"PANUM II" Lokalplan nr. XXX. Bilag 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""PANUM II" Lokalplan nr. XXX. Bilag 1"

Transkript

1 "PANUM II" Lokalplan nr. XXX Bilag 1

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen...3 Baggrund... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 5 Byggeønsker...6 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanen set i forhold til mål og værdier i planlægningen...11 Vidensbydel Nørre Campus...11 Miljøforhold Skyggeforhold Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...14 Fingerplan Regional udviklingsplan Kommuneplan Varmeplanlægning Bydelsplan Lokalplaner i kvarteret Miljø i byggeri og anlægsarbejder Regnvand Affald Jord Grundvand Museumsloven Lokalplanen Formål Område Anvendelse Veje og stier Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og parkering Ledningsforhold og tekniske anlæg Støj Bæredygtighed og regnvand Retsvirkninger Ophævelse af lokalplan Kommentarer af generel karakter Lokalplantegning Forsideillustration: Visualisering af projektet set mod nordøst 2 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

3 Redegørelse for lokalplanen Nørre Allé Blegdamsvej Tagensvej Luftfoto af området set mod vest (JW Luftfoto november 2009). Tagensvej De Gamles By Fredrik Bajers Plads Nørre Allé Amorparken Tagensvej Panum Rigshospitalet Frederik V s Vej Baggrund Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet ønsker at udbygge Panum på Nørrebro med m² nye fællesfunktioner og forskningsfaciliteter mv. Det er ambitionen, at den nye udbygning skal indgå i Københavns byprofil og blive intet mindre end et vartegn både for bydelen og for sundhedsforskningen på verdensplan. Guldbergsgade Fælledvej Sankt Hans Torv Blegdamsvej Fredensgade Blegdamsvej Nør rebrogade Sankt Johannes Kirke Sortedams Sø Lokalplanområdet og dets omgivelser. Lokalplanområdet, der er vist med rødt, ligger i bydelen Nørrebro. Det er endvidere tanken, at den nye udbygning skal være med til at åbne Panum-komplekset op mod byen og dens beboere, vække offentlighedens nysgerrighed og udgøre et aktiv for både byen og Panum. For at realisere ønskerne og samtidig sikre at projektet tilgodeser en række krav til funktioner, indretning, økonomi, energi og arkitektur mv., afholdt Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet en international arkitektkonkurrence om projektet henover sommeren og efteråret Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 3

4 Panum set fra krydset ved Tagensvej og Blegdamsvej. Et kig hen ad Blegdamsvej. Den lave kantinebygning i midten af billedet forventes at skulle rives ned i forbindelse med det aktuelle projekt. Lokalplanområdet set fra krydset ved Tagensvej og Nørre Allé. Konkurrencen blev afgjort den 23. november 2010 og vundet af et team bestående af arkitektfirmaet C.F. Møller, Rambøll, SLA, Aggebo & Henriksen, Gordon Farquharson, Cenergia samt Innovation Lab. Vinderprojektet foreslår udbygningen udformet som et højhus på 75 meter med fællesfunktioner som kantine, undervisningsfaciliteter og auditorium placeret i lavere bygninger omkring højhuset. Vinderprojektet foreslår endvidere, at den eksisterende kantinebygning ved Blegdamsvej rives ned for at skabe rum til en ny ankomstplads. Friarealerne skal indrettes med græsområder, bede, træer og buske, idrætsfaciliteter og forbindelser mellem Blegdamsvej og Nørre Allé for fodgængere og cyklister. Lokalplanforslaget, der er udarbejdet på baggrund af vinderprojektet, skal vedtages af Borgerrepræsentationen, før projektet kan realiseres. 4 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

5 Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanområdet ligger på Nørrebro og dækker en trekantet karré, der omkranses af Blegdamsvej, Nørre Allé og Tagensvej. Det nuværende Panum udfylder stort set hele karreen på nær et mindre areal mod syd, hvor der ligger en række børneinstitutioner og Sankt Johannes Kirke med et tilhørende parkanlæg. Panum er opført i perioden med en klar reference til den arkitektoniske stilart brutalisme. Bygningsstrukturen er markant, og bebyggelsen er opført i robuste materialer som beton, murværk, glas og brune stålplader. Særlig markant er fire tværgående laboratoriefløje i beton, som mod Tagensvej inddækkes af en vældig rød murstensmur. Mod karreens midte og Nørre Allé åbner bebyggelsen sig mere op med lavere bygninger, grønne arealer og parkeringsområder. Det er i dette område, at den nye udbygning tænkes opført. Børneinstitutionsbebyggelsen, også kaldet Sankt Johannesgården, er opført i 1958 som en toetagers bebyggelse i røde og gule mursten. Bebyggelsen strækker sig mellem Blegdamsvej og Nørre Allé og opdeler reelt karreen mellem Panum-området og området omkring Sankt Johannes Kirke. Sankt Johannes Kirke set fra Nørre Allé ved Sankt Hans Torv. Sankt Johannes Kirke, der blev indviet i 1861, er bydelens største kirke og den første som blev opført uden for Københavns volde. Kirken er opført i gotisk stil og står i røde mursten. Tårnet, der har et kobberdækket spir, er 54 meter højt. Rundt om lokalplanområdet ligger det fuldt udbyggede og tætte Nørrebro med en blanding af boligkarreer, erhvervsbebyggelser, store institutionelle bebyggelser og grønne arealer mv. Mod syd ligger Sankt Hans Torv, der efter en omlægning i 1992 med ny granitbelægning og en ny skulptur udarbejdet af Jørgen Haugen Sørensen har udviklet sig til et centralt åndehul for beboerne på Nørrebro. Her er bylivet pulserende med mange cafeer, restauranter og specialbutikker mv. Afstandene herfra er korte til både den populære indkøbsgade Nørrebrogade, til byens centrum og til de rekreative områder i Fælledparken og ved Søerne. Panums fire tværgående laboratoriefløje set fra Blegdamsvej med den overdækkede cykelparkering i forgrunden. Mod vest ved Nørre Allé ligger et større institutionsområde, De Gamles By, der er fra omkring år Bygningerne hér er i tre etager, og hele institutionsområdet fremstår med et lyst, grønt og fredfyldt præg. Nordøst for området er byen karakteriseret ved en større skala. Her ligger Rigshospitalet med bebyggelse i op til ca. 80 meters højde, Parken med sit store volumen, samt Universitetsparken med store solitære byggerier som Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet m.fl. Børneinstitutionsbebyggelsen Sankt Johannesgården set fra Blegdamsvej. Sankt Johannes Kirke ses i baggrunden. Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 5

6 Visualisering af forpladsen/hovedindgangen til det samlede Panum set mod vest fra Blegdamsvej. Byggeønsker Der ønskes opført et bygningskompleks på i alt m² som en udbygning til det eksisterende Panum. Efter udbygningen vil det samlede Panum udgøre ca m². Projektet er sammensat af fire lave bygninger i en stjerneformet komposition, der danner base for et højhus på 16 etager svarende til ca. 75 meter. De lavere bygningers udformning skal understøtte relationerne til nærområdet ved at række ud og indramme forskellige uderum med forskellige funktioner, bl.a. mod Blegdamsvej, hvor der indrettes en ny ankomstplads og hovedindgang til det samlede Panum. Højhuset rejser sig fra basen med et grundplan, der optager retningerne fra de omkransende gader i en trekantet grundform, som spidser til mod Sankt Johannes Kirke. De lavere bygninger indrettes til fællesfunktioner som kantine, undervisningsfaciliteter og auditorium mv. for at understøtte et integreret byliv, der grænseløst kan bevæge sig mellem inde og ude. Højhuset er tiltænkt laboratorier og forskergrupper mv. De lave bygningers facader fremstår overvejende med store glaspartier indrammet i tombak. På højhuset monteres vandrette gesimsbånd i tombak og lodrette skiver i fiberbeton. Fiberbetonen indfarves i en varm og afdæmpet rød tone, der matcher både tombakken og det eksisterende Panum s facader. Friarealer anlægges ud fra et landskabeligt helhedsgreb for det samlede Panum-område. Målet er en klar identitet baseret på grønne arealer, mindre pladsdannelser og idrætsanlæg, samt et skulpturelt udformet dæk, der i et slynget og kuperet forløb løber gennem bebyggelsen. Området skal fremstå åbent og imødekommende for det generelle byliv, og således også skabe værdi for borgerne på Nørrebro. Der etableres to forbindelser på tværs af karreen mellem Blegdamsvej og Nørre Allé. Den ene forbindelse er for fodgængere, der løber fra den nye plads ved Blegdamsvej, ind igennem den nye bygning, og følger det eksisterende Panum til Nørre Allé. Den anden forbindelse er en cykelforbindelse, der løber vest om bebyggelsen langs en kommende brandvej. Visualisering set fra Sankt Hans Torv med Sankt Johannes Kirke til venstre i forgrunden. For at tilgodese bæredygtighedshensyn genanvendes den eksisterende teglstensbelægning, der i dag udgør ca m². Teglstensfladen suppleres med nye materialer 6 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

7 Visualisering set fra Tagensvej. Visualisering set fra Nørre Allé. Visualisering set fra Blegdamsvej. som gummi, betonsten, kunstmaterialer og andre typer teglsten. Ligeledes for at tilgodese bæredygtighedshensyn opsamles regnvand fra tage og ledes til en regnvandstank, hvor vandet renses for urenheder, for så at blive brugt til vanding samt til brug i rekreative vandelementer mv. Det er en ambition, at gøre vandet til en synlig kvalitet i området. Terrænparkering begrænses til af- og påsætning, korttidsparkering og parkering for handikappede. Al øvrig parkering sker i p-kælder. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet fastlægges til offentlige formål i overensstemmelse med kommuneplanen og opdeles i to underområder. Underområde I fastlægges til universitet, forskning, sundhedsmæssige formål og kollegieboliger Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 7

8 Visualisering af forskergruppe. mv., og underområde II fastlægges til kirke og børneinstitutioner mv. For at sikre visionerne i vinderprojektet fastlægges der bestemmelser for bebyggelsens volumen, udformning og arkitektoniske udformning mv. Der stilles ligeledes krav om, at fællesfunktioner som kantine, undervisningslokaler og auditorium primært skal placeres i stueetage, hvor der er visuel kontakt til udearealerne. Der fastlægges bestemmelser for friarealernes indretning og for udformning af den skitserede ankomstplads ved Blegdamsvej. Friarealer skal være offentligt tilgængelige, fremstå grønne og trygge at færdes på og der skal tilbydes muligheder for ophold og aktivitetsudfoldelse. Ankomstpladsen skal fremstå med begrønning og med mulighed for ophold. Der skal endvidere etableres tværgående forbindelser for fodgængere og cyklister gennem området. Lokalplanen understøtter bæredygtighedshensyn, ved at der stilles krav om, at ny bebyggelse skal opføres efter laveste energiklasse i det til enhver tid gældende bygningsreglement, at tage skal begrønnes, at regnvand skal afledes lokalt, samt at der skal etableres affaldshåndtering mv. Væsentlig nybebyggelse i lokalplanområdet udover det aktuelle projekt vil i øvrigt kræve udarbejdelse af en supplerende lokalplan. Trafikale forhold. Der er i tillæg til kommuneplan 2009, efter en nærmere analyse af behovet, fastlagt en parkeringsnorm på 1 parkeringsplads pr. 320 m² etageareal for underområde I. Denne norm indskrives i lokalplanen med krav om, at parkering udover korttidsparkering og parkering for handicappede skal placeres i konstruktion. Terrænparkering må maksimalt udgøre 5 procent af det samlede antal parkeringspladser. Der sker ikke ændringer i underområde II, hvor den eksisterende parkeringsnorm på 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal fastholdes. Visualisering af den nye hovedindgang til det samlede Panum. Trappen optager et naturligt terrænfald i området. 8 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

9 Situationsplan, der viser Panumkarreens fremtidige indretning. Der fastlægges bestemmelser om etablering af cykelparkering i størrelsesordenen 0,5 cykelparkeringsplads pr. studerende/ansat, hvoraf et passende antal skal etableres ved hovedindgange. De skitserede normer vil betyde, at der samlet set for hele Panum forventes nedlagt ca. 50 parkeringspladser og etableret 800 nye cykelparkeringspladser til i alt ca. 440 parkeringspladser og ca cykelparkeringspladser. Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 9

10 Visualisering af atrium i højhuset. Panums nye udbygning vil blive en del af Københavns nye byprofil. Her set fra Søerne ved Nørre Søgade. 10 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

11 Lokalplanen set i forhold til mål og værdier i planlægningen I Kommuneplan 2009 beskrives en række grundlæggende værdier, der skal tilstræbes i byudviklingen, herunder bl.a. intentioner om højhuse, 'Den dynamiske by', 'Den bæredygtige by' og 'Byen for alle'. Endvidere har Borgerrepræsentationen vedtaget en række visioner og mål for byliv og arkitekturpolitik, der ligeledes skal tilstræbes i byudviklingen, herunder bl.a. Metropol for mennesker, og Arkitekturby København. Højhuse. Højhuse kan være med til at udvikle attraktive og tætte byområder, der afspejler vor tids arkitektur og planlægning. Højhuse kan som vartegn for byen og det enkelte kvarter få stor symbolværdi og være med til at synliggøre Københavns særlige træk og kvaliteter. De kan ligeledes styrke billedet af København som en dynamisk metropol og tiltrække flere internationale virksomheder og turister mv. Højhuse skal være miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke. De skal placeres med blik for byens og stedets kvalitet og have fokus på bylivet, det nære miljø og fremme brugen af kollektiv trafik. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at det aktuelle højhus understøtter denne målsætning. Nørrebro er et tæt boligområde med mange boliger. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at flere arbejdspladser i bydelen vil understøtte den ønskede diversitet. Byliv. De mange nye forskere m.fl., der vil få deres daglige gang i området, vil særligt i dagtimerne fortætte og understøtte bylivet i området. Den foreslåede indretning af udearealerne omkring den kommende bebyggelse vil tilføre området nogle miljømæssige og rekreative kvaliteter til gavn for både Panums brugere og kvarterets beboere m.fl. Den foreslåede ankomstplads ved Blegdamsvej vil ligeledes give stedet et kvalitetsmæssigt løft og et mere åbent udtryk mod byen. Metropol for mennesker. Københavns Kommune ønsker byrum, der inviterer til byliv og giver mulighed for deltagelse uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at det aktuelle projekt understøtter denne målsætning, ved at indrette friarealerne med offentlig adgang, opholdsmuligheder og med tilbud om særlige byrumsoplevelser og mulighed for fysisk udfoldelse. Den dynamiske by. Funktionsmæssigt supplerer det aktuelle projekt de eksisterende universitets- og uddannelsesinstitutioner i området. Københavns Universitet skønner, at udbygningen vil danne ramme om ca. 600 nye arbejdspladser (undervisningsaktive forskere, ph.d.-studerende og tekniske og administrative medarbejdere m.fl.). Den bæredygtige by. Bygningskomplekset forventes at kunne overholde energiklasse 1 med et energiforbrug på 49,3 kwh/m²/år uden brug af supplerende alternative energikilder. Der er skitseret et energikoncept for bygningens passive energidesign, der bl.a. omfatter et kompakt bygningsdesign, solceller, dobbelt facade samt fokus på lavt energiforbrug ved design af ventilationsanlæg, køling, varmeanlæg og valg af materiale mv. Den kollektive trafik er veludbygget i området, ligesom området er centralt placeret i byen i forhold til cykeltrafik. En placering af studie- og arbejdspladser i området er på den baggrund i overensstemmelse med ønsket om at reducere transportsektorens CO2-bidrag. Byen for alle. Projektet er i tråd med Københavns Kommunes mål om at skabe blandede bykvarterer med et bredt udbud af boliger og arbejdspladser samt øvrige byfunktioner. Udbygningen af Panum indeholder ikke boliger, men Arkitekturby København. Københavns Kommunes arkitekturpolitik har fire hovedmålsætninger, nemlig styrkelse af byens egenart gennem bevaring og udvikling, fremme af god og bæredygtig arkitektur, udvikling af nye byrum og urbane landskaber, samt udvikling og fremme af processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger. Ved at projektet er udvalgt gennem en arkitektkonkurrence, er der sikret en bred forankring og enighed om projektets arkitektoniske kvaliteter. For at skabe en optimal integration til nærområdet blev det i arkitektkonkurrencen krævet, at de konkurrerende skulle udarbejde en helhedsplan for området med særlig fokus på indretning af grønne arealer, tværgående forbindelser og nye urbane byrum. Det aktuelle projekt foreslår initiativer inden for alle tre områder. Vidensbydel Nørre Campus Lokalplanområdet indgår i et større område omkring Universitetsparken benævnt Vidensbydel Nørre Campus. I dette område indgår udover det aktuelle område også Københavns Universitets farmaceutiske og sundhedsvidenskabelige institutioner, Rigshospitalet, De Gamles By, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Bio Science Park samt de tilgrænsende byområder. Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 11

12 Vidensbydel Nørre Campus. Lokalplanområdet er markeret med rødt. I Vidensbydel Nørre Campus vil der de kommende år blive investeret adskillige hovedsagelig statslige milliarder i ny bebyggelse og opgradering af den eksisterende bygningsmasse. På den baggrund udskrev Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet en international idékonkurrence om, hvordan investeringerne kan understøtte en udvikling af området til en aktiv og visionær bydel, hvor forholdet mellem universitetet, erhvervsliv og byens borgere integreres og styrkes. Idékonkurrencen blev vundet af COBE Arkitekter, der efterfølgende har udarbejdet en udviklingsplan med 55 konkrete projektforslag. Fra projektkataloget kan nævnes åbning af De Gamles By (hegnet fjernes og flere blandede funktioner i området mv.), to nye cykelstiforbindelser gennem området, opgradering af Haraldsgadekvarteret, samt en omlægning af Blegdamsvej. Det skal nævnes, at der endnu ikke er fundet finansiering til alle projekterne. Københavns Kommune har deltaget i udviklingsarbejdet og er medunderskriver på udviklingsplanen. Det aktuelle projekt om udbygningen af Panum understøtter udviklingsplanen med den foreslåede indretning af friarealer, tværgående stiforbindelser og den nye pladsdannelse ved Blegdamsvej. Der arbejdes ligeledes med en grøn kobling til den foreslåede åbning af De Gamles By. Miljøforhold VVM-redegørelse og miljøvurdering Naturstyrelsen Roskilde er myndighed for så vidt angår VVM-redegørelse og miljøvurdering af selve udbygningen af Panum og det dertil knyttede kommuneplantillæg. Med henvisning til Miljøcenter Roskildes materiale kan det konkluderes, at projektet ikke vil være til væsentlig gene i forhold til offentligheden, miljøet, dyrelivet, kulturarven, trafik- og parkeringsforhold samt det omgivende byggeri mv. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Teknik- og Miljøforvaltningen har jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer miljøvurderet lokalplanforslaget. Af vurderingen kan det udledes, at det muliggjorte projekt vil have stor synlighed både tæt på og på stor afstand, men at det ikke anses at være til gene for miljøet i en grad, der giver anledning til at aflyse eller ændre planforslaget. Friluftsliv og rekreative interesser. Det vurderes, at en realisering af lokalplanen vil få en positiv konsekvens for områdets landskab og oplevelsen og brugen af det, idet området åbnes mod omverdenen, gøres grønnere og kan benyttes rekreativt af både Panums brugere og kvarterets beboere m.fl. Den landskabelige oplevelse vil domineres af grønne områder samt af den ny Panumtilbygnings arkitektur og dimensioner. Klima. Det vurderes, at der omkring det muliggjorte højhus kan opstå kastevinde og hvirvelvinde. Disse begrænses dog ved justering af facader og beplantning mv. Refleksioner og lys. Refleksioner fra vinduesflader kan ikke helt undgås, selv om der benyttes lavt reflekterende glas. Der kan også opstå gener fra faste lyskilder, der er tændt om natten. Dette vurderes dog at være af begrænset omfang. Eventuelle refleksioner fra facadematerialer undgås, ved i detailprojektet at undgå valg af materialer, der på nogen måde kan virke reflekterende. 12 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

13 Kulturhistoriske værdier. Aktuelt virker Sankt Johannes Kirke som et pejlemærke set fra Sankt Hans Torv syd vest for lokalplanområdet. Kirken opfattes som den højeste bygning med det eksisterende Panum-kompleks i baggrunden. Når udbygningen etableres, vil kirken fortsat synes højest fra torvet og stadig være i forgrunden for Panum. Men kirken vil opleves på en baggrund, der markeres af højhuset. Det er i den sammenhæng vigtigt, at farve og materialevalg på højhuset er afdæmpet og ikke reflekterende, så kirkens synlighed ikke nedtones. De øvrige bevaringsværdige bygninger i området vurderes ikke at blive påvirket visuelt i nævneværdigt omfang, idet de ikke har en beliggenhed i en synsvinkel, der får udbygningen til at fremtræde markant i for- eller baggund. Miljømæssige gener fra virksomheder. Teknik- og Miljøforvaltningen er ikke bekendt med, at der skulle være væsentlige gener fra virksomheder i området. Skygger. Som led i miljøvurderingen er der udarbejdet skyggediagrammer som vist herover. Skyggediagrammerne viser, at udbygningen af Panum ikke vil give anledning til væsentlige skyggepåvirkninger på de rekreative områder og de tilgrænsende byområder. Skyggediagrammerne viser, at det hovedsagelig er Panums egne bygninger, der rammes af skygger fra det aktuelle projekt. I perioden april til august vil skygger fra højhuset dog ramme bebyggelsen langs Nørre Allé om morgenen og karreen på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej om aftenen. Skyggerne vil primært ramme gadefacaderne, mens morgensol og aftensol i gårdene i mindre grad påvirkes, da karreerne også selv kaster skygger. 23. juni kl april/august kl juni kl april/august kl juni kl april/august kl Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 13

14 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Fingerplan 2007 I henhold til Fingerplan 2007, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for hovedstadsområdet, kan der planlægges for større kontorbyggeri, dvs. over 1500 etagemeter, inden for 600 m fra en station. Dog kan større kontorbyggeri placeres helt op til 1000 m fra en station, hvis biltrafikken søges minimeret, samt hvis det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme. Panum ligger inden for 1000 m fra metrostationen ved Trianglen og Nørrebros Runddel, som bliver taget i brug i Parkeringsnormen vil blive 1 parkeringsplads pr. 320 etagemeter, hvilket vil begrænse anvendelse af biler. Der vil blive etableret cykelparkeringspladser så forholdene for cyklister forbedres. Adskillige busruter betjener i dag området ved Panum (rute 42, 43, 184, 185, 3A, 6A,150S, 173E og 865) ligesom Københavns Kommune planlægger at etablere en højklasset busforbindelse fra Ryparken Station via Nørre Allé og Tagensvej til Nørreport (denne forbindelse forventes taget i brug ultimo 2013). Endvidere er udbygningen en udvidelse af den eksisterende anvendelse. Lokalplanen er på den baggrund i overensstemmelse med Fingerplan Regional udviklingsplan 2008 Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst er Region Hovedstadens første udviklingsplan. Udviklingsplanen beskriver visioner og mål for infrastruktur, uddannelse, natur og miljø, erhvervsudvikling, kultur- og fritidstilbud, oplevelser samt internationalt samarbejde. Visionerne beskriver bl.a., at hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner, kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kulturliv, fritidsliv samt internationalt udsyn. Målene beskriver bl.a., at CO2-forureningen skal mindskes med 20 pct. fra 2008 til 2015 ved en målrettet indsats i forhold til vedvarende energi. Der peges særligt på, at en stor del af de fossile brændstoffer kan erstattes af fortrinsvis vindmøller, biomasse og biogas. Kommuneplanlægningen skal ske med sigte på de beskrevne visioner og inden for rammerne af de beskrevne mål. Kommuneplan 2009 og 2011 Lokalplanområdet strækker sig over to rammeområder i Kommuneplanen. Dels området, hvor selve Panum er beliggende og dels et område, hvor Sankt Johannes Kirke og en række børneinstitutioner er beliggende. Betegnelserne er ændret fra Kommuneplan 2009 (som var gældende, da lokalplanforslaget blev sendt i høring) til den nugældende Kommuneplan 2011, men bestemmelserne for områderne er uændrede. Panum-området er i Kommuneplan 2011 ændret fra O5*-område til O3*-område (i Kommuneplan 2011 udgår O5-områder). Området fastlægges fortsat til offentlige formål som universitet og forskerpark mv. Den maksimale bygningshøjde i området må højst være 24 meter. Stjernemarkeringen fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent til 210 samt en parkeringsdækning på 1 parkeringsplads pr. 320 m² etageareal. Endvidere indgår, B5 C2 B4 B5 Kort over kommuneplanrammer (2011) i området. B5 C2 S2 E2 O2-O3 O1 O2 O3* O3* O1 B5* B5* O2 B5 B5* O1 O3 S2 B5 O2 B5 Områder til boligbyggeri i op til 6 etager Områder til boliger og serviceerhverv Områder til serviceerhverv Områder til blandet erhverv Områder til institutioner Områder til fritidsområder m.v. O3* B5 B5 E2 O1 B5 O1 O1 * Områder med særlige bestemmelser 14 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

15 at der inden for et nærmere anvist område kan opføres bebyggelse på op til 75 meters højde. Området ved Sankt Johannes Kirke er i Kommuneplan 2011 ændret fra O3-område til O2-område. Området fastlægges fortsat til offentlige formål. Den maksimale bebyggelsesprocent er 110. Parkeringsdækning er fastsat til 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. VVM med tilknyttet kommuneplantillæg Naturstyrelsen har efter VVM-redegørelse udstedt VVMtilladelse i form af et tilknyttet kommuneplantillæg til Kommuneplan Bydelsplan Som led i Borgerrepræsentationens ønske om at styrke nærdemokratiet i København er der nedsat lokaludvalg i alle københavnsk bydele, der skal fungere som bindeled og sikre dialog mellem københavnerne i de enkelte bydele og politikerne på Københavns Rådhus. Bydelenes lokaludvalg udarbejder bydelsplaner, der samlet set bygger på borgernes idéer og ønsker, hvilke danner udgangspunkt for den lokale bydelsstrategi og dermed hvilken retning udviklingen af bydelen bør gå i fremtiden. Bydelsplan for Nørrebro 2010 er under udarbejdelse af Nørrebro Lokaludvalg og forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen ultimo Bydelsplanen vil indgå som bilag til Kommuneplan Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at der ikke vil være modsætningsforhold mellem det aktuelle projekt og den kommende bydelsplan. Lokalplaner i kvarteret Lokalplan 057 Fredensgade Øst. Denne lokalplan fastlægger den fremtidige bebyggelses for området således, at karreen mod Sortedam Dossering forbeholdes beboelse, 351 Kortet viser gældende lokalplaner i området. og den overvejende del af karreen mod Blegdamsvej/ Trepkasgade forbeholdes lettere erhverv. Desuden fastlægges det ubebyggede areal langs Fredensgade til offentligt grønt område. Lokalplan 088 Fælledvej. Denne lokalplan er udarbejdet jf. saneringslovens bestemmelser om tilvejebringelse af en lokalplan i forbindelse med sanering. Der er ikke fastlagt nyt byggeri i lokalplanen. Lokalplan 211 Nørre Hospital. Denne lokalplan fastlægger hele området til boligformål, muliggør opførelse af en randbebyggelse, muliggør en bebyggelse i karreens midte, fastlægger retningslinjer for bebyggelsens ydre fremtræden samt sikrer bevaringsværdig bebyggelse. Lokalplan 271 Ahornsgade. Denne lokalplan udgør plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i karreen (bl.a. nedrivning af baghuse og etablering af byøkologiske anlæg). Endvidere fastlægges retningslinjer for nybyggeri, retningslinjer for bebyggelsens ydre fremtræden, samt at den overvejende sluttede randbebyggelse i fem etager skal videreføres. Endelig skal Sankt Hans Torvs funktion som handelsgade fastholdes. Lokalplan 329 Rigshospitalet II. Denne lokalplan fastlægger bebyggelsesstrukturen i området, og sikrer, at de bygningsændringer som udviklingen af hospitals- og uddannelsesfunktionerne medfører, sker under hensyn til de eksisterende arkitektoniske kvaliteter indenfor området og til områdets fremtræden i forhold til omgivelserne. Endvidere fastlægges, at miljørigtige principper skal respekteres bl.a. gennem bevaring af eksisterende bygninger og ved udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Lokalplan 351 Universitetsparken. Denne lokalplan fastlægger området til offentlige formål som universitet og forskerpark mv. Udbygningen af området skal ske på en sådan måde, at de bebyggelsesplanmæssige helheder og arkitektoniske kvaliteter, der oprindeligt har ligget til grund for udbygningen, fastholdes og videreudvikles, herunder bestemmelser om placering af nybyggeri som vægdannende bebyggelse mod Jagtvej, Tagensvej og Nørre Allé og anlæggelse af de ubebyggede arealer således, at områdets grønne karakter af universitetscampus ud fra en samlet plan opretholdes, herunder bevarelse at den centrale grønning og bevoksningen mellem bebyggelserne. Lokalplan 371 Nørre Sideallé. Denne lokalplan udgør plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i karreen (bl.a. forøgelse af boligernes størrelse og bevaring af eksisterende bebyggelse i videst mulige omfang). Endvidere fastlægges retningslinjer for nybyggeri, retningslinjer for bebyggelsens ydre fremtræden, samt at den overvejende sluttede randbebyggelse i fire til seks etager skal videreføres. Friarealerne skal søges forbedret gennem anlæg af opholdsarealer for beboere og brugere. Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 15

16 Miljø i byggeri og anlægsarbejder Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringsopgaver, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen vedtaget Miljø i byggeri og anlæg 2010, der omhandler miljørigtig projektering, energi, materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen mv. Retningslinjerne skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringsopgaver og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Andre opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg kan hentes på mba2010. Varmeplanlægning Nybyggeri skal udføres som laveste energiklasse jf. gældende bygningsreglement og kan derfor fritages for krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Området er dog dækket af fjernvarmenettet, og kan tilsluttes efter aftale med Københavns Energi. Regnvand For at imødegå klimaændringer med bl.a. forventede kraftigere nedbørsmængder og det deraf øgede pres på kloakkerne, er det Københavns Kommunes overordnede mål, at regnvand fra tage på nybebyggelser med grundplan på over 300 m² skal afledes eller nedsives lokalt også kaldet LAR (Lokal Afledning af Regnvand). Afledning eller nedsivning kan eksempelvis foregår ved at vandet opsamles, forsinkes, genanvendes, fordampes, nedsives, afledes til eksisterende vandområde, anvendes i (rekreativt udformede) vandelementer eller lignende. Affald Københavns Kommunens Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald bestemmer, at der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald. Beholderantal og deres placering skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, der også kan give rådgivning om indretning af kvarter- og gårdmiljøstationer mv. Jord Lokalplanområdet er omfattet af områdeklassificeringen og formodes at være lettere forurenet. Jord der bortkøres fra ejendommen skal anmeldes til Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljøs hjemmeside eller rekvireres på tlf Jorden kan også anmeldes via Grundvand Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m³/år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, Jord, ansøges om en bortledningstilladelse. Her skal der ligeledes indhentes tilladelse til at udføre boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, Virksomheder, søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer og/eller havnen mv.) skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur, Vandteamet, søges om tilladelse. Københavns Kommune tillader ikke permanent dræning af grundvand. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljøs hjemmeside eller rekvireres på tlf Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumslovens 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang. 16 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

17 Lokalplanen I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for en karré på Nørrebro, der omkranses af Blegdamsvej, Nørre Allé og Tagensvej. 1. Formål Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for en udvidelse af Panum med nye forsknings- og undervisningsfaciliteter mv., og skal i den forbindelse tilgodese følgende hensyn: Ny bebyggelse skal fremtræde med en klar arkitektonisk idé og i et nutidigt formsprog, der harmonerer med områdets eksisterende bebyggelse. I forbindelse med ny bebyggelse skal der kunne etableres et højhus med potentiale til at blive et vartegn for både bydelen og for den sundhedsfaglige forskning. For at understøtte den visuelle kontakt til de omkringliggende udearealer skal fællesfunktioner i ny bebyggelse som kantine, undervisningslokaler og auditorier primært placeres i stueetagen. Der skal etableres passagemulighed for fodgængere og cyklister mellem Blegdamsvej og Nørre Allé. Mod Blegdamsvej skal der indrettes en åben plads, hvor byggeri er placeret tilbagetrukket fra Blegdamsvej. Pladsen skal have grønne elementer og mulighed for ophold. Friarealer skal fremstå åbne, grønne og trygge at færdes på. Ved indretning af friarealer skal der indgå elementer, som inviterer til fysisk udfoldelse. Det samlede område skal indrettes med mulighed for adgang og ophold for alle. Det samlede område skal udvikles efter bæredygtige principper ved bestemmelser om lavenergibebyggelse, affaldshåndtering og opsamling af regnvand mv. 2. Område Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplantegningen og omfatter ejendommene matr. nr. 925, 5883 og 158b - alle Udenbys Klædebo Kvarter, København. Lokalplanen omfatter endvidere alle parceller, der efter 1. januar 2011 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Stk. 2. Lokalplanområdet opdeles i underområderne I og II som vist på lokalplantegningen. 3. Anvendelse Stk. 1. Underområde I fastlægges til offentlige formål som universitet, forskning, sundhedsmæssige formål og kollegieboliger mv., samt lignende funktioner der naturligt kan indpasses i området. I ny bebyggelse skal fællesfunktioner som kantine, undervisningslokaler og auditorier primært placeres i stueetagen. I tilknytning til den offentlige adgang til området kan der indrettes café, kiosk og lignende. Stk. 2. Underområde II fastlægges til offentlige formål som kirke og børneinstitutioner mv., samt lignende funktioner, der naturligt kan indpasses i området. Stk. 3. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Stk. 4. I forbindelse med nybyggeri skal der indrettes anlæg til affaldssortering. 4. Veje og stier Stk. 1. Mod Blegdamsvej, Nørre Allé og Tagensvej opretholdes de eksisterende vejlinjer. Stk. 2. Kørsel med varer til ny bebyggelse samt affaldshåndtering skal primært foregå via Nørre Allé. Stk. 3. Stier for fodgængere og cyklister skal anlægges som det i princippet fremgår af lokalplantegningen. Stierne skal anlægges med en bredde på mindst 5 m. For at skabe adgang til øvrige funktioner, kan der anlægges yderligere stier i området. Kommentar Stierne kan etableres, så de også kan fungere som brandveje, hvis dette viser sig påkrævet. Stk. 4. Den nærmere udformning af de i stk. 3 fastlagte stier skal mht. udformning, dimensionering og materialevalg ske efter aftale med og godkendelse af Teknik- og Miljøforvaltningen. Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 17

18 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. I underområde I må bebyggelsesprocenten ikke overstige 210. I underområde II må bebyggelsesprocenten ikke overstige 110. Kommentar Den fastlagte bebyggelsesprocent i underområde I vil muliggøre en realisering af det aktuelle projekt for en udvidelse af Panum med ca m² til i alt ca m². Stk. 2. Ny bebyggelse skal placeres indenfor de på lokalplantegningen viste byggefelter. Stk. 3. Den markerede bebyggelse på lokalplantegningen forudsættes nedrevet inden ibrugtagningstilladelse gives til ny bebyggelse i større omfang. Kommentar Teknik- og Miljøudvalget kan dispensere til opretholdelse af enkelte bygninger midlertidigt i en overgangsfase, der tilgodeser eventuelle ønsker om at opretholde kantinebygningen, indtil der er sket endelig indflytning. Stk. 4. Bygningshøjder på ny bebyggelse må ikke overstige de på lokalplantegningen angivne højder (henholdsvis 16 og 75 m). Bygningshøjder regnes fra kote 8,5 (DVR90). Stk. 5. Der kan etableres tagterrasser indenfor de i stk. 4 fastlagte bygningshøjder. Stk. 6. Bebyggelse kan etapedeles, forudsat at den samlede bebyggelse kan opføres, at første etape kan fremstå som en afsluttet enhed, samt at der kan opnås en samlet bebyggelsesmæssig og facademæssig helhed. Stk. 7. Udenfor de på lokalplantegningen fastlagte byggefelter kan der etableres kælder og opføres enkelte bygninger og tilbygninger i én etage til varegård, cykelparkering, renovation og lignende. I landskabsfladen, der etableres over kælder, kan der etableres skulpturelt udformede ovenlys og lysgårde. Stk. 8. Teknik- og Miljøudvalget kan tillade mindre afvigelser fra de fastlagte byggefelter og bygningshøjder, når den karakter af området lokalplanen søger at skabe, ikke derved ændres. Stk. 9. Udover den i stk. 1 til 8 muliggjorte bebyggelse må væsentlig nybebyggelse kun finde sted efter udarbejdelse af supplerende lokalplan. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Ny bebyggelse skal fremtræde med en klar arkitektonisk idé og i et nutidigt formsprog. Stk. 2. Ny bebyggelse skal fremstå i høj materiel kvalitet i naturmaterialer som indfarvet beton, beton, stål, tombak, glas og træ. Den dominerende farveholdningen skal holdes i rødlige varme toner. Stk. 3. Facaderoverflader skal fremstå uden væsentlig spejlende eller reflekterende virkning. Glas i vinduer og døre skal udføres i klart, let tonet og/eller svagt coatet planglas uden spejleffekt. Glas i vinduer og døre kan behandles med silketryk eller sandblæsning. Yderdøre og vinduer må ikke afblændes ved tilklæbning eller lignende. Stk. 4. Tage på ny bebyggelse skal fremstå flade og velintegreret i bygningens arkitektur. Tage på bygninger lavere end 30 m skal udføres med begrønning. Kommentar Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regnvandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO2. Stk. 5. Tagterrasser skal fremstå integreret i den enkelte bygnings samlede arkitektur. Stk. 6. Eventuelt fritstående gavle skal fremstå integreret i den enkelte bygnings samlede arkitektur og skal indgå i samspil med bygningens øvrige facader og arkitektoniske hovedidé. Stk. 7. Facader og tagflader kan etableres med elementer, der genererer vedvarende energi fra solen. Elementerne skal fremstår integreret i arkitekturen eller udformet som selvstændige arkitektoniske enheder af høj kvalitet, der er tilpasset bebyggelsens samlede udtryk. Stk. 8. Der må ikke etableres altaner. 18 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

19 Kommentar Der er ikke altaner i det aktuelle projekt, og det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at altaner vil virke som fremmedelementer i den aktuelle bebyggelses samlede udtryk. Stk. 9. Tekniske installationer skal placeres inden for bygningens geometri. Jf. 5, stk. 8, kan kran til vinduespudsning placeres på tag, hvis den, når den ikke anvendes, er placeret sammenfoldet og tilbagetrukket fra tagkanten med minimum 4 m. Endvidere kan ventilationsafkast og overtryksventilation til trapper placeres på tag, når elementerne søges minimeret og i øvrigt placeres tilbagetrukket fra facaden med mindst 6 meter. Stk. 10. Skilte, reklamer og lysinstallationer mv. skal have universitetsformål og skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver og lignende udføres således, at der opnås en efter Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering god helhedsvirkning i samspil med bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Opsætning må ikke ske uden Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse. Stk. 11. Eventuel solafskærmning skal integreres i bygningens arkitektur. Der må ikke opsættes markiser. Stk. 12. Antenner, paraboler og lignende må kun placeres på tagflader og skal placeres tilbagerykket fra facade med minimum 3 m og så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Stk. 13. Facadeændringer i eksisterende bebyggelse skal med hensyn til materialer, vinduer og døre, gesimser, bånd og indfatninger mv., samt karakteristiske lodrette og vandrette inddelinger af facaden, udføres i et formsprog, der svarer til den pågældende bygningsarkitektur og byggeskik. Facadeændringer må ikke foretages uden Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse. 7. Ubebyggede arealer og parkering Stk. 1. Friarealet skal udgøre minimum 15 % af etagearealet. Til friarealet kan medregnes den del af interne veje og stier, der er forbeholdt fodgængere og cyklister. Parkerings- og tilkørselsarealer medregnes ikke i friarealer. Stk. 2. Friarealer skal indrettes med attraktive og oplevelsesrige byrum, hvor der inviteres til rekreativt ophold og fysisk aktivitet. Stk. 3. Friarealer kan etableres som en blanding af tilplantede arealer og befæstede arealer, men skal fremstå med et overvejende grønt udtryk. Højst 50 % af friarealet må etableres som befæstet areal. Kunstbelægninger på sportsbaner og lignende medregnes ikke til befæstede arealer. Stk. 4. De på lokalplantegningen markerede bevaringsværdige træer må ikke flyttes, fældes eller beskæres uden Teknikog Miljøforvaltningens tilladelse. Kommentar Nybyggeriet og den foreslåede omkotering af betragtelige områder gør det ikke realistisk at tale om en væsentlig bevaring af det eksisterende haveanlæg og beplantning. Bevaringsværdige træer i kanten af byggepladsen skal dog bevares, hvilket medfører, at de under byggeperioden skal beskyttes og sikres gode vækstbetingelser for at overleve. Det vil bl.a. sige, at hele træets drypzone skal beskyttes i denne periode. Det bør vurderes om enkelte træer som eksempelvis de eksisterende magnoliatræer, kan flyttes væk under byggefasen og så genplantes i det nye landskab. I øvrigt henvises til Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde". Stk. 5. De dele af ubebyggede arealer, der ikke benyttes til veje, stier, parkering, terrasser, eller lignende befæstede arealer, skal anlægges med naturgræsflade eller tilsvarende i en offentlig tilgængelig grøn campusstruktur med solitære træer, træklynger og buskads. Stk. 6. For træer, der plantes i befæstede arealer, skal der minimum være 2,5 m² åbent bed omkring stammen. Stk. 7. Der må ikke opsættes hegn. Dog kan Teknik- og Miljøforvaltningen tillade hegning i særlige tilfælde som eksempelvis omkring terrasser, varegårde og lignende. Stk. 8. Der må ikke opsættes adgang forbudt skilte eller lignende. Stk. 9. Belægninger, beplantning, belysning og inventar mv. skal udformes på en måde, der efter Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering medvirker til at give området en fremtræden af høj kvalitet. Ved valg af belægninger og afvandingssystem skal der tages hensyn til muligheden for nedsivning af regnvand. Lokalplanforslag "Panum II" Københavns Kommune 19

20 Stk. 10. Parkeringsdækningen i underområde I skal være i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 320 m² etageareal. Al parkering skal etableres i konstruktion. Dog kan der placeres op til 5 % parkeringspladser på terræn svarende til ca. 22 pladser til handicap- og korttidsparkering samt taxiholdepladser. Stk. 11. I underområde II skal parkeringsdækningen være i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Stk. 12. Ved nybyggeri skal der minimum etableres 0,5 cykelparkeringsplads pr. studerende/ansat, dog minimum cykelparkeringspladser for underområde I. Stk. 13. Cykelparkering skal placeres i tæt tilknytning til de enkelte byggerier og minimum halvdelen skal være overdækkede pladser. Kommentar Ved tæt tilknytning menes, at man som cyklist kan ankomme til de enkelte bygningers hovedadgangspunkter, og i umiddelbar nærhed hertil kan finde fornuftig afsætningsplads til sin cykel. Stk. 14. Cykelparkering på terræn skal med hensyn til udformning og placering integreres i områdets samlede indretning. Cykelparkering i konstruktion skal have en høj grad af tilgængelighed og tryghed. Stk. 15. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de er tilgængelige for alle og tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Stk. 16. Udformning af belysning med henblik på at skabe en samlet arkitektonisk lyssætning af stiforløb og indgange mv. skal ske efter ensrettede principper og godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller naboer, og der skal tages hensyn til nattehimlens mørke ved at begrænse det udsendte lys opad. Stk. 17. Affaldscontainere mv. må ikke opstilles uafskærmet og skal integreres i bygningsstrukturen eller i terræn. Kommentar For at reducere CO2-udslip bør der bruges belysningsløsninger med lavt energiforbrug og lav miljøbelastning ud fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt og afvejet med arkitektoniske hensyn. 8. Ledningsforhold og tekniske anlæg Stk. 1. Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg skal integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området. 9. Støj Stk. 1. I området må det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstige 51 Lden db med åbne vinduer (0,35 m²). Kommentar Den nødvendige indendørs luftudskiftning kan eventuelt sikres på anden vis end ved oplukkelige vinduer. Stk. 2. Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration og undervisning mv. ikke overstige 35 db(a). Kommentar Støjindikatoren Lden vægter støjen i forhold til dag, aften og nat. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. 10. Bæredygtighed og regnvand Stk. 1. Ny bebyggelse skal udføres som lavenergibebyggelse, og skal som minimum opføres i overensstemmelse med kravene til lavest gældende energiklasse jf. gældende bygningsreglement på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse. Kommentar Energirammen er et udtryk for en bygnings samlede behov for at få tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For bygninger, der ikke anvendes til bolig eller overnatning, indgår også energiforbruget til grundbelysning. Bestemmelsen indebærer, at bebyggelsen på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse skal opfylde laveste energiramme, der er fastsat i bygningsreglementet. Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse 2015 i stedet for laveste energiklasse (lavenergiklasse 2020). Herved gives byggebranchen tid til at omstille byggeprocesser og byggeprogrammer for at kunne leve op til lavenergiklasse Tilladelse til fravigelse kan ske efter en konkret miljømæssig og økonomisk vurdering. Området er udlagt til fjernvarmeforsyning. I bekendtgørelsen om tilslutningen m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, nr. 690 af 21. juni 2011, står der, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibebyggelse. Københavns Energi skal i så fald på anmodning eller kan på eget initiativ udarbejde et projektforslag for tilslutning til den kollektive varmeforsyning, idet fjernvarmen stadig anses for at være et bæredygtigt element i bystrukturen. 20 Københavns Kommune Lokalplanforslag "Panum II"

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

NIELS BOHR RAMBLA. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest

NIELS BOHR RAMBLA. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest NIELS BOHR RAMBLA NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 1 Indholdsfortegnelse Vision 5 Niels Bohr Rambla - en grøn forbindelse 11 Niels Bohr Rambla - et nyt koncept 19 Vidensbydelsruten 27 Samarbejde

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

"Jagtvej 171" Bilag 1. Startredegørelse

Jagtvej 171 Bilag 1. Startredegørelse "Jagtvej 171" Bilag 1 Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Jagtvej 171" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets omgivelser

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Lokalplan nr. F108. For del af erhvervsområde ved Kongevejen Højvangen i Fredensborg

Lokalplan nr. F108. For del af erhvervsområde ved Kongevejen Højvangen i Fredensborg Lokalplan nr. F108 For del af erhvervsområde ved Kongevejen Højvangen i Fredensborg INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 3 INDLEDNING 3 KLAGEVEJLEDNING 3 BORGERMØDE 3 LOKALPLANOMRÅDET 4 LOKALPLANENS BAGGRUND

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Solitudevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Nørrebro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Solitudevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 9 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Solitudevej Indre Nørrebro Bebyggelsesregulerende bestemmelser Boligområde Delvist ophævet - Se nr. 165

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune.

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune. T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 13 vedrører en grund ved Violinvej syd for Herlev station og fastlægger, at området kun må anvendes til offentlige formål

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

STRANDPROMENADEN. Lokalplanforslag. Offentlig høringsperiode fra den 10. november 2010 til den 17. januar 2011

STRANDPROMENADEN. Lokalplanforslag. Offentlig høringsperiode fra den 10. november 2010 til den 17. januar 2011 STRANDPROMENADEN Lokalplanforslag Borgerrepræsentationen har den 14. oktober 2010 vedtaget forslag til lokalplan Strandpromenaden med tilhørende forslag til kommuneplantillæg i form af en udbygningsaftale

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.23 Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....3

Læs mere

Jenagade. Forslag til lokalplan. Offentlig høringsperiode fra den 27. marts til den 27. maj 2012

Jenagade. Forslag til lokalplan. Offentlig høringsperiode fra den 27. marts til den 27. maj 2012 Jenagade Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 8. marts 2012 vedtaget forslag til lokalplan 'Jenagade'. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst Offentlig høringsperiode fra den 27.

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret HOLSTE.BR0 KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 276 FOR LAVHEDECENTRET INDHOLDSFORTEGNELSE: side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er en lokalplan Lokalplanens

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere