VINDMILJØ I ARKITEKTUREN. Søren Nielsen Bjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINDMILJØ I ARKITEKTUREN. Søren Nielsen Bjerg"

Transkript

1 VINDMILJØ I ARKITEKTUREN Søren Nielsen Bjerg

2

3 VINDMILJØ I ARKITEKTUREN Søren Nielsen Bjerg

4 Arkitektskolens Forlag / Søren Nielsen Bjerg Søren Nielsen Bjerg, lektor, arkitekt MAA, har været leder af Arkitektskolens Vind- Klimalaboratorium fra 1995 til Grafisk tilrettelægning ved forfatteren og Rikke Øvad. Udgivet med støtte af Thorvald Dreyer og hustrus fond. Arkitektskolens Forlag Nørreport 20 DK 8000 Aarhus C Telefon Tak til DMI, Claus Houlberg, Jesper Theilgaard, Erik Reitzel, Claus Bonderup, Harald Hoyem, Ulla Westerberg og tegnestuen Cebra for tilladelse til at bruge originale tegninger og fotos.

5 Indhold 5 Forord 7 Vind og vejr 8 Vind 9 Friktionslaget 10 Vindmåling og data 11 Vind og vejr i Danmark 13 Vindmiljø og komfort 14 Egenskaber og påvirkninger 15 Klimakomfort 16 Stillesiddende udeophold 17 Vejr- og vindudsatte trafikanter 19 Vindmiljø og lægivere 20 Vind og form 21 Vindmiljø i terræn 22 Vindmiljø omkring bygninger 23 Vindmiljø i bebyggelser 24 Vindmiljø i byrum 25 Læskærme 26 Grønne lægivere 27 Jordvolde og diger 29 Metoder og redskaber 30 Registrering af vinddata 31 Registrering af lokale vindforhold 32 Modelforsøg 33 Dokumentation 35 Projekter 36 Lokal byggeskik 37 Huse formet efter vinden 38 Etagehuse 39 Grønne lægivere 40 Læskærme 42 Vindvisere og mobiler 43 Vindskala 44 Litteraturliste m. m. Vindmiljø i arkitekturen 3

6

7 Forord Det blæser meget i Danmark - det giver mange gener og ubehagelige oplevelser, når vi skal opholde os eller færdes udendørs. I de nære udeopholdsrum i forbindelse med vore boliger, institutioner, arbejdspladser m.m. kan en generende vind nedsætte brugsværdien og dermed nødvendiggøre en lægivende formgivning. Gågader, torve og pladser i vore byer er blevet populære samlingssteder året rundt. Også her kan gener fra vinden nedsætte og kræve en indsats i den arkitektoniske udformning for at skabe læ. Vinden har betydning for bygningers energiforbrug og naturlige ventilation, begge dele vigtige for en bæredygtig arkitektur. En lægivende udformning af bebyggelsesplaner kan mindske energiforbruget og gavne miljøet generelt. Vi kan som arkitekter ikke ændre vort vindblæste klima, men vi kan lokalt, gennem en bevidst formgivning som også inkluderer vindmiljøet, være med til at imødegå nogle af de gener og ubehagelige oplevelser, som vinden medfører. Vindmiljø i Arkitekturen er tænkt som et værktøj, som skal hjælpe arkitekter til at leve op til disse bestræbelser. Inspiration til indholdet er hentet fra undervisning og opgaver udført på Aarhus Arkitektskoles Vind- og Klimalaboratorium, suppleret med relevant materiale fra faglitteratur om vindmiljø. Indholdet er givet en systematisk og overskuelig form, som kortfattet introducerer viden og metoder til brug i konkrete opgaver. Ved behov for yderligere information og fordybelse henvises til litteraturlisten. Søren Nielsen Bjerg Vindmiljø i arkitekturen 5

8 6 Vindmiljø i arkitekturen

9 Vind og vejr En grundlæggende viden om vind og vejr kan være en nyttig baggrund i opgaver, hvor vindmiljøet er i fokus. En sådan viden kan også forklare vindmiljøets stedbundne karakter, og at vindmiljøet ikke to steder er ens og derfor må nyvurderes fra opgavested til opgavested - et forhold som gælder såvel globalt som regionalt og lokalt. Indledningsvis er derfor samlet et materiale om vind og vejr, som i grove træk fortæller om sammenhængen mellem den globale vindcirkulation og regionale og lokale vinde, og hvordan disse sammen med lokale geografiske og landskabelige forhold er bestemmende for vindmiljøet i forskellige egne af Danmark. Hovedparten af indholdet er hentet fra faglitteratur, udarbejdet af meteorologer og klimaforskere. Vindmiljø i arkitekturen 7

10 Vind Drivkraft Solindstrålingen er drivkraften i globale og lokale vinde. Hvor jordoverfladen varmes op af solens stråler, stiger luftmasserne til vejrs, og der dannes lavtryk. Hvor de afkølede luftmasser synker ned igen, dannes der højtryk. Vind blæser ved jordoverfladen fra områder med højtryk mod områder med lavtryk. På grund af jordens rotation afbøjes vinden. På den nordlige halvkugle afbøjes vinden mod venstre, og på den sydlige halvkugle mod højre. + - Vind blæser ved jordoverfladen fra områder med højtryk mod områder med lavtryk. Globale vindsystemer front Den store temperaturforskel på jordens overflade mellem polerne og ækvator, som skyldes variationen i solindstrålingens intensitet på grund af jordens kugleform, danner på de to halvkugler en række klimabælter med meget forskellige vindforhold. I de to bælter omkring ækvator danner den stærke opvarmning af luftmasserne to cirkulerende luftstrømme, som ved jordoverfladen giver en jævnt strømmende vind i retning mod ækvator, de såkaldte passatvinde. I polarområderne omkring de to poler ligger de afkølede, tungere luftmasser næsten stille. I vestenvindsbælterne, hvor den kolde polarluft og den varme tropiske luft mødes i hyppige frontdannelser, er aggressive vinde og skiftende vindretninger karakteristiske det meste af året. På grund af jordens skiftende stilling i forhold til solindstrålingen hen over året ændres vindforholdene fra sommer til vinter i de enkelte klimabælter. Kun ved jævndøgn, forår og efterår, er atmosfærens cirkulation på de to halvkugler symmetrisk omkring ækvator. Også variationer mellem land- og havområder påvirker de enkelte klimabælters geometri og udstrækning og dermed også mønstret i de globale vindsystemer. Danmarks beliggenhed i vestenvindsbæltet på den nordlige halvkugle er bestemmende for grundtrækkene i vindmiljøet, vi her lever i. polar østvind 60 N vestenvindsbæltet 30 N NØ-passat ækvator SØ-passat 30 S vestenvindsbæltet 60 S polar østvind front Skematisk snitafbildning af atmosfærens cirkulation på grund af de store forskelle på temperaturen mellem polerne og ækvator efter Jesper Theilgaard. Kilde: Vejret omkring os. Lokale og regionale vinde Lokale og regionale vinde vil, som de globale vinde, være et resultat af termiske variationer på jordoverfladen. I bjergrige lande kan temperaturforskellen mellem bjergtoppe og dale skabe markante vinde, som kan påvirke vindmiljøet radikalt. I tropiske områder kan høje havtemperaturer udvikle tropiske orkaner med vindstyrker, som over land kan vælte træer og huse. I Danmark er søbrisen ved vore kyster, som skyldes temperaturforskellen mellem land og vand, den mest markante, lokale vind, og hovedårsagen til at kystnære områder er mere forblæste end områder inde i landet. Søbrisen skifter retning fra nat til dag afhængig af temperaturforskellen mellem land og vand. 8 Vindmiljø i arkitekturen

11 Friktionslag Ruhed I den nederste del af at mosfæren bremses vinden af friktionen med jordoverfladen og den deraf følgende reduktion af hastigheden. Jordoverfladens beskaffenhed eller ruhed bestemmer styrken af opbremsningen og påvirkningen af hastigheden op i atmosfæren. Den del af atmosfæren, der herved påvirkes, kaldes friktionslaget. Vindhastighedsprofil Friktionslagets højde over terræn varierer. Højden er størst, hvor ruheden er størst, f. eks. ved terræn med høj, bymæssig bebyggelse - og lavest, hvor ruheden er mindst, f. eks. over bar mark og vandområder. Normalt inddeles landskabet i tre ruhedsgrader. Reduktionen af vindhastigheden i friktionslaget kan tegnes som en kurve, vindhastigheds profilet, som fortæller om opbremsningen af hastigheden i forskellig højde over terræn. Den stærkt stigende vindhastighed i den nederste del af friktionslaget er medvirkende årsag til det ofte turbulente vindmiljø, vi oplever omkring højhuse. Ved modelforsøg i vindtunnel har etablering af korrekt vindhastighedsprofil betydning for præcisionen i forsøgene. Turbulensfrekvens Paragliding og opsætning af drage kan give et godt kendskab til vindforholdene i den nederste del af atmosfæren. Turbulens kan være selvforstærkende og medføre urolig og stødende vind. Kilde: Vind- og læ i bebyggelser I friktionslaget består vinden af lufthvirv ler af forskellig størrelse, skabt ved opbremsningen fra terræn, vegetation og bebyggelse. Jo større ruhed, desto krafti gere opbremsning og dermed turbu lens og hvirveldannelse. Frekvensen af turbulens- og hvirvel dannelse påvirkes også af vindhas tigheden. Ved høje vindhastigheder opleves vindmiljøet ved jordoverfladen mere uroligt og stødende end ved lave. Specielt i byområder med høj bebyggelse vil høje vindhastigheder medføre et turbulent vindmiljø. Turbulensfrekvensen kan i en konkret opgave bruges i en vurdering af karaktertrækkene i det lokale vindmiljø. ca. 500 m ca. 400 m ca. 250 m Vindhastighedsprofil for landskab med forskellig ruhedsgrad efter Melander m. fl. Kilde: SBI-anvisning 181 Vindmiljø i arkitekturen 9

12 Vindmåling og data Beaufort Englænderen Beaufort udarbejdede i 1805 en vindskala på baggrund af visuelle observationer af vindens virkning på de fysiske omgivelser. I første omgang til vands til brug for søfarten, senere omformuleret til brug på landjorden. På vandet var det bølgernes højde og størrelse, som var målestokken. På landjorden var det rusk i grene og blade. Han inddelte sine observationer i 12 skalatrin, en inddeling som stadig bruges ved beskrivelse af vindhastigheder. Vindmåling Med opfindelsen af anemometret til måling af vind blev det muligt at omsætte vindhastigheden til mere præcise tal. På grund af vindens urolige karakter angives måling af vindhastighed som gennemsnitshastigheden for den målte periode, evt. suppleret med højeste og laveste hastighed i vindstødene - vind/max og vind/min. I Danmark anvendes måleenheden meter pr. sekund, forkortet m/s. I engelsktalende lande angives vindens hastighed i knob. Vindmålinger udføres i Danmark af Meteorologisk Institut fra målestationer spredt ud over landet. For at gøre måleresultater sammenlignelige udføres målingerne efter ensartede regler, som også gælder internationalt. Alle målinger udføres 10 meter over terræn i et åbent landskab med god afstand til bebyggelse og beplantning, som kan påvirke måleresultatet. Målinger udskrives systematisk på baggrund af måling i en 10 minutters periode i hver time. Kopanemometer til måling og registrering af vindretning og hastighed. Vindrose udtegnet for målestation Billund. Kilde: Vinddata I Danmark har der været foretaget målinger af vinden i over 100 år. Der foreligger således et omfattende målemateriale, som kan fortælle, hvilke vindretninger og hastigheder der har været fremherskende i forskellige egne af landet i den målte periode. Målingerne bearbejdes statistisk for 10 og 30 års perioder og udgives som tabeller eller vindroser. Vindrose Vindrosen er en kompasrose inddelt i sektorer a 30. Størrelsen på hver sektor afspejler tiden, det blæser fra den pågældende retning, og en signatur fortæller om vindhastigheden inddelt i 3 kategorier. Vindroser udarbejdes som standard måned for måned eller for et helt år for alle DMI s målestationer. En sammenligning af vindroser fra målestation til målestation kan give et billede af forskellen i vindforholdene fra egn til egn. Vindroser fra danske målestationer er tilgængelige på og i publikationer fra DMI. Danmarkskort fra DMI s hjemmeside med placering af aktuelle målestationer. Kilde: 10 Vindmiljø i arkitekturen

13 Vind og vejr i Danmark Karakteristiske hovedtræk: Det danske vindmiljø er i hovedtræk bestemt af landets geografiske beliggenhed i vestenvindsbæltet på den nord lige halvkugle. Det europæiske fastland og det nordatlantiske havområde med den lune golfstrøm udgør vindenes dannelsesom råder og har afgørende indflydelse på vin d enes temperaturer og fugtighed. Vestlige vinde påvirkes af temperaturen i Vesterhavet og er kø lige om sommeren og milde om vinteren, og østlige vinde påvirkes af temperaturen på det eu ropæiske fastland og er lune om som meren og kolde om vinteren. En kortfattet karakteristik kan se således ud: De mange levende hegn i landskabet fortæller om et klima, hvor læ for vinden er vigtig for afgrøder og gårde. Vestlige vinde er dominerende det meste af året, men vindretningen er generelt meget omskiftelig. De hårdeste vinde kommer fra vestlige retninger. Der er herfra lokalt målt vindstød på over 50 m/s. Vindstille forekommer kun sjældent (ca. 2% af tiden). Forårs-, efterårs- og vintermånederne er de mest blæsende. De koldeste vinde er vintervinde fra øst, som ofte medfører kuldegrader og sne. Vind fra nordlige retninger forekommer sjæl dnest. Bynavn i en vindblæst egn ved Limfjorden. Lokale variationer Lokalt rundt om i landet forekommer variationer i vindforholdene. I kystområder vil vindhastighederne gene relt være højere end inde i landet, bl. a. på grund af søbrisen. Vestjylland er på grund af den domine rende vestenvind og lave ruhed mere for blæst end den øvrige del af landet. Byområder med tæt, høj bebyggelse vil generelt have mindre vind end det åbne land. Til gen gæld vil vinden være mere turbulent og uforudsigelig. I overgangen mellem byen og det åbne land, især mod vest, vil der altid være en ek stra kraftig vindpåvirkning, som kræver særlig opmærksomhed. Drivhuseffekt Drivhuseffekten vil generelt øge behovet for hensyntagen til vinden ved formgivning af vore fysiske omgivelser. Drivhuseffekten forventes i vores del af verden at medføre et mere aggressivt vindmiljø med flere vinde af stormstyrke. Årsagen er en stigende temperaturforskel mellem polerne og ækvator og et dermed øget behov for ventilerende, globale vinde til udligning af denne. Vindhastighedsrekorden med et vindstød på 52 m/s, målt på Fanø, som blev sat i decemberstormen i 1999, må antages at være en konsekvens af denne udvikling. Den tidligere rekord lå på 32 m/s. Antal dage pr. måned med vindstyrke over 10 m/s. Kilde: DMI Vindmiljø i arkitekturen 11

14 Konklusion: Hvor bør man tage særligt hen syn til vindmiljøet ved formgivning af vore fysiske omgivelser? Langs alle kyster og større vandområder I det åbne land I overgangen mellem by og åbent land I byområder med et turbulent vindmiljø Hvilke vinde og vindretninger skal man være særlig opmærksom på? Hele året: Vinde fra vestlig retning er domi nerende og kan opnå de største hastigheder Specielt i vinterhalvåret: De kolde vinde fra øst 12 Vindmiljø i arkitekturen

15 Vindmiljø og klimakomfort Vinden har såvel gode som dårlige egenskaber, som påvirker os ved op hold udendørs. Vindens ventilerende egenskab er generelt helt afgørende for vores sundhed og velbefindende. Vindens mekaniske og termiske påvirkninger har såvel positiv som negativ indflydelse på vort velbefindende. Ved udeophold omkring vore bygninger eller i by- og landskabsrum er det disse egenskaber, som sammen med solindfaldet er grundlæggende bestemmende for klimakomforten. Til inspiration i konkrete opgaver er i dette afsnit samlet et udpluk af klimaforsk eres undersøgelser og anvisninger på, hvor og hvornår og for hvem der er grund til at være særlig opmærksom på klimakomforten ved formgivning af udeopholdsrum. Vindmiljø i arkitekturen 13

16 Vindpåvirkning Ventilation Vindens ventilerende egenskaber er helt afgørende for vores sundhed og velbefindende og bør generelt have høj prioritet ved disponering og formgivning af byer og byrum. Med vinden fjernes forurenet luft fra luftforurenende virksomheder, og der tilføres ny, frisk luft fra atmosfæren. Luftforurenende virksomheder bør placeres under hensyntagen tll dominerende vindretninger, så forurenet luft blæses væk fra bymæssig bebyggelse. Udstødningsgasser fra motoriseret trafik er en væsentlig forureningskilde i vore byer, som bør nedbringes ved en udformning og orientering af trafikerede byrum, som bedst muligt sikrer gennemstrømning af ventilerende vind. Generelt bør luftforurening bekæmpes ved kilden. Udstødningsgasser fra biler er en væsentlig forureningskilde i byrum. Mekanisk påvirkning Ved vindens møde med fysiske genstande overføres kræfterne i vinden som tryk- og trækkræfter - et kendt fænomen ved konstruktion af bygninger, hvor stabilitet og holdbarhed dimensioneres til at modstå disse påvirkninger. Ved en fordobling af vindhastigheden øges vindkræfternes påvirkning med næsten det firedobbelte. Ved bygninger er det ofte trækkræfterne eller suget, som er årsag til kollaps. På mennesker vil gener på kroppen fra den mekaniske påvirkning begynde ved vindhastigheder på 4-5 m/s. Vindhastigheder over 10 m/s kan give begyndende balanceproblemer - specielt ved stødende vind. Over 20 m/s kan opstå vanskeligheder med at holde sig oprejst. Ved turbulens med stødende vind vil generne fra vindens mekaniske påvirkning generelt være større end ved jævnt strømmende vind. tryk (+) sug (-) Mekanisk påvirkning på grund af overtryk og undertryk på simpel skærm med den givne vindretning ifølge P. Gammel. Kilde: Statik og konstruktiv forståelse Termisk påvirkning Legemer afgiver varme til omgivende luft. Ved vindstille er varmeafgivelsen proportional med temperaturforskellen. Ved stigende vindhastighed øges varmeafgivelsen/konvektionen efter en progressiv skala. For bygninger har vindens termiske påvirkning indflydelse på varmeafgivelsen til omgivelserne og dermed energiforbruget til opvarmning. For menneskekroppen betyder vindens termiske påvirkning, at vi ved ophold udendørs må beskytte os det meste af året med vindtæt påklædning for at opretholde en behagelig kropstemperatur. Fysisk aktivitet, solindfald og luftfugtighed har også betydning for termisk komfort ved udendørs ophold. I lande med et varmere klima vil prioriteringen af vindens termiske egenskaber være anderledes. Her vil vindens kølende egenskaber ofte medvirke til at forbedre klimakomforten og derfor have højere prioritet ved formgivning af de fysiske omgivelser. Faktorer som sammen med påklædning påvirker varmebalancen mellem menneskekroppen og omgivelserne ifølge Claus Houlberg. Kilde: Vind og læ i bebyggelser 14 Vindmiljø i arkitekturen

17 Klimakomfort Komfortkriterier Klimakomfort varierer fra person til person, og det kan derfor være vanskeligt at fastlægge præcise, objektive kriterier i konkrete opgaver. De fleste af de eksempler, vi kender, på steder med et ubehageligt vindmiljø kommer fra brugere eller brugergrupper, som på baggrund af individuelle oplevelser har ytret sig negativt om vindmiljøet, og fra egne oplevelser ved udendørs færden. Vindmiljøforskning Vindoplevelse ved 20 m/s i vindtunnel. Fra forskningen kan hentes nogen inspiration til, hvor og hvornår det er nødvendigt at forbedre vindmiljøet med lægivende tiltag. Flere forskeres undersøgelser af vindmiljøet i byrum med et ubehageligt, turbulent vindmiljø viser samstemmende, at vindhastigheder over 5 m/s forekommer over 20 % af den målte tid. 5 m/s kriteriet er dog ikke nogen ubetinget grænse, men en indikation på at en forbedring af vindmiljøet kan være påkrævet. I private udeopholdsrum vil komfortgrænsen for et acceptabelt vindmijø være betydeligt lavere. Disse undersøgelser knytter sig alle til steder, hvor brugergrupper samstemmende har ytret sig negativt om vindmiljøet, og hvor forskere efterfølgende har målt og registreret vindforholdene over en længere periode. Ud over vindhastighed, turbulens og varighed peger vindforskere på fysiologiiske og psykologiske forhold hos brugere af vore udeopholdsrum som et væsentligt kriterium for bestemmelse af komfortniveau i en konkret opgave. Fra denne forskning kan hentes viden om, hvilke brugergrupper der bør vises særlig opmærksomhed ved fastlæggelse af komfortkriterier i forbindelse med planlægning og udformning af vore fysiske omgivelser. Alder - hos ældre mennesker svækkes fysikken, hvilket kan gøre denne aldersgruppe særlig følsom over for især urolig og stødende vind. Visse typer af handicappede kan have tilsvarende komfortproblemer. Motivation - f. eks. en tur til stranden for at blive blæst godt igennem - en vindoplevelse, som generelt er positiv - i relation til at stå og vente på bus eller tog en kold, blæsende vinterdag - en vindoplevelse, som generelt er negativ Aktivitet - generelt er kravet til komfortniveau højere ved udeophold med stillesiddende aktivitet end udeophold med fysisk aktivitet. Lokale traditioner - livsstil, adfærd og påklædning indretter sig efter klimaet og dermed opfattelsen af et tilfredsstillende vindmiljø. Vindmiljø i arkitekturen 15

18 Stillesiddende udeophold Sæsonlængde Sæsonen for stillesiddende udeophold i Danmark er relativ kort. Sæsonens varighed svinger fra år til år med juni, juli og august som kerneperioden, hvori klimaet tillader, at vi kan flytte udenfor med aktiviteter, vi normalt laver indendørs. I det blæsende danske klima er gennemtænkte læforhold generelt med til at øge kvalitet og sæsonlængde for udeophold betydeligt. Boligens uderum I boligens uderum - altaner, terrasser, gård - og haverum - er læ for vinden helt afgørende for brugsværdien. I den korte udeopholdssæson er soldyrkning en aktivitet, som kræver læ. Med grillen er tilberedning og indtagelse af mange måltider udendørs blevet en vigtig del af livsstilen i udendørssæsonen. En effektiv lægivning vil øge brugsværdien af vore udeopholdsrum til begge disse formål væsentligt. Udeservering En lægivende, solorienteret gryde er her med til at forbedre komfortbetingelserne for stillesiddende udeophold. Udeservering i forbindelse med cafeer og restauranter stiller generelt samme krav til komfort og læ som boligens uderum. Udesæsonen er her dog betydelig længere bl. a. på grund af udviklingen i gågadelivet i vore større byer, og strækker sig efterhånden over hele året. Fang solen og skærm for vinden Lufttemperaturen er grundlæggende bestemmende for komfortniveauet udendørs, men påvirkes lokalt af solindfald og vind. Solindstrålingen varmer, og vinden køler. Derfor kan god solorientering sammen med læ for vinden lokalt forbedre komfortbetingelserne væsentligt og strække udeopholdssæsonen ud til forårs- og efterårsmånederne. Krav til komforttemperaturen ved stillesiddende udeophold efter Penwarden og Wise. Kilde: SBI- anvisning 181 God solorientering og læ har især betydning i de kølige forårs- og efterårsmåneder. 16 Vindmiljø i arkitekturen

19 Vejr- og vindudsatte trafikanter Offentlige uderum I forbindelse med bebyggelsesplanlægning og byrumsdesign i det blæsende danske klima bør læ for vinden og klimakomfort generelt være et vigtigt formgivningshensyn. Gågader, torve og pladser Gågader, torve og pladser, specielt i de centrale bydele, er blevet byens udestuer og mødesteder året rundt. Et ubehageligt, turbulent vindmiljø kan være med til at forringe komfortbetingelserne og dermed brugen af disse steder - et problem, som desværre er rimelig udbredt. Veje og stier Ved planlægning og udformning af veje og stier for vejr- og vindudsatte tra fikanter som fodgængere og cyklister, bør hen synet til vinden være med i overvejelserne. Denne type trafikanter omfatter mange ældre og handicappede, brugergrupper for hvem der generelt bør udvises særligt hensyn til klimakomfort i uderum. På en kold blæsende vinterdag kan læ for vinden hæve klimakomforten væsentligt, når der ventes på bussen. Ventesituationer Opmærksomhed bør udvises ventesitua tioner som f. eks. busstoppesteder og lig nende, hvor vind og træk kan være stærkt generende specielt i de kolde vin termåneder, hvor vindens termiske påvirkning er ubehagelig selv ved beskeden vindhastighed. Fritidsaktiviteter Uderum til forskellige former for fritids aktiviteter som leg og idræt bør af hensyn til såvel udøvende som tilskuere sikres en passende afskærmning for vinden. Mange idrætsgrene stiller særlige krav til vind/læforhold, som bør undersøges nærmere, inden en endelig udformning finder sted. Krav til komforttemperaturen ved langsom gang for forskellige grader af påklædning i henholdsvis sol og skygge efter Penwarden og Wise. Kilde: SBI-anvisning 181 Turbulent vind opleves som pludselige vindstød, der kan give balanceproblemer ved høje vindhastigheder. Kilde: Vind og læ i bebyggelser Vindmiljø i arkitekturen 17

20 Konklusion: Hvor bør der ydes en særlig formgivningsindsats for at skabe læ i forbindelse med udeophold under danske klimabetingelser? I boligens uderum - altaner, terrasser, gård - og haverum mv. I offentlige rum - torve, pladser og gågader generelt - og især udeserveringsarealer i forbindelse hermed På ventepladser til kollektiv trafik På sports- og legepladser I bebyggelser som helhed - af hensyn til vindmiljø, energibesparelse og mikroklima 18 Vindmiljø i arkitekturen

21 Vindmiljø og lægivere Vindens møde med det fysiske miljø i vore omgivelser - terræn, vegetation og bygninger - er bestemmende for det vindmiljø, vi oplever lokalt, når vi færdes udendørs - oplevelser som ofte er overraskende og uforudsigelige. I vindforskningen kan findes forklaringer på, hvordan vinden opfører sig ved mødet med vore fysiske omgivelser - terræn, vegetation og bebyggelse - og som kan give viden og inspiration til brug i konkrete projekter. Fra denne forskning er samlet et udvalg af typiske eksempler, som har været genstand for forskernes undersøgelser og visualiseringer. Eksemplerne, hvoraf de fleste er baserede på modelforsøg i vindtunnel, er generelt forenklede i deres formvalg og detaljering i forhold til konkrete projekter, og må derfor kun bruges vejledende. Vindmiljø i arkitekturen 19

22 Vind og form Vindmiljø I beskrivelsen af vindmiljø skelnes mellem to vindformer: Fri vind - en laminær luftstrøm med samme retning. Turbulens - vind opløst i cirkulære hvirvler. Fri vind er kun påvirket af trykforskelle i atmosfæren. Turbulens er hvirveldannelser, som opstår ved mødet mellem fri vind og en fysisk form. De to begreber kan bruges om vind i såvel stor som lille skala. Fri vind Turbulens Trykforhold, vindhastighed og turbulens Ved mødet med en fysisk form bremses vinden, og der dannes overtryk i vindsiden og undertryk i læsiden. Omkring de to trykzoner øges vindhastigheden. Inde i trykzonerne dannes hvirvler med forskellig retning og hastighed. Med øget vindhastighed øges trykforskellen mellem vindside og læside og dermed også hvirveldannelse og turbulens. Læzoner Ved vindens opbremsning opstår zoner med reduceret vindhastighed. I vindsiden en læzone med overtryk, og i læsiden en noget større zone med undertryk. Inden for læzonen vil vinden cirkulere med varierende hastighed. Lævirkningen kan beskrives som reduktionen af hastigheden i forhold til fri vind udtrykt i procent. Geometri Formens geometri er bestemmende for omfang og mønster i turbulensdannelse og læzoner. Runde former eller former med afrundede hjørner giver en mere turbu lensfri vindstrøm end kantede. Kun dråbeformen kan give en turbulensfri strømning. Mønstre i vindstrøm og turbulens omkring fysiske former med forskellig geometri efter Glaumann m. fl. Kilde: Klimatplanering /Vind + Snit _ Plan + Læzoner og trykforhold omkring en kubisk bygningsform placeret på et plant terræn efter Evans. Kilde: Klimatplanering /Vind 20 Vindmiljø i arkitekturen

23 Vindmiljø i terræn Terrænformer Vindens bevægelsesmønster og hastighed hen over landskabet påvirkes af terrænets form. I et plant slettelandskab vil vindens retning og hastighed kun påvirkes af evt. vegetation og vådområder. I et bakket landskab kan vindens retning og hastighed ændres væsentligt ved mødet med terrænnets former. Bakke Vindhastighed og læ I det bakkede landskab vil vindhastigheden påvir kes af terrænets form efter følgende principper: Henover bakketoppe pres ses luftmasserne sammen, hvor ved vindhastigheden øges. I lavninger og dale udvides luftmasserne, hvorved vindhastigheden modsvarende dæmpes. Dal Terrænets hældningsgrad vil påvirke mønstret i vindens hastighed og strømning. Mødet med stejle skrænter ( 30 ) tvinger vinden opad og påvirker vindpro filet højt over terræn. Et forhold som er særlig tydeligt ved erosionskyster med stejle skrænter mod havet. I sammenhængende dalstrøg kan opstå vindkorridorer med øgning af vindhastigheden. Fænomenet er mest udbredt i dalstrøg parallelt med dominerende vindretning. Vandområder i bunden af disse dalstrøg kan yderligere øge hastigheden. Ved lokalisering og placering af bygninger og bebyggelser i terrænet bestemmes de grundlæggende vindmiljøbetingelser og behovet for lægivende tiltag. Skrænt Eksempler på vindstrømning, turbulens og lædannelser henover kuperet terræn efter Melander med fl. Kilde: Vind og læ i bebyggelser Vindudsat og lægivende placering af bygning i kuperet terræn. Vindmiljø i arkitekturen 21

24 Vindmiljø omkring bygninger Principper Vindmiljøet omkring solitære bygninger følger i princippet de samme regier, som beskrevet under vind og form. Ved mødet med bygningsformen bremses vinden op, og der dannes overtrykslæ i vindsiden og undertrykslæ i læsiden. Omkring de to læzoner vil vindhastigheden øges. Ved bygningens hjørner vil i vindsiden dannes markante hjørneturbulenser. Ved at afrunde hjørnerne kan disse reduceres, men samtidig mindskes lævirkningen. Profil af vindstrømning over en bygningsform efter Evans. Kilde: AHO skrift IV Vindretning Skiftende vindretning kan ændre form og udstrækning af turbulensog læzoner radikalt omkring den samme bygningsform. Ved længehuset betyder dette, at en vindretning på tværs af husets længderetning giver en kraftigere opbremsning og dermed en væsentlig større turbulens- og læzone på læsiden end vind på langs ad huset. Lævirkningen vil i læsiden kunne måles i en afstand af ca. 10 gange hushøjden. Vindretning diagonalt på længehuset vil give en asymmetrisk turbulens- og læzone og mindske lævirkningen. Højhus Højhus- og blokbyggeri kritiseres ofte for et ubehageligt og turbulent vindmijø. En af årsagerne hertil er, som tidligere beskrevet, vindhastighedsprofilet med en stigende vindhastighed over terræn. Det deraf følgende højere vindpres på den øverste del af bygningen transformeres i hvirveldannelser ned langs facaden og omdannes ved højhusets fod til generende spiral- og hjørneturbulenser. Problemet øges med hushøjden og vindhastigheden - men også vindretning og bygningsgeometri har indflydelse på problemets størrelse. Forholdet mellem vindretning og læzoners form og udstrækning ved samme bygningsform efter Evans. Kilde: AHO skrift IV Skematisk gengivelse af turbulens omkring et højhus med vindhastighedsprofil indtegnet ifølge Gandemer. Kilde: AHO skrift IV 22 Vindmiljø i arkitekturen

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet 20 NYE LAVENERGI-BOLIGER I MÅRSLET En ny energirigtig boligafdeling er ved at skyde i vejret i form af 20 rækkehuse på Damgårdstoften i Mårslet. Projektet

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser Etablering af skøjtebane i Kalundborg DATO 1. august 2012 SAGSNR. Baggrund I forlængelse af planseminaret har Økonomiudvalget anmodet om at der udarbejdes et notat om muligheder og omkostninger ved etablering

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Der findes mange forskellige opvarmningsformer. Og det kan derfor være ganske uoverskueligt at finde det bedst egnede produkt til at løse opgaven. Her nedenfor

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere