Naturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19
|
|
- Ejnar Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19
2 Indhold 1. Læringsløft Fremtidens læringskompetencer Samarbejde IT og læring Videnskonstruktion Problemløsning og innovation Evaluering Kompetent kommunikation Elevernes øgede faglighed Mulighed for at øge elevernes interesse for naturfag Varieret undervisning og aktiviteter Sammenhængskraft Fælles grundlag for det forpligtende samarbejde Fortsat styrkelse af den naturfaglige kultur Sammenhængskraft og fælles koordinering Det gode professionelle arbejdsmiljø Rammer for tværgående videndeling indenfor naturfagene Kompetenceudvikling Fastholdelse af indsats og forankring i skolestrategien Skole for alle Stærk faglig og professionel udvikling Videre- og efteruddannelse af naturfagslærere... 8
3 Naturfagshandleplan for Herstedøster Skole Naturfagshandleplanen for Herstedøster Skole tager udgangspunkt i den kommunal udsendte Naturfagshandleplan og National naturvidenskabsstrategi af marts Læringsløft 1.1 Fremtidens læringskompetencer I forbindelse med den daglige naturfagsundervisning på Herstedøster Skole arbejdes der på alle årgange med læringskompetencer der anses som værende nødvendige i samfundet i dag. Det drejer sig om kompetencer indenfor samarbejde, IT og læring, videnskonstruktion, problemløsning og innovation herunder Engineering, evaluering samt kompetent kommunikation Samarbejde I den daglige undervisning på mellemtrin og i udskolingen bruges Google pakken på elevernes Chromebooks til at sikre at eleverne har mulighed for at dele opgaver med hinanden og lærere samt give hinanden feedback, udvikle fælles tekster og dokumenter samt diskutere faglige udsagn og holdninger. Samarbejdet begrænser sig ikke til det virtuelle, idet der på alle årgange arbejdes gruppe- og projektorienteret omkring naturfagene særligt i det undersøgende arbejde men ikke begrænset hertil. Herudover vil samarbejdet være i fokus i de naturfaglige emneuger der ligger hvert andet år som hhv. en naturfagsuge og en sundhedsuge. På 5. årgang er samarbejde en grundpille Naturfagsmaraton ligesom det fylder meget i arbejdet med Grønt Flag Grøn Skole (læs mere under punkt 1.1.4). Herstedøster Skoles geografiske placering fordrer at alle skolens klassetrin benytter sig af såvel Naturcenter Herstedhøje og Vikingelandsbyen, dels ved særligt tilrettelagte forløb dels ved forløb der i videre udstrækning er tilrettelagt af skolens lærere. Generelt for disse forløb kan nævnes at samarbejde spiller en fremtrædende rolle.
4 1.1.2 IT og læring Hovedparten af skolens lokaler er udstyret med interaktive tavler, ligesom alle elever er udstyret med enten Ipad eller Cromebook. Eleverne i indskolingen har Ipads mens mellemtrin og udskoling har Chromebooks. I den daglige undervisning bruges Google drev til samarbejde mellem elev-elev og elevlærer. Herudover har alle naturfagslærere adgang til Gyldendals digitale læremidler i naturfag samt de naturfaglige portaler og Herstedøster Skole har desuden et udvidet sortiment af digitale dataloggere som ligeledes benyttes i naturfagsundervisningen. Endvidere har klasserne adgang til skolens veludstyrede Makerspace, hvor der kan arbejdes med diverse teknologier som 3D-print, Virtuel Reality og robotteknologi. Skolen har adgang til en række programmer i naturfaglig regi der f.eks. lader eleverne opleve kroppen indefra ved hjælp af VR Videnskonstruktion På alle klassetrin arbejdes der med elevernes videnskonstruktion i den natufaglige undervisning. Herudover er elevernes videnskonstruktion specielt i fokus i følgende forløb: Naturfagsmaraton (5. årgang), arbejdet med Grønt Flag Grøn Skole, de naturfaglige emneuger (hvert andet år) samt den nationale naturfagsuge (uge 39), hvor alle klasser endvidere bestræber sig på at være opsøgende i forhold til at indhente viden udenfor skolen. I forhold til ikke blot konstruktionen af viden, men også den praktiske arbejdsform der medvirker til cementeringen af den opnåede viden, har især mellemtrinnet på Herstedøster Skole gode erfaringer fra arbejdet med dyre- og havehold. Eleverne opnår således en dybere ejerskabsfølelse af deres viden om de dyr såvel som de planter de passer Problemløsning og innovation Det besluttedes i skoleåret 2017/2018, at arbejdet med at udvikle en række naturfaglige forløb, der alle har til hensigt at arbejde med elevernes problemløsningskompetence og Engineering samt det tværgående emne innovation og entreprenørskab, skulle igangsættes. Det er således målet at lave en bank, hvorfra naturfagslærerne kan indhente forløb, således at alle klassetrin oplever mindst et forløb af denne karakter årligt. Allerede på nuværende tidpunkt bliver arbejdsmetoden benyttet i de faste forløb omkring:
5 - Naturfagsmaraton 5. årgang deltager fast i Naturfagsmaraton i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus. Ved deltagelse i såvel Naturfagsmaraton på skolen, som det afsluttende lokale arrangement, får elever og lærere erfaringer med undersøgende og praktisk undervisning i natur/teknologi på mellemtrinnet, foruden de arbejder innovativt med en given problemstilling. - Grønt Flag Grøn Skole Herstedøster Skole deltager i Friluftsrådets forløb Grønt Flag Grøn Skole. Hele skolen arbejder med et årligt tema. Forløbet indledes med en fælles kickoff dag, her arbejder alle årgange med årets tema og tilrettelægger det faglige arbejde, der skal arbejdes med senere på året. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med årgangens lærere og elever. Faste fokuspunkter i forløbene er undersøgelse, handling, formidling og aktiviteter ud af huset Evaluering På årgang arbejdes der tværfagligt med minimum 4 og gerne 6 fællesfaglige fokusområder indenfor naurfagene. Alle forløbene er karakteriseret ved at de sætter eleverne i besiddelse af en projektorienteret opgave, hvor eleverne har svaret på en naturfaglig problemstilling med en række dertilhørende arbejdsspørgsmål. Eleverne skal selv planlægge deres naturfaglige undersøgelser, udarbejde naturfaglige modeller og afslutningsvis præsentere deres arbejde i en fremlæggelse. Der er en løbende progression gennem forløbene startende med at eleverne på 7. årgang får udleveret færdige problemstillinger indtil de på 9. årgang selv skal kunne producere relevante problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Under projekterne er der fokus på elevernes egen evaluering gennem udarbejdelsen af elevlogbøger Kompetent kommunikation Elevernes kommunikation i og omkring naturfag har et særligt fokus i naturfagsundervisningen på Herstedøster Skole. I den daglige undervisning arbejdes der med faglig læsning, fokus på førfaglige ord, fagbegreber og naturfaglig formidling. Udover de tidligere nævnte faste forløb (se punk 1.1.4) er elevernes formidlingskompetence i fokus i følgende forløb: - Fælles kommunal naturfagsdag Der arbejdes i det kommunale netværk med at etablere en fælles kommunal naturfagsdag for kommunens 6. klasser. Dette projekt er stadig under udarbejdelse.
6 1.2 Elevernes øgede faglighed For at sikre elevernes øgede faglighed indenfor naturfag er der udarbejdet en progressionsplaner for natur/teknologi fra klasse og klasse samt en plan over de fællesfaglige fokusområder i 7.-9 klasse. Udover den faglige progression indenfor de enkelte emner er der løbende fokus på de fire naturfaglige kompetencer; undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. 1.3 Mulighed for at øge elevernes interesse for naturfag Gennem øget fokus på naturfagene i den daglige undervisning herunder omfattende brug af naturfaciliteterne i nærområdet, samt et varieret udbud af faste forløb, tværgående emner og stort brug af ekskursioner til naturfaglige organisationer og institutioner, er det målet at øge elevernes interesse for naturfag. 1.4 Varieret undervisning og aktiviteter På Herstedøster Skole arbejdes der kontinuerligt på at implementere tiltag for at fremme den varierede undervisning i naturfag, herunder kan nævnes: Etablering af spiselig have i grønnegården, specielt henvendt til naturfaglig udeskoleundervisning Dyrehold i form af en hønsegård som varetages af mellemtrinnet Indledende arbejde i forhold til etablering af bi-hotel, som erstatning for det ellers indledte arbejde om bi-avl Herudover spiller ekskursioner og samarbejdet med det lokale erhvervsliv en stor rolle i naturfagsundervisningen. På Herstedøster Skole samarbejdes der i naturfagene eksempelvis med Agendacenter Albertslund, Energi- og Vandværkstedet, Avedøre vandværksted, Naturskolen i Albertslund, Herstedhøje Naturcenter, Vikingelandsbyen, Toftegården, Kroppedal Museum, Vestforbrændingen m.fl. 2. Sammenhængskraft 2.1 Fælles grundlag for det forpligtende samarbejde Det forpligtende samarbejde mellem forvaltning, skole og ansatte sikres gennem en tydelig rød tråd gennem skolestrategien Skole for alle 2012-
7 2022, Naturfagshandleplanen , Herstedøster Skoles naturfagshandleplan (nærværende dokument) samt forenklede fælles mål og de enkelte læreres årsplaner. Punktet tages jævnlig op på møder i naturfags fagudvalget, ligesom det drøftes i den dertilhørende styregruppe. Herudover prioriteres det kommunale netværkssamarbejde i kommunen højt fra skolens side. Vi er her repræsenteret med to medarbejdere, en repræsentant fra naturfagsstyregruppen og med miljøkoordinatoren. 2.2 Fortsat styrkelse af den naturfaglige kultur Den fortsatte styrkelse af Herstedøster Skoles naturfaglige kultur sker primært gennem samtaler i fagudvalg, årgangsteams og ledelsen samt gennem konkrete tiltag som de beskrives i det forudgående. 2.3 Sammenhængskraft og fælles koordinering Der sikres en løbende sammenhængskraft og vidensdeling gennem en fastlagt møderække som sættes ved skoleårets start. Der afholdes 3 årlige fagudvalgsmøder i naturfagsgruppen (ledelsesrepræsentant deltager så vidt muligt i møderne). Mødeleder vælges i styregruppen som ligeledes varetager indkaldelse samt udarbejdelse af dagsorden og referat. Deltagere er alle naturfagslærere fra natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi. Herudover kan der planlægges møder i henholdsvis indskoling-, mellemtrin- og udskoling naturfagsgruppen, her har specialklasserne mulighed for at koble sig på de relevante afdelinger i det omfang der er behov for. Dog bestræbes det, at der afsættes tid på fagudvalgsmøderne, såfremt der er emner der bør diskuteres indgående i de forskellige afdelinger. 2.4 Det gode professionelle arbejdsmiljø Det gode professionelle arbejdsmiljø sikres gennem løbende dialog og klar, tydelig organisering af naturfagsarbejdet såvel internt på Herstedøster Skole som eksternt i kommunen.
8 2.5 Rammer for tværgående videndeling indenfor naturfagene Herstedøster Skole sigter mod en større videndeling indenfor naturfagene gennem en klar struktur for møder, rammer for den daglige undervisning samt en prioritering af det tætte samarbejde med andre skoler og institutioner i kommunen med henblik på at udvikle naturfagsundervisningen. Initiativer der er drøftet men endnu ikke vedtaget eller implementeret er: Møder i fagudvalget afholdes på naturfaglige institutioner som en kombination af naturfaglige oplæg/inspiration og kollegial vidensdeling samt faglig udvikling Deltagelse fra skolens 8. klasser på Albertslund Gymnasium (NEXT) i forbindelse med projekt Science i Albertslund. 3. Kompetenceudvikling 3.1 Fastholdelse af indsats og forankring i skolestrategien Skole for alle Herstedøster Skoles naturfagshandleplan tager udgangspunkt i skolestrategien Skole for alle , Albertslund Kommunes Naturfagshandleplan og National naturvidenskabsstrategi. Der tilstræbes således en rød tråd fra skolestrategiens fokus på elevernes naturfaglige
9 handlekompetence, den praktiske og undersøgende dimension i undervisningen samt de etablerede indsatser som dannelsen af fagligt netværk, læseplaner og generel efteruddannelse, til de etablerede indsatser der skitseres i nærværende naturfagshandleplan. 3.2 Stærk faglig og professionel udvikling På Herstedøster Skole er der en række områder der prioriteres højt i arbejdet med at styrke den faglige og professionelle udvikling: Fagfællesskabet lærerne imellem Brug af ekspertoplæg/inspirationsoplæg udefra Årlig deltagelse i Big bang konferencen med en række medarbejdere. Herudover deltog Herstedøster Skole i skoleåret 2017/2018 i et udviklingsprojekt under Undervisningsministeriets inklusionspulje i udviklingen af læringsfællesskaber i naturfagsundervisningen. Projektet sker i samarbejde med de øvrige skoler i Albertslund kommune og Klub Svanen. 3.3 Videre- og efteruddannelse af naturfagslærere På Herstedøster skole vægtes linjefagsuddannede naturfagslærere højt. Der er igennem de seneste år efteruddannet en række lærere indenfor naturfagene. På Herstedøster skole er en høj andel af timerne, dækket af linjefagsuddannede naturfagslærere.
10 Bilag 1: Faglig progression i natur/teknologi
11
12 Bilag 2: Fællesfaglige fokusområder i naturfagene
Naturfagshandleplan
Naturfagshandleplan 2017-2022 Fra indsats til forankring Naturfagshandleplan 2017-2022 - Fra indsats til forankring 1. Indledning Denne handleplan for naturfag i Albertslund Kommune 2017-2022 er et af
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen
ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereHvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt
Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereUdvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led
Udvikling af naturfaglig kultur - forankring i flere led 3 niveauer i udvikling og forankring - Politisk (behov/synlighed/bevidsthed/kendskab) - Forvaltning (kompetenceudvikling/understøttelse/oversættelse)
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereNaturfagshandleplan
Naturfagshandleplan 2017-2022 Fra indsats til forankring Indholdsfortegnelse En kort sammenfatning af handleplanen... 2 Fra indsats til forankring... 4 Indledning... 4 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål...
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
Ledelse, der løfter Naturfaglig kultur for skoleledere Ledelse, der løfter Det har vi lovet... Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne. Koordinering
Læs mereVIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område
Læs mereNotat. Modtager(e): BSU cc: [Navn(e)] Indsatserne i skolestrategien Skole for alle, status september 2016
Notat Modtager(e): BSU cc: [Navn(e)] Indsatserne i skolestrategien Skole for alle, status september 2016 Vedlagte skema tager afsæt i indsatserne i temaerne Faglighed for alle, Fællesskab for alle og Fuld
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereScience-strategi for Langeland Kommune
Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER LIDT OM FAGTEAMETS ARBEJDE - RYTME OG UDVIKLINGSPROJEKTER MÅLSÆTNINGEN I NATURFAGSTEAMET Ønsket om at oparbejde et professionelt læringsfællesskab,
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereKolding kommunes naturfagsstrategi
Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at
Læs mereVelkommen i Grønt Flag-netværket
Velkommen i Grønt Flag-netværket Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk Ferslev Skole, 29. maj 2017 Workshoppens mål Lær Grønt
Læs mereForord... 1 Ledelsen...2. Faggruppen...3 Møde struktur... 3 Kommunikation...6
Fagudvalgsmøder Der er mange forskellige måder fagudvalgsmøder kan foregå på og hvilken kultur, der er for møderne på de forskellige skoler. Jeg vil i dette hæfte komme med nogle forslag til struktur og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mereHVIDOVRES GRØNNE GENERATION
HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Velkommen til Naturfagskoordinator møde i Region Syd Formiddagen i punkter Velkommen til nye natufagskoordinatorer og gæster, navneskilte, morgenbrød - og hvor er vi... Lidt om mig (medens I tygger) Gennemgang
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:
Naturfag Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: 2008-2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereNATURFAG STRATEGI FOR NATURFAG. i Vejle Kommune
NATURFAG STRATEGI FOR NATURFAG i Vejle Kommune 2018-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Naturfag nødvendig læring og almen dannelse?... 4 Resiliens og naturfaglig dannelse... 6 Vision for udvikling
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereGrønt Flag Grøn Skole
Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk Ferslev Skole, 29. maj 2017 Kl. Programpunkt 10.00-11.00 Velkomst
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereVestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Læs mereFællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve
Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve Kursusbeskrivelse Hvordan tilrettelægges en inspirerende fællesfaglig undervisning, som leder frem til den fælles naturfagsprøve? På kurset bliver du
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mere2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene og skole-virksomhedssamarbejdet - en del af åben skole dagsordenen Formål - At få mulighed for at drøfte Astras samarbejde med jer naturfagskoordinatorer At få mulighed for videndeling og sparring
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereNaturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.
Naturfag Skolens navn: TARUP SKOLE Skoleår: 28/9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereFå styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder.
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mere