OM THRONDHJEMS BYVAABEN.
|
|
- Lars Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRYKFE1L OG RETTELSER. S. 33, L. 18 f. o. over-, læs: an- S. 43, L. 8 f. o. Tilmcm, læs: Filman. S. 60, L. 11 f. o. Befatning, læs: Befatning. S. 70, L. 3 f. n. Stiermann, læs: Stiernmann. S. 81, L. 17 f. n. 7657, læs: S. 131, L. 8 f. n. 8, læs: 9, og i Henhold dertil maa de paafølgende Tal rettes, med Tillæg af. l til hvert af dem. S. 141, L. 3 f. o. Jeans, læs: hans. OM THRONDHJEMS BYVAABEN. VED H. J. HUITFELDT-KAÅS.
2 T\et er kun faa af Norges Byer, der kunne føre sin Tilblivelse tilbage -^ til Middelalderen, og kun for fires Vedkommende vides et eller flere Exemplarer af deres Segl fra såa gammel Tid bevarede; dette er Tilfældet med Oslo, Tønsberg, Bergen og Throndhjem, medens det ældste hidtil fundne for Sarpsborg skriver sig fra Den gamle Beskrivelse over Hamar angiver, at Byens Vaaben var en Aarhane i Toppen af et Furutræ, hvilket dog ikke findes bekræftet ved noget hidtil kjeiidt Segl, og heller ikke for Stavangers Vedkommende er noget Segl frå Middelalderen bevaret, om det end er sandsynligt nok, at det i det 17de Aarhundrede brugelige Byvaaben, den af hugne Gren med tre Blade, kan være af ret gammel Oprindelse. Det vil altsaa sees, at det, Tønsberg fraregnet, kun er Bispesæderne, fra hvilke man har middelalderske Bysegl bevarede, og hvad angaar Oslo- og Throndhjemsseglene, er det vel endog sandsynligt, at det er de oprindelige Capitelsegl, der efterhaanden ere gaaede over til Bysegl, medens Capitlerne have antaget noget ændrede Sigiller, hvori dog fremdeles deres Domkirkes Skytshelgener forefindes (St. Halvard og St. Olaf. 1 ) Hvad angaar Throndhjemsseglet, da kan man vel neppe paa anden Maade forklare de 3 Hoveder af ældre, skjæggede Mænd i dets nederste Parti end som en Kepræsentation af Domkirkens Capitel, ligesom ogsaa Oslovaabenets helt geistlige Charakter, en Illustration af Halvardslegenden, uden Tvivl maa ansees som et Bevis for dets oprindelige Bestemmelse som Halvardskirkens Capitelsegl. Dog maa det for Throndhjems Vedkommende bemærkes, at man har et ander-!) Dog forekomme kort før og kort efter Eeformationen Throndhjemske Capitelsegl, hvori Helgenen er St. Andreas.
3 H. J. HUITFELDT-KAAS. OM THRONDHJEMS BYVAABEN. ledes udseende dobbelt Capitelsegl (med For- og Bagside) bevaret allerede fra en såa fjern Tid som sidste Halvdel af 13de Aarhundrede, såa at Forandringen altsaa maatte være foregaaet meget tidligt. Oslos nyere Capitelsegl synes derimod neppe ældre end fra Tiden c Af Throndhjems Bysegl har man i den Arnamagnæanske Diplomsamling i Universitets-Bibliotheketi Kjøbenhavnto Exemplarer bevarede (de to eneste nu kjendte), af hvilke dog intet er helt ubeskadiget; imidlertid kunne Figurerne tydelig skjelnes, idet de forestille en Biskop til Høire, staaende under en Kirkegavl, hvori et Vindu i Form af en Koset. Paa Hovedet har han Bispehue, i venstre Haand en KrUmstav, medens den høire er løftet til Velsignelse. Til Venstre sees en Konge, staaende i den hvælvede Aabning af en kreneleret Borg; han har Krone paa Hovedet og holder i den høire Haand en Vegt med to Skaale, medens han lægger den venstre paa Brystet. Baade Kongen og Bispen sees kun i halv Figur. I Seglets nederste Del staa ved Siden af hinanden 3 Hoveder, vistnok forestillende Geistlige og repræsenterende Domcapitlet. Seglets Legende er kun ufuldstændigt bevaret, men synes at indeholde den samme Indskrift, der findes paa senere Bysegl, nemlig: Sigillum omfniujm cfiviujm N[idrosie]ns [is civjitatis, og som altsaa ligefremangiver, at Seglet er Byens samtlige Borgeres (Communens). De 2 nævnte Exemplarer af dette findes under Breve frå 1344 og 1439 (Dipl. Norv. I No. 290 og V No. 686), begge udstedte af Throndhjems Bymænd. Hvad enten nu Seglet er et oprindeligt Capitelsegl eller ikke, er det vel sandsynligst at antage, at de to Hovedfigurer betegne de locale Helgener Kong Olaf den Hellige og Erkebiskop Eystein (i Lighed med St. Halvard i Oslovaabenet), ihvorvel St. Olaf ikke her har sine sædvanlige Attributer; imidlertid tør det vel hende, at man snart har begyndt at lægge et Slags symbolsk Betydning i Figurerne og betragtet dem som Personificationer af Kongemagten og Geistligheden, idet Vegten jo er et Sindbillede paa Eetfærdighed. Dette gamle Segl er i det væsentlige correct gjengi vet i H. Thorsens Norske Byers Vaaben" og derfra i Øverlands Norges Historie II S. 380 og afbildes atter her paa foregaaende Side efter en ny Tegning af H. Thorsen. Dette Segl har formentlig været brugt, indtil det er gaaet tabt ved en af de store Ildebrande, der oftere lagde Byen i Aske. Imidlertid kan man paa Grund af Mangelen paa bevarede Segl ikke nærmere angive det Tidspunkt, da det ophørte at bruges, men under et Brev af 18. Januar 1552 findes et meget mindre Segl med ovennævnte Indskrift og i det væsentlige samme Indhold benyttet. Forskjellen viser sig især deri, at de to Bygninger, Kirken og Borgen, nu her have nærmet sig såa stærkt til hinanden, at de omtrent ere smeltede sammen til en; i alle Fald er en Del af de stærkere charakteriserende Enkeltheder bortfaldne i denne nyere Behandling, tildels maaske paa Grund af den betydelig mindre Maalestok, hvori det nye Segl fremtræder, men vistnok ogsaa delvis foranlediget ved manglende Forstaaelse hos Graveuren. En Afbildning af dette Segl findes i,,danske Magazin" (Iste Eække) B. V S Kort efter er vistnok det Sølvsignet forfærdiget, der længe benyttedes som Byens Magistratssegl, og som nu findes i Videnskabsselskabets Samlinger. En Afbildning af dette gjengives her. 1 ) Dette gaar noget videre i Misforstaaelser end det forrige; Bygningernes Contourer ere yderligere udviskede, navnlig Kirkens, der har opløst sig, såa at det ene Spirs Top (det andet var allerede borte i det foregaaende Segl) mi er bleven en frit svævende Figur, der har et Slags menneskelig Skikkelse. Omskriften er: Sigillvm. Senatvs. Nidrosiensis. Begge de sidstnævnte Segl have været i Brug omkring et Par hundrede Aar og findes endnu anvendte i Slutningen af forrige Aarhundrede. Imidlertid begynde da og senere ogsaa andre Segl at vise sig, og hvert nyt indeholder som oftest en ny Forvanskning. Et tilstrækkeligt Materiale til at forfølge hver enkelt af disse staar ikke til E,aadighed for J) Ganske samme Udseende har det i sidste Halvdel af forrige Aarhttndrede benyttede Notarialsegi, der dog atter er betydelig mindre end det her gjengivne.
4 6 H. J. HUITFELDT-KAAS. OM THRONDHJEMS BYVAABEN. 7 Meddelereii af nærværende Oplysninger, men ved at undersøge, kvad Lieutenant A. T. Kaltenborn skrev i Norsk Folke-Kalender for 1854 S. 29 ff. om Throndhjems Vaaben, vil man se, hvor langt man dengang var kommen i frie Phantasier og folkelig Symbolik. De tre Hoveder nederst i Vaabenet ere nu blevne til en Kose paa Muren og siges at sigte til den, der omtales af Schøning (altsaa i Throndhjems Domkirkes Beskrivelse S. 76) og af Absalon Pederssøn (Norges Beskrivelse, Gr. Storms Udgave i Historisk-topografiske Skrifter om Norge S. 35 og 65), og denne Rose gjøres uden videre til et Sindbillede paa selve Domkirken. Paa de nævnte Steder tales der imidlertid om to forskjellige Roser: en udhuggen paa den ydre Chorvæg og en,,stadselig" Rose, som Olaf Kyrre har sat paa Kirkens Gavl og forgyldt med det bedste Guld, fordi Staden skal have sit Navn af Rosen,,,quasi nitens rosa 11, idet den geistlige eller lærde Etymologi har delt Navnet,,Nidros" som Nid-ros (istedetfor Nidar-os, Nidelvens Muncling), en Etymologi der svarer til den, der udledede det Danske Kloster Esroms Navn af Es Roma (du er et andet Rom paa Grund af dets prægtige Bygninger!) Hvad enten det nu er Absalon Pederssøn eller en Forgjænger, der er Opfinder af den nævnte lærde Forklaring af Nidaros's Navn, såa synes den virkelig at have faaet Cours i sidste Halvdel af 16de Aarhundrede, thi frå denne Tid hidrører vistnok det Capitelssegl, der kun indeholder en stor Rose med Omskrift: Capitvlvm Niclro. ad. Cavsas, og som synes at være brugt gjennem hele det 17de Aarhundrede, og hvoraf en Afbildning her meddeles efter det i Bergens Museum endnu bevarede originale Signet. Et yderligere Udviklingsstadium heraf synes det at være, naar Byens eligerede Mænd i Slutningen af forrige Aarhundrede benytte et Segl, der indeholder en naturlig" Rose med Knop og Blade paa en Stilk. I Lieutenant Kaltenborns nævnte Opsats i Folkekalendereii for 1854 ville flere af de senere Misforstaaelser og Tilsætninger træde tydeligt frem. Den løstsvævende Spirafslutning, der, som nævnt, allerede havde faaet et Slags menneskelig Figur, er nu bleven til en virkelig saadan og forklares af K. at forestille den hellige Jomfru som en Personification af den katholske Lære. De tidligere gjenværende Bygnings- rester i Vaabenets øverste Del have nu antaget bestemte Former og præsentere sig som en Sol og en bevinget Kugle (Englehoved), uden dog at faa nogen nærmere Omtale eller Forklaring. Denne gives imidlertid af en Indsender i Throndhjems Adresseavis No. 61 (1897) saaledes, at Solen (,,Ansigtet med Glorie") betyder,,guds Øie, der altid ser, om Kongen regjerer overensstemmende med sit Løfte omretfærdighed." Den bevingede Kugle siges her at være en Fugl med udspilede Vinger og,,maa ansees for Visdommens Ugle, hvilket betyder, at der ligger Visdom i retfærdige Handlinger." 1 ) Figuren med de udstrakte Arme mellem Buerne (Kaltenborns,,hellige Jomfru") er enten en Engel eller Hellig Olaf,,,maaske helst det sidste, som den katholske Mellemmand mellem Gud og Mennesket", der,,tænkes at paahøre eller velsigne Kongens Løfte og Bispens Formaning". Hovedfigurerne antages nemlig at bety de den kronede Konge, der lo ver at regjere Landet med Retfærdighed, til hvilket Biskoppen formaner ham". I Modsætning hertil nævner Kaltenborn,,,at man stundom ser Kongen med Scepter i den ene Haand og Sværdet i den anden, ligesom rækkende begge Dele hen til Bispen, hvorved man uvilkaarligen maa tænke paa Kong Magnus Erlingssøn, der for at vinde Erkebiskop Eystein for sig tog Riget som Len af St. Olaf, det vil sige af Geistligheden." Han oplyser, at han ogsaa findes afbildet med,,01afsøxen og Scepter i Hænderne", ja at han i enkelte yngre Gjengivelser endog er bleven,,ti] en Bondemand med Tdplue." Det har imidlertid liden Interesse at opregne alle disse Besynderligheder, der have været opfundne dels af Ukyndighed og Misforstaaelse, dels af Lyst til at indlægge en dybsindig Mening i de gamle Fremstillinger, der som Regel vare helt enkle og uden Bagtanker. I det oprindelige Throndhjems s egi findes neppe noget a-ndet af symbolsk Natur end Vegten. Ligesom man ved Vaabenets. stadigt fremskridende Uclsmykning kan iagttage Virkningerne af en frodigt skabende Phantasi, saaledes er det ogsaa gaaet med dets Blasonering, hvor en vild Smagløshed i Farvesammeiistillingen har fund et Sted. Som bekjendt, vil man i Re- *) Hvorfor såa ikke lade den bet3'de Videnskabsselskabet. da den dog neppe har et Aarhundredes Alder i Throndhjems Bysegl?
5 g H. J. HUITFELDT-KAAS. gelen intet vide angaaende de i Middelalderen anvendte Yaabenfarver, da Seglene her ingen Veiledning give, idet man. kun i det sidste Par Aarhundreder hertil har anvendt den saakaldte Skravering med Streger, gaaende i forskjellige Retninger. Den første Gang, Vaabenet vides gjengi vet paa Prent med Farver, er paa Titelbladet til,,udvalgte Norske Nationaldragter," udgivne af Chr. Tønsberg,, Chra. 1852, hvor følgende Farver findes anvendte: Blaat, Rødt, Sort, G-rønt, Brunt, Guld og Sølv. Her findes en opadsvævende kvindelig Skikkelse mellem Buerne med Sol og Englehoved til Siderne samt istedenfor Kongen en Bonde i blaa Klæder og med rød Toplue. Paa Titelbladet til samme Udgivers,,Norge i Tegninger", 2den Udgave, Chra. 1855, har Kaltenborn tegnet Throndhjemsvaabenet ligesom i Norsk Folkekalender men, med Undtagelse afsort, anvendt ligesaa mange Farver, som der er brugt paa førstnævnte Sted. I god Heraldik anvender man imidlertid, som bekjendt, ikke gjerne mere end en Farve og et Metal i hvert Vaaben; en Farveblanding som den nævnte ansees i allefald overalt som barbarisk. Blandt de Norske Byvaaben have Throndhjems og endnu mere Christianias, frå Oslo arvede, Mærke gjennem Tiderne lidt størst Molest ved Ukyndighed og Misforstaaelser. Det kunde derfor været en berettiget Tanke, da Christiania i 1886 til en 50-Aars Fest søgte at skaffe sig et correct Vaaben, skjønt man da allerede i flere Aar havde benyttet et, der i det væsentlige var nogenlun.de tilfredsstillende. Under en.opstaaet Disseiits,, om hvad der var smagfuldt eller ikke, blev man af Ukyndighed hængende ved en Tegning, der ikke allene indeholdt to Feil, hvorfor det hidtil benyttede Yaaben var frit, men. som, da det udførtes af en Tydsk Artist, har faaet en ganske fremmed, Tydsk-Wagnersk Stil. I Throndhjem, hvor man til 900-Aars Jubilæet i Aar ogsaa har ønsket sit Byvaaben befriet for de mange Forvanskninger fra tidligere og navnlig senere Tider, har man derimod betraadt en heldigere Vei og er vendt tilbage til den enklere, middelalderlige Form fra Heraldikens bedste Tid i Norden, og i et Møde af Magistrat og Formandskab 25 Marts d. A, approberedes den af Architekt Haakon Thorsen efter Middelaldersseglet udførte Tegning, der ogsaa kun anvender en Farve og et Metal: Blaat og Sølv. Indskriften skal være: Sigillum Nidrosiensis civitatis.
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.
1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereElisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav
lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereTIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916
TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereNAVNET ST. BENDTS KIRKE
NAVNET ST. BENDTS KIRKE Af P. Severinsen. Ile Mennesker i Danmark siger "St Bendts Kirke" om Valdemarernes store Kirke i Ringsted, og det skrives altid. St. Bendt er Benedictus af N urcia, og da Kirken
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereArk No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.
Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK
DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereBispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJulens sande Evangelium er Daad
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEn gammel Stodderkongeinstruks.
En gammel Stodderkongeinstruks. Ved J. Carl Christensen, I ældre Tider blev der jo ikke gjort saa meget for de fattige Folk, der ikke kunde ernære sig selv, som i vore Dage: der var egentligt ikke andet
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereArk No 35/1883. Til Vejle Byraad.
Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt
Læs mereLæserbrevsfejden 1899
Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDen norske Kirke blev, som bekjendt, selvstændig Kirkeprovinds i
taget og det ra alle tre nordiske Broderriger paa en Gang. Prof. G. Storm har i 1895 96 frå norsk Side gjort Begyndelsen og er siden bleven afløst af Universitetsstipendiat A. Bugge. Som man vil see, skylder
Læs mereAllehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereGrundtvig om folkekirken
Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereAfgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Tune Tingtræ - Ophævet. Domme. Taksations kom miss ione n.
00653.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00653.00 Fredningen vedrører: Tune Tingtræ - Ophævet Domme Taksations kom miss ione n Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-02-1939 Kendelser Deklarationer
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,
Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereISlaget ved Holmengraa (1139) havde foruden andre Islændinger
24 DR. LUDVIG DAAE. KN KRØNIKE OM ERKEBISKOPPERNE I NIDAROS. 25 III. ERIK. (1189-1206). ISlaget ved Holmengraa (1139) havde foruden andre Islændinger ogsaa kjæmpet to Brødre, Ivar Skrauthanke og Jon Kauda,
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereKredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.
Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs mereSyvende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNy Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForaarets Fugle. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereHans Majestæt Urkokken
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereOpgave 2: Levevilkår på landet.
Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mere