Arkitekturpolitik Mennesker i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekturpolitik Mennesker i centrum"

Transkript

1 Arkitekturpolitik Mennesker i centrum Februar 2014

2 Regeringen Februar 2014 ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM kum.dk

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ARKITEKTUR FOR MENNESKER SIDE 6 1. MØDET MED ARKITEKTUREN BØRN, UNGE OG VOKSNE SIDE ARKITEKTUR OG DEMOKRATI KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE SIDE ARKITEKTUR OG BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIGT, SOCIAL OG KULTURELT SIDE ARKITEKTURENS VÆRDISKABELSE KVALITET, INNOVATION OG INTERNATIONALT POTENTIALE SIDE 50 3

5

6

7 INDLEDNING INDLEDNING ARKITEKTUR FOR MENNESKER << Nordstjerneskolen i Frederikshavn er bygget som en stjerne, hvor hver stjernespids udgør en afdeling for to årgange og indeholder et fællesrum. Skolen er tegnet af Arkitema og Arkinord. Foto: Kontraframe Arkitektur er for mennesker. Den sætter rammerne for vores liv, og den præger os med sine værdier og idealer. Som kunstart handler arkitekturen om de rum, byer og landskaber, vi færdes i, og den giver med idé, form og materialer en kunstnerisk fortolkning af, hvad det vil sige at være til som menneske på et givent sted og tidspunkt. Samtidig løser arkitekturen nogle helt basale, menneskelige behov. God arkitektur giver trygge, funktionelle rammer for vores udfoldelse, både som individer og i fællesskab. Regeringen ønsker derfor, at alle, ikke mindst børn og unge, har adgang til at møde arkitekturens kreative verden og få indblik i, hvordan arkitekturen påvirker os som mennesker. I god arkitektur ligger også et potentiale for øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Sammen med f.eks. mode og design er arkitektur et af de kreative erhverv, hvor Danmark har særligt stærke og internationalt anerkendte kompetencer, og hvor en stigende international efterspørgsel skaber muligheder for øget omsætning og eksport. Dansk arkitektur er kendt for at sætte mennesker i centrum. Dansk design er efterspurgt for sin brugervenlighed, og bygninger og byrum for deres menneskelige skala. Danske byer og landskaber er kendetegnet ved at give trygge og oplevelsesrige rammer, også for dem, der færdes til fods eller på cykel. Dansk arkitektur og design har i alle skalaer været med til at give vores velfærdssamfund en form, der er kendetegnet ved humanisme. Arkitekturen afspejler vores demokratiske og transparente samfund. Den binder os sammen og giver identitet, både i lokalsamfundene og nationalt. Derfor er der også internationalt en efterspørgsel efter dansk formgivning med mennesker i centrum. For at udnytte potentialerne i den øgede internationale efterspørgsel er det vigtigt, at virksomhederne i arkitektbranchen også har fokus på internationalisering og kommerciel udvikling af forretningen. Regeringen har en ambition om, at dansk arkitektur fortsat udvikler sig og er med til at tegne Danmark både hjemme og internationalt. God arkitektur kan være med til at sikre kvaliteten i fysiske forandringer, der kommer til at ske med Danmark de kommende år. Arkitekturen kan give et væsentligt bidrag til at omstille samfundet i en mere bæredygtig retning ved at levere intelligente løsninger, som mindsker materiale- og energiforbrug og fremmer bæredygtig livstil. F.eks. kan de kommende års store investeringer i klimatilpasning designes, så de fremtidige anlæg ikke alene sikrer mod store nedbørsmængder, men også kan fungere som rekreative faciliteter. Også socialt kan arkitekturen være med til at sikre et Danmark, der hænger sammen. Vi flytter tættere og tættere sammen i hovedstadsområdet og andre større byer, mens flere mindre byer og landområder oplever fraflytning. Her ligger en væsentlig opgave for arkitekter, landskabsarkitekter og planlæggere i at sikre kvalitet i denne udvikling, ligesom arkitekturen kan modvirke tendenser til ghettoisering ved at skabe inspirerende og sanselige rammer for det fælles liv. Helt konkret kan arkitekturen bidrage til, at vi bevæger os fysisk som mennesker og som borgere. Det gælder både aktiv transport og muligheden for at udfolde et aktivt byliv, som skal afspejle en mangfoldighed i muligheder og tilgængelighed, så alle kan være med. Både det byggede miljø og landskabsbearbejdninger skal invitere til mangfoldighed, socialt samvær og bevægelse. Udviklingen af velfærdssamfundet giver løbende behov for tilpasning af bygninger og nye anlægsopgaver, herunder f.eks. udbygning og 6

8 ARKITEKTUR FOR MENNESKER Hammerhavn på Bornholm har fået et nyt multihus som en del af projektet Mulighedernes Land, hvor Realdania sammen med fire kommuner har arbejdet på at finde nye svar på yderområdernes udfordringer. Multihuset består af flere mindre bygninger, der danner en lille sluttet bygningsgruppe. Helhedsplan og hus er tegnet af Cubo Arkitekter. Foto: Martin Schubert Biblioteket i Københavns Nordvestkvarter fungerer som et lokalt mødested og rummer udover biblioteket en række forskellige faciliteter som borgerservice og kreative værksteder. Huset er formet som en stabel bøger, der ligger forskudt oven på hinanden. Det er tegnet af arkitektfirmaerne Cobe og Transform. Foto: Adam Mørk 7

9 INDLEDNING Sorø Kunstmuseum har til huse i en fredet ejendom, der er opført i I 2011 blev museet udvidet med en ny tilbygning, der er et godt eksempel på, hvordan moderne arkitektur kan føje sig til en eksisterende bygning med respekt for historien. Tilbygningen er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Jens M. Lindhe En nedlagt sukkerfabrik er blevet transformeret, så den i dag er Assens Rådhus. Den bevaringsværdige bygning har bibeholdt sit oprindelige industrielle præg og fungerer samtidig som en moderne arbejdsplads. Bag ombygningen står Årstiderne Arkitekter i samarbejde med Gråbrødre Arkitekter. Foto: Andreas Trier Mørch M/S Museet for Søfart er placeret under jorden omkring den gamle tørdok fra Helsingør Skibsværft. Museet har fået nye, moderne udstillingsrum, mens det på samme tid er lykkedes at bevare den gamle dok som et historisk industrimonument. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet BIG. Foto: Rasmus Hjortshøj 8 Guldbergs Plads er et nyt byrum på Nørrebro i København, der på én gang fungerer som bytorv, offentlig legeplads og skolegård for Guldberg Skole. Byrummet er en del af et områdefornyelsesprojekt, hvor borgerinddragelsen er central. Det er finansieret af staten, Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden og tegnet af Nord Architects. Foto: Dansk Arkitektur Center

10 ARKITEKTUR FOR MENNESKER ombygning af sygehuse, universiteter, skoler, infrastruktur og andre institutioner. Her kan arkitekter og landskabsarkitekter bygge videre på en lang tradition for at skabe værdifulde løsninger. Dermed kan arkitektbranchen også bidrage til den vækst og værdiskabelse, der skal til for at finansiere velfærdssamfundet. Danmark står foran vigtige beslutninger om det fysiske miljø. Når de skal tages, er der brug for at udvide borgernes muligheder for at indgå i demokratiske processer om fremtidens arkitektur. Her spiller kommunerne en helt central rolle. Kommunerne fastsætter de overordnede mål og visioner for et områdes fysiske udvikling og gennemfører realiseringen af visionerne i en dialog med borgerne og med markedets aktører. Regeringen ønsker, at borgerne i endnu højere grad sikres adgang til viden og inspiration om arkitektur, som gør det muligt for dem kvalificeret at deltage i diskussioner og beslutninger om det byggede miljø. Det er også regeringens mål, at borgerne i højere grad bruger de inddragelsesprocesser, der giver medindflydelse på den fysiske udvikling. Regeringens arkitekturpolitik er blevet til i et tæt samarbejde mellem en række ministerier og interessenter, og arkitekturpolitikken iværksætter en række konkrete initiativer på tværs af forskellige ministeriers ressort. Nogle af initiativerne har fokus på at styrke borgernes møde med arkitekturen og deltagelse i de demokratiske processer. Andre initiativer har fokus på, hvordan arkitekturen kan fremme bæredygtighed i bred forstand miljømæssigt, socialt og kulturelt og i forhold til mangfoldighed og tilgængelighed, og på hvordan offentligt byggeri kan understøtte udvikling med kvalitet. Andre har fokus på uddannelse og innovation, på arkitekturen som væksterhverv og på dansk arkitekturs internationale potentiale. Nogle af initiativerne er helt nye, mens andre bygger videre på allerede igangsatte initiativer, der med regeringens arkitekturpolitik styrkes og sættes i nyt perspektiv. For at sikre opfølgning og fortsat dialog med aktørerne nedsættes en tværministeriel embedsmandsgruppe. 7

11 INDLEDNING På Fælledparkens nye tårnlegeplads er et eksisterende forsamlingshus blevet transformeret, så det nu fremstår markant anderledes. Husets spejlfacader består af poleret rustfri stål behandlet med en antigraffitibehandling. Arkitektfirmaet MLRP står bag. Foto: Laura Stamer Det danske landskab er under forandring. Motorvejene ved Herning er placeret på store dæmninger af sand, som hæver dem over området. Det giver mulighed for en række rekreative søer, der er udformet i et geometrisk formsprog, som refererer til de store kurver i udfletningerne. Bag projektet står Vibeke Rønnow Landskab. Foto: Barker & Barker 10

12 ARKITEKTUR FOR MENNESKER INITIATIVER Tværgående opfølgning og årlig konference Arkitekturpolitikken berører flere ministerier og offentlige myndigheder. For at sikre en tilstrækkelig koordination i opfølgningen på arkitekturpolitikken nedsættes en tværministeriel embedsmandsgruppe, der bl.a. skal sikre fortsat dialog og inddragelse af arkitektstanden, virksomhederne, bygherrer, offentlige myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.fl. Gruppen skal iværksætte forskellige tiltag for at sikre fortsat opmærksomhed om arkitekturpolitikken, herunder en årlig konference. Kulturministeriet varetager formandskab og sekretariat for den tværministerielle gruppe. Arkitekturprisen Mennesker i centrum Arkitekturprisen Mennesker i centrum, der planlægges uddelt tre gange, skal belønne gode fysiske rammer, som sætter scenen optimalt for det liv, der udfolder sig. Prisen kan dække hele arkitekturpolitikkens felt og uddeles på den årlige konference. Arkitekturprisen oprettes af Kulturministeriet i samarbejde med arkitektstandens organisationer. Dansk tradition for god boligarkitektur videreføres i det 21. århundrede. Et eksempel er bofællesskabet Lange Eng i Albertslund, hvor 54 ejerboliger er placeret omkring et stort grønt fællesområde. Bofællesskabet er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Foto: Laura Stamer 11

13

14

15 MØDET MED ARKITEKTUREN 1. MØDET MED ARKITEKTUREN BØRN, UNGE OG VOKSNE << Børnehaven Solhuset i Hørsholm er Danmarks mest klimavenlige børneinstitution. Huset er en energiproducerende bygning, hvilket betyder, at når solfangere, solceller og varmepumpen medregnes, har børnehaven en overproduktion af energi. Bygningen er tegnet af CCO Arkitekter. Foto: Adam Mørk Mennesker møder arkitekturen hver dag, alle steder. Bygninger, landskaber og byrum er en så naturlig del af vores hverdag, at vi oftest ikke tænker over, hvordan de påvirker os, og hvorfor en bygning er udformet, som den er. Men arkitekturen afspejler vores måde at leve på og fortæller om tidens værdier og forestillinger om det gode liv. Arkitekturen udgør de fysiske rammer for, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udformes. Til alle bygninger, byrum, anlæg og design knytter sig en fortælling, som rækker ud over den æstetiske dimension. Det gør arkitekturen interessant, ikke mindst i undervisningssammenhænge, hvor den kan bidrage til børn og unges kulturelle, historiske og demokratisk dannelse. Derfor er det vigtigt at formidle arkitektur. Regeringen har som mål, at borgerne introduceres til arkitekturens verden i folkeskolen så vel som i voksenlivet, så alle får kendskab til arkitekturens virkemidler og mulighederne for inddragelse i offentlige byggeprojekter. Arkitekturformidling Arkitekturformidling har i dag mange forskellige udtryksformer og kan have flere forskellige formål. Det kan bl.a. være kritik, anmeldelser, udstillinger, podwalks, konkurrencer på digitale platforme, bøger, debatarrangementer, film eller tv og kan f.eks. fortælle om processen bag opførelsen af et byggeri eller om arkitektens intentioner. Gennem formidling af arkitekturen kan vi få en større forståelse for, hvorfor de fysiske omgivelser påvirker os, som de gør, hvorfor de ser ud, som de gør, og få udvidet vores oplevelse af verden. Målet er at gøre mødet med arkitekturen nærværende for borgerne. Nye digitale muligheder for at engagere, visualisere og skabe deltagelse Fremkomsten af digitale platforme og programmer har ændret mange menneskers møde med arkitekturen. De mange forskellige virtuelle platforme, vi i dag har til rådighed, kan bidrage til en bredere formidling af arkitekturen. De nye teknologier gør det muligt i langt højere grad at understøtte oplevelsen af arkitekturen i dens kontekst og samtidig give adgang til formidlingen på tidspunkter og platforme, der passer ind i den enkeltes liv fremfor f.eks. på et museum eller i en bog. Derudover giver de digitale medier muligheder for at formidle arkitektur mere levende, og for at flere kan blande sig i debatter, kommentere på oplevelser af bygninger eller vise deres billeder af bygninger, byrum og byliv. Digitale teknologier giver desuden borgerne fordele som nemmere og hurtigere kontakt til relevante myndigheder inden for bygningsområdet og hurtigere og nemmere adgang til oplysningerne hjemmefra, efterhånden som arkiver bliver digitaliseret. Introduktion til arkitekturens kreative metode Børn møder arkitekturen hver dag. I Danmark har vi tradition for gode, funktionelle skoler, hvor børns læring og trivsel er tænkt ind i arkitekturen. I forbindelse med den nye folkeskolereform kan det blive nødvendigt at udvikle nye fysiske rammer for skolerne. Her kan børnene som de primære brugere inddrages som en ressource i arbejdet, dels for at få deres blik på de fysiske omgivelser, dels for at introducere dem til arkitektur som kreativ arbejdsmetode. 14

16 BØRN, UNGE OG VOKSNE Arkitektur kan også opleves digitalt. To skoleklasser fik i efteråret 2013 en enestående mulighed for at opleve Operahuset i Sydney på nært hold uden at rejse til Australien. Eleverne blev undervist via en live stream fra operaen, mens de befandt sig i henholdsvis Utzon Center i Aalborg og Dansk Arkitektur Center i København. Foto: Dansk Arkitektur Center 15

17 MØDET MED ARKITEKTUREN Dansk Arkitektur Center iværksatte i 2013 en konkurrence på det sociale medie Instagram i forbindelse med udstillingen Havnen er din. Her blev borgerne opfordret til at bidrage med deres egne billeder af Københavns Havn. Foto: Dansk Arkitektur Center Den fredede Munkegårdsskole i Gentofte stod færdig i Siden opstod et behov for mere fleksible rammer, der kunne imødekomme nutidens krav. De nye lokaler blev ganske usædvanligt placeret under den eksisterende skolegård, for at mindske ændringen i det arkitektoniske udtryk. Dorte Mandrup Arkitekter stod for udbygningen i Foto: Adam Mørk På Utzon Center i Aalborg kan børn og unge arbejde med arkitekturens grundbegreber og en arkitektfaglig proces. Derigennem opøver de en kreativ tilgang, blandt andet til brug i samfundsfagsundervisningen. Foto: Utzon Center 16

18 BØRN, UNGE OG VOKSNE Børn skal møde arkitekturen som en kreativ arbejdsmetode. Skoletjenester og andre formidlingstilbud kan give børn og unge muligheder for at blive introduceret til at arbejde med arkitektoniske processer og til at eksperimentere med f.eks. materialer, mønstre, strukturer, rumligheder og former. Folkeskolereformen, som er vedtaget i 2013 med et bredt flertal i Folketinget, lægger op til at bringe skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Her kan arbejdet med arkitektur spille en væsentlig rolle i forhold til børnenes arbejde med at lære at sanse, registrere og vurdere deres fysiske omgivelser. Også huskunstnerordningen i regi af Statens Kunstfond kan medvirke til at få arkitekter ud på skolerne som led i undervisningen. Arkitektur som en del af undervisningen på ungdomsuddannelserne Arkitektur er i dag allerede en del af undervisningen i mange gymnasiale fag, hvor man beskæftiger sig med bl.a. byplanlægning, urbanisering, bæredygtighed, klimaforandring og det byggede miljø som identitetsskaber og adfærdsregulator. I flere fag arbejder man med virkelighedsbaserede cases, der kræver konkrete løsninger på aktuelle problemer, hvor nye undervisningsmaterialer og -forløb inddrages. Også på erhvervsuddannelserne møder eleverne arkitekturen, særligt i de 15 uddannelser i indgangen Bygge og anlæg. Det drejer sig dels om undervisning i den klassiske arkitektur, herunder stilperioder, dels om en begyndende undervisning i bæredygtighed. Skolen i Ørestad ved København er bygget, så den passer til nutidens pædagogiske syn. Arkitekterne har nytænkt udformningen af både ude- og indearealerne, da skolen ligger på en meget lille grund. KHR Arkitekter har tegnet skolen, der blev indviet i Foto: Kontraframe

19 MØDET MED ARKITEKTUREN INITIATIVER Undervisningspakker om arkitektur og design til børn Der udvikles et læringsmateriale om arkitektur, som bliver tilgængeligt på Undervisningsministeriets portal Ny EMU. Initiativet skal sikre, at lærere får mulighed for at hente et materiale og inspiration til undervisningsforløb om arkitektur til brug i folkeskolen, som dels formidler den samfundsmæssige og æstetiske betydning af arkitektur for børn, dels forholder sig til øvrige læringsmål for folkeskolen. Desuden skal initiativet sikre, at børn og unge i løbet af deres undervisningsforløb får adgang til at arbejde med arkitektoniske problemstillinger og præsenteres for arkitekturens kreative processer. Læringsmaterialet udvikles af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Undervisningsministeriet bidrager med faglig sparring med ministeriets læringskonsulenter (tidl. fagkonsulenter) med henblik på at sikre stærk kobling til Fælles Mål og folkeskolereformen. Projektet er støttet af Kulturministeriet. Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på bevægelse og sundhed Der udvikles en værktøjskasse, som gør undervisere i folkeskolen i stand til at inddrage den lokale by i undervisningen. Indsatsen tager afsæt i aktuel forskning på området samt Dansk Arkitektur Centers erfaringer med skoletjeneste om arkitektur. Desuden inspireres lærerne via kurser til at inddrage de lokale byer i undervisningen. Målet er, at 10 byer i Danmark benytter værktøjskassen i forbindelse med idrætsundervisning på mellemtrinnet, og at i alt 200 undervisere deltager i kurser/ konferencer og herefter underviser ca elever. Projektet er forankret i Dansk Arkitektur Center. Børn og arkitektur undervisningsindsats med fokus på bæredygtige byer Der udvikles en undervisningsindsats i bæredygtige byer for grundskolens 4. til 6. klassetrin. Indsatsen består af et undervisningsforløb for eleverne a 2 timer, som inkluderer en praktisk workshop. Eleverne opnår via undervisningen kompetencer til at agere og begå sig bæredygtigt og innovativt. Via undervisningen bidrager indsatsen til at uddanne bevidste forbrugere. Projektet er en udvidelse af et eksisterende undervisningskoncept om bæredygtige byer med ungdomsuddannelser som primær målgruppe og inddrager databasen Bæredygtigebyer.dk. Projektet er forankret i Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kulturministeriet. Undervisningsministeriet bidrager med faglig sparring med ministeriets læringskonsulenter (tidl. fagkonsulenter) med henblik på at sikre stærk kobling til Fælles Mål og folkeskolereformen. Urban Spaces 3 international konference om børn og arkitektur Den internationale konference Urban Spaces 3 sætter fokus på børn og arkitektur. Konferencen afholdes i september 2014 som en del af satsningen på Aarhus som Kulturby i Konferencen arrangeres af Arkitektskolen Aarhus, Børnekulturhus Aarhus og Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder i samarbejde med Kulturministeriet. Konferencen skal være et nordisk og internationalt mødested for institutioner og personer, der arbejder med børn, unge og arkitektur med henblik på at samle og udveksle erfaringer med formidling og undervisning i arkitektur til børn og unge. Arkitektur i ungdomsuddannelserne Der udvikles undervisningstilbud og -materialer om arkitektur, der retter sig mod ungdomsuddannelserne, f.eks. det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne. Initiativet skal sikre, at arkitektur kan indgå i en tværfaglig undervisning og opfylde læringsmål for relevante fag i ungdomsuddannelserne. Materialet udvikles af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Sommerskole om arkitektur for byggebranchens unge studerende Der udvikles et tilbud til en tværfaglig sommerskole for byggebranchens unge studerende planlæggere, arkitekter, ingeniører, håndværkere, m.fl. Formålet er at forberede de studerende på at bygge vigtig bro over de traditionelle fag- og brancheskel samt at de studerende kan lære af og supplere hinanden på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. Relevante temaer kunne være renovering, grøn omstilling, bylivskvalitet etc. Tilbuddet udvikles af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kulturministeriet. Arkitekturformidling på nye digitale platforme Dansk Arkitektur Center har som et fokusområde i kommende handlingsplaner at udvikle arkitekturformidling på nye digitale platforme. Formålet med initiativet er at bringe formidlingen af arkitektur ud til nye målgrupper. Regeringen fortsætter i de kommende år med at afsætte midler til partnerskabet med Realdania, der støtter Dansk Arkitektur Center. Kulturministeriet og Dansk Arkitektur Center vil samarbejde om at bringe den digitale formidling bredt ud. Kulturministeriet vil endvidere genbehandle anbefalingerne i publikationen Børn Rum Form fra >> Dansk Arkitektur Center er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. På centeret foregår mange faglige og kulturelle aktiviteter, herunder udstillinger, undervisning og guidede ture. Foto: Jakob Galtt 18

20

21 Sommerhuset i Asserbo er Danmarks første CNC-fræsede hus, hvilket i princippet er et printet hus. Huset er tegnet på computer, og derefter er tegningerne blevet udskrevet på en fræser i krydsfinerplader. Pladerne er nummereret og efterfølgende samlet. Huset er tegnet af arkitektvirksomheden EENTILEEN. Foto: Nikolaj Callisen Friis/CINARK 20

22 MEDIER OG MULIGHEDER FORANDRER SIG Teknologien har ændret den måde, vi projekterer og formidler arkitekturen på. Med de digitale værktøjer er mulighederne for at håndtere meget komplekse projekter blevet større. I dag er det muligt at bygge i former og konstruktioner, det tidligere kun var muligt at tegne. En stor gevinst ved den digitale arbejdsproces er, at ændringer kan foretages løbende, efterhånden som videns- og idégrundlaget udbygges. Samtidig kan mulighederne visualiseres i virkelighedstro 3D-miljøer. Når de digitale modellerings- og visualiseringsværktøjer kobles med nye, digitale medier og kommunikationsplatforme, opstår der nye muligheder for at inddrage borgere og brugere i designprocesserne. Især for børn og unge, der har været fortrolige med digitale medier og 3D-universer hele deres liv. Sociale medier er velegnede til at komme i dialog med borgere i alle aldre i forbindelse med f.eks. områdefornyelse. Selve inddragelsen kan have lige så stor betydning for forandringsprocesserne som de fysiske indgreb. 21

23

24

25 ARKITEKTUR OG DEMOKRATI 2. ARKITEKTUR OG DEMOKRATI KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE << Gennem anvendelse af forskellige platforme kan man styrke borgernes involvering i kommunens udvikling. I udviklingen af Fredericia C, hvor der bl.a. blev indrettet en midlertidig grøn urban oase ved havnen, har Fredericia Kommune og Realdania By udviklet en dialogplatform, hvor borgerne kan kommentere på projektet. Foto: FredericiaC Kommunerne har stor betydning for arkitekturudviklingen i Danmark, både som plan- og byggemyndighed og som en væsentlig offentlig bygherre. Kommunerne leverer en række serviceydelser, hvor de fysiske rammer har væsentlig betydning, og de varetager planprocesserne omkring det øvrige byggeri. Kommunerne har derfor en central rolle, når det gælder både bruger- og borgerinddragelse. I forhold til byggeriet både det offentlige og det private udvikler kommunernes rolle sig i stigende grad mod at være målstyrende og faciliterende fremfor alene at være en klassisk myndighedsrolle. Det er kommunerne, der fastsætter de overordnede mål og visioner for et områdes fysiske udvikling og herefter faciliterer realiseringen af visionerne i en dialog med borgerne og med markedet, dvs. de private bygherrer og aktører. I dag har ca. hver fjerde kommune formuleret sin egen arkitekturpolitik, og flere er på vej. Omkring halvdelen af Danmarks befolkning bor i en kommune, der bruger en arkitekturpolitik aktivt i udvikling af kommunen, men mange flere borgere kunne have glæde af, at arkitekturpolitik og kommunal planlægning blev mere integreret. Regeringen har som mål, at endnu flere kommuner motiveres til at tænke arkitekturpolitiske temaer ind i deres udvikling. Det kan ske som en kvalificering af den fysiske planlægning og f.eks. ved at udarbejde en samlet lokal arkitekturpolitik, der sætter arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning på kommunens aktivitet som bygherre og planlægger. Arkitekturpolitik i tilknytning til kommuneplanlægning En kommunal arkitekturpolitik kan have forskellige udformninger og arbejde med arkitek- turens forskellige skalaer. Den behøver ikke nødvendigvis at kaldes en arkitekturpolitik, men kan f.eks. have form af en vejledning eller en handlingsplan for kvalitet i by og landskab. Bygningsarkitekturens skala og skalaen i den fysiske planlægning kan være forskellig fra kommune til kommune. Den enkelte bygning kan forsvinde i omgivelserne eller markere sig i forhold til omgivelserne, men den kan ikke frigøre sig fra byen eller landskabet, som udgør den kontekst, bygningen indgår i. Det samme gør sig gældende den anden vej: Byen og landskabet er som arkitektur intet uden byggeklodserne i form af bygninger, byrum, gader, veje, landskabselementer m.m. Det afgørende er, at en kommune ved på forhånd at formulere sine målsætninger og visioner for arkitekturen i lokalområdet kan skabe et nyt og brugbart værktøj i udviklingen af kommunens fysiske omgivelser, der samtidig kan være et vigtigt redskab i dialogen med borgere, udviklere og bygherrer. Også i forhold til turismestrategier og markedsføring af kommunen kan en arkitekturpolitik være et vigtigt værktøj. En lokal arkitekturpolitik kan integreres i kommuneplanlægningen, f.eks. gennem de kommende kommuneplanstrategier, der næste gang skal offentliggøres inden udgangen af Derved kan der gennem planlovens regler om offentlighed og debat sikres en høj grad af offentlighed og borgerinvolvering i processen. Ved at have en debat og politisk proces om den lokale arkitektur, før der udmønter sig konkrete projekter, får man debatten til at dreje sig om mål og indhold fremfor om konkrete projekters fremtoning. I tilgift sker der en forventningsafstemning med såvel borgere som erhvervsliv i forhold til, hvad man ønsker at fremme i den kommende kommuneplan. 24

26 KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE I 2012 vedtog Aarhus Byråd en arkitekturpolitik efter en grundig borgerinddragelsesproces, hvor kommunes borgere, byggeriets parter og erhvervslivet i Aarhus blev inviteret til at deltage i en række forskellige arrangementer. Foto: Aarhus Kommune Byg det op borgerne i byudviklingen var en landsdækkende konkurrence og et tv-program med fokus på midlertidig brug af byens rum til at skabe nye fællesskaber, mødesteder og pladser. Her et projekt i den lille by Fjelstervang, der har fået et måske verdens første udeforsamlingshus. Byg det op er udviklet i samarbejde mellem DR og Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. Tegnet af Spektrum Arkitekter. Foto: Spektrum Arkitekter 25

27 ARKITEKTUR OG DEMOKRATI Kommunale udfordringer urbanisering, social ubalance og fraflytning af landområder Arkitekturpolitik i kommunerne kan være med til at håndtere en række af de fysiske forandringer, som sker i landet, og som blandt andet indebærer, at væksten koncentrerer sig i de største byer, mens mange andre byer og lokalområder oplever afmatning. I de større byer kan der være problemer med social ubalance og ghettoisering. Her kan god arkitektur, hvor f.eks. boliger og byrum understøtter fællesskaber og byliv, være med til at vende udviklingen. Samtidig er mindre byer, landdistrikter og landsbyer under pres på grund af en generel affolkningstendens. Den negative befolkningstilvækst, svag erhvervsudvikling, en nedslidt bygningsmasse og tomme og funktionstømte bygninger er eksempler på de kommunale udfordringer, som landdistrikterne oplever. 22

28 KOMMUNER OG BORGERDELTAGELSE Som en del af udstillingen Urban Play i Køge Søndre Havn er der skabt kunstværker til forskellige steder i området, der understreger havnens stemning. Området skal i løbet af de næste årtier gennemgå en omfattende byomdannelse. Den kæmpemæssige gynge, skabt af Raumlabor, er lavet af gammelt bolværkstræ fra havnen. Foto: Martin Håkan/CoverGanda.dk Det er derfor afgørende, at boligmassen i landområderne fremstår attraktiv, og at der sættes ind over for tomme, forfaldne boliger, der reducerer landdistrikternes herlighedsværdi. Der skal være mulighed for et mere fleksibelt bosætningsvalg, så kommunerne kan tilbyde borgerne at anvende en helårsbolig som fritidsbolig. Fleksboligordningen har givet kommunerne et nyt redskab i forhold til bosætningspolitikken i deres landdistriktsområder. I områder med landskabsmæssige eller kulturhistoriske kvaliteter omdannes helårsboliger til ferie- eller fritidsboliger, men steder uden sådanne oplagte kvaliteter oplever ikke umiddelbar interesse fra udefrakommende. I områder præget af fraflytning findes ofte en rimelig intakt bygningsarv i forhold til områder, hvor byudvikling har medført store ændringer. Selvom bygningerne i fraflytningsområder kan være forfaldne, vil de ofte kunne repræsentere et udviklingspotentiale, hvis der er opmærksomhed på de bevaringsværdier og kulturhistoriske kvaliteter, som findes. En kommunal arkitekturpolitik kan med fordel medtage og adressere sådanne problemer. Det gælder både i områder, der skal byfornyes og omdannes, og i områder, der er under pres på grund af affolkning. En tydelig og velbevaret kulturarv bidrager til at skabe identitet for mennesker og øger forståelsen for, hvordan vores byer og omgivelser har udviklet sig. Analyser af befolkningens holdning til kulturarven viser, at netop kulturarvsværdierne i form af fredede og bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og andre bevaringsværdige helheder er med til at gøre et område mere attraktivt og tiltrækkende. Borgerinvolvering og demokrati tidligt i processen Kommune- og lokalplanlægning sætter rammerne for en lovfæstet borgerinvolvering i lokalområdernes fysiske udvikling. Denne adgang til indflydelse har ikke altid lige stor succes, men kan styrkes f.eks. ved at få flere borgere, aktører og interessenter på banen så tidligt som muligt. Tendensen går fra inddragelse til involvering, således at relevant viden fra borgerne og aktørerne om f.eks. historie, kultur, bygningsarv og fællesskaber bringes i spil i en tidlig fase af planprocessen. Samtidig bør borgerinddragelse især handle om, hvilken effekt man vil opnå med projekterne, fremfor at fokusere på konkret udformning. 23

ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM

ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM Regeringen Februar 2014 ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM kum.dk INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ARKITEKTUR FOR MENNESKER SIDE 6 1. MØDET MED ARKITEKTUREN BØRN, UNGE OG VOKSNE SIDE 14 2. ARKITEKTUR

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 1 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere