Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Transkript

1 Punktkilder 2011

2 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. ISBN: Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøministeriet Naturstyrelsen Naturstyrelsen Vestjylland År: 2012 Sprog: Copyright: Udgiverkategori: Resume Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Statslig Naturstyrelsen Vestjylland er fagdatacenter for punktkilder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Dette er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i Punktkilder 2011

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusion Indledning Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Industri med særskilt udledning Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse Ferskvandsbrug Saltvandsbaseret fiskeopdræt Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Indikatorer Spildevandsmængder og renseanlægstyper Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Spredt bebyggelse Basisoplysninger Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Ferskvandsdambrug Basisoplysning Indikatorer Produktion og dambrugets drift Organisk stof og næringsstoffer Miljøfremmede stoffer Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Samlet belastning i Danmark Næringsstoffer til ferskvand og marine områder...37 Referenceliste Punktkilder 2011

4 Bilagsoversigt...40 Bilag 1. Data for renseanlæg...41 Bilag 2. Data for industrielle udledninger Bilag 3. Data for regnbetingede udledninger...90 Bilag 4. Data for alle udledninger Punktkilder 2011

5 Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det Nationale Overvågningsprogram af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA) og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. Punktkilder 2011

6 1. Sammenfatning og konklusion Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion af den samlede udledning af organisk stof og næringsstoffer fra punktkilderne. Udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 88 %, 75 % og 86 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri. Udledningen fra punktkilderne akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger har sammenlignet med de øvrige punktkilder - hovedsageligt været uændret siden Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne stagneret. Stagnationen skyldes at indsatserne i forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 er gennemført. De samlede udledninger af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor i perioden 1989 til 2011 er vist i figur 1.1. Der analyseres for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på punktkilderne renseanlæg, industri, akvakultur, og regnbetingede udledninger. I forbindelse med at overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller på renseanlæg i 2011, kan det med vurderingsforudsætningerne defineret i rapporten konkluderes, at størstedelen af stofferne antagelig ikke giver anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene. For to af tungmetallerne, kobber og zink, kan det ikke afvises, at miljøkvalitetskravene i visse tilfælde er overskredet. For industri er forskellen mellem brancher og produktion så store, at det ikke er muligt at tegne et entydigt billede at udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt i akvakultur og regnbetingede udledninger afrapporteres i punktkilderapporten Punktkilder Sammenfatning og konklusion

7 Udledning BI5 (1000 ton/år) Renseanlæg Industri Dambrug og havbrug Regnvand Udledning TN (1000 ton/år) Spredt bebyggelse Renseanlæg Dambrug+havbrug Udledning TP (1000 ton/år) Industri Regnvand Spredt bebyggelse Renseanlæg Industri Dambrug+havbrug Spredt bebyggelse Regnvand Figur 1.1 De samlede udledninger af organisk stof (Bi5), kvælstof og fosfor i perioden For dambrug og havbrug er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og Punktkilder Sammenfatning og konklusion 7

8 2. Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Nuværende programperiode løber fra og er et år kortere end normalt da 2010 fungerede som et overgangsår i forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2011 er således det første år i en ny programperiode på 5 år. Programmet er omfattet af Naturstyrelsens overvågning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige indberetning af resultater for kommunens og Miljøstyrelsens tilsyn. For de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der for de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne. Det samlede overvågningsprogram er rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2011 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandmiljøplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder. o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler 2.1 Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg større end 30 personækvivalenter (PE). For anlæg større end PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Der analyseres på både indløbs og udløbsprøver. 8 Punktkilder Indledning

9 Opgørelsen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2011 data fra 31 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk 1-2 prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed Industri med særskilt udledning Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Der er analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på omkring 28 virksomheder Regnbetingede udledninger Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, ofte med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning, samt hvor der udtages vandprøver til analyse for kvælstof, fosfor og organisk stof (NPO), og for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne. Måleprogrammet forventes afrapporteret i punktkilderapporten Spredt bebyggelse Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) Ferskvandsbrug Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra dambrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er baseret på en kombination af analyseresultater og er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Som noget nyt omfatter overvågningsprogrammet et måleprogram for 6 dambrug pr. år, hvor der analysers for medicin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrapporteret i punktkilderapporten Saltvandsbaseret fiskeopdræt Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugenes oplysninger om produktion og foderforbrug. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer indberettes om brug af medicin og hjælpestoffer. Data for medicinforbrug for er skaffet fra VET STAT, der er et register over forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen. Data for hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetning af forbruget i akvakulturen. Punktkilder Indledning 9

10 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST) og Miljøstyrelsen (MST). Rapportens dele er udarbejdet af: Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) Ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Thomas Bjerre Larsen (MST) og Anna Gade Holm (NST) Tungmetaller og miljøfremmede stoffer, Anna Gade Holm (NST) Oversigt over belastninger og sammenfatning, Anna Gade Holm (NST) 10 Punktkilder Indledning

11 3. Renseanlæg For renseanlæg medregnes samtlige renseanlæg større end 30 PE. I 2011 var der 995 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE), hvoraf de 214 var private renseanlæg. 3.1 Basisoplysninger Der er gennem de sidste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralisering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig visse områder i Danmark med overvejende mange små renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses omkring 90 % af spildevandet på de 300 største renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2011 opgøres til omkring 7,7 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. For de private renseanlæg er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1 %. Der er i 2011 registreret 125 renseanlæg >30 PE, hvor spildevandet nedsives, heraf er 9 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Omkring 80 % af renseanlæggene (nedsivningsanlæg) har en størrelse mellem 50 og 1000 PE. Den samlede kapacitet på disse anlæg er ca PE, hvilket betyder at disse små anlæg samlet behandler under 1 % af belastningen til danske renseanlæg. Kommunerne har indberettet omkring afløbsprøver fra de ca. 780 kommunale renseanlæg større end 30 PE i Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget knap 11 prøver til analyse for næringsstoffer og organisk stof pr. anlæg. 3.2 Indikatorer Spildevandsmængder og renseanlægstyper Indikator Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper. Relevans Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Mål Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Tilstand og udvikling Tabel 3.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægstype jo bedre rensning. Tabellen viser udviklingen fra før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, og 1993 hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt og I dag renses 90 % af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet. Punktkilder Renseanlæg 11

12 Tabel 3.1 Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Årstal Før VMP , , ,6 0,1 2,0 5,2 90,1 I tabel 3.1 står U for urenset spildevand, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv. har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Som en følge af Vandmiljøplan I har renseanlæggene generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, også anlæg uden krav i Vandmiljøplan I, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes. Der er dog stadig kommuner, der forholdsmæssig har en større andel af lavteknologiske renseanlæg i forhold til andre kommuner i Danmark Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder vand, organiske stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fra renseanlæg fra før Vandmiljøplan I og frem til Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 3.1 og det ses, at målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. Tilstand og udvikling Udledningen fra renseanlæg i 2011 er opgjort til 769 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, tons kvælstof og 459 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2011 på hhv. 92 % organisk stof (BI5), 78 % for kvælstof og 90 % for fosfor. Normalt er der kun mindre udsving i udledningerne, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. I 2011 faldt der 779 mm regn i landet i gennemsnit, og det er tæt på nedbøren i et normalår, der er på 712 mm. 12 Punktkilder Renseanlæg

13 60 BI ton Før Vmp Vmp mål Kvælstof Før Vmp Vmp mål Fosfor ton Før Vmp Vmp mål Punktkilder Renseanlæg 13

14 Vand m ill. m Før Vmp Figur 3.1 Udvikling i udledte mængder af BI5, kvælstof, fosfor og spildevand fra renseanlæg i perioden Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Tabel 3.2 Miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer i overfladevand (Bek. nr af 25/08/2010). Kravene gælder for den opløste koncentration. For tungmetallerne er miljøkvalitetskravene de tilladte koncentrationer ud over baggrundskoncentrationen. Generelt kvalitetskrav Korttidskvalitetskrav Ferskvand Marin Ferskvand Marin Kobber(µg/l) 1 (øvre 12) 1 (øvre 2,9) 2 2 Zink(µg/l) 7,8 (3,1 (blødt vand)) 7,8 8,4 8,4 Tilstand og udvikling I 2011 er der blevet udført et generelt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfatter 107 miljøfremmede stoffer, heraf 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. De 31 anlæg 14 Punktkilder Renseanlæg

15 repræsenterer ca. 28 % af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Ikke alle 107 parametre måles på alle 31 anlæg. Af de 107 parametre er der for 78 af stofferne fundet værdier over detektionsgrænsen. Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de fundne stoffer. Bilag 1.11 angiver fraktiler og andre yderligere resultater. Bilag 2.12 angiver de miljøfremmede stoffer, hvor alle analyseresultater var under detektionsgrænsen. Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet må sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der er dermed behov for at kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand for at konkludere nogen endelig kravoverholdelse i vandmiljøet. I følgende vurdering antages det, at der ved udledning fra renseanlæg til ferskvand sker en fortynding på faktor 10. Miljøkvalitetskravene for tungmetaller er angivet for den opløste fraktion af prøven, mens analyseresultaterne for tungmetaller er målt på totalfraktion af prøven. Ved denne vurdering er der ikke taget højde for forskellene i analysemetode eller tungmetallernes naturlige baggrundskoncentration. Det betyder, at i de tilfælde, hvor udløbskoncentrationen fortyndet med faktor 10 er lavere end miljøkvalitetskravet, er det rimeligt at antage at miljøkvalitetskravet er overholdt. Derimod, hvis den fortyndede udløbskoncentrationen er højere end miljøkvalitetskravet, kan der umiddelbart ikke drages konklusioner, men det kan heller ikke afvises, at miljøkvalitetskravet er overskredet. En vurdering af om det generelle miljøkvalitetskrav i overfladevand for et specifikt stof er overholdt, bør under normale forhold baseres på et gennemsnit af 12 målinger på samme station inden for et år. Der er fastsat miljøkvalitetskrav for 12 af de 16 tungmetaller. Med de nævnte vurderingsforudsætninger er miljøkvalitetskravet for 10 af tungmetallerne antagelig overholdt. Det kan ikke afvises, at der i vandløb nedstrøms opblandingszonen fra få renseanlæg kan forekomme overskridelser af korttidskvalitetskravet for zink og kobber. Miljøkvalitetskravene for kobber og zink er angivet i tabel 3.2. For de miljøfremmede stoffer er der fastsat miljøkvalitetskrav for 32 af de 62 stoffer, der er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Med de nævnte vurderingsforudsætninger er miljøkvalitetskravet for samtlige miljøfremmede stoffer antagelig overholdt. Tabel 3.3 Middelværdier, median, maksimum og minimum for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på ca. 30 renseanlæg i Stofparameter Metaller Middel Median Analyseantal Analyser >DG Maksimum Minimum µg/l µg/l stk. stk. µg/l µg/l Aluminium 87,5 48, <30 Antimon 0,2 0, ,4 <1 Arsen 1,1 0, ,7 <0,8 Barium 30,9 21, <1 Bly 0,8 0, <0,5 Bor Cadmium ,3 <0,05 Chrom 1,2 0, ,2 <0,5 Kobber 6,1 3, <1 Kviksølv 0,0 0, ,02 <0,005 Punktkilder Renseanlæg 15

16 Stofparameter Middel Median Analyseantal Analyser >DG Maksimum Minimum µg/l µg/l stk. stk. µg/l µg/l Molybden 1,9 1, <1 Nikkel 4,2 3, <1 Selen 0,2 0, ,8 <1 Tin 0,9 0, <1 Vanadium 0,5 0, ,6 <1 Zink 30,2 17, <5 Aromatiske kulbrinter Dimethylnaphthalener ,03 <0,01 Ethylbenzen ,06 <0,02 Xylen 0,03 0, ,35 <0,02 Biphenyl ,03 <0,01 Naphthalen 0,04 0, ,11 <0,01 Toluen 0,19 0, ,2 <0,02 Trimethylnaphthalener <0,01 o-xylen ,03 <0,02 p-xylen, m-xylen 0,04 0, ,07 <0,02 Phenoler Bisphenol A 1,22 0, <0,01 Nonylphenoler sum 0,22 0, ,5 <0,05 Nonylphenol-monoethoxylater 0,14 0, ,7 <0,05 Nonylphenol-diethoxylater 0,05 0, ,5 <0,1 Phenol 0,35 0, ,5 <0,1 Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlorethylen 0,11 0, ,250 0,027 1,1,1-trichlor-ethan ,024 <0,02 Trichlormethan (chloroform) 0,10 0, ,360 <0,02 Vinylchlorid ,045 <0,02 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen ,012 <0,01 Benzo(a)anthracen ,023 <0,01 Benzo(a)pyren ,019 <0,01 Benzo(e)pyren ,012 <0,01 Benzo(ghi)perylen ,014 <0,01 Benzo(b+j+k)fluoranthener ,043 <0,01 Chrysen og triphenylen ,024 <0,01 Fluoranthen ,055 <0,01 Fluoren ,031 <0,01 Indeno(1,2,3-cd)pyren ,015 <0,01 2-methylphenanthren ,019 <0,01 Phenanthren 0,00 0, ,044 <0,01 Pyren 0,00 0, ,040 <0,01 Phisphor-triestere Tri-n-butylphosphat 0,12 0, ,41 <0,02 Trichlorpropylphosphat (TCPP) 1,03 0, ,10 <0,05 Triphenylphosphat 0,04 0, ,33 <0,02 16 Punktkilder Renseanlæg

17 Stofparameter Blødgørere Middel Median Analyseantal Analyser >DG Maksimum Minimum µg/l µg/l stk. stk. µg/l µg/l Butylbenzylphthalat (BBP) ,36 <0,1 D(2-ethylhexyl)adiapat (DEHA) ,18 <0,1 Di(2-ethylhexyl)phthalat(DEHP) 1,95 0, <0,1 Diisononylphtalat(DNP) 1,05 0, <0,1 Dibutylphthalat(DBP) ,96 <0,5 Diethylphthalat(DEP) 0,19 0, ,4 <0,2 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat (LAS) 91,0 7, <5 Ethere Triclosan ,51 <0,1 Tert-butylmethylether (MTBE) 0,03 0, ,54 <0,1 Organotinforbindelser Monobutyltin-forb. 0,02 0, ,14 <0,01 Humane antibiotika Sulfamethiazol 0,64 0, ,20 <0,05 Sulfamethoxazol 0,04 0, ,34 <0,005 Trimethoprim 0,05 0, ,32 <0,005 Lægemiddel, andet Cimetidin 0,02 0, ,16 <0,005 Furosemid 2,61 1, <0,01 2-hydroxy-ibuprofen 2,37 0, <0,05 Ibuprofen 0,97 0, <0,1 Paracetamol 5,28 0, <0,025 Salicylsyre ,51 <0,1 Perflourerede forbindelser ng/l ng/l stk. stk. ng/l ng/l Perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) 0,81 0, ,1 <0,2 Perfluoroktansulfonsyre (PFOS) 7,56 4, <1 Perfluoroktansyre (PFOA) 19,26 13, <2 Perfluornonansyre (PFNA) 3,13 1, <0,8 Perfluorodecansyre (PFDA) 22,76 3, <2 Perfluoroundecansyre (PFUnA) <2 Perfluoroktansulfonamid (PFOSA) ,6 <1,00 Østrogen Østron 8,21 0, <2 17-ß-østradiol <1 Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Punktkilder Renseanlæg 17

18 4. Særskilte industrielle udledninger Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE, eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om tungmetaller og miljøfremmede stoffer og de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI5 og COD for 2011 (Bilag 2). 4.1 Basisoplysninger Kommunerne og By- og Landskabsstyrelsen indberettede i 2010 oplysninger om 197 særskilte udledninger fra virksomheder. Ved nedlæggelse af By- og Landskabsstyrelsen i 2011 overgik styrelsens ansvar for tilsyn og indberetning til Miljøstyrelsen. Fagdatacentret for Punktkilder har kontaktet Miljøstyrelsen og mange kommuner telefonisk i forbindelse med indberetningen af 2011 data. Dette resulterede i, at kommunerne og Miljøstyrelsen for 2011 indberettede oplysninger fra 178 virksomheder med særskilt udledning. Indberetningen for virksomheder i 2011 omfatter data fra færre virksomheder end i En del virksomheder er nedlagt, heriblandt flere afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at datagrundlaget kan forbedres yderligere. 4.2 Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2011 og udviklingen siden Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. 18 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

19 Tabel 4.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Vand m Organisk stof, BI5 ton 740 Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton 312 Fosfor, total-p ton Spildevandsmængde, 1 mil. kubikmeter Figur 4.1 Udvikling i den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledninger, Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 19

20 60 50 Organisk stof, 1000 tons BI Kvælstof, 1000 ton N Fosfor, tons P Figur 4.2 Udvikling i udledte mængder af BI5, kvælstof og fosfor i perioden Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

21 Mål Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv og Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledninger i 2011 fremgår af tabel 4.1 og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 4.1 og 4.2. Visse data kan være behæftet med unøjagtigheder, idet der i forbindelse med behandlingen af data opstod problemer med databasen. Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (f.eks. den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.). Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger har først indgået konsekvent i opgørelserne fra Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987 hvor Vandmiljø I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, på hhv. 98 % for organisk stof opgjort som BI5, 98 % for kvælstof og 98 % for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set været uforandret Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn i 2011 ved industrier med særskilt udledning. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses så miljøkvalitetskravene i overfladevand til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling Af databasen WinSpv (Miljøportalen) fremgår, at der i 2011 er registret omkring 1403 analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløbet fra 28 industrier med særskilt udledning. Analyser for tungmetaller udgør omkring 65 % af det samlede analyseantal. De resterende analyser udgøres af aromatiske kulbrinter, polyaromatiske kulbrinter (PAH), halogenerede alifatiske kulbrinter, blødgører og pesticider. Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 21

22 Forskellen mellem brancher og produktion er så store, at det ikke er muligt at beregne den samlede udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne. Hovedformålet med analyseresultaterne er at kontrollere, at virksomhederne overholder vilkårene i miljøgodkendelserne. 22 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

23 5. Regnbetingede udledninger Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. 5.1 Basisoplysninger Basisoplysninger fra kommunerne bygger dels på indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i WinRis (Miljøportalen) fra I 2011 har der været oplysninger om ca regnbetingede udløb fordelt på ca overløb fra fælleskloakerede områder og ca på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var ca ha og det befæstede areal ca ha, hvor de ha var fælleskloakeret, og de resterende ca ha var separatkloakeret. Udledningen i 2011 er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af 2010-data, nedbøren i 2011 og nedbøren for et normalår i de forskellige regioner. I beregningen er der taget højde for, hvor meget nedbør der skønsmæssigt er faldet i forskellige egne af landet (se tabel 5.1). Nedbøren er opgjort på baggrund af regionsdata/bynedbør (se bilag 3.4 og 3.5). Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata, som ikke er opdaterede i alle områder af landet, samt det forhold, at der i en stor del af landet, blot er lavet forholdsmæssige beregninger på baggrund af årsnedbøren. I 2011 faldt der lidt mere nedbør end normalt, med et gennemsnit på 779 mm for landet som helhed. Det er ca. 9 % over normalen på 712 mm. (DMI, 2011) Tabel 5.1 Oversigt over normalnedbør og konkret nedbør 2011 i de forskellige landsdele. Landsdel Normalnedbør mm Nedbør 2011 mm Afvigelse % Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster København og Nordsjælland Bornholm Landstal Tabel 5.1 viser forskellen mellem nedbørsmængder indenfor de forskellige landsdele, men også indenfor landsdelene er der stor forskel på de registrerede nedbørsmængder (se bilag 3.4 og 3.5). Der forestår en landsdækkende, generel opdatering af regnbetingede data i PULS (PunktkildeUdLedning- System), som er afløseren for WinRis, så data om regnbetingede udledninger kommer på tidssvarende niveau og/eller er opdateret med de data, der er påkrævet i PULS for dels at kunne beregne udledningerne, dels fore- Punktkilder Regnbetingede udledninger 23

24 tage udtræk af data. Det forventes at kommunerne får ajourført data i løbet af vinter 2012/13. Alle relevante data fra WinRis er overført til PULS, som er sat i drift i juli Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2011 og i et normalår. Relevans For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, da disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning er således ikke særlig anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer. Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb. Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i og i et normalår fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3. Udledningen i 2011 har været lidt højere end i et normalår. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Derfor beregnes data også i forhold til, hvordan det ville have set ud i et år med normalnedbør. Derved kan ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet følges, ved at se på beregnet belastning i et normalår (Figur 5.1). Tabel 5.2 Samlede mængder vand, organisk stof og næringsstoffer udledt fra regnbetingede udløb i Parameter Udledt mængde Nedbør mm Vand 1000 m Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Tabel 5.3 Samlede mængder vand, organisk stof og næringsstoffer udledt fra regnbetingede udløb for hele landet i et normalår, beregnet udfra 2010-data. Parameter Udledt mængde Nedbør mm 712 Vand 1000 m Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton 642 Fosfor, total-p ton Punktkilder Regnbetingede udledninger

25 Vand, mio. kubikmeter - Normalår Organisk stof, tusind ton COD - Normalår Kvælstof, ton N - Normalår Fosfor, ton P - Normalår Figur 5.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb , beregnet for et normalår. Figur 5.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder, fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er reduceret med % siden starten af 1990 erne, men er stagnerende siden år Manglende opdateringer af datagrundlaget, kan være medvirkende årsag til, at der tilsyneladende ikke ses nogen reduktion i stofudledningerne. Punktkilder Regnbetingede udledninger 25

26 6. Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse omfatter husspildevand fra ejendomme i det åbne land med en kapacitet under 30 PE. 6.1 Basisoplysninger I 2011 var der knap ejendomme i åbne land. Ejendommene fordeler sig på ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet. Alle oplysninger om spredt bebyggelse 2011 er fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Gennem årene har antallet af ejendomme ligget meget konstant. Dog ses et lille fald i antallet, som må antages at være de ejendomme, der kloakeres. Det er kommunernes ansvar at opdatere BBR, hvorved datagrundlaget løbende forbedres. De ejendommene udenfor kloakopland fordeler sig i 2011 med: Sommerhuse: ejendomme Kolonihaver: ejendomme Helårsbeboelse: ejendomme Andet: ejendomme I 2002 var fordelingen følgende på de i alt ejendomme: Sommerhuse: ejendomme Kolonihaver: ejendomme Helårsbeboelse: ejendomme Andet: ejendomme Landsbyer: ejendomme. Alle opgørelser er baseret på teoretiske beregninger. For 2011 er resultatet beregnet på følgende måde: For hver ejendom findes hvilken type spildevandsbehandlingsanlæg, der er registret på den pågældende ejendom, samt antallet af disse anlæg. Ved at tilknytte rensegraden for ejendommes anlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bundfældningstanke) med erfaringstal for hvor mange mennesker, der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5 person pr. parcelhus), samt hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg organisk stof), er der beregnet en teoretisk værdi for hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof, der udledes pr. adresse. 6.2 Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder af organisk stof og næringsstoffer fra spredt bebyggelse i Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. 26 Punktkilder Spredt bebyggelse

27 Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktionen af belastningen fra den spredte bebyggelse. Tilstand Udledningen i 2011 blev opgjort til 11 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, 860 tons kvælstof og 193 tons fosfor. Tabel 6.1 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier. Tabel 6.1 Udledningen af BI5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i Organisk stof BI5 Totalkvælstof Total-fosfor Vandmængde Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år m 3 Sommerhuse Kolonihave Helårsbeboelse Andet I alt Punktkilder Spredt bebyggelse 27

28 7. Ferskvandsdambrug Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, udelukkende anvender ferskvand og har afløb til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre laksearter. Størstedelen af dambrugene producerer portionsfisk på gram, men der er også en række dambrug, der producerer større fisk op til gram, som anvendes til videreopdræt i havbrug. Hertil kommer en række nicheproduktioner. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: æg eller sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn og fisk til udsætning lystfiskersøer. 7.1 Basisoplysning Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Kommunernes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene har fundet sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt maksimalt tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. I 2011/12 er bekendtgørelsen ændret således at dambrugerne kan vælge at overgå til udlederkontrol, hvilket betyder, at de ikke længere reguleres på fodermængde men i stedet for på en given mængde udledt N, P og organiske stof målt som BI5. Med indførelse af modeldambrugsbekendtgørelsen 1 i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret kg fisk end traditionelle anlæg. Siden 2004 er der sket en vækst i disse typer anlæg, og godt halvdelen af den samlede produktion foregår nu i modelanlæg. 7.2 Indikatorer Produktion og dambrugets drift Indikator Produktion og dambrugets drift. Relevans Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Mål Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen (2008) må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (dvs. moderfisk er undtaget). Foderkvotienten er ændret i den nye bekendtgørelse (2011/2012), men indvirker ikke på tallene fra Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 18. marts Punktkilder Ferskvandsdambrug

29 Tilstand og udvikling For 2011 er der indberettet oplysninger om produktionsforholdene på i alt 235 dambrug, hvoraf 216 havde en produktion i Datasættet for 2011 er komplet i den forstand at alle dambrug er registreret med produktion og udledning. Dambrugene fordeler sig med 199 traditionelle dambrug, 21 model-1 dambrug og 15 model- 3 dambrug. Den samlede indberettede produktion i 2011 er i alt på tons fisk med en produktion på tons i modeldambrugene, hvilket betyder at 49 % af den samlede produktion nu laves i modelanlæg. Antallet af dambrug i Danmark er reduceret igennem de senere år. I 2007 blev der indberettet data for 273 dambrug hvoraf 263 var i drift og udviklingen i dambrugserhvervet går mod etablering af modeldambrug og afvikling af traditionelle anlæg. Det faldende antal anlæg siden 2005 har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktion. Figur 7.1 viser udviklingen i produktion og foderforbrug i perioden Produktionen overstiger foderforbruget, så den samlede foderkvotient for de indberettede dambrug er under 1. Samlet produktion /foderforbrug for ferskvandsdambrug Foder Produ ktion Tons Produ ktion så r Figur 7.1 Udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 2005 til Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledning af organisk stof og næringsstoffer fra ferskvandsdambrug i perioden Relevans Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Udledningen af letomsætteligt organisk stoffer har primært en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en nedsættelse af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter Punktkilder Ferskvandsdambrug 29

30 lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes. Mål Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI5 1 mg/l. Samtidig er der etableret en række BAT-krav i den ny dambrugsbekendtgørelse, som skal sikre, at den forurenings/foderkvote som dambrugeren forvalter, udnyttes optimalt. Tilstand og udvikling Udledningen fra ferskvandsdambrug er i 2011 opgjort til: Kvælstofudledningen: Fosforudledningen: BI5 udledning: tons N 54.5 tons P tons BI5 Figur 7.2 viser udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5. Udledningen afhænger af en række forhold, herunder det anvendte foder (mængde og sammensætning), drift, produktionen og dambrugets indretning. Opgørelsen for 2011 er baseret på kommunernes viden om det benyttede foder, foderets indhold af kvælstof og fosfor, anvendt mængde af foder i tons og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes tilvækst set i forhold til fodermængde. Basis for indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger de tekniske anvisninger for punktkilder og er sat til 3% kvælstof og 0,5 % fosfor af fiskens vægt. Hertil er anvendt en teoretisk rensegrad for anlæg, der udtager mindre end 12 egenkontrolprøver. Ved anlæg, der udtager 12 kontrolanalyser pr. år og derover, er belastningen beregnet på baggrund af en transportberegning af disse analyser. Hvor kommunen ikke kunne levere beregnet teoretisk udledning er beregnet en teoretisk udledning baseret på produktionsbidragsberegning fra DTU Aqua. Af konstanter er benyttet fodertype Efico Enviro 920Y 6mm, et indhold af kvælstof i fisk på 2,75% og et fosfor indhold på 0,43% og rensegrader for kvælstof, fosfor og organisk stof på hhv. 7 %, 20 % og 20 %. Dermed vil belastningen for 2011 give et mere korrekt billede af den faktuelle udledning end belastningen der er angivet for årene Forskellene i udledningen fra 2008 til 2011 kan således ikke kun tilskrives en reel reduktion i udledning, men kan også tilskrives en optimering af datakvalitet. Det skal dog påpeges at den overvejende del af opgørelsen stadig baserer sig på teoretiske forudsætninger, men at det er målet fremover i langt højere grad at baserer sig på faktiske udledninger. 30 Punktkilder Ferskvandsdambrug