Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter"

Transkript

1 Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport

2 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter. Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse Udgivet juni 2011 af Miljøstyrelsen 4000 Roskilde Tlf ISBN (PDF) Visualiseringer og skyggediagrammer udarbejdet af: BIG Bjarke Ingels Group Nørrebrogade 66D, 2. sal 2200 København N Landskabelig vurdering udarbejdet af: Rambøll Hannemanns Allé København S Forside, visualisering: BIG Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra Amagerforbrænding

3 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Indholdsfortegnelse Indledning s. 5 Visuelle påvirkninger s. 6 Ved Kraftværksvej s. 8 Volden ved Margretheholm s. 10 Lystbådehavnen s. 12 Refshalevej s. 14 Kongedybet s. 16 Uplandsgade s. 18 Inderhavnen ved Amaliehaven s. 20 Inderhavnen ved Amaliehaven natvisualisering s. 22 Den lille havfrue s. 22 Amager Strandpark s. 24 Charlottenlund Fort s. 26 Charlottenlund Fort kumulative effekter med planlagte vindmøller s. 28 Skyggediagrammer 21. marts s juni s september s december s. 32 Samlet vurdering s. 33 3

4 4 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

5 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet som led i VVM-redegørelsen for Amagerforbrændings nye affaldsbehandlingscenter. Rapporten indeholder visualiseringer fra 10 fotostandpunkter, der er udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen og Københavns Kommune. Visualiseringerne danner baggrund for den landskabelige vurdering, der er foretaget af det nye affaldsbehandlingscenter. Metode for udarbejdelse af visualiseringer Visualiseringerne er udarbejdet ved hjælp af programmet Rhino Ver Fotos er taget af BIG, Amagerforbrænding, Bascon og Cowi, og de er optaget på forskellige tidspunkter af året og dermed under forskellige vejr- og lysforhold. Der er gennemført visualiseringer fra 10 fotostandpunkter. For hvert standpunkt er anlægget vist under eksisterende og fremtidige forhold. Derudover er der for et enkelt standpunkt udarbejdet natvisualiseringer af både eksisterende og fremtidige forhold. Det nye affaldsbehandlingsanlægs højde mv. i modellen er baseret på information og tegninger fra Rambøll. For hver visualisering er angivet en betragtningsafstand, som er den afstand, der bør være mellem øjenene og papiret, når visualiseringsrapporten er udprintet i A3- format. Dermed sikres det, at visualiseringen viser samme opfattelse af størrelsesforhold i landskabet, som der vil opleves på stedet, når bygningen er etableret. Ses billederne på større afstand end angivet, vil den visuelle påvirkning syne mindre. Ses billederne tættere på, forstærkes den visuelle påvirkning. Betragtningsafstandene er verificeret ved beregninger og på lokaliteterne. Da det ikke har været muligt at verificere afstanden på lokaliteten for billedet fra Kongedybet, er der ikke angivet betragtningsafstand for denne visualisering. Metode for vurdering af påvirkninger De landskabelige påvirkninger er illustreret ved visualiseringer fra udvalgte punkter i landskabet. I vurderingerne præsenteres og analyseres de eksisterende forhold herunder gives en vurdering af landskabets sårbarhed over for en visuel påvirkning af denne type. Sårbarheden er en vigtig faktor for selve vurderingen, idet et anlæg kan opleves vidt forskelligt afhængig af, hvilket landskab det placeres i. I denne sammenhæng vurderes de landskaber, der er karakteriseret ved at være i mindre skala, relativt uberørt af tekniske anlæg, og enten indeholder rekreative, landskabelige eller kulturhistoriske værdier som værende mest sårbare over for etablering af et større teknisk anlæg. Derimod vurderes landskaber, der allerede er stærkt præget af tekniske anlæg, at være mindre sårbare over for placering af yderligere anlæg. Afstanden til anlægget samt hvorvidt anlægget opleves som en del af det samlede tekniske anlæg inddrages ligeledes i vurderingen. Anlægget Det kommende anlæg vil være et signifikant byggeri, som spiller sammen med det omgivende byrum og kan fremstå som et nyt arkitektonisk vartegn for området. De ydre rammer for anlægget er tænkt ind i den lokale urbane og industrielle kontekst. Anlægget har karakter af et massivt bygningsvolumen, med en tagflade der falder fra ca. 90 meter til terræn. Bygningens tag folder, så der dannes en ubrudt flade, der kan anvendes til skiløjper af forskellige sværhedsgrader og der kan indrettes områder på taget, beplantet med større træer, som giver et parklignende miljø. På afstand er det tanken, at bygningen vil syne som et bjerg med en sneklædt bjergtop. Facaderne er delvist transparente til bygningens indre anlæg, og på nederste halvdel laves facaderne delvist grønne eksempelvis med en beplantning, der placeres som en vertikal have. Adgangen til taget sker via en glaselevator, der tillader frit udsyn til anlæggets indre liv for de besøgende. Elevatoren kører op langs skorstenen, der er delvist integreret i husets volumen. På toppen kan indrettes udsigtslokaliteter i form af en panoramacafe, som giver en storslået udsigt over København. Påvirkninger af landskab I forbindelse med valg af fotostandpunkter er der lagt vægt på at vise anlægget på forskellig afstand fra nær-, mellem- og fjernzonen. De konkrete zoner er defineret i forhold til anlæggets påvirkning af omgivelserne og omgivelsernes karakter og skala. Der er udvalgt fotostandpunkter fra lokaliteter, hvor der færdes mange mennesker, som kan opleve den visuelle effekt af det nye affaldsforbrændingsanlæg. Nogle af fotostandpunkterne er fra steder, hvis kombination af rekreative og kulturhistoriske værdier tiltrækker mange mennesker fra både ind- og udland, herunder både lokaliteter som Margretheholm lystbådehavn og den lille havfrue. De udvalgte fotostandpunkter fremgår af Figur 1. Figur 1 Fotostandpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen. 5

6 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding VISUELLE PÅVIRKNINGER Visuelle påvirkninger af nærzonen Den visuelle oplevelse af det eksisterende anlæg er set fra nærzonen generelt domineret af de mange tekniske anlæg i form af høje skorstene, massive bygninger, tanke og oplagspladser, som giver et sammensat og uhomogent udtryk. Kontrasten til især kolonihaverne med deres små huse og haver er markant. Ved realisering af det planlagte boligområde på Margretheholm vil området ændre karakter og få en mere multifunktionel anvendelse med nye boliger, øget færdsel i området, behov for rekreative værdier mv. Fotostandpunkterne i nærzonen er ved Kraftværksvej, volden ved det planlagte boligområde Margretheholm, Refshalevej samt lystbådehavnen ved Margretheholm Havn. Fotostandpunkt 1 Ved Kraftværksvej (SV, ca. 300 meter) Eksisterende forhold Fra Kraftværksvej har det eksisterende anlæg en uens arkitektur og fremstår med grå og hvide facader, hvor skorstenen er det mest markante element. I forgrunden er græsplæne og parkeringsplads. I baggrunden ses en række høje slanke træer mellem Amagerforbrænding og R98. Landskabet vurderes at være mindre sårbart over for placeringer af større anlæg, da det allerede er præget af tekniske anlæg og ikke indeholder værdifulde landskaber, sigtelinjer eller lignende. Betragtningsafstand 24 cm 6

7 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Fra Kraftværksvej ses anlægget fra sydvest, hvor det på grund af dets bygningsvolumen og nære beliggenhed til vejen fremstår ganske markant og fremtrædende. Det nye anlæg fremtræder mere harmonisk end det eksisterende anlæg, idet alle funktionerne er samlet i et bygningsvolumen. På trods af anlæggets markante udtryk vurderes den visuelle påvirkning set fra dette punkt at være af mindre betydning. Betragtningsafstand 24 cm 7

8 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 2 Volden ved Margretheholm (NV, ca. 300 meter) Eksisterende forhold Fra den høje vold ved Margretheholm har det eksisterende anlæg en mindre fremtrædende karakter, da det har en mindre skala sammenlignet med Amagerværket, der udgør en markant visuel baggrund. Anlæggets skorsten i forgrunden er fortsat et markant element. I forgrunden er et ubebygget, ekstensivt areal med spredte træer og buske. Det naturprægede areal står i stor kontrast til industriarealerne. De høje, slanke træer langs Vindmøllevej udgør et væsentligt landskabselement, da de til dels afskærmer for de tekniske anlæg og mindsker den visuelle oplevelse af anlægget. Det eksisterende landskab vurderes set fra denne vinkel at være mindre sårbart over for placering af et nyt teknisk anlæg, da landskabet i forvejen er påvirket af større industrielle anlæg. Betragtningsafstand 26 cm 8

9 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Den del af bygningen, der ligger tættest på voldanlægget, som afskærmer det planlagte boligområde mod øst, fremstår overvejende ensartet med bløde former. Set fra denne vinkel ses bygningens højeste facade. Den høje facade forstærkes yderligere af skorstenen. Samlet set opleves anlægget som et markant bygningsvolumen, og oplevelsen forstærkes af, at bygningen opleves fra et højere punkt end de resterende fotostandpunkter. Den visuelle baggrund for anlægget er det eksisterende Amagerværket, som med dets mangfoldige og varierede bebyggelse ligeledes udgør et markant teknisk anlæg, som dog har en mindre skala sammenlignet med det nye anlæg. Amagerværkets visuelle funktion som baggrund for det nye anlæg betyder, at det nye anlæg samlet set fremstår mindre markant på den flade halvø, da det opleves som en integreret om end meget markant del af et større sammenhængende industriområde. Betragtningsafstand 26 cm 9

10 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 3 Lystbådehavnen ved Margretheholm Havn (N, ca. 600 meter) Eksisterende forhold Fra lystbådehavnen Lynetten udgør det eksisterende anlæg en del af den helhed af tekniske anlæg på Kraftværkshalvøen, hvor anlæggets skorsten og varmeakkumulator er de mest markante elementer. Anlægget har en bygningsmæssig varieret struktur både i konstruktion, højde og farvevalg. Det eksisterende anlæg er knapt så markant set på afstand fra lystbådehavnen, især når anlægget sammenlignes med Amagerværkets højere og større bygningsvolumen. Landskabet vurderes at være sårbart over for placering af tekniske anlæg, da havnen har et rekreativt udtryk, der kun i dag i mindre grad er præget af de eksisterende anlæg. Betragtningsafstand 20 cm 10

11 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Fra lystbådehavnen Lynetten vil det nye anlæg betyde en væsentlig ændring af udsigten over lystbådehavnen. Bygningen har en større skala end de eksisterende bygninger og er desuden mere massiv i dens udtryk, hvorved den udgør en visuel barriere for det mere åbne kig igennem havnen, som opleves i dag. Sammenhængen mellem Amagerværkets bygninger og det nye anlæg er fortsat til stede, men det nye anlægs volumen får Amagerværkets varierede bebyggelse til at syne mindre. Betragtningsafstand 20 cm 11

12 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 4 Refshalevej (NØ, ca. 650 meter) Eksisterende forhold Fra Refshalevej ses der i retning af anlægget med udsigt over kanalen. Hovedparten af det eksisterende anlæg kan kun i mindre omfang ses fra denne vinkel, da det delvis skjules bag Amagerværkets bygninger, som udgør et markant teknisk anlæg. Amagerforbrændings skorsten og varmeakkumulator udgør anlæggets væsentligste tekniske elementer set fra dette punkt i landskabet. Derudover ses det ekstensive areal og volden ved Margretheholm samt lystbådehavnen. Der er en markant overgang mellem de flade, grønne, ekstensive arealer og de tekniske anlæg, der har en væsentlig større skala. Landskabet vurderes set fra dette punkt, at være sårbart over for visuelle påvirkninger af denne type, da området besidder en kvalitet som naturpræget rekreativt område med sigtelinjer i landskabet over kanalerne, grønne områder og lystbådehavnen. Betragtningsafstand 26 cm 12

13 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Fra denne vinkel opleves bygningens arkitektur massiv og asymmetrisk, idet de forskellige taghældninger fremstår tydeligt. Fra denne vinkel er der en stor forskel på den oplevelsesmæssige volumen og skala i forhold til det eksisterende anlæg. Placeringen af bygningen betyder dog, at den udgør en bygningsmæssig sammenhæng med Amagerværkets varierede bebyggelse. Selvom anlægget placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg vurderes oplevelsen af landskabet at blive ændret væsentligt. Betragtningsafstand 26 cm 13

14 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Mellemzonen Fra mellemzonen er det eksisterende anlæg i væsentligt omfang synligt. De eksisterende anlæg for Amagerforbrænding og Amagerværket udgør væsentlige elementer set fra vestsiden af Inderhavn ved Amaliehaven, særlig grundet de høje skorstene. Bygningerne på Dokøen, Frederiksholm og Nyholm skaber visuelle barrierer for indkigget til den nedre del af anlægget, men alligevel er anlægget i væsentligt omfang synligt bl.a. fra lokaliteter som den lille havfrue, Amalienborg, Operaen og Skuespilhuset. De fire valgte fotostandpunkter for oplevelsen af anlægget i mellemzonen er fra søsiden ved Kongedybet, Uplandsgade med udsigt over Kløvermarken, Inderhavn ved Amaliehaven samt fra den lille havfrue. Fotostandpunkt 5 Kongedybet (Ø, ca meter) Eksisterende forhold Set fra Kongedybet er det eksisterende anlæg en del af et markant og sammensat industriområde. Området består af meget forskellige tekniske elementer såsom Prøvestenens tanke, Amagerværkets skorstene, kraner og mange bygninger samt bagerst Amagerforbrændings skorsten og bygninger. Landskabet vurderes at være mindre sårbart over for visuelle påvirkninger, da det i dag allerede er stærkt præget af industrielle anlæg. 14

15 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Amagerforbrænding opleves som en del af det samlede industriområde og fremstår ikke markant fra denne vinkel. Anlæggets bygningsvolumen fremstår samtidig mere enkel end de foranliggende, da anlæggets elementer er samlet i en bygning. Derudover bliver der fritlagt et område med det nye anlæg, som giver et visuelt indkik mellem Prøvestenens tanke og det nye anlæg. 15

16 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 6 Uplandsgade ved Kløvermarken (S, ca meter) Eksisterende forhold Fra Uplandsgade ses det eksisterende anlæg og Amagerværket på afstand over Kløvermarkens boldbaner. Eksisterende beplantning og blandet bebyggelse afskærmer for den visuelle oplevelse af den nedre del af de tekniske anlæg, således at Amagerforbrændings bygninger samlet set får en mindre fremtrædende karakter. Skorstenen er fortsat et markant teknisk element sammen med Amagerværkets tre skorstene. Området vurderes at være mindre sårbart over for visuelle påvirkninger, idet en del af området i dag visuelt afgrænses af tekniske anlæg. Boldbanernes store skala er desuden medvirkende til at gøre området mere robust over for visuelle påvirkninger fra større anlæg, sammenlignet med mere lukkede landskaber i mindre skala. Betragtningsafstand 27,5 cm 16

17 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Fra Uplandsgade syner det nye anlæg mindre markant på trods af dets arkitektoniske udtryk. Dette forstærkes af afstanden til anlægget samt især den eksisterende bebyggelse og bevoksning ved Kløvermarken, som reducerer indsynet til den nedre del af bygningen og danner en tydelig afgrænsning af det rekreative område. Derudover er der en væsentlig bygningsmæssig sammenhæng med Amagerværkets varierede bebyggelse, da de tilsammen udgør en helhed af tekniske anlæg. Betragtningsafstand 27,5 cm 17

18 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 7 Inderhavnen ved Amaliehaven (V, ca meter) Eksisterende forhold På vestsiden af Inderhavnen ved Amaliehaven er der ca meter til det eksisterende forbrændingsanlæg, som ses i baggrunden af billedet i tilknytning til Amagerværket. Bygningerne på Dokøen, Frederiksholm og Nyholm skaber visuelle barrierer for indsynet til den nedre del af anlægget, således at bebyggelsen er mindre markant. Skorstenen udgør et fremtrædende element bagved den lavere, ældre bebyggelse på Dokøen. Horisonten er i dag domineret af flere større anlæg og skorstene, der således tegner at varieret havnemiljø. Denne variation betyder, at landskabet vurderes at være mindre sårbart over for nye anlæg, afhængig af deres placering i forhold til nogle af de ældre bygninger i området. Betragtningsafstand: 20 cm 18

19 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Fra Inderhavnen får det nye anlæg et markant, massivt og futuristisk udtryk, der er i stor kontrast til de lavere, ældre bygninger på Dokøen, Frederiksholm og Nyholm. De lave, ældre bygninger er beliggende i forgrunden og skaber visuelle barrierer til indsynet af den nedre del af anlægget. Fra denne vinkel har det nye anlæg kun sammenhæng til Amagerværkets bygninger og skorstene, mens de resterende tekniske anlæg ikke kan erkendes. Påvirkningen vurderes samlet set at være markant, grundet anlæggets større skala sammenlignet med både de eksisterende tekniske anlæg og de ældre bygninger langs havnefronten. Betragtningsafstand 20 cm 19

20 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Natvisualisering af eksisterende forhold Som illustration af de visuelle påvirkninger om natten er fotostandpunktet ved Inderhavnen valgt, hvor det eksisterende anlæg fremhæves af oplyste facader og den røde sikkerhedsbelysning på skorstenen. Inderhavnens omgivelser er meget lyspåvirkede, hvor det eksisterende anlæg ses i baggrunden, og hvor særligt skorstenene ved Amagerforbrænding og Amagerværket fremhæves som lysende pejlemærker. Havnemiljøet vurderes i en natsituation at være et mindre sårbart landskab grundet dets varierede bebyggelse og den højere grad af belysning på facader og skorstene. Samlet set vurderes den visuelle påvirkning af det eksisterende anlæg at være mindre. Betragtningsafstand 20 cm 20

21 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Natvisualisering af fremtidige forhold Om natten fremhæves det nye anlæg ved belysning på facaderne, hvilket understreger dets markante, massive og futuristiske udtryk. Inderhavnen er meget lyspåvirket, men påvirkningen vurderes samlet set at være markant, grundet anlæggets større skala og kraftige belysning af facaderne sammenlignet med både de eksisterende tekniske anlæg og anden bebyggelse langs havnefronten. Betragtningsafstand 20 cm 21

22 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 8 Den lille havfrue (NV, ca meter) Eksisterende forhold Fra turistattraktionen Den lille havfrue ses det eksisterende anlæg på trods af beplantning på Nyholm tydeligt på den anden side af Inderhavnen. Anlægget ses i sammenhæng med de andre tekniske elementer ved Amagerværket og på Refshaleøen. Amagerforbrændings anlæg er, på nær skorstenen, volumenmæssigt mindre fremtrædende end de resterende tekniske anlæg, som er i nærområdet. Området er i forvejen præget af tekniske anlæg, der dominerer den kystnære del af landskabet, hvorved området vurderes at være mindre sårbart over for visuelle påvirkninger, afhængig af skala og karakter. Betragtningsafstand 26 cm 22

23 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold En mindre del af bygningen forsvinder bag beplantningen på Nyholmen, hvilket i et vist omfang får bygningen til at syne mindre. Anlægget udgør afgrænsningen af erhvervsområdet på Kraftværkshalvøen og Refshaleøen mod den lavere bebyggelse på bl.a. Dokøen. På trods af afstanden får det nye anlæg set fra den lille havfrue en mere markant og massiv fremtræden end det eksisterende anlæg og de omkringværende tekniske anlæg. Betragtningsafstand 26 cm 23

24 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fjernzonen I fjernzonen kan det eksisterende anlæg opleves som en del af den helhed af tekniske anlæg på Kraftværkshalvøen og Refshaleøen, som består af varierede tekniske elementer. De udvalgte fotostandpunkter, der skal illustrere oplevelsen af det eksisterende anlæg fra fjernzone, er Amager Strandpark og Charlottenlund Fort. Fotostandpunkt 9 Amager Strandpark (SØ, ca. 4 km) Eksisterende forhold Fra Lagunebroen ved Amager Strandpark ses det eksisterende anlæg som en del af de markante tekniske anlæg. Foran det eksisterende anlæg er Prøvestenens mange olietanke, som er med til at forstærke indtrykket af et massivt erhvervsområde. En tank, der er under nedtagning, skjuler i et vist omfang anlæggets skorsten. Umiddelbart er landskabet sårbart over for visuelle påvirkninger, da det er et overvejende naturområde med lange åbne kig. Samtidig betyder den store skala af landskabet, at det er mere robust over for visuelle påvirkninger, alt afhængig af afstanden til og karakteren af det givne anlæg. Betragtningsafstand 20 cm 24

25 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Fra Lagunebroen udgør det nye anlæg en del af den visuelle helhed, som erhvervsområdet på Prøvestenen og Kraftværkshalvøen udgør. Indsynet til den nedre del af anlægget afskærmes af bevoksning og tekniske elementer på Prøvestenen, der reducerer oplevelsen af anlæggets størrelse. Bygningens arkitektur medfører en brat overgang til områderne mod vest. På trods af anlæggets store bygningsvolumen er oplevelsen samlet set ikke markant. Betragtningsafstand 20 cm 25

26 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Fotostandpunkt 10 Charlottenlund Fort (NV, ca. 7 km) Eksisterende forhold Fra volden på Charlottenlund Fort kan det eksisterende anlæg kun i begrænset omfang ses, da det er bagved andre tekniske anlæg på Refshaleøen. Det mest markante element er skorstenen, men der kan kun anes den øverste halvdel. Som ved Amager Strandpark opleves det eksisterende anlæg som en del af det større sammenhængende industriområde. Det nære landskab vurderes at være sårbart over for visuelle påvirkninger, da det er et naturområde, der også rummer kulturhistoriske værdier. Det vurderes dog ikke at være sårbart over for visuelle ændringer i større afstand, som ved projektområdet. Betragtningsafstand 39 cm 26

27 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Fremtidige forhold Anlægget er en del af oplevelsen af det meget varierede og urolige udtryk, som det samlede industriområde på Refshaleøen, Kraftværkshalvøen og Prøvestenen har. Det nye anlæg er placeret bagved eksisterende høje tekniske anlæg, og kun en mindre del af anlægget kan erkendes. Oplevelsen af det nye anlæg vurderes ikke at være markant set fra dette fotostandpunkt. Betragtningsafstand 39 cm 27

28 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Charlottenlund Fort Inkl. planlagte vindmøller (NV, ca. 7 km) Kumulative forhold De kumulative, landskabelige effekter af det nye affaldsbehandlingscenter er sammenholdt med de planlagte vindmøller på Lynetten og Prøvestenen. Forud for planlægningen af vindmøller og affaldsbehandlingscenter vedtog Borgerrepræsentationen i februar 2010 planerne for udvidelse af Nordhavn med en opfyldning og en ny krydstogtterminal. Transportministeriet har siden fremsat et lovforslag om flytning af containerterminalen i København, således af den skal ligge på opfyldningen. På visualiseringen ses således udvidelsen af Nordhavn som en mørk streg mellem rækken af små vindmøller og havet. Til højre for midten ses to krydstogtskibe ved den nye krydstogtterminal. Til højre for disse ses vindmøllerne ved Lynetten og Prøvestenen, som er under planlægning pt., og yderst til højre ses Amagerforbrændings nye affaldsbehandlingscenter. Både vindmøller og affaldsbehandlingsanlægget placeres i et område, der i forvejen bærer præg af tekniske anlæg og et nærliggende havvindmølleområde. Vindmøllerne forstærker karakteren af tekniske anlæg, og det nye affaldsbehandlingscenter ændrer ikke væsentligt ved det samlede indtryk af området set fra Charlottenlund Fort. Betragtningsafstand 39 cm 28

29 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Skyggediagrammer Metode Der er udarbejdet skyggediagrammer for at vurdere bygningens skyggeeffekt på omgivelserne. På denne og de næste sider er vist skyggediagrammer for 21. marts, 21. juni, 21. september og 21. december, som udgør forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv. 21. marts Collage (kl. 9.00, og 16.00) Vurdering Diagrammet viser, at skyggen fra bygningens højeste punkt rammer kanthuset i det planlagte boligområde Margretheholm kl Resten af dagen, her illustreret for kl og 16.00, er skyggerne orienteret mod nord og nordøst, og berører således ikke lystbådehavnen i Margretheholm Havn. 29

30 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Skyggediagrammer 21. juni Collage (kl. 9.00, 12.00, og 19.00) Vurdering Diagrammet viser, at skyggerne på intet tidspunkt af dagen er i nærheden af det planlagte boligområde Margretheholm eller lystbådehavnen i Margretheholm Havn. 30

31 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Skyggediagrammer 21. september Collage (kl. 9.00, og 16.00) Vurdering Diagrammet viser, at skyggen fra bygningens højeste punkt den 21. september kl rammer en mindre del af bygningerne i det planlagte boligområde Margretheholm. Resten af dagen er skyggen orienteret mod nord og nordøst, og rammer ikke lystbådehavnen i Margretheholm Havn. Skyggeeffekten svarer i stor udstrækning til effekten ved forårsjævndøgn, men er på grund af sommertid en time forskudt. 31

32 Visualiseringsrapport Amagerforbrænding Skyggediagrammer 21. december Collage (kl og 12.00) Vurdering Diagrammet viser, at bygningen den 21. december kl kaster skygger på den nordligste del af Kanthuset i det planlagte boligområde Margretheholm samt på lystbådehavnen i Margretheholm Havn. Kl. 12 rammer skyggen den østligste del af lystbådehavnen. Kl er ikke vist på diagrammet, da solen er gået ned på dette tidspunkt. 32

33 Visualiseringsrapport - Amagerforbrænding Samlet vurdering Det nye anlæg er et massivt og markant anlæg i stor skala, der adskiller sig fra det eksisterende samt øvrige omgivende anlæg. Det medfører fra de fleste fotostandpunkter en væsentlig visuel påvirkning. Den futuristiske arkitektur med forskellige linjer og former giver forskellige oplevelser af anlægget afhængig af, hvilken vinkel anlægget opleves fra. Samtidig er hele affaldsforbrændingscenteret samlet inden for samme bebyggelse, hvilket giver en mere rolig, harmonisk oplevelse af området omkring anlægget, modsat det eksisterende anlæg, der har en bygningsmæssig varieret struktur i både konstruktion, højde og farvevalg. Det nye anlæg får en naturlig placering på Kraftværkshalvøen, hvor lokaliteten og omgivelsernes primære udtryk er relateret til erhvervsområderne. Anlægget placeres i tilknytning til det eksisterende Amagerværket, som med dets mangfoldige og varierede bebyggelse ligeledes udgør et markant teknisk anlæg. Amagerværkets visuelle funktion som baggrund for det nye anlæg betyder, at det nye anlæg fremstår mindre markant på den flade halvø. Alligevel udgør anlægget samlet set en stor kontrast til særligt omgivelserne mod vest, hvilket skyldes landskabernes højere sårbarhed over for visuelle påvirkninger. Skyggen fra bygningen rammer i hovedparten af året ikke de planlagte boliger ved Margretheholm. I marts kl. 9 snitter skyggen Kanthuset, og i september og december berøres en mindre del af bygningerne kl. 9. Samlet set vurderes skyggernes påvirkning af Margretheholm at være ubetydelig. I december kl. 9 skygger bygningen over lystbådehavnen i Margretheholm Havn, mens skyggen dækker havnens østligste del kl. 12. Da aktiviteterne på lystbådehavnen i vintermånederne er begrænsede, og da der er mange dage i december, hvor skygger ikke forekommer på grund af skyer, vurderes skygger fra bygningen ikke at påvirke boliger og rekreative interesser væsentligt. 33

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Køge Unitterminal VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring

Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring - Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD November 2013, offentlig høring 1 af 17 Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM redegørelse

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden.

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Bilag 1 04-09-2012 Sagsnr. 2012-124709 Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Vindmøller ved Stokhøjvej

Vindmøller ved Stokhøjvej til miljørapport for Vindmøller ved Stokhøjvej Visualiseringer af projektets landskabelige påvirkninger VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2016 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Bilag 2 Visualiseringer naboer Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Kolofon Bilag til Miljøvurdering indeholdende

Læs mere

ONSEVIG, NAT / FOTOSTANDPUNKT 11 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: 6021 m. Nærzone

ONSEVIG, NAT / FOTOSTANDPUNKT 11 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: 6021 m. Nærzone ONSEVIG, NAT / FOTOSTANDPUNKT 11 Omø Syd Havmøllepark 40 Vestas V164-8.0MW Afstand til nærmeste mølle: 6021 m Nærzone VURDERING, 8MW-OPSTILLING Lysmarkeringerne i opstillingen bidrager til aflæsningen

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

BILAG 3 VISUALISERINGER - FOTOMATERIALE. Side i VVM-rapporten. Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn

BILAG 3 VISUALISERINGER - FOTOMATERIALE. Side i VVM-rapporten. Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn BILAG 3 VISUALISERINGER - FOTOMATERIALE Side 68-87 i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn 1 Kysten nord for Køge Havn - Eksisterende forhold Fjernzone Figur 21.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Landgangsbro i Helsingør Visuel vurdering. 23. august 2016

Landgangsbro i Helsingør Visuel vurdering. 23. august 2016 Landgangsbro i Helsingør Visuel vurdering 23. august 2016 Dokumentnavn: 2016-08-23 - Visuel vurdering_landgangsbro Helsingoer Version: 4 Dato: 2016-08-23 Godkendt af: Annette Lützen Møller (Sweco) KS af:

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Kommuneplanrammerne 4.E.04, 4.E.05 og 4.E.11 Februar 2016 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

BILAG 6 VISUELLE FORHOLD

BILAG 6 VISUELLE FORHOLD BILAG 6 VISUELLE FORHOLD UDVALGTE FOTOSTANDPUNKTER FOTOSTANDPUNKT N1 BUNKERMUSEET FOTOSTANDPUNKT N2 ROSHAGEVEJ FOTOSTANDPUNKT N3 UDSIGTEN, HELSHAGEVEJ FOTOSTANDPUNKT N4 THISTEDVEJ FOTOSTANDPUNKT N5 KYSTVEJEN,

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

FKO-135. Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev.

FKO-135. Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev. FKO-135 Visualisering af støjafskærmning ved Sjælsø Skydebaner Skitseprojekt Model M7b - skydning med VK1 og VK2 Alternativ 2-70 db(a)i Rev.1 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste September 2012

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 4, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Visualiseringsrapport. Danepork. St. Lihme Vejle kommune

Visualiseringsrapport. Danepork. St. Lihme Vejle kommune Visualiseringsrapport Danepork St. Lihme Vejle kommune Maj 2015 2 Forord: Nærværende rapport er udarbejdet i april/maj 2014, og revideret i maj 2015, i forbindelse med VVM og lokalplanplanlægning for udbygning

Læs mere

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne 21-05-2016/Birthe F Rasmussen, Bækkelundsvej 43B, 8240 Risskov, medlem af bestyrelsen for Bækkelundsvej Øst. I forlængelse af tidligere indsendt høringssvar fra Bækkelundsvej 43B understreges her, at der

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Muldbjergvej 8, 4733 Tappernøje, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Februar 2015 VINDMØLLER PÅ ODENSE NY HAVNETERMINAL VED MUNKEBO. Bilag 2: Visualiseringer

Februar 2015 VINDMØLLER PÅ ODENSE NY HAVNETERMINAL VED MUNKEBO. Bilag 2: Visualiseringer Februar 2015 VINDMØLLER PÅ ODENSE NY HAVNETERMINAL VED MUNKEBO Bilag 2: Visualiseringer PROJEKT BILAG 2 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Bilag 1 til Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport

Bilag 1 til Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Bilag 1 til Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, Ringkøbing-Skjern Kommune Oktober 2014 Visualiseringer landskab Kolofon Bilag til Miljøvurdering

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Forudsætninger for lokalplanens indhold 2 3 Forudsætninger for lokalplansprocessen 3 1 Indledning Nærværende dokument oplister

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Notat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012

Notat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012 Notat Til Aarhus Byråd Den 10. oktober 2012 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger 1. Konklusion Dette notat indeholder redegørelser og svar

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

GLÆNØ / FOTOSTANDPUNKT 8 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone

GLÆNØ / FOTOSTANDPUNKT 8 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone GLÆNØ / FOTOSTANDPUNKT 8 40 Vestas V164-8.0MW Afstand til nærmeste mølle: 21641 m Kamera(meter over havet): 3,3 m VURDERING, 8MW-OPSTILLING Størstedelen af vindmøllerne fremstår med rotorblade fuldt synlige

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Omø Syd Havmøllepark SKAL DER EN MARKERING + TEKST IND, DER ANGIVER HVOR MØLLENE ER??

Omø Syd Havmøllepark SKAL DER EN MARKERING + TEKST IND, DER ANGIVER HVOR MØLLENE ER?? SKÆLSKØR / FOTOSTANDPUNKT 4 40 Vestas V164-8.0MW Afstand til nærmeste mølle: 17377 m Kamera (meter over havet): 6,5 m SKAL DER EN MARKERING + TEKST IND, DER ANGIVER HVOR MØLLENE ER?? VURDERING, 8MW-OPSTILLING

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Bilag A Kort og visualiseringer

Bilag A Kort og visualiseringer Regionplan 2001-2012 Forslag til TILLÆG 13 Bilag A Kort og visualiseringer Ændring af international containerterminal og etablering af lokalhavn ved Stigsnæs Skælskør Kommune August 2004 Bilag A Kort og

Læs mere

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Oktober 2011 Udgivelsesdato : 19. oktober 2011 Projekt : 23.0140.07 Version : 1e Udarbejdet : Gunnild Vølund Kontrolleret

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Bilag 3 - illustrationsplan, visualiseringer

Bilag 3 - illustrationsplan, visualiseringer Bilag 3 - illustrationsplan, visualiseringer Illustrationsplan 1:10.000 (A4) N 0 m 100 m 500 m BLICHERS ALLÉ (NORD) BLICHERS ALLÉ (SYD) HØJSPÆNDINGSSTATION NØDSTRØMSANLÆG HOBRO LANDEVEJ VARMEGENVINDING

Læs mere

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40. Tihøje 60,6 ha Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Visualisering af seks nye vindmøller ved Gedmose Møllepark. November 2014

Visualisering af seks nye vindmøller ved Gedmose Møllepark. November 2014 Visualisering af seks nye vindmøller ved Gedmose Møllepark November 2014 Visualisering og visuel vurdering Dette hæfte indeholder seks visualiseringer til vurdering af de visuelle konsekvenser der er ved

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen St. Røttingevej 10, 4733 Tappernøje som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Møborgåvej 20, 7660 Bækmarksbro som følge af opstilling af vindmøller ved Vemb i henhold til lokalplan nr. 1095 for Holstebro Kommune

Læs mere

MIDTERPIEREN - NYBORG

MIDTERPIEREN - NYBORG MIDTERPIEREN - NYBORG PROJEKTOPLÆG MIDTERPIEREN NYBORG D. 24.02.2017 BYGHERRE Pædagogernes Pension Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup BYGHERRERÅDGIVER Kuben Management A/S Jupitervej 1 6000 Kolding ARKITEKT

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr /15 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr /15 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 107 933/15 MJOH Dato: 2. oktober 2015 Aalborg kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Lokalplanlægger: Peter Serup Sendt via mail

Læs mere

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009 40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

UDVIDELSE AF RØNNE HAVN VISUALISERINGSRAPPORT

UDVIDELSE AF RØNNE HAVN VISUALISERINGSRAPPORT UDVIDELSE AF RØNNE HAVN VISUALISERINGSRAPPORT 6. oktober 2016 Denne visualiseringsrapport er udført som bilag til VVM for udvidelse af Rønne Havn 2016. I rapporten redegøres for processen med at finde

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere