Gode rammer for livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode rammer for livet"

Transkript

1 arkitektur Gode Arkitektur for Kolding Kommune 2013

2 arkitektur Gode Med vores centrale placering i Trekantområdet er Kolding Kommune en del af et dynamisk område i stadig vækst. Når vi har vækst, kræver det attraktive boliger og omgivelser, der tager godt imod os. Vores vision Kolding vi designer livet har som et mål at gøre det synligt for borgere og besøgende, at Kolding er en designby og en designkommune. Med arkitekturen vil Kolding Byråd følge op og styrke kvaliteten i vores omgivelser, hvad enten det drejer sig om bydesign, bygningsarkitektur, planlægning, by- eller landskabskultur. Udgangspunktet er Koldings særlige by- og landskabskvaliteter og en åbenhed overfor ideer og projekter, der peger fremad mod større bæredygtighed og livskvalitet. Byrådet takker for de konstruktive bidrag til en for arkitektur. Samtidig opfordrer vi til, at alle deltager i realiseringen af en, så vi skaber en attraktiv udvikling i kommunen. Jørn Pedersen Borgmester Til venstre: Designbørnehuset SanseSlottet Vonsild Til højre: Nicolai Kultur, Kolding Arkitekturen i Danmark berører alle, hver dag, over alt. Arkitektur af høj kvalitet, hvor faktorer som æstetik, form og funktion går op i en højere enhed, er derfor et vigtigt bidrag til en positiv samfundsudvikling. Arkitekturen kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som Danmark står overfor. Det gælder blandt andet klimaudfordringerne og vækstdagsordenen i byggeriet. Det gælder den tiltagende urbanisering og samtidige affolkning af landdistrikterne, samt det store fremtidige behov for renovering og transformationer af den eksisterende bygningsmasse. Regeringens ideoplæg til en national arkitekturpolitik 2013 Det er synligt for borgere og besøgende, at Kolding er en designby/-kommune Mål fra Vision Kolding - vi designer livet

3 arkitektur Arkitekturen i spil Koldings for arkitektur sætter fokus på en udvikling, hvor design og bæredygtighed kommer i forreste række. Karakteren af de eksisterende bysamfund, naturområderne og de særlige landskaber, der kendetegner vores kommune, skal fastholdes, og byudviklingen skal kendetegnes af kvalitetspræget byggeri, der kan bidrage til et bedre liv. Initiativer Kolding Kommune vil som rådgiver, myndighed og som bygherre styrke arkitektonisk kvalitet. Og vi vil fremme god arkitektur og godt design som en del af vores profil. Realisering I beskrivelsen af ens indgår og tiltag til opfølgning. Ved at foretage en prioritering af de enkelte tiltag bliver en operationel. Øverst: Visualisering af det kommende Campus Syddansk Universitet Nederst: Funkisparken, Bramdrup Erhvervspark kolding kommune vil stille særlige krav til arkitektonisk kvalitet i alt kommunalt byggeri og anlægsarbejde Byernes omdannelse og vækst skal ske, så vi sikrer gode infrastrukturelle sammenhænge, fremmer kvaliteten i arkitekturen og skaber levende bymiljøer med grønne og blå islæt. Plan 2011 Trekantområdet Til højre: uddeling af Prisbelønning for god arkitektur i Kolding Kommune 2011 afholde prisbelønning af smukt byggeri fastlægge og gennemføre årlige handlingsprogrammer som opfølgning på arkitekturen mindst en gang årligt gennemføre en offentlig event eller udstilling om arkitektur festligholde Arkitekturens Dag med arrangementer, der henvender sig til kommunens borgere og behandler det valgte tema

4 arkitektur Arkitekturen for Kolding Kommune skal realiseres i kommunens egne planer og projekter. Strategien skal også vejlede borgerne om kvaliteten ved at anvende god arkitektur. Arkitekturen består af fire afsnit: Strategien sætter fokus på arkitekturens rolle og beskriver de valgte til opfølgning og realisering. Værktøjskassen er et dialogredskab som kan: beskrive og formidle synspunkter inden for arkitektur; inspirere til at arbejde med arkitektur i planer og projekter; fungere som tjekliste for arkitekturbegreber i planer og projekter. Karakteristikken omfatter de særlige bymæssige og landskabelige forhold i Kolding, der har indflydelse på den gode arkitektoniske løsning. Eksemplerne supplerer en med realiserede projekter inden for de valgte. En dynamisk vejledning Strategien vil løbende blive fornyet, så den opfattes vedkommende og aktuel. Eksempler,, værktøjskasse, og intentioner vil regelmæssigt blive opdaterede, og brugerne af vejledningen vil blive opfordret til at bidrage med forslag og erfaringer, så en får en bred fundering. links HER kan du finde og printe HER findes også en værktøjskasse specielt til dig, som skal bygge eget hus HER kan du se flere på god arkitektur kolding kommune vil arbejde for at en for arkitektur bliver et vedkommende og dynamisk dokument gennem f.eks. diskussionsfora som blogs, møder og inddragelse af interessenter nedsætte en følgegruppe af interne og eksterne interessenter, der kan være med til at udvikle arkitekturen sikre en debat om Koldings arkitektoniske og landskabelige profil i et samarbejde med eksterne aktører og interessenter regelmæssigt opdatere hjemmesiden for arkitekturen

5 arkitektur Indsatsområder De fire repræsenterer væsentlige tilgange til at fremme det gode liv og kvaliteten i vores omgivelser. De er valgt ud fra udtalte retningslinjer for Koldings udvikling. Den ønskede indsats er tilpasset de aktuelle muligheder og vil løbende blive justeret eller ændret efter den faktiske udvikling. Hensigten er at skabe en operativ, der kan være et bidrag til den aktuelle debat om design og arkitektur i Kolding. Til venstre: Slotsøbadet, Kolding Øverst th: Åsted ved Kolding Å Nederst th: Trapholt museum, Kolding

6 arkitektur Identitet En lokal har rod i de særlige karaktertræk, der kendetegner stedet. Identiteten kan styrke genkendeligheden og skabe et lokalt tilhørsforhold til områdets værdier. Det har betydning, når der skal skabes trygge rammer for de borgere, der bor eller færdes i området. Ved at sætte en i fokus vil mangfoldigheden i Kolding Kommunes byområder, landsbysamfund og det åbne land blive klarlagt og indgå i helhedsopfattelsen af kommunen. Styrkelse af I områder med en selvstændig karakter eller med særlige kendetegn, kan nye udviklinger styrke denne kvalitet. Udgangspunktet kan være en bevaringsværdig byg ning, en markant beplantning eller et værdifuldt landskab. Ændringer kan tilpasses stedets eksisterende kvaliteter eller styrke dets autencititet. Tilføjelse af Steder uden entydig kan tilføres nye, karakterfulde træk, som for eksempel en særlig bygningsdetaljering eller en rumdannende beplantning, der også er en gevinst for det sociale miljø i området. Øverst tv: Drabæks Allé, Lunderskov Øverst th: Kolding Byferie, Kolding Nederst: Prætorius Torv, Christiansfeld kolding kommune vil i sin planlægning og sin sags behandling tage udgangspunkt i områdets kvaliteter, eksempelvis byggeskik, kulturarv, natur- og landskabstræk i områder uden en klar tilstræbe at lade nye markante bygninger, bebyggelser eller beplantninger blive karakter skabende Billeder: koldinghus + kolding byferie

7 arkitektur Rammer for livet I de oprindelige bymidter har byens rum formet sig efter brugen. Overskueligheden, de varierede facader og gade forløb og pladsen til ophold gør, at her er rart at være. Mangfoldighed Bymidterne skal kunne byde på overraskende og uven tede oplevelser. Det gode byrum skaber rammer for mødet og samværet på tværs af alders- og samfundsgrupper. På samme måde skal der skabes mødesteder i nye byområder, til støtte for et godt naboskab. Kvalitet Et godt byrum har plads til handel og bevægelse, men giver også mulighed for at sætte sig, nyde livet eller se sig omkring. Indkøbscentrene er indrettet med en række byfunktioner og mindsker fokus på de oprindelige bycentre. Hvis bymidterne skal bevare deres betydning, skal deres kvaliteter udvikles løbende. Sammenhæng Bydesign, indretning og beplantning har stor betyd ning for det gode liv og den praktiske af gaderummet. Ved formgivningen af byens rum skal detaljerne tænkes ind i en sammenhæng og bidrage til helhedsindtrykket af byen. Til venstre: Multibanen ved Brostræde Øverst th: Sønderbro ved Kolding Å Nederst th: Bofællesskab i Agtrup kolding kommune vil arbejde for at skabe gode byrum til aktivitet og ophold, såvel i centerområder som i erhvervs- og boligområder løbende udvikle bymidterne, så der kan skabes et alsidigt og attraktivt miljø for borgerne og for besøgende Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yderligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Plan 2011 Trekantområdet

8 arkitektur Bebyggelse og landskab Det opleves som en værdifuld kvalitet at bo tæt på naturen eller med udsigt over smukke landskaber - også ved prisfastsættelse. Naturen i planlægningen Natur, landskab, hav og søområder skal være et aktiv i byudviklingen og være offentligt tilgængelig, uden at deres tilstand forringes. Al planlægning skal respektere en balance mellem beskyttelse og benyttelse af landskabelige elementer som vand og natur, understøttet af stedets arkitektur. Grøn byudvikling Ny bebyggelse skal i størst mulig grad passe sig ind i de landskabelige og naturgivne forhold, eksempelvis i sit materialevalg, udtryk og skalaforhold. Naturens mange former og muligheder skal sikres og gerne indgå i ny byudvikling. En bæredygtig byudvikling handler også om at fortætte eksisterende byzone, hvor de blå og grønne elementer kan være vandrender og bassiner, grønne tage og haver. Klimatilpasning Grønne strøg i byerne giver plads til naturoplevelser og friluftsliv. Desuden kan de afbøde virkningerne af klimaændringer som temperaturstigning, ekstremregn og havvandsstigning. Nye anlæg og byggerier kan kreativt tilpasses klimaændringerne og i sin udformning og udførelse drage fordel af de nye vilkår. Til venstre: Kirsebærhaven Bramdrupdam Øverst th: Apotekerengen, Kolding Nederst th: Bypark Øst i Kolding Kolding Kommune vil udarbejde en grøn for Kolding Kommune, for at sikre en grøn sammenhæng gennem kommunen udnytte skovrejsning, nye søer mv. som en måde at skabe rekreative arealer og nye naturområder på grænsen mellem by og åbent land afprøve grønne tage, integre rede regnvandsbassiner, gennemtrængelige belægninger og kotering for optimal klimatilpas ning færdiggøre retningslinjer for byggeri i det åbne land i Kolding Kommune opføre tekniske anlæg som kvalitetsbyggeri og indpasse dem harmonisk i landskabet, med respekt for naturområder

9 arkitektur Arkitekturen i front Byrådet har en vision om at anvende godt design og arkitektur, der peger fremad. Også bæredygtighedsbegre bet er centralt i Koldings udvikling og indgår naturligt i anlæg og byggeri. God arkitektur kan gøre bæredygtighed til et alment begreb. Æstetik Arkitektur med nye former, farver eller udtryk har signalværdi og medvirker til at gøre daglig dagen mere oplevelsesrig. Smukke istandsættelser får os til selv at vedligeholde og passe på vores omgivelser. Gode naturoplevelser gør, at vi tænker mere på vores grønne miljø. Bæredygtighed Bæredygtighed handler også om at anvende få ressourcer. Byområderne kan udnyttes effektivt med fortætning - ved at udvikle byen med grønne og blå elementer, kan vi fastholde et godt bomiljø. God arkitektur kendetegnes ved sin gennemtænkte kvalitet, også hvad angår vedligehold og drift. Det gode eksempel Kolding Kommune ønsker at synliggøre klimarigtige og ressourcebesparende løsninger i anlæg og byggerier. Træplantninger i byrummet og bygningsintegrerede solcelleanlæg kan inspirere andre til fokus på bæredygtighed. Det gode eksempel har en afsmittende effekt på udviklingen. Vi vil fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Plan 2011 Trekantområdet Til venstre: Erhverv på Birkemosevej Øverst th: Multihuset ved Lyshøj Skole Nederst th: Kvarterhuset i Kolding kolding kommune vil anvende nutidig arkitektur med hensyntagen til energirigtig drift støtte utraditionelle planer og projekter med en bæredygtig profil arbejde for byfortætning uden at tilsidesætte høj livskvalitet i nærmiljøet fastholde sin tradition med at anvende arkitektkonkurrencer ved offentligt byggeri

10 arkitektur - Værktøjskassen Værktøjskassen rummer begreber, der beskriver arkitekturens værdier. Den er udformet som et dialogredskab, der kan anvendes til inspiration eller som tjekliste. Indholdet er baseret på ens Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitekturen i front For at gøre operativ er der udarbejdet to handout udgaver udformet som vifter, der henvender sig til henholdsvis førstegangs bygherrer og til interessenter inden for anlæg og byggeri generelt. Værktøjskassen som Dialogredskab Værktøjskassens indhold er baseret på arkitekturens og er udformet i to versioner. En generel version er gennemgået efterfølgende. En anden version er målrettet førstegangs bygherrer og kan ses på dk/arkitektur. Begge versioner er udformet som handouts i vifteform. Kolding Kommune vil løbende skabe dialog med brugerne for at udvikle i takt med ønsker og behov. Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

11 arkitektur - Identitet Styrkelse af Bestemmelse og prioritering af særlige kendetegn ved stedets karakter: By, bebyggelse, landskab, infrastruktur Rum, mellemrum, sammenhæng og forløb Proportioner Materialer, hårde eller bløde/beplantning Farver Lys og lugte Anvendelse/bevægelser i rummet Rummets historie Vurdering af tilpasning og hensyn Hvad er der her af kvaliteter og muligheder at arbejde videre på? Forholde sig til stedets Skalaforhold, tæthed/afstand Landskabselementer, grønne elementer og værdier Orientering, adgangsforhold, færdsel, kollektiv trafik Anden bebyggelse, arkitektoniske elementer Rumlighed: gulv/jord, vægge/ horisont, loft/himmel Materialer, stoflighed Stemning: lys, lyde, lugte, farver Historie og kulturarv Respektere kulturarv ved fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Prioritering af restaurering eller nyfortolkning af kulturarven med henblik på genopdagelse, renovering og tilbygning Arkitektur som pejlemærke Tilføjelse af Det gode eksempel, merværdi Være en gevinst for helheden Tilføres et svagt sted, giver en ny Skabe og ejerskab Konsekvensbeskrivelser og afvejning heraf Nyt design. Opførelse af karakterfuld bygning eller anlæg, der adskiller sig positivt fra omgivelserne, således, at det nye giver ny til stedet For udvikling og aktivitet En fyrtårnseffekt hvor langt væk skal signalet opfattes? Samspil/modspil med/til omgivelser Ny funktion Tilføjelse af ny funktion i området, der giver ny Kan generere en større virkning end sit eget udtryk Indbyder til aktivitet og mere liv. Synergieffekt Identitet er oplevelsen af den særlige karakter et sted har. Identiteten er således det samlede indtryk af alle stedets påvirkninger, såsom størrelse, udformning, farver, materialer, funktion med mere. Mærk verden lige her: find stemningen find oprindeligheden find særkendet Hvad er der specielt ved dette sted? Hvad giver stedet karakter? Hvad er dominerende på stedet? Hvad er nerven i stedet? Det er stedets. Stedets er samlet oplevelse: af sansepåvirkninger af natur, brug, form, farve, materialer og omgivelser Styrk stedets ved at respektere det at bevare eller forny det eller skab en hel ny, der kan gøre stedet til noget særligt at se på at få flere funktioner på at bygge videre på Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

12 arkitektur - Rammer for livet Gør det klart, hvad byrummet skal og kan bruges til: Byens liv Uderummets arkitektur Skalaoverensstemmelse mellem bygninger og uderum Rummets dimensioner Eksempelvis middelalderbyens rum, blokbebyggelsens Uderummets : Til mange eller få, Transit eller ophold, Bebyggelse eller natur Indretning af uderummet: Inventar Indbydende rum til forskellige formål Aflæselighed af n: Klarhed og detaljering viser rummets brug og hierarki Trafikale rum, rådhuspladser Skift mellem er P-plads, gågade Formidling af sammenhænge/forløb og overgange Kvalitet og mangfoldighed Indretning til handel, færdsel, aktivitet og ophold Stoflighed Materialevalg Variation Taktile behov rare overflader Beplantning Inventar, bydesign Overdækninger Skiltning Kvalitet i det sociale aspekt Den menneskelige skala mødet i rummet Mulighed for sociale og fysiske aktiviteter Tilgængelighed for alle, fri og offentlig adgang At skabe liv Der skal være noget for alle Tryghed Rekreation og hvile. Gemmesteder, At iagttage andre At kunne møde andre, at kunne ses, at kunne samarbejde Arkitekturen tilskynder, at der er attraktive byer i kommunen både i forhold til bosætning, handel og kultur. Derfor opfordres til en variation og indretning af uderummene, så de bliver velegnet til færdsel og forskellige former for ophold og aktivitet. Dette gøres for at skabe livlige byer med oplevelsesrige uderum, der er indbydende til ophold shopping og forskellige aktiviteter. need to have / nice to have Tænk årstider og begivenheder ind i byrummets form og indretning sommer/vinter fyldt med mennesker og planter tomt, bart og goldt Byrum med: noget at sidde på noget at se på noget at samles om noget at gøre sammen giver fællesskab Indbydende, velproportionerede byrum kan med indretning invitere til ophold eller aktivitet så vi kan blive en del af fællesskabet Før fra rum til rum, som perler på en snor med: belægning, beplantning, passager, møblering og blikfang Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

13 arkitektur - Bebyggelse og landskab Arkitekturens, naturens og materialernes indbydes påvirkning af hinanden i forhold til eksisterende bebyggelse og omgivelser : skal der være: dialog dominans respekt Og hvorledes for eksempel: Byfortætning Nærhed og tilgængelighed til naturen, balance mellem benyttelse og beskyttelse Prioritering af det grønne Alternativ natur; grønne kiler, parker. gårdarealer, tagterrasser,stier Mulighed for forskellig af natur, leg, motion, boldspil, ophold, udeprojekterprivate som fælles Forslag til grønne by- og bolig og erhvervsområder med offentlig tilgængelighed hertil Tilpasning til klimaforandringer, havvandsstigninger, storme, sænkning af temperatur. Sikring af bedre miljø i form af rensning af luftpartikler, der giver psykisk og social påvirkning Kommunen er rig på naturoplevelser af de store og de smukke, der kan bruges som gevinst i byggeri og anlæg. Natur er for mange: rekreation genopladning, kroppens legeplads skønmaleri I vor stræben efter det sunde og helstøbte liv, tænk på hvordan naturen kan indgå direkte eller indirekte i udeareal og byggeri. I respekt og beskyttelse af naturen Bring natur ind i bybilledet med grønne områder beplantning tagterrasser og klimatilpasninger Brug naturen altid i balance, for kun det er natur Terrasseparken ved Fjordvej Tilgængelighed og udsigt til naturen er en mulighed, der ønskes for alle borgere, uanset om man bor i byen eller i det åbne land. Prioriteringen af adgang til natur, vand og grønne områder skal ses som tiltag for at opfylde ønsket om trivsel og sundhed for alle i kommunen. Hvor der er byfortætning, er det således stadig vigtigt stadig at varetage behov for tilgængelighed til natur med mulighed udendørsaktiviteter, natuplevelser og ophold i det fri. Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

14 arkitektur - Arkitekturen i front Det første indtryk Hvad er væsentligt at vise eller formidle ved æstetik, design og bæredygtighed? Helhedsindtrykket; hvordan vil objektet påvirke sine omgivelser? Materialer og detaljering Funktionelt design? Udtryk, det vil sige komposition og proportionering, skal tilstræbes at være smukke, forståelige og meningsfulde Form, materialer og æstetik ses ud fra en hensigt om at udtrykke: privathed eller offenlighed åbenhed eller lukkethed sammenhæng eller individualitet tradition eller nyskabelse inspiration eller anonymitet aktivitet eller ro soliditet eller lethed natur/sundhed respekt eller dristighed dekoration eller brugbarhed enkelhed eller mangfoldighed storhed eller nøjsomhed alvor eller morskab karakter eller signalforvirring Bæredygtige sammenhænge Bæredygtig by Tæthed Minimalt forbrug Sund By - grønne områder Frihed-uafhængighed af konjunkturer Bæredygtige materialer og metoder udvikles Ressourceforbrug Valg af bæredygtige materialer. Anlæg set i forhold til drift. Robusthed og holdbarhed Anvendelse af nye bæredygtige metoder. Opdatering til nye krav og målsætninger Signalværdi bevidsthed om bæredygtighed Grønne tage, solceller, teknik Fællesanlæg, bevidsthed om fælles ejerskab og drift. Identitetsskabende Eksperimenterende Boligbyggeri, Drejens Æstetik Med æstetik menes, at noget er udformet, så det er smukt og behageligt for sanserne. Æstetikkens opgave er at påvirke os i positiv retning, så vi oplever harmoni og velbehag. Der skal arbejdes med æstetik for at fremme det smukke, harmoniske og tiltalende i vore omgivelser. Bæredygtig arkitektur Bæredygtighed er kendetegnet ved at være en langsigtet planlægning og udformning af byggeri og anlæg, der har gennemtænkt kvalitet både i sin udformning og med hensyn til ressourceforbrug ved byggeri, vedligeholdelse og drift. Tænk oplevelse, bliv nysgerrig skærp opmærksomheden: se op se ned se hen se omkring Brug det smukke: i formen, i materialerne, i farverne til at markere: menneskelighed styrke udvikling og fremskridt Lad arkitekturen sprænge rammer få os til at tænke ud ad boxen og inspirere til: nye livsformer nye aktiviteter nye synspunkter nye verdensbilleder Tænk fremad: Lad de smukke omgivelser og det langtidsholdbare valg være en vej til det gode liv i mange generationer Identitet Rammer for livet Bebyggelse og landskab Arkitektur i front

15 arkitektur Karakteristik Beskrivelsen af særlige kultur- og landskabstræk i Kolding Kommune er vigtig som grundlag for arkitekturen. Hensigten er at give mulighed for, at de lokale geografiske, skalamæssige og kulturhistoriske karaktertræk afspejler sig i stedets arkitektur. De enkelte afsnit i ken omhandler de grønne og blå landskaber, byhierarkiet og potentialerne for en udvikling. Desuden beskrives arkitektoniske træk, der har rod i kommunens oprindelige status som grænseområde. Til venstre: udsigt fra Skamlingsbanken Øverst th: gade i Christiansfeld Nederst th: Søndertorv, Kolding kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

16 arkitektur Kolding Kommune Med sin centrale placering i Trekantområdet er Kolding Kommune en del af et dynamisk område i stadig vækst. Med Designskolen Koldings udvikling, nyt sygehus- og universitetsbyggeri, som Designby og som førende erhvervskommune vil Kolding fortsat være på forkant med udviklingen. Kolding har i lighed med de øvrige østjyske kommuner en rig variation af by- og landskabstyper. Kolding By er kommunens centrale hovedby, med oplandsbyerne Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld som centerbyer og en snes landsbyer i det åbne land som levende lokalsamfund. Bebyggelsens udtryk spænder fra den stringente,historiske bykerne i Christiansfeld til Drejens Boligby tilpasset det åbne landskab. Den landskabelige variation rummer kuperede kystlandskaber langs Lillebælt med Skamlingsbanken som et højdepunkt, karakteristiske dalstrøg, heder og moser og sammenhængende landskabsflader mod nord og øst. Til venstre: Sct. Jørgens Have og Koldinghus Øverst th: landskab ved Seest Mølleå Nederst th: erhvervsbyggeri ved Fynsvej kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

17 arkitektur Landskaber Kolding Fjord og tunneldalene Den østlige del af kommunen er landskabeligt domineret af Kolding Fjord, Elbodalen og Kolding Ådal, der strækker sig som en grøn kile helt ind til Kolding By. Almind Ådal mellem Almind og Viuf er via en tunneldal forbundet med Donssøerne. Endvidere findes flere tunneldale øst for Christiansfeld. Kystlandskabet Landskabet mod Lillebælt består af store, delvis skovklædte morænebakker. Kysten er præget af klinter med strande ved Grønninghoved og Hejlsminde, nær ved Skamlingsbanken, der med sin højde på 113 meter er Sydjyllands højeste punkt. Grønninghoved, Hejlsminde og Binderup Strand repræsenterer kystnære og attraktive sommerhusområder indpasset i terrænet. Øverst: Binderup Strand Nederst: Apoterkerengen, Kolding Hedesletter Mod sydvest omkring Vamdrup er landskabet domineret af hedesletten omkring Kongeåens øvre løb med sandet jordbund og mange læhegn.omkring Almind er store hedelandskaber brudt af langstrakte, levende hegn. Skov og mose Vigtige statsskove i kommunen er Stenderup Skovene, skovrejsningen ved Harte og den 112 ha store Svanemosen, som er en beskyttet højmose med tæt beplantning. Viuf Skov, Jordrup Skov og Ferup Skov er andre større, sammenhængende skovområder. Marie lunds skov, Bramdrup Skov og Kolding Skov strækker sig som grønne kiler ind mod Koldings midte og har stor rekreativ værdi. kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

18 arkitektur Kolding by Kolding er præget af markante landskabstræk som Kolding Fjord, Kolding Å og ådal med dalskråninger, der er med til at forme byens struktur. Menneskeskabte elementer som havnen og jernbanetraceet gennem byen vidner om den udvikling, der har fundet sted og får indflydelse på den fremtidige byvækst. Koldinghus, Slotsbanken og Slotssøen udgør et åbent og markant rum op ad den centrale bykerne. Ved byens ældste pladser ligger markante bygninger, som rådhuset på Akseltorv og Sankt Nicolai kirke på Nicolai plads. Nyere byrum som Vestertorv, Låsbybanke, Lilletorv og AL-passagen er opstået ved gadegennembrud, byfornyelse eller anden byomdannelse. Den indre by og dens nærmeste omgivelser domineres af etageejendomme og tæt villabebyggelse. Tæt på den gamle bykerne manifester industrialismen sig i brokvartererne ved Olaf Ryes Gade, Agtrupvej, Vesterbro og Tøndervej, der fremstår som homogene bebyggelser, i modsætning til den mere sporadiske bebyggelse langs indfaldsvejene Haderslevvej, Vejlevej og Fynsvej. I byens periferi er boligområder med samlet etagebebyggelse, ældre erhvervsbebyggelse, og yderst de sammenhængende åbne parceludstykninger og nyere erhvervsområder. Til venstre: historisk gårdmiljø, Helligkorsgade, Kolding Øverst th: Plads ved Kolding Å Nederst th: Udsigt fra Koldinghus kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

19 arkitektur Centerbyer Kolding Kommune omfatter 3 centerbyer med store oplande. Deres betydning som oplandsbyer afspejles i en række centralt beliggende offentlige bygninger. Lunderskov og Vamdrup er typiske stationsbyer langs den Østjyske længdebane fra1866. Begge byer har større erhvervsområder anlagt omkring jernbane nettet. Christiansfeld er grundlagt i 1773 og er opkaldt efter kong Christian VII, der gav tilladelse til byens opførelse. Lunderskov I Lunderskov fandtes elværk, brugsforening, adskillige købmænd og anden handels- og håndværksvirksomhed. Byen rummer prominente byggerier til de officielle funktioner og flere statelige boliger. Det grønne forløb langs Drabæk Mølleå gennem byen er et karakteristisk træk. Vamdrup Vamdrup bærer bygningsmæssigt stadig præg af at have været en driftig by med stort jernbanehotel, to mejerier, flere banker og sparekasser, købmænd, brugsforening mv. Fra vest strækker grønne områder langs Kongeåen sig ind omkring byens centrum. Christiansfeld Bykernen i Christiansfeld er et ene stående helstøbt bymiljø med fredede huse og pladser. Bebyggelsen blev opført mellem 1772 og 1810 af den herrnhutiske Brødremenighed og domineres af karakteristiske gulstenshuse i op til 2½ etager. Christiansfeld anses for at være den bedst velbevarede herrnhuterby i verden. Udenfor bykernen er åbne bolig- og erhvervsbebyggelser. Til venstre: Lunderskov Station Nederst: Bymidten i Vamdrup kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

20 arkitektur Landsbyer Det lokale samfund Landsbyerne er vigtige lokalsamfund i det åbne land. De er forskellige i deres oprindelse og fremtræden, og det har derfor stor kulturhistorisk værdi at fastholde deres udtryk. I landsbyerne Ødis, Stepping, Christiansfeld og Aller fortæller arkitekturen historien om grænsedragningen, i andre landsbyer er landbrugserhvervet eller den oprindelige jernbanedrift fremherskende i landsbyens karakter. Seværdige bygninger Gårdbebyggelser og det traditionelle længehus kendetegner mange af landsbyerne. I de slyngede vejbyer er længehusene placeret langs hovedfærdselsårerne og danner gaderummet. I andre tilfælde er bygningerne specielt bevaringsværdige på grund af alder, oprindelighed eller. Overgang til det åbne land Det er vigtigt at afgrænse landsbyen mod det åbne land, så karakteren af bosætning fastholdes. I nogle tilfælde danner bebyggelsens placering en skarp grænse mod det åbne land, i andre skaber beplantning og hegn en klar adskillelse. Landsbyens fremtid Antallet af butikker, erhverv og offentlige institutioner i de små samfund bliver gradvist mindre og påvirker samfundslivet. Ved at etablere borgerhuse, multihaller eller fælles aktiviteter i eksempelvis skoler, støttes bestræbelserne for at fastholde landsbyen levende og aktiv. Til venstre: Viuf kirke Til højre: Hus i Hjarup kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

21 arkitektur Grænseland Kolding som grænseby Ind til 1864 var Kolding grænseby mod hertugdømmet Slesvig i syd. Sønderbro over Kolding Å var grænseovergang, og Kongebrogade øst for anlagdes til kongens egen overgang. Koldinghus fik som rigsfæstning en national betydning. De hyppige fornemme besøg på slottet gjorde, at driftige adelsfolk byggede anselige gårde i byen. Byggeskik Mellem 1864 og 1920 påvirkede grænsedragningen mellem Danmark og Preussen langs Kongeåen stedets arkitektur. Byggeskik fra Centraleuro pa med store trempler, lave tage dækket af skifer eller blik, dekorativt spærværk og gult murværk med røde mønstre var dominerende. Efter 1900 blev byggeriet præget af natio nale reaktioner på brydningstiden. Den nye arkitektur havde rod i den førindustrielle tradition - den danskprægede Bedre Byggeskik og den slesvigholstenske Hjemstavnsstil lå side om side ved grænsen. Skamlingsbanken Med sin storslåede udsigt mod Nordslesvig fik Skamlingsbanken national betydning i striden om hertugdømmerne Slesvig og Holstens tilknytning til kongeriget. Her afholdtes fra 1843 de dansksindedes folkefester, som kulminerede i størrelse efter 2. verdens krig. På banken findes en række nationale mindes mærker, der stadig trækker besøgende til. Til venstre: ved Haderslevvej i Kolding Øverst th: Hus i Christiansfeld Nederst th: Skamlingsbanken kolding kommune Landskaber kolding by centerbyer landsbyer grænseområde

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Ophold på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Smuk beliggenhed Imponerende arkitektur Hotel Koldingfjord ligger midt i den smukkeste natur omkranset af 25 ha fredskov og direkte ned til Kolding

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Fordebatten om arkitekturpolitikken har foregået fra den 23. november til den 20. december 2013. Høringssvar I offentlighedsperioden

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vejledning. Arkitekturpolitik for Kolding Kommune

Vejledning. Arkitekturpolitik for Kolding Kommune 2004 Vejledning Arkitekturpolitik for Kolding Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 3 1.1. Hvad er arkitektur? 3 2. Formål 4 2.1. Styrkelse af identitet 4 2.2. Grundlag for kvalitet 4 2.3.

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE Humlebæk v.1 jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder, opfører de kommende

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Kan vi tænke større - sammen?

Kan vi tænke større - sammen? Kan vi tænke større - sammen? Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA 23. september 2014 Creo Arkitekter A/S Medlem af Danske Ark www.creoarkitekter.dk Afhængighed Hvem trækker

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

munkebjerg park i odenses studiemiljø, nær syddansk universitet og ingeniørskolen, opføres et 35.000 m 2 moderne uddannelses- og forskningsmiljø.

munkebjerg park i odenses studiemiljø, nær syddansk universitet og ingeniørskolen, opføres et 35.000 m 2 moderne uddannelses- og forskningsmiljø. munkebjerg park i odenses studiemiljø, nær syddansk universitet og ingeniørskolen, opføres et 35.000 m 2 moderne uddannelses- og forskningsmiljø. den kreative proces er kendetegnet ved at man først kender

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere