ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
|
|
- Dagmar Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen: Lia E. Bang, Peer Grande, Erik Lerkevang Grove, Benedikte Haastrup (næstformand), Carsten Toftager Larsen (formand), Johnny Koertz Madsen, Jan Ravkilde, Rolf Steffensen, Per Thayssen. Repæsentant for interventionelle arbejdsgruppe: Thomas Engstrøm, Repræsentant for trombokardiologi arbejdsgruppe: Steen Husted
2 Generel kommentar 1 Pkt. 4.3 side 11 Recommandations for diagnosis and risk stratification Side 13 Fig 5, Side 44 2 Tabel rekommendations side 20 Tabel 8 Side 19 3 Pkt Combination of anticoagulation and antiplatelet treatment 4 Pkt Invasiv vs. konservativ strategi Arbejdsgrupperne har været enige om at endorse guideline med nedenstående kommentarer. Den aktuelle guideline er overvejende baseret på resultater af randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) og registerstudier (i alt 320 referencer). Guidelines indeholder dog også udsagn/rekommandationer, som ikke har reference til publicerede data. Arbejdsgrupperne vurderer, at sidstnævnte i højere grad må opfattes som forslag og ikke som egentlige rekommandationer til obligat efterlevelse. "Rapid rule-out protocol (3 hours)" er nævnt som en fast track rule out protokol, som er mulig med højsensitive troponin analyser - dette i modsætning til idag, hvor det er 6 timer. Rapid rule-out medfører, at diskriminationsgrænsen skal sættes ned i forhold til, hvad der anvendes i dag. Arbejdsgrupperne afventer næste opdatering fra DCS/DSKB følgegruppen omkring biomarkører ved AKS og henviser i øvrigt til seneste opdatering på Anbefaling vedrørende pause ADP-receptor blokkere før operation følger ikke anbefalingen på medicin.dk. I guidelines anbefales pause clopidogrel og ticagrelor 5 dage før opr. og pause prasugrel 7 dage før operation. Arbejdsgruppen er enig i anbefalinger fra ESC. Dette komplekse område behandles i den nye tromkardiologi rapport, som kommer primo 2012, og der henvises dertil med hensyn til hvilke præparater der gives, hvor længe, og hvilke der seponeres først ved blødningsepisoder. Der er med lang follow-up god evidens for, at invasiv strategi er bedre end konservativ strategi hos patienter med AKS uden STE. Patienter i høj risiko har den største effekt af en invasiv strategi, men også lavrisiko patienter bør tilbydes invasiv udredning. En mindre gruppe af kvinder med biomarkør negativ AKS og lav risiko i øvrigt synes at have højere eventrate ved tidlig invasiv strategi sammenlignet med konservativ strategi. Hos disse patienter
3 5 Pkt Tidspunkt for invasiv udredning Fig 6 anbefales en mere ekspekterende holdning. Evidensen for de givne anbefalinger er god og rekommandationerne svarer til aktuelle danske forhold, fraset gruppen af kvinder med lav risiko og normale biomarkører som i vid udstrækning tilbydes samme revaskulariseringsstrategi som øvrige. Tidspunktet for invasiv udredning er omfattet af lidt større usikkerhed. Der er ikke tvivl om, at truende koronarokklusion og truende kredsløbskollaps, som klinisk viser sig ved refraktær angina, malign arytmi eller svigtende hæmodynamik indicerer akut KAG. For øvrige patienter anbefales risikoscoring, idet dynamiske ST-segment/T-taks forandringer (selv asymptomatiske) anses at være primær højrisiko markører. Sekundære højrisiko markører omfatter DM, nyreinsufficiens, reduceret LV-funktion, tidlig postinfarkt angina, nylig PCI, tidligere CABG eller intermediær-høj GRACE score. Patienter med eet primært højrisiko kriterium eller GRACE score > 140 anbefales KAG indenfor 24 timer. Øvrige anbefales KAG indenfor 72 timer, idet lav risiko patienter anbefales non-invasiv iskæmitest. Nævneværdigt er også, at der er rimelig god dokumentation for, at det er sikkert at foretage tidlig KAG på AKS uden STE. PCI bør foretages ad hoc. Anbefalingerne svarer ikke helt til danske forhold, hvor KAG på alle AKS uden STE typisk foretages indenfor 72 timer fraset den specielle gruppe, hvor akut KAG er indiceret.. Evidensen bag anbefalingen om KAG indenfor 24 timer bygger i overvejende grad på post hoc analyser fra studier, som ikke har undersøgt denne problemstilling i randomiseret design. Dog støtter en meta-analyse tidlig KAG. Et randomiseret studie (TIMACS) undersøger < 24 timer vs. > 36 timer og finder ikke signifikant forskel i det primære endepunkt (død, MI, apopleksi), men signifikant forskel i det sekundære endepunkt (død, MI, apopleksi, refraktær angina, gentaget intervention). Patientpopulationen, som i givet fald skal anbefales undersøgt indenfor 24 timer, udgør en meget stor andel af den samlede AKS uden STE.
4 6 Pkt Revaskulariseringsstrategi og tidspunkt for denne PCI bør foretages ad hoc. Anbefalingerne svarer ikke helt til danske forhold, hvor KAG på alle AKS uden STE typisk foretages indenfor 72 timer fraset den specielle gruppe, hvor akut KAG er indiceret. Evidensen bag anbefalingen om KAG indenfor 24 timer bygger i overvejende grad på post hoc analyser fra studier, som ikke har undersøgt denne problemstilling i randomiseret design. Dog støtter en meta-analyse tidlig KAG. Et randomiseret studie (TIMACS) undersøger < 24 timer vs. > 36 timer og finder ikke signifikant forskel i det primære endepunkt (død, MI, apopleksi), men signifikant forskel i det sekundære endepunkt (død, MI, apopleksi, refraktær angina, gentaget intervention). Patientpopulationen, som i givet fald skal anbefales undersøgt indenfor 24 timer, udgør en meget stor andel af den samlede AKS uden STE population i DK. Der er god evidens for, at lav risiko patienter kan iskæmitestes før stilling til KAG. Der foreligger stort set ingen data, der belyser, om alene culprit læsionen skal revaskulariseres, eller der bør stiles mod fuld revaskularisering af patienter med AKS uden STE. Der er god dokumentation for, at flerkarsygdom ved SYNTAX score > 140 score bør CABG behandles, men kan PCI-behandles. I ESC guideline anbefales, at klinisk status, koronaranatomi, sygdoms sværhedsgrad bør ligge til grund for beslutning om ad hoc PCI/flerkar PCI/CABG i henhold til lokale Heart Team Protokoller. Der foreligger ingen stringente anbefalinger. Der er god evidens for, at CABG kan foretages tidligt (< 48 timer) uden øget operationsrisiko. Patienter med iskæmisk-, hæmodynamisk- eller elektrisk ustabilitet bør opereres akut. Hovedstammesygdom og 3VD omfattende proximal LAD stenose bør opereres under fortsat indlæggelse. Patienter, som har fået foretaget culprit PCI, bør vente timer med supplerende CABG, hvis omfattende sygdom kræver dette. DAPT anses kun for en relativ kontraindikation ved tidlig CABG. Anbefalingen af revaskulariserings-strategien træffes
5 efter lokale retningslinier med hjertekonference som omdrejningspunkt, hvilket findes logistisk og fagligt forsvarligt. Dette er formentlig også meget lig danske forhold og indbygger en rimelig og nødvendig fleksibilitet. Mulighed for at foretage CABG indenfor de anførte tidsrammer vanskeliggøres af aktuelle kapacitetsforhold. Dokumentationen herfor er imidlertid til stede. Patienter med NSTEMI, som skal CABG behandles, bør fortsætte med antikoagulerende behandling (fondaparinux/enoxaparin) til dagen før CABG, og hvis tilstanden er stabil holde pause med acetylsalicylsyre, og ADP-receptor blokker 5 dage før CABG. Arbejdsgruppen finder det problematisk at udskrive patienter, som afventer CABG, til hjemmet, idet de da skal holde op med DAPT uden klinisk observation. Målsætningen må være CABG inden for 5-7 dage efter KAG. Dette er helt overensstemmende med ordlyden i Sundhedsstyrelsens hjertepakkeforløb for NSTEMI, hvor der står: Udførelse af invasiv udredning (og ad-hoc PCI) bør foregå < 3 kalenderdage efter indlæggelsen jf. internationale rekommandationer. Ved operativt behandlingstilbud (CABG) er 5-7 kalenderdages pausering med visse antitrombotika oftest nødvendig. Den fagligt begrundede forløbstid fra diagnostisk afklaring og fastlæggelse af behandlingstilbud til behandlingstidspunkt, bør derfor ikke overstige 7 kalenderdage. 7 Side 41 Behandlingsmål for LDL kolesterol < 1,8 mmol/l, i fald der ændres i lipid NBV
GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE AMI DEFINITION Jan Ravkilde og Carsten Toftager Larsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs meremellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af
Læs mereBehandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS)
Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2017 for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation Arbejdsgruppen bestod af følgende: Svend Eggert Jensen, Christian Juhl Terkelsen
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereFølgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse.
Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Betydning af præinfarkt angina, kollateralt flow og
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management
Danske kommentarer til : 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS arbejdsgruppen
Læs mereNotatet opsummerer den overordnede regionale målopfyldelse for hhv. kræftpakker, hjertepakker, udredningsret og tid til behandling.
Dato: 15-06- 2015 Brevid: Månedlig overholdelse af standardforløbstider, juni 2015 Det er i Region Sjælland besluttet at igangsætte en månedlig opfølgning på regionens målopfyldelse. Notatet, der offentliggøres
Læs mereBekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2006 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed Rapporten er udarbejdet af: Steen Z. Abildstrøm,
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereDFS. Guidelines DFS årsmøde Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter
DFS Guidelines DFS årsmøde 2017 Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter Mette Petri, Marie Louise Wissing, Mette Toftager, Vibeke Hartvig, Bettina Breitowicz, Carita Nørgaard Skaugen, Leif
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013
Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013 TAILOR- THROMBOCYTES AND THE INDIVIDUALIZATION OF ORAL ANTIPLATELET THERAPY IN PATIENTS UNDERGOING PCI Nadia Paarup Dridi Denne præsentation må kun benyttes til
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mereJUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. DCS- DTS fællesmøde januar 2011 Myocardial
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet
Læs mereSpecialeansøgning Intern medicin: kardiologi
Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 1. OG 2. KVARTAL 217 217 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 1. og
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereBekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.
Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 17 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 17
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES VEDRØRENDE STEMI
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES VEDRØRENDE STEMI Anders Junker og Christian Juhl Terkelsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereBekendtgørelse nr om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.(*)
Bekendtgørelse 2006-12-21 nr. 1749 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.(*) I medfør af 88, stk. 6 og 89, stk. 5 i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1.
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereMonitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereKVARTALSOPGØRELSE. 3. kvartal 2015
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 1. december 2015 KVARTALSOPGØRELSE 3. Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 11. december 2015 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1.
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2017
Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. Monitoreringen gør det muligt at
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKVARTALSOPGØRELSE. 1. kvartal 2015
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 2. juni 2015 KVARTALSOPGØRELSE 1. kvartal 2015 Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 12. juni 2015 Datagrundlag:
Læs mereInkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )
Flowchart. Søgning efter retningslinjer NKR 53, Demens Referencer adfærdsforstyrrelser identificeret (n = 2278 ) titler og abstracts (n = 2232) (n = 2069) (n = 163) (n = 162) Ikke en guideline: (n=111)
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereVidenskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 10-03-2016 e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 4. kvartal. Monitoreringen
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet
2018 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 2. kvartal 2018 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Side 2/39 Overvågning
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 4. KVARTAL 2017 2018 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 4. kvartal
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet
19 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Side /37 Overvågning af udredning
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og
Læs mereKvartalsopgørelse. 3. kvartal Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 12. december 2014
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15298 2. december 2014 Kvartalsopgørelse 3. Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 12. december 2014 Datagrundlag:
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereNotat om den månedlige overholdelse af standardforløbstider
Dato: 31. juli 2015 Brevid: 2465835 Læsevejledning Notat om den månedlige overholdelse af standardforløbstider Nedenfor følger en læsevejledning til det månedlige notat om overholdelse af standardforløbstider
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mere