Det gode biblioteksformidlingsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode biblioteksformidlingsrum"

Transkript

1 Det gode biblioteksformidlingsrum Bacheloropgave udarbejdet af Jeannette Zenia Pedersen & Camilla Sandager Danmarks Biblioteksskole - København Afleveret den 26 maj 2010 Vejleder Nan Dahlkild Antal ord: Emneord: Litteraturformidling, serendipitet, arkitekturpsykologi, sanser, arkitektur.

2 Abstrakt (Fælles) Med udgangspunkt i bibliotekernes formidling i det fysiske rum forelægger denne opgave et indblik i krydsfeltet mellem arkitektur, serendipitet og indirekte litteraturformidling. Opgaven begynder med en kort gennemgang af bibliotekernes formidlingshistorie, hvilket belyses gennem artikler af Bruno Kjær og Anders Ørom. Dernæst følger en afdækning af hvorledes serendipitet kan indtænkes i bibliotekernes formidling af litteratur. Til dette vil vi benytte os af artikler af Lennart Björneborn og Eva Brendstrup. Herefter en redegørelse af hvorledes omgivelserne påvirker mennesket, samt hvordan arkitekturen kan imødekomme dette i udformningen af det fysiske rum. Dertil vil vi tage udgangspunkt i bøgerne Arkitekturpsykologi idrætsrum som med- og modspiller af Kirsten Kaya Roessler, Sansernes Hospital redigeret af Lars Heslet og Kim Dirchinck-Holmfeld, samt Livet mellem husene af Jan Gehl. Til sidst vil vi opstille nogle pricipper for det gode biblioteksformidlingsrum. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstrakt (Fælles)... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning (Fælles)... 5 Problemformulering (Fælles)... 6 Opgavens fremgangsmåde (Fælles)... 6 Del Del Del Metode... 8 Del Formidling (Jeannette)... 8 Formidlingens udvikling (Jeannette)... 9 Delkonklusion (Jeannette) Del Serendipitet (Camilla) Delkonklusion (Camilla) Del Arkitekturpsykologi (Jeannette) Psykoanalysen (Jeannette) Behaviorisme (Jeannette) Gestalt-psykologi (Jeannette) Grundantagelser om menneskelig adfærd og de fysiske omgivelser (Jeannette) Perception arkitektur påvirker handling (Jeannette) Menneskelige behov (Jeannette) Anbefalinger til formgivning af det fysiske rum (Jeannette) Social interaktion (Jeannette)

4 Delkonklusion (Jeannette) Sansernes rum (Camilla) Omgivelsernes påvirkning af sanserne (Camilla) Stress (Camilla) Støj (Camilla) Lys (Camilla) Rumklassifikation (Camilla) Oplevelsespyramiden (Camilla) Planlægning af rum (Camilla) Samle eller sprede (Camilla) Integrere eller segregere (Camilla) Invitere eller afvise (Camilla) Åbne op eller lukke inde (Camilla) Færdselen i rum (Camilla) At gå (Camilla) At stå (Camilla) At sidde (Camilla) Delkonklusion (Camilla) Perspektivering af teorier om bibliotekernes fysiske rum (Fælles) Principper for det gode biblioteksformidlingsrum (Fælles) Konklusion (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Bilag A

5 Indledning (Fælles) I dag fokuseres der meget på, at de danske folkebiblioteker burde bruge mere energi på det virtuelle aspekt af biblioteket for at følge med i den postmoderne verden, som er i konstant forandring og har fokus på teknologien. Det hybride bibliotek, hvor bibliotekerne prøver at udvide deres servicer og brugeradgang via elektroniske midler, er vigtige for overlevelsen af nutidens biblioteker. Vi mener dog, at de eksisterende fysiske biblioteker risikerer at blive glemt, når midlerne skal fordeles. Vi vil derfor have fokus på den fysiske del af bibliotekerne, da vi mener, at det fysiske bibliotek ikke bør undervurderes, da det stadigvæk har nogle fordele frem for det virtuelle bibliotek, da man i det fysiske bibliotek har mulighed for at se, lugte, føle altså sanse bøgerne. Det fysiske bibliotek skulle ikke gerne gå hen og blive en afhentningscentral, men også et sted, hvor formidling af fysiske materialer stadig er i højsæde. Derfor vil vi i vores opgave fokusere på bibliotekets udformning, omgivelser, arkitektur og disse begrebers påvirkning af litteraturformidlingen i det fysiske biblioteksrum. 5

6 Problemformulering (Fælles) Formålet med denne bacheloropgave er at undersøge krydsfeltet mellem arkitektur, serendipitet og indirekte litteraturformidling. Opgaven er en teoretisk undersøgelse af begreber og metoder til brug ved udformning af rum, samt rummets påvirkning på litteraturformidlingen. På baggrund af dette lyder opgavens tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er formidling af litteratur i bibliotekets fysiske rum? 2. Hvorledes kan serendipitet indtænkes i bibliotekernes formidling af litteratur? 3. Hvordan kan arkitektur påvirke formidlingen af litteratur i det fysiske rum? Opgavens fremgangsmåde (Fælles) Opgaven falder i tre dele: Del 1 Et bibliotekshistorisk perspektiv af den indirekte formidling, hvor vi vil se på, hvordan det var, for at få en forståelse af hvordan det er i dag. Til del 1 vil vi fokusere på formidlingen af litteratur i bibliotekets fysiske rum. Hertil vil vi tage udgangspunkt i artiklerne om formidling af Bruno Kjær og Anders Ørom Formidlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter 1. og 2. del, samt B. Kjærs Forskydningernes rum reflektioner over folkebibliotekernes indirekte formidling. Del 2 En redegørelse af begrebet serendipitet og ud fra dette en afdækning af, og i givet fald, hvordan biblioteket kan indføre og drage fordel af serendipitet i forbindelse med indirekte formidling af litteratur. Til del 2 vil vi ud fra artikler af Lennart Björneborn og Eva Brendstrup se på, hvordan serendipitet kan indarbejdes i udformningen af biblioteket. 6

7 Del 3 På baggrund af del 2 vil vi undersøge, hvor stor en betydning sanserne har for den menneskelige adfærd og bevægelsesmønstre. Derfor vil i denne del sætte fokus på, hvilke elementer i det fysiske rum, som kan være med til stimulere sanserne i en positiv retning. Samt hvorledes arkitekturpsykologi kan inddrages i udformningen af det fysiske rum. Hertil vil vi bruge teorier fra Kirsten Kaya Roesslers Arkitekturpsykologi idrætsrum som med- og modspiller og Sansernes Hospital, som er redigeret af Lars Heslet og Kim Dirchinck-Holmfeld, samt Jan Gehls Livet mellem husene. Vi vil i vores opgave benytte os af den dokumentariske metode 1, samt inspireret af scenarieteknikken 2 fremlægge principper for det bedst mulige litteraturformidlings rum. 1 Skot-Hansen (1995), s

8 Metode Del 1 Formidling (Jeannette) Formidling er: En aktivitet, der fungerer som forbindende mellemled. I sin bredeste betydning al medieret kommunikation, inkl. sprogligt medieret og litterært medieret kommunikation. I denne betydning er alle biblioteker og databaseværter, museer, forlag, tidsskrifter osv. formidlingsinstitutioner. I en snævrere betydning mediering fra specialiserede faggrupper til den bredere offentlighed, dvs. omfattende fx. oversættelse, popularisering og undervisning. I denne snævre forståelse er folkebiblioteker, men ikke forskningsbiblioteker formidlingsinstitutioner I biblioteksregi skelner man imellem: - den indirekte formidling (materialer, indretning, redigering, arrangementer) og- den direkte formidling (bruger-bibliotekar dialog, bibliotekaren som faglig konsulent, booktalk). 3 Som det fremgår af ovenstående citat fra Informationsordbogen, skelnes der mellem indirekte og direkte formidling. Den indirekte formidling er materialevalg, kassering og opsyn med samlingen, udstillinger, udarbejdelse af tryksager til biblioteksbrugerne og de arrangementer biblioteket afholder. Den direkte formidling er biblioteksbrugerne og bibliotekspersonalet i dialog med hinanden. Den indirekte formidling er al bibliotekspersonalets forhåndsorganiserede formidling:...alt hvad der gøres for at ordne og gøre bibliotekets samlinger 3 8

9 tilgængelige, samt den kommunikation (f.eks. gennem trykte tekster, bibliotekets hjemmeside), der har til formål at formidle bibliotekets samlinger og aktiviteter samt inspirere til brug, anbefale bestemt litteratur, sætte fokus på aktuelle emner, tilgængeliggøre bibliotekets samlinger (herunder linksamlinger) ved at skabe indfaldsvinkler, der supplerer den fysiske dokumentationsorganisation. 4 Det er vigtigt at understrege hensigten med arrangementernes og udstillingernes formidlende værdi i sig selv. Bibliotekspersonalets egne udstillinger er en del af bibliotekets eget indirekte formidlingsarbejde, og de vil ofte være materialeformidlende. De udstillinger, der arrangeres af biblioteket, men laves af folk i lokalsamfundet, vil oftere og i højere grad være interesse- og synspunktformidlende. Formidlingens udvikling (Jeannette) Interessen for indirekte formidling startede i 1960 erne, som en konsekvens af at formidlingsaktiviteterne på folkebiblioteket stille og roligt gik fra at være materialeorienterede mod at være brugerorienterede. Tidligere var det materialernes indhold, kvaliteter og værdier der blev formidlet ud fra og med udgangspunkt i. Nu er det op til hvert enkelt bibliotek at forholde sig til et væld af forskellige typer brugere, der alle har hver deres mangfoldige materialebehov. 5 I 1960 erne havde folkebibliotekerne generelt et individuelt præg i deres fysiske udformning, de osede af (fin)kultur i deres miljø og udsmykning. En del biblioteker fik en mere uniform og et neutralt udtryk samtidigt med at tilknytningen til uddannelses og informationsvirksomhederne etableredes. Det betød også en mere ensartet opfattelse af behov for viden. Stigende brugerpres i slutningen af 1960 erne 4 B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992), Del 1, s

10 var med til at begrænse bibliotekernes karakter af kultur- og videnstempel. 6 Både udad til og indad til blev dannelsessiden af bibliotekararbejdet nedtonet i forhold til videnssiden, og den bibliotekskulturelle identitet blev et udtryk for et mere rationelt oplysningsideal end kultur- og videnstempel. 7 Med 1968-oprøret som frontløber og med formidlingsdiskussionen som omdrejningspunkt, blev både vidensunivers og vidensopfattelse kraftigt problematiseret. Formidlingsbegrebet tolkedes ind i nye sammenhænge og blev for alvor et centralt begreb, der knyttede sig til 1970 ernes sociale og politiske erfaringshorisont. Sigtet med formidlingen blev at arbejde bevidstgørende med udgangspunkt i de behov, der blev betragtet som specielle for forskellige målgrupper (for eksempel kvindeundertrykkelse og frigørelse), samt at nedbryde barrierer. Hermed blev den indirekte formidling opprioriteret. Formidlingssammenhængen blev understreget som værende lokalområdet, hvilket brød markant med kultur- og videnstemplet som bibliotekskulturel identitet. Manglen på et alternativ til den borgerlige kultur blev hovedårsag til, at bibliotekernes eksisterende kultur og samlinger måtte laves om. Formålet var en mere ligelig betjening af befolkningen. Synliggørelse, indbydende indretning og opstilling blev nøgleord. Den skriftlige meddelelse skiltet, betragtedes som den bedste form for kommunikation, fordi den var entydig. I mange biblioteksbygninger fra omkring 1970 blev idéerne i folkebiblioteksbygningen materialiseret. Deres styrke er, og var, den funktionelle og fleksible indretning. En grundlæggende forudsætning for fleksibiliteten ved et rums tanken er, at hele biblioteksrummet har samme miljømæssige karakter. Man kan se både ind og ud af biblioteket. Det førhen visuelt markante blev tonet meget ned i forhold til funktionalitet og modulopbygning. Samme tendens fortsætter til en vis grad op igennem 1980 erne, men med individualiserede, arkitektonisk markante biblioteksbygninger med iøjnefaldende 6 B. Kjær og A. Ørom (1992), Del 1, s B. Kjær (2006) s

11 udsmykninger, herunder mange skulpturer og skulpturelle elementer. På en måde kan denne tendens i biblioteksbyggeriet aflæses som en ny form for kultur- og videnstempel, den har bare en anden karakter af repræsentativ offentlighed, som adskiller sig fra de forrige, ved at være mere tilgængelig og mere direkte integreret i gadebilledet eller i bygningskomplekser. De fremstår i langt højere grad som offentlige rum. Gentofte Hovedbibliotek er et godt markant eksempel herpå 8 - en ny type mere tilgængelig kultur- og videnstempel generelt præget af et gennemført arkitektonisk totaldesign. Samt som en del af bybilledet placeret centralt i Hellerup tæt på stationen, indkøbsmuligheder, og deraf også en del af det gadebillede, som Shannon Mattern In The New Dowtown Library beskriver som a diverse range of sources to investigate how libraries serve as multiuse public spaces, anchors in urban development, civic icons, and showcasses of renowned architects. 9 Op gennem 1980 erne blev de tidligere nævnte traditionelle bibliotekskulturelle identiteter mere og mere nedbrudte. I 1990 nedlagdes Bibliotekstilsynet, og man opgav en statslig sikring af et ensartet bibliotekssystem, hvorefter folkebibliotekerne blev en kommunal opgave. Det handler i denne periode meget om det frisættende bibliotek, hvor materialevalg går fra at være normativt til behovsorienteret. Frisættelsen og den ændrede materialevalgspolitik af biblioteket har betydet, at bibliotekerne siden midten af 1980 erne har eksperimenteret med formidling, særligt den indirekte. Dette kom blandt andet til udtryk ved at det tredelte bibliotek blev introduceret, og referer til at biblioteket ud over at have magasin (fjernområde) og udlån (mellemområde) også har et nærområde, der kaldes markedet. Markedet er rettet mod de biblioteksfremmede, der kommer for at låne bøger om deres interesser og alment formulerede ønsker. De klassiske ordnings og opstillingssystemer var ikke velegnede, når man skulle imødekomme potentielle brugere i adfærd og interesseformuleringer, så...markedet skulle give lyst og 8 B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s S. Mattern (2007), titelblad 11

12 inspiration til aktuelle og populære tilbud. 10 Nye bibliotekskulturelle identiteter som markedet og caféen, signalerer begge åbne offentlige rum, hvor der foregår gensidig udveksling og er steder med en speciel atmosfære af en meget anderledes karakter end bibliotekernes. En tredje knap så fremtrædende karakter er varehuset, hvor konteksten er de mere spændende måder at se varerne på, som man ser dem i for eksempel supermarkedet (bøgerne står med forsiden ud af). Den spændende labyrint eller ventesalen, refererer til den bibliotekstype, der placerer dele af samlingerne i små miljøer, der har forskellige visuelle og indretningsmæssige karakteristika afstemt efter indholdet i de dele af samlingerne og/eller den funktion, som er placeret i det lille miljø og er vigtige i den indirekte formidling. Dette skitserer nye decentrerede kultur- og vidensopfattelser, idet forskellige kultur- og vidensformer kan præsenteres med en egen identitet, og derigennem kan det markeres visuelt og med andre midler at biblioteket retter sig mod forskellige typer af interesser. Et andet eksempel er det mere brugerorienterede bibliotekskoncept, det emneopdelte bibliotek. I det emneopdelte bibliotek er materialesamlingen opdelt i emneområder på tværs af DK5, således at det ikke længere er værkets fysiske karakter eller tidligere placering, som er afgørende, men dets placering i forhold til de valgte emneområder. Begrundelsen for denne opstilling er, at mange brugere er mest interesseret i emner, og at de ikke har kendskab til bibliotekets systematik. Med det emneopdelte bibliotek forlades til dels den klassiske opdeling af biblioteket i børneafdeling, voksenafdeling, læsesal og ekspedition. I stedet deles biblioteket op i emneområder, hvor hvert emneområde er selvstændige organisatoriske teams. Emneområder kunne være Natur, Teknik & Fritid og Litteratur & Sprog. For at synliggøre opdelingen af emneområderne kunne hvert emneområde få en 10 B. Kjær (2006) s

13 farvekode, der både kunne tjene som identifikation, men som også kunne være et dekorativt element. 11 Bibliotekerne var i 1990 erne meget i defensiven og ikke på omdrejningshøjde med udviklingen og de konkurrerende medier og formidlingsinstitutioner. Den indirekte formidling skulle stimulere og inspirere ved at være oplevelsesorienteret. En central pointe var at gøre opmærksom på nye sammenhænge, nye brugsmuligheder. Materialerne bragtes så at sige i dialog med hinanden gennem emneinstallationer, der gik på tværs af det ordnede kundskabsunivers, DK5 afspejler. 12 Som et tiltag øgede man på bibliotekerne tilgængeligheden af materialerne, for eksempel ved genreopstilling af skønlitteraturen og emneopstillinger af faglitteraturen. 13 For at tydeliggøre opstillingen brød man med de parallelt opstillede reoler. Der blev for eksempel lavet båse eller reoler med varierende højder. Reolopstillingen brugtes altså både til at tydeliggøre opstillingen og til at skabe et mere spændende biblioteksmiljø, med mulighed for at gå på opdagelse. Ændringerne i reolopstillingen brugtes også til at skabe mere udstillingsplads, som igen gjorde biblioteket mere levende, samt at give mulighed for at lave hyggekroge og siddepladser. Biblioteket blev et værested, hvor der var plads til oplevelser. Af andre forhold, der gjorde biblioteket mere brugervenligt kan nævnes bedre skiltning og placeringen af henholdsvis skranken og bibliotekarbordet. 14 Selvom 70 ernes formidlingsbegreb med dets socialt definerede barriereopfattelse, er gledet meget i baggrunden, så kan det nok anses i en variant af 80 ernes formidlingstænkning, nemlig det at skabe afinstitutialiserede miljøer, hvor brugerne kan føle sig hjemme og genkende deres egen kultur (i bred hverdagskulturforstand). Ved at lade mange grupper og personer komme til orde, genstande og billeder på bibliotekets udstillingsarena bidrages til denne følen sig hjemme i kraft af, at man genkender sine hverdagskulturelle 11 B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s

14 sammenhænge på biblioteket. 15 Det var en måde at vise mange brugergrupper på, at biblioteket kunne gøre og gjorde noget for dem. Fra midten af 2000 erne bliver biblioteket ofte kædet sammen med et uforpligtende sted at mødes, et tredje sted (første sted er hjemmet, andet sted er arbejdspladsen, mens det tredje sted er et uformelt sted at mødes efter arbejde). 16 Et sted hvor mennesker mødes på neutral grund. Sociolog Ray Oldenburg nævner for første gang begrebet det tredje sted i 1989 i sin bog The Great Good Place. Cafés, Coffee Shops, Bookstores, Bars, Hair Salons, and other Hangouts at the Heart of a Community. Begrebets udgangspunkt er savnet af lokal forankring, tætte sociale relationer og offentlige rum i amerikanske storbyer, der alle i stedet domineres af privatbilisme og storcentre. Oldenburgs mål er at imødegå tabet af disse uformelle offentlige rum ved at synliggøre, styrke og udvikle de tredje steder, der fortsat eksisterer, ikke kun som rekreative områder, men som en vigtig forudsætning for demokratiet. Han opstiller i alt otte definitioner, der alle er forudsætninger for at begrebet kan anvendes: 1) Der er tale om et neutralt sted (neutral grund) 2) Det er inkluderende i forhold til sine brugere og udvisker sociale skel 3) Samtale er hovedaktivitet og dermed i centrum 4) Stedet er åbent og tilgængeligt 5) Der er stamgæster/stamkunder 6) Det er et enkelt sted med lav profil (Low Profile, Plainness) 7) Der er en legefuld stemning og et samspil mellem gæsterne (Playful Mood) samt 8) At stedet har kvaliteter som et hjem uden for hjemmet (rødder, indflydelse, genopladning, frihed til at være, varme) B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s B. Kjær (2006) s R. Oldenburg (1989), s

15 Som det fremgår af Oldenburgs definitioner er det tredje sted ikke et begreb udviklet specielt til bibliotekerne, men i langt højere grad til lokalsamfundets mange varianter af uformelle mødesteder. At man vælger at bruge begrebet i biblioteksdebatten skyldes, at begrebet dukker op samtidigt med, man begynder at diskutere bibliotekernes fremtidige rolle og den tilhørende nytænkning af bibliotekets funktioner. For folkebibliotekerne er det netop vigtigt at være forankret i lokalsamfundet, og Oldenburgs understregning af de åbne og uformelle mødesteders betydning for lokale netværk, og for demokratiets samtale i bred betydning, ligger i forlængelse af mere traditionelle biblioteksværdier. Derudover kan et begreb som Playful Mood appellere til dem, som ønsker mindre bureaukratisk organiserede biblioteker. 18 I bibliotekssammenhæng beskrives begrebet med ord som udstillinger, aktivitetssal, projektrum, lytte- og oplevelsesrum samt individuelle arbejdspladser med og uden pc-søgefacilliteter som samfundets åbne rum med muligheder for udvikling og læring samt kulturel aktivitet. 19 En nødvendighed for det tredje sted er det fysiske rum, samt det professionelle og personlige engagement i formidlingen. Her sker et opgør med den neutrale bibliotekarrolle. Fusionsbiblioteket er biblioteket koblet til andre funktioner eller institutioner. Man ønsker at opnå en synergieffekt i forhold til driften og konvergens i forhold til opgaverne. Idéen med fusionsbiblioteket, som lokalt ressourcecenter for læring og kultur, er at åbne op for nye samarbejdspartnere og samarbejdsformer, med øget lokal profilering. Det medfører på den ene side øget samarbejde med omverdenen, men kan på den anden side også betyde at bibliotekets grænser bliver diffuse. I det hybride bibliotek ligestilles andre medier med bogen. Formålet er at understøtte og udvikle brugernes benyttelse af relevante og tidssvarende biblioteksservices. Det hybride bibliotek er en samling af forskellige medier, adgang 18 N. Dahlkild (2009), s B. Kjær (2006) s

16 til globale informationer døgnet rundt, samt at der tilbydes vejledning med andre ord en ny sammenkobling af direkte og indirekte formidling. For eksempel er Bibliotekernes Netguide, Rejsebibliotek.dk, Litteratursiden.dk alle eksempler på services, der sammenbinder formidling af faste og flydende ressourcer. Rejsebibliotek.dk illustrerer det også i forhold til emnet, ved at der kan skabes emnemæssig sammenhæng på tværs af DK5, at formidlingen inddrager både skønog faglitteratur, samt at materialet kan bestilles med det samme via Bibliotek.dk. Pointen er, at der i den indirekte formidling arbejdes bevidst med at skabe en helhed i indhold og udtryk. 20 Udviklingen gennem tiden har medført, at B. Kjær og A. Ørom 21 har sammenfattet en figur, som giver et overblik af, hvorledes formidling hænger sammen med bibliotekskulturelle identiteter. De opfatter biblioteket som et forvandlingsrum. Et rum med forskellige visuelle miljøer, der bryder med biblioteket som kultur- og videnstempel. (Kultur- og videnstemplet symboliserer dyrkelsen af skriftkulturen, det klassiske oplysningsideal og dannelsestraditionens litteratur, og er karakteriseret ved at være funktionsopdelt med udlånssal, læsesal, voksenafdeling og børneafdeling) 22. Et eksempel herpå er den dagligstue eller café mange biblioteker har indført i et forsøg på at gøre op med det traditionelle folkebiblioteks image. Begge er alternative bibliotekskulturelle identiteter, der især hentes fra den kommercielle sfære. 20 B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992) s B. Kjær (2006) s

17 INDHOLD: (Forvaltet) kultur- og vidensopfattelse (som i høj grad kommer til udtryk i materialevalget) Formidlingsforståelse Bibliotekskulturel identitet UDTRYK: Arkitektur og rum Indretning, opstilling, redigering Visualisering, udsmykning Biblioteksimage Arrangementer, udstillinger Brugerrettede tryksager Udadrettede formidlingsaktiviteter (Radio, TV, trykt presse mv.) 23 Figur 1 Af figuren fremgår det, at Kjær og Ørom: opfatter en bibliotekskulturel identitet som en helhed af indhold og udtryk. Indholdet er den (forvaltede) kultur- og vidensopfattelse. Udtrykket kan aflæses af rammerne for formidlingen og formidlingsaktiviteterne. Formidlingsforståelsen sammenbinder indhold 23 B. Kjær og A. Ørom (1992) s

18 og udtryk. Af vores opfattelse følger, at man ikke kan ændre bibliotekets image uden at forandre den af biblioteket forvaltede kulturog vidensopfattelse. Når vi skriver om nye bibliotekskulturelle identiteter er der altså tale om ændringer af hele komplekset af indholds- og udtrykselementer. Det er karakteristisk... for danske folkebiblioteker, at man har en ret klar opfattelse af, hvad man bryder med eller rettere ændrer på; men det er også karakteristisk, at man har en mindre klar opfattelse af hvad man arbejder hen imod. De sidste års debat i dansk folkebiblioteksvæsen har i høj grad taget udgangspunkt i, at folkebibliotekernes produkt er godt; det, der mangler, er en revitalisering. 24 At folkebiblioteket er et godt produkt, kan vi ligesom Kjær og Ørom tilslutte os, men at dette ikke er tilstrækkeligt fremgår også af det dalende udlån. En genoplivning af folkebiblioteket, som vi kender det, tager udgangspunkt i en erkendelse af at de mere traditionelle formidlingsformer ikke længere er tilstrækkelige og ikke appellerer til nutidens brugere. Bibliotekerne er nødt til at manifestere, hvad de er, hvad de kan og at de udvikler sig, derfor bliver formidling central. Sammenfattet betyder det, at formidlingen og dermed formidlingsforståelsen skal ses som bindeleddet mellem indholdet og udtrykket (image) som samlet set giver den bibliotekskulturelle identitet, derfor er dette altafgørende i overlevelsen af det moderne bibliotek. Delkonklusion (Jeannette) I løbet af de sidste årtier er formidlingsbegrebet blevet et mere og mere centralt begreb inden for folkebibliotekssektoren. I takt med at misforholdet mellem ressourcer og opgaver (både aktuelle og potentielle) er steget, er den indirekte 24 B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 1, s

19 formidling blevet fremhævet som et afgørende område. Formidlingsbegrebet har ændret sig fra at være klassisk, hvor det centrale var direkte formidling af almen viden og dannelseskultur, til 1970 ernes kultursociologisk orienterede og til 1980 ernes marketingsinspirerede og oplevelsesorienterede indirekte formidling. Ændringen af formidlingsbegrebet ligger først og fremmest i den teoretiske og kulturpolitiske kontekst, som formidlingbegrebet er sat ind i gennem årtierne. Fælles for dem alle er: at den indirekte formidling i stigende grad er tillagt betydning og at det i stigende grad er blevet markeret, at folkebibliotekerne bør redigere udlånet, synliggøre dele af samlingerne, visualisere miljøet og videre gennem disse formidlingsmetoder at pege på brugssammenhænge, brugsmuligheder og henvende sig til en differentieret brugergruppe med heterogene kulturelle og videns- (herunder informations) mæssige behov. 25 Biblioteksindretningen især, har bredt ført de sene 1980 eres idéer om indirekte formidling ud i livet. Nye bibliotekskulturelle identiteter har vundet indpas, især markedet og i mindre grad caféen. Der er altså spændende formidlingsmæssige potentialer at hente i sammenbygningen af det indretnings- og marketingsmæssige. 26 Formidlingsbegrebet har ændret sig markant gennem årerne, det er blevet mere og mere marketingsorienteret i takt med at interessen for brugerne er steget. En udvikling fra kultur- og videnstemplets klassiske funktionsopdeling af biblioteksrummet frem til opdelinger efter nye aktivitetstyper, brugerbehov, emner og zoner, er ligeledes karakteriseret ved en udvidelse og integration af nye materialetyper og medier. 25 B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s

20 Vi mener dog, at der kan sættes spørgsmålstegn ved det emneopdelte bibliotekskoncept, for er det reelt brugerorienteret, eller forsøger man blot at overføre faglitteraturens diktatur til skønlitteraturen. Den indirekte formidling er blevet stærkere differentieret og radikalt udvidet i det hybride bibliotek. Bibliotekets funktioner, aktiviteter og muligheder er øget markant gennem de sidste to årtier med oplevelsesorienteringen som fællesnævner. I opgavnes efterfølgende perspektivering vil vi tage udgangspunkt i Kjær og Øroms litteraturformidlings figur, velvidende at IT-dimensionen mangler i figuren, da teksten er skrevet i 1992, før den egentlige digitale udvikling finder sted, og deraf i stedet fokuserer på formidling i det fysiske rum. 20

21 Del 2 Serendipitet (Camilla) Begrebet serendipitet blev opfundet af den engelske forfatter og bogelsker Horace Walpole i 1700-tallet, da han ville beskrive et uventet heldigt bogfund til sin ven. Han dannede ordet ud fra den engelske titel af det persiske eventyr The three princes of Serendip, hvor de tre prinser med en blanding af held og tilfældigheder klarer sig igennem deres rejse. Horace Walpole beskrev ordet således: making discoveries by accident and sagacity, of things which they were not in quest of. Serendipitet dækker derfor over, at man finder noget interessant, som man ikke havde søgt målrettet efter. 27 Disse fund kræver dog, at man som bruger selv er åben og årvågen overfor nye og uventede informationer. 28 Denne måde at søge materiale på kaldes også for græsning eller browsing, da man som bruger blot går rundt og kigger på materialene uden at have noget bestemt for øje. Informationsordbogen definerer serendipitet som det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge 29. Trods serendipitetsbegrebets intuitive karakter er det også et fænomen inden for videnskabens verden. Et godt eksempel herpå er Alexander Flemmings tilfældige opdagelse af penicillin. Dette skete i 1928, da Alexander Flemming efterlod en dyrkningstallerken med stafylokokbakterier, mens han tog på ferie i to uger. Ved et uheld var der faldet skimmelsvamp ned i petriskålen, og da Alexander Flemming kom hjem, så han, at bakterierne var blevet dræbt af svampen. Svampen identificerede han som Penicillium notatum, heraf navnet penicillin, som senere blev til den L. Björneborn (2005) s

22 kemiske fremstilling antibiotika. Af andre tilfældige opdagelser kan blandt andet nævnes cellofan og velkro. 30 I biblioteksverdenen kan et eksempel på serendipitet være en udstilling af skønlitterære bøger, som alle har forsiden ud af, og hvor låneren finder en bog, som han/hun ellers ikke ville have lånt, men da forsiden har fascineret låneren, låner han/hun bogen alligevel. Det kan derfor være en stor fordel for biblioteket, hvis der indtænkes serendipitet i indretningen såvel som i den indirekte formidling. I den forbindelse udtrykker Lennart Björneborn, lektor i webometri, det således: Det kan derfor være vigtigt at huske på i en tid med meget fokus på digitale biblioteker, at fysiske biblioteker er geniale, men måske undervurderede»mulighedsrum«for at eksponere en mangfoldighed af informationsmaterialer, der kan stimulere nysgerrighed og serendipitet hos brugere. 31 Serendipitet i det fysiske biblioteksrum handler med andre ord om at pege på og udnytte en række muligheder, der kan stimulere brugernes nysgerrighed over for bibliotekets materialer, samt forhindre at bibliotekerne ender som rene udleveringscentraler og depotrum for ældre eller smal litteratur. En vigtig pointe ifølge Lennart Björneborn og Eva Brendstrups artikler og deres forskning i serendipitet er, at man skal betragte biblioteket som et stort integrative interface - en integreret eller en sammenhængende brugergrænseflade. En samlet brugergrænseflade, hvor der indtænkes sammenhæng, brugervenlighed og brugerpotentialer på tværs af alle de mulige kontaktflader, indgange og formidlingsstrømme mellem bruger og bibliotek, hvad enten de er menneskelige, fysiske eller digitale s.htm 31 L. Björneborn (2004) s L. Björneborn og E. Brendstrup (2008) Artikel 2, s.5 22

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces HERLEV BIBLIOTEK Koncept for en forandringsproces 2020 INDHOLD Indledning Bygningsrammen I gadebilledet Det indre rum Rumlige muligheder Bindeled til byen Synlighed og eksponering Visuel kontakt Flow og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller

ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller Kirsten Kaya Roessler ARKITEKTURPSYKOLOGI idrætsrum som med- og modspiller Lokale- og Anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum...

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum... Indholsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Hvad er informationsstandere og bogautomater, og hvad skal de bruges til?... 4 Målbeskrivelse... 5 Metode Redegørelse og analyse

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere