Gode rammer for livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode rammer for livet"

Transkript

1 arkitektur Gode Arkitektur for Kolding Kommune 2013

2 arkitektur Gode Med vores centrale placering i Trekantområdet er Kolding Kommune en del af et dynamisk område i stadig vækst. Når vi har vækst, kræver det attraktive boliger og omgivelser, der tager godt imod os. Vores vision Kolding vi designer livet har som et mål at gøre det synligt for borgere og besøgende, at Kolding er en designby og en designkommune. Med arkitekturen vil Kolding Byråd følge op og styrke kvaliteten i vores omgivelser, hvad enten det drejer sig om bydesign, bygningsarkitektur, planlægning, by- eller landskabskultur. Udgangspunktet er Koldings særlige by- og landskabskvaliteter og en åbenhed overfor ideer og projekter, der peger fremad mod større bæredygtighed og livskvalitet. Byrådet takker for de konstruktive bidrag til en for arkitektur. Samtidig opfordrer vi til, at alle deltager i realiseringen af en, så vi skaber en attraktiv udvikling i kommunen. Jørn Pedersen Borgmester Til venstre: Designbørnehuset SanseSlottet Vonsild Til højre: Nicolai Kultur, Kolding Arkitekturen i Danmark berører alle, hver dag, over alt. Arkitektur af høj kvalitet, hvor faktorer som æstetik, form og funktion går op i en højere enhed, er derfor et vigtigt bidrag til en positiv samfundsudvikling. Arkitekturen kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som Danmark står overfor. Det gælder blandt andet klimaudfordringerne og vækstdagsordenen i byggeriet. Det gælder den tiltagende urbanisering og samtidige affolkning af landdistrikterne, samt det store fremtidige behov for renovering og transformationer af den eksisterende bygningsmasse. Regeringens ideoplæg til en national arkitekturpolitik 2013 Det er synligt for borgere og besøgende, at Kolding er en designby/-kommune Mål fra Vision Kolding - vi designer livet

3 arkitektur Arkitekturen i spil Koldings for arkitektur sætter fokus på en udvikling, hvor design og bæredygtighed kommer i forreste række. Karakteren af de eksisterende bysamfund, naturområderne og de særlige landskaber, der kendetegner vores kommune, skal fastholdes, og byudviklingen skal kendetegnes af kvalitetspræget byggeri, der kan bidrage til et bedre liv. Initiativer Kolding Kommune vil som rådgiver, myndighed og som bygherre styrke arkitektonisk kvalitet. Og vi vil fremme god arkitektur og godt design som en del af vores profil. Realisering I beskrivelsen af ens indgår og tiltag til opfølgning. Ved at foretage en prioritering af de enkelte tiltag bliver en operationel. Øverst: Visualisering af det kommende Campus Syddansk Universitet Nederst: Funkisparken, Bramdrup Erhvervspark kolding kommune vil stille særlige krav til arkitektonisk kvalitet i alt kommunalt byggeri og anlægsarbejde Byernes omdannelse og vækst skal ske, så vi sikrer gode infrastrukturelle sammenhænge, fremmer kvaliteten i arkitekturen og skaber levende bymiljøer med grønne og blå islæt. Plan 2011 Trekantområdet Til højre: uddeling af Prisbelønning for god arkitektur i Kolding Kommune 2011 afholde prisbelønning af smukt byggeri fastlægge og gennemføre årlige handlingsprogrammer som opfølgning på arkitekturen mindst en gang årligt gennemføre en offentlig event eller udstilling om arkitektur festligholde Arkitekturens Dag med arrangementer, der henvender sig til kommunens borgere og behandler det valgte tema

4 arkitektur Arkitekturen for Kolding Kommune skal realiseres i kommunens egne planer og projekter. Strategien skal også vejlede borgerne om kvaliteten ved at anvende god arkitektur. Arkitekturen består af fire afsnit: Strategien sætter fokus på arkitekturens rolle og beskriver de valgte til opfølgning og realisering. Værktøjskassen er et dialogredskab som kan: beskrive og formidle synspunkter inden for arkitektur; inspirere til at arbejde med arkitektur i planer og projekter; fungere som tjekliste for arkitekturbegreber i planer og projekter. Karakteristikken omfatter de særlige bymæssige og landskabelige forhold i Kolding, der har indflydelse på den gode arkitektoniske løsning. Eksemplerne supplerer en med realiserede projekter inden for de valgte. En dynamisk vejledning Strategien vil løbende blive fornyet, så den opfattes vedkommende og aktuel. Eksempler,, værktøjskasse, og intentioner vil regelmæssigt blive opdaterede, og brugerne af vejledningen vil blive opfordret til at bidrage med forslag og erfaringer, så en får en bred fundering. links HER kan du finde og printe HER findes også en værktøjskasse specielt til dig, som skal bygge eget hus HER kan du se flere på god arkitektur kolding kommune vil arbejde for at en for arkitektur bliver et vedkommende og dynamisk dokument gennem f.eks. diskussionsfora som blogs, møder og inddragelse af interessenter nedsætte en følgegruppe af interne og eksterne interessenter, der kan være med til at udvikle arkitekturen sikre en debat om Koldings arkitektoniske og landskabelige profil i et samarbejde med eksterne aktører og interessenter regelmæssigt opdatere hjemmesiden for arkitekturen

5 arkitektur Indsatsområder De fire repræsenterer væsentlige tilgange til at fremme det gode liv og kvaliteten i vores omgivelser. De er valgt ud fra udtalte retningslinjer for Koldings udvikling. Den ønskede indsats er tilpasset de aktuelle muligheder og vil løbende blive justeret eller ændret efter den faktiske udvikling. Hensigten er at skabe en operativ, der kan være et bidrag til den aktuelle debat om design og arkitektur i Kolding. Til venstre: Slotsøbadet, Kolding Øverst th: Åsted ved Kolding Å Nederst th: Trapholt museum, Kolding

6 arkitektur Identitet En lokal har rod i de særlige karaktertræk, der kendetegner stedet. Identiteten kan styrke genkendeligheden og skabe et lokalt tilhørsforhold til områdets værdier. Det har betydning, når der skal skabes trygge rammer for de borgere, der bor eller færdes i området. Ved at sætte en i fokus vil mangfoldigheden i Kolding Kommunes byområder, landsbysamfund og det åbne land blive klarlagt og indgå i helhedsopfattelsen af kommunen. Styrkelse af I områder med en selvstændig karakter eller med særlige kendetegn, kan nye udviklinger styrke denne kvalitet. Udgangspunktet kan være en bevaringsværdig byg ning, en markant beplantning eller et værdifuldt landskab. Ændringer kan tilpasses stedets eksisterende kvaliteter eller styrke dets autencititet. Tilføjelse af Steder uden entydig kan tilføres nye, karakterfulde træk, som for eksempel en særlig bygningsdetaljering eller en rumdannende beplantning, der også er en gevinst for det sociale miljø i området. Øverst tv: Drabæks Allé, Lunderskov Øverst th: Kolding Byferie, Kolding Nederst: Prætorius Torv, Christiansfeld kolding kommune vil i sin planlægning og sin sags behandling tage udgangspunkt i områdets kvaliteter, eksempelvis byggeskik, kulturarv, natur- og landskabstræk i områder uden en klar tilstræbe at lade nye markante bygninger, bebyggelser eller beplantninger blive karakter skabende Billeder: koldinghus + kolding byferie

7 arkitektur Rammer for livet I de oprindelige bymidter har byens rum formet sig efter brugen. Overskueligheden, de varierede facader og gade forløb og pladsen til ophold gør, at her er rart at være. Mangfoldighed Bymidterne skal kunne byde på overraskende og uven tede oplevelser. Det gode byrum skaber rammer for mødet og samværet på tværs af alders- og samfundsgrupper. På samme måde skal der skabes mødesteder i nye byområder, til støtte for et godt naboskab. Kvalitet Et godt byrum har plads til handel og bevægelse, men giver også mulighed for at sætte sig, nyde livet eller se sig omkring. Indkøbscentrene er indrettet med en række byfunktioner og mindsker fokus på de oprindelige bycentre. Hvis bymidterne skal bevare deres betydning, skal deres kvaliteter udvikles løbende. Sammenhæng Bydesign, indretning og beplantning har stor betyd ning for det gode liv og den praktiske af gaderummet. Ved formgivningen af byens rum skal detaljerne tænkes ind i en sammenhæng og bidrage til helhedsindtrykket af byen. Til venstre: Multibanen ved Brostræde Øverst th: Sønderbro ved Kolding Å Nederst th: Bofællesskab i Agtrup kolding kommune vil arbejde for at skabe gode byrum til aktivitet og ophold, såvel i centerområder som i erhvervs- og boligområder løbende udvikle bymidterne, så der kan skabes et alsidigt og attraktivt miljø for borgerne og for besøgende Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yderligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Plan 2011 Trekantområdet

8 arkitektur Bebyggelse og landskab Det opleves som en værdifuld kvalitet at bo tæt på naturen eller med udsigt over smukke landskaber - også ved prisfastsættelse. Naturen i planlægningen Natur, landskab, hav og søområder skal være et aktiv i byudviklingen og være offentligt tilgængelig, uden at deres tilstand forringes. Al planlægning skal respektere en balance mellem beskyttelse og benyttelse af landskabelige elementer som vand og natur, understøttet af stedets arkitektur. Grøn byudvikling Ny bebyggelse skal i størst mulig grad passe sig ind i de landskabelige og naturgivne forhold, eksempelvis i sit materialevalg, udtryk og skalaforhold. Naturens mange former og muligheder skal sikres og gerne indgå i ny byudvikling. En bæredygtig byudvikling handler også om at fortætte eksisterende byzone, hvor de blå og grønne elementer kan være vandrender og bassiner, grønne tage og haver. Klimatilpasning Grønne strøg i byerne giver plads til naturoplevelser og friluftsliv. Desuden kan de afbøde virkningerne af klimaændringer som temperaturstigning, ekstremregn og havvandsstigning. Nye anlæg og byggerier kan kreativt tilpasses klimaændringerne og i sin udformning og udførelse drage fordel af de nye vilkår. Til venstre: Kirsebærhaven Bramdrupdam Øverst th: Apotekerengen, Kolding Nederst th: Bypark Øst i Kolding Kolding Kommune vil udarbejde en grøn for Kolding Kommune, for at sikre en grøn sammenhæng gennem kommunen udnytte skovrejsning, nye søer mv. som en måde at skabe rekreative arealer og nye naturområder på grænsen mellem by og åbent land afprøve grønne tage, integre rede regnvandsbassiner, gennemtrængelige belægninger og kotering for optimal klimatilpas ning færdiggøre retningslinjer for byggeri i det åbne land i Kolding Kommune opføre tekniske anlæg som kvalitetsbyggeri og indpasse dem harmonisk i landskabet, med respekt for naturområder

9 arkitektur Arkitekturen i front Byrådet har en vision om at anvende godt design og arkitektur, der peger fremad. Også bæredygtighedsbegre bet er centralt i Koldings udvikling og indgår naturligt i anlæg og byggeri. God arkitektur kan gøre bæredygtighed til et alment begreb. Æstetik Arkitektur med nye former, farver eller udtryk har signalværdi og medvirker til at gøre daglig dagen mere oplevelsesrig. Smukke istandsættelser får os til selv at vedligeholde og passe på vores omgivelser. Gode naturoplevelser gør, at vi tænker mere på vores grønne miljø. Bæredygtighed Bæredygtighed handler også om at anvende få ressourcer. Byområderne kan udnyttes effektivt med fortætning - ved at udvikle byen med grønne og blå elementer, kan vi fastholde et godt bomiljø. God arkitektur kendetegnes ved sin gennemtænkte kvalitet, også hvad angår vedligehold og drift. Det gode eksempel Kolding Kommune ønsker at synliggøre klimarigtige og ressourcebesparende løsninger i anlæg og byggerier. Træplantninger i byrummet og bygningsintegrerede solcelleanlæg kan inspirere andre til fokus på bæredygtighed. Det gode eksempel har en afsmittende effekt på udviklingen. Vi vil fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Plan 2011 Trekantområdet Til venstre: Erhverv på Birkemosevej Øverst th: Multihuset ved Lyshøj Skole Nederst th: Kvarterhuset i Kolding kolding kommune vil anvende nutidig arkitektur med hensyntagen til energirigtig drift støtte utraditionelle planer og projekter med en bæredygtig profil arbejde for byfortætning uden at tilsidesætte høj livskvalitet i nærmiljøet fastholde sin tradition med at anvende arkitektkonkurrencer ved offentligt byggeri

10 arkitektur - Værktøjskassen Værktøjskassen rummer begreber, der beskriver arkitekturens værdier. Den er udformet som et dialogredskab, der kan anvendes til inspiration eller som tjekliste. Indholdet er baseret på ens Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitekturen i front For at gøre operativ er der udarbejdet to handout udgaver udformet som vifter, der henvender sig til henholdsvis førstegangs bygherrer og til interessenter inden for anlæg og byggeri generelt. Værktøjskassen som Dialogredskab Værktøjskassens indhold er baseret på arkitekturens og er udformet i to versioner. En generel version er gennemgået efterfølgende. En anden version er målrettet førstegangs bygherrer og kan ses på dk/arkitektur. Begge versioner er udformet som handouts i vifteform. Kolding Kommune vil løbende skabe dialog med brugerne for at udvikle i takt med ønsker og behov. Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

11 arkitektur - Identitet Styrkelse af Bestemmelse og prioritering af særlige kendetegn ved stedets karakter: By, bebyggelse, landskab, infrastruktur Rum, mellemrum, sammenhæng og forløb Proportioner Materialer, hårde eller bløde/beplantning Farver Lys og lugte Anvendelse/bevægelser i rummet Rummets historie Vurdering af tilpasning og hensyn Hvad er der her af kvaliteter og muligheder at arbejde videre på? Forholde sig til stedets Skalaforhold, tæthed/afstand Landskabselementer, grønne elementer og værdier Orientering, adgangsforhold, færdsel, kollektiv trafik Anden bebyggelse, arkitektoniske elementer Rumlighed: gulv/jord, vægge/ horisont, loft/himmel Materialer, stoflighed Stemning: lys, lyde, lugte, farver Historie og kulturarv Respektere kulturarv ved fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Prioritering af restaurering eller nyfortolkning af kulturarven med henblik på genopdagelse, renovering og tilbygning Arkitektur som pejlemærke Tilføjelse af Det gode eksempel, merværdi Være en gevinst for helheden Tilføres et svagt sted, giver en ny Skabe og ejerskab Konsekvensbeskrivelser og afvejning heraf Nyt design. Opførelse af karakterfuld bygning eller anlæg, der adskiller sig positivt fra omgivelserne, således, at det nye giver ny til stedet For udvikling og aktivitet En fyrtårnseffekt hvor langt væk skal signalet opfattes? Samspil/modspil med/til omgivelser Ny funktion Tilføjelse af ny funktion i området, der giver ny Kan generere en større virkning end sit eget udtryk Indbyder til aktivitet og mere liv. Synergieffekt Identitet er oplevelsen af den særlige karakter et sted har. Identiteten er således det samlede indtryk af alle stedets påvirkninger, såsom størrelse, udformning, farver, materialer, funktion med mere. Mærk verden lige her: find stemningen find oprindeligheden find særkendet Hvad er der specielt ved dette sted? Hvad giver stedet karakter? Hvad er dominerende på stedet? Hvad er nerven i stedet? Det er stedets. Stedets er samlet oplevelse: af sansepåvirkninger af natur, brug, form, farve, materialer og omgivelser Styrk stedets ved at respektere det at bevare eller forny det eller skab en hel ny, der kan gøre stedet til noget særligt at se på at få flere funktioner på at bygge videre på Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

12 arkitektur - Rammer for livet Gør det klart, hvad byrummet skal og kan bruges til: Byens liv Uderummets arkitektur Skalaoverensstemmelse mellem bygninger og uderum Rummets dimensioner Eksempelvis middelalderbyens rum, blokbebyggelsens Uderummets : Til mange eller få, Transit eller ophold, Bebyggelse eller natur Indretning af uderummet: Inventar Indbydende rum til forskellige formål Aflæselighed af n: Klarhed og detaljering viser rummets brug og hierarki Trafikale rum, rådhuspladser Skift mellem er P-plads, gågade Formidling af sammenhænge/forløb og overgange Kvalitet og mangfoldighed Indretning til handel, færdsel, aktivitet og ophold Stoflighed Materialevalg Variation Taktile behov rare overflader Beplantning Inventar, bydesign Overdækninger Skiltning Kvalitet i det sociale aspekt Den menneskelige skala mødet i rummet Mulighed for sociale og fysiske aktiviteter Tilgængelighed for alle, fri og offentlig adgang At skabe liv Der skal være noget for alle Tryghed Rekreation og hvile. Gemmesteder, At iagttage andre At kunne møde andre, at kunne ses, at kunne samarbejde Arkitekturen tilskynder, at der er attraktive byer i kommunen både i forhold til bosætning, handel og kultur. Derfor opfordres til en variation og indretning af uderummene, så de bliver velegnet til færdsel og forskellige former for ophold og aktivitet. Dette gøres for at skabe livlige byer med oplevelsesrige uderum, der er indbydende til ophold shopping og forskellige aktiviteter. need to have / nice to have Tænk årstider og begivenheder ind i byrummets form og indretning sommer/vinter fyldt med mennesker og planter tomt, bart og goldt Byrum med: noget at sidde på noget at se på noget at samles om noget at gøre sammen giver fællesskab Indbydende, velproportionerede byrum kan med indretning invitere til ophold eller aktivitet så vi kan blive en del af fællesskabet Før fra rum til rum, som perler på en snor med: belægning, beplantning, passager, møblering og blikfang Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

13 arkitektur - Bebyggelse og landskab Arkitekturens, naturens og materialernes indbydes påvirkning af hinanden i forhold til eksisterende bebyggelse og omgivelser : skal der være: dialog dominans respekt Og hvorledes for eksempel: Byfortætning Nærhed og tilgængelighed til naturen, balance mellem benyttelse og beskyttelse Prioritering af det grønne Alternativ natur; grønne kiler, parker. gårdarealer, tagterrasser,stier Mulighed for forskellig af natur, leg, motion, boldspil, ophold, udeprojekterprivate som fælles Forslag til grønne by- og bolig og erhvervsområder med offentlig tilgængelighed hertil Tilpasning til klimaforandringer, havvandsstigninger, storme, sænkning af temperatur. Sikring af bedre miljø i form af rensning af luftpartikler, der giver psykisk og social påvirkning Kommunen er rig på naturoplevelser af de store og de smukke, der kan bruges som gevinst i byggeri og anlæg. Natur er for mange: rekreation genopladning, kroppens legeplads skønmaleri I vor stræben efter det sunde og helstøbte liv, tænk på hvordan naturen kan indgå direkte eller indirekte i udeareal og byggeri. I respekt og beskyttelse af naturen Bring natur ind i bybilledet med grønne områder beplantning tagterrasser og klimatilpasninger Brug naturen altid i balance, for kun det er natur Terrasseparken ved Fjordvej Tilgængelighed og udsigt til naturen er en mulighed, der ønskes for alle borgere, uanset om man bor i byen eller i det åbne land. Prioriteringen af adgang til natur, vand og grønne områder skal ses som tiltag for at opfylde ønsket om trivsel og sundhed for alle i kommunen. Hvor der er byfortætning, er det således stadig vigtigt stadig at varetage behov for tilgængelighed til natur med mulighed udendørsaktiviteter, natuplevelser og ophold i det fri. Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

14 arkitektur - Arkitekturen i front Det første indtryk Hvad er væsentligt at vise eller formidle ved æstetik, design og bæredygtighed? Helhedsindtrykket; hvordan vil objektet påvirke sine omgivelser? Materialer og detaljering Funktionelt design? Udtryk, det vil sige komposition og proportionering, skal tilstræbes at være smukke, forståelige og meningsfulde Form, materialer og æstetik ses ud fra en hensigt om at udtrykke: privathed eller offenlighed åbenhed eller lukkethed sammenhæng eller individualitet tradition eller nyskabelse inspiration eller anonymitet aktivitet eller ro soliditet eller lethed natur/sundhed respekt eller dristighed dekoration eller brugbarhed enkelhed eller mangfoldighed storhed eller nøjsomhed alvor eller morskab karakter eller signalforvirring Bæredygtige sammenhænge Bæredygtig by Tæthed Minimalt forbrug Sund By - grønne områder Frihed-uafhængighed af konjunkturer Bæredygtige materialer og metoder udvikles Ressourceforbrug Valg af bæredygtige materialer. Anlæg set i forhold til drift. Robusthed og holdbarhed Anvendelse af nye bæredygtige metoder. Opdatering til nye krav og målsætninger Signalværdi bevidsthed om bæredygtighed Grønne tage, solceller, teknik Fællesanlæg, bevidsthed om fælles ejerskab og drift. Identitetsskabende Eksperimenterende Boligbyggeri, Drejens Æstetik Med æstetik menes, at noget er udformet, så det er smukt og behageligt for sanserne. Æstetikkens opgave er at påvirke os i positiv retning, så vi oplever harmoni og velbehag. Der skal arbejdes med æstetik for at fremme det smukke, harmoniske og tiltalende i vore omgivelser. Bæredygtig arkitektur Bæredygtighed er kendetegnet ved at være en langsigtet planlægning og udformning af byggeri og anlæg, der har gennemtænkt kvalitet både i sin udformning og med hensyn til ressourceforbrug ved byggeri, vedligeholdelse og drift. Tænk oplevelse, bliv nysgerrig skærp opmærksomheden: se op se ned se hen se omkring Brug det smukke: i formen, i materialerne, i farverne til at markere: menneskelighed styrke udvikling og fremskridt Lad arkitekturen sprænge rammer få os til at tænke ud ad boxen og inspirere til: nye livsformer nye aktiviteter nye synspunkter nye verdensbilleder Tænk fremad: Lad de smukke omgivelser og det langtidsholdbare valg være en vej til det gode liv i mange generationer Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

15 arkitektur Karakteristik Beskrivelsen af særlige kultur- og landskabstræk i Kolding Kommune er vigtig som grundlag for arkitekturen. Hensigten er at give mulighed for, at de lokale geografiske, skalamæssige og kulturhistoriske karaktertræk afspejler sig i stedets arkitektur. De enkelte afsnit i ken omhandler de grønne og blå landskaber, byhierarkiet og potentialerne for en udvikling. Desuden beskrives arkitektoniske træk, der har rod i kommunens oprindelige status som grænseområde. Til venstre: udsigt fra Skamlingsbanken Øverst th: gade i Christiansfeld Nederst th: Søndertorv, Kolding kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

16 arkitektur Kolding Kommune Med sin centrale placering i Trekantområdet er Kolding Kommune en del af et dynamisk område i stadig vækst. Med Designskolen Koldings udvikling, nyt sygehus- og universitetsbyggeri, som Designby og som førende erhvervskommune vil Kolding fortsat være på forkant med udviklingen. Kolding har i lighed med de øvrige østjyske kommuner en rig variation af by- og landskabstyper. Kolding By er kommunens centrale hovedby, med oplandsbyerne Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld som centerbyer og en snes landsbyer i det åbne land som levende lokalsamfund. Bebyggelsens udtryk spænder fra den stringente,historiske bykerne i Christiansfeld til Drejens Boligby tilpasset det åbne landskab. Den landskabelige variation rummer kuperede kystlandskaber langs Lillebælt med Skamlingsbanken som et højdepunkt, karakteristiske dalstrøg, heder og moser og sammenhængende landskabsflader mod nord og øst. Til venstre: Sct. Jørgens Have og Koldinghus Øverst th: landskab ved Seest Mølleå Nederst th: erhvervsbyggeri ved Fynsvej kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

17 arkitektur Landskaber Kolding Fjord og tunneldalene Den østlige del af kommunen er landskabeligt domineret af Kolding Fjord, Elbodalen og Kolding Ådal, der strækker sig som en grøn kile helt ind til Kolding By. Almind Ådal mellem Almind og Viuf er via en tunneldal forbundet med Donssøerne. Endvidere findes flere tunneldale øst for Christiansfeld. Kystlandskabet Landskabet mod Lillebælt består af store, delvis skovklædte morænebakker. Kysten er præget af klinter med strande ved Grønninghoved og Hejlsminde, nær ved Skamlingsbanken, der med sin højde på 113 meter er Sydjyllands højeste punkt. Grønninghoved, Hejlsminde og Binderup Strand repræsenterer kystnære og attraktive sommerhusområder indpasset i terrænet. Øverst: Binderup Strand Nederst: Apoterkerengen, Kolding Hedesletter Mod sydvest omkring Vamdrup er landskabet domineret af hedesletten omkring Kongeåens øvre løb med sandet jordbund og mange læhegn.omkring Almind er store hedelandskaber brudt af langstrakte, levende hegn. Skov og mose Vigtige statsskove i kommunen er Stenderup Skovene, skovrejsningen ved Harte og den 112 ha store Svanemosen, som er en beskyttet højmose med tæt beplantning. Viuf Skov, Jordrup Skov og Ferup Skov er andre større, sammenhængende skovområder. Marie lunds skov, Bramdrup Skov og Kolding Skov strækker sig som grønne kiler ind mod Koldings midte og har stor rekreativ værdi. kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

18 arkitektur Kolding by Kolding er præget af markante landskabstræk som Kolding Fjord, Kolding Å og ådal med dalskråninger, der er med til at forme byens struktur. Menneskeskabte elementer som havnen og jernbanetraceet gennem byen vidner om den udvikling, der har fundet sted og får indflydelse på den fremtidige byvækst. Koldinghus, Slotsbanken og Slotssøen udgør et åbent og markant rum op ad den centrale bykerne. Ved byens ældste pladser ligger markante bygninger, som rådhuset på Akseltorv og Sankt Nicolai kirke på Nicolai plads. Nyere byrum som Vestertorv, Låsbybanke, Lilletorv og AL-passagen er opstået ved gadegennembrud, byfornyelse eller anden byomdannelse. Den indre by og dens nærmeste omgivelser domineres af etageejendomme og tæt villabebyggelse. Tæt på den gamle bykerne manifester industrialismen sig i brokvartererne ved Olaf Ryes Gade, Agtrupvej, Vesterbro og Tøndervej, der fremstår som homogene bebyggelser, i modsætning til den mere sporadiske bebyggelse langs indfaldsvejene Haderslevvej, Vejlevej og Fynsvej. I byens periferi er boligområder med samlet etagebebyggelse, ældre erhvervsbebyggelse, og yderst de sammenhængende åbne parceludstykninger og nyere erhvervsområder. Til venstre: historisk gårdmiljø, Helligkorsgade, Kolding Øverst th: Plads ved Kolding Å Nederst th: Udsigt fra Koldinghus kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

19 arkitektur Centerbyer Kolding Kommune omfatter 3 centerbyer med store oplande. Deres betydning som oplandsbyer afspejles i en række centralt beliggende offentlige bygninger. Lunderskov og Vamdrup er typiske stationsbyer langs den Østjyske længdebane fra1866. Begge byer har større erhvervsområder anlagt omkring jernbane nettet. Christiansfeld er grundlagt i 1773 og er opkaldt efter kong Christian VII, der gav tilladelse til byens opførelse. Lunderskov I Lunderskov fandtes elværk, brugsforening, adskillige købmænd og anden handels- og håndværksvirksomhed. Byen rummer prominente byggerier til de officielle funktioner og flere statelige boliger. Det grønne forløb langs Drabæk Mølleå gennem byen er et karakteristisk træk. Vamdrup Vamdrup bærer bygningsmæssigt stadig præg af at have været en driftig by med stort jernbanehotel, to mejerier, flere banker og sparekasser, købmænd, brugsforening mv. Fra vest strækker grønne områder langs Kongeåen sig ind omkring byens centrum. Christiansfeld Bykernen i Christiansfeld er et ene stående helstøbt bymiljø med fredede huse og pladser. Bebyggelsen blev opført mellem 1772 og 1810 af den herrnhutiske Brødremenighed og domineres af karakteristiske gulstenshuse i op til 2½ etager. Christiansfeld anses for at være den bedst velbevarede herrnhuterby i verden. Udenfor bykernen er åbne bolig- og erhvervsbebyggelser. Til venstre: Lunderskov Station Nederst: Bymidten i Vamdrup kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

20 arkitektur Landsbyer Det lokale samfund Landsbyerne er vigtige lokalsamfund i det åbne land. De er forskellige i deres oprindelse og fremtræden, og det har derfor stor kulturhistorisk værdi at fastholde deres udtryk. I landsbyerne Ødis, Stepping, Christiansfeld og Aller fortæller arkitekturen historien om grænsedragningen, i andre landsbyer er landbrugserhvervet eller den oprindelige jernbanedrift fremherskende i landsbyens karakter. Seværdige bygninger Gårdbebyggelser og det traditionelle længehus kendetegner mange af landsbyerne. I de slyngede vejbyer er længehusene placeret langs hovedfærdselsårerne og danner gaderummet. I andre tilfælde er bygningerne specielt bevaringsværdige på grund af alder, oprindelighed eller. Overgang til det åbne land Det er vigtigt at afgrænse landsbyen mod det åbne land, så karakteren af bosætning fastholdes. I nogle tilfælde danner bebyggelsens placering en skarp grænse mod det åbne land, i andre skaber beplantning og hegn en klar adskillelse. Landsbyens fremtid Antallet af butikker, erhverv og offentlige institutioner i de små samfund bliver gradvist mindre og påvirker samfundslivet. Ved at etablere borgerhuse, multihaller eller fælles aktiviteter i eksempelvis skoler, støttes bestræbelserne for at fastholde landsbyen levende og aktiv. Til venstre: Viuf kirke Til højre: Hus i Hjarup kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

21 arkitektur Grænseland Kolding som grænseby Ind til 1864 var Kolding grænseby mod hertugdømmet Slesvig i syd. Sønderbro over Kolding Å var grænseovergang, og Kongebrogade øst for anlagdes til kongens egen overgang. Koldinghus fik som rigsfæstning en national betydning. De hyppige fornemme besøg på slottet gjorde, at driftige adelsfolk byggede anselige gårde i byen. Byggeskik Mellem 1864 og 1920 påvirkede grænsedragningen mellem Danmark og Preussen langs Kongeåen stedets arkitektur. Byggeskik fra Centraleuro pa med store trempler, lave tage dækket af skifer eller blik, dekorativt spærværk og gult murværk med røde mønstre var dominerende. Efter 1900 blev byggeriet præget af natio nale reaktioner på brydningstiden. Den nye arkitektur havde rod i den førindustrielle tradition - den danskprægede Bedre Byggeskik og den slesvigholstenske Hjemstavnsstil lå side om side ved grænsen. Skamlingsbanken Med sin storslåede udsigt mod Nordslesvig fik Skamlingsbanken national betydning i striden om hertugdømmerne Slesvig og Holstens tilknytning til kongeriget. Her afholdtes fra 1843 de dansksindedes folkefester, som kulminerede i størrelse efter 2. verdens krig. På banken findes en række nationale mindes mærker, der stadig trækker besøgende til. Til venstre: ved Haderslevvej i Kolding Øverst th: Hus i Christiansfeld Nederst th: Skamlingsbanken kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum Mit indlæg vil berøre miljøkulturens udvikling. Hvordan det fysiske miljø mentalt og fysisk udvikledes fra et meget nært og sammenflettet miljø til at være et mere adskilt. Dengang funktionerne at bo,

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Ophold på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Smuk beliggenhed Imponerende arkitektur Hotel Koldingfjord ligger midt i den smukkeste natur omkranset af 25 ha fredskov og direkte ned til Kolding

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

DE STORE LINJER FORTÆTNING BYENS SKALA BYENS RUM

DE STORE LINJER FORTÆTNING BYENS SKALA BYENS RUM !"#$! DE STORE LINJER Tænk stort og inviter ude fra, gør Odense synlig Skab sammenhæng, landskabeligt og trafikalt Vi skal skabe tiltrækning af noget nyt, skabe nogle nye behov Vi ønsker en levende by

Læs mere

Regulativ for. i Kolding Kommune

Regulativ for. i Kolding Kommune REGULATIV 2008 Regulativ for i Kolding Kommune Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune 2008 37 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL OG HENSIGT 4 1.2 REGULATIVETS OPBYGNING OG BRUG 4 1.3 LOVHJEMMEL

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Forslag til Højhusstrategi for København

Forslag til Højhusstrategi for København Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på design Omsorg globalisering Kvalitet læring nærhed initiativ Visionsdokument for Kolding Kommune forord Dette er Kolding Byråds vision for den fremtidige udvikling af Kolding Kommune. Visionen er udformet

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Ophold PÅ HOTEL KOLDINGFJORD I AFSLAPPENDE OMGIVELSER. Let at finde, svært at forlade

Ophold PÅ HOTEL KOLDINGFJORD I AFSLAPPENDE OMGIVELSER. Let at finde, svært at forlade Ophold PÅ HOTEL KOLDINGFJORD I AFSLAPPENDE OMGIVELSER Let at finde, svært at forlade Smuk BELIGGENHED IMPONERENDE ARKITEKTUR Hotel Koldingfjord ligger midt i den smukkeste natur omkranset af 25 ha fredskov

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Masterplan Varde Midt

Masterplan Varde Midt ANDEL REKREATION >> Tillæg til Masterplan Varde Midt Projektforslag for omdannelse af området ved Torvegade, Slotsgade og havnepladsen i Varde 20110531 SHELL GRUNDEN - SLOTSGADE VARDE MASTERPLAN - SKITSEFORSLAG

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere