt. Temarapport 8/1996. Danmarks Miljøundersøgelser. Noer, H., Hartmann, P. & Madsen, J. Anskydning af vildt. Faglig rapport fra DMU nr

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk

DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk DSkyU REGLEMENT FOR JAGTSKYDNING ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Att. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K. 6. juli 2017

Att. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K. 6. juli 2017 Att. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 6. juli 2017 Vedr. anmodning om udtalelse om buejagt. Det Dyreetiske Råd har modtaget

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Instruks for haglskydeprøve 2015

Instruks for haglskydeprøve 2015 Instruks for haglskydeprøve 2015 Udarbejdet af Danmarks Jægerforbund for Nurstyrelsen 1. Almindelige bestemmelser 1.1 Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om jagttegn skal følges. Det er den prøvesagkyndiges

Læs mere

FKSS Modellen. Et værktøj til at analysere haglskydning og planlægge skydeinstruktion

FKSS Modellen. Et værktøj til at analysere haglskydning og planlægge skydeinstruktion FKSS Modellen Et værktøj til at analysere haglskydning og planlægge skydeinstruktion Dette kompendium er en del af undervisningsforløbet Kredsunderviser under Danmarks Jægerforbund og egner sig ikke til

Læs mere

Midlertidige skydebaner

Midlertidige skydebaner Midlertidige skydebaner En vejledning til jagttegnslærere og flugtskydningsinstruktører 1 Formål Jagttegnslærere og flugtskydningsinstruktører må til brug for instruktion oprette midlertidige skydebaner

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark Ulovlig brug af blyhagl i Danmark 1. Indledning Der har gennem længere tid været mere eller mindre veldokumenterede rygter om omfanget af brugen af de ulovlige blyhagl til jagt i Danmark. Emnet blev således

Læs mere

Udvikling af Spangen.

Udvikling af Spangen. Foreningslivet sikrer Vores sammenhold Udvikling af Spangen. Forslag under udarbejdelse Version 23-02-2015 Foreningslivet sikrer Vores sammenhold Udvikling af Spangen. Området for etablering af skydebanen

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. www.skydecenter.dk

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. www.skydecenter.dk PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING OG RIFFEL SKYDNING 2012 www.skydecenter.dk VELKOMMEN til en ny skydesæson sammen med HØJDERYGGENS SKYDECENTER. Vi glæder os igen i år til at modtage de jægere og skytter, som

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE for Tommerup Jagtforenings Flugtskydebane.

MILJØREDEGØRELSE for Tommerup Jagtforenings Flugtskydebane. MILJØREDEGØRELSE for Tommerup Jagtforenings Flugtskydebane. Miljøredegørelsen er udfærdiget efter bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 kapitel 5,

Læs mere

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. www.skydecenter.dk

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. www.skydecenter.dk PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING OG RIFFEL SKYDNING 2014 www.skydecenter.dk VELKOMMEN til en ny skydesæson sammen med HØJDERYGGENS SKYDECENTER. Vi glæder os igen i år til at modtage de jægere og skytter, som

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Skydeuddannelse for GV M/95-familien og LMG. Kontrolprøve for våbenopbevaring på privat bopæl. Udgivelse Marts 2015 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at vedligeholde

Læs mere

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. BEK nr 444 af 07/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00037 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

- Forestå landsdækkende skydninger, indendørs såvel som udendørs. - være afdelingerne/lokalafdelingerne behjælpelig i sager vedrørende skydninger.

- Forestå landsdækkende skydninger, indendørs såvel som udendørs. - være afdelingerne/lokalafdelingerne behjælpelig i sager vedrørende skydninger. Skydeudvalget Håndbog Afsnit : 14.0. Skydeudvalget Dato: 9. juni 2008 Side: Skydeudvalgets formand vælges af repræsentantskabet og indtræder som medlem af dette samt i forretningsudvalget. Valget gælder

Læs mere

JAGTETISKE REGLER Jagtetiske Regler

JAGTETISKE REGLER Jagtetiske Regler JAGTETISKE REGLER Jagtetiske Regler Udarbejdet af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og Skov- og Naturstyrelsen April 2004 INDLEDNING Formålet med disse jagtetiske regler er

Læs mere

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET

Læs mere

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930

Læs mere

Lektionsoversigt 2012-2013

Lektionsoversigt 2012-2013 Jagttegn Hold I 2012-2013 www.tange-bjerringbro-jagtforening.dk Lektionsoversigt 2012-2013 Side 1 af 7 Jagttegn Hold I 2012-2013 Lektionsoversigten er kun vejledende der kan forekomme ændringer. Der er

Læs mere

FKSS modellen. Fokus. Kontakt/ Samhørighed

FKSS modellen. Fokus. Kontakt/ Samhørighed FKSS modellen Fokus Kontakt/ Samhørighed Skydestilling Skuldring FKSS modellen Hvorfor rammer vi? Vi fokuserer på målet Underbevidstheden styrer løbet gennem at øjet fokuserer på målet Løb og mål smelter

Læs mere

Guide til Åben Hus Guide til skytteforeninger

Guide til Åben Hus Guide til skytteforeninger Guide til skytteforeninger Guide til Åben Hus 2017 Praktiske oplysninger til dig, der skal afholde Åbent Hus for riffeljægere lørdag den 22. april 2017 kl. 10-14 2 Formål Hvad indeholder Åbent Hus? 3 Formålet

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

FOB Hjemmel for regler om bortfald af jagttegn og. overgangsbestemmelser om ret til riffel- og hagljagt

FOB Hjemmel for regler om bortfald af jagttegn og. overgangsbestemmelser om ret til riffel- og hagljagt FOB 2018-37 Hjemmel for regler om bortfald af jagttegn og krav om bestået haglskydeprøve. Fortolkning af overgangsbestemmelser om ret til riffel- og hagljagt Resumé En borger havde før jagtlovens ikrafttræden

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening Lær at skyde i din lokale skytteforening Koncentration. Sigt. Ram plet. Alle kan gå til skydning uanset alder og fysisk form. Find et skytteforening i dit lokalområde og giv dig selv en udfordring Læs

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning af vildt Konklusioner på undersøgelser 1997-2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 569 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Workingtest - råd og vink ved tilrettelægning

Workingtest - råd og vink ved tilrettelægning Workingtest - råd og vink ved tilrettelægning Indledning En Working Test (WT) afholdes med det formål at vurdere brugsegenskaberne for de deltagende retrievere. Retrieveren er jægerens uundværlige hjælp

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Indhold KAPITEL 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 KAPITEL 2 - SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR DEN ENKELTE

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Teknisk Notat. Undersøgelse af haglpatroner. November 2018 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Undersøgelse af haglpatroner. November 2018 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER DELTA a part of FORCE Technology Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 reflab@delta.dk www.referencelaboratoriet.dk 30. november 2018 BSG/LTA/CB/ilk J. nr.: RL 19/18 Sagsnr.: 117-37412

Læs mere

Sommerprogram 2013. Dato: Arrangement: Sted: VI SÆTTER SKYDEVOGNEN OP! Tilmelding senest d. 5. marts til Peter el. Kim

Sommerprogram 2013. Dato: Arrangement: Sted: VI SÆTTER SKYDEVOGNEN OP! Tilmelding senest d. 5. marts til Peter el. Kim Jagtforening www.drigstrupjagtforening.dk Kreds 5 SOMMERPROGRAM 2013 Sommerprogram 2013 Dato: Arrangement: Sted: Lør. d. 06/04 kl. 13.00 Lør. d. 20/04 kl. 13.00 Lør. d. 27/04 Kl. 10.00 Ons. d. 01/05 Lør.

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Instruks for haglskydeprøve 2018

Instruks for haglskydeprøve 2018 Instruks for haglskydeprøve 2018 1. Almindelige bestemmelser 1.1 Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om jagttegn skal følges. Det er den prøvesagkyndiges ansvar påse, haglskydeprøven i henhold til

Læs mere

Kursus for udsættere af fuglevildt. Lektion D: Rovdyr, jagt og etik

Kursus for udsættere af fuglevildt. Lektion D: Rovdyr, jagt og etik Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning Udsætterkursus 2014 D.1: Regulering

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Lektion D: Rovdyr, jagt og etik

Lektion D: Rovdyr, jagt og etik Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning 4.1.1.1 Udsætterkursus D.1:

Læs mere

Bookingkalender til TekSim

Bookingkalender til TekSim Bookingkalender til TekSim Vejledning Ver.1.0 Forord Dette er en vejledning i, hvordan du som kursist i Region Midtjylland anvender bookingkalenderen til at booke dig ind på tekniske procedurer inden for

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Grundelementerne i skydning

Grundelementerne i skydning Grundelementerne i skydning Lektion 1 Grundelementerne i skydning Balistik Våben og sigtemidler Skyde færdigheder Sigte Aftræk Hold (skydestilling, muskel hukommelse, spændinger i muskler) Våben betjening

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering

Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende

Læs mere

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING.

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING. PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING OG RIFFEL SKYDNING 2009 www.skydecenter.dk VELKOMMEN til en ny skydesæson sammen med HØJDERYGGENS SKYDECENTER. Vi glæder os igen i år til at modtage de jægere og skytter, som

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m

Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning Pistol 15 m Pistol 15 m Opdateret september 2014 Generelle bestemmelser 1. Tilmeldelse 1.1. Deltagerberettigede er alle,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 95 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. januar 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

Dart skydning. Dobbelt finale

Dart skydning. Dobbelt finale Dart skydning Der er to sæt spille kort. Det ene sæt indeholder kortene 7 10 og det andet indeholder kortene Es til Dame. Der trækkes et kort fra hver bunke. Kortene i bunken med værdien 7-10 fortæller,

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttegn

Bekendtgørelse om jagttegn 1 Jagttegn Jægere skal have et gyldigt jagttegn, og de skal have det med sig når de går på jagt. Jagttegnet giver tilladelse til at drive jagt efter de gældende regler, og det skal fornyes hvert år. Den

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Danmarks Jægerforbund. Skjoldelev - Lading afdeling. Program 2019

Danmarks Jægerforbund. Skjoldelev - Lading afdeling. Program 2019 Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling Program 2019 Ordinær Generalforsamling, torsdag den 24-01-2019 kl. 19.30 Dagsorden 1 Valg af dirigent. I Skjoldelev forsamlingshus Torvet 8, 8471 Sabro

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

DGI Petanque. Træningshæfte. Sådan bliver du bedre til petanque.

DGI Petanque. Træningshæfte. Sådan bliver du bedre til petanque. DGI Petanque Træningshæfte Sådan bliver du bedre til petanque www.dgi.dk/petanque 2 Petanque og træning Med en lille indsats kan du hurtigt blive bedre til petanque. Processen er hverken kedelig eller

Læs mere

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?: 1 At skabe ligevægt Der er flere måder hvorpå man med lodder som hænger i et fælles hul på hver sin side af en vægtstang kan få den til at balancere - at være i ligevægt. Prøv dig frem og angiv hvilke

Læs mere

Træningskultur. At skabe en kultur og gøre den interessant!

Træningskultur. At skabe en kultur og gøre den interessant! Træningskultur At skabe en kultur og gøre den interessant! Øh træningskultur, hvad er det lige det er? Mentaliteter Forandring Faciliteter Træning Hverdagens gang MENTALITET Gammel mentalitet Skydning

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe Vamdrup Jagtforening Den nye skydebane Projektmappe Øverst: Etape 1 da banen blev taget i brug Nederst: Etape 1 sommeren 2014 1 Denne mappe er en udførlig orientering om anlægningen af Vamdrup Jagtforenings

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget via rådmanden Til Drøftelse Kopi til Temadrøftelse om idrætsfaciliteter 1. Baggrund Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca. 60.000 indbyggere

Læs mere

I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1. Formål: Prøvens formål er at fremme interessen og forståelsen hos Danmarks jægere for betydningen af veldresserede jagthunde for derigennem at medvirke til en højnelse af

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening

SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening Tekst og fotos ved Knud Erik Poulsen. I alt 5 sider 1. Generelt Som skytte er det din pligt at kende og følge de generelle sikkerhedskrav for den skydning du

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF

Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF Træningsprogram Ungdom 8. oktober 4. december 2007 Hej Skytter Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF Forord Man skyder ganske enkelt, til man har ramt plet, og så fortsætter man

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /3a8f6db3-f00...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /3a8f6db3-f00... file:///c:/adlib%20express/work/20160104t151219.341/20160104t151219.622/3a8f6db3-f00... Page 1 of 4 04-01-2016 From: Mette Godsk Büker Sent: 02-11-2015 08:40:25 To: Susan Bladt Subject: VS: Skydebanen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

Fagplan - Træner 1, hjælpetræner ungdom

Fagplan - Træner 1, hjælpetræner ungdom Fagplan - Træner 1, hjælpetræner ungdom Hjælpetræner/ungdomstræner uddannelsen er baseret på at skytter og forældre forholdsvis hurtigt kan indgå i et fast medhjælperteam for trænerne i skytteforeningen,

Læs mere

Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006.

Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. September 2006 Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. Foto H.U. Hansen (HAS) - 2 - Forord. Rapporten er udarbejdet af ingeniør Jørgen Svender, som

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere