ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK"

Transkript

1 ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK

2 ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK

3 INDHOLD

4 3 INTRO 04 Forord 08 Introduktion 01 EGENART VI SKAL STYRKE DEN KØBENHAVNSKE EGENART GENNEM BÅDE BEVARING OG UDVIKLING FOKUSOMRÅDER/ Byens omdannelse Byens kulturarv Byens skala Byens profil Byen ned til vandet Byens lys INDSATSER/ 24 Udvikling og bevaring gennem lokalplanlægning 26 Eksempelsamling for kulturmiljøer Byfornyelse Områdeløft 28 Designpolitik Belysning 30 HER OG NU 02 ARKITEKTUR VI SKAL FREMME BÆREDYGTIG ARKITEKTUR, DER TILFØRER BYENS SAMMENHÆNGE OG HELHEDER NYE KVALITETER FOKUSOMRÅDER/ Byen i alle skalaer Byens huse og rum Byens tæthed Byens åbenhed og fleksibilitet Byens mangfoldighed Byens miljø Byens sammenhænge INDSATSER/ 44 Lokalplanlægning og byggesagsbehandling Fleksible arkitektoniske løsninger 46 Arkitektonisk kvalitet i boligbyggeriet 48 Højhuse Evalueringer 52 HER OG NU 03 BYRUM VI SKAL SKABE BYRUM OG URBANE LANDSKABER AF HØJ ARKITEKTONISK KVALITET, DER INVITERER TIL ET MANG- FOLDIGT BYLIV FOKUSOMRÅDER/ Byens liv Byens rum Byens landskab Byens vandflade Byens udviklingsområder INDSATSER/ Byrumsplanlægning Bylivsregnskab Belysningsstrategi Nye parker Lommeparker og grønne forbindelser HER OG NU 04 PROCESSER VI SKAL UDVIKLE OG FREMME PROCESSER, DER SIKRER ARKITEKTONISK KVALITET OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER APPENDIKS FOKUSOMRÅDER/ Byens bæredygtighed Byens arkitektoniske udfordringer Byens arkitektkonkurrencer Byens rådgivere Byens arkitekturdiskussion Byens netværk og samarbejde 85 Politikker, strategier og retningslinjer 86 Fotos & illustrationer INDSATSER/ 76 Bæredygtighed i byggeri og byudvikling Programmering 78 Konkurrencer Vækstlaget 80 Bygningspræmiering Arkitekturpolitiske temahæfter Copenhagen X Netværk og samarbejde 82 HER OG NU

5 4 FORORD/ Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard Teknik- og Miljøborgmester København fremstår i dag som en smuk og velbevaret by. Som andre hovedstæder har den sin helt særlige og unikke fremtræden, der bunder i historien og i stedets karakter. Byen rummer et væld af arkitektoniske og landskabsarkitektoniske herligheder, der med rette roses af mange også internationalt. Men byen rummer bestemt også områder, hvor de arkitektoniske kvaliteter ikke ligefrem er fremtrædende. Og byen skal fortsat fornyes bl.a. for at leve op til fremtidens altafgørende krav på klimaområdet. Bygninger, byrum og byens landskabselementer skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og med insisterende fokus på, at de skal fungere som rammer om et mangfoldigt byliv for udfoldelse, bevægelse, oplevelse og mødet mellem mennesker. Og når Københavns Kommune nu fornyer sin arkitekturpolitik, er visionerne om at sætte mennesker og miljø i centrum naturligvis helt bærende tilgange. Således skal arkitekturpolitikken være med til at konkretisere og bygge videre på flere af de visioner, som tidligere er blevet præsenteret i Metropol for Mennesker og Miljømetropolen. København har gennem de seneste år udviklet helt nye byområder. Vi er i gang med at omdanne en lang række af industrisamfundets erhvervsområder f.eks. havne- og jernbanearealer, lagerområder og produktionsanlæg til nye bydele. Vi har i de områder lært, hvor vigtigt det er at arbejde bredt med arkitekturen og planlægningen.

6 5 Hverken bygningsarkitekten, byplanlæggeren, landskabsarkitekten eller bylivseksperten kan gøre det alene. Men deres perspektiver er alle nødvendige, hvis vi skal lykkes med at skabe en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig by. Og det uanset om vi arbejder med helt nye bydele, laver store omdannelser eller skaber mindre tilføjelser og fornyelser i den eksisterende by. Trods udsigterne til fortsat økonomisk afmatning må vi forvente, at der de kommende år også vil være væsentlig byggeaktivitet i København. Arbejdspladser flytter til København, og flere og flere vil gerne bo i byen. Der skal bygges nye boliger, børneinstitutioner, skoler, idrætsanlæg, parker og grønne områder, og vi ser nye behov til de fysiske rammer både hos virksomhederne og inden for idræts- og kulturlivet. Der er også stadig et væsentligt behov for område- og byfornyelse. Vi er allerede et godt stykke inde i et århundrede, der byder på helt andre udfordringer end dem, vi tidligere har stået over for. Det stiller nye krav til arkitekturen og til tænkningen i arbejdet med både udvikling, fornyelse og bevaring af København. Alt sammen sætter det scenen for en ny arkitekturpolitik, der omsætter disse tendenser til retning og nye mål for vores arbejde med byens arkitektur. Arkitekturpolitikken skal især kunne bruges i dialogen med bygherrer, arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter om planer og projekter, men er også udformet så alle dem, der interesserer sig for byens arkitektur og byrum kan se, hvilke mål og fokusområder Københavns Kommune prioriterer.

7 6 I forgrunden ses typiske københavnske kolonihaver, i baggrunden, langs havneløbet Valby Bådklubs karakteristiske lave røde huse, der nu suppleres af Sluseholmens moderne karréer ved vandet.

8

9 8 INTRODUKTION/ Jan Christiansen Stadsarkitekt I Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign har vi arbejdet bevidst frem mod en ny arkitekturpolitik for Københavns Kommune. Samtidig har kommunen været medspiller i udviklingen af Arkitekturnation Danmark, Rammer for liv Rammer for vækst en dansk arkitekturpolitik, udarbejdet af Kulturministeriet for Regeringen, i Her har kommunerne fået et stort ansvar for at føre den nationale arkitekturpolitik ud i livet både som offentlig bygherre og som planmyndighed. I Arkitekturnation Danmark opfordres kommunerne bl.a. til at gå forrest og stille krav til den arkitektoniske kvalitet, og der lægges op til, at hver kommune udarbejder sin egen arkitekturpolitik, som beskriver kommunens visioner, mål og krav. Arkitekturpolitikken for Københavns Kommune er delt op i fire hovedafsnit med fire hovedmålsætninger: 01 EGENART Vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling. 02 ARKITEKTUR Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter. 03 BYRUM Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv. 04 PROCESSER Vi skal udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger.

10 9 Alle fire hovedmål indeholder temaer og mål, som vi skal arbejde hen imod for at blive en arkitekturby i verdensklasse. Vi vil ikke alene fokusere på enkeltstående bygningsværker, men se byen i en sammenhængende form og tilstræbe, at gode huse og gode byrum altid forbliver et særkende ved København. De fire afsnit beskriver indsatser, som skal til for at nå de overordnede mål. Det være sig metoder, processer og samarbejdsformer, som er nødvendige i den demokratiske sammenhæng, en kommunal forvaltning indgår i. Flere af disse indsatser er allerede en del af den daglige praksis, men vi har valgt at supplere med nye initiativer, der her og nu vil blive sat i værk, for at vi kan nå vores mål. Her og nu vil vi således sætte indsatser i gang, der undersøger og udvikler den københavnske egenart, bæredygtig arkitektur samt byrum og landskab i byudviklingsområderne. I dag er udfordringen at bevare og udvikle Københavns arkitektur i et meget komplekst samfund med et højt udviklet demokrati. Arkitekturby København angiver sammen med udgivelserne i det tilhørende appendiks retningslinjer for arbejdet med byens udvikling og den efterfølgende byggesagsbehandling. Den arkitektoniske kvalitetsdiskussion skal indgå på alle skalatrin, fra overordnet planlægning over bygnings- og landskabskunst til design. Arkitekturpolitikken henvender sig såvel til byggebranchens interessenter og planlæggere som til byens borgere. Uden en bred orientering og mulighed for borgernes inddragelse i processerne om at skabe by, får vi ikke det sublime.

11 10 Københavns profil år 1750 her set fra Vesterbro.

12 Københavns profil år 2009 her set fra Kløvermarken fungerer som et væsentligt element i forståelsen af den københavnske egenart. 11

13 01 EGENART VI SKAL STYRKE DEN KØBENHAVNSKE EGENART GENNEM BÅDE BEVARING OG UDVIKLING København har en stærk egenart. Byens profil med de grønne tårne og spir, byens tage og byrummenes proportionering og mangfoldighed har et særligt københavnsk og nordisk præg. Byens let aflæselige historiske lag, den grønne struktur og den fligede kystlinje er væsentlige træk. Og byens forhold til vandet giver sammen med byrummenes skala en særlig atmosfære. Alt sammen danner en egenart, der også i fremtiden skal bevares og udvikles med udgangspunkt i de historiske og arkitektoniske kvaliteter, der allerede gør København enestående. København skal fortsat fremstå som en velbevaret by, der tilføjer nyt i høj arkitektonisk kvalitet og i et nutidigt formsprog, der fremhæver byens skala og identitet. Københavns egenart skal således være afsæt for udviklingen af ny arkitektur og nye byrum. Udvikling af nye byområder skal have internationalt format, men København ønsker ikke kun at kopiere europæiske forbilleder. Formatet skal opnås gennem en moderne tolkning af stedets ånd. københavnernes liv. Nye byudviklingsområder, byrum, parker, bygninger og ombygninger skal bidrage til et mangfoldigt byliv indlejret i de bedste principper for bæredygtighed. Der skal således fokuseres på arkitekturen i forbindelse med transformationer af bygninger og områder fra ét formål til et andet. Omdannelser rummer en masse muligheder i sammenstillingen af nyt og gammelt, der inspirerer til andre funktioner og skaber nye rumligheder. Ændring af industrielle bygningsanlæg og havneområder til nye og mere funktionssammensatte byområder med boliger, handel og erhverv, kan være eksempler på dette. Ved løbende at supplere vores bygningskultur og tilføje ny arkitektur, der i et moderne formsprog tolker og fornyer den københavnske egenart, holder vi vores kulturarv levende. Byen og dens huse skal være en tidssvarende ramme om

14 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER 13

15 14 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Både de historiske kvaliteter og en moderne arkitektur er med til at give de nye områder identitet FOKUSOMRÅDER/ BYENS OMDANNELSE BYENS KULTURARV BYENS SKALA BYENS PROFIL BYEN NED TIL VANDET BYENS LYS Byens omdannelse Københavns overordnede planlægning sigter på at fortsætte udviklingen fra en industri- og havneby til en moderne, bæredygtig metropol for mennesker. Transformation af tidligere lager-, industri- og havneområder til andre funktioner i nye, urbane strukturer og landskaber fokuserer på såvel bygningsarkitektur som byrums- og landskabsarkitektur for at opnå de bedste arkitektoniske resultater. Både de historiske kvaliteter og en moderne arkitektur er med til at give de nye områder identitet. I mange tilfælde kan bygninger opført til et helt andet formål give nye og anderledes rammer for nye funktioner. Eksisterende bygningsstrukturer, der i den endelige plan skal nedrives, kan i visse tilfælde have en midlertidig værdi, som vil være et stort aktiv for det pågældende område. Spinderiet Valby Arkitekt: AK83 Færdigopført: 2007 Spinderiet i Valby er et eksempel på omdannelse af et tidligere industriområde til nye bymæssige funktioner. Butikker, boliger og kulturelle tilbud har givet Valby et nyt mødested.

16

17 16 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Østerbrogade 105 Arkitekt: Arkitektfirmaet C.F. Møller Færdigopført: 2007 Indre By og brokvartererne er karakteristiske med karrébebyggelser i op til seks etager med blandede funktioner. Boligbebyggelsen Østerbrogade 105 er et nutidigt eksempel på, at denne struktur er videreført og tolket med respekt for skala og materialer. 02 Motortorpedobådshallen Arkitekt for ombygning: Tegnestuen Vandkunsten Færdigopført: 1952, ombygget 2002 På Holmen ses mange eksempler på, at kulturarven holdes levende, og historiske og arkitektoniske kvaliteter bevares gennem udvikling og omdannelse fra én funktion til en anden. I Motortorpedobådshallens tilfælde fra værft til boliger. 03 Sluseholmen Masterplan: Soeters Van Eldonk Arkitektkoord.: Arkitema og Gröning Arkitekter Færdigopført: 2008 Den københavnske karréstruktur kombineret med kanalrummets velkendte kvaliteter. På Sluseholmen er arkitektonisk variation samt fleksible underetager vigtige elementer i dannelsen af en mangfoldig bydel.

18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Jorcks Passage Arkitekt: Vilhelm Dahlerup Færdigopført: 1897 København er kun forsynet med få passager i de historiske bydele. Flere er sikkert på vej, og i den forbindelse er Jorcks Passage et rumligt og æstetisk forbillede. 05 Buen ved Vesterport Arkitekter: Thorvald Dreyer, Ib Lunding og Ole Hagen Færdigopført: 1956 Modernismens andet eller tredje gennembrud i København, Buen, SAS hotellet og byrummene langs banegravene er storslåede byrum, som nu indgår som en del af Metropolzonen. Buen er en tolkning af passagen i bilbyens skala

19 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger ligger i Københavns Kommune. At forvalte denne bygningskultur er en udfordring, men også en stor gevinst for byen. København har sin egen unikke historie og arkitektur. En anden vigtig del af byens kulturarv består af grønne strukturer og landskabelige træk, f.eks. fæstningsringen, fællederne og den ydre parkring. Transformering og bevarelse af disse kvaliteter medvirker til at styrke Københavns egenart og kan samtidig bidrage til at skabe nye rekreative udfoldelsesmuligheder. Byens skala I de landskabelige og bygningsmæssige løsninger skal der arbejdes med Københavns egenart i alle skalatrin, fra byudviklingsområder, byrum og landskabsbearbejdning til bygningskunst og design. Vi skal videreudvikle den særlige nordiske, danske og københavnske bygningskunst med humanistiske arkitekturidealer. Nye, urbane rum skal tage udgangspunkt i den københavnske egenart, der i høj grad knytter sig til byrummenes menneskelige skala, og som er med til at fremme byens liv og særlige atmosfære. Byens profil Et væsentligt træk ved København er den ensartede bygningshøjde afbrudt af tårne, spir og kupler. Kommuneplanen angiver, at denne generelt fastholdes i de historiske bydele, hvor de mange fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er en vigtig del af byens attraktion og identitet. Placering og udformning af nybyggeri højere end 3-6 etager vil derfor naturligt tage udgangspunkt i forholdet til den historiske profil og andre væsentlige byarkitektoniske træk som f.eks. havnen og byens topografi. Nye, urbane rum skal tage udgangspunkt i den københavnske egenart, der i høj grad knytter sig til byrummenes menneskelige skala Tietgens ærgelse Arkitekt: Tony Fretton Forventes færdigopført: 2010 Tietgens Ærgrelse er københavnernes øgenavn til den byggetomt, som datidens storinvestor, Tietgen, aldrig fik bebygget, og dermed fik han aldrig fuldendt sin storslåede bybygningsindsats omkring Marmorkirken og Amalienborgaksen. Den engelske arkitekt Tony Frettons enkle greb omkring opgaven er på én gang fyldt med respekt for stedet og København og samtidig en nutidig tolkning af både klassicismen og barokken i byens billede.

20

21 Byen ned til vandet Overgangene mellem by og vand er en væsentlig del af den københavnske egenart. Derfor skal kaj- og kystarealer, kanaler og brygger samt de karakteristiske fligede indskæringer betones og have et arkitektonisk udtryk. Det er vigtigt at skabe rekreative aktiviteter med arkitektoniske og byrumsmæssige kvaliteter og stor herlighedsværdi langs alle vandområder. Promenader skal bearbejdes, så den arkitektoniske kvalitet er i orden, uanset om man oplever den fra land eller fra vand. Og både vandrummet og promenaderne skal arkitektonisk bindes sammen med forbindelserne til resten af byen og havnen. Byens lys Lyset er med til at fremhæve byens særlige identitet. De nordlige breddegrader giver os sommerens lyse nætter, de lange vinternætter, det afdæmpede bløde lys og tusmørket med de mange nuancer. Beliggenheden ved vandet giver et ekstra lag gennem refleksioner, der spiller ind på facader og rum. Det er vigtigt, at arkitekturen forholder sig til disse lysforhold og bevidst arbejder på at understrege byens nordiske tradition gennem krav til dagslysforhold og gennem lyssætningen om natten.

22 Hensyntagen til tryghed og forskellen på dag og nat er væsentlige problemstillinger i København. Bylivet kan ikke være intenst alle steder, og det tomme rum kan have store byrumsmæssige kvaliteter.

23 Kartoffelrækkerne Indre by og Brokvartererne er langt overvejende præget af karréer i op til 6 etager, men Kartoffelrækkerne er et godt eksempel på, at byen også rummer lokale kvarterer med deres eget særpræg. Søerne Den blå ring er med til at sætte København i scene som en by ved vandet med enestående rekreative muligheder.

24

25 24 01 EGENART / INDSATSER INDSATSER/ UDVIKLING OG BEVARING GENNEM LOKALPLANLÆGNING EKSEMPELSAMLING FOR KULTURMILJØER BYFORNYELSE OMRÅDELØFT DESIGNPOLITIK BELYSNING Udvikling og bevaring gennem lokalplanlægning Arkitektoniske krav til nye byområder og bebyggelser fastlægges gennem lokalplanlægningen. Lokalplaner vil altid indeholde krav til arkitektur og byrum baseret på de stedlige potentialer og kvaliteter. Når områder, der rummer bymiljøer af høj arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi skal udvikles, har Københavns Kommune i lokalplaner mulighed for at fastlægge bygninger, bebyggelser, byrum og landskabselementer som bevaringsværdige. Det betyder, at oprindelige arkitektoniske kvaliteter eller væsentlige kulturhistoriske træk kan styres og fastholdes ved tilføjelser af nybyggeri, ved omdannelser og overgang til nye anvendelser. I de store byudviklingsprojekter på f.eks. Carlsberg, i Valby og i Nordhavn arbejdes der i tæt dialog mellem kommunen, bygherrer, rådgivere og relevante myndigheder. Det fælles mål er at udvikle områderne til fremragende nye bydele og samtidig bevare de bygninger og byrum, der rummer særlige kvaliteter og udgør eksempler på københavnsk industrikultur. Disse bliver fastlagt som bevaringsværdige i lokalplanerne, men kan omdannes og udvikles i tæt samarbejde med myndighederne. Den industrielle kulturarv bidrager på den måde i sin nye kontekst til udvikling af den københavnske egenart i de nye bydele og knytter dem arkitektonisk og historisk til den eksisterende by. For at sikre særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier i udvalgte områder udarbejder Københavns Kommune i visse tilfælde særlige bevarende lokalplaner. Carlsberg Et tidligere industriområde, der omdannes til nye funktioner: Boliger, kultur, idræt og erhverv. De eksisterende arkitektoniske kvaliteter er meget høje. De bevares og udvikles i fornyelsen.

26

27 26 01 EGENART / INDSATSER Eksempelsamling for kulturmiljøer I forlængelse af arbejdet med en ny kommuneplan er Københavns Kommune ved at udarbejde en eksempelsamling, der uddyber kommunens arbejde med udpegning af kulturmiljøer. Samlingen vil blandt andet rumme eksempler fra de store byudviklingsområder, og i sammenhæng med den overordnede planlægning sætte fokus på områdernes bevaringsværdige kulturmiljøer og deres arkitektoniske potentialer. Kulturarvsstyrelsen og Københavns Bymuseum vil blive inddraget i arbejdet med eksempelsamlingen, der vil rumme eksempler på enkeltbygninger samt bygninger, der indgår i bevaringsværdige sammenhænge. Derudover vil der indgå eksempler på andre bevaringsværdige anlæg og beplantninger. Områdeløft Sammen med Staten vil Københavns Kommune fortsætte med at gennemføre en række kvarterløft- og områdefornyelsesprojekter, hvor både sociale og fysiske forbedringer er i fokus. Gennem en omfattende borgerdialog udarbejdes kvarterplaner som grundlag for det videre arbejde. Såvel borgerdialogen som satsningen på fysiske forbedringer har været og vil fortsat være et vigtigt instrument. Arkitektonisk og byrumsmæssig kvalitet er med til at styrke identiteten og etablere både fysiske og kulturelle fyrtårne i områderne. Flere af de gennemførte projekter er efterfølgende blevet præmieret af Københavns Kommune som fremragende arkitekturværker, byrum og parker. Byfornyelse En vigtig indsats for at bevare en levende bygningskultur er at bringe bygningsmassen i en tidssvarende stand, der gør den attraktiv til bolig-, erhvervs- og institutionsformål. Gennem en massiv byfornyelse er store dele af byen blevet sat i stand og har fået udbedret en række installationsmangler. Med udgangspunkt i denne byfornyelse, der samtidig udviklede og bevarede de eksisterende arkitektoniske kvaliteter, er der udarbejdet en ny byfornyelsesstrategi. Københavns Kommunes nye strategi for byfornyelsen vil også fremover værne om de arkitektoniske kvaliteter, men fornyer fokus på den miljømæssige bæredygtighed. 01 Emaljehaven Rentemestervej Arkitekt: Entasis Færdigopført: 2007 Emaljehaven er et eksempel på moderne dansk boligbyggeri, hvor omsorgen for detaljen bidrager stærkt til den samlede arkitektoniske kvalitet. Som i de to andre eksempler er det gentagelsen af den elegant designede altan, der skaber det unikke bygværk. 02 VM husene Ørestad Arkitekt: PLOT Færdigopført: 2005 Fra VM Husene i Ørestad ses klare referencer tilbage til dansk boligbyggeris guldalder i 1930rne og 40rne. Gentagelsen er her suppleret med variation i form og rytme. 03 Vestersøhus Vester Søgade Arkitekter: Kay Fisker og C.F. Møller Færdigopført: 1939 Altan/karnap facaden siges at være Danmarks eneste typologiske bidrag til verdensarkitekturen.

28 01 EGENART / INDSATSER

29 28 01 EGENART / INDSATSER Designpolitik Københavns Kommune arbejder via designpolitik og designmanualer på at bevare og udvikle Københavns egenart, som den kommer til udtryk i vores byrumsudstyr, belægninger og beplantning. En ny designpolitik skal fastlægge retningslinjer for, hvornår der arbejdes med byens generelle identitet, der søges fastholdt, og hvornår der kan bruges andre løsninger, som kan være med til at fremhæve en mere stedlig karakter. I begge tilfælde skal der vælges bæredygtige og holdbare løsninger, så byrummene kan drives og vedligeholdes på en forsvarlig måde. Belysning Behandlingen af dagslyset er en essen tiel del af arkitekturen og for de kvaliteter, der skabes både inde og ude. Derfor stilles der krav til dagslysforhold for både boliger og arbejdspladser, men også for friarealer og byrum. Kunstbelysningen er ligeledes af stor betydning i København, hvor den mørke tid af året fylder meget. Byens lys er med til at give tryghed, og når vi taler egenart, er der næppe noget vigtigere for København end at være kendt som en sikker by. Københavns Kommune har udviklet belysningsstrategien Natten i byens lys. Grundbelysning skal skabe sikkerhed, tryghed, sammenhæng og tilgængelighed i byen på et bæredygtigt grundlag med omtanke for miljø og ressourcer. Arkitektonisk lyssætning skal iscenesætte byen i natten. Lyset skal bruges med omtanke og med det mål at styrke bylivet og fremhæve byens særlige identitet, arkitektur og detaljer. Nat skal forblive nat og ikke efterligne dagen. Havneholmen I modsætning til bygninger og byrum i den historiske by er lyssætningen i moderne arkitektur ofte indbygget i selve hovedidéen og har sjældent behov for senere tilføjelser. I nyere huse og byrum er det muligt at give arkitekturen andre fortællinger om natten.

30 01 EGENART / INDSATSER 29

31 HER OG NU/ Vi vil udvikle en metode til at analysere og beskrive københavnsk og lokal egenart. Metoden vil vi bruge, når vi fremover planlægger og vurderer projekter i forbindelse med rammelokalplaner, lokalplaner og byggesager i større områder. På den måde kan vi få en frugtbar og fremadrettet diskussion af, hvad byens egenart er, og hvor vidt de konkrete projekter skaber fornyelse og berigelse af egenarten.

32

33 02 ARKITEKTUR VI SKAL FREMME BÆREDYGTIG ARKITEKTUR, DER TILFØRER BYENS SAMMENHÆNGE OG HELHEDER NYE KVALITETER Københavns Kommune ønsker at fremme arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet i et tidssvarende formsprog, der forholder sig både æstetisk, funktionelt og bymæssigt til omgivelserne og brugernes behov. Samtidig er det et mål at fremme bæredygtighed såvel i miljømæssig og social som økonomisk sammenhæng. Bebyggelser, byrum og landskab skal både idémæssigt og æstetisk tolke den urbane sammenhæng og skabe funktionelle, tilgængelige og bæredygtige rammer for københavnerne. I byudviklingsområderne er der i forhold til den eksisterende by et større spillerum for at arbejde med arkitekturidealer, der med bæredygtige og velfungerende løsninger nyfortolker den københavnske egenart. Det er Københavns Kommunes ønske, at der arbejdes med eksperimenterende arkitektur og byrum, der kan være med til at give de nye områder identitet. byrum skiller sig ud fra de andre. Københavns Kommune vil i sin planlægning være med til at sikre den arkitektoniske mangfoldighed inden for den helhed, der præger et område. Attraktive byrum og klare sammenhænge med den eksisterende by er afgørende for at skabe byliv i nye områder. Derfor er det af stor vigtighed, at arkitekturen og de enkelte bygninger etableres ud fra en plan for de omgivende byrum baseret på klare forestillinger om hvilken slags byliv, man forestiller sig i det givne område. Det er intentionen, at der i byudviklingsområderne skabes tætte, urbane bebyggelser. Større tæthed med mere koncentrerede funktioner giver bedre grundlag for bylivet i de enkelte kvarterer og forøger den arkitektoniske mangfoldighed. Variation er et vigtigt element i den arkitektoniske oplevelse. Samtidig er det med til at skabe identitet til den enkelte bebyggelse, at den arkitektonisk udtrykker sig. På den anden side er det ikke et mål i sig selv, at hver bygning eller hvert

34

35 34 02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER Københavns Kommune ønsker den højest mulige arkitektoniske kvalitet i alle skalaer FOKUSOMRÅDER/ BYEN I ALLE SKALAER BYENS HUSE OG RUM BYENS TÆTHED BYENS ÅBENHED OG FLEKSIBILITET BYENS MANGFOLDIGHED BYENS MILJØ BYENS SAMMENHÆNGE Byen i alle skalaer Københavns Kommune ønsker den højest mulige arkitektoniske kvalitet i alle skalaer, der både idémæssigt, æstetisk og funktionelt udvikles i relation til den eksisterende kontekst. I forhold til den eksisterende by skal der være et større spillerum for at arbejde med nye arkitekturidealer i byudviklingsområderne, hvor eksperimenterende arkitektur kan være med til at give de nye områder identitet. Tilsvarende udvikles byens landskab i en hele tiden eksperimenterende form, hvor samspillet mellem landskab og bygningskunst, overgange mellem ude og inde samt forløb af byrum og overgangene til det åbne land kan nytænkes. Byens huse og rum Byens huse definerer byens rum og rammerne om bylivet, samtidig med at husene udgør rammen om vores bolig, arbejde, skole og fritid. Københavns Kommune har primært interesse i husenes indvirkning på byen og kun sekundært i rammerne inden døre. Kommunen har dog en lang tradition for at arbejde med boligbyggeri af stor arkitektonisk værdi gennem det støttede byggeri. Her vil vi fortsat arbejde for, at byggeriet er præget af arkitektonisk kvalitet såvel for den enkelte bolig som for bebyggelserne og for deres urbane sammenhænge. Skuespilhuset og Operaen T.v.: Skuespilhuset Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Færdigopført: 2007 T.h.: Operaen Arkitekt: Henning Larsen Færdigopført: 2004 De store kulturbyggerier på havnen, Det Kgl. Teaters nye Skuespilhus og Operaen, forholder sig til havnerummets skala og tilfører det nye kvaliteter, der understreges i belysningen.

36

37 36 02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER 01 På Carlsberg eksperimenteres med byens tæthed. Lysafstande og indblik er væsentlige parametre ligesom forskellige funktioner placeres strategisk boliger øverst og erhverv i de nedre etager. 02 Skematik der viser den moderne planlægnings åbne byrum, her visualiseret som en parkbebyggelse. 01 Snit i karré 1: Skematik der viser det historiske byideal, den tætte by med veldefinerede pladser og byrum, der er forbilledet for byudviklingen på Carlsberg. dagslys i gårdrum: gårdrum, sagsfabrik housing, vienna-bbk3 04 Som Bellahøj mod nord får Carlsberg og Valby Bakke deres egen profil i den københavnske skyline. verdensarkitektur i baggården bassingården Carlsberg Arkitekter: Entasis Konkurrence 2008 Omdannelsen af det tidligere bryggeriområde på Carlsberg til et nyt byområde med boliger, erhverv, institutioner, idræt og kultur blev udskrevet som en åben international arkitektkonkurrence med over 200 deltagere. En dansk tegnestue vandt konkurrencen med et meget urbant projekt, der nærmest er en nytolkning af renæssancens byidealer til en københavnsk virkelighed. Projektet og realiseringen af projektet eksperimenterer med byens tæthed i en kombination af boliger og erhverv. 04

38 02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER /06 8-tallet Arkitekt: BIG Forventes færdigopført: Ørestad Syd Arkitekter: BIG, Vandkunsten, Vilhelm Lauritsen, Entasis, Skodvin & Jensen m.fl. Under opførelse I Ørestad Syd eksperimenteres med nye boligformer og nye former for udearealer. Lokalplanens karréstruktur tolkes frit både i form af nye typer etagehuse, terrassehuse, større tætheder og nye typer højhuse.

39 38 02 ARKITEKTUR / FOKUSOMRÅDER Byens tæthed Tætte, urbane bebyggelser giver en særlig arkitektonisk udfordring. Da en af hensigterne med stor tæthed er at styrke bylivet, skal arkitekturen være udformet med henblik på menneskers ophold og færden. Bebyggelserne skal have adgang til gode rekreative muligheder, men det er kvaliteten frem for kvantiteten, der er afgørende. Byrummene skal derfor proportioneres og udformes med stor omhu. Intime rum og gode dagslysforhold stiller krav til arkitekturen, hvor kun særlige bygninger og bygningsdele bør være højere end den velkendte, københavnske skala. Byens åbenhed og fleksibilitet Nye bebyggelser skal være åbne og inviterende i deres arkitektur og fremme tilgængelighed, tolerance og mangfoldighed. Samtidig er det vigtigt, at nye bebyggelser ikke er for fastlåste i deres program. Som vi ser det med den ældre, industrielle arkitektur i byomdannelsesområderne, lever mange arkitektoniske kvaliteter videre, selv om funktionerne ændrer sig med tiden. En tilsvarende mulighed for fleksibilitet bør indbygges i fremtidens arkitektur. Byens mangfoldighed Mangfoldighed er et mål i Københavns Kommunes overordnede planlægning. Kommunen søger gennem planlægning og dialog med bygherrerne at sikre dette. Byens kvarterer skal invitere til, at mange forskellige befolkningsgrupper kan leve side om side. Her spiller arkitekturen en vigtig rolle. Bykvarterer skal være let tilgængelige med klart hierarki i bebyggelser og byrum. De skal rumme variation i arkitektoniske udtryk, som giver særpræg og lokal identitet. Der skal være boliger til forskellige typer af beboere med forskelle i alder og livsform. Byrum skal være trygge med behagelige og klare overgange mellem det private og det offentlige. Og arkitekturen skal fremstå åben og invitere til ophold og møder mellem mennesker. Nye bebyggelser skal være åbne og inviterende i deres arkitektur og fremme tilgængelighed, tolerance og mangfoldighed Byrummene skal derfor proportioneres og udformes med stor omhu Byens kvarterer skal invitere til, at mange forskellige befolkningsgrupper kan leve side om side. Her spiller arkitekturen en vigtig rolle

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler

Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler Kroniker 20. aug 2009 KL. 00.01 Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler En landskabsarkitekt fortæller om at bo i Ørestad City, og om at der er lige så koldt, mørkt og trist, som alle kritikere hævder.

Læs mere

Lokalplan nr. 410 "Artillerivej Syd"

Lokalplan nr. 410 Artillerivej Syd Borgerrepræsentationen har den 30. november 2006 vedtaget lokalplan nr. 410 "Artillerivej Syd". Lokalplanen er bekendtgjort den 12. december 2006. Indhold Baggrund for lokalplanen...3 Lokalplanens formål...3

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1.

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1. Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet - UgebrevetA4.dk 30-06-2015 22:50:42 DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 1 BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET Udgivet af: Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune,

Læs mere

HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN

HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN HVA DRIKKER MØLR -siloen er blevet et velkendt bygningsværk for mange Københavnere og et folkeligt ikon for Nordhavnen. Siloen er den største industribygning i Nordhavnen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Bygherre: Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bygherre: Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Bellahøj Svømmestadion Bygherre: Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Arkitekt: Arkitema Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Bellahøj Svømmestadion er et stort og markant bygningsværk

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN. www.islandsbrygge30.dk ISLANDS BRYGGE 30

142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN. www.islandsbrygge30.dk ISLANDS BRYGGE 30 ISLANDS BRYGGE 30 Udlejningstelefon 3910 3820 Mandag-fredag 9.00-15.00 info@islandsbrygge30.dk www.islandsbrygge30.dk 142 UNIKKE BOLIGER VED VANDKANTEN INDHOLD 4 BELIGGENHED 6 MILJØ 8 BYGNINGEN 12 LEJLIGHED

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S. Status over byudvikling

Arealudviklingsselskabet I/S. Status over byudvikling Arealudviklingsselskabet I/S Status over byudvikling Indhold Side 5 7 9 9 9 10 10 10 11 12 13 13 13 15 15 16 16 17 17 18 18 19 19 20 21 22 24 24 25 26 28 Forord Københavns Havn Hovedopgaver og fokusområder

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere