Beskæftigelsesplan for Jobcenter Faaborg-Midtfyn

Transkript

1 Beskæftigelsesplan for Jobcenter s. 1/22

2 INDLEDNING BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS FOKUS PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE Kontaktforløb Aktivering af de ledige Jobklubber og jobmøder STYRKET INDSATS OVER FOR KONTANT- OG STARTHJÆLPSMODTAGERE SYGEDAGPENGESAGER MED EN VARIGHED PÅ 26 UGER STYRKET INDSATS FOR AT FÅ UNGE KONTANTHJÆLPS-, STARTHJÆLPS-, INTRODUKTIONSYDELSES- OG DAGPENGEMODTAGERE I ARBEJDE ELLER I UDDANNELSE Straksvejledning af unge uden uddannelse Særlig indsats for unge match SÆRLIG INDSATS FOR HANDICAPPEDE MÅL OG STRATEGI FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS JOBCENTRETS ROLLE I INDSATSEN FOR, AT VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ DEN ARBEJDSKRAFT, DE HAR BEHOV FOR FOKUS PÅ DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE MÅL OG STRATEGI FOR AT INDDRAGE ANDRE AKTØRER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SAMARBEJDE OM INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER SAMARBEJDE OG NETVÆRK BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I JOBCENTRET DEN KOMMUNALE DEL AF JOBCENTRET DEN STATSLIGE DEL AF JOBCENTRET VISIONER Løsningsmodeller, der bringer de sidste ledige i arbejde PLANPERIODE TILLÆG 1: SAMLET OVERSIGT OVER JOBCENTRETS MÅL Måltal: Arbejdskraftreserven i Måltal: Rettidighed Måltal: Sygedagpengemodtagere Måltal: Helårspersoner, unge år Måltal: Andre aktører TILLÆG 3: DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE INITIATIVER BILAG 1: NØGLETAL FAABORG-MIDTFYN BILAG 2: MÅLGRUPPER FAABORG-MIDTFYN (2007) s. 2/22

3 Indledning Jobcenter er nu en fuldt etableret virksomhed, der er ved at finde sin form med baggrund i de intentioner, der var for at skabe virksomheden. Én indgang for alle borgere understøtter, at arbejdsgivere og ledige uanset målgruppe møder ensartede holdninger til det at komme i job. Det er fortsat en udfordring at udvikle virksomheden til også udadtil at fremstå som én virksomhed således at virksomheder og borgere har en klar opfattelse af jobcentrets kerneydelser. Den udfordring er en naturlig del af det daglige arbejde i virksomheden - sammen med de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Jobcenter samarbejder med alle kræfter, der arbejder for at få folk i beskæftigelse, det være sig a-kasser, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer, virksomheder, andre jobcentre, handicaporganisationer og andre interesseorganisationer. Jobcenter har en skærpet opmærksomhed på virksomhedernes behov for arbejdskraft og på de lediges jobsøgning, og vil udnytte den gunstige situation på arbejdsmarkedet til at få mennesker i arbejde, der er længere væk fra arbejdsmarkedet end de umiddelbart arbejdsmarkedsparate. Jobcenter har som overordnet målsætning en 24 timers garanti for jobservice. Det indebærer, at jobcentret som altoverskyggende hovedregel inden for 24 timer: - giver tilbagemelding på henvendelser fra virksomheder - giver tilbagemelding på henvendelser fra ledige s. 3/22

4 1 Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. 2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesindsatsen i står over for den store udfordring, at der fremover bliver flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at en så stor del som muligt af personerne i den erhvervsaktive alder deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet i er allerede under pres. Ledigheden er lav, og virksomhederne både lokalt og i regionen mangler arbejdskraft med de rette kvalifikationer inden for en lang række brancher og fag. Der er risiko for, at arbejdsmarkedet i kommer yderligere under pres over de kommende år. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har medført, at virksomhederne i stigende grad har fået brug for mere veluddannede medarbejdere. De aktuelle prognoser peger på, at der i fremtiden bliver brug for flere højtuddannede og færre ikke-faglærte på arbejdsmarkedet. Over halvdelen af de årige i, som ikke er aktive på arbejdsmarkedet, har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Og blandt de unge er der fortsat en stor andel, som ikke får en uddannelse. s. 4/22

5 Den manglende uddannelse øger risikoen for, at disse grupper i længden ikke vil kunne leve op til arbejdsmarkedets krav. På lidt længere sigt er udfordringen, at der lokalt skabes de rette muligheder for, at befolkningen i har den uddannelse og de kompetencer, det kræver at komme ind på eller vedvarende at være aktivt deltagende på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Det vil her være afgørende, om Kommune bliver i stand til at sætte en uddannelsespolitisk dagsorden på tværs af alle sektorer. Endvidere står jobcentret over for et paradoksproblem. Vi møder ledige, der ikke af sig selv bevæger sig ind på områder med jobåbninger. Vi vedkender os de udfordringer, der ligger i at få ledige til at skifte branche, uddanne sig eller flytte til de jobområder, hvor der er brug for dem. Med baggrund i ovenstående kan de overordnede udfordringer for Jobcenter sammenfattes til følgende fokusområder: - at bidrage til fortsat tilgang af kvalificeret arbejdskraft til områdets virksomheder - også fra andre dele af landet og fra udlandet - at øge arbejdskraftudbudet gennem at holde personer på kanten af arbejdsmarkedet inde i arbejdsstyrken - at øge uddannelsesniveauet blandt de unge - at inddrage virksomhederne i opkvalificeringen af den ledige arbejdsstyrke - at påvirke de ledige til at søge ind i brancher med jobåbninger - at stille høje krav til de ledige, der ikke af sig selv finder ind i de jobs, hvor de efterspørges - at bidrage til, at antallet af personer, der sygemeldes, reduceres, og at varigheden af forløbene reduceres 3 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Det overordnede mål for den borgerrettede indsats er at øge arbejdskraftudbuddet. Det skal ske ved at forbedre indsatsen over for de marginaliserede ledige, så de kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere unge skal uddannes, så de bliver i stand til at indgå varigt og kvalificeret i arbejdskraftudbuddet. Desuden skal arbejdskraftreserven nedbringes. De ledige skal i højere grad påvirkes til at være bredt jobsøgende, skifte branche, tage uddannelse og kvalificere sig inden for de områder på arbejdsmarkedet, der efterspørger arbejdskraft. Den målrettede vejledning af de ledige er et vigtigt redskab i den proces. Rettidigheden i afgivelse af tilbud og i kontakten med de ledige er et vigtigt redskab i denne indsats. Rettidighed skal være et dynamisk begreb, der understøtter arbejdsmarkedets behov, ikke kun et spørgsmål om borgerens retssikkerhed. Det er vigtigt, at de ledige får et tilbud senest, når de har ret til det, men det vil ofte være påkrævet, at de får et tilbud tidligere. s. 5/22

6 3.1 Fokus på de arbejdsmarkedsparate ledige Indsatsen i forhold til ledige i arbejdskraftreserven vil koncentrere sig om at øge deres jobmuligheder, dels ved at bibringe dem kvalifikationer inden for områder med efterspørgsel på arbejdskraft, dels ved at udfordre deres jobsøgningsadfærd. For at reducere arbejdskraftreserven vil jobcentret endvidere have fokus på at nedbringe korttidsledigheden, uanset om der er tale om nytilmeldte ledige eller gentilmeldte ledige. Dette vil primært ske gennem match af ledige og jobs Kontaktforløb Jobcentret tilrettelægger kontaktforløbsindsatsen således, at det gennem præcis udsøgning og indkaldelse sikres, at den lediges ret til en kontakt minimum hver 3. måned overholdes. Ledige, der henvender sig i jobcentret ved personligt fremmøde, bliver umiddelbart vurderet i forhold til arbejdsmarkedsparathed (matchning). Ledige, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate, bliver herefter bedt om at orientere sig i jobcentrets udbud af job. Jobcentrets medarbejdere foretager tilmelding og registrering og afholder første samtale med den pågældende. Samtalen fokuserer på job og jobsøgning, og den ledige bliver pålagt at søge 2 konkrete jobs. Ledige, der ikke tilmelder sig ved personligt fremmøde, bliver indkaldt til personlig samtale. Sammen med indkaldelsen bliver de ledige bedt om at møde med 2 konkrete jobs, de vil søge. I samtalen foretages endvidere match og eventuelt yderligere kvalifikationsregistrering. Ledige, der ikke er i arbejde efter 3 måneders ledighed, deltager i et obligatorisk jobsøgningsforløb. Ledige, der er tilmeldt med kvalifikationer, der matcher ledige job på Jobnet, bliver indkaldt hurtigst muligt og inden 14 dage. Hvis der er tale om ledige med kvalifikationer inden for områder med flaskehalse, bliver pågældende enten indkaldt straks eller i samarbejde med a-kassen formidlet til konkret job. Ikke forsikrede ledige vil blive straksaktiveret, så snart det er afklaret, om de er berettiget til kontanthjælp. Det vil for langt de flestes vedkommende være med det samme Aktivering af de ledige Aktiveringstilbudene til de ledige skal understøtte mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse. Valg af aktiveringsredskaber tager udgangspunkt i jobåbninger på arbejdsmarkedet og de lediges forudsætninger. Aktivering af de forsikrede ledige sker derfor som udgangspunkt gennem virksom- s. 6/22

7 hedsrettede aktiveringsforløb gerne i kombination med opkvalificering inden for områder med efterspørgsel på arbejdskraft. Ansatte med løntilskud i offentlige virksomheder deltager én gang om måneden i et obligatorisk jobsøgningsforløb. Jobcentret tilrettelægger aktiveringsindsatsen således, at det gennem præcis udsøgning og indkaldelse sikres, at den lediges ret til aktivering overholdes. Jobcentret har udviklet et koncept for virksomhedsrettet aktivering af ledige med mere end 2½ års ledighed. Forløbet har fokus på skift til brancher med mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder. Ikke forsikrede ledige bliver straksaktiveret som udgangspunkt i en virksomhedsrettet aktivering i form af praktik eller løntilskud. Hvis disse redskaber ikke umiddelbart er til stede, startes aktiveringen i et af kommunens projekter. Herfra arbejdes der løbende aktivt med at fremskaffe en virksomhedsrettet aktivering Jobsøgning Ledige, der ikke umiddelbart har fået de jobs, de er blevet pålagt at søge, henvises til jobklubber og jobsøgningskurser enten i kommunale projekter, på jobcentret eller hos anden leverandør. 3.2 Styrket indsats over for kontant- og starthjælpsmodtagere Det lokale Beskæftigelsesråd for jobcenter har besluttet at opretholde en særlig indsats over for kontanthjælpsmodtagere i match 4-5. Intentionerne i Ny chance for alle i 2008 skal fastholdes i arbejdet med denne målgruppe. Rådet påregner, at der fortsat vil ske en resultatmåling på dette område. Der skal etableres en ny og bedre tilbudsvifte, der er i stand til at løse misbrugsproblemer samt de sociale og helbredsmæssige problemer, der er i målgruppen. Dette som en væsentlig forudsætning for den mere jobrettede indsats: - formidling til job - ny jobplan og ny matchning - aktiveringsforløb med jobsigte og forankret i en virksomhedspraktik - obligatorisk daglig jobsøgning For kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer udarbejdes i tæt samarbejde med kommunes psykiatri- og handicapenhed en kombineret job- og behandlingsplan. Det er målet, at der bliver udarbejdet en ressourceprofil med henblik på dokumentation af arbejdsevnen, mulighed for revalidering eller fleksjob. s. 7/22

8 For de kontanthjælpsmodtagere, der har helbredsproblemer, bliver der i samarbejde med egen læge og Jobcentrets lægekonsulent foretaget en lægefaglig udredning. 3.3 Sygedagpengesager med en varighed på 26 uger Det er afgørende, at der gøres en aktiv indsats for at få de sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. En tidlig indsats skal være det overvejende fokus, og samtidig skal langvarige sygedagpengeforløb reduceres. Der tilrettelægges en fremrykket sygedagpengeindsats i Jobcentret, som betyder, at der: - etableres et særligt arbejdsfastholdelsesprogram, der bygger på en hurtig kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads, hvor der tilbydes et pakke af fastholdelsesforanstaltninger: - krisepsykologhjælp, ergonomisk vejledning i arbejdspladstilretning, nødvendige hjælpemidler, trepartssamtale med egen læge, aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden, personlig assistanceordning og 56-ordning - foretages en kategorisering samt risikovurdering - etableres hurtig kontakt til egen læge samt arbejdsgiver - inddrages a-kasser og faglige organisationer i arbejdet - iværksættes et sygedagpengeprojekt med tilførsel af ekstra ressourcer. Projektets opgave er at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager. Det skal give luft i jobcentret til at omorganisere sygedagpengeindsatsen. Samtidig skal projektet forestå opkvalificering af medarbejderne. 3.4 Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse I 2008 medvirker Jobcenter i en analyse af ungeproblematikken med henblik på at planlægge og etablere en særlig målrettet indsats for de unge i Indsatsen skal være offensiv og forebyggende. Det primære mål er at unge får en ordinær uddannelse eller et job for derigennem at give dem en varig tilknytning til arbejdsmarkedet Straksvejledning af unge uden uddannelse For at styrke de unges mulighed for på lang sigt at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet sætter jobcentret så tidligt som muligt i ledighedsforløbet fokus på uddannelse af unge ledige. Allerede ved tilmeldingen er der fokus på at give en offensiv vejledning til uddannelse af unge uden uddannelse uanset forsørgelsesgrundlag. s. 8/22

9 De unge uddannelsesparate får øjeblikkelig hjælp til at få lagt en uddannelsesplan. Kan uddannelsen ikke påbegyndes umiddelbart, tilbydes den unge et midlertidigt job. Forsikrede ledige starter i et offentligt løntilskudsjob. Unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, tilbydes et uddannelsesvejledningsforløb i produktionsskole, hvor de indgår i brobygning til erhvervsskolerne. Den daglige modtagelse og vejledning af unge i Jobcentret sker i tæt samarbejde med en UUvejleder Særlig indsats for unge match 4-5 Der udarbejdes en ressourceprofil med henblik på dokumentation af arbejdsevnen, mulighed for revalidering eller fleksjob. Desuden er det målet at iværksætte særlige aktiveringsforløb forankret i virksomhedspraktik, der helhedsorienteret arbejder med jobsigte samt sociale og helbredsmæssige problemer. For de unge kontanthjælpsmodtager, der har helbredsproblemer, samarbejdes med egen læge og Jobcentrets lægekonsulent om en lægefaglig udredning. 3.5 Særlig indsats for handicappede Handicappede udgør en arbejdskraftreserve. Jobcentret samarbejder med Dansk Handicapforbund om målrettede kampagner for at øge arbejdskraftudbudet fra denne gruppe og få virksomhederne til at udnytte denne reserve. Handicappede er del af alle jobcentrets målgrupper. Nogle handicappede indgår ordinært på arbejdsmarkedet, andre kræver en særlig, målrettet indsats for at kunne fungere på arbejdsmarkedet, f.eks. særlig vejledning, fleksjob, løntilskud osv. 4 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved stor fleksibilitet med mange jobskift. I rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft klarer arbejdsmarkedet stort set sig selv. En forudsætning for, at markedet klarer sig selv i en tid med mangel på arbejdskraft er, at de ledige jobs bliver synliggjort. Jobcentrets rolle er i den forbindelse at understøtte denne markedsmekanisme og tilrettelægge sin indsats herefter. Jobcentret skal være i dialog med virksomhederne og hjælpe med at skaffe plads til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. s. 9/22

10 4.1 Jobcentrets rolle i indsatsen for, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for Jobcentret skal understøtte og aktivt medvirke til: - at alle ledige job synliggøres gennem opslag - at de ledige, der er tilbage, kommer med på jobkarussellen - at skubbe og presse de ledige til at aktiv jobsøgning og minimere passive perioder - at sørge for, at de ledige søger job hurtigt og tager de tilgængelige job - at medvirke til gennem pålagt jobsøgning at matchet sker, men ikke blande sig i, hvilken virksomhed, den ledige ansættes i - at informere om situationen inden for den pågældende branche - at skabe plads til de ledige, der har svært ved at få fodfæste - en smidig virksomhedsservice, der gør det mindre bøvlet for virksomhederne at ansætte medarbejdere på særlige ordninger - at få de sidste med også de sygemeldte 4.2 Fokus på dialog med virksomhederne Jobcentret servicerer virksomhederne ud fra virksomhedernes eget ønske og behov. Virksomhederne kan derfor vælge mellem den åbne annoncering, hvor de ledige stillinger annonceres på Jobnet, målrettet jobformidling, hvor jobcentret aktivt matcher ledige med jobbet og den internationale jobformidling. Jobcentret overvåger, om områdets virksomheder får den arbejdskraft, de har behov for. Det sker ved at holde øje med, om de jobs, virksomhederne annoncerer på Jobnet, bliver besat. Jobcentret tilbyder i den forbindelse virksomhederne en formidlingsaftale, der indebærer, at jobcentret læggervirksomhedernes jobs på Jobnet. Indsatsen over for virksomhederne er med til at sikre, at jobcentret kender efterspørgslen efter arbejdskraft og medvirker således til - både nu og på sigt - at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Kontakten til jobcentrets ledige tager udgangspunkt i de ledige stillinger, der dels annonceres på Jobnet, dels i andre medier. Det betyder, at det er udbuddet af ledige jobs, der styrer hyppigheden i den lediges kontakt med jobcentret. Jobcentret opsøger områdets virksomheder med henblik på, at de aktivt gennem eksisterende muligheder for uddannelse og løntilskud mv. tager del i opkvalificeringen af de ledige. s. 10/22

11 5 Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Jobcentret anvender andre aktører i indsatsen for at sikre en bred vifte af tilbud, således at den enkelte ledige kan få præcis det tilbud, der vurderes nødvendigt for at bringe den pågældende tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentret anvender derfor andre aktører over for ledige, der vurderes at have behov for en særlig indsats og en hyppigere kontakt, end jobcentret kan tilbyde. Endelig anvendes andre aktører på områder, hvor aktørerne har særlig indsigt og kompetencer. Følgende er umiddelbart i målgruppe for henvisning til andre aktører: - Ledige med en længerevarende uddannelse (LVU) - Ledige med en mellemlang videregående uddannelse inden for områder, hvor der enten er øget risiko for langtidsledighed eller paradoksproblemer - Ledere. - Seniorer - Fleksjobbere, der modtager ledighedsydelse 5.1 Samarbejde om inddragelse af andre aktører Jobcentret koordinerer anvendelsen af andre aktører. Ved indgåelse af nye delaftaler sikres det, at aftalen kan benyttes af både stat og kommune.. I forbindelse med indgåelse af aftaler med anden aktør om særlige forløb, Hurtigt-i-gang - er det Jobcentret mål, at aftalen bliver en fælles aftale. Jobcenter og Jobcenter Svendborg har valgt fælles andre aktører og har udarbejdet et fælles tilsyn med disse. 5.2 Samarbejde og netværk Jobcenter har etableret et samarbejde med a-kasserne og de faglige organisationer, der udmønter sig i fælles aktiviteter og indsatser, der understøtter de overordnede mål i den samlede beskæftigelsesindsats. Det er målet, at der indgås samarbejdsaftaler med flere organisationer og virksomheder. Formålet med samarbejdsaftalerne er at yde en fælles indsats for at få ledige i beskæftigelse. Samarbejdet med Dansk Handicapforbund skal bidrage til at bringe flere handicappede i kontakt med arbejdsmarkedet. s. 11/22

12 Jobcenter samarbejder endvidere med øvrige jobcentre om indsatsen for borgere og virksomheder. Jobcentret vil i 2009 øge ressourcerne i samarbejdet, således at mange flere opgaver løses på tværs og tager afsæt i konkrete kampagner og projekter. s. 12/22

13 6 Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 6.1 Den kommunale del af jobcentret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Kontanthjælp (forsørgelse) - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Kontanthjælp vedr. visse gruppe af flygtninge (forsørgelse) - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Revalidering inkl. forrevalidering (forsørgelse) - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Løntilskud mv. i fleksjob og målgr. 2, nr.6, jf. LAB - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Sygedagpenge (forsørgelse) - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Beskæftigelsesordninger - Driftsudgifter (konto ) - Antal helårspersoner - Enhedspris Flaskehalsproblemer - Udgift (konto ) Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre - Udgifter (konto ) Budget 2008 mio.kr. (netto) Budget 2008 mio.kr. (netto) Budget 2009 mio.kr. (netto) Budget 2009 mio.kr. (netto) s. 13/22

14 6.2 Den statslige del af jobcentret Driftsbevilling Budget 2009 Samlet driftsbevilling I alt - heraf løn - heraf jobcenter budget Aktiveringsbevillinger Budget 2009 Samlet ramme til aktiv indsats (bevilling og måltal) Aktiveringsramme Antal helårspersoner Flaskehalsdispositionsret Aktiveringsrammen Vejledning og opkvalificering Udgifter Antal helårspersoner Enhedspris (kr. pr. helårsperson) Andre aktører Udgifter (drift) Antal helårspersoner Enhedspris (drift-kr. pr. helårskontaktforløb) Antal helårskontaktforløb Aktivitetspuljen Udgifter Hjælpemidler Udgifter Mentor Udgifter Forsørgelse af aktiverede (antal helårspersoner) Aktiveringsydelse i alt* - heraf vejledning og opkvalificering* - heraf virksomhedspraktik Løntilskud hos offentlige arbejdsgivere Løntilskud hos private arbejdsgivere Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) Samlet sum for aktivering af ledige Uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlinge) Flaskehalsproblemer Udgifter Jobrotation Udgifter *Bestanden er incl. udvidet indsats og flaskehals. s. 14/22

15 7 Visioner Jobcenter s vision er, at medarbejderne arbejder offensivt og utraditionelt for at sikre, at alle muligheder udnyttes for at virksomhederne får den ledige arbejdskraft. Metoder og redskaber i den beskæftigelsespolitiske indsats vil løbende blive udviklet Løsningsmodeller, der bringer de sidste ledige i arbejde Jobcenter vil samle de gode erfaringer fra beskæftigelsesindsatsen i Danmark og omsætte disse til løsningsmodeller, der understøtter at restgruppen af ledige i højere grad opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har erkendt, at vi - for at kunne skabe sådanne løsningsmodeller - skal formå at udvikle jobcentret til en ny type servicevirksomhed med: nye kompetencekombinationer en arbejdsorganisering med en langt højere grad af fokus på borgerne optimerede arbejdsprocesser klare værdier og holdninger, som er helt inde under huden på medarbejderne og kommer i spil, hver gang borgeren møder jobcentret 8 Planperiode Beskæftigelsesplanen træder i kraft den 1. januar Kommunen og stat repræsenteret ved Jobcenterchef Svend Skipper, kommune Dato: og Beskæftigelseschef Birger Stein Christensen, Driftsregionregion Syddanmark Dato: s. 15/22

16 9 Tillæg 1: Samlet oversigt over jobcentrets mål Måltal: Arbejdskraftreserven i årlig ændring årlig æn- årlig æn- antal antal* antal dring antal dring antal % antal % antal % A-dagpenge , , ,0 Kontant- og starthjælp , , ,0 I alt , , , Måltal: Rettidighed Måltal: Afgiver 1. tilbud til tiden 90 % Måltal: Afgiver gentagne tilbud til tiden 90 % Måltal: Kontaktsamtaler til tiden 90 % Måltal: Sygedagpengemodtagere årlig ændring antal dring antal dring årlig æn- årlig æn- antal antal antal % antal % antal % Sygedagpenge forløb over 26 uger , , , Måltal: Helårspersoner, unge år årlig ændring årlig æn- årlig æn- antal antal* antal dring antal dring antal % antal % antal % A-dagpenge , , ,7 Kontant- og starthjælp mv , , ,8 I alt , , ,0 s. 16/22

17 9.1.5 Måltal: Andre aktører 10 % af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i Jobcenter påbegynder et forløb hos andre aktører. s. 17/22

18 10 Tillæg 3: Det lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale Beskæftigelsesråd har bl.a. til formål at understøtte indsatsen og formidlingsaktiviteter over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at finde vej til beskæftigelse. Det lokale Beskæftigelsesråd har vedtaget følgende plan for særlige virksomhedsrettede, lokale initiativer: Offensiv rekruttering til job inden for flaskehalsområder Jobcenter skal yde en offensiv indsats for at rekruttere arbejdskraft til områder med mangel på arbejdskraft. Det lokale beskæftigelsesråd har udvalgt følgende områder for indsatsen: Social- og sundhedsområdet et uddannelses- og rekrutteringsprojekt o I samarbejde med kommunens pleje- og omsorgsafdeling iværksatte jobcentret i 2007/2008 et særligt projekt til rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælperelever. Projektet skal i 2009 udvikles, således at det bliver et fortløbende rekrutteringsprojekt - en virksomhed i virksomheden. Voksenlærlinge generelt o I samarbejde med områdets a-kasser vil jobcentret iværksætte et projekt, der skal fremme en målrettet brug af voksenlærlingeordningen for ledige. Virksomheder i lokale jobmesser Jobcenter vil afvikle jobmesser 2 gange årligt. Virksomheden i virksomheden Konceptet for virksomheden i virksomheden skal udvikles og tilpasses forskellige brancher. Følgende områder tænkes udviklet som virksomhed i virksomheden : Social og sundhed (i tilknytning til projekt under offensiv rekruttering) Andre private virksomheder med muligheder og behov, f.eks. virksomheder inden for handel, transport og service samt detailhandlen. Mentorordningen vil blive indtænkt i konceptet. Mentorordning i private virksomheder Når udsatte grupper af ledige bliver ansat på en arbejdsplads vil det ofte være nødvendigt at støtte dem særligt i opstartsfasen både fagligt og socialt. Jobcentret vil udvide kendskabet til mentorordningen og uddanne mentorer i private virksomheder og samtidig skabe et netværk af virksomhedsansatte mentorer, der vil tage del i denne opgave. s. 18/22

19 Partnerskabsaftaler Der skal udvikles og implementeres et projekt for samarbejdsaftaler mellem jobcenter og virksomheder vedrørende: Rekruttering Arbejdsfastholdelse Uddannelse til job Jobrotationsprojekter Projekt Lægen forebygger sygemelding. For at forebygge sygemelding blandt lønmodtagere og ledige er der iværksat et 2- årigt udviklingprojekt i samarbejde med de praktiserende læger i og Jobcenter. Jobcenter vil betjene et stort antal borgere, som sygemeldes fra deres arbejde. Lange sygdomsforløb medfører ofte udstødning fra arbejdsmarkedet. Med henblik på at forbedre denne tilstand etableres der en tværfaglig indsats mellem på den ene side jobcentret, a- kasser, revalideringsinstitutioner og på den anden side læger, fysioterapeuter og psykologer. Det er målet, at der i forlængelse af udviklingsforløbet "Lægen forebygger sygemelding" etableres en varig ordning, der gennem tæt samarbejde påvirker og forbedrer jobcentrets, de praktiserende lægers, lønmodtagernes og arbejdsgivernes indsats. Dialog og nye handlingsmønstre skal forebygge sygemeldinger og udbredelsen af visse sygdomsforløb, således at rummeligheden og fastholdelse på arbejdspladserne forbedres. Kompetenceudvikling Jobcenter Det lokale beskæftigelsesråd iværksætter kompetenceudvikling, der skal fremme, ar der blandt jobcentrets medarbejdere og samarbejdsparter, som f.eks. a-kasser, fagforeninger, virksomheder og andre aktører er en fælles forståelse i arbejdet med de udsatte grupper af ledige. Kompetenceudviklingen skal fremme udvikling af et grundlag for en fælles, fremadrettet indsats for samtlige aktører på området. Der vil således være tale om et proces, der har til formål at forventningsafstemme og styrke dialogen mellem en række aktører, hvilket ligger ud over jobcentrets almindelige daglige drift. På den måde forventer det lokale beskæftigelsesråd, at såvel jobcentret som øvrige interessenter gennem dialog og samarbejde bliver bedre til at identificere de tilbud, der skal etableres til de enkelte grupper af ledige og dermed får skabt en ny og præcis tilbudsvifte, så flere personer med problemer ud over ledighed kan modtage virksomhedsrettede tilbud Jobbus (i samarbejde med AMU-Fyn) Jobbussen skal gøre jobcentrets tilbud tilgængelige for ledige og virksomheder på gadeplan helt ude i de yderste kroge af lokalsamfundet og samtidig afprøve nye metoder i jobformidling og vejledning, markedsføre jobcenter og AMU lokalt og endelig bringe lokale virksomheder og lokale ledige sammen. s. 19/22

20 Virksomhedsseminar i jobcenter Formålet med virksomhedsseminarerne er at skabe en dialog med virksomhederne med henblik på at finde plads til ledige, som har svært ved at få job. Dialogen skal være så konkret, at virksomheder og jobcenter samarbejder om at synliggøre jobåbninger på Jobnet med henblik på at sikre et gennemsigtigt arbejdsmarked. Samtidig skal dialogen afstemme de gensidige forventninger til rekruttering af arbejdskraft. Information til virksomheder om beskæftigelsesfremmende ordninger Med henblik på at udbygge virksomhedernes viden om eksisterende ordninger, der kan understøtte og fremme udsatte gruppers indgang på arbejdsmarkedet, udarbejdes materiale over eksisterende ordninger. Materialet udarbejdes i overskuelig form og samles i en produktmappe til virksomhederne i Kommune. s. 20/22

21 Beskæftigelsesplan Bilag 1: Nøgletal Vækst Hele landet antal 2007 Hele landet vækst Befolkning år Uden for arbejdsstyrken Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (%) 1 77,7 76,4-1,3 77,3 0,9 Arbejdsløshed Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens 3 73,5 74,4 0,9 75,1 0,9 Virksomheder Arbejdspladser Indpendling Udpendling Nettoindpendling Bor og arbejder i omr. (%) 64,7 59,5-5,3 Kilde: Jobindsats.dk og statistikbanken.dk 1: Arbejdsstyrken år i pct. af befolkning år 2: Beskæftigede med bopæl i området 3: årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af årige i befolkning 4: Arbejdssteder i 2002 og : Beskæftigede med arbejdsplads i området s. 21/22

22 Beskæftigelsesplan Bilag 2: Målgrupper (2007) Berørte Helårspersoner Antal Procent Antal Procent -Forsikrede ledige , ,8 -Kontanthjælpsmodtagere , ,7 -Start- og introduktionsydelse 123 1,1 68 1,9 -Sygedagpenge , ,4 -Revalidering 313 2, ,2 - Fleksjob 666 6, ,2 - Skånejob 79 0,7 64 1,8 - Ledighedsydelse 190 1, ,0 I alt Berørte borgere s. 22/22