Det gode biblioteksformidlingsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode biblioteksformidlingsrum"

Transkript

1 Det gode biblioteksformidlingsrum Bacheloropgave udarbejdet af Jeannette Zenia Pedersen & Camilla Sandager Danmarks Biblioteksskole - København Afleveret den 26 maj 2010 Vejleder Nan Dahlkild Antal ord: Emneord: Litteraturformidling, serendipitet, arkitekturpsykologi, sanser, arkitektur.

2 Abstrakt (Fælles) Med udgangspunkt i bibliotekernes formidling i det fysiske rum forelægger denne opgave et indblik i krydsfeltet mellem arkitektur, serendipitet og indirekte litteraturformidling. Opgaven begynder med en kort gennemgang af bibliotekernes formidlingshistorie, hvilket belyses gennem artikler af Bruno Kjær og Anders Ørom. Dernæst følger en afdækning af hvorledes serendipitet kan indtænkes i bibliotekernes formidling af litteratur. Til dette vil vi benytte os af artikler af Lennart Björneborn og Eva Brendstrup. Herefter en redegørelse af hvorledes omgivelserne påvirker mennesket, samt hvordan arkitekturen kan imødekomme dette i udformningen af det fysiske rum. Dertil vil vi tage udgangspunkt i bøgerne Arkitekturpsykologi idrætsrum som med- og modspiller af Kirsten Kaya Roessler, Sansernes Hospital redigeret af Lars Heslet og Kim Dirchinck-Holmfeld, samt Livet mellem husene af Jan Gehl. Til sidst vil vi opstille nogle pricipper for det gode biblioteksformidlingsrum. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstrakt (Fælles)... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning (Fælles)... 5 Problemformulering (Fælles)... 6 Opgavens fremgangsmåde (Fælles)... 6 Del Del Del Metode... 8 Del Formidling (Jeannette)... 8 Formidlingens udvikling (Jeannette)... 9 Delkonklusion (Jeannette) Del Serendipitet (Camilla) Delkonklusion (Camilla) Del Arkitekturpsykologi (Jeannette) Psykoanalysen (Jeannette) Behaviorisme (Jeannette) Gestalt-psykologi (Jeannette) Grundantagelser om menneskelig adfærd og de fysiske omgivelser (Jeannette) Perception arkitektur påvirker handling (Jeannette) Menneskelige behov (Jeannette) Anbefalinger til formgivning af det fysiske rum (Jeannette) Social interaktion (Jeannette)

4 Delkonklusion (Jeannette) Sansernes rum (Camilla) Omgivelsernes påvirkning af sanserne (Camilla) Stress (Camilla) Støj (Camilla) Lys (Camilla) Rumklassifikation (Camilla) Oplevelsespyramiden (Camilla) Planlægning af rum (Camilla) Samle eller sprede (Camilla) Integrere eller segregere (Camilla) Invitere eller afvise (Camilla) Åbne op eller lukke inde (Camilla) Færdselen i rum (Camilla) At gå (Camilla) At stå (Camilla) At sidde (Camilla) Delkonklusion (Camilla) Perspektivering af teorier om bibliotekernes fysiske rum (Fælles) Principper for det gode biblioteksformidlingsrum (Fælles) Konklusion (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Bilag A

5 Indledning (Fælles) I dag fokuseres der meget på, at de danske folkebiblioteker burde bruge mere energi på det virtuelle aspekt af biblioteket for at følge med i den postmoderne verden, som er i konstant forandring og har fokus på teknologien. Det hybride bibliotek, hvor bibliotekerne prøver at udvide deres servicer og brugeradgang via elektroniske midler, er vigtige for overlevelsen af nutidens biblioteker. Vi mener dog, at de eksisterende fysiske biblioteker risikerer at blive glemt, når midlerne skal fordeles. Vi vil derfor have fokus på den fysiske del af bibliotekerne, da vi mener, at det fysiske bibliotek ikke bør undervurderes, da det stadigvæk har nogle fordele frem for det virtuelle bibliotek, da man i det fysiske bibliotek har mulighed for at se, lugte, føle altså sanse bøgerne. Det fysiske bibliotek skulle ikke gerne gå hen og blive en afhentningscentral, men også et sted, hvor formidling af fysiske materialer stadig er i højsæde. Derfor vil vi i vores opgave fokusere på bibliotekets udformning, omgivelser, arkitektur og disse begrebers påvirkning af litteraturformidlingen i det fysiske biblioteksrum. 5

6 Problemformulering (Fælles) Formålet med denne bacheloropgave er at undersøge krydsfeltet mellem arkitektur, serendipitet og indirekte litteraturformidling. Opgaven er en teoretisk undersøgelse af begreber og metoder til brug ved udformning af rum, samt rummets påvirkning på litteraturformidlingen. På baggrund af dette lyder opgavens tre hovedspørgsmål: 1. Hvad er formidling af litteratur i bibliotekets fysiske rum? 2. Hvorledes kan serendipitet indtænkes i bibliotekernes formidling af litteratur? 3. Hvordan kan arkitektur påvirke formidlingen af litteratur i det fysiske rum? Opgavens fremgangsmåde (Fælles) Opgaven falder i tre dele: Del 1 Et bibliotekshistorisk perspektiv af den indirekte formidling, hvor vi vil se på, hvordan det var, for at få en forståelse af hvordan det er i dag. Til del 1 vil vi fokusere på formidlingen af litteratur i bibliotekets fysiske rum. Hertil vil vi tage udgangspunkt i artiklerne om formidling af Bruno Kjær og Anders Ørom Formidlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter 1. og 2. del, samt B. Kjærs Forskydningernes rum reflektioner over folkebibliotekernes indirekte formidling. Del 2 En redegørelse af begrebet serendipitet og ud fra dette en afdækning af, og i givet fald, hvordan biblioteket kan indføre og drage fordel af serendipitet i forbindelse med indirekte formidling af litteratur. Til del 2 vil vi ud fra artikler af Lennart Björneborn og Eva Brendstrup se på, hvordan serendipitet kan indarbejdes i udformningen af biblioteket. 6

7 Del 3 På baggrund af del 2 vil vi undersøge, hvor stor en betydning sanserne har for den menneskelige adfærd og bevægelsesmønstre. Derfor vil i denne del sætte fokus på, hvilke elementer i det fysiske rum, som kan være med til stimulere sanserne i en positiv retning. Samt hvorledes arkitekturpsykologi kan inddrages i udformningen af det fysiske rum. Hertil vil vi bruge teorier fra Kirsten Kaya Roesslers Arkitekturpsykologi idrætsrum som med- og modspiller og Sansernes Hospital, som er redigeret af Lars Heslet og Kim Dirchinck-Holmfeld, samt Jan Gehls Livet mellem husene. Vi vil i vores opgave benytte os af den dokumentariske metode 1, samt inspireret af scenarieteknikken 2 fremlægge principper for det bedst mulige litteraturformidlings rum. 1 Skot-Hansen (1995), s

8 Metode Del 1 Formidling (Jeannette) Formidling er: En aktivitet, der fungerer som forbindende mellemled. I sin bredeste betydning al medieret kommunikation, inkl. sprogligt medieret og litterært medieret kommunikation. I denne betydning er alle biblioteker og databaseværter, museer, forlag, tidsskrifter osv. formidlingsinstitutioner. I en snævrere betydning mediering fra specialiserede faggrupper til den bredere offentlighed, dvs. omfattende fx. oversættelse, popularisering og undervisning. I denne snævre forståelse er folkebiblioteker, men ikke forskningsbiblioteker formidlingsinstitutioner I biblioteksregi skelner man imellem: - den indirekte formidling (materialer, indretning, redigering, arrangementer) og- den direkte formidling (bruger-bibliotekar dialog, bibliotekaren som faglig konsulent, booktalk). 3 Som det fremgår af ovenstående citat fra Informationsordbogen, skelnes der mellem indirekte og direkte formidling. Den indirekte formidling er materialevalg, kassering og opsyn med samlingen, udstillinger, udarbejdelse af tryksager til biblioteksbrugerne og de arrangementer biblioteket afholder. Den direkte formidling er biblioteksbrugerne og bibliotekspersonalet i dialog med hinanden. Den indirekte formidling er al bibliotekspersonalets forhåndsorganiserede formidling:...alt hvad der gøres for at ordne og gøre bibliotekets samlinger 3 8

9 tilgængelige, samt den kommunikation (f.eks. gennem trykte tekster, bibliotekets hjemmeside), der har til formål at formidle bibliotekets samlinger og aktiviteter samt inspirere til brug, anbefale bestemt litteratur, sætte fokus på aktuelle emner, tilgængeliggøre bibliotekets samlinger (herunder linksamlinger) ved at skabe indfaldsvinkler, der supplerer den fysiske dokumentationsorganisation. 4 Det er vigtigt at understrege hensigten med arrangementernes og udstillingernes formidlende værdi i sig selv. Bibliotekspersonalets egne udstillinger er en del af bibliotekets eget indirekte formidlingsarbejde, og de vil ofte være materialeformidlende. De udstillinger, der arrangeres af biblioteket, men laves af folk i lokalsamfundet, vil oftere og i højere grad være interesse- og synspunktformidlende. Formidlingens udvikling (Jeannette) Interessen for indirekte formidling startede i 1960 erne, som en konsekvens af at formidlingsaktiviteterne på folkebiblioteket stille og roligt gik fra at være materialeorienterede mod at være brugerorienterede. Tidligere var det materialernes indhold, kvaliteter og værdier der blev formidlet ud fra og med udgangspunkt i. Nu er det op til hvert enkelt bibliotek at forholde sig til et væld af forskellige typer brugere, der alle har hver deres mangfoldige materialebehov. 5 I 1960 erne havde folkebibliotekerne generelt et individuelt præg i deres fysiske udformning, de osede af (fin)kultur i deres miljø og udsmykning. En del biblioteker fik en mere uniform og et neutralt udtryk samtidigt med at tilknytningen til uddannelses og informationsvirksomhederne etableredes. Det betød også en mere ensartet opfattelse af behov for viden. Stigende brugerpres i slutningen af 1960 erne 4 B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992), Del 1, s

10 var med til at begrænse bibliotekernes karakter af kultur- og videnstempel. 6 Både udad til og indad til blev dannelsessiden af bibliotekararbejdet nedtonet i forhold til videnssiden, og den bibliotekskulturelle identitet blev et udtryk for et mere rationelt oplysningsideal end kultur- og videnstempel. 7 Med 1968-oprøret som frontløber og med formidlingsdiskussionen som omdrejningspunkt, blev både vidensunivers og vidensopfattelse kraftigt problematiseret. Formidlingsbegrebet tolkedes ind i nye sammenhænge og blev for alvor et centralt begreb, der knyttede sig til 1970 ernes sociale og politiske erfaringshorisont. Sigtet med formidlingen blev at arbejde bevidstgørende med udgangspunkt i de behov, der blev betragtet som specielle for forskellige målgrupper (for eksempel kvindeundertrykkelse og frigørelse), samt at nedbryde barrierer. Hermed blev den indirekte formidling opprioriteret. Formidlingssammenhængen blev understreget som værende lokalområdet, hvilket brød markant med kultur- og videnstemplet som bibliotekskulturel identitet. Manglen på et alternativ til den borgerlige kultur blev hovedårsag til, at bibliotekernes eksisterende kultur og samlinger måtte laves om. Formålet var en mere ligelig betjening af befolkningen. Synliggørelse, indbydende indretning og opstilling blev nøgleord. Den skriftlige meddelelse skiltet, betragtedes som den bedste form for kommunikation, fordi den var entydig. I mange biblioteksbygninger fra omkring 1970 blev idéerne i folkebiblioteksbygningen materialiseret. Deres styrke er, og var, den funktionelle og fleksible indretning. En grundlæggende forudsætning for fleksibiliteten ved et rums tanken er, at hele biblioteksrummet har samme miljømæssige karakter. Man kan se både ind og ud af biblioteket. Det førhen visuelt markante blev tonet meget ned i forhold til funktionalitet og modulopbygning. Samme tendens fortsætter til en vis grad op igennem 1980 erne, men med individualiserede, arkitektonisk markante biblioteksbygninger med iøjnefaldende 6 B. Kjær og A. Ørom (1992), Del 1, s B. Kjær (2006) s

11 udsmykninger, herunder mange skulpturer og skulpturelle elementer. På en måde kan denne tendens i biblioteksbyggeriet aflæses som en ny form for kultur- og videnstempel, den har bare en anden karakter af repræsentativ offentlighed, som adskiller sig fra de forrige, ved at være mere tilgængelig og mere direkte integreret i gadebilledet eller i bygningskomplekser. De fremstår i langt højere grad som offentlige rum. Gentofte Hovedbibliotek er et godt markant eksempel herpå 8 - en ny type mere tilgængelig kultur- og videnstempel generelt præget af et gennemført arkitektonisk totaldesign. Samt som en del af bybilledet placeret centralt i Hellerup tæt på stationen, indkøbsmuligheder, og deraf også en del af det gadebillede, som Shannon Mattern In The New Dowtown Library beskriver som a diverse range of sources to investigate how libraries serve as multiuse public spaces, anchors in urban development, civic icons, and showcasses of renowned architects. 9 Op gennem 1980 erne blev de tidligere nævnte traditionelle bibliotekskulturelle identiteter mere og mere nedbrudte. I 1990 nedlagdes Bibliotekstilsynet, og man opgav en statslig sikring af et ensartet bibliotekssystem, hvorefter folkebibliotekerne blev en kommunal opgave. Det handler i denne periode meget om det frisættende bibliotek, hvor materialevalg går fra at være normativt til behovsorienteret. Frisættelsen og den ændrede materialevalgspolitik af biblioteket har betydet, at bibliotekerne siden midten af 1980 erne har eksperimenteret med formidling, særligt den indirekte. Dette kom blandt andet til udtryk ved at det tredelte bibliotek blev introduceret, og referer til at biblioteket ud over at have magasin (fjernområde) og udlån (mellemområde) også har et nærområde, der kaldes markedet. Markedet er rettet mod de biblioteksfremmede, der kommer for at låne bøger om deres interesser og alment formulerede ønsker. De klassiske ordnings og opstillingssystemer var ikke velegnede, når man skulle imødekomme potentielle brugere i adfærd og interesseformuleringer, så...markedet skulle give lyst og 8 B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s S. Mattern (2007), titelblad 11

12 inspiration til aktuelle og populære tilbud. 10 Nye bibliotekskulturelle identiteter som markedet og caféen, signalerer begge åbne offentlige rum, hvor der foregår gensidig udveksling og er steder med en speciel atmosfære af en meget anderledes karakter end bibliotekernes. En tredje knap så fremtrædende karakter er varehuset, hvor konteksten er de mere spændende måder at se varerne på, som man ser dem i for eksempel supermarkedet (bøgerne står med forsiden ud af). Den spændende labyrint eller ventesalen, refererer til den bibliotekstype, der placerer dele af samlingerne i små miljøer, der har forskellige visuelle og indretningsmæssige karakteristika afstemt efter indholdet i de dele af samlingerne og/eller den funktion, som er placeret i det lille miljø og er vigtige i den indirekte formidling. Dette skitserer nye decentrerede kultur- og vidensopfattelser, idet forskellige kultur- og vidensformer kan præsenteres med en egen identitet, og derigennem kan det markeres visuelt og med andre midler at biblioteket retter sig mod forskellige typer af interesser. Et andet eksempel er det mere brugerorienterede bibliotekskoncept, det emneopdelte bibliotek. I det emneopdelte bibliotek er materialesamlingen opdelt i emneområder på tværs af DK5, således at det ikke længere er værkets fysiske karakter eller tidligere placering, som er afgørende, men dets placering i forhold til de valgte emneområder. Begrundelsen for denne opstilling er, at mange brugere er mest interesseret i emner, og at de ikke har kendskab til bibliotekets systematik. Med det emneopdelte bibliotek forlades til dels den klassiske opdeling af biblioteket i børneafdeling, voksenafdeling, læsesal og ekspedition. I stedet deles biblioteket op i emneområder, hvor hvert emneområde er selvstændige organisatoriske teams. Emneområder kunne være Natur, Teknik & Fritid og Litteratur & Sprog. For at synliggøre opdelingen af emneområderne kunne hvert emneområde få en 10 B. Kjær (2006) s

13 farvekode, der både kunne tjene som identifikation, men som også kunne være et dekorativt element. 11 Bibliotekerne var i 1990 erne meget i defensiven og ikke på omdrejningshøjde med udviklingen og de konkurrerende medier og formidlingsinstitutioner. Den indirekte formidling skulle stimulere og inspirere ved at være oplevelsesorienteret. En central pointe var at gøre opmærksom på nye sammenhænge, nye brugsmuligheder. Materialerne bragtes så at sige i dialog med hinanden gennem emneinstallationer, der gik på tværs af det ordnede kundskabsunivers, DK5 afspejler. 12 Som et tiltag øgede man på bibliotekerne tilgængeligheden af materialerne, for eksempel ved genreopstilling af skønlitteraturen og emneopstillinger af faglitteraturen. 13 For at tydeliggøre opstillingen brød man med de parallelt opstillede reoler. Der blev for eksempel lavet båse eller reoler med varierende højder. Reolopstillingen brugtes altså både til at tydeliggøre opstillingen og til at skabe et mere spændende biblioteksmiljø, med mulighed for at gå på opdagelse. Ændringerne i reolopstillingen brugtes også til at skabe mere udstillingsplads, som igen gjorde biblioteket mere levende, samt at give mulighed for at lave hyggekroge og siddepladser. Biblioteket blev et værested, hvor der var plads til oplevelser. Af andre forhold, der gjorde biblioteket mere brugervenligt kan nævnes bedre skiltning og placeringen af henholdsvis skranken og bibliotekarbordet. 14 Selvom 70 ernes formidlingsbegreb med dets socialt definerede barriereopfattelse, er gledet meget i baggrunden, så kan det nok anses i en variant af 80 ernes formidlingstænkning, nemlig det at skabe afinstitutialiserede miljøer, hvor brugerne kan føle sig hjemme og genkende deres egen kultur (i bred hverdagskulturforstand). Ved at lade mange grupper og personer komme til orde, genstande og billeder på bibliotekets udstillingsarena bidrages til denne følen sig hjemme i kraft af, at man genkender sine hverdagskulturelle 11 B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s

14 sammenhænge på biblioteket. 15 Det var en måde at vise mange brugergrupper på, at biblioteket kunne gøre og gjorde noget for dem. Fra midten af 2000 erne bliver biblioteket ofte kædet sammen med et uforpligtende sted at mødes, et tredje sted (første sted er hjemmet, andet sted er arbejdspladsen, mens det tredje sted er et uformelt sted at mødes efter arbejde). 16 Et sted hvor mennesker mødes på neutral grund. Sociolog Ray Oldenburg nævner for første gang begrebet det tredje sted i 1989 i sin bog The Great Good Place. Cafés, Coffee Shops, Bookstores, Bars, Hair Salons, and other Hangouts at the Heart of a Community. Begrebets udgangspunkt er savnet af lokal forankring, tætte sociale relationer og offentlige rum i amerikanske storbyer, der alle i stedet domineres af privatbilisme og storcentre. Oldenburgs mål er at imødegå tabet af disse uformelle offentlige rum ved at synliggøre, styrke og udvikle de tredje steder, der fortsat eksisterer, ikke kun som rekreative områder, men som en vigtig forudsætning for demokratiet. Han opstiller i alt otte definitioner, der alle er forudsætninger for at begrebet kan anvendes: 1) Der er tale om et neutralt sted (neutral grund) 2) Det er inkluderende i forhold til sine brugere og udvisker sociale skel 3) Samtale er hovedaktivitet og dermed i centrum 4) Stedet er åbent og tilgængeligt 5) Der er stamgæster/stamkunder 6) Det er et enkelt sted med lav profil (Low Profile, Plainness) 7) Der er en legefuld stemning og et samspil mellem gæsterne (Playful Mood) samt 8) At stedet har kvaliteter som et hjem uden for hjemmet (rødder, indflydelse, genopladning, frihed til at være, varme) B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s B. Kjær (2006) s R. Oldenburg (1989), s

15 Som det fremgår af Oldenburgs definitioner er det tredje sted ikke et begreb udviklet specielt til bibliotekerne, men i langt højere grad til lokalsamfundets mange varianter af uformelle mødesteder. At man vælger at bruge begrebet i biblioteksdebatten skyldes, at begrebet dukker op samtidigt med, man begynder at diskutere bibliotekernes fremtidige rolle og den tilhørende nytænkning af bibliotekets funktioner. For folkebibliotekerne er det netop vigtigt at være forankret i lokalsamfundet, og Oldenburgs understregning af de åbne og uformelle mødesteders betydning for lokale netværk, og for demokratiets samtale i bred betydning, ligger i forlængelse af mere traditionelle biblioteksværdier. Derudover kan et begreb som Playful Mood appellere til dem, som ønsker mindre bureaukratisk organiserede biblioteker. 18 I bibliotekssammenhæng beskrives begrebet med ord som udstillinger, aktivitetssal, projektrum, lytte- og oplevelsesrum samt individuelle arbejdspladser med og uden pc-søgefacilliteter som samfundets åbne rum med muligheder for udvikling og læring samt kulturel aktivitet. 19 En nødvendighed for det tredje sted er det fysiske rum, samt det professionelle og personlige engagement i formidlingen. Her sker et opgør med den neutrale bibliotekarrolle. Fusionsbiblioteket er biblioteket koblet til andre funktioner eller institutioner. Man ønsker at opnå en synergieffekt i forhold til driften og konvergens i forhold til opgaverne. Idéen med fusionsbiblioteket, som lokalt ressourcecenter for læring og kultur, er at åbne op for nye samarbejdspartnere og samarbejdsformer, med øget lokal profilering. Det medfører på den ene side øget samarbejde med omverdenen, men kan på den anden side også betyde at bibliotekets grænser bliver diffuse. I det hybride bibliotek ligestilles andre medier med bogen. Formålet er at understøtte og udvikle brugernes benyttelse af relevante og tidssvarende biblioteksservices. Det hybride bibliotek er en samling af forskellige medier, adgang 18 N. Dahlkild (2009), s B. Kjær (2006) s

16 til globale informationer døgnet rundt, samt at der tilbydes vejledning med andre ord en ny sammenkobling af direkte og indirekte formidling. For eksempel er Bibliotekernes Netguide, Rejsebibliotek.dk, Litteratursiden.dk alle eksempler på services, der sammenbinder formidling af faste og flydende ressourcer. Rejsebibliotek.dk illustrerer det også i forhold til emnet, ved at der kan skabes emnemæssig sammenhæng på tværs af DK5, at formidlingen inddrager både skønog faglitteratur, samt at materialet kan bestilles med det samme via Bibliotek.dk. Pointen er, at der i den indirekte formidling arbejdes bevidst med at skabe en helhed i indhold og udtryk. 20 Udviklingen gennem tiden har medført, at B. Kjær og A. Ørom 21 har sammenfattet en figur, som giver et overblik af, hvorledes formidling hænger sammen med bibliotekskulturelle identiteter. De opfatter biblioteket som et forvandlingsrum. Et rum med forskellige visuelle miljøer, der bryder med biblioteket som kultur- og videnstempel. (Kultur- og videnstemplet symboliserer dyrkelsen af skriftkulturen, det klassiske oplysningsideal og dannelsestraditionens litteratur, og er karakteriseret ved at være funktionsopdelt med udlånssal, læsesal, voksenafdeling og børneafdeling) 22. Et eksempel herpå er den dagligstue eller café mange biblioteker har indført i et forsøg på at gøre op med det traditionelle folkebiblioteks image. Begge er alternative bibliotekskulturelle identiteter, der især hentes fra den kommercielle sfære. 20 B. Kjær (2006) s B. Kjær og A. Ørom (1992) s B. Kjær (2006) s

17 INDHOLD: (Forvaltet) kultur- og vidensopfattelse (som i høj grad kommer til udtryk i materialevalget) Formidlingsforståelse Bibliotekskulturel identitet UDTRYK: Arkitektur og rum Indretning, opstilling, redigering Visualisering, udsmykning Biblioteksimage Arrangementer, udstillinger Brugerrettede tryksager Udadrettede formidlingsaktiviteter (Radio, TV, trykt presse mv.) 23 Figur 1 Af figuren fremgår det, at Kjær og Ørom: opfatter en bibliotekskulturel identitet som en helhed af indhold og udtryk. Indholdet er den (forvaltede) kultur- og vidensopfattelse. Udtrykket kan aflæses af rammerne for formidlingen og formidlingsaktiviteterne. Formidlingsforståelsen sammenbinder indhold 23 B. Kjær og A. Ørom (1992) s

18 og udtryk. Af vores opfattelse følger, at man ikke kan ændre bibliotekets image uden at forandre den af biblioteket forvaltede kulturog vidensopfattelse. Når vi skriver om nye bibliotekskulturelle identiteter er der altså tale om ændringer af hele komplekset af indholds- og udtrykselementer. Det er karakteristisk... for danske folkebiblioteker, at man har en ret klar opfattelse af, hvad man bryder med eller rettere ændrer på; men det er også karakteristisk, at man har en mindre klar opfattelse af hvad man arbejder hen imod. De sidste års debat i dansk folkebiblioteksvæsen har i høj grad taget udgangspunkt i, at folkebibliotekernes produkt er godt; det, der mangler, er en revitalisering. 24 At folkebiblioteket er et godt produkt, kan vi ligesom Kjær og Ørom tilslutte os, men at dette ikke er tilstrækkeligt fremgår også af det dalende udlån. En genoplivning af folkebiblioteket, som vi kender det, tager udgangspunkt i en erkendelse af at de mere traditionelle formidlingsformer ikke længere er tilstrækkelige og ikke appellerer til nutidens brugere. Bibliotekerne er nødt til at manifestere, hvad de er, hvad de kan og at de udvikler sig, derfor bliver formidling central. Sammenfattet betyder det, at formidlingen og dermed formidlingsforståelsen skal ses som bindeleddet mellem indholdet og udtrykket (image) som samlet set giver den bibliotekskulturelle identitet, derfor er dette altafgørende i overlevelsen af det moderne bibliotek. Delkonklusion (Jeannette) I løbet af de sidste årtier er formidlingsbegrebet blevet et mere og mere centralt begreb inden for folkebibliotekssektoren. I takt med at misforholdet mellem ressourcer og opgaver (både aktuelle og potentielle) er steget, er den indirekte 24 B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 1, s

19 formidling blevet fremhævet som et afgørende område. Formidlingsbegrebet har ændret sig fra at være klassisk, hvor det centrale var direkte formidling af almen viden og dannelseskultur, til 1970 ernes kultursociologisk orienterede og til 1980 ernes marketingsinspirerede og oplevelsesorienterede indirekte formidling. Ændringen af formidlingsbegrebet ligger først og fremmest i den teoretiske og kulturpolitiske kontekst, som formidlingbegrebet er sat ind i gennem årtierne. Fælles for dem alle er: at den indirekte formidling i stigende grad er tillagt betydning og at det i stigende grad er blevet markeret, at folkebibliotekerne bør redigere udlånet, synliggøre dele af samlingerne, visualisere miljøet og videre gennem disse formidlingsmetoder at pege på brugssammenhænge, brugsmuligheder og henvende sig til en differentieret brugergruppe med heterogene kulturelle og videns- (herunder informations) mæssige behov. 25 Biblioteksindretningen især, har bredt ført de sene 1980 eres idéer om indirekte formidling ud i livet. Nye bibliotekskulturelle identiteter har vundet indpas, især markedet og i mindre grad caféen. Der er altså spændende formidlingsmæssige potentialer at hente i sammenbygningen af det indretnings- og marketingsmæssige. 26 Formidlingsbegrebet har ændret sig markant gennem årerne, det er blevet mere og mere marketingsorienteret i takt med at interessen for brugerne er steget. En udvikling fra kultur- og videnstemplets klassiske funktionsopdeling af biblioteksrummet frem til opdelinger efter nye aktivitetstyper, brugerbehov, emner og zoner, er ligeledes karakteriseret ved en udvidelse og integration af nye materialetyper og medier. 25 B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s B. Kjær og A. Ørom (1992) Del 2, s

20 Vi mener dog, at der kan sættes spørgsmålstegn ved det emneopdelte bibliotekskoncept, for er det reelt brugerorienteret, eller forsøger man blot at overføre faglitteraturens diktatur til skønlitteraturen. Den indirekte formidling er blevet stærkere differentieret og radikalt udvidet i det hybride bibliotek. Bibliotekets funktioner, aktiviteter og muligheder er øget markant gennem de sidste to årtier med oplevelsesorienteringen som fællesnævner. I opgavnes efterfølgende perspektivering vil vi tage udgangspunkt i Kjær og Øroms litteraturformidlings figur, velvidende at IT-dimensionen mangler i figuren, da teksten er skrevet i 1992, før den egentlige digitale udvikling finder sted, og deraf i stedet fokuserer på formidling i det fysiske rum. 20

21 Del 2 Serendipitet (Camilla) Begrebet serendipitet blev opfundet af den engelske forfatter og bogelsker Horace Walpole i 1700-tallet, da han ville beskrive et uventet heldigt bogfund til sin ven. Han dannede ordet ud fra den engelske titel af det persiske eventyr The three princes of Serendip, hvor de tre prinser med en blanding af held og tilfældigheder klarer sig igennem deres rejse. Horace Walpole beskrev ordet således: making discoveries by accident and sagacity, of things which they were not in quest of. Serendipitet dækker derfor over, at man finder noget interessant, som man ikke havde søgt målrettet efter. 27 Disse fund kræver dog, at man som bruger selv er åben og årvågen overfor nye og uventede informationer. 28 Denne måde at søge materiale på kaldes også for græsning eller browsing, da man som bruger blot går rundt og kigger på materialene uden at have noget bestemt for øje. Informationsordbogen definerer serendipitet som det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge 29. Trods serendipitetsbegrebets intuitive karakter er det også et fænomen inden for videnskabens verden. Et godt eksempel herpå er Alexander Flemmings tilfældige opdagelse af penicillin. Dette skete i 1928, da Alexander Flemming efterlod en dyrkningstallerken med stafylokokbakterier, mens han tog på ferie i to uger. Ved et uheld var der faldet skimmelsvamp ned i petriskålen, og da Alexander Flemming kom hjem, så han, at bakterierne var blevet dræbt af svampen. Svampen identificerede han som Penicillium notatum, heraf navnet penicillin, som senere blev til den L. Björneborn (2005) s

22 kemiske fremstilling antibiotika. Af andre tilfældige opdagelser kan blandt andet nævnes cellofan og velkro. 30 I biblioteksverdenen kan et eksempel på serendipitet være en udstilling af skønlitterære bøger, som alle har forsiden ud af, og hvor låneren finder en bog, som han/hun ellers ikke ville have lånt, men da forsiden har fascineret låneren, låner han/hun bogen alligevel. Det kan derfor være en stor fordel for biblioteket, hvis der indtænkes serendipitet i indretningen såvel som i den indirekte formidling. I den forbindelse udtrykker Lennart Björneborn, lektor i webometri, det således: Det kan derfor være vigtigt at huske på i en tid med meget fokus på digitale biblioteker, at fysiske biblioteker er geniale, men måske undervurderede»mulighedsrum«for at eksponere en mangfoldighed af informationsmaterialer, der kan stimulere nysgerrighed og serendipitet hos brugere. 31 Serendipitet i det fysiske biblioteksrum handler med andre ord om at pege på og udnytte en række muligheder, der kan stimulere brugernes nysgerrighed over for bibliotekets materialer, samt forhindre at bibliotekerne ender som rene udleveringscentraler og depotrum for ældre eller smal litteratur. En vigtig pointe ifølge Lennart Björneborn og Eva Brendstrups artikler og deres forskning i serendipitet er, at man skal betragte biblioteket som et stort integrative interface - en integreret eller en sammenhængende brugergrænseflade. En samlet brugergrænseflade, hvor der indtænkes sammenhæng, brugervenlighed og brugerpotentialer på tværs af alle de mulige kontaktflader, indgange og formidlingsstrømme mellem bruger og bibliotek, hvad enten de er menneskelige, fysiske eller digitale s.htm 31 L. Björneborn (2004) s L. Björneborn og E. Brendstrup (2008) Artikel 2, s.5 22

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Bibliotekspressen nr. 1, 2008 Lennart Björneborn og Eva Brendstrup Dette er den afsluttende artikel om en

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Handlingsplan for

Handlingsplan for Handlingsplan for 2016-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag og de fire værdier; identitet, relationer, tilgængelighed og læring. Det handler om at omsætte disse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Produkt Litteraturformidling via informationsstandere og bogautomater

Produkt Litteraturformidling via informationsstandere og bogautomater Produkt Litteraturformidling via informationsstandere og bogautomater Af Aske Bo Hansen Indholdsfortegnelse Forord... 2 Teori... 3 Undersøgelser... 5 Resultatet af spørgeskemaundersøgelserne... 5 Opsamling

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Best practise på 4 kontinenter Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Præsentation Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar i Herning siden 1996 Medlem

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011-2012 Institution VUC Holstebro Lemvig - Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere