Arkitekturpolitik Mennesker i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekturpolitik Mennesker i centrum"

Transkript

1 Arkitekturpolitik Mennesker i centrum Februar 2014

2 Regeringen Februar 2014 ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM kum.dk

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ARKITEKTUR FOR MENNESKER SIDE 6 1. MØDET MED ARKITEKTUREN BØRN, UNGE OG VOKSNE SIDE ARKITEKTUR OG DEMOKRATI KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE SIDE ARKITEKTUR OG BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIGT, SOCIAL OG KULTURELT SIDE ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE KVALITET, INNOVATION OG INTERNATIONALT POTENTIALE SIDE 50 3

5

6

7 INDLEDNING INDLEDNING ARKITEKTUR FOR MENNESKER << Nordstjerneskolen i Frederikshavn er bygget som en stjerne, hvor hver stjernespids udgør en afdeling for to årgange og indeholder et fællesrum. Skolen er tegnet af Arkitema og Arkinord. Foto: Kontraframe Arkitektur er for mennesker. Den sætter rammerne for vores liv, og den præger os med sine værdier og idealer. Som kunstart handler arkitekturen om de rum, byer og landskaber, vi færdes i, og den giver med idé, form og materialer en kunstnerisk fortolkning af, hvad det vil sige at være til som menneske på et givent sted og tidspunkt. Samtidig løser arkitekturen nogle helt basale, menneskelige behov. God arkitektur giver trygge, funktionelle rammer for vores udfoldelse, både som individer og i fællesskab. Regeringen ønsker derfor, at alle, ikke mindst børn og unge, har adgang til at møde arkitekturens kreative verden og få indblik i, hvordan arkitekturen påvirker os som mennesker. I god arkitektur ligger også et potentiale for øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Sammen med f.eks. mode og design er arkitektur et af de kreative erhverv, hvor Danmark har særligt stærke og internationalt anerkendte kompetencer, og hvor en stigende international efterspørgsel skaber muligheder for øget omsætning og eksport. Dansk arkitektur er kendt for at sætte mennesker i centrum. Dansk design er efterspurgt for sin brugervenlighed, og bygninger og byrum for deres menneskelige skala. Danske byer og landskaber er kendetegnet ved at give trygge og oplevelsesrige rammer, også for dem, der færdes til fods eller på cykel. Dansk arkitektur og design har i alle skalaer været med til at give vores velfærdssamfund en form, der er kendetegnet ved humanisme. Arkitekturen afspejler vores demokratiske og transparente samfund. Den binder os sammen og giver identitet, både i lokalsamfundene og nationalt. Derfor er der også internationalt en efterspørgsel efter dansk formgivning med mennesker i centrum. For at udnytte potentialerne i den øgede internationale efterspørgsel er det vigtigt, at virksomhederne i arkitektbranchen også har fokus på internationalisering og kommerciel udvikling af forretningen. Regeringen har en ambition om, at dansk arkitektur fortsat udvikler sig og er med til at tegne Danmark både hjemme og internationalt. God arkitektur kan være med til at sikre kvaliteten i fysiske forandringer, der kommer til at ske med Danmark de kommende år. Arkitekturen kan give et væsentligt bidrag til at omstille samfundet i en mere bæredygtig retning ved at levere intelligente løsninger, som mindsker materiale- og energiforbrug og fremmer bæredygtig livstil. F.eks. kan de kommende års store investeringer i klimatilpasning designes, så de fremtidige anlæg ikke alene sikrer mod store nedbørsmængder, men også kan fungere som rekreative faciliteter. Også socialt kan arkitekturen være med til at sikre et Danmark, der hænger sammen. Vi flytter tættere og tættere sammen i hovedstadsområdet og andre større byer, mens flere mindre byer og landområder oplever fraflytning. Her ligger en væsentlig opgave for arkitekter, landskabsarkitekter og planlæggere i at sikre kvalitet i denne udvikling, ligesom arkitekturen kan modvirke tendenser til ghettoisering ved at skabe inspirerende og sanselige rammer for det fælles liv. Helt konkret kan arkitekturen bidrage til, at vi bevæger os fysisk som mennesker og som borgere. Det gælder både aktiv transport og muligheden for at udfolde et aktivt byliv, som skal afspejle en mangfoldighed i muligheder og tilgængelighed, så alle kan være med. Både det byggede miljø og landskabsbearbejdninger skal invitere til mangfoldighed, socialt samvær og bevægelse. Udviklingen af velfærdssamfundet giver løbende behov for tilpasning af bygninger og nye anlægsopgaver, herunder f.eks. udbygning og 6

8 ARKITEKTUR FOR MENNESKER Hammerhavn på Bornholm har fået et nyt multihus som en del af projektet Mulighedernes Land, hvor Realdania sammen med fire kommuner har arbejdet på at finde nye svar på yderområdernes udfordringer. Multihuset består af flere mindre bygninger, der danner en lille sluttet bygningsgruppe. Helhedsplan og hus er tegnet af Cubo Arkitekter. Foto: Martin Schubert Biblioteket i Københavns Nordvestkvarter fungerer som et lokalt mødested og rummer udover biblioteket en række forskellige faciliteter som borgerservice og kreative værksteder. Huset er formet som en stabel bøger, der ligger forskudt oven på hinanden. Det er tegnet af arkitektfirmaerne Cobe og Transform. Foto: Adam Mørk 7

9 INDLEDNING Sorø Kunstmuseum har til huse i en fredet ejendom, der er opført i I 2011 blev museet udvidet med en ny tilbygning, der er et godt eksempel på, hvordan moderne arkitektur kan føje sig til en eksisterende bygning med respekt for historien. Tilbygningen er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Jens M. Lindhe En nedlagt sukkerfabrik er blevet transformeret, så den i dag er Assens Rådhus. Den bevaringsværdige bygning har bibeholdt sit oprindelige industrielle præg og fungerer samtidig som en moderne arbejdsplads. Bag ombygningen står Årstiderne Arkitekter i samarbejde med Gråbrødre Arkitekter. Foto: Andreas Trier Mørch M/S Museet for Søfart er placeret under jorden omkring den gamle tørdok fra Helsingør Skibsværft. Museet har fået nye, moderne udstillingsrum, mens det på samme tid er lykkedes at bevare den gamle dok som et historisk industrimonument. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet BIG. Foto: Rasmus Hjortshøj 8 Guldbergs Plads er et nyt byrum på Nørrebro i København, der på én gang fungerer som bytorv, offentlig legeplads og skolegård for Guldberg Skole. Byrummet er en del af et områdefornyelsesprojekt, hvor borgerinddragelsen er central. Det er finansieret af staten, Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden og tegnet af Nord Architects. Foto: Dansk Arkitektur Center

10 ARKITEKTUR FOR MENNESKER ombygning af sygehuse, universiteter, skoler, infrastruktur og andre institutioner. Her kan arkitekter og landskabsarkitekter bygge videre på en lang tradition for at skabe værdifulde løsninger. Dermed kan arkitektbranchen også bidrage til den vækst og værdiskabelse, der skal til for at finansiere velfærdssamfundet. Danmark står foran vigtige beslutninger om det fysiske miljø. Når de skal tages, er der brug for at udvide borgernes muligheder for at indgå i demokratiske processer om fremtidens arkitektur. Her spiller kommunerne en helt central rolle. Kommunerne fastsætter de overordnede mål og visioner for et områdes fysiske udvikling og gennemfører realiseringen af visionerne i en dialog med borgerne og med markedets aktører. Regeringen ønsker, at borgerne i endnu højere grad sikres adgang til viden og inspiration om arkitektur, som gør det muligt for dem kvalificeret at deltage i diskussioner og beslutninger om det byggede miljø. Det er også regeringens mål, at borgerne i højere grad bruger de inddragelsesprocesser, der giver medindflydelse på den fysiske udvikling. Regeringens arkitekturpolitik er blevet til i et tæt samarbejde mellem en række ministerier og interessenter, og arkitekturpolitikken iværksætter en række konkrete initiativer på tværs af forskellige ministeriers ressort. Nogle af initiativerne har fokus på at styrke borgernes møde med arkitekturen og deltagelse i de demokratiske processer. Andre initiativer har fokus på, hvordan arkitekturen kan fremme bæredygtighed i bred forstand miljømæssigt, socialt og kulturelt og i forhold til mangfoldighed og tilgængelighed, og på hvordan offentligt byggeri kan understøtte udvikling med kvalitet. Andre har fokus på uddannelse og innovation, på arkitekturen som væksterhverv og på dansk arkitekturs internationale potentiale. Nogle af initiativerne er helt nye, mens andre bygger videre på allerede igangsatte initiativer, der med regeringens arkitekturpolitik styrkes og sættes i nyt perspektiv. For at sikre opfølgning og fortsat dialog med aktørerne nedsættes en tværministeriel embedsmandsgruppe. 7

11 INDLEDNING På Fælledparkens nye tårnlegeplads er et eksisterende forsamlingshus blevet transformeret, så det nu fremstår markant anderledes. Husets spejlfacader består af poleret rustfri stål behandlet med en antigraffitibehandling. Arkitektfirmaet MLRP står bag. Foto: Laura Stamer Det danske landskab er under forandring. Motorvejene ved Herning er placeret på store dæmninger af sand, som hæver dem over området. Det giver mulighed for en række rekreative søer, der er udformet i et geometrisk formsprog, som refererer til de store kurver i udfletningerne. Bag projektet står Vibeke Rønnow Landskab. Foto: Barker & Barker 10

12 ARKITEKTUR FOR MENNESKER INITIATIVER Tværgående opfølgning og årlig konference Arkitekturpolitikken berører flere ministerier og offentlige myndigheder. For at sikre en tilstrækkelig koordination i opfølgningen på arkitekturpolitikken nedsættes en tværministeriel embedsmandsgruppe, der bl.a. skal sikre fortsat dialog og inddragelse af arkitektstanden, virksomhederne, bygherrer, offentlige myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.fl. Gruppen skal iværksætte forskellige tiltag for at sikre fortsat opmærksomhed om arkitekturpolitikken, herunder en årlig konference. Kulturministeriet varetager formandskab og sekretariat for den tværministerielle gruppe. Arkitekturprisen Mennesker i centrum Arkitekturprisen Mennesker i centrum, der planlægges uddelt tre gange, skal belønne gode fysiske rammer, som sætter scenen optimalt for det liv, der udfolder sig. Prisen kan dække hele arkitekturpolitikkens felt og uddeles på den årlige konference. Arkitekturprisen oprettes af Kulturministeriet i samarbejde med arkitektstandens organisationer. Dansk tradition for god boligarkitektur videreføres i det 21. århundrede. Et eksempel er bofællesskabet Lange Eng i Albertslund, hvor 54 ejerboliger er placeret omkring et stort grønt fællesområde. Bofællesskabet er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Foto: Laura Stamer 11

13

14

15 MØDET MED ARKITEKTUREN 1. MØDET MED ARKITEKTUREN BØRN, UNGE OG VOKSNE << Børnehaven Solhuset i Hørsholm er Danmarks mest klimavenlige børneinstitution. Huset er en energiproducerende bygning, hvilket betyder, at når solfangere, solceller og varmepumpen medregnes, har børnehaven en overproduktion af energi. Bygningen er tegnet af CCO Arkitekter. Foto: Adam Mørk Mennesker møder arkitekturen hver dag, alle steder. Bygninger, landskaber og byrum er en så naturlig del af vores hverdag, at vi oftest ikke tænker over, hvordan de påvirker os, og hvorfor en bygning er udformet, som den er. Men arkitekturen afspejler vores måde at leve på og fortæller om tidens værdier og forestillinger om det gode liv. Arkitekturen udgør de fysiske rammer for, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udformes. Til alle bygninger, byrum, anlæg og design knytter sig en fortælling, som rækker ud over den æstetiske dimension. Det gør arkitekturen interessant, ikke mindst i undervisningssammenhænge, hvor den kan bidrage til børn og unges kulturelle, historiske og demokratisk dannelse. Derfor er det vigtigt at formidle arkitektur. Regeringen har som mål, at borgerne introduceres til arkitekturens verden i folkeskolen så vel som i voksenlivet, så alle får kendskab til arkitekturens virkemidler og mulighederne for inddragelse i offentlige byggeprojekter. Arkitekturformidling Arkitekturformidling har i dag mange forskellige udtryksformer og kan have flere forskellige formål. Det kan bl.a. være kritik, anmeldelser, udstillinger, podwalks, konkurrencer på digitale platforme, bøger, debatarrangementer, film eller tv og kan f.eks. fortælle om processen bag opførelsen af et byggeri eller om arkitektens intentioner. Gennem formidling af arkitekturen kan vi få en større forståelse for, hvorfor de fysiske omgivelser påvirker os, som de gør, hvorfor de ser ud, som de gør, og få udvidet vores oplevelse af verden. Målet er at gøre mødet med arkitekturen nærværende for borgerne. Nye digitale muligheder for at engagere, visualisere og skabe deltagelse Fremkomsten af digitale platforme og programmer har ændret mange menneskers møde med arkitekturen. De mange forskellige virtuelle platforme, vi i dag har til rådighed, kan bidrage til en bredere formidling af arkitekturen. De nye teknologier gør det muligt i langt højere grad at understøtte oplevelsen af arkitekturen i dens kontekst og samtidig give adgang til formidlingen på tidspunkter og platforme, der passer ind i den enkeltes liv fremfor f.eks. på et museum eller i en bog. Derudover giver de digitale medier muligheder for at formidle arkitektur mere levende, og for at flere kan blande sig i debatter, kommentere på oplevelser af bygninger eller vise deres billeder af bygninger, byrum og byliv. Digitale teknologier giver desuden borgerne fordele som nemmere og hurtigere kontakt til relevante myndigheder inden for bygningsområdet og hurtigere og nemmere adgang til oplysningerne hjemmefra, efterhånden som arkiver bliver digitaliseret. Introduktion til arkitekturens kreative metode Børn møder arkitekturen hver dag. I Danmark har vi tradition for gode, funktionelle skoler, hvor børns læring og trivsel er tænkt ind i arkitekturen. I forbindelse med den nye folkeskolereform kan det blive nødvendigt at udvikle nye fysiske rammer for skolerne. Her kan børnene som de primære brugere inddrages som en ressource i arbejdet, dels for at få deres blik på de fysiske omgivelser, dels for at introducere dem til arkitektur som kreativ arbejdsmetode. 14

16 BØRN, UNGE OG VOKSNE Arkitektur kan også opleves digitalt. To skoleklasser fik i efteråret 2013 en enestående mulighed for at opleve Operahuset i Sydney på nært hold uden at rejse til Australien. Eleverne blev undervist via en live stream fra operaen, mens de befandt sig i henholdsvis Utzon Center i Aalborg og Dansk Arkitektur Center i København. Foto: Dansk Arkitektur Center 15

17 MØDET MED ARKITEKTUREN Dansk Arkitektur Center iværksatte i 2013 en konkurrence på det sociale medie Instagram i forbindelse med udstillingen Havnen er din. Her blev borgerne opfordret til at bidrage med deres egne billeder af Københavns Havn. Foto: Dansk Arkitektur Center Den fredede Munkegårdsskole i Gentofte stod færdig i Siden opstod et behov for mere fleksible rammer, der kunne imødekomme nutidens krav. De nye lokaler blev ganske usædvanligt placeret under den eksisterende skolegård, for at mindske ændringen i det arkitektoniske udtryk. Dorte Mandrup Arkitekter stod for udbygningen i Foto: Adam Mørk På Utzon Center i Aalborg kan børn og unge arbejde med arkitekturens grundbegreber og en arkitektfaglig proces. Derigennem opøver de en kreativ tilgang, blandt andet til brug i samfundsfagsundervisningen. Foto: Utzon Center 16

18 BØRN, UNGE OG VOKSNE Børn skal møde arkitekturen som en kreativ arbejdsmetode. Skoletjenester og andre formidlingstilbud kan give børn og unge muligheder for at blive introduceret til at arbejde med arkitektoniske processer og til at eksperimentere med f.eks. materialer, mønstre, strukturer, rumligheder og former. Folkeskolereformen, som er vedtaget i 2013 med et bredt flertal i Folketinget, lægger op til at bringe skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Her kan arbejdet med arkitektur spille en væsentlig rolle i forhold til børnenes arbejde med at lære at sanse, registrere og vurdere deres fysiske omgivelser. Også huskunstnerordningen i regi af Statens Kunstfond kan medvirke til at få arkitekter ud på skolerne som led i undervisningen. Arkitektur som en del af undervisningen på ungdomsuddannelserne Arkitektur er i dag allerede en del af undervisningen i mange gymnasiale fag, hvor man beskæftiger sig med bl.a. byplanlægning, urbanisering, bæredygtighed, klimaforandring og det byggede miljø som identitetsskaber og adfærdsregulator. I flere fag arbejder man med virkelighedsbaserede cases, der kræver konkrete løsninger på aktuelle problemer, hvor nye undervisningsmaterialer og -forløb inddrages. Også på erhvervsuddannelserne møder eleverne arkitekturen, særligt i de 15 uddannelser i indgangen Bygge og anlæg. Det drejer sig dels om undervisning i den klassiske arkitektur, herunder stilperioder, dels om en begyndende undervisning i bæredygtighed. Skolen i Ørestad ved København er bygget, så den passer til nutidens pædagogiske syn. Arkitekterne har nytænkt udformningen af både ude- og indearealerne, da skolen ligger på en meget lille grund. KHR Arkitekter har tegnet skolen, der blev indviet i Foto: Kontraframe

19 MØDET MED ARKITEKTUREN INITIATIVER Undervisningspakker om arkitektur og design til børn Der udvikles et læringsmateriale om arkitektur, som bliver tilgængeligt på Undervisningsministeriets portal Ny EMU. Initiativet skal sikre, at lærere får mulighed for at hente et materiale og inspiration til undervisningsforløb om arkitektur til brug i folkeskolen, som dels formidler den samfundsmæssige og æstetiske betydning af arkitektur for børn, dels forholder sig til øvrige læringsmål for folkeskolen. Desuden skal initiativet sikre, at børn og unge i løbet af deres undervisningsforløb får adgang til at arbejde med arkitektoniske problemstillinger og præsenteres for arkitekturens kreative processer. Læringsmaterialet udvikles af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Undervisningsministeriet bidrager med faglig sparring med ministeriets læringskonsulenter (tidl. fagkonsulenter) med henblik på at sikre stærk kobling til Fælles Mål og folkeskolereformen. Projektet er støttet af Kulturministeriet. Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på bevægelse og sundhed Der udvikles en værktøjskasse, som gør undervisere i folkeskolen i stand til at inddrage den lokale by i undervisningen. Indsatsen tager afsæt i aktuel forskning på området samt Dansk Arkitektur Centers erfaringer med skoletjeneste om arkitektur. Desuden inspireres lærerne via kurser til at inddrage de lokale byer i undervisningen. Målet er, at 10 byer i Danmark benytter værktøjskassen i forbindelse med idrætsundervisning på mellemtrinnet, og at i alt 200 undervisere deltager i kurser/ konferencer og herefter underviser ca elever. Projektet er forankret i Dansk Arkitektur Center. Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på bæredygtige byer Der udvikles en undervisningsindsats i bæredygtige byer for grundskolens 4. til 6. klassetrin. Indsatsen består af et undervisningsforløb for eleverne a 2 timer, som inkluderer en praktisk workshop. Eleverne opnår via undervisningen kompetencer til at agere og begå sig bæredygtigt og innovativt. Via undervisningen bidrager indsatsen til at uddanne bevidste forbrugere. Projektet er en udvidelse af et eksisterende undervisningskoncept om bæredygtige byer med ungdomsuddannelser som primær målgruppe og inddrager databasen Bæredygtigebyer.dk. Projektet er forankret i Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kulturministeriet. Undervisningsministeriet bidrager med faglig sparring med ministeriets læringskonsulenter (tidl. fagkonsulenter) med henblik på at sikre stærk kobling til Fælles Mål og folkeskolereformen. Urban Spaces 3 international konference om børn og arkitektur Den internationale konference Urban Spaces 3 sætter fokus på børn og arkitektur. Konferencen afholdes i september 2014 som en del af satsningen på Aarhus som Kulturby i Konferencen arrangeres af Arkitektskolen Aarhus, Børnekulturhus Aarhus og Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder i samarbejde med Kulturministeriet. Konferencen skal være et nordisk og internationalt mødested for institutioner og personer, der arbejder med børn, unge og arkitektur med henblik på at samle og udveksle erfaringer med formidling og undervisning i arkitektur til børn og unge. Arkitektur i ungdomsuddannelserne Der udvikles undervisningstilbud og -materialer om arkitektur, der retter sig mod ungdomsuddannelserne, f.eks. det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne. Initiativet skal sikre, at arkitektur kan indgå i en tværfaglig undervisning og opfylde læringsmål for relevante fag i ungdomsuddannelserne. Materialet udvikles af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Sommerskole om arkitektur for byggebranchens unge studerende Der udvikles et tilbud til en tværfaglig sommerskole for byggebranchens unge studerende planlæggere, arkitekter, ingeniører, håndværkere, m.fl. Formålet er at forberede de studerende på at bygge vigtig bro over de traditionelle fag- og brancheskel samt at de studerende kan lære af og supplere hinanden på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. Relevante temaer kunne være renovering, grøn omstilling, bylivskvalitet etc. Tilbuddet udvikles af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kulturministeriet. Arkitekturformidling på nye digitale platforme Dansk Arkitektur Center har som et fokusområde i kommende handlingsplaner at udvikle arkitekturformidling på nye digitale platforme. Formålet med initiativet er at bringe formidlingen af arkitektur ud til nye målgrupper. Regeringen fortsætter i de kommende år med at afsætte midler til partnerskabet med Realdania, der støtter Dansk Arkitektur Center. Kulturministeriet og Dansk Arkitektur Center vil samarbejde om at bringe den digitale formidling bredt ud. Kulturministeriet vil endvidere genbehandle anbefalingerne i publikationen Børn Rum Form fra >> Dansk Arkitektur Center er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. På centeret foregår mange faglige og kulturelle aktiviteter, herunder udstillinger, undervisning og guidede ture. Foto: Jakob Galtt 18

20

21 Sommerhuset i Asserbo er Danmarks første CNC-fræsede hus, hvilket i princippet er et printet hus. Huset er tegnet på computer, og derefter er tegningerne blevet udskrevet på en fræser i krydsfinerplader. Pladerne er nummereret og efterfølgende samlet. Huset er tegnet af arkitektvirksomheden EENTILEEN. Foto: Nikolaj Callisen Friis/CINARK 20

22 MEDIER OG MULIGHEDER FORANDRER SIG Teknologien har ændret den måde, vi projekterer og formidler arkitekturen på. Med de digitale værktøjer er mulighederne for at håndtere meget komplekse projekter blevet større. I dag er det muligt at bygge i former og konstruktioner, det tidligere kun var muligt at tegne. En stor gevinst ved den digitale arbejdsproces er, at ændringer kan foretages løbende, efterhånden som videns- og idégrundlaget udbygges. Samtidig kan mulighederne visualiseres i virkelighedstro 3D-miljøer. Når de digitale modellerings- og visualiseringsværktøjer kobles med nye, digitale medier og kommunikationsplatforme, opstår der nye muligheder for at inddrage borgere og brugere i designprocesserne. Især for børn og unge, der har været fortrolige med digitale medier og 3D-universer hele deres liv. Sociale medier er velegnede til at komme i dialog med borgere i alle aldre i forbindelse med f.eks. områdefornyelse. Selve inddragelsen kan have lige så stor betydning for forandringsprocesserne som de fysiske indgreb. 21

23

24

25 ARKITEKTUR OG DEMOKRATI 2. ARKITEKTUR OG DEMOKRATI KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE << Gennem anvendelse af forskellige platforme kan man styrke borgernes involvering i kommunens udvikling. I udviklingen af Fredericia C, hvor der bl.a. blev indrettet en midlertidig grøn urban oase ved havnen, har Fredericia Kommune og Realdania By udviklet en dialogplatform, hvor borgerne kan kommentere på projektet. Foto: FredericiaC Kommunerne har stor betydning for arkitekturudviklingen i Danmark, både som plan- og byggemyndighed og som en væsentlig offentlig bygherre. Kommunerne leverer en række serviceydelser, hvor de fysiske rammer har væsentlig betydning, og de varetager planprocesserne omkring det øvrige byggeri. Kommunerne har derfor en central rolle, når det gælder både bruger- og borgerinddragelse. I forhold til byggeriet både det offentlige og det private udvikler kommunernes rolle sig i stigende grad mod at være målstyrende og faciliterende fremfor alene at være en klassisk myndighedsrolle. Det er kommunerne, der fastsætter de overordnede mål og visioner for et områdes fysiske udvikling og herefter faciliterer realiseringen af visionerne i en dialog med borgerne og med markedet, dvs. de private bygherrer og aktører. I dag har ca. hver fjerde kommune formuleret sin egen arkitekturpolitik, og flere er på vej. Omkring halvdelen af Danmarks befolkning bor i en kommune, der bruger en arkitekturpolitik aktivt i udvikling af kommunen, men mange flere borgere kunne have glæde af, at arkitekturpolitik og kommunal planlægning blev mere integreret. Regeringen har som mål, at endnu flere kommuner motiveres til at tænke arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling. Det kan ske som en kvalificering af den fysiske planlægning og f.eks. ved at udarbejde en samlet lokal arkitekturpolitik, der sætter arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning på kommunens aktivitet som bygherre og planlægger. Arkitekturpolitik i tilknytning til kommuneplanlægning En kommunal arkitekturpolitik kan have forskellige udformninger og arbejde med arkitek- turens forskellige skalaer. Den behøver ikke nødvendigvis at kaldes en arkitekturpolitik, men kan f.eks. have form af en vejledning eller en handlingsplan for kvalitet i by og landskab. Bygningsarkitekturens skala og skalaen i den fysiske planlægning kan være forskellig fra kommune til kommune. Den enkelte bygning kan forsvinde i omgivelserne eller markere sig i forhold til omgivelserne, men den kan ikke frigøre sig fra byen eller landskabet, som udgør den kontekst, bygningen indgår i. Det samme gør sig gældende den anden vej: Byen og landskabet er som arkitektur intet uden byggeklodserne i form af bygninger, byrum, gader, veje, landskabselementer m.m. Det afgørende er, at en kommune ved på forhånd at formulere sine målsætninger og visioner for arkitekturen i lokalområdet kan skabe et nyt og brugbart værktøj i udviklingen af kommunens fysiske omgivelser, der samtidig kan være et vigtigt redskab i dialogen med borgere, udviklere og bygherrer. Også i forhold til turismestrategier og markedsføring af kommunen kan en arkitekturpolitik være et vigtigt værktøj. En lokal arkitekturpolitik kan integreres i kommuneplanlægningen, f.eks. gennem de kommende kommuneplanstrategier, der næste gang skal offentliggøres inden udgangen af Derved kan der gennem planlovens regler om offentlighed og debat sikres en høj grad af offentlighed og borgerinvolvering i processen. Ved at have en debat og politisk proces om den lokale arkitektur, før der udmønter sig konkrete projekter, får man debatten til at dreje sig om mål og indhold fremfor om konkrete projekters fremtoning. I tilgift sker der en forventningsafstemning med såvel borgere som erhvervsliv i forhold til, hvad man ønsker at fremme i den kommende kommuneplan. 24

26 KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE I 2012 vedtog Aarhus Byråd en arkitekturpolitik efter en grundig borgerinddragelsesproces, hvor kommunes borgere, byggeriets parter og erhvervslivet i Aarhus blev inviteret til at deltage i en række forskellige arrangementer. Foto: Aarhus Kommune Byg det op borgerne i byudviklingen var en landsdækkende konkurrence og et tv-program med fokus på midlertidig brug af byens rum til at skabe nye fællesskaber, mødesteder og pladser. Her et projekt i den lille by Fjelstervang, der har fået et måske verdens første udeforsamlingshus. Byg det op er udviklet i samarbejde mellem DR og Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. Tegnet af Spektrum Arkitekter. Foto: Spektrum Arkitekter 25

27 ARKITEKTUR OG DEMOKRATI Kommunale udfordringer urbanisering, social ubalance og fraflytning af landområder Arkitekturpolitik i kommunerne kan være med til at håndtere en række af de fysiske forandringer, som sker i landet, og som blandt andet indebærer, at væksten koncentrerer sig i de største byer, mens mange andre byer og lokalområder oplever afmatning. I de større byer kan der være problemer med social ubalance og ghettoisering. Her kan god arkitektur, hvor f.eks. boliger og byrum understøtter fællesskaber og byliv, være med til at vende udviklingen. Samtidig er mindre byer, landdistrikter og landsbyer under pres på grund af en generel affolkningstendens. Den negative befolkningstilvækst, svag erhvervsudvikling, en nedslidt bygningsmasse og tomme og funktionstømte bygninger er eksempler på de kommunale udfordringer, som landdistrikterne oplever. 22

28 KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE Som en del af udstillingen Urban Play i Køge Søndre Havn er der skabt kunstværker til forskellige steder i området, der understreger havnens stemning. Området skal i løbet af de næste årtier gennemgå en omfattende byomdannelse. Den kæmpemæssige gynge, skabt af Raumlabor, er lavet af gammelt bolværkstræ fra havnen. Foto: Martin Håkan/CoverGanda.dk Det er derfor afgørende, at boligmassen i landområderne fremstår attraktiv, og at der sættes ind over for tomme, forfaldne boliger, der reducerer landdistrikternes herlighedsværdi. Der skal være mulighed for et mere fleksibelt bosætningsvalg, så kommunerne kan tilbyde borgerne at anvende en helårsbolig som fritidsbolig. Fleksboligordningen har givet kommunerne et nyt redskab i forhold til bosætningspolitikken i deres landdistriktsområder. I områder med landskabsmæssige eller kulturhistoriske kvaliteter omdannes helårsboliger til ferie- eller fritidsboliger, men steder uden sådanne oplagte kvaliteter oplever ikke umiddelbar interesse fra udefrakommende. I områder præget af fraflytning findes ofte en rimelig intakt bygningsarv i forhold til områder, hvor byudvikling har medført store ændringer. Selvom bygningerne i fraflytningsområder kan være forfaldne, vil de ofte kunne repræsentere et udviklingspotentiale, hvis der er opmærksomhed på de bevaringsværdier og kulturhistoriske kvaliteter, som findes. En kommunal arkitekturpolitik kan med fordel medtage og adressere sådanne problemer. Det gælder både i områder, der skal byfornyes og omdannes, og i områder, der er under pres på grund af affolkning. En tydelig og velbevaret kulturarv bidrager til at skabe identitet for mennesker og øger forståelsen for, hvordan vores byer og omgivelser har udviklet sig. Analyser af befolkningens holdning til kulturarven viser, at netop kulturarvsværdierne i form af fredede og bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og andre bevaringsværdige helheder er med til at gøre et område mere attraktivt og tiltrækkende. Borgerinvolvering og demokrati tidligt i processen Kommune- og lokalplanlægning sætter rammerne for en lovfæstet borgerinvolvering i lokalområdernes fysiske udvikling. Denne adgang til indflydelse har ikke altid lige stor succes, men kan styrkes f.eks. ved at få flere borgere, aktører og interessenter på banen så tidligt som muligt. Tendensen går fra inddragelse til involvering, således at relevant viden fra borgerne og aktørerne om f.eks. historie, kultur, bygningsarv og fællesskaber bringes i spil i en tidlig fase af planprocessen. Samtidig bør borgerinddragelse især handle om, hvilken effekt man vil opnå med projekterne, fremfor at fokusere på konkret udformning. 23

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28 flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune hvem er jeg...? Arkitektfirmaet RUM Fra Horsens, platform i Vejle og kunder i hele DK 25-30 medarbejdere Arkitektur

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere