Mulighedskatalog

Transkript

1 Mulighedskatalog Forslag som IKKE sendes i høring

2 A: Aktiv forebyggelse _x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommune har i de senere år arbejdet aktivt med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Det har blandt andet omfattet følgende initiativer: - Opbygning af Rehabiliteringscentret herunder sikring af, at der er mulighed for anvendelse af døgnrehabilitering til akut opståede problemer m.h.p. at forebygge indlæggelse - Opbygning af tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats med opsporing, indsats og opfølgning omkring borgere i risiko. Blandt andet ved at styrke hjemmesygeplejens koordinerende funktion, ved at opbygge et tættere samarbejde med praktiserende læger og vagtlæger om forbedret indsats i forhold til forebyggelse af indlæggelser. For at udbygge samarbejdet med hospitalerne vil indsatsen blive styrket med udskrivningskoordinatorer i løbet af Opbygning af Bevar dig vel (hjemmerehabilitering) - Fase 2 af dette udrulles i løbet af Indførelse af forløbsprogrammer i forhold til borgere med kroniske sygdomme - Omlægning af arbejdsgange, så disse i videst muligt omfang understøtter samarbejdet omkring de sårbare borgere. - Tættere samarbejde mellem myndighed og udfører på hjemmehjælpsområdet - Generelt sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Det er forvaltningens vurdering, at dette arbejde giver sig positivt udslag ved at de aktivitetsbaserede udgifter til sundhedsudgifterne kommer til at falde i de kommende år. Furesø Kommune forventer i 2012, at udgifterne til aktivitetsbestemte sundhedsudgifter er knap 120 mio. kr. Derfor foreslår forvaltningen, at der kan reduceres med 2 mio. kr. i udgifterne på sundhedsområdet. Medvirkende til det forventede fald er desuden omlægningen af medfinansieringen, hvor en højere grad af udgifterne er aktivitetsbaseret frem for demografibaseret. Dette er en fordel for Furesø, der generelt har relativt sunde borgere. Det skønnes at de aktive lokale indsatser står for ca. 50 pct. af den forventede besparelse. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Ingen bemærkninger.

3 B: Justering af plejevederlag til familiepleje som følge af ændrede behov X_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget Familierådgivningen vil gennemgå aftalerne om honorering af familieplejerne med henblik på at justere aflønningsniveauet ift. familieplejens opgaver. Besparelsen realiseres ved en individuel og konkret gennemgang af de faktiske sager med en vurdering af om plejevederlaget kan justeres. Størrelsen af plejevederlaget vil tage udgansgpunkt i og reguleres efter, opgavens belastningsgrad, dvs. hvilket arbejde plejefamilien forventes at have med barnet og den biologiske familie. Familierådgivningen vil basere fastlæggelsen af vederlag ud fra KL s vejledning for tildeling af vederlag. Familierådgivningen vil løbende sikre, at der kun justeres i honoreringen, hvis vilkårene for opgaveløsningen ændrer sig. Heri er også indbygget en fleksibilitet, så plejeforældre honoreres såfremt der opstår situationer, hvor plejeopgaven for en kortere eller længere periode intensiveres. Ud fra faglige hensyn overfor barnet, og ud fra den aktuelt bedste viden og erfaringer med anbringelser, er det Familierådgivningens mål at øge den forholdsmæssige andel af børn og unge, der anbringes i plejefamilier og netværkspleje og at disse anbringelser så vidt muligt finder sted i lokalområdet. Når plejevederlag skal fastsættes ses der på opgavens omfang og karakter (hvor krsævende opgaven er). Er der tale om et mindre barn, vil man ofte i en periode forudsætte, at i hvert fald den ene af plejeforældrene går hjemme med barnet. Vedkommende kan altså ikke, i denne periode, varetage et almindeligt arbejde ved siden af plejeopgaven. Det skønnes at der pt. er ca. 20 aftaler, hvor omstændighederne om plejebarnet har ændret sig, alene fordi plejebarnet er kommet i daginstitution eller skole og dermed har færre timers plejeopgave. Furesø kommune har generelt takseret plejeopgaverne med vederlag i størrelsesordenen 6-8 plejevederlag. Det betyder, at en plejefamilie eksempelvis har kunnet oppebære et lønniveau på kr. pr. måned (8 gange vederlag) for et enkelt plejebarn, også i de tilfælde, hvor det ved siden af, har været muligt at oppebære løn ved almindeligt lønarbejde. Det mest almindelige er, at plejefamilier har mere end et barn, og fx vægtes det, at søskende anbringes i den samme plejefamilie.

4 I den forsatte gennemgang af familieplejesagerne ønskes det at anlægge et niveau i fastsættelsen af plejevederlag, som er i overensstemmelse med KL s vejledning og på sammenligneligt niveau med vores nabokommuner. I praksis betyder det, at plejefamilier ikke længere skal kunne oppebære løn svarende til f.eks. 7 gange vederlag, hvis barnet er væk fra plejehjemmet i dagtimerne (i skole og dagtilbud). Der foreslås derfor en justering af udgiftsniveauet for de plejefamilier, hvor børnene er væk fra hjemmet i dagtimerne. Med en regulering fra 7 gange plejevederlag til 5, opnås en besparelse på et enkelt barn på kr. (årligt). For 20 familieplejesager, vil der kunne opnås en årlig besparelse på knap 1,8 mio. kroner årligt. Der vil også som en del af gennemgangen blive undersøgt mulighederne for øget brug af akutplejefamilier. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. For de berørte familier vil det betyde en mindreindtægt i form af plejevederlag, på ca kr. årligt, da der fremover kun udbetales plejevederlag svarende til den arbejdsbelastning, som opgaven reelt medfører. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Der er tale om en justering af niveauet for udbetaling af plejevederlag, så det bringes i overensstemmelse med KLs vejledning og på sammenligneligt niveau med vores nabokommuner.

5 C: Effektiv administration centralt x_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommune har et vedholdende fokus på at effektivisere vores centrale administration så meget som muligt. I Budget foreslås følgende indsatser på dette område. Løbende besparelseskrav på konto 06 Furesø Kommune har de seneste fire år vist, at det er muligt at skabe en mere effektiv administration. Fra 2008 til 2011 er udgifterne til administrationen således faldet med ca. 60 mio. kr, svarende til ca. 26 procent. Heraf er udgifterne til løn til administrationen alene reduceret med knap 40 mio. kr. Konkret var der i færre fuldtidsstillinger i administration og planlægning end i Det svarer til et fald på godt 18 procent på fire år. Løbende besparelseskrav på konto 06 vil fortsat være et fokusområde for kommunen. Der bliver derfor fra 2012 udmeldt et generelt besparelseskrav på konto 06 på 1 pct. årligt. Dette krav indgår som en del af det generelle effektiviseringskrav på 2 pct. årligt for hele organisationen og den reducerede P/L fremskrivning, som er indeholdt i mulighedskataloget til Budget Effektive stabsfunktioner Furesø Kommune har samlet stabsfunktionerne i ét samlet center. Herved opnås en række synergieffekter, som muliggør en effektivisering på dette område. Kommunen er endvidere i 2012 i gang med at implementere et nyt økonomisystem KMD OPUS. Når systemet er fuldt implementeret giver det mulighed for at reorganisere stabsfunktionerne med tanke på at effektivisere opgaver fx vedr. regnskab, økonomi, personale mv. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget vil medføre personalemæssige konsekvenser, da lønudgifterne på konto 06 forudsættes reduceret. Ingen bemærkninger.

6 D: Bedre trivsel lavere fravær x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget God kultur og trivsel er en forudsætning for et lavt fravær. Derfor vil Furesø Kommune også i de kommende år blandt andet gennem et aktivt arbejde med social kapital have skarpt fokus på at understøtte trivsel på arbejdspladsen. I Furesø Kommunes effektiviseringsstrategi er der endvidere fastlagt et mål om reduktion af sygefraværet med 20 pct. fra 2009 til udgangen af Ifølge data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) lå kommunens sygefravær i 2009 på 6,5 pct., og i 2010 var det reduceret til 6,0 pct. FLD-data for 2011 er endnu ikke tilgængelige, men kommunens egne opgørelser af sygefraværet for 2011 viser et fald på yderligere 0,5 procent-point, ligesom de foreløbige tal for 2012 peger på et fortsat fald også i Dermed forventes sygefraværet fra 2009 til 2011 at være reduceret med ca. 15 pct. Fordelingen af sygefraværet mellem personalegrupper peger ikke overraskende på, at personalegrupper med direkte borgerkontakt (særligt ældreområdet og dagtilbudsområdet) har højest sygefravær. Gennemsnittet for hovedstadsområdet var i 2010 omkring 6 pct. Furesø Kommune ligger således på gennemsnittet for hovedstadsområdets øvrige kommuner. Indsatsen for at reducere sygefraværet i kommunen er godt i gang. Gennem de senere år er der gennem en række forskellige budgetforslag hentet økonomiske gevinster gennem reduktion af sygefraværet på forskellige områder. Både på ældreområdet og skoleområdet er der gennem målrettede indsatser reduceret markant i udgifterne til vikarforbrug som følge af sygdom. I det omfang sygefraværet kan nedbringes yderligere er der potentiale ift. både service, arbejdsglæde og ressourcer. Det vurderes, at der med forøget organisatorisk og ledelsesmæssig fokus og positiv opmærksomhed på arbejdsglæde og tilstedeværelse i hele Furesø Kommune, vil kunne indbudgetteres en udgiftsreduktion på kr. (løn) med effekt fra budget Reduktionen udmøntes således, at de enheder, der allerede har nedbragt sygefraværet, anerkendes for deres indsats. Det foreslås, at halvdelen af besparelserne ved at nedbringe sygefraværet, svarende til kr. tilbageføres i en investeringspulje til forebyggelse af sygefravær/forbedring af arbejdsmiljø. En investeringspulje vil kunne understøtte, at der fremadrettet arbejdes målrettet med indsatsen ved at iværksætte initiativer, der giver effekt. Blandt andet skal der arbejdes med at sprede de positive erfaringer og resultater, der er skabt på social- og sundhedsområdet, til andre områder i Furesø.

7 Der udarbejdes i forbindelse med den årlige personaleredegørelse en status for indsatsen og for udviklingen i det samlede sygefravær i kommunen. Denne status forelægges Byrådet. Nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte vil medvirke til at frigøre ressourcer til mere effektiv og stabil drift, bedre arbejdsvilkår for medarbejderne og derigennem et øget serviceniveau på de enkelte områder. På de områder, hvor der er delvis vikardækning ved sygdom, vil besparelsen kunne hentes via reducerede vikarudgifter. På øvrige områder vil en reduktion af sygefraværet føre til en optimeret udnyttelse af de eksisterende personaleressourcer og på sigt mulighed for at undlade genbesættelse af stillinger uden at forringe kvalitet og service i opgavevaretagelsen. Ingen bemærkninger.

8 E: Ændret tilrettelæggelse af opgaver og øget brug af udbud x_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommune arbejder løbende med at undersøge muligheder for udbud og out-/insourcing for at effektivisere opgavevaretagelsen og spare ressourcer. Konkret foreslås det i 2013 at outsource kommunens trykkeri. Der vurderes at være et besparelsespotentiale ved at nedlægge trykkeriet og i stedet udbyde større trykkeopgaver til eksterne leverandører. Endvidere vil den øgede digitale kommunikation gøre behovet for tryksager mindre. Endvidere foreslås det at ændre på organiseringen omkring omkaldsalarmer for ældre medborgere, således at alarmerne frem for at gå til en ekstern leverandør varetages af kommunens beredskab. Endeligt forventes det, at der kan realiseres en besparelse via et kommende fælleskommunalt funktionsudbud på vejområdet som følge af en større analyse med deltagelse af en række nordsjællandske kommuner. Forslaget indebærer, at opgavevaretagelsen af en række serviceopgaver skifter fra kommunalt regi til varetagelse i andet regi eller fra ekstern leverandør til kommunens egen varetagelse. Opgaveændringerne tilrettelægges, så kommunens serviceniveau forventes uændret. Forslaget kan få personalemæssige konsekvenser. Ingen bemærkninger.

9 F: Efterlevelse af lovkrav i forbindelse med forældrebetaling ved anbringelsesforanstaltninger Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget Serviceloven angiver, at kommunerne skal vurdere om der er grundlag for egenbetaling når børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Kommunen har ligeledes pligt til at undersøge muligheden for hel eller delvis fritagelse. Fritagelse for egenbetaling sker først og fremmest såfremt forældremyndighedsindehavers indtægt og råderum falder under den grænse, hvor egenbetaling skal gennemføres, hvilket sikrer at egenbetaling ikke har en social slagside. P.t. er indkomstgrundlaget på kr. og såfremt indkomstgrundlaget er lavere end dette opkræves der ikke egenbetaling. Endvidere har kommunen pligt til at meddele forældremyndighedens indehaver hel eller delvis fritagelse for betaling for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre ændringer, der i en begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til familiens underhold. Der er derudover mulighed for, at kommunen efter et konkret individuelt skøn, på grund af særlige forhold hos den betalingspligtige, kan fritage helt eller delvis for betalingen. Der kan derfor ske hel eller delvis fritagelse for egenbetaling hvis: 1) Opholdet har et udpræget behandlingssigte 2) Fritagelse for betaling kan fremme forældrenes medvirken til at gennemføre støtten 3) Det skønnes, at forældrene får/har store udgifter forbundet med samværet med barnet 4) Den unge under normale omstændigheder ville have bidraget til familiens underhold 5) Forældrene har flere børn i dag- og døgninstitutioner 6) Familiens levevilkår forringes væsentligt. DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge), som er det nye it-system på området, vil understøtte processerne omkring egenbetaling, hvorfor det ikke medfører øgede administrative byrder. Eksempel på egenbetaling er følgende: Forældremyndighedsindehaveren har en årsindkomst på kr. årligt og har et barn anbragt udenfor hjemmet og egenbetalingen er beregnet til at udgøre kr. om månden.

10 Den generelle tendens på landsplan, og i de kommuner vi normalt sammenligner os med, er, at forældre altid som udgangspunkt betaler til deres barns ophold. Dette er i overensstemmelse med lovgrundlaget på området, hvoraf det fremgår, at: For børn og unge under 18 år, der har ophold udenfor hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget. Det kan konkret handle om, at en familie opgiver at have deres unge boende hjemme eller i deres netværk. Familien henvender sig til kommunen, som om nødvendigt iværksætter konkrete initiativer fx finder en lejlighed/hybel til den unge. Forældrenes betaling vil kun svare til de udgifter de ellers ville have haft ved at have barnet/den unge boende hjemme. Efter Servicelovens 159 betaler forældrene og barnet eller den unge for døgnopholdet efter nærmere regler. Det pålægges således en betalingsforpligtelse, der fastsættes af kommunen ved en sædvanlig forvaltningsretlig afgørelse, og betalingen opkræves af kommunen. Der er en række regler om sagsbehandlingen, og der er ikke mulighed for, at kommunen kan undlade at anvende bestemmelserne. Ved hver anbringelse foretages der således en konkret individuel vurdering af forældrenes betalingsevne ud fra deres indkomstgrundlag og deres mulighed for at sikre den øvrige familie økonomisk. I Furesø Kommune har vi omkring 60 anbragte børn og unge, hvor ovennævnte lovgrundlag ikke er taget i brug. Disse vil blive gennemgået med tanke på at indføre betaling for de pågældende familier. Man kan træffe beslutning om, at eksempelvis børn og unge der anbringes uden forældrenes samtykke ikke medfører betaling for forældrene. Der skal laves konkret vurdering af om barnet eller den unge har et særligt behandlingsbehov, fx psykiatrisk behandling, som gør at forældrene skal fritages for betaling. I familierådgivningen er der pr. 1. januar 2012 fastsat betaling for nye anbringelser. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. For berørte familier vil der blive pålagt en betalingsforpligtigelse i forbindelse med børn/unges anbringelser udenfor hjemmet. Betalingen vil kun svare til de udgifter, som familierne ellers ville have haft ved at have barnet/den unge boende hjemme. Familier med meget lave indkomstgrundlag skal ikke betale for anbringelserne. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Ingen bemærkninger.

11 G: Øget indsats vedr. restancer Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene 2014 Budgetforslag Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommunes restancer har gennem de sidste tre regnskabsår udvist en stigning fra ca. 106 mio. kr. i 2009 til ca. 127 mio. kr. i Kommunen vil i 2013 forstærke indsatsen for at nedbringe restancerne ved at indkalde borgere, som har et mellemværende med kommunen til en samtale inden deres sag overgår til SKAT. Stigningen i kommunens restancer skyldes blandt andet den økonomiske krise, som gør at antallet af konkurser og tvangsauktioner er højt, at arbejdsløsheden er stigende samt at pengeinstitutterne har skærpet deres udlånsbetingelser. Derudover har Skat siden de overtog opkrævningsopgaven i 2005 ikke løst den med samme effektivitet, som kommunerne gjorde tidligere. Ved overdragelsen af opkrævningsopgaven til SKAT blev kommunernes mulighed for at foretage pant og udlæg hos borgere i øvrigt ophævet, således at disse funktioner nu kun kan foretages af SKAT. I forhold til Furesø Kommunes samlede restancebeløb skal det understreges, at en stor del herunder bidragsområdet er helt eller delvist refusionsbelagt. Populært sagt betyder det, at såfremt kommunen opkræver flere penge på fx bidragsområdet, skal kommunen straks efter afregne disse til staten. Endvidere har opgørelsestidspunktet for restancer betydning. Forretningsgangen i Furesø Kommune er den, at vi udsender regninger halvårligt eller kvartalsvis for ophold mv. Dette medfører, at kommunens tilgodehavende ultimo regnskabsåret er uforholdsmæssigt højt, når der sammenlignes med årets øvrige måneder. Hvis der foretages en sammenligning af restancerne ultimo 2011 med de tilsvarende beløb ved udgangen af marts måned 2012 kan det oplyses, at tilgodehavendet vedr. regninger er nedbragt med over 30 mio. kr. Med disse forbehold er det forvaltningens vurdering, at størrelsen af restancerne hos borgere og virksomheder i kommunen er ca. 13 mio. kr. Disse omfatter naturligvis også restancer hos borgere, hvis betalingsevne er begrænset, og hvor en ekstra indsats følgelig ikke nødvendigvis kan forventes at have stor effekt. Det er forvaltningens vurdering at særligt ift. ejendomsskat og dagpasning, vil en forøget indsats kunne have effekt. Ultimo 2011 var restancerne på disse to områder på ca. 4 mio. kr. Kommunens aktuelle debitorpolitik er den, at Furesø Kommune rykker 2 gange med ca. 14 dages mellemrum, hvorefter beløbet oversendes til SKAT til opkrævning. Det foreslås, at denne politik ændres således, at borgere, som har mellemværende med kommunen, inden oversendelse til SKAT indkaldes til en samtale, hvor en betalingsplan kan aftales. Hvis dette ikke er muligt, vil sagen overgå til SKAT som vanligt. Det er samme model, som er valgt i Allerød Kommune. Ændringen implementeres fra januar 2013 og der budgetteres med et provenu på ca kr. Dette provenu vil ikke indgå i kommunens driftsregnskab men medvirke til at forbedre kommunens likviditet og indgå under posten med finansielle forskydninger.

12 Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Ingen bemærkninger.