Afgørelse i sagen om Sæby Kommunes lokalplan for et boligområde ved Nellemanns Have

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 15. maj 2007 J.nr.: NKN ssc Afgørelse i sagen om Sæby Kommunes lokalplan for et boligområde ved Nellemanns Have Sæby Kommune (nu Frederikshavn Kommune) har fremlagt forslag til lokalplan for et boligområde ved Nellemanns Have i Sæby med tilhørende kommuneplantillæg i offentlig høring frem til den 28. juni Af planforslaget fremgår, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering, samt at der kan klages til Naturklagenævnet over denne afgørelse. Afgørelsen blev ikke annonceret. I forbindelse med annonceringen af kommunens endelige vedtagelse af lokalplanen, blev afgørelsen påklaget til Naturklagenævnet af omboende, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite for Sæby, foreningen Nellemanns Haves Venner og Sæby Kommunes Bevaringsforening. Lokalplanområdet omfatter et areal på m 2. Området ligger i landzone og overføres i forbindelse med planens endelige vedtagelse til byzone. Nellemanns Have ligger i den nordvestlige del af Sæby, og ejes og drives af Nic. Nellemanns Fond. Haven omfatter den oprindelige gamle have med bl.a Vandhaven og et vandløb samt Paradishaven og Overdrevet. Dele af haven er registreret som 3-område. Mod øst grænser Nellemanns Have op til et større boligområde, der overvejende indeholder fritliggende enfamiliehuse. Af fundatsen for Nic. Nellemanns Fond fremgår bl.a., at fondens formål er sikre, at haven fortsat henligger som et attraktivt naturområde med adgang for offentligheden, at yde bidrag til forskning fortrinsvis inden for bygge- og anlægsfagene, og at støtte samfundsmæssige formål i øvrigt. Fonden ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, heraf to der er uafhængige af stifteren og andre bidragsydere. Disse personer udpeges af Advokatrådet og Sæby Byråd. I regionplanen er området bl.a. beskrevet som et konfliktfyldt interesseområde i forhold til boligudbygning af Nellemanns Have. Der er foretaget en vurdering af de nationalgeologiske interesser, og på den baggrund bør det nordligste område friholdes for byudvikling. Kommunen har bedt amtet om en stillingtagen til områdets inddragelse til boliger. Amtet har tilkendegivet, at det sydligste areal kan indgå i kommunens byudviklingsplaner på nærmere angivne vilkår.

2 2 Med planforslaget gives der mulighed for at opføre boliger i Paradishaven (delområde I). Området udlægges til en blanding af villa- og tæt-lavbebyggelse i henholdsvis 1 og 2 etager med en bebyggelsesprocent på 20. Planforslaget åbner mulighed for etablering af 24 nye boliger, foruden de 2 eksisterende boliger og ejendommen i delområde IV. Sæby Kommune har oplyst, at delområde I, hvori de nye boliger kan opføres, omfatter et areal på ca m 2. Lokalplanen har til formål at sikre, at der kan opføres en boligbebyggelse i den mindst naturfølsomme del af området, at der fortsat sikres offentlig adgang til den bevarende del af Nellemanns Have, og at haveanlægget bevares og renoveres, jf. planforslagets 1. Af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fremgår bl.a., at byggeriets højde makismalt må være op til 8,5 m, og der henvises til de byggefelter, som er vist på kortbilag 2, jf. planens 7. Sæby Kommunes screening efter miljøvurderingsloven Det fremgår af screeningen, at kommunen, med bistand af en konsulent, har undersøgt planforslagets miljøpåvirkninger i forhold til en række miljøparametre. De enkelte emner er kommenteret i det skema, hvoraf screeningen fremgår. Det vurderes bl.a., at områdets særlige naturkvaliteter bevares i videst muligt omfang ved placering af grønne friarealer og veje, at søerne i Vandhaven og Overdrevet ikke berøres, da arealerne friholdes som naturområde og friarealer uden mulighed for bebyggelse, at bebyggelsen overordnet set ikke vil fremstå særlig markant i landskabet, fordi den eksisterende beplantning bevares og bebyggelsen tilpasses haveanlægget, og at den nye bebyggelse gives et harmonisk og ensartet arkitektonisk udtryk, der vil medvirke til at understrege det smukke haveanlæg. Det er kommunens sammenfattende vurdering, at planens realisering ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering. Klagerne Alle klagerne har gjort gældende, at der skal udarbejdes en miljøvurdering for lokalplanforslaget. Begrundelserne herfor kan i klagernes omfattende indlæg opsummeres til følgende: - Kommunens screening i henhold til miljøvurderingsloven er foretaget på et uoplyst grundlag af personer uden kompetence til at inddrage relevante kriterier. Miljøvurderingen for planforslaget burde være udarbejdet af fagfolk med kendskab til træsorter og frugtavl. - Kommunens valg af konsulent i forbindelse med screeningen er betænkelig, da et medlem i fondens bestyrelse muligvis er ansat i konsulentfirmaet, og screeningen faldt ud til fondens fordel. - Lokalplanen er i strid med regionplanen, hvori området er udpeget som særligt værdifuldt landskab, og geologisk beskyttelses- og interesseområde.

3 3 - Afskærmningen af boligerne burde fremgå af lokalplanen. - Byrådet har ikke lyttet til de omfattende protester mod planforslaget, som er fremkommet under den offentlige debat. - Placeringen af boligerne kræver dispensation fra skovbyggelinjen og vil være et indgreb i 3-området (søen). Boligerne vil desuden indskrænke offentlighedens adgang. - Planens virkeliggørelse vil ødelægge et følsomt naturområde i strid med lokalplanens formål. Klagerne er uenige i kommunens vurdering af, at boligerne placeres i den mindst følsomme del af området. Haven er yderst værdifuld, herunder som studie- og forskningsmateriale. Haven indeholder Nordeuropas betydeligste samling af paradisæbletræer. - Den gamle Hulvej og Oksevej frygtes at lide skade som følge af planen. - Der tilsidesættes kulturhistoriske og værdifulde miljøer. - Lokalplanen forudsætter ophævelse af landbrugspligten. - Fondens fundats efterleves ikke i lokalplanforslaget, og vedtagelsen af planen er derfor i strid med både fundatsen og en tinglyst deklaration for området, der skal fastholde havens karakter som et samlet naturareal og sikre offentlighedens adgang. Det privatretlige grundlag i sagen var ikke undersøgt fuldt ud, forud for kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplanen, og alle byrådsmedlemmer havde ikke sat sig ind i deklarationens bestemmelser. - Deklarationens ophævelse fremgår ikke af lokalplanen. - Formanden for fonden er også byrådsmedlem (Hans Krarup Olesen), og burde derfor ikke have deltaget i den endelige vedtagelse af lokalplanen. Det kan ikke udelukkes, at han har påvirket udfaldet af sagen. Selv om Hans Krarup Olesen er udpeget af Sæby Kommune til fondens bestyrelse, så har han ingen pligt til alene at varetage kommunens interesser i forbindelse med arbejdet i fonden. Desuden er anført betragtninger om det hensigtsmæssige i kommunens planer for omdannelse af dele af Nellemanns Have til boliger, idet klagerne ønsker at bevare hele området som offentligt tilgængeligt naturområde og som en landskabelig helhed, samt betragtninger om en havekonsulents mulighed for at opnå landdistriktsstøtte til undersøgelser i Nellemanns Have. Oplysninger fra Sæby Kommune Sæby Kommune har til klagerne bl.a. oplyst: - Af lokalplanens redegørelse fremgår, at søerne er omfattet af 3, og at søernes tilstand ikke må ændres uden forudgående tilladelse fra amtet. - Kommunen vurderer, at Paradishaven tilhører den mindst naturfølsomme del af haven ud fra en betragtning om, at arealet er helt fladt og uden særlig landskabelig værdi, i modsætning til Vandhaven og Istidsskrænten. - Afskærmningen er beskrevet i 9.3, hvorved det sikres, at denne vil blive etableret. - Området er udlagt til boligformål i kommuneplan

4 4 - Kommunen står inde for miljøscreeningen og er ansvarlig herfor. - Skov- og Naturstyrelsen har ved skrivelse af henvist kommunen til at få afklaret forholdet til skovbyggelinien ved anvendelse af lovens hovedregel, hvilket vil sige dispensation med mulighed for klage til Naturklagenævnet. - Ifølge skrivelse af fra Jordbrugskommissionen vil landbrugspligten kunne ophæves i forbindelse med udstykning af arealerne. - Kommunen vurderer, at deklarationen ikke har betydning for lokalplanen. Lokalplanen fortrænger ikke deklarationen, og deklarationen er ikke i strid med formålet med lokalplanen. Kommunen har ikke vurderet lokalplanen i henhold til fundatsen for Nic. Nellemanns Fond. - Amtet har ved skrivelse af tilkendegivet, at de ikke gør indsigelse mod planforslaget, og at de ikke har nogen kommentarer til miljøscreeningen. - Det er kommunens opfattelse, at formanden ikke er inhabil, idet han er udpeget af Byrådet. Kommunen har efter en supplerende høring oplyst følgende om byrådsmedlemmet Hans Krarup Olesen deltagelse i sagens behandling: Hans Krarup Olesen var borgmester i perioden 1. januar december På tidspunktet for lokalplanens endelige vedtagelse den 15. august 2006 var han menigt medlem af kommunalbestyrelsen og af følgende udvalg: - Økonomiudvalget i Sæby Kommune i perioden 1. januar december Teknisk Udvalg i Sæby Kommune perioden 1. januar december Planudvalget i Sæby Kommune i perioden 13. april december 2001 (valgt som Teknisk Udvalgs repræsentant i Planudvalget). Sæby Byråd besluttede på mødet den 18. november 2003, at Hans Krarup Olesen fortsatte som byrådets repræsentant i Nic. Nellemanns Fond. Han har i flere år været formand for fonden. Hans Krarup Olesen er ikke valgt ind i byrådet i den nye Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Byråd har på mødet den 28. februar 2007 besluttet, at Hans Krarup Olesen forbliver i bestyrelsen, indtil han efter eget ønske udtræder. Nic. Nellemanns Fond har telefonisk oplyst, at fondens medlemmer ikke modtager honorar for arbejdet i fonden. Af sagens akter fremgår, at Sæby Kommune med brev af 15. oktober 2003 oplyste fonden om, at kommunalbestyrelsen på mødet den 7. oktober 2003 havde besluttet efter anmodning fra fonden v/hans Krarup Olesen at igangsætte planlægningsarbejdet for en kommende udstykning af dele af Nellemanns Have. En udskrift af protokollerne for de forudgående møder i Økonomiudvalget den 30. september 2003 og Sæby Byråd den 7. oktober 2003 viser, at Hans Krarup Olesen forlod møderne som inhabil.

5 5 Af protokollen for den endeligt vedtagelse af lokalplanen den 15. august 2006 fremgår, at Økonomiudvalget har anbefalet byrådet at godkende lokalplanen endeligt, samt at der i byrådet var 12, der stemte for denne indstilling, og 5 stemte imod. Efter det oplyste deltog Hans Krarup Olesen både i Økonomiudvalgets og Sæby Byråds behandling af lokalplanen. Af protokollen fra byrådets møde den 15. august 2006 fremgår, at der blev fremsat forslag om, at lokalplanen ikke må udnyttes, før der foreligger en tilladelse fra den påtaleberettigede i henhold til deklarationen om bevarelse af haven og offentlig adgang til haven. Deklarationen er tinglyst den 10. januar stemte for, 2 stemte hverken for eller imod. Af byrådets protokol for mødet den 17. oktober 2006 fremgår, at Økonomiudvalget har anbefalet, at deklarationen aflyses for det areal, der ønskes solgt svarende til m 2, mod at deklarationen bibeholdes på det resterende areal. For stemte 11 i byrådet, 2 stemte imod og 3 stemte hverken for eller i mod. Efter det oplyste deltog Hans Krarup Olesen både i Økonomiudvalgets og Byrådets behandling. Af planforslaget og den endelige vedtagne plan fremgår i 12 om ophævelse af servitutter og deklarationer, at lokalplanen ophæves for den del, der ligger inden for lokalplan s område. Deklarationen af 10. januar 1978 er ikke omtalt. Supplerende indlæg fra klagerne og fonden Klagerne har fastholdt og uddybet emnerne i klagerne. Desuden er anført en række betragtninger om deklarationens betydning for lokalplanen, herunder at lokalplanen fortrænger deklarationen, idet ca. 49 % af haven omdannes til boliger. Offentligheden har dermed ikke længere adgang til en meget stor del af haven, hvilket er klart i strid med deklarationen. Det påpeges desuden, at flere af byrådsmedlemmerne ikke var klar over, at der var en deklaration for området. Klagerne er uenig i kommunens vurdering af, at deklarationen ikke fortrænges af lokalplanen. Ansøger har til klagerne bl.a. oplyst, at det er fondsbestyrelsens opfattelse, at de anvendte konsulenter til arbejdet med screening af miljøpåvirkninger var særdeles kompetente. Det oplyses, at det menige medlem af fondens bestyrelse ikke siden 1995 har haft tilknytning til det pågældende ingeniørfirma. For så vidt angår det anførte om manglende oplysninger om deklarationen for området er det anført, at deklarationen var byrådet bekendt inden lokalplanforslagets behandling. Byrådet valgte ikke at behandle dette forhold, fordi fonden endnu ikke havde modtaget en konkret anmodning om aflysning af deklarationen på dele af arealerne i Nellemanns Have. Aflukning af Paradishaven vil

6 6 efter fondsbestyrelsens vurdering være i overensstemmelse med intentionerne omkring Nellemanns Have, og salget af arealet til boligerne sker med henblik på at tilvejebringe en økonomi, der kan sikre driften af den øvrige del af haven. Fondsbestyrelsen har indskrænket det areal, der sælges, mest muligt, således at det areal, hvortil offentligheden har adgang, er størst muligt. Fonden bestrider, at Hans Krarup Olesens deltagelse i lokalplanens behandling skulle kunne medføre planens ugyldighed. Endelig oplyses det, at fonden ikke for tiden har en konkret køber til det omhandlede areal. Klagerne har anmodet om, at sagen tillægges opsættende virkning for at sikre, at der ikke sker uoprettelige skader på Nellemanns Have. Kommunen har oplyst, at der endnu ikke er meddelt tilladelser til virkeliggørelse af lokalplanen. Naturklagenævnet har derfor ikke fundet anledning til at træffe delafgørelse om dette spørgsmål. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget samtlige af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunalbestyrelses udarbejdelse af en plan. Det er et retligt spørgsmål, om Sæby Kommune skulle have udarbejdet en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om planforslaget er hensigtsmæssigt, og altså dermed heller ikke til, om det er en god ide at udlægge det pågældende område til boliger, herunder i forhold til borgernes interesser. Dette er en skønsmæssig vurdering. Det er desuden et retligt spørgsmål, om et medlem af kommunalbestyrelsen har været inhabil i forbindelse med sagens behandling. Miljøvurderingsloven I henhold til 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til. Det er derfor også et retligt spørgsmål, om Sæby Kommune skulle have udarbejdet en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om planforslaget er hensigtsmæssigt, og altså dermed heller ikke om det er en god ide at udlægge det pågældende område til boliger, herunder i forhold til borgernes interesser. Dette er en skønsmæssig vurdering.

7 7 Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, fastsætter hvilke planer og programmer, der skal udarbejdes en miljøvurdering for. Efter 3, stk. 1, nr. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering for en række nærmere angivne planer og programmer, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og efter nr. 2 for planer og programmer, som kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Forslag til lokalplan for et boligområde ved Nellemanns Have, som muliggør opførelse af 24 boliger i op til 8,5 m, er ikke omfattet af disse bestemmelser. Efter lovens 3, stk. 1, nr. 3, skal der tillige udarbejdes en miljøvurdering for planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanforslaget skal screenes efter denne bestemmelse. Det fremgår af lovens 4, stk. 2, at der skal tages hensyn til kriterierne i lovens bilag 2 ved afgørelsen af, om en plan eller et program efter 3, stk. 1, nr. 3, må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Bilag 2 omhandler forhold vedrørende planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen samt det område, der kan blive berørt. Kriterierne omfatter bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (i forhold til geografisk område og størrelse af befolkning, som kan blive berørt), værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, og indvirkning på områder, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt, fællesskabs-, eller internationalt plan. Sæby Kommune har foretaget en vurdering af planforslagets miljøkonsekvenser, og på baggrund heraf truffet afgørelse om, at planforslaget ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet i området. Naturklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Sæby Kommunes vurdering af, at der ikke er tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der er pligt til at udarbejde en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at lokalplanen alene giver mulighed for en begrænset opførelse af ny bebyggelse i op til 2 etager/8,5 m, hvilket ikke kan anses for så væsentlig en påvirkning, at der kan stilles krav om en miljøvurdering. Det er i klagen anført, at screeningen i henhold til miljøvurderingsloven lider af mangler, bl.a. fordi den ikke er udført af Sæby Kommunes egne medarbejdere. Miljøvurderingsloven er ikke til hinder for, at en kommune lader dele af arbejdet udføre af eksterne rådgivere. Naturklagenævnet skal i den sammenhæng bemærke, at uanset om en kommune lader sig bistå af eksterne rådgivere i forbindelse med undersøgelse af mulige miljøpåvirkninger, så er kommunen fortsat ansvarlig for det faglige indhold og endelige resultat af en screening efter miljøvurderingsloven. En kommune har ligeledes pligt til, når en bygherre udarbejder et udkast til lokalplan for et konkret projekt at sikre

8 8 sig, at det planforslag, som kommunen vælger at sende i offentlig høring, lever op til planlovens krav herom. Klagerne kan herefter ikke gives medhold i, at Sæby Kommunes screening lider af retlige mangler eller at kommunen er forpligtet til at udarbejde en miljøvurdering. Kommunens afgørelse efter miljøvurderingsloven må derfor stå ved magt. Forholdet til regionplanlægningen I medfør af planlovens 13, stk. 1, 2. pkt. må en lokalplan ikke stride mod regionplanen for forhold omfattet af 6, stk. 3. Det følger af 6, stk. 3, nr. 1 og 8, at regionplanen bl.a. skal indeholde retningslinjer for arealudlæg til byzone og for varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land. Den mere detaljerede planlægning er således indholdsmæssigt begrænset af rammerne i den overordnede sammenfattende planlægning. Det fremgår af sagens oplyser, at området bl.a. er beskrevet som et konfliktfyldt interesseområde i forhold til boligudbygning af Nellemanns Have. Der er foretaget en vurdering af de nationalgeologiske interesser, og på den baggrund frholdes det nordligste område for byudvikling. Kommunen har bedt amtet om en stillingtagen til områdets inddragelse til boliger. Amtet har tilkendegivet, at det sydligste areal kan indgå i kommunens byudviklingsplaner på nærmere angivne vilkår. Det er videre oplyst, at amtet ikke har fundet anledning til at fremsætte indsigelse mod planforslaget, jf. planlovens 28 og 29. Amtets tilkendegivelse må forstås således, at amtet har vurderet, at der ikke var uoverensstemmelse mellem regionplanen og planforslaget. Naturklagenævnet finder ikke anledning til at underkende denne vurdering. Inhabilitet Klagerne har bl.a. anført, at Hans Krarup Olesen (medlem af Økonomiudvalget og Sæby Byråd) er inhabil som følge af sit hverv som bestyrelsesformand for Nic. Nellemanns Fond. Kommunen har anført, at han som byrådsmedlem er udpeget til at sidde i bestyrelsen, og derfor ikke er inhabil. Naturklagenævnet udtaler: Det fremgår af forvaltningslovens 3, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Den der virker inden for den offentlige forvaltning, er bl.a. inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 3.

9 9 Et kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget som det offentliges repræsentant til at varetage kommunale interesser i et privat selskab, antages i almindelighed ikke at være inhabil i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af en sag, hvor selskabet er part eller i øvrigt berørt. Inhabilitet vil kunne foreligge, hvis den pågældende deltager i ledelsen eller i øvrigt har nær tilknytning til den pågældende juridiske person. Det fremgår af oplysningerne i denne sag, at kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke er udpeget til særskilt at varetage Sæby Kommunes interesser. Efter det oplyste foreligger der endvidere ikke bindinger fra kommunalbestyrelsens side i forbindelse med udpegningen af repræsentationen til fondens bestyrelse. Kommunens medlem er derfor ikke udpeget til alene at varetage kommunens interesser. Bestemmelsen omfatter bl.a. bestyrelsesmedlemmer på forskellige niveauer. En generel foreningsmæssig eller politisk interesse, begrunder ikke inhabilitet. Interessen skal materielt kunne kvalificeres som særlig for at begrunde inhabilitet. Herved forstås bl.a., at hvor en privat juridisk person har en parts- eller partslignende stilling i forhold til den konkrete sag, er der en formodning for inhabilitet. Forvaltningslovens bestemmelser om personlig inhabilitet har til formål dels at forebygge, at uvedkommende hensyn påvirker behandlingen af den enkelte sag, dels at hindre, at der skabes mistillid til den offentlige forvaltning hos befolkningen, uanset om den eller de pågældende faktisk lader sig påvirke af uvedkommende interesser eller ej. Hans Krarup Olesen er valgt som formand for bestyrelsen af fonden Nic. Nellemanns Have, der ejer arealet, som vil kunne udstykkes til boliger efter lokalplanens vedtagelse. Naturklagenævnet finder, at Hans Krarup Olesen som formand for bestyrelsen har en sådan særlig interesse, der medfører, at han har været inhabil efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3. Hans Krarup Olesen har således været inhabil ved deltagelse i Økonomiudvalgets og Sæby Byråds behandling af lokalplanens endelige vedtagelse i lighed med behandlingen af planforslaget i oktober Det følger af retspraksis, og er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at bestemmelserne om inhabilitet er udtryk for en meget vigtig retsgaranti, som efter en generel vurdering må betragtes som så væsentlig, at tilsidesættelse som udgangspunkt dvs. uanset modstående hensyn bør medføre afgørelsens ugyldighed. Det generelle udgangspunkt gælder i princippet også ved inhabilitet for enkelte medlemmer af et kollegialt organ. Det antages dog, at der i særlige tilfælde vil kunne ses bort fra ugyldighedsvirkningen, såfremt den inhabiles stemme åbenbart ikke har været udslaggivende. Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor andre omstændigheder taler for ikke at betragte afgørelsen som ugyldig, f.eks. hvis der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, som adressaten gennem længere tid har indrettet

10 10 sig på. Det er dog en yderligere forudsætning for at kunne fravige hovedreglen om, at inhabilitet altid medfører ugyldighed, at der kan skabes rimelig sikkerhed for, at en afgørende påvirkning fra det inhabile medlem i forbindelse med den forudgående drøftelse kan udelukkes. Spørgsmålet er herefter, om de nødvendige forudsætninger for at kunne se bort fra ugyldighedsvirkningen af den konstaterede inhabilitet er til stede. Et flertal i Naturklagenævnet udtaler herefter: I denne sag har det pågældende medlems stemme ikke været udslaggivende ved planens endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Der har været flertal for vedtagelsen også uden den pågældendes stemme. Det er imidlertid vanskeligt at godtgøre, hvad der har motiveret de habile kommunalbestyrelsesmedlemmer til at stemme som sket. Der foreligger i denne sag ikke udskrift af protokoller eller lignende, som mere udførligt redegør for drøftelserne forud for afstemningen. Da det klare udgangspunkt er, at inhabilitet medfører ugyldighed, og da kommunen trods alt lettere kan skaffe sig de relevante oplysninger, må der påhvile kommunen en vis bevisbyrde, hvis den påstår, at et inhabilt medlem af kommunalbestyrelsen ikke i kraft af sin position og argumenter under den politiske proces kan have påvirket stemmeudfaldet. Ved vurderingen af, om der foreligger den nødvendige rimelige sikkerhed for, at kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke har øvet en afgørende påvirkning i forbindelse med Økonomiudvalget og Sæby Byråds behandling af planen, må det også tillægges vægt, at inhabiliteten angår et medlem af kommunalbestyrelsen, der tidligere har været borgmester i kommunen, og som ligeledes er medlem af Økonomiudvalget. Sammenfattende finder flertallet, at der må lægges afgørende vægt på, at bestemmelserne om inhabilitet er udtryk for en retsgaranti, der har til formål dels at undgå, at uvedkommende hensyn påvirker behandlingen af den enkelte sag og dels at modvirke, at der skabes mistillid til den offentlige sagsbehandling. Nævnet finder, at dette hensyn må veje tungere end hensynet til grundejeren i denne sag. Flertallet finder herefter, at kommunalbestyrelsesmedlemmets inhabilitet, i overensstemmelse med det forvaltningsretlige udgangspunkt bør medføre, at vedtagelsen af lokalplan for et boligområde ved Nellemanns Have i Sæby er ugyldig.

11 11 Mindretallet (Martin Glerup) finder ikke, at kommunalbestyrelsesmedlemmets inhabilitet bør føre til planvedtagelsens ugyldighed under henvisning til, at medlemmets stemme ikke har været udslagsgivende for økonomiudvalgets eller kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planen. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivelse ophæves Sæby Kommunes vedtagelse af lokalplan for et boligområde ved Nellemanns Have i Sæby som ugyldig som følge af kommunalbestyrelsesmedlemmets inhabilitet. Naturklagenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling til de øvrige retlige spørgsmål i sagen om, hvorvidt lokalplanen fortrænger deklarationen for området, forholdet til skovbyggelinjen og 3-områder (tilladelser efter anden lovgivning) m.v. På Naturklagenævnets vegne Susanne Spangsberg Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.