VINDMILJØ I ARKITEKTUREN. Søren Nielsen Bjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINDMILJØ I ARKITEKTUREN. Søren Nielsen Bjerg"

Transkript

1 VINDMILJØ I ARKITEKTUREN Søren Nielsen Bjerg

2

3 VINDMILJØ I ARKITEKTUREN Søren Nielsen Bjerg

4 Arkitektskolens Forlag / Søren Nielsen Bjerg Søren Nielsen Bjerg, lektor, arkitekt MAA, har været leder af Arkitektskolens Vind- Klimalaboratorium fra 1995 til Grafisk tilrettelægning ved forfatteren og Rikke Øvad. Udgivet med støtte af Thorvald Dreyer og hustrus fond. Arkitektskolens Forlag Nørreport 20 DK 8000 Aarhus C Telefon Tak til DMI, Claus Houlberg, Jesper Theilgaard, Erik Reitzel, Claus Bonderup, Harald Hoyem, Ulla Westerberg og tegnestuen Cebra for tilladelse til at bruge originale tegninger og fotos.

5 Indhold 5 Forord 7 Vind og vejr 8 Vind 9 Friktionslaget 10 Vindmåling og data 11 Vind og vejr i Danmark 13 Vindmiljø og komfort 14 Egenskaber og påvirkninger 15 Klimakomfort 16 Stillesiddende udeophold 17 Vejr- og vindudsatte trafikanter 19 Vindmiljø og lægivere 20 Vind og form 21 Vindmiljø i terræn 22 Vindmiljø omkring bygninger 23 Vindmiljø i bebyggelser 24 Vindmiljø i byrum 25 Læskærme 26 Grønne lægivere 27 Jordvolde og diger 29 Metoder og redskaber 30 Registrering af vinddata 31 Registrering af lokale vindforhold 32 Modelforsøg 33 Dokumentation 35 Projekter 36 Lokal byggeskik 37 Huse formet efter vinden 38 Etagehuse 39 Grønne lægivere 40 Læskærme 42 Vindvisere og mobiler 43 Vindskala 44 Litteraturliste m. m. Vindmiljø i arkitekturen 3

6

7 Forord Det blæser meget i Danmark - det giver mange gener og ubehagelige oplevelser, når vi skal opholde os eller færdes udendørs. I de nære udeopholdsrum i forbindelse med vore boliger, institutioner, arbejdspladser m.m. kan en generende vind nedsætte brugsværdien og dermed nødvendiggøre en lægivende formgivning. Gågader, torve og pladser i vore byer er blevet populære samlingssteder året rundt. Også her kan gener fra vinden nedsætte og kræve en indsats i den arkitektoniske udformning for at skabe læ. Vinden har betydning for bygningers energiforbrug og naturlige ventilation, begge dele vigtige for en bæredygtig arkitektur. En lægivende udformning af bebyggelsesplaner kan mindske energiforbruget og gavne miljøet generelt. Vi kan som arkitekter ikke ændre vort vindblæste klima, men vi kan lokalt, gennem en bevidst formgivning som også inkluderer vindmiljøet, være med til at imødegå nogle af de gener og ubehagelige oplevelser, som vinden medfører. Vindmiljø i Arkitekturen er tænkt som et værktøj, som skal hjælpe arkitekter til at leve op til disse bestræbelser. Inspiration til indholdet er hentet fra undervisning og opgaver udført på Aarhus Arkitektskoles Vind- og Klimalaboratorium, suppleret med relevant materiale fra faglitteratur om vindmiljø. Indholdet er givet en systematisk og overskuelig form, som kortfattet introducerer viden og metoder til brug i konkrete opgaver. Ved behov for yderligere information og fordybelse henvises til litteraturlisten. Søren Nielsen Bjerg Vindmiljø i arkitekturen 5

8 6 Vindmiljø i arkitekturen

9 Vind og vejr En grundlæggende viden om vind og vejr kan være en nyttig baggrund i opgaver, hvor vindmiljøet er i fokus. En sådan viden kan også forklare vindmiljøets stedbundne karakter, og at vindmiljøet ikke to steder er ens og derfor må nyvurderes fra opgavested til opgavested - et forhold som gælder såvel globalt som regionalt og lokalt. Indledningsvis er derfor samlet et materiale om vind og vejr, som i grove træk fortæller om sammenhængen mellem den globale vindcirkulation og regionale og lokale vinde, og hvordan disse sammen med lokale geografiske og landskabelige forhold er bestemmende for vindmiljøet i forskellige egne af Danmark. Hovedparten af indholdet er hentet fra faglitteratur, udarbejdet af meteorologer og klimaforskere. Vindmiljø i arkitekturen 7

10 Vind Drivkraft Solindstrålingen er drivkraften i globale og lokale vinde. Hvor jordoverfladen varmes op af solens stråler, stiger luftmasserne til vejrs, og der dannes lavtryk. Hvor de afkølede luftmasser synker ned igen, dannes der højtryk. Vind blæser ved jordoverfladen fra områder med højtryk mod områder med lavtryk. På grund af jordens rotation afbøjes vinden. På den nordlige halvkugle afbøjes vinden mod venstre, og på den sydlige halvkugle mod højre. + - Vind blæser ved jordoverfladen fra områder med højtryk mod områder med lavtryk. Globale vindsystemer front Den store temperaturforskel på jordens overflade mellem polerne og ækvator, som skyldes variationen i solindstrålingens intensitet på grund af jordens kugleform, danner på de to halvkugler en række klimabælter med meget forskellige vindforhold. I de to bælter omkring ækvator danner den stærke opvarmning af luftmasserne to cirkulerende luftstrømme, som ved jordoverfladen giver en jævnt strømmende vind i retning mod ækvator, de såkaldte passatvinde. I polarområderne omkring de to poler ligger de afkølede, tungere luftmasser næsten stille. I vestenvindsbælterne, hvor den kolde polarluft og den varme tropiske luft mødes i hyppige frontdannelser, er aggressive vinde og skiftende vindretninger karakteristiske det meste af året. På grund af jordens skiftende stilling i forhold til solindstrålingen hen over året ændres vindforholdene fra sommer til vinter i de enkelte klimabælter. Kun ved jævndøgn, forår og efterår, er atmosfærens cirkulation på de to halvkugler symmetrisk omkring ækvator. Også variationer mellem land- og havområder påvirker de enkelte klimabælters geometri og udstrækning og dermed også mønstret i de globale vindsystemer. Danmarks beliggenhed i vestenvindsbæltet på den nordlige halvkugle er bestemmende for grundtrækkene i vindmiljøet, vi her lever i. polar østvind 60 N vestenvindsbæltet 30 N NØ-passat ækvator SØ-passat 30 S vestenvindsbæltet 60 S polar østvind front Skematisk snitafbildning af atmosfærens cirkulation på grund af de store forskelle på temperaturen mellem polerne og ækvator efter Jesper Theilgaard. Kilde: Vejret omkring os. Lokale og regionale vinde Lokale og regionale vinde vil, som de globale vinde, være et resultat af termiske variationer på jordoverfladen. I bjergrige lande kan temperaturforskellen mellem bjergtoppe og dale skabe markante vinde, som kan påvirke vindmiljøet radikalt. I tropiske områder kan høje havtemperaturer udvikle tropiske orkaner med vindstyrker, som over land kan vælte træer og huse. I Danmark er søbrisen ved vore kyster, som skyldes temperaturforskellen mellem land og vand, den mest markante, lokale vind, og hovedårsagen til at kystnære områder er mere forblæste end områder inde i landet. Søbrisen skifter retning fra nat til dag afhængig af temperaturforskellen mellem land og vand. 8 Vindmiljø i arkitekturen

11 Friktionslag Ruhed I den nederste del af at mosfæren bremses vinden af friktionen med jordoverfladen og den deraf følgende reduktion af hastigheden. Jordoverfladens beskaffenhed eller ruhed bestemmer styrken af opbremsningen og påvirkningen af hastigheden op i atmosfæren. Den del af atmosfæren, der herved påvirkes, kaldes friktionslaget. Vindhastighedsprofil Friktionslagets højde over terræn varierer. Højden er størst, hvor ruheden er størst, f. eks. ved terræn med høj, bymæssig bebyggelse - og lavest, hvor ruheden er mindst, f. eks. over bar mark og vandområder. Normalt inddeles landskabet i tre ruhedsgrader. Reduktionen af vindhastigheden i friktionslaget kan tegnes som en kurve, vindhastigheds profilet, som fortæller om opbremsningen af hastigheden i forskellig højde over terræn. Den stærkt stigende vindhastighed i den nederste del af friktionslaget er medvirkende årsag til det ofte turbulente vindmiljø, vi oplever omkring højhuse. Ved modelforsøg i vindtunnel har etablering af korrekt vindhastighedsprofil betydning for præcisionen i forsøgene. Turbulensfrekvens Paragliding og opsætning af drage kan give et godt kendskab til vindforholdene i den nederste del af atmosfæren. Turbulens kan være selvforstærkende og medføre urolig og stødende vind. Kilde: Vind- og læ i bebyggelser I friktionslaget består vinden af lufthvirv ler af forskellig størrelse, skabt ved opbremsningen fra terræn, vegetation og bebyggelse. Jo større ruhed, desto krafti gere opbremsning og dermed turbu lens og hvirveldannelse. Frekvensen af turbulens- og hvirvel dannelse påvirkes også af vindhas tigheden. Ved høje vindhastigheder opleves vindmiljøet ved jordoverfladen mere uroligt og stødende end ved lave. Specielt i byområder med høj bebyggelse vil høje vindhastigheder medføre et turbulent vindmiljø. Turbulensfrekvensen kan i en konkret opgave bruges i en vurdering af karaktertrækkene i det lokale vindmiljø. ca. 500 m ca. 400 m ca. 250 m Vindhastighedsprofil for landskab med forskellig ruhedsgrad efter Melander m. fl. Kilde: SBI-anvisning 181 Vindmiljø i arkitekturen 9

12 Vindmåling og data Beaufort Englænderen Beaufort udarbejdede i 1805 en vindskala på baggrund af visuelle observationer af vindens virkning på de fysiske omgivelser. I første omgang til vands til brug for søfarten, senere omformuleret til brug på landjorden. På vandet var det bølgernes højde og størrelse, som var målestokken. På landjorden var det rusk i grene og blade. Han inddelte sine observationer i 12 skalatrin, en inddeling som stadig bruges ved beskrivelse af vindhastigheder. Vindmåling Med opfindelsen af anemometret til måling af vind blev det muligt at omsætte vindhastigheden til mere præcise tal. På grund af vindens urolige karakter angives måling af vindhastighed som gennemsnitshastigheden for den målte periode, evt. suppleret med højeste og laveste hastighed i vindstødene - vind/max og vind/min. I Danmark anvendes måleenheden meter pr. sekund, forkortet m/s. I engelsktalende lande angives vindens hastighed i knob. Vindmålinger udføres i Danmark af Meteorologisk Institut fra målestationer spredt ud over landet. For at gøre måleresultater sammenlignelige udføres målingerne efter ensartede regler, som også gælder internationalt. Alle målinger udføres 10 meter over terræn i et åbent landskab med god afstand til bebyggelse og beplantning, som kan påvirke måleresultatet. Målinger udskrives systematisk på baggrund af måling i en 10 minutters periode i hver time. Kopanemometer til måling og registrering af vindretning og hastighed. Vindrose udtegnet for målestation Billund. Kilde: Vinddata I Danmark har der været foretaget målinger af vinden i over 100 år. Der foreligger således et omfattende målemateriale, som kan fortælle, hvilke vindretninger og hastigheder der har været fremherskende i forskellige egne af landet i den målte periode. Målingerne bearbejdes statistisk for 10 og 30 års perioder og udgives som tabeller eller vindroser. Vindrose Vindrosen er en kompasrose inddelt i sektorer a 30. Størrelsen på hver sektor afspejler tiden, det blæser fra den pågældende retning, og en signatur fortæller om vindhastigheden inddelt i 3 kategorier. Vindroser udarbejdes som standard måned for måned eller for et helt år for alle DMI s målestationer. En sammenligning af vindroser fra målestation til målestation kan give et billede af forskellen i vindforholdene fra egn til egn. Vindroser fra danske målestationer er tilgængelige på og i publikationer fra DMI. Danmarkskort fra DMI s hjemmeside med placering af aktuelle målestationer. Kilde: 10 Vindmiljø i arkitekturen

13 Vind og vejr i Danmark Karakteristiske hovedtræk: Det danske vindmiljø er i hovedtræk bestemt af landets geografiske beliggenhed i vestenvindsbæltet på den nord lige halvkugle. Det europæiske fastland og det nordatlantiske havområde med den lune golfstrøm udgør vindenes dannelsesom råder og har afgørende indflydelse på vin d enes temperaturer og fugtighed. Vestlige vinde påvirkes af temperaturen i Vesterhavet og er kø lige om sommeren og milde om vinteren, og østlige vinde påvirkes af temperaturen på det eu ropæiske fastland og er lune om som meren og kolde om vinteren. En kortfattet karakteristik kan se således ud: De mange levende hegn i landskabet fortæller om et klima, hvor læ for vinden er vigtig for afgrøder og gårde. Vestlige vinde er dominerende det meste af året, men vindretningen er generelt meget omskiftelig. De hårdeste vinde kommer fra vestlige retninger. Der er herfra lokalt målt vindstød på over 50 m/s. Vindstille forekommer kun sjældent (ca. 2% af tiden). Forårs-, efterårs- og vintermånederne er de mest blæsende. De koldeste vinde er vintervinde fra øst, som ofte medfører kuldegrader og sne. Vind fra nordlige retninger forekommer sjæl dnest. Bynavn i en vindblæst egn ved Limfjorden. Lokale variationer Lokalt rundt om i landet forekommer variationer i vindforholdene. I kystområder vil vindhastighederne gene relt være højere end inde i landet, bl. a. på grund af søbrisen. Vestjylland er på grund af den domine rende vestenvind og lave ruhed mere for blæst end den øvrige del af landet. Byområder med tæt, høj bebyggelse vil generelt have mindre vind end det åbne land. Til gen gæld vil vinden være mere turbulent og uforudsigelig. I overgangen mellem byen og det åbne land, især mod vest, vil der altid være en ek stra kraftig vindpåvirkning, som kræver særlig opmærksomhed. Drivhuseffekt Drivhuseffekten vil generelt øge behovet for hensyntagen til vinden ved formgivning af vore fysiske omgivelser. Drivhuseffekten forventes i vores del af verden at medføre et mere aggressivt vindmiljø med flere vinde af stormstyrke. Årsagen er en stigende temperaturforskel mellem polerne og ækvator og et dermed øget behov for ventilerende, globale vinde til udligning af denne. Vindhastighedsrekorden med et vindstød på 52 m/s, målt på Fanø, som blev sat i decemberstormen i 1999, må antages at være en konsekvens af denne udvikling. Den tidligere rekord lå på 32 m/s. Antal dage pr. måned med vindstyrke over 10 m/s. Kilde: DMI Vindmiljø i arkitekturen 11

14 Konklusion: Hvor bør man tage særligt hen syn til vindmiljøet ved formgivning af vore fysiske omgivelser? Langs alle kyster og større vandområder I det åbne land I overgangen mellem by og åbent land I byområder med et turbulent vindmiljø Hvilke vinde og vindretninger skal man være særlig opmærksom på? Hele året: Vinde fra vestlig retning er domi nerende og kan opnå de største hastigheder Specielt i vinterhalvåret: De kolde vinde fra øst 12 Vindmiljø i arkitekturen

15 Vindmiljø og klimakomfort Vinden har såvel gode som dårlige egenskaber, som påvirker os ved op hold udendørs. Vindens ventilerende egenskab er generelt helt afgørende for vores sundhed og velbefindende. Vindens mekaniske og termiske påvirkninger har såvel positiv som negativ indflydelse på vort velbefindende. Ved udeophold omkring vore bygninger eller i by- og landskabsrum er det disse egenskaber, som sammen med solindfaldet er grundlæggende bestemmende for klimakomforten. Til inspiration i konkrete opgaver er i dette afsnit samlet et udpluk af klimaforsk eres undersøgelser og anvisninger på, hvor og hvornår og for hvem der er grund til at være særlig opmærksom på klimakomforten ved formgivning af udeopholdsrum. Vindmiljø i arkitekturen 13

16 Vindpåvirkning Ventilation Vindens ventilerende egenskaber er helt afgørende for vores sundhed og velbefindende og bør generelt have høj prioritet ved disponering og formgivning af byer og byrum. Med vinden fjernes forurenet luft fra luftforurenende virksomheder, og der tilføres ny, frisk luft fra atmosfæren. Luftforurenende virksomheder bør placeres under hensyntagen tll dominerende vindretninger, så forurenet luft blæses væk fra bymæssig bebyggelse. Udstødningsgasser fra motoriseret trafik er en væsentlig forureningskilde i vore byer, som bør nedbringes ved en udformning og orientering af trafikerede byrum, som bedst muligt sikrer gennemstrømning af ventilerende vind. Generelt bør luftforurening bekæmpes ved kilden. Udstødningsgasser fra biler er en væsentlig forureningskilde i byrum. Mekanisk påvirkning Ved vindens møde med fysiske genstande overføres kræfterne i vinden som tryk- og trækkræfter - et kendt fænomen ved konstruktion af bygninger, hvor stabilitet og holdbarhed dimensioneres til at modstå disse påvirkninger. Ved en fordobling af vindhastigheden øges vindkræfternes påvirkning med næsten det firedobbelte. Ved bygninger er det ofte trækkræfterne eller suget, som er årsag til kollaps. På mennesker vil gener på kroppen fra den mekaniske påvirkning begynde ved vindhastigheder på 4-5 m/s. Vindhastigheder over 10 m/s kan give begyndende balanceproblemer - specielt ved stødende vind. Over 20 m/s kan opstå vanskeligheder med at holde sig oprejst. Ved turbulens med stødende vind vil generne fra vindens mekaniske påvirkning generelt være større end ved jævnt strømmende vind. tryk (+) sug (-) Mekanisk påvirkning på grund af overtryk og undertryk på simpel skærm med den givne vindretning ifølge P. Gammel. Kilde: Statik og konstruktiv forståelse Termisk påvirkning Legemer afgiver varme til omgivende luft. Ved vindstille er varmeafgivelsen proportional med temperaturforskellen. Ved stigende vindhastighed øges varmeafgivelsen/konvektionen efter en progressiv skala. For bygninger har vindens termiske påvirkning indflydelse på varmeafgivelsen til omgivelserne og dermed energiforbruget til opvarmning. For menneskekroppen betyder vindens termiske påvirkning, at vi ved ophold udendørs må beskytte os det meste af året med vindtæt påklædning for at opretholde en behagelig kropstemperatur. Fysisk aktivitet, solindfald og luftfugtighed har også betydning for termisk komfort ved udendørs ophold. I lande med et varmere klima vil prioriteringen af vindens termiske egenskaber være anderledes. Her vil vindens kølende egenskaber ofte medvirke til at forbedre klimakomforten og derfor have højere prioritet ved formgivning af de fysiske omgivelser. Faktorer som sammen med påklædning påvirker varmebalancen mellem menneskekroppen og omgivelserne ifølge Claus Houlberg. Kilde: Vind og læ i bebyggelser 14 Vindmiljø i arkitekturen

17 Klimakomfort Komfortkriterier Klimakomfort varierer fra person til person, og det kan derfor være vanskeligt at fastlægge præcise, objektive kriterier i konkrete opgaver. De fleste af de eksempler, vi kender, på steder med et ubehageligt vindmiljø kommer fra brugere eller brugergrupper, som på baggrund af individuelle oplevelser har ytret sig negativt om vindmiljøet, og fra egne oplevelser ved udendørs færden. Vindmiljøforskning Vindoplevelse ved 20 m/s i vindtunnel. Fra forskningen kan hentes nogen inspiration til, hvor og hvornår det er nødvendigt at forbedre vindmiljøet med lægivende tiltag. Flere forskeres undersøgelser af vindmiljøet i byrum med et ubehageligt, turbulent vindmiljø viser samstemmende, at vindhastigheder over 5 m/s forekommer over 20 % af den målte tid. 5 m/s kriteriet er dog ikke nogen ubetinget grænse, men en indikation på at en forbedring af vindmiljøet kan være påkrævet. I private udeopholdsrum vil komfortgrænsen for et acceptabelt vindmijø være betydeligt lavere. Disse undersøgelser knytter sig alle til steder, hvor brugergrupper samstemmende har ytret sig negativt om vindmiljøet, og hvor forskere efterfølgende har målt og registreret vindforholdene over en længere periode. Ud over vindhastighed, turbulens og varighed peger vindforskere på fysiologiiske og psykologiske forhold hos brugere af vore udeopholdsrum som et væsentligt kriterium for bestemmelse af komfortniveau i en konkret opgave. Fra denne forskning kan hentes viden om, hvilke brugergrupper der bør vises særlig opmærksomhed ved fastlæggelse af komfortkriterier i forbindelse med planlægning og udformning af vore fysiske omgivelser. Alder - hos ældre mennesker svækkes fysikken, hvilket kan gøre denne aldersgruppe særlig følsom over for især urolig og stødende vind. Visse typer af handicappede kan have tilsvarende komfortproblemer. Motivation - f. eks. en tur til stranden for at blive blæst godt igennem - en vindoplevelse, som generelt er positiv - i relation til at stå og vente på bus eller tog en kold, blæsende vinterdag - en vindoplevelse, som generelt er negativ Aktivitet - generelt er kravet til komfortniveau højere ved udeophold med stillesiddende aktivitet end udeophold med fysisk aktivitet. Lokale traditioner - livsstil, adfærd og påklædning indretter sig efter klimaet og dermed opfattelsen af et tilfredsstillende vindmiljø. Vindmiljø i arkitekturen 15

18 Stillesiddende udeophold Sæsonlængde Sæsonen for stillesiddende udeophold i Danmark er relativ kort. Sæsonens varighed svinger fra år til år med juni, juli og august som kerneperioden, hvori klimaet tillader, at vi kan flytte udenfor med aktiviteter, vi normalt laver indendørs. I det blæsende danske klima er gennemtænkte læforhold generelt med til at øge kvalitet og sæsonlængde for udeophold betydeligt. Boligens uderum I boligens uderum - altaner, terrasser, gård - og haverum - er læ for vinden helt afgørende for brugsværdien. I den korte udeopholdssæson er soldyrkning en aktivitet, som kræver læ. Med grillen er tilberedning og indtagelse af mange måltider udendørs blevet en vigtig del af livsstilen i udendørssæsonen. En effektiv lægivning vil øge brugsværdien af vore udeopholdsrum til begge disse formål væsentligt. Udeservering En lægivende, solorienteret gryde er her med til at forbedre komfortbetingelserne for stillesiddende udeophold. Udeservering i forbindelse med cafeer og restauranter stiller generelt samme krav til komfort og læ som boligens uderum. Udesæsonen er her dog betydelig længere bl. a. på grund af udviklingen i gågadelivet i vore større byer, og strækker sig efterhånden over hele året. Fang solen og skærm for vinden Lufttemperaturen er grundlæggende bestemmende for komfortniveauet udendørs, men påvirkes lokalt af solindfald og vind. Solindstrålingen varmer, og vinden køler. Derfor kan god solorientering sammen med læ for vinden lokalt forbedre komfortbetingelserne væsentligt og strække udeopholdssæsonen ud til forårs- og efterårsmånederne. Krav til komforttemperaturen ved stillesiddende udeophold efter Penwarden og Wise. Kilde: SBI- anvisning 181 God solorientering og læ har især betydning i de kølige forårs- og efterårsmåneder. 16 Vindmiljø i arkitekturen

19 Vejr- og vindudsatte trafikanter Offentlige uderum I forbindelse med bebyggelsesplanlægning og byrumsdesign i det blæsende danske klima bør læ for vinden og klimakomfort generelt være et vigtigt formgivningshensyn. Gågader, torve og pladser Gågader, torve og pladser, specielt i de centrale bydele, er blevet byens udestuer og mødesteder året rundt. Et ubehageligt, turbulent vindmiljø kan være med til at forringe komfortbetingelserne og dermed brugen af disse steder - et problem, som desværre er rimelig udbredt. Veje og stier Ved planlægning og udformning af veje og stier for vejr- og vindudsatte tra fikanter som fodgængere og cyklister, bør hen synet til vinden være med i overvejelserne. Denne type trafikanter omfatter mange ældre og handicappede, brugergrupper for hvem der generelt bør udvises særligt hensyn til klimakomfort i uderum. På en kold blæsende vinterdag kan læ for vinden hæve klimakomforten væsentligt, når der ventes på bussen. Ventesituationer Opmærksomhed bør udvises ventesitua tioner som f. eks. busstoppesteder og lig nende, hvor vind og træk kan være stærkt generende specielt i de kolde vin termåneder, hvor vindens termiske påvirkning er ubehagelig selv ved beskeden vindhastighed. Fritidsaktiviteter Uderum til forskellige former for fritids aktiviteter som leg og idræt bør af hensyn til såvel udøvende som tilskuere sikres en passende afskærmning for vinden. Mange idrætsgrene stiller særlige krav til vind/læforhold, som bør undersøges nærmere, inden en endelig udformning finder sted. Krav til komforttemperaturen ved langsom gang for forskellige grader af påklædning i henholdsvis sol og skygge efter Penwarden og Wise. Kilde: SBI-anvisning 181 Turbulent vind opleves som pludselige vindstød, der kan give balanceproblemer ved høje vindhastigheder. Kilde: Vind og læ i bebyggelser Vindmiljø i arkitekturen 17

20 Konklusion: Hvor bør der ydes en særlig formgivningsindsats for at skabe læ i forbindelse med udeophold under danske klimabetingelser? I boligens uderum - altaner, terrasser, gård - og haverum mv. I offentlige rum - torve, pladser og gågader generelt - og især udeserveringsarealer i forbindelse hermed På ventepladser til kollektiv trafik På sports- og legepladser I bebyggelser som helhed - af hensyn til vindmiljø, energibesparelse og mikroklima 18 Vindmiljø i arkitekturen

21 Vindmiljø og lægivere Vindens møde med det fysiske miljø i vore omgivelser - terræn, vegetation og bygninger - er bestemmende for det vindmiljø, vi oplever lokalt, når vi færdes udendørs - oplevelser som ofte er overraskende og uforudsigelige. I vindforskningen kan findes forklaringer på, hvordan vinden opfører sig ved mødet med vore fysiske omgivelser - terræn, vegetation og bebyggelse - og som kan give viden og inspiration til brug i konkrete projekter. Fra denne forskning er samlet et udvalg af typiske eksempler, som har været genstand for forskernes undersøgelser og visualiseringer. Eksemplerne, hvoraf de fleste er baserede på modelforsøg i vindtunnel, er generelt forenklede i deres formvalg og detaljering i forhold til konkrete projekter, og må derfor kun bruges vejledende. Vindmiljø i arkitekturen 19

22 Vind og form Vindmiljø I beskrivelsen af vindmiljø skelnes mellem to vindformer: Fri vind - en laminær luftstrøm med samme retning. Turbulens - vind opløst i cirkulære hvirvler. Fri vind er kun påvirket af trykforskelle i atmosfæren. Turbulens er hvirveldannelser, som opstår ved mødet mellem fri vind og en fysisk form. De to begreber kan bruges om vind i såvel stor som lille skala. Fri vind Turbulens Trykforhold, vindhastighed og turbulens Ved mødet med en fysisk form bremses vinden, og der dannes overtryk i vindsiden og undertryk i læsiden. Omkring de to trykzoner øges vindhastigheden. Inde i trykzonerne dannes hvirvler med forskellig retning og hastighed. Med øget vindhastighed øges trykforskellen mellem vindside og læside og dermed også hvirveldannelse og turbulens. Læzoner Ved vindens opbremsning opstår zoner med reduceret vindhastighed. I vindsiden en læzone med overtryk, og i læsiden en noget større zone med undertryk. Inden for læzonen vil vinden cirkulere med varierende hastighed. Lævirkningen kan beskrives som reduktionen af hastigheden i forhold til fri vind udtrykt i procent. Geometri Formens geometri er bestemmende for omfang og mønster i turbulensdannelse og læzoner. Runde former eller former med afrundede hjørner giver en mere turbu lensfri vindstrøm end kantede. Kun dråbeformen kan give en turbulensfri strømning. Mønstre i vindstrøm og turbulens omkring fysiske former med forskellig geometri efter Glaumann m. fl. Kilde: Klimatplanering /Vind + Snit _ Plan + Læzoner og trykforhold omkring en kubisk bygningsform placeret på et plant terræn efter Evans. Kilde: Klimatplanering /Vind 20 Vindmiljø i arkitekturen

23 Vindmiljø i terræn Terrænformer Vindens bevægelsesmønster og hastighed hen over landskabet påvirkes af terrænets form. I et plant slettelandskab vil vindens retning og hastighed kun påvirkes af evt. vegetation og vådområder. I et bakket landskab kan vindens retning og hastighed ændres væsentligt ved mødet med terrænnets former. Bakke Vindhastighed og læ I det bakkede landskab vil vindhastigheden påvir kes af terrænets form efter følgende principper: Henover bakketoppe pres ses luftmasserne sammen, hvor ved vindhastigheden øges. I lavninger og dale udvides luftmasserne, hvorved vindhastigheden modsvarende dæmpes. Dal Terrænets hældningsgrad vil påvirke mønstret i vindens hastighed og strømning. Mødet med stejle skrænter ( 30 ) tvinger vinden opad og påvirker vindpro filet højt over terræn. Et forhold som er særlig tydeligt ved erosionskyster med stejle skrænter mod havet. I sammenhængende dalstrøg kan opstå vindkorridorer med øgning af vindhastigheden. Fænomenet er mest udbredt i dalstrøg parallelt med dominerende vindretning. Vandområder i bunden af disse dalstrøg kan yderligere øge hastigheden. Ved lokalisering og placering af bygninger og bebyggelser i terrænet bestemmes de grundlæggende vindmiljøbetingelser og behovet for lægivende tiltag. Skrænt Eksempler på vindstrømning, turbulens og lædannelser henover kuperet terræn efter Melander med fl. Kilde: Vind og læ i bebyggelser Vindudsat og lægivende placering af bygning i kuperet terræn. Vindmiljø i arkitekturen 21

24 Vindmiljø omkring bygninger Principper Vindmiljøet omkring solitære bygninger følger i princippet de samme regier, som beskrevet under vind og form. Ved mødet med bygningsformen bremses vinden op, og der dannes overtrykslæ i vindsiden og undertrykslæ i læsiden. Omkring de to læzoner vil vindhastigheden øges. Ved bygningens hjørner vil i vindsiden dannes markante hjørneturbulenser. Ved at afrunde hjørnerne kan disse reduceres, men samtidig mindskes lævirkningen. Profil af vindstrømning over en bygningsform efter Evans. Kilde: AHO skrift IV Vindretning Skiftende vindretning kan ændre form og udstrækning af turbulensog læzoner radikalt omkring den samme bygningsform. Ved længehuset betyder dette, at en vindretning på tværs af husets længderetning giver en kraftigere opbremsning og dermed en væsentlig større turbulens- og læzone på læsiden end vind på langs ad huset. Lævirkningen vil i læsiden kunne måles i en afstand af ca. 10 gange hushøjden. Vindretning diagonalt på længehuset vil give en asymmetrisk turbulens- og læzone og mindske lævirkningen. Højhus Højhus- og blokbyggeri kritiseres ofte for et ubehageligt og turbulent vindmijø. En af årsagerne hertil er, som tidligere beskrevet, vindhastighedsprofilet med en stigende vindhastighed over terræn. Det deraf følgende højere vindpres på den øverste del af bygningen transformeres i hvirveldannelser ned langs facaden og omdannes ved højhusets fod til generende spiral- og hjørneturbulenser. Problemet øges med hushøjden og vindhastigheden - men også vindretning og bygningsgeometri har indflydelse på problemets størrelse. Forholdet mellem vindretning og læzoners form og udstrækning ved samme bygningsform efter Evans. Kilde: AHO skrift IV Skematisk gengivelse af turbulens omkring et højhus med vindhastighedsprofil indtegnet ifølge Gandemer. Kilde: AHO skrift IV 22 Vindmiljø i arkitekturen

Vind og vejr i Danmark

Vind og vejr i Danmark Vind og vejr i Danmark Karakteristiske hovedtræk: Det danske vindmiljø er i hovedtræk bestemt af landets geografiske beliggenhed i vestenvindsbæltet på den nord lige halvkugle. Det europæiske fastland

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering

Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 5C DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 WWW.SOHANSEN.DK WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering Formålet

Læs mere

VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg og analyser. Udført for: ProCon Danmark ApS Revision 1, August 2012

VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg og analyser. Udført for: ProCon Danmark ApS Revision 1, August 2012 Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 5C DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK BILAG 6 WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED AXELTORV 2 Vindtunnelforsøg

Læs mere

Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45)

Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45) Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK Bilag 8. WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED JAGTVEJ 171 Vindtunnelforsøg

Læs mere

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde

Læs mere

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014 Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for

Læs mere

1. Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge

1. Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge N O TAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde i Haga vest i Sola, Norge Kunde ØsterHus tomter AS Notat nr. 1 Dato 2014-02-17 Til Marianne Berge Fra Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering

Læs mere

Vindmiljø - Lindholm Brygge Desktop Studie LB Katedralen, DAC Aps FORCE 109-26747 / Rev. C

Vindmiljø - Lindholm Brygge Desktop Studie LB Katedralen, DAC Aps FORCE 109-26747 / Rev. C Vindmiljø - Desktop Studie FORCE 109-26747 / Rev. C i TABLE OF CONTENTS: PAGE: 1. INTRODUKTION...1 2. RESUME OG KONKLUSIONER...2 2.1 Grundlæggende Antagelser...2 2.2 Samlet Vurdering...2 2.3 Vindmiljøkort...4

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

VINDANALYSE. Til: Elf Development September 2014 Irma-byen

VINDANALYSE. Til: Elf Development September 2014 Irma-byen VINDANALYSE Til: Elf Development September 2014 Irma-byen Revision 04 (2014.11.05) Dato 2014.07.15 Udarbejdet af Vind-vind ApS Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.) Leika

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Kommuneplantillæg 19 er blevet udarbejdet i forbindelse med lokalplansagen for at udvide rammeområde

Kommuneplantillæg 19 er blevet udarbejdet i forbindelse med lokalplansagen for at udvide rammeområde HVIDBOG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 OG LOKALPLAN 179 for område til bolig- og erhvervsformål i Holtug Bemærkning Lokalplanens / kommuneplantillæggets tekst Teknik og Miljøs indstilling 1. Fra Stig Hessellund,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens.

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens. Plan og By Sagsbehandler: Sanne Wenzel Jespersen Sagsnr. 01.02.05-P16-16-15 Dato:23.5.2016 Notat om høringssvar Forslag til tillæg 28 og lokalplan 2015-24, Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens. Ved

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. marts 2016 Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Dispensationsansøgning vedrørende landskabsregulering

Dispensationsansøgning vedrørende landskabsregulering ansøgning om TERRÆNREGULERING Terrænregulering, dispensations-ansøgning vedrørende lokalplan nr. 39 Dispensationsansøgning vedrørende landskabsregulering I Lokalplan nr. 39 Sygehusområdet Aabenraa indgår

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig

Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig INDHOLD LOKALPLANENS REDEGØRELSE... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og indhold... 3 Lokalplanens forhold til

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere