Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg"

Transkript

1 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Æstetisk vurdering og visualisering Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Titel Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 304, 2005 Indhold Generelt Baggrund og forudsætninger 3 Rapportens opbygning 3 Æstetisk vurdering 3 Landskab og linjeføring 4 Tekniske anlæg 4 2 Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Vejdirektoratet Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Civilingeniør Birger Munch (projektleder) Civilingeniør Morten Bendsen Civilingeniør Kai Thaarslund Landinspektør Søren Baumgarten Silkeborg Kommune Teknisk chef Søren Peter Sørensen Sektionsleder Steen Stensgaard Århus Amt Afdelingsleder Hans Faarup Skov- og Naturstyrelsen Arkitekt Jens Galsøe (observatør) Følgende konsulentfirmaer har medvirket i undersøgelsen: COWI A/S Møller & Grønborg AS Rambøll Miljø og trafik Æstetik Bygværker og geoteknik Redaktion: Møller & Grønborg AS Layout: Møller & Grønborg AS Visualiseringer: Vejdirektoratet Luftfotos: Allan Kartin Terrænfotos: Møller & Grønborg AS Gundkort: Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Reproduktionstilladelse G. 2-93, Fotokort: DDO, COWI A/S Copyright: Vejdirektoratet Oplag: Tryk: EJ GRAPHIC A/S Papirudgave: ISBN: ISSN: Netudgave: ISBN: ISSN: Dato: Februar 2006 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon fax Omslag: Visualisering med Kombiliniens passage af Gudenådalen, hvor Silkeborg Langsø snævres ind til Gudenåforløbet. Set mod vest. Bagside: Visualisering med Kombiliniens passage nord om Silkeborg, mellem Viborgvej og Kejlstrupvej. Set mod sydøst. Planforhold 4 Fredninger 4 Linjeføring 5 Kombilinien/Resendallinien Funder - Viborgvej 6 Kombilinien Viborgvej - Århusvej 8 Passagen gennem Dyrehaven - med åben udgravning 10 Passagen gennem Dyrehaven - med overdækning 12 Erhvervsområdet mellem Søholt og Dyrehaven 14 Kombilinien/Ringvejslinien Passagen af Gudenådalen 16 Kombilinien/Ringvejslinien Århusvej - Låsby 18 Resendallinien Viborgvej - Låsby 20 Ringvejslinien Funder - Århusvej 22

3 Generelt Rapportens opbygning Æstetisk vurdering Hovedlandevejen - set mod vest med dalskrænterne i det fjerne Baggrund og forudsætninger Vejdirektoratet fremlagde i 2002 en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) for strækningen mellem Bording og Låsby. Strækningen udgør den midterste del af Herning-Århus motorvejen og skal forbinde de to motorvejsstrækninger Herning-Bording og Låsby-Århus, som blev taget i brug hhv og Mellem Bording og Låsby blev to linjeføringer undersøgt, Resendallinien nord om Silkeborg og Ringvejslinien igennem Silkeborg. Efter offentlighedsfasen vedtog Folketinget en anlægslov for den vestlige strækning - mellem Bording og Funder. For strækningen mellem Funder og Låsby blev det ved trafikaftalen, som regeringen indgik i november 2003 med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, aftalt, at der skal gennemføres supplerende undersøgelser (VVM) af den såkaldte Kombilinie, der forbinder den vestlige del af Resendallinien med den østlige del af Ringvejslinien, inden der træffes beslutning om linjeføringen. Denne rapport er udarbejdet af Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS i samarbejde med Vejdirektoratet. Rapporten beskriver og illustrerer de æstetiske forhold og indgår i sammenhæng med rapporter om miljø- og vejtekniske forhold i VVM-redegørelsen for anlægget. Rapporten indledes med en generel beskrivelse af landskabet mellem Funder og Låsby samt en præsentation af de tre alternative linjer. Derefter beskrives Kombilinien, som forbinder det tidligere undersøgte nordlige alternativ Resendallinien i vest med Ringvejslinien i øst. Linjeføringen for strækningen mellem Funder og Viborgvej er identisk med den vestlige del af Resendallinien, som nu er opdateret i forhold til VVM-beskrivelsen fra Strækningen mellem Viborgvej og Århusvej er den nye del af Kombilinien, og belyses derfor mere detaljeret. Linjen føres ned gennem Gudenådalens nordlige dalside, igennem den nordøstlige del af Silkeborg by og frem til passagen af Gudenådalen. På strækningen mellem Århusvej og Låsby er Kombilinien identisk med Ringvejsliniens østlige del, som her gengives i opdateret form. Tilsvarende, og for at skabe overblik for alle tre alternative linjer, er Resendallinien mellem Viborgvej og Låsby samt Ringvejslinien mellem Funder og Århusvej gengivet i overordnet, opdateret form. Opslagene er generelt forsynet med et ikon, som angiver den geografiske placering af det aktuelle emne. Motorvejsanlægget mellem Funder og Låsby vil berøre områder af stor landskabelig værdi. Strækningen vil gå igennem et særpræget område, hvor Midtjylland har sin kulmination såvel i højdeforskel som i landskabelig alsidighed. Udarbejdelsen af de foreliggende forslag er sket i en tværfaglig VVM-proces, hvor de æstetiske interesser er blevet tillagt stor betydning som følge af ønsket om hensyntagen til de store landskabelige kvaliteter i området. I nærværende rapport sammenfattes og visualiseres de æstetiske problemstillinger. Med udgangspunkt i de optimerede forslag vurderes vejanlæggets påvirkning af omgivelserne set fra en æstetisk synsvinkel. Den betydning, som linjeføringens placering vil have for oplevelsen af landskabet, vurderes fortrinsvist set fra omgivelserne, men også set fra vejen. Som grundlag for vurderingen er det berørte landskab analyseret. Linjernes placering er vurderet i forhold til landskabets karakter, sammensætning, struktur, bevoksning, byområder, terrænformer samt rekreative og æstetiske værdier. Specielt vurderes mulighederne for at tilpasse tracéet ved særligt vanskelige passager i landskabet, typisk de store dalsystemer. Herunder skitseres forslag til at begrænse indgrebets landskabeligt uheldige virkninger. 3 Rute 15 Herning-Århus, mål 1: Kombilinien Resendallinien Ringvejslinien Rute 15 Bording-Funder under anlæg

4 Landskab og linjeføring Tekniske anlæg Bording Funder Ådal Kombilinien Gudenådalen Resendallinien Ringvejslinien Silkeborg Linådalen Låsby 4 Landskabet vest for Silkeborg, dvs vest for Israndslinien, som lokalt forløber i en nord-syd-gående linje vest for Funder Ådal, er karakteriseret ved rolige landskabsflader med udstrakte hedesletter mellem svagt kuplede bakkeøer. Skalaen i landskabet er stor. Terrænet falder jævnt mod vest, er næsten fladt og nu opdelt med mange levende hegn og plantager. I modsætning hertil er landskabet omkring Silkeborg, det østjyske morænelandskab, skabt under istidens voldsomme bevægelser. Store åbne, højtliggende moræneflader ligger nu afbrudt af markante, nedskårne dalforløb i meget stor skala. Moræneplateauerne blev yderligere formet og opdelt af smeltevandet, da klimaændringen satte ind og isen trak sig tilbage. Smeltevandsfloderne benyttede tunneldalene som afvandingskanaler, men skabte også nye tværgående forbindelser. Smeltevandet eroderede tunneldalenes sider og skabte sidedale, både Linådal og Hvinningdal er eksempler herpå. Da isen trak sig tilbage øst for Gudenådalen, omdannedes denne til en bred smeltevandsdal, der blev terrasseret, efterhånden som vandmængderne skiftede med isens fortsatte tilbagetrækning. Gudenådalen fremstår i dag mange steder med markante og tætbevoksede dalsider, mens dalbunden desværre i alt for stort omfang ligger hen med ikke-hjemmehørende nåletræsplantager. Hårup Sande øst for Silkeborg er beplantet med nåleskov for at forhindre tidligere tiders sandflugt. Silkeborg by er lokaliseret centralt i bunden af Gudenådalen. Øst og sydøst for byen ligger hhv Resenbro og Sejs, ligeledes i dalbunden. Højt på moræneplateauet vest for Silkeborg ligger Funder, Voel øst for og Virklund syd for Silkeborg. Den nuværende hovedlandevej rute 15 forbinder Silkeborg mod vest til Herning og mod øst til Århus. Rute 52 forbinder Silkeborg med Viborg i nord og Horsens i syd. Rute 46 i nordøstlig retning forbinder byen mod Randers. Jernbanen Herning-Silkeborg-Skanderborg følger Funder Ådal ind til Silkeborg, og videre via Gudenådalen i sydøstlig retning mod Skanderborg. Større eltracéer er ført relativt tæt nord om Silkeborg - i interessekorridoren for motorvejen i Resendallinien. Nord for Kejlstrupvej ligger kraftvarmeværket, hvorfra et eltracé er ført mod syd, ned gennem skræntskovene på Gudenådalens nordlige dalsider. Dette tracé krydses af Kombilinien. Planforhold Resendallinien nord om byen vil passere tæt ved byudviklingsområder nordøst for byen. Ringvejslinien gennem Silkeborg vil berøre en lang række eksisterende bolig- og erhvervsområder langs den nuværende ringvej. Kombilinien vil gennemskære Dyrehaven og flere erhvervsområder i den nordøstlige del af Silkeborg. Fredninger Skitse af hovedtopografi en Geologisk grundlag (Per Smed), mål 1: Linjeføringer indlagt. Under tilbagetrækningen blev der mange steder efterladt is i huller, is opblandet med sand og sten. Da isen til sidst smeltede, opstod en urolig bakket overfladeform med mange afløbsløse huller. Disse såkaldte dødishuller er i dag fugtige lavninger, moser eller søer. Markante dødislandskaber findes især på moræneplateauet nord og vest for Silkeborg. Området ved Gubsø er et større lavbundsområde på det højtliggende moræneplateau. I det nuværende landskab omkring Silkeborg kan man stadig aflæse isens indflydelse, men beplantning og nedslidning af vejr og vind har efterhånden dæmpet landskabets dramatik. Med anlæg af en motorvej vil der ske en fragmentering af landskabet, idet motorvejen kun på delstrækninger følger den naturlige opdeling. Fragmenteringen vil gøre det vanskeligere at opfatte landskabets naturlige struktur. Landskabet øst for isens hovedopholdslinie er generelt uroligt, hvilket gør det vanskeligt her at indpasse store vejanlæg. Gudenådalen, med sine omliggende højder og sidedale og med selve åløbet som et samlende element, er fredet. I fredningen, der omfatter ha, indgår bl.a. Sminge Sø og en del af Gjern Bakker. En meget stor del af dalbunden er opdyrket eller udlagt til nåletræsplantager. Uønsket, selvsået vegetation breder sig mange steder. Dallandskabets form udviskes. Trækstien/Pramdragerstien langs åløbets vestside opretholdes som en 23 km lang rekreativ forbindelse mellem Silkeborg og Kongensbro. Ringvejslinien passerer Gudenådalen syd for fredningen og den nuværende landevej. Resendallinien skærer sig igennem det fredede område nord for Resenbro. Gudenådalen syd for det fredede område, Nordskoven og Hårup Sande, er statsskov - og primært domineret af nåletræ. Ringvejslinien føres igennem skovområderne - parallelt med den nuværende landevej. Et smalt område langs Gudenåen - mellem Silkeborg og Tange Sø - er udpeget som EF-habitatområde. Tunneldal Dødislandskab Randmorænelandskab Terræn og linjeføring, ækvidistance 5 m, mål 1: Morænelandskab fra sidste stid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Morænelandskab fra næstsidste istid. Overvejende lerbund Morænelandskab fra næstsidste istid. Overvejende sandbund Hedeslette Ekstramarginal smeltevandsfl oddal Kunstigt tørlagt areal Isens hovedopholdslinje

5 Linjeføring Kombilinien Mellem Funder og Låsby forbinder Kombilinien den vestlige del af Resendallinien med den østlige del af Ringvejslinien. I vest, mellem Funder og Funder Kirkeby, er tilslutningsanlægget ændret i forhold til løsningen fra Den nye løsning gælder således også for de tidligere undersøgte linjer. Nord for byen føres linjen ned gennem Gudenådalens nordlige dalskrænt, ind igennem den nordøstlige del af byområdet og passerer den centrale del af Gudenådalen på en ca. 350 m lang landskabsbro. Resendallinien I VVM'en fra 2002 er Resendallinien præsenteret som det ene af to alternative forslag. Linien føres tæt på Silkeborg bys nordøstlige udkant, syd om Nebel Bæk-dalen og passerer Gudenådalen i et åbent område på en ca m lang landskabsbro. Linjen fortsætter på moræneplateauet nordøst om Resenbro og syd om Voel. Videre mod sydøst føres den i god afstand nord om Linådalen, passerer Bjarup Mose og tilsluttes den nuværende rute 15-motorvej sydøst for Låsby. Ringvejslinien Det andet alternativ, som blev præsenteret i VVM en fra 2002, er Ringvejslinien - med en nedgravet motorvej tæt langs Silkeborg Langsø og igennem byområdet med bl.a. en 440 m lang overdækning ved etageboligområdet. Ved Silkeborg Langsø er der alternativt undersøgt en motorvej i niveau med eksisterende terræn. Øst for Silkeborg blev linjen ført over den centrale del af Gudenådalen på en 450 m lang landskabsbro, og videre frem til Låsby i et parallelforløb med hovedlandevejen, langs sydsiden. Ringvejsliniens passage over Gudenådalen er opdateret og nu identisk med Kombilinien. Undersøgte linjer, mål 1: Kombilinien passerer gennem det nordøstlige byområde og Skræntskoven i nordsiden af Gudenådalen Resendallinien og Ringvejslinien Kombilinien Motorvej under anlæg Eksisterende Motorvej Byudviklingsområder jvf. kommuneplan Fredninger EF-habitatområde Rute 52 5 Kombilinien Resendallinien Ringvejslinien Rute 15 Rute 15 Rute 52

6 Skægkær Bæk 6 Kombilinien/Resendallinien Funder - Viborgvej Landskab og linjeføring Motorvejen følger det åbne, flade moræneplateau mellem byområderne Funder Kirkeby og Funder. Herfra forløber linjen videre i nordøstlig retning, øst om Hvinningdal samt byområderne Hvinningdal, Balle By og Balle Kirkeby. Linjen passerer Viborgvej umiddelbart nordvest for Balle Kirkeby. I den vestlige del af området føres linjen gennem den øvre del af Hvinningdal. I området mellem Øster Bording og Balle Huse flader dalen ud i Fladmose-området. Hvinningdal er en smeltevands-sidedal til Gudenåsystemet, og forbindes hermed sydvest for Silkeborg by - ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø. Passagen over Fladmose medfører en lang dæmning som - bortset fra indplacering af en 100 m lang, åben landskabsbro - vil medføre en betydelig visuel og fysisk barrierevirkning lokalt. Landskabet nordvest for Silkeborg er generelt karakteriseret ved et højtliggende, udstrakt moræneplateau med relativt rolige terrænbevægelser og med en mosaik af levende hegn, småskove og med bebyggelse i form af mange små, spredte ejendomme. Området er frugtbart, og derfor intensivt opdyrket. Terrænformen tæt ind til byen har en ganske speciel reliefrigdom - et dødislandskab, dvs et område hvor tilbagetrækningen af indlandsisen efterlod lokale dele, som skabte de mange afløbsløse hulninger i terrænet. Et højklasset vejanlæg gennem et sådant område vil efterlade sig mange skår. Den urolige, småkuperede terrænform vil blive skåret igennem og tydeliggjort ved en lang række på hinanden følgende mindre afgravninger og påfyldninger. En omfattende terrænmodellering kunne afhjælpe dette, men vil samtidig sløre den naturskabte landskabsform. Motorvejen føres i god afstand til de eksisterende byområder, men den voksende by har forlængst bevæget sig op over dalskrænterne og har også lokaliseret sig på den udvendige side af den ydre ringvej. Om få år vil motorvejen på denne strækning ikke længere befinde sig i åbent land, men formentlig danne afgrænsning for den allerede nu planlagte, fremtidige byudvikling. Viborgvej Øster Bordingvej Fladmose 100 m landskabsbro Kjellerupstien Jordkærvej Karlshøjvej afbrydes Nørhedevej Forlagt Funder Kirkevej Længdeprofi l for Kombilinien/Resendallinien fra Funder Kirkeby til Viborgvej, mål 1: Kombilinien/Resendallinien mellem Funder og Viborgvej, mål 1: Kombilinien/Resendallinien Kombilinien Resendallinien

7 Funder Kirkeby Funder Kirkevej Nuværende Landevej Funder Fladmose Hvinningdal Hede Hvinningdal by Silkeborg Langsø Foto 1: Kombiliniens/Resendalliniens forløb mellem Funder Kirkeby og Funder, set mod nordøst. Linjen føres parallelt med og nord for den nuværende landevej. Forbindelsesanlæg hertil etableres syd for Funder Kirkeby. Linjen ligger i rimelig afstand til de små bysamfund, men motorvejsanlægget vil medføre betydelige visuelle og fysiske barrierevirkninger lokalt. Der etableres lokalvejsforbindelser på tværs af motorvejsanlægget. Foto 3: Kombiliniens/Resendalliniens forløb nordvest om Silkeborg, gennem Fladmose-området, set mod sydøst. Linjen vil gå igennem den nordvestlige udkant af Fladmosen. De geometriske forudsætninger for motorvejsanlægget medfører en relativ høj dæmning i området. Der indpasses en 100 m lang, åben landskabsbro i dæmningen, men denne vil alligevel medføre en betydelig fysisk og visuel barrierevirkning lokalt. Foto 2: Kombiliniens/Resendalliniens forløb vest for Hvinningdal, set mod nordøst. Linjeføringen passerer gennem et landskab, der fremstår som en småbakket morænefl ade - en mosaik af landbrugsområder afvekslende med småskove og levende hegn. Linjen ligger i god afstand til bygrænsen, der dog er i bevægelse mod nordøst. Foto 4: Kombiliniens forløb nordvest om Silkeborg - med tilslutning ved Viborgvej og nord om Gubsø, set mod sydøst. For at opnå bedst mulig terræntilpasning, forlægges Viborgvej op på det højere liggende terræn vest for den nuværende placering. Alligevel må motorvejen hæves på dæmning gennem den nordvestlige del af Gubsø-området. Der indplaceres en 150 m lang, åben landskabsbro, men dæmningsvirkningen vil visuelt og fysisk påvirke området. Øst for Gubsø drejes linjen relativt skarpt mod sydøst, mod bygrænsen vest for kraftvarmeværket ved Kejlstrupvej m landskabsbro Kjellerupstien Jordkærvej Kolonihaver Kraftvarmeværk Nordre Højmarksvej Forlagt Viborgvej Gubsø

8 Kombilinien Viborgvej - Århusvej Landskab og linjeføring Viborgvej Skægkær Bæk 150 m landskabsbro Nordre Højmarksvej Forlagt Kejlstrupvej Stipassage Kastaniehøjvej/Faunapassage Nørreskov Bakke Lodrette støttevægge fra st.32.9 til st Kornvænget Oslovej, Rampe Gødvad Mælkevej Trækstien 350 m bro over Gudenåen Århusvej Nordøst for byområdet passeres Viborgvej, hvor der etableres et tilslutningsanlæg. Øst herfor passerer linjen tæt nord om Gubsø og igennem det lavtliggende område må motorvejen føres på dæmning. Der indarbejdes en landskabsbro, som vil medvirke til at reducere den visuelle og fysiske barrierevirkning Længdeprofi l for Kombilinien, mål 1: Kombilinien mellem Viborgvej og Århusvej, mål 1: Øst for Gubsø drejes linjen relativt skarpt mod sydøst. Linjen føres igennem et åbent dyrket område og videre frem mod bygrænsen ved kraftvarmeværket. I modsætning til Resendallinien undgås det fortsatte forløb gennem dødislandskabet i det åbne landskab nord om Silkeborg. Ved bygrænsen føres motorvejen under den ydre ringvej, Nordre Højmarksvej, og der etableres et tilslutningsanlæg. Kombilinien Resendallinien 8 Herefter føres linjen ned gennem skræntskoven, som er tæt bevokset med blandet løv, heriblandt store egetræer. Skræntskoven på dalsiden er en del af en lang række mindre skovområder, som danner et næsten sammenhængende skovbælte gennem byen. Området har en høj rekreativ og landskabelig bevaringsværdi. Anlæg af en motorvej vil medføre et betydeligt skår i dalsiden - og skoven. Et skår som vil blive synligt over store afstande. En overdækning (tunnelløsning) vil kunne reducere skårets virkning. Området nedenfor dalskrænten, dalbunden, er udnyttet til udbyggede erhvervsområder. Motorvejslinjen skærer sig igennem området i afgravning, hvilket tilgodeser fortsat sammenhæng i byens lokalvejs- og stinetsystem, men erhvervsområderne vil blive kraftigt berørt. Ringvejslinien Ved Oslovej i byens østlige udkant føres motorvejslinjen ind i den nuværende ringvejs linje, ind mellem et tæt udbygget boligområde på nordsiden og et større idrætsområde, ved Søholt, på sydsiden. Begge sider vil blive berørt af motorvejsanlægget. Øst for Silkeborg passeres Gudenådalen - i området hvor Silkeborg Langsø snævrer sig ind til Gudenåens fortsatte forløb mod nordøst. Motorvejslinjen ligger tæt parallelt med og langs sydsiden af den nuværende hovedlandevej - i et område med større åbenhed og vandspejl. Passagen udformes med en 350 m lang, åben landskabsbro, der tilgodeser landskabets store skala og usædvanlige visuelle forhold. Ringvejslinien Kombilinien/Ringvejslinien

9 Gub Sø Nordre Højmarksvej Kejlstrupvej Kraftvarmeværk Nordre Ringvej Skræntskoven Kastaniehøjvej Nørreskov Bakke Foto 5: Kombiliniens forløb mellem Viborgvej og den ydre ringvej, Nordre Højmarksvej - set mod nordvest. Linjen føres gennem et åbent landbrugsland og tæt nord om Gubsø-området. Passagen ind i byområdet føres mellem et udbygget boligområde og et større erhvervsområde. Foto 7: Kombiliniens forløb i dalbunden, gennem et udbygget erhvervsområde, og mellem et boligområde og det store idrætsområde ved Søholt - set mod nordvest. Et stort motorvejsanlæg gennem et eksisterende byområde kræver omstrukturering og tilpasning lokalt. Foto 6: Kombiliniens forløb gennem skræntskoven på Gudenådalens nordside, og videre gennem et udbygget erhvervsområde i dalbunden - set mod nordvest. Passagen gennem dalsiden vil medføre et stort skår, som vil være synligt over store afstande. Alternativt etableres en overdækning som fastholder landskabets hovedform. Det diagonale forløb gennem erhvervsområdet vil fragmentere området og efterlade mange restarealer, idet anlæg af motorvejen vil medføre et indgreb i mange ejendomme. Foto 8: Kombilinien/Ringvejsliniens passage over den centrale, vestlige del af Gudenådalen - set mod vest. Gudenåen/Silkeborg Langsø passeres med en landskabsbro for at tilgodese de særlige visuelle og landskabelige forhold. Dæmningen gennem den tæt bevoksede dalbund vest herfor medfører en fysisk barrierevirkning. 9 Nordre Ringvej Skræntskoven Nørreskov Bakke Oslovej Nordskoven Skærbæk 350 m landskabsbro Gudenåen Silkeborg Langsø

10 Kraftvarmeværk Passage gennem Dyrehaven - med åben udgravning Boligområde Nordre Højmarksvej Fra det højtliggende moræneplateau nord for Silkeborg føres linjen næsten retlinet ned gennem skræntskoven på Gudenådalens nordlige dalside, som her er tæt bevokset. Denne skræntskov er en del af en række skovområder, som danner et visuelt sammenhængende skovbælte gennem byen. Kejlstrupvej Erhvervsområde Visuelt og landskabeligt deler skovbæltet byens lavtliggende erhvervsområde i dalbunden med de mange bolig- og erhvervsområder, der i tidens løb efterhånden har lokaliseret sig - også ovenfor skrænten. Den relativt stejle dalside har formentligt - over tid - ikke været specielt velegnet til byggeri, hvorfor skoven har fået lov til at blive stående. I dag har området en høj rekreativ og landskabelig bevaringsværdi, og bør derfor ikke anvendes til yderligere bybygning. Skræntskoven med Dyrehaven Åben udgravning 10 Anlæg af en motorvej her vil medføre et betydeligt skår i dalsiden, et skår som vil blive synligt over store afstande. Stibro Foto 9: Visualisering med motorvejen ført ned gennem skræntskoven, her vist med åben afgravning og stibro som rekreativ tværgående forbindelse. Afgravningen i terrænniveau er op til 100 m bred. Skåret i dalsiden vil være meget synligt, også over store afstande. Der etableres en 10 m bred faunapassage parallelt med Kastaniehøjvej, som hæves 2 m over nuværende vej. Set mod nordvest. Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 9 Nuværende forhold i det indrammede område Kastaniehøjvej Faunabro Kornvænget

11 Tværprofi l i Skræntskoven - hvor en åben udgravning er op til 100 m bred i terrænniveau og op til 20 m dyb. Foto 10: Skræntskoven - eksisterende forhold. Skoven er i dag indhegnet som Dyrehave. Set mod nordvest fra Kastaniehøjvej, som hæves ca 2 m over nuværende vej. 11 Tværprofi l ved stibropassagen 10: Visualisering med motorvejen ført igennem skræntskoven - her som en åben, 500 m lang og ca. 20 m dyb afgravning med en stibro som rekreativ, tværgående forbindelse. Skåret i dalsiden vil være meget synligt, også over store afstande. Tværprofi l igennem bystrækningen Åben udgravning Stibro Kastaniehøjvej Længdeprofil for afgravningsstrækningen gennem dalsiden, 1:

12 Kraftvarmeværk Passage gennem Dyrehaven - med overdækning Boligområde Nordre Højmarksvej Fra det højtliggende moræneplateau nord for Silkeborg føres linjen næsten retlinet ned gennem skræntskoven på Gudenådalens nordlige dalside, som her er tæt bevokset. Denne skræntskov er en del af en række skovområder, som danner et visuelt sammenhængende skovbælte gennem byen. Kejlstrupvej Erhvervsområde Visuelt og landskabeligt deler skovbæltet byens lavtliggende erhvervsområde i dalbunden med de mange bolig- og erhvervsområder, der i tidens løb efterhånden har lokaliseret sig - også ovenfor skrænten. Den relativt stejle dalside har formentligt - over tid - ikke været specielt velegnet til byggeri, hvorfor skoven har fået lov til at blive stående. I dag har området en høj rekreativ og landskabelig bevaringsværdi, og bør derfor ikke anvendes til yderligere bybygning. Skræntskoven med Dyrehaven Overdækning 12 Anlæg af en motorvej her vil medføre et betydeligt skår i dalsiden, et skår som vil blive synligt over store afstande. Overdækningen reducerer skårets virkning. Den minimale udgravning vil reducere indgrebet i skoven. Foto 9: Visualisering med motorvejen ført ned gennem skræntskoven, her vist med en ca. 350 m lang overdækning som rekreativ tværgående forbindelse. Terrænets form er genetableret og overdækningen vil reducere skårets virkning, også på lang afstand. Set mod nordvest. Kastaniehøjvej Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 9 Nuværende forhold i det indrammede område Kornvænget

13 Tværprofi l i Skræntskoven. Her med en minimal udgravningsbredde for en tunnel med overdækning Foto 10: Skræntskoven - eksisterende forhold. Set mod nordvest fra Kastaniehøjvej. Skoven er i dag indhegnet som Dyrehave. 13 Tværprofi l af tunnel i den dybeste del af afgravningen 10: Visualisering med motorvejen ført igennem skræntskoven, her med en ca. 350 m lang overdækning som rekreativ og landskabelig forbindelse. Terrænformen er genetableret og overdækningen vil reducere skårets virkning, også på lang afstand. Tværprofi l igennem bystrækningen m overdækket tunnel Kastaniehøjvej Længdeprofil for den overdækkede afgravningsstrækning gennem dalsiden, mål 1:

14 Erhvervsområdet mellem Søholt og Dyrehaven Skræntskoven med Dyrehaven Området nedenfor dalskrænten er udnyttet til et tæt udbygget erhvervsområde. Motorvejslinjen skærer sig gennem området i afgravning, hvilket tilgodeser en fortsat sammenhæng i byens lokalvejs- og stinetsystem. Erhvervsområdet fragmenteres, og der efterlades mange restarealer. Nørreskov Bakke Idrætsområdet ved Søholt beskæres. En del af den skærmende bevoksning langs den nuværende vej og en del af tennisanlægget må fjernes. Idrætsområdet må efterfølgende omstruktureres og der forudsættes etableret en ny skærmende beplantning langs det omlagte vejanlæg. Boligområdet på nordsiden af vejen og erhvervsområdet helt frem til Kastaniehøjvej bliver også beskåret. Der etableres sikkerhedshegn langs begge sider af motorvejsstrækningen igennem byområdet. Nuværende Ringvej 14 Et motorvejsanlæg gennem et eksisterende byområde kræver omhyggelig udformning og tilpasning. At føre vejen under terræn vil dog reducere støjudbredelsen og den visuelle kontakt mellem vejen og naboområderne. Idrætsanlæg ved Søholt Kornvænget Foto 11: Visualisering med nedsænket motorvej igennem Silkeborg by s nordøstlige område. Vejanlægget fordrer indgreb ved idrætsområdet Søholt, boligområdet nord herfor og erhvervsområdet mellem den nuværende ringvej og dalskrænten. Set mod nordvest. Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 11: Nuværende forhold i det indrammede område

15 Foto 12: Nuværende ringvej, Nordre Ringvej gennem den østlige del af Silkeborg - eksisterende forhold. Foto ved Oslovej, set mod nordvest. Tværprofi l for nuværende ringvej, eksisterende forhold : Visualisering med den nedsænkede motorvej igennem byområdet. Oslovej er ført ca. 2,8 m over nuværende niveau. Tværprofi let udformes med let skråtstillede sidevægge, og tænkes øverst forsynet med beplantning. Tværprofi l for nedsænket motorvej igennem byområdet med overføring af Oslovej, som hæves ca. 2,8 m ved brostedet. Kornvænget ,000 34, Længdeprofil med den nedsænkede motorvejsstrækning gennem eksisterende byområde, mål 1: Oslovej Rampe

16 Kombilinien/Ringvejslinien Passagen af Gudenådalen Øst for Silkeborg passeres Gudenåen. Den nuværende hovedlandevej passerer på en kort bro netop hvor Silkeborg Langsø snævrer sig ind til Gudenåens forløb mod nordøst. Motorvejslinjen ligger tæt parallelt med og langs sydsiden af landevejen, i et område med større åbenhed og vandspejl. Passagen udformes derfor med en betydelig længere og højere bro, som tilgodeser landskabets store skala og de usædvanlige visuelle forhold. Afstanden mellem broerne er ca. 50 m. Silkeborg Langsø Denne optimerede løsning gælder både for Kombilinien og for Ringvejslinien. 350 m landskabsbro 16 Pramdragerstien føres tilbage til sin oprindelige placering, under den nye motorvejsbro, der bliver 10 m høj og ca. 350 m lang og spænder over Gudenåen ved overgangen fra Silkeborg Langsø - uden for fredningen. Den eksisterende bro/dæmning erstattes af en lavere liggende stiforbindelse med en ny stibro, som er tænkt tilpasset det nære, rekreative miljø. Foto 13: Visualisering med 350 m lang landskabsbro over Gudenåen ved Silkeborg Langsø. Den eksisterende landevej og bro over Gudenåen erstattes med en lavereliggende sti og ny stibro over Gudenåen. Afstanden imellem bropassagerne er ca. 50 m. Foto set mod vest. Ny stibro Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 13: Nuværende hovedlandevejs passage på en kort bro over Gudenåen - eksisterende forhold. Gudenåen

17 Foto 14: Nuværende hovedlandevejs passage på en kort bro over Gudenåen - eksisterende forhold. Foto set mod øst fra nordsiden af Silkeborg Langsø. 14: Visualisering af motorvejsbro i Kombilinien og Ringvejslinien, en 10 m høj og 350 m lang bro over Gudenåen sydvest for den nuværende bro, hvor Silkeborg Langsø indsnævrer sig til det fortsatte Gudenåforløb, set fra nordsiden af Silkeborg Langsø. Motorvejsbroen tilgodeser landskabets usædvanlige visuelle forhold og store skala. 17 Foto 15: Nuværende hovedlandevejs passage på en kort bro over Gudenåen - eksisterende forhold. Foto set fra en kano i Gudenåløbet i retning mod Silkeborg Langsø. 15: Visualisering af motorvejsbro i Kombilinien og Ringvejslinien. Den eksisterende landevejsbro erstattes med en lav stibro, som forbinder Pramdragerstien på nordsiden med stierne langs sydsiden af Silkeborg Langsø. Motorvejsbroen tilgodeser landskabets usædvanlige visuelle forhold og store skala. Stibroen er tilpasset det nære, rekreative miljø. Afstanden imellem bropassagerne er ca. 50 m. 350 m landskabsbro i Gudenådalens vestside Ny stibro over Gudenåen ,000 35,500 Længdeprofil med motorvejspassagen og stiforløbet over den centrale del af Gudenådalen, mål 1:

18 Sejs Gudenådalen Resenbro Hårup Linådalen Linå by Voel Linå Mollerup Kombilinien/Ringvejslinien Lyngbygård Å Bjarup Mose Sorring Låsby 18 Kombilinien/Ringvejslinien Århusvej - Låsby Landskab og linieføring Gudenådalen er af usædvanlige dimensioner, 1,5-2,5 km bred og 50 m dyb. En betydelig smeltevandsdal, der er skabt under istiden, og terrasseret i siderne af skiftende smeltevandsmængder. Den nuværende hovedlandevejs passage er placeret netop hvor Silkeborg Langsø snævrer sig ind til Gudenåløbet, som nordøst herfra fortsætter igennem det åbne dallandskab af meget stor skala. Øst for brostedet - langs sydøstsiden af Gudenåen og midt i dalbunden - ligger Skærbæk og Resenbro. Områderne syd og øst for Silkeborg Langsø er tæt skovbevoksede med nåletræsplantagerne Nordskoven og Hårup Sande. Et EF-habitatområde er udlagt igennem skovområderne og følger derefter Gudenådalens løb mod nordøst. Gudenådalens vestlige del fra landevejen og mod nordøst er fredet Længdeprofi l for Kombilinien/Ringvejslinien, mål 1: Århuusvej Stipassage 390 m landskabsbro ved Nordskoven Stipassage Faunapassage Nyløkkevej Stippassage Borgdalsvej Skitse af hovedtopografi en Ny adgangsvej 150 m landskabsbro Faunapassage Kombilinien/Ringvejslinien mellem Århusvej og Låsby, mål 1: Anebjergvej Mollerupvej 100 m landskabsbro Skovsrodsvej Hammelvej Hovedlandevejen fortsætter gennem nåletræsplantagerne i dalbunden frem til den sydøstlige dalside, hvor den er ført op gennem en sidedal, op på det højtliggende moræneplateau, og herfra videre mod øst frem til Låsby. Undervejs passeres en række mindre byer, Hårup, Linå og Mollerup. Disse små byer er antageligt opstået langs landevejen. Motorvejen føres parallelt med og langs sydsiden af landevejen og dermed i god afstand til byområderne. Resendallinien I dalbunden sydøst for Gudenåen placeres et tilslutningsanlæg ved Århusvej. Linjen fortsætter videre herfra mod sydøst gennem plantageområdet, Nordskoven, på en op til 10 m høj dæmning. Her placeres en menneske- og faunapassage i form af en 400 m lang landskabsbro. Motorvejen efterlader sig et V-formet skår, øverst oppe. Her placeres en overført faunapassage som fastholder terrænlinjen og reducerer indtrykket af skåret i dalsiden. På moræneplateauet følges den nuværende hovedlandevej, langs sydsiden og i åbent land frem mod Låsby. Undervejs passeres flere mindre sidedale, som forsynes med broer. Linjeføringen følger terrænoverfladen og er i god afstand til byområderne og Bjarup Mose, som den nuværende hovedlandevejen går tæt forbi. Sydøst for Mollerup etableres et rasteanlæg. Ved Låsby føres motorvejen igennem et mindre skovområde. Den nuværende hovedlandevej fjernes og passagen gennem skoven genplantes. Kombilinien/Ringvejslinien

19 Nordskoven Overført faunapassage 390 m landskabsbro Silkeborg Langsø Nuværende hovedlandevej 350 m dalbro Linådalen Linå by Industrianlæg 150 m dalbro over Svinedal g Foto 16: Kombilinien/Ringvejsliniens passage over Gudenådalen. Set mod vest. Øverst på den sydlige dalskrænt etableres en overført faunapassage. Dalpassagen udformes med en lang landskabsbro i østsiden efterfulgt af en relativ høj dæmning. Tæt ved Skærbæk placeres et tilslutningsanlæg i dalbunden, og en åben landskabsbro spæn der over den centrale vestlige del af dalen. Foto 18: Kombilinien/Ringvejsliniens forløb parallelt med, og langs sydsiden af den eksisterende hovedlandevej. Set mod øst. Forløbet gennem åbent land og relativt højt i terrænet vil gøre anlægget synligt over store afstande, men motorvejen føres syd om, og i god afstand til Bjarup Mose, som herved ikke belastes af nye vejanlæg. Der indplaceres et rasteanlæg på moræneplateauet sydøst for moseområdet. Foto 17: Kombilinien/Ringvejsliniens forløb ved Svinedal, syd for Linå by. Set mod nordøst. Motorvejen føres gennem det åbne land, parallelt med og langs sydsiden af den nuværende hovedlandevej. Linjen ligger i god afstand til Linå by, som herved afl astes for den tunge, gennemkørende trafi k. Syd for Linå føres motorvejen igennem et mindre skovområde, og tæt forbi et større erhvervsområde. I skoven passeres Svinedal, en markant V-formet sidedal til Gudenå-systemet. Passagen udformes med en 150 m lang landskabsbro. Foto 19: Kombilinien/Ringvejsliniens forløb syd om Låsby. Set mod øst. Motorvejen føres igennem den lille skov syd for Låsby og tilsluttes på østsiden heraf den nyligt ibrugtagne motorvejsstrækning videre mod Århus. Den eksisterende hovedlandevej fjernes, og dennes passage gennem skoven genplantes. Den tidligere landevej gennem Låsby genanvendes som lokalvej. Motorvej Låsby-Århus 19 Lokalvej Linå by Bjarup Mose Nuværende rute 15 Råstofgrave Rasteanlæg Låsby Gammel landevej genbruges Nuværende rute 15 fjernes Ny passage gennem skoven L27-Ri.tif

20 100 Resendallinien Viborgvej - Låsby Landskab og linjeføring Længdeprofil for Resendallinien, mål 1: Bjørnholtvej Faunapassage Ebstrup Tværvej Sejling Bæk 150 m landskabsbro Sortenborgvej Nørskov Bakke Nordøst for byområdet passeres Viborgvej, hvor der etableres et tilslutningsanlæg. Øst herfor føres linjen igennem den nordlige udkant af det lavtliggende Gubsø-område. I det åbne land nord om Silkeborg, mellem Viborgvej og Gudenådalen, føres linjen igennem et dødislandskab med de negative terrænmæssige følgevirkninger dette uvægerligt vil medføre. Ved Nørreskov Bakke indarbejdes et tilslutningsanlæg. Øst herfor trækkes linjen tættest muligt ind mod byen, for at respektere den øvre del af Nebelbæk-dalen, en sidedal til Gudenådalen. Passagen udformes med en åben landskabsbro, der samtidig fungerer som faunapassage. Herfra føres motorvejen i afgravning gennem moræneplateauet, igennem det fredede område nord for Resenbro. Nebel 100 m landskabsbro Gødvad Kirkevej Gudenådalen m dalbro Resenbrovej Gudenådalen er her 1,5-2,0 km bred. En vældig smeltevandsdal, der skærer sig 50 m ned mellem moræneplateauerne. Dalen er relativt åben med markante dalsider og sidedale. Mod nord er dalbunden relativt lukket af nåletræsplantager og levende hegn. Dallandskabet er fredet og Gudenåløbet med nærmeste omgivelser er udlagt som EF-habitatområde. Størsteparten af den åbne del af dalbunden er opdyrket. Åens nærmeste omgivelser henligger som naturområde med rørskov og pilekrat. Thorupgårdvej Højgårdsvej Faunapassage Bjaruphøjvej Bjarupgårdvej Motorvejslinjen passerer Gudenådalen nord for Resenbro, vinkelret og på det smallest mulige sted med en m høj og ca m lang, åben landskabsbro. I den østlige dalside efterlader vejanlægget sig en dyb V-formet afgravning. Broen vil blive synlig over store afstande i dallandskabet. Broens udformning er tænkt underordnet landskabet. Resendalliniens fortsatte forløb mod sydøst, hvor den føres over den rolige moræneflade, syd om Voel og nord om Linådalen, er relativt uproblematisk. Linjen krydser den nordøstlige del af Bjarup Mose - en højmose, hvorfra vandafstrømningen mod vest følger Linådalen og mod øst Lyngbygård Ådal. Motorvejen føres på en 540 m lang landskabsbro over dalstrøget ved Bjarup Mose, via en sidedal igen op på moræneplateauet og fortsætter mod øst, parallelt med den eksisterende hovedlandevej, syd om Låsby gennem et mindre skovområde, og tilsluttes den eksisterende motorvej til Århus. Bjarup mose 540 m landskabsbro Århusvej Faunapassage Skovsrodvej Stitunnel Hammelvej Ringvejslinien mellem Funder og Låsby, mål 1: Resendallinien Kombilinien Ringvejslinien

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Forbedret Kombilinieprojekt Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 334 2008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Rapport 303 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax

Læs mere

Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller

Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller BROER OG TUNNELER Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller Funder Ådals Broen, Danmarks længste dalbro, spænder med sine 742 m over den fulde bredde af Funder Ådal vest for Silkeborg. Broen

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens

Læs mere

Motorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014

Motorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I

Læs mere

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Direktivet Frederikssundmotorvejen og den iterative proces Frederikssundmotorvejen Trafikale forhold SIDE

Læs mere

Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse Hovedrapport

Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse Hovedrapport Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Hovedrapport Rapport nr. 254 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 41 33 33 Telefax: 33 15 63 35 Rapport:

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2016

Silkeborg- motorvejen Juni 2016 Silkeborgmotorvejen Juni 2016 Silkeborgmotorvejen Silkeborgmotorvejen er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet,

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

Silkeborg- motorvejen Juni 2015 Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog

Læs mere

Forslag. Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15)

Forslag. Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 201 Offentligt Transportministeriet Udkast Januar 2009 Forslag til Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) 1. Transportministeren bemyndiges til: 1)

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY MOTORVEJEN FUNDER - LÅSBY Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 PROGRAM 12.30 Velkomst og præsentation Formål med mødet Strategi for udbud og overvejelser - ved

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse Miljøvurdering

Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse Miljøvurdering Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport nr. 257 2002 Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport nr. 257 2002 Vejdirektoratet Niels

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Teknisk notat. Indledning

Teknisk notat. Indledning Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til

Læs mere

Trafikudvikling. Signaturforklaring:

Trafikudvikling. Signaturforklaring: Trafikudvikling + 1.8-0.4 86 + 0.1 8.8-7.0 + 1.8-0.2-0.5-0.6-2.8-4.6 + 0.3-0.7 9.8-0.8-6.1-0.8-6.7 + 2.5 1.5 12.9 3.6 + 0.5 4.4 + 0.3 2.0-0.3-3.4-0.4-2.5-2.1-0.3 12.8-0.2-0.6-0.9 + 0.4 + 1.2-0.3-1.8-7.0-7.3

Læs mere

Designmanual for fauna- og stibroer

Designmanual for fauna- og stibroer Designmanual for fauna- og stibroer Stibro ved Gubsø Faunabro ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro ved Dyrehaven 6620 + 25 Funder - Låsby 6620.R20 Dyrehaven - Nyløkkevej - Gubsø Faunapassage ved

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Bilag til rettelsesblad nr. 3. 6620.102 Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk

Bilag til rettelsesblad nr. 3. 6620.102 Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk Bilag til rettelsesblad nr. 3 6620.102 Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk Projektændringer i forbindelse med ekspropriation VD/16.09.2012/sckj UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 12 HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 0.0 FORORD Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen.

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. VVM Redegørelse Projektplaner for vejanlæg

Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. VVM Redegørelse Projektplaner for vejanlæg Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard VVM Redegørelse Projektplaner for vejanlæg Forord Denne delrapport viser de udarbejdede vejprojekter for Hovedforslaget og Udbygningsalternativet

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Silkeborg KOMMUNE Silkeborg Kommune Visioner og servicemål for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune ønsker, at den kollektive trafik er med til at binde kommunen bedre sammen. Derfor vil

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2 VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE 1 MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE I slutningen af 1980 erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18. Rute 15 forbinder Jylland

Læs mere

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO SPARKÆR STOHOLM KOLOFON SPARKÆR STOHOLM BJERRINGBRO Bynære landskaber i Viborg Kommune Bjerringbro Rødkærsbro Sparkær Stoholm Forsidefoto: Lystfiskere ved

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Visualiseringspunkter

Visualiseringspunkter Visualiseringspunkter Nærzone, 0 4,5 kilometer Nærmeste byer 1. Hogager er den nærmest beliggende by. Der er visualiseret fra den sydlige udkant fra Langgade. 2. Hodsager ligger i Herning Kommune cirka

Læs mere

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej Ring 3 vest En landskabelig konsekvensvurdering for placering af en ny ringvej Januar 2013 Ring 3 vest En landskabelig konsekvensvurdering for placering af en ny ringvej Udarbejdet af GBL gruppen for by

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup Borgermøde Haderup Omfartsvej 1. oktober 2014 i Haderup Dagsorden for mødet 19.00-19.15 Velkomst og indledning Finn Stengel Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune Karsten Kirk

Læs mere

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til Notat om nedlæggelse af overkørsel nr. 199 på jernbanen Kibæk-Skjern. Herning den 05-08-2015/ngoga Nedlæggelse af overkørsel 199 konflikter med naturbeskyttelseslovens 26 a om nedlæggelse af gennemgående

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt 3 beskyttede søer og mulige naturområder

Erhvervsområdets påvirkning på naturen, særligt 3 beskyttede søer og mulige naturområder Miljørapport for lokalplan 35-002 Indledning Miljørapporten vurderer lokalplan 35-002s påvirkning på miljøet indenfor 5 emner, der ventes at kunne blive væsentligt påvirket af lokalplanens realisering.

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere