N O TAT. Strategi for en helhedsorienteret ungein d- sats
|
|
- Julius Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O TAT Strategi for en helhedsorienteret ungein d- sats Ungepartnerskabet En helhedsorienteret ungeindsats mellem 18 kommuner og KL har til formål, at kommunerne i projektet skal blive bedre til at samarbejde på tværs af forvaltningerne end tilfældet er i dag. Formålet med dette notat er at give de kommunale forvaltninger inspiration til arbejdet med at udarbejde en strategi for en mere helhedsorienteret ungeindsats, der sætter den unge i centrum. Notatet indeholder en række overvejelser, som den enkelte kommune kan gøre sig, hvis det skal lykkes at skabe en mere helhedsorienteret ungeindsats. Det gælder i forhold til to kerneområder: Indholdet i en ungepolitik og en handleplan, som bl.a. inkluderer en forandringsteori, der beskriver en ny indsats over for de unge. Den proces som kommunen kan tilrettelægge for at sikre maksimal opbakning til ungepolitikken og handleplanen Den 7. april 2011 Jnr A09 Sagsid Ref JBJ jbj@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /12 En vigtig forudsætning for en helhedsorienteret ungeindsats er, at kommunen har en klar politik. Derfor indeholder notatet bl.a. forslag til elementer i en politik for en helhedsorienteret ungeindsats. Den enkelte kommune må overveje, hvordan strategien passer ind i den lokale sammenhæng og kan udvælge de dele af strategien, som passer til den lokale kontekst fx i forhold til den hidtidige ungeindsats. Notatet er baseret på drøftelser i det administrative netværk i ungepartne r- skabet og en arbejdsgruppe i regi af projektet. Notatet vil senere blive udbygget og suppleret med de konkrete erfaringer, som kommunerne i projek-
2 tet gør sig. Hensigten er på den måde at stille erfaringerne til rådighed for alle kommuner. I det følgende beskrives nogle vigtige elementer i den forandringsproces, som ofte vil være en forudsætning for at gennemføre en mere helhedsorienteret ungeindsats. 1. Ungeindsatsen som forandringsproces Mange forskellige forvaltninger og kommunale institutioner er i kontakt med de unge. Det gælder fx Børne- og familieforvaltningen Folkeskolerne Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Jobcentret Ydelseskontoret Socialforvaltningen Misbrugscentre Sundhedsområdet Klubområdet (juniorklubber, ungdomsklubber) SSP PPR Dertil kommer en række institutioner uden for kommunen som fx uddannelsesinstitutioner, politi, kriminalforsorg, praktikvirksomheder, frivillige foreninger, børne- og ungdomspsykiatrien, m.fl. De unges forældre spiller selvsagt også en stor rolle. Hvis alle disse aktører skal lykkes med at skabe en bedre koordineret indsats, må kommunen nedbryde en række barrierer og skabe forandringer på flere planer i den kommunale organisation. Det gælder: Kulturelle barrierer, hvor der kan være forskellige tilgange og syn på de unge i fx henholdsvis børne- og ungeforvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen. Organisatoriske barrierer, der fx kan skyldes forskellige budgetmæssige rammer. Faglige barrierer, der fx kan bunde i forskellige faglige traditioner og praksis. En række forskere har beskæftiget sig med, hvad der skal til for at overkomme sådanne barrierer og skabe forandringer i organisationer. En af dem 2
3 er professor John P. Kotter, Harvard Business School, der har opsat otte vigtige trin i forandringsprocessen, jf. nedenfor. Boks 1. Forandringsprocessen En helhedsorienteret ungeindsats tager tid og skabes ikke fra den ene dag til den anden. Alle otte trin i forandringsprocessen skal have opmærksomhed, og der skal afsættes tid og ressourcer til at komme igennem processen. Man skal derfor være indstillet på, at det vil kræve et langt sejt træk med vedholdende fokus på det fælles mål både politisk og administrativt, hvis den mere helhedsorienterede indsats skal føre til bedre resultater. Otte vigtige trin i forandring af organisationen 1. Synliggør forandringens tvingende nødvendighed 2. Skab bred opbakning i organisationen 3. Skab en klart forståelig vision 4. Kommunikér visionen 5. Gør det muligt for andre at følge visionen 6. Planlæg og skab hurtige resultater 7. Konsolidér forbedringerne og sæt flere forandringer i gang 8. Indarbejd nye handlemåder Kilde: Leading Change: Why Transformation Efforts Fail, John P. Kotter, Harvard Business Review, 2000 Den følgende beskrivelse af processen med at skabe en mere helhedsorienteret ungeindsats er delvist inspireret af Kotters otte trin i processen, men følger ikke slavisk de otte trin. Figur 1 illustrerer de forskellige trin i processen, og hvilke aktører der skal inddrages. Nederst til venstre i figuren er den eksisterende (ikke tilstrækkeligt koordinerede) praksis, som den udspiller sig over for de unge. Udgangspunktet for processen er, at forvaltningen udarbejder en analyse af den eksisterende ungeindsats, som kan danner grundlag for politikernes beslutninger om en vision og politik for de unge. Her kan den nulpunktsanalyse, som KL udarbejder, og supplerende lokale analyser være udgangspunktet. 3
4 Både forvaltning og politikere vil samtidig skulle arbejde for at skabe opbakning til ønsket om en mere helhedsorienteret indsats både politisk og på alle niveauer i organisationen, så der er bredt ejerskab til ønsket om at forandre ungeindsatsen. Når politikerne har drøftet vision og politik, er det forvaltningens opgave at omsætte det til en konkret handleplan for ungeområdet. Handleplanen vil herefter typisk blive forelagt til politisk behandling, fx hvis den indeholder ændringer af eksisterende budgetmæssige rammer. Handleplanen danner baggrund for en ny og mere helhedsorienteret praksis over for de unge. Figur Den brændende platform på ungeområdet Hvis man skal skabe opbakning til en mere helhedsorienteret ungeindsats, gælder det om at få skabt en fælles forståelse i hele kommunen om, at de unge udgør en brændende platform, som kommunen ikke kan ignorere. Det kan fx gøres ved at udarbejde analyser, der viser potentialet i en mere sammenhængende ungeindsats. Fx tjener samfundet godt 8 mio. kr. for 4
5 hver eneste ung, der får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hele livet frem for at være på offentlig forsørgelse 1. Analysen skal udgøre beslutningsgrundlaget for den politiske ledelse. Den skal beskrive de udfordringer, som kommunen står med på ungeområdet på kort og lang sigt. Kommunen må aktivt tage stilling til, hvor grundig analysen skal være, og hvor lang tid den skal tage. Overvejelsen må gå på, hvordan man på én gang har tid til det nødvendige analysearbejde og fastholder fremdrift i proce s- sen. Der er forskellige erfaringer med, hvor meget tid der skal bruges på at analysere ungeområdet. Nogle kommuner har fundet det nyttigt at gennemføre en omfattende analyse, så alle er indforstået med, hvor stor udfordringen er på ungeområdet. Andre kommuners erfaring er, at analysen kan blive så omfattende, at der går for lang tid, før man kommer i gang. En analyse af ungeområdet kan indeholde oplysninger om: Demografi, uddannelsesniveau, erhvervsstruktur, økonomi, særlige geografiske udfordringer, kriminalitet, misbrug, ledighed. Kommunens hidtidige indsatser i forhold til en helhedsorienteret ungeindsats. Kommunens resultater sammenlignet med kommuner med samme rammevilkår. KL s nulpunktsanalyse indeholder en benchmarking af kommuner med samme rammevilkår, som kan være udgangspunktet for kommunens overvejelser om, hvilket ambitionsniveau i form af konkrete måltal man ønsker at sætte på projektets tre delmål. Kommunerne kan desuden vælge at supplere de tre overordnede mål i projektet med lokale mål. 1 Egne beregninger på baggrund af Arbejdsmarkedskommissionen. 5
6 Boks 2. Mål for ungepartnerskabet Ungepartnerskabet har opsat følgende tre delmål indsatsen: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge skal tilkendes førtidspension. 3. Bred opbakning Det er nødvendigt med bred opbakning for at få gennemført en mere sammenhængende ungeindsats. Det gælder både politisk og administrativt. Visionen og ideen vil ofte være opstået en i mindre kreds, men hvis den skal indfries, må alle relevante aktører på banen. Det er uundgåeligt, at nogle aktører på forskellige tidspunkter og måder vil være bekymrede for, hvad ændringerne på ungeområdet kan betyde, fx i form af mistet indflydelse eller færre ressourcer. Derfor er der behov for, at projektet om en helhedsorienteret ungeindsats er drevet af en politisk strategi og forankret i organisationens administrative topledelse. Der vil være flere veje til at skabe bred opbakning. Hvilken vej, den enkelte kommune skal gå, må afhænge af, hvor langt man er i processen, og hvilke erfaringer man har med den helhedsorienterede indsats. Mulige elementer i at skabe bred opbakning og forankring i organisationen kan være: En projektorganisation med et medlem af direktionen som projektejer og med en projektleder, der referer direkte til dette direktionsmedlem. En politisk følgegruppe med repræsentanter fra alle udvalg og/eller partier, der inddrages i arbejdet med ungeindsatsen. En styregruppe med reel kompetence til at træffe beslutninger, der sikrer en mere helhedsorienteret ungeindsats. Der er to delvis modstridende hensyn i forbindelse med etablering af styregruppen. På den ene side er det vigtigt, at alle forvaltninger, der er i kontakt med de unge, er repræsenteret. På den anden side skal styregruppen være funktionsdygtig, hvilket taler for at begrænse antallet af medlemmer. 6
7 Den enkelte kommune må afgøre, hvor stor styregruppen skal være, men dens medlemmer bør vælges blandt cheferne fra de relevante forvaltninger, dvs. børn- og unge, socialforvaltning, jobcenter, UU, grundskole, ungdomsskole, SSP, PPR, m.fl. Det kan overvejes at involvere eksterne aktører i styregruppen, fx uddannelsesinstitutioner, politi, arbejdsmarkedets parter, m.fl. Under styregruppen kan der nedsættes en tværgående projektgruppe med medarbejdere fra de involverede forvaltninger, der delvist frigøres fra andre opgaver, så de har tid til at indgå i projektarbejdet. På samme måde som man skal overveje styregruppens størrelse, kan man også overveje, hvor bred repræsentationen skal være i selve projektgruppen. I nogle tilfælde kan en smal projektgruppe være at foretrække, hvis den suppleres med en bredere referencegruppe, som står til rådighed for sparring med projektgruppen. Dialogpanel med forskellige interessenter og/eller repræsentanter for de unge selv. Fx har Aabenraa kommune etableret et Uddannelsesråd med deltagelse af kommunen, uddannelsesinstitutionerne, politiet, de faglige organisationer og erhvervslivet. En mere vidtrækkende model kan være at etablere en særlig ungeenhed, der organisatorisk samler hele ungeindsatsen. Det er fx etableret i Ringsted og Aabenraa kommuner. Overvejelser om processen Som nævnt vil det afhænge af kommunens erfaringer, hvordan man bedst skaber bred opbakning til ungeindsatsen. Umiddelbart kan man sige, at jo færre erfaringer man har gjort sig, jo større er behovet for at sikre en stærk involvering af alle aktører. Hvis man derimod har gjort sig mange erfaringer, kan det være mere hensigtsmæssigt at gennemføre mindre omfattende processer. Etablering af en formel projektorganisation er dog ikke i sig selv nok til at sikre en bred opbakning. Topledelse og mellemledere må hele tiden have fokus på, hvordan de sikrer opbakning til projektet fra ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen, hvis det skal lykkes at bringe den nye ungeindsats ud til alle medarbejdere. Her er den politiske opbakning af stor betydning for at sætte den rigtige retning for medarbejderne. 7
8 Det er også behov for en dialog med de eksterne aktører om den helhedsorienterede indsats. Uddannelsesinstitutioner, politi, kriminalforsorg og psykiatrien er blot nogle af de parter, som det kan være centralt at få en dialog med. Mange kommuner har gode erfaringer med etablering af konkrete netværk med de eksterne aktører på ungeområdet. 4. En vision og politik for ungeområdet Grundlaget for at skabe forandring mod en mere helhedsorienteret ungeindsats er at formulere en vision, der skal fungere som en ledestjerne for kommunens indsats. Visionen for de unge skal være klar, overskuelig og nem at formidle. Den skal kunne fortælles til andre på to minutter, så de forstår den og bliver inspireret. Visionen for de unge skal kommunikeres til hele kommunen igen og igen, så alle kender den og arbejder på at indfri den. Boks 3. Visioner for de unge Neden for er angivet fire eksempler, der kunne være en vision for de unge. Eksemplerne er inspireret af en workshop på det politiske seminar i ungepartnerskabet i marts Plads og uddannelse til alle unge med udgangspunkt i den unges egne ønsker, ressourcer og forudsætninger 2. Understøtte at alle unge får vilje og evne til at deltage aktivt i samfundsudviklingen 3. Alle unge skal have mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelserne på at blive dygtige og livsduelige mennesker. 4. Alle unge skal opleve sig værdsat og anerkendt og som en del af et forpligtigende fællesskab. 8
9 Visionen skal indgå i en overordnet politik for ungeindsatsen. Ungepolitikken skal være et kort og præcist dokument, der beskriver de politiske visioner og ambitioner for den helhedsorienterede ungeindsats. Politikken kan bestå af flg. elementer: En kort indledning, der beskriver udfordringen på ungeområdet En klar politisk vision Politiske målsætninger for indsatsen, herunder konkrete tal på de tre delmål i ungepartnerskabet: o Flere unge skal have en ungdomsuddannelse o Færre unge skal være på offentlig forsørgelse o Færre unge skal tilkendes førtidspension. En kort beskrivelse af sammenhængen til evt. eksisterende politiske strategier på ungeområdet i kommunen. De politiske målsætninger skal sættes i relation til eksisterende politiske mål på ungeområdet, fx de mål der er opstillet i beskæftigelsesplanen. Overvejelser om processen En vision bliver ikke realiseret, fordi den bliver formuleret på et stykke papir. Den bedste måde at opnå tilslutning til visionen og ungepolitikken vil være at tilrettelægge en proces, hvor så mange interessenter som muligt bliver involveret i arbejdet med at formulere vision og politik. Det vil også her afhænge af de hidtidige erfaringer, hvor omfattende processen skal være. Det er en politisk opgave at fastlægge visionen og de overordnede målsætninger for indsatsen, hvilket selvfølgelig skal afspejle sig i processen. Men det bør overvejes, hvordan den politiske proces bliver bredt funderet i hele kommunen, så alle relevante forvaltninger tager ejerskab til den. 9
10 Boks 4. Visionsprocessen 2 Mulige elementer i en visions- og politikformuleringsproces kan være: Et fælles opstartsseminar med deltagelse af både politikere, chefer og nøglemedarbejdere fra alle relevante forvaltninger samt eksterne aktører, fx kriminalforsorg og politi. Resultatet af opstartsseminaret kan overleveres til styregruppen, som kan arbejde videre med strategien, inden det sendes til politisk behandling Temadrøftelse i hele kommunalbestyrelsen Inddragelse af alle relevante politiske udvalg, fx i form af en temadrøftelse om ungeindsatsen, som følges op af en beslutningssag omkring vision og politik. Inddragelse af en politisk følgegruppe. 5. Handleplan for ungeindsatsen Ungepolitikken skal udmøntes i en handleplan, der beskriver de konkrete tiltag til, hvordan de unge oplever en mere helhedsorienteret indsats. Handleplanen skal være konkret og indeholde retningslinjer for indsatsen, der kan fungere som bindende aftaler mellem forvaltningerne internt i kommunen og evt. med eksterne aktører, fx uddannelsesinstitutionerne. Handleplanen skal tilrettelægges, så den både indeholder aktiviteter, der umiddelbart kan gennemføres og aktiviteter, som kræver en længere tidshorisont. Fremdriften i processen og opbakningen til den helhedsorienterede indsats bliver styrket, hvis det er muligt at skabe hurtige resultater på nogle punkter. Handleplanen udgør i en resultatbaseret styringskæde forandringsteorien og dens antagelser om nødvendige handlinger, hvis den helhedsorienterede indsats skal lykkes. Handleplanen skal således beskrive de indsatser, der er svaret på udfordringerne, og som kan føre politikken ud i livet. Indsatserne kan være borgerrettede, organisatoriske eller faglige. 2 KL tilbyder på konsulentbasis at facilitere opstartsseminarer, temadrøftelser eller lign. i de lokale processer. 10
11 De konkrete indsatser skal være afgrænset specifikt i forhold til målgruppen. Handleplanen må derfor udarbejdes med stærkt fokus på, hvilken gruppe unge den konkrete indsats er rettet imod. Eksempler på indsatser kan være: Tidlig indsats via øget fokus på fravær i folkeskolen Overleveringsmøder mellem forvaltningerne, før den unge fylder 18 år Mere ensartet vejledning i UU og jobcenter Tættere dialog mellem jobcenter og socialforvaltning omkring misbrugsafklaring, psykiske problemer, mv. Enkeltsags-koncept i regi af SSP Uddannelsesforberedende aktiviteter Samarbejde/partnerskabsaftaler med uddannelsesinstitutioner om forebyggelse af og indsats ved frafald. Kultur og fritidstilbud som motivation for uddannelse Etablering af fælles ungeenhed med medarbejdere fra flere forvaltninger Håndholdt indsats ved løsladelse af kriminelle unge Tovholderfunktioner med formaliserede arbejdsgange mellem forvaltningerne Koordinering af mentorordninger på tværs af forvaltninger Særlige indsatser for unge med ADHD Fremme inklusion i de almene tilbud Det administrative netværk arbejder med erfaringsudveksling om nogle af disse indsatser. Som nævnt vil denne strategi senere blive udbygget med kommunernes konkrete erfaringer, herunder en nærmere beskrivelse af de konkrete indsatser i handlingsplanen. Handleplanen bør også indeholde overvejelser om, hvordan man kan evaluere effekten af indsatserne. I en resultatbaseret styringsfilosofi vil man netop gå efter løbende at evaluere effekterne af indsatsen, så den kan justeres, hvis resultaterne udebliver. Det kræver bl.a., at man måler på, om de unge klarer sig bedre efter aktiviteten er iværksat. Overvejelser om proces Det er også i arbejdet med handleplanen en fordel at inddrage de relevante ledere og medarbejdere for at få alle relevante vinkler belyst og at sikre et bredt ejerskab. 11
12 I ungepartnerskabet er der i april/maj fastlagt tre forandringsteoriworkshops, hvor kommunerne får inspiration til at arbejde med, hvordan de politiske visioner kan omsættes til en ny praksis. Også i den sammenhæng er der fokus på at alle relevante aktører er samlet om processen for at sikre opbakning og ejerskab. Handleplanen skal være konkret, og at der skal være klare aftaler om, hvem der er ansvarlig for at implementere initiativerne, mv. Bindende aftaler, fx i form af aftalte arbejdsgange, mellem forvaltningerne og med eksterne parter kan være et element i handleplanen. KL har tidligere gennemført et projekt om sammenhæng i opgaveløsningen for borgere i vanskelige situationer, herunder for unge. I projektet blev der netop arbejdet med arbejdsgangsmetoder i forhold til samarbejdet på tværs, jf. boks 5. Fokusér altid på borgerens behov og rettigheder Sæt klare mål og gør ambitionen tydelig for dem, der skal udforme de nye arbejdsgange Få alle relevante aktører på banen, når arbejdsgangene skal aftales Vurdér hvor lidt vi kan nøjes med og hvor enkelt vi kan tilrettelægge og gennemføre de enkelte sagstyper. Skab sammenhæng mellem alle aktiviteter og bidragsydere i sagsgangen fra start til slut Minimér spildtid Alle aktiviteter skal følge en fælles bedste praksis Behov for ledelsesopbakning og beslutningskompetence i både afklaring og implementering af nye arbejdsgange. Fælles standarder, fx i form af klare procedurer for, hvilke informationer der noteres ned hvor, hvornår og med hvilket formål. Yderligere information om erfaringerne fra projektet findes på: Boks 5. Anbefalingerne fra projekt Sammenhæng i opgaveløsningen. kommunerne/artikler/60640/2009/07/sammenhang-i-opgavelosningen- Styrket-indsats-for-borgere-i-vanskelige-situationer/ 12
En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab
En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab om unge 1. Baggrund Visionen for projektet er at bidrage til, at alle unge træder ind i voksenlivet med forudsætninger for at blive aktive, demokratisk deltagende
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereUdvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum
P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereBALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 13-29 ÅR INDLEDNING Vision 2029 sætter den oveordnede politiske retning for ungestrategien i Ballerup Kommune. Strategien for den sammenhængende ungeindsats
Læs mereEn helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune
8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels
Læs mereUdvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 14. september 2010 kl i Udvalgsværelset
Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den kl. 15.30 i Udvalgsværelset Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 82 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 4 SAGER TIL BEHANDLING 83 DELTAGELSE
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereUngeindsatsen i Næstved Kommune
Ungeindsatsen i Næstved Kommune Fællesmøde mellem Børne- og Skoleudvalget samt Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget Den 5. november 2018 Projektorganisering Styregruppe Hanne Dollerup, formand Jakob
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereI - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU
I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU Sagstype Åben : Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 10/391 Baggrund Det nyvalgte Byråd i Høje-Taastrup Kommune drøftede i forbindelse med
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereReferat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012
Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereNotat. Kommissorium Frivillighedscenter
Notat Dato Skrevet af Journal nr. 2. juni 2014 Tina Jørgensen Kommissorium Frivillighedscenter Baggrund I forbindelse med budget 2014 er det besluttet, at sætte fokus på udviklingen af det frivillige arbejde
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mere1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.
NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereByrådets forebyggelsesstrategi
Byrådets forebyggelsesstrategi I forbindelse med Byrådets tiltræden er der sat fokus på at forebyggelse skal være et samlet, overordnet indsatsområde i Furesø Kommune i den kommende periode. En forebyggelsesstrategi
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereVidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker
VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,
Læs mereOverordnet handle- og tidsplan for arbejdet med SSP-indsatsområder
Indsatsområde 1: Fokus på de unges fritidsliv: Kortlægge aktuel og brugbar viden om de unges fritidsliv. Med udgangspunkt i denne kortlægning udpeges fokusområde(r). Nedsættelse af arbejdsgruppe med deltagelse
Læs mereGodkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling
Punkt 2. Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling 2019-019361 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget,
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereImplementering af ungepakken
( PROJEKTBESKRIVELSE) I N V ITATION TIL PROJEKT Implementering af ungepakken 1. Baggrund for projektet I de senere år har der været et stærkt fokus på, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 95-pct.
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereS T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E
REFERAT 2007 S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E Dato : 9-11-07 Tidspunkt: 12.30 Sted: COK / Den Kommunale Højskole i Grenå KL s mission Varetage
Læs mereHerlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats
Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereUngdomsskoleleder Job- og Kravprofil
Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Ungdomsskoleleder
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereKlar til kontanthjælpsreformen Ungeenhed og ungeindsats i Jobcenter Brønderslev 8. oktober 2013
Klar til kontanthjælpsreformen Ungeenhed og ungeindsats i Jobcenter Brønderslev 8. oktober 2013 Brønderslev Kommunes indsats for unge I Brønderslev Kommune arbejder vi målrettet hen imod etableringen af
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereHandleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge
Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder
Læs mereUngdomsuddannelse til alle. Politisk handlingsplan
Ungdomsuddannelse til alle Politisk handlingsplan December 2008 Indledning...3 Kommunikation og formidling...3 Baggrund og formål for det lokale projekt...4 Organisering...5 Indsatsområder...6 Analyseresultat
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE
DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRO: RAMMEFORTÆLLINGEN OM DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS (KUI) VISIONEN FOR DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereBørne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol
Børne- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2010 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-14:30 Ole Jespersgaard, Formand (A) Peter H. S. Kristensen (A) Adnan Jedon (A)
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereHjælp alle unge godt på vej. Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet
Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt igennem overgangen fra barn til voksen: De tager en
Læs mereBilag til Ungestrategien
Bilag til Ungestrategien Fokusområder for 2013 Udarbejdet af styregruppen for Tværfaglig Ungeindsats: Job- og vækstcenter chef Per Rasmussen (formand), Skolechef Pia Werborg, Handicap- og psykiatrichef
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs merePolitisk handleplan for projekt Ungdomsuddannelse til Alle
Politisk handleplan for projekt Ungdomsuddannelse til Alle Baggrund I 2007 gik KL og Undervisningsministeriet sammen om at invitere landets kommuner og relevante uddannelsesinstitutioner til at deltage
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereKommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereProjektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.
Formål: Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. I øjeblikket er tallet for Region Syddanmark 77 %, og for Region
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereNotat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til
Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereN O TAT. Implementering af ungepakken
N O TAT Implementering af ungepakken Folketinget har før sommerferien vedtaget den såkaldte ungepakke Flere unge i uddannelse og job. I dette notat kan du læse nærmere om målene med ungepakken og de konkrete
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs mereUddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs merePartnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,
Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Erfaringer fra 15M-puljen, 2013-2016 Program 15M-puljen Erfaringer om partnerskaber Arbejdsredskaber til understøttelse af partnerskaber Diskussion
Læs mereUdkast til høringssvar: Høring vedrørende sammenhængende kommunal ungeindsats. 2. Grundprincipper og pejlemærker for den kommunale indsats.
Udkast til høringssvar: Høring vedrørende sammenhængende kommunal ungeindsats Handicaprådet støtter op om arbejdet med at integrere visionen i sammenhængende kommunale ungeindsats set ud fra et handicappolitisk
Læs mereVelkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereDe overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereMin digitale Byggesag (MDB)
R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale
Læs mere