Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg"

Transkript

1 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Æstetisk vurdering og visualisering Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Titel Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 304, 2005 Indhold Generelt Baggrund og forudsætninger 3 Rapportens opbygning 3 Æstetisk vurdering 3 Landskab og linjeføring 4 Tekniske anlæg 4 2 Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Vejdirektoratet Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Civilingeniør Birger Munch (projektleder) Civilingeniør Morten Bendsen Civilingeniør Kai Thaarslund Landinspektør Søren Baumgarten Silkeborg Kommune Teknisk chef Søren Peter Sørensen Sektionsleder Steen Stensgaard Århus Amt Afdelingsleder Hans Faarup Skov- og Naturstyrelsen Arkitekt Jens Galsøe (observatør) Følgende konsulentfirmaer har medvirket i undersøgelsen: COWI A/S Møller & Grønborg AS Rambøll Miljø og trafik Æstetik Bygværker og geoteknik Redaktion: Møller & Grønborg AS Layout: Møller & Grønborg AS Visualiseringer: Vejdirektoratet Luftfotos: Allan Kartin Terrænfotos: Møller & Grønborg AS Gundkort: Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Reproduktionstilladelse G. 2-93, Fotokort: DDO, COWI A/S Copyright: Vejdirektoratet Oplag: Tryk: EJ GRAPHIC A/S Papirudgave: ISBN: ISSN: Netudgave: ISBN: ISSN: Dato: Februar 2006 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon fax Omslag: Visualisering med Kombiliniens passage af Gudenådalen, hvor Silkeborg Langsø snævres ind til Gudenåforløbet. Set mod vest. Bagside: Visualisering med Kombiliniens passage nord om Silkeborg, mellem Viborgvej og Kejlstrupvej. Set mod sydøst. Planforhold 4 Fredninger 4 Linjeføring 5 Kombilinien/Resendallinien Funder - Viborgvej 6 Kombilinien Viborgvej - Århusvej 8 Passagen gennem Dyrehaven - med åben udgravning 10 Passagen gennem Dyrehaven - med overdækning 12 Erhvervsområdet mellem Søholt og Dyrehaven 14 Kombilinien/Ringvejslinien Passagen af Gudenådalen 16 Kombilinien/Ringvejslinien Århusvej - Låsby 18 Resendallinien Viborgvej - Låsby 20 Ringvejslinien Funder - Århusvej 22

3 Generelt Rapportens opbygning Æstetisk vurdering Hovedlandevejen - set mod vest med dalskrænterne i det fjerne Baggrund og forudsætninger Vejdirektoratet fremlagde i 2002 en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) for strækningen mellem Bording og Låsby. Strækningen udgør den midterste del af Herning-Århus motorvejen og skal forbinde de to motorvejsstrækninger Herning-Bording og Låsby-Århus, som blev taget i brug hhv og Mellem Bording og Låsby blev to linjeføringer undersøgt, Resendallinien nord om Silkeborg og Ringvejslinien igennem Silkeborg. Efter offentlighedsfasen vedtog Folketinget en anlægslov for den vestlige strækning - mellem Bording og Funder. For strækningen mellem Funder og Låsby blev det ved trafikaftalen, som regeringen indgik i november 2003 med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, aftalt, at der skal gennemføres supplerende undersøgelser (VVM) af den såkaldte Kombilinie, der forbinder den vestlige del af Resendallinien med den østlige del af Ringvejslinien, inden der træffes beslutning om linjeføringen. Denne rapport er udarbejdet af Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS i samarbejde med Vejdirektoratet. Rapporten beskriver og illustrerer de æstetiske forhold og indgår i sammenhæng med rapporter om miljø- og vejtekniske forhold i VVM-redegørelsen for anlægget. Rapporten indledes med en generel beskrivelse af landskabet mellem Funder og Låsby samt en præsentation af de tre alternative linjer. Derefter beskrives Kombilinien, som forbinder det tidligere undersøgte nordlige alternativ Resendallinien i vest med Ringvejslinien i øst. Linjeføringen for strækningen mellem Funder og Viborgvej er identisk med den vestlige del af Resendallinien, som nu er opdateret i forhold til VVM-beskrivelsen fra Strækningen mellem Viborgvej og Århusvej er den nye del af Kombilinien, og belyses derfor mere detaljeret. Linjen føres ned gennem Gudenådalens nordlige dalside, igennem den nordøstlige del af Silkeborg by og frem til passagen af Gudenådalen. På strækningen mellem Århusvej og Låsby er Kombilinien identisk med Ringvejsliniens østlige del, som her gengives i opdateret form. Tilsvarende, og for at skabe overblik for alle tre alternative linjer, er Resendallinien mellem Viborgvej og Låsby samt Ringvejslinien mellem Funder og Århusvej gengivet i overordnet, opdateret form. Opslagene er generelt forsynet med et ikon, som angiver den geografiske placering af det aktuelle emne. Motorvejsanlægget mellem Funder og Låsby vil berøre områder af stor landskabelig værdi. Strækningen vil gå igennem et særpræget område, hvor Midtjylland har sin kulmination såvel i højdeforskel som i landskabelig alsidighed. Udarbejdelsen af de foreliggende forslag er sket i en tværfaglig VVM-proces, hvor de æstetiske interesser er blevet tillagt stor betydning som følge af ønsket om hensyntagen til de store landskabelige kvaliteter i området. I nærværende rapport sammenfattes og visualiseres de æstetiske problemstillinger. Med udgangspunkt i de optimerede forslag vurderes vejanlæggets påvirkning af omgivelserne set fra en æstetisk synsvinkel. Den betydning, som linjeføringens placering vil have for oplevelsen af landskabet, vurderes fortrinsvist set fra omgivelserne, men også set fra vejen. Som grundlag for vurderingen er det berørte landskab analyseret. Linjernes placering er vurderet i forhold til landskabets karakter, sammensætning, struktur, bevoksning, byområder, terrænformer samt rekreative og æstetiske værdier. Specielt vurderes mulighederne for at tilpasse tracéet ved særligt vanskelige passager i landskabet, typisk de store dalsystemer. Herunder skitseres forslag til at begrænse indgrebets landskabeligt uheldige virkninger. 3 Rute 15 Herning-Århus, mål 1: Kombilinien Resendallinien Ringvejslinien Rute 15 Bording-Funder under anlæg

4 Landskab og linjeføring Tekniske anlæg Bording Funder Ådal Kombilinien Gudenådalen Resendallinien Ringvejslinien Silkeborg Linådalen Låsby 4 Landskabet vest for Silkeborg, dvs vest for Israndslinien, som lokalt forløber i en nord-syd-gående linje vest for Funder Ådal, er karakteriseret ved rolige landskabsflader med udstrakte hedesletter mellem svagt kuplede bakkeøer. Skalaen i landskabet er stor. Terrænet falder jævnt mod vest, er næsten fladt og nu opdelt med mange levende hegn og plantager. I modsætning hertil er landskabet omkring Silkeborg, det østjyske morænelandskab, skabt under istidens voldsomme bevægelser. Store åbne, højtliggende moræneflader ligger nu afbrudt af markante, nedskårne dalforløb i meget stor skala. Moræneplateauerne blev yderligere formet og opdelt af smeltevandet, da klimaændringen satte ind og isen trak sig tilbage. Smeltevandsfloderne benyttede tunneldalene som afvandingskanaler, men skabte også nye tværgående forbindelser. Smeltevandet eroderede tunneldalenes sider og skabte sidedale, både Linådal og Hvinningdal er eksempler herpå. Da isen trak sig tilbage øst for Gudenådalen, omdannedes denne til en bred smeltevandsdal, der blev terrasseret, efterhånden som vandmængderne skiftede med isens fortsatte tilbagetrækning. Gudenådalen fremstår i dag mange steder med markante og tætbevoksede dalsider, mens dalbunden desværre i alt for stort omfang ligger hen med ikke-hjemmehørende nåletræsplantager. Hårup Sande øst for Silkeborg er beplantet med nåleskov for at forhindre tidligere tiders sandflugt. Silkeborg by er lokaliseret centralt i bunden af Gudenådalen. Øst og sydøst for byen ligger hhv Resenbro og Sejs, ligeledes i dalbunden. Højt på moræneplateauet vest for Silkeborg ligger Funder, Voel øst for og Virklund syd for Silkeborg. Den nuværende hovedlandevej rute 15 forbinder Silkeborg mod vest til Herning og mod øst til Århus. Rute 52 forbinder Silkeborg med Viborg i nord og Horsens i syd. Rute 46 i nordøstlig retning forbinder byen mod Randers. Jernbanen Herning-Silkeborg-Skanderborg følger Funder Ådal ind til Silkeborg, og videre via Gudenådalen i sydøstlig retning mod Skanderborg. Større eltracéer er ført relativt tæt nord om Silkeborg - i interessekorridoren for motorvejen i Resendallinien. Nord for Kejlstrupvej ligger kraftvarmeværket, hvorfra et eltracé er ført mod syd, ned gennem skræntskovene på Gudenådalens nordlige dalsider. Dette tracé krydses af Kombilinien. Planforhold Resendallinien nord om byen vil passere tæt ved byudviklingsområder nordøst for byen. Ringvejslinien gennem Silkeborg vil berøre en lang række eksisterende bolig- og erhvervsområder langs den nuværende ringvej. Kombilinien vil gennemskære Dyrehaven og flere erhvervsområder i den nordøstlige del af Silkeborg. Fredninger Skitse af hovedtopografi en Geologisk grundlag (Per Smed), mål 1: Linjeføringer indlagt. Under tilbagetrækningen blev der mange steder efterladt is i huller, is opblandet med sand og sten. Da isen til sidst smeltede, opstod en urolig bakket overfladeform med mange afløbsløse huller. Disse såkaldte dødishuller er i dag fugtige lavninger, moser eller søer. Markante dødislandskaber findes især på moræneplateauet nord og vest for Silkeborg. Området ved Gubsø er et større lavbundsområde på det højtliggende moræneplateau. I det nuværende landskab omkring Silkeborg kan man stadig aflæse isens indflydelse, men beplantning og nedslidning af vejr og vind har efterhånden dæmpet landskabets dramatik. Med anlæg af en motorvej vil der ske en fragmentering af landskabet, idet motorvejen kun på delstrækninger følger den naturlige opdeling. Fragmenteringen vil gøre det vanskeligere at opfatte landskabets naturlige struktur. Landskabet øst for isens hovedopholdslinie er generelt uroligt, hvilket gør det vanskeligt her at indpasse store vejanlæg. Gudenådalen, med sine omliggende højder og sidedale og med selve åløbet som et samlende element, er fredet. I fredningen, der omfatter ha, indgår bl.a. Sminge Sø og en del af Gjern Bakker. En meget stor del af dalbunden er opdyrket eller udlagt til nåletræsplantager. Uønsket, selvsået vegetation breder sig mange steder. Dallandskabets form udviskes. Trækstien/Pramdragerstien langs åløbets vestside opretholdes som en 23 km lang rekreativ forbindelse mellem Silkeborg og Kongensbro. Ringvejslinien passerer Gudenådalen syd for fredningen og den nuværende landevej. Resendallinien skærer sig igennem det fredede område nord for Resenbro. Gudenådalen syd for det fredede område, Nordskoven og Hårup Sande, er statsskov - og primært domineret af nåletræ. Ringvejslinien føres igennem skovområderne - parallelt med den nuværende landevej. Et smalt område langs Gudenåen - mellem Silkeborg og Tange Sø - er udpeget som EF-habitatområde. Tunneldal Dødislandskab Randmorænelandskab Terræn og linjeføring, ækvidistance 5 m, mål 1: Morænelandskab fra sidste stid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Morænelandskab fra næstsidste istid. Overvejende lerbund Morænelandskab fra næstsidste istid. Overvejende sandbund Hedeslette Ekstramarginal smeltevandsfl oddal Kunstigt tørlagt areal Isens hovedopholdslinje

5 Linjeføring Kombilinien Mellem Funder og Låsby forbinder Kombilinien den vestlige del af Resendallinien med den østlige del af Ringvejslinien. I vest, mellem Funder og Funder Kirkeby, er tilslutningsanlægget ændret i forhold til løsningen fra Den nye løsning gælder således også for de tidligere undersøgte linjer. Nord for byen føres linjen ned gennem Gudenådalens nordlige dalskrænt, ind igennem den nordøstlige del af byområdet og passerer den centrale del af Gudenådalen på en ca. 350 m lang landskabsbro. Resendallinien I VVM'en fra 2002 er Resendallinien præsenteret som det ene af to alternative forslag. Linien føres tæt på Silkeborg bys nordøstlige udkant, syd om Nebel Bæk-dalen og passerer Gudenådalen i et åbent område på en ca m lang landskabsbro. Linjen fortsætter på moræneplateauet nordøst om Resenbro og syd om Voel. Videre mod sydøst føres den i god afstand nord om Linådalen, passerer Bjarup Mose og tilsluttes den nuværende rute 15-motorvej sydøst for Låsby. Ringvejslinien Det andet alternativ, som blev præsenteret i VVM en fra 2002, er Ringvejslinien - med en nedgravet motorvej tæt langs Silkeborg Langsø og igennem byområdet med bl.a. en 440 m lang overdækning ved etageboligområdet. Ved Silkeborg Langsø er der alternativt undersøgt en motorvej i niveau med eksisterende terræn. Øst for Silkeborg blev linjen ført over den centrale del af Gudenådalen på en 450 m lang landskabsbro, og videre frem til Låsby i et parallelforløb med hovedlandevejen, langs sydsiden. Ringvejsliniens passage over Gudenådalen er opdateret og nu identisk med Kombilinien. Undersøgte linjer, mål 1: Kombilinien passerer gennem det nordøstlige byområde og Skræntskoven i nordsiden af Gudenådalen Resendallinien og Ringvejslinien Kombilinien Motorvej under anlæg Eksisterende Motorvej Byudviklingsområder jvf. kommuneplan Fredninger EF-habitatområde Rute 52 5 Kombilinien Resendallinien Ringvejslinien Rute 15 Rute 15 Rute 52

6 Skægkær Bæk 6 Kombilinien/Resendallinien Funder - Viborgvej Landskab og linjeføring Motorvejen følger det åbne, flade moræneplateau mellem byområderne Funder Kirkeby og Funder. Herfra forløber linjen videre i nordøstlig retning, øst om Hvinningdal samt byområderne Hvinningdal, Balle By og Balle Kirkeby. Linjen passerer Viborgvej umiddelbart nordvest for Balle Kirkeby. I den vestlige del af området føres linjen gennem den øvre del af Hvinningdal. I området mellem Øster Bording og Balle Huse flader dalen ud i Fladmose-området. Hvinningdal er en smeltevands-sidedal til Gudenåsystemet, og forbindes hermed sydvest for Silkeborg by - ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø. Passagen over Fladmose medfører en lang dæmning som - bortset fra indplacering af en 100 m lang, åben landskabsbro - vil medføre en betydelig visuel og fysisk barrierevirkning lokalt. Landskabet nordvest for Silkeborg er generelt karakteriseret ved et højtliggende, udstrakt moræneplateau med relativt rolige terrænbevægelser og med en mosaik af levende hegn, småskove og med bebyggelse i form af mange små, spredte ejendomme. Området er frugtbart, og derfor intensivt opdyrket. Terrænformen tæt ind til byen har en ganske speciel reliefrigdom - et dødislandskab, dvs et område hvor tilbagetrækningen af indlandsisen efterlod lokale dele, som skabte de mange afløbsløse hulninger i terrænet. Et højklasset vejanlæg gennem et sådant område vil efterlade sig mange skår. Den urolige, småkuperede terrænform vil blive skåret igennem og tydeliggjort ved en lang række på hinanden følgende mindre afgravninger og påfyldninger. En omfattende terrænmodellering kunne afhjælpe dette, men vil samtidig sløre den naturskabte landskabsform. Motorvejen føres i god afstand til de eksisterende byområder, men den voksende by har forlængst bevæget sig op over dalskrænterne og har også lokaliseret sig på den udvendige side af den ydre ringvej. Om få år vil motorvejen på denne strækning ikke længere befinde sig i åbent land, men formentlig danne afgrænsning for den allerede nu planlagte, fremtidige byudvikling. Viborgvej Øster Bordingvej Fladmose 100 m landskabsbro Kjellerupstien Jordkærvej Karlshøjvej afbrydes Nørhedevej Forlagt Funder Kirkevej Længdeprofi l for Kombilinien/Resendallinien fra Funder Kirkeby til Viborgvej, mål 1: Kombilinien/Resendallinien mellem Funder og Viborgvej, mål 1: Kombilinien/Resendallinien Kombilinien Resendallinien

7 Funder Kirkeby Funder Kirkevej Nuværende Landevej Funder Fladmose Hvinningdal Hede Hvinningdal by Silkeborg Langsø Foto 1: Kombiliniens/Resendalliniens forløb mellem Funder Kirkeby og Funder, set mod nordøst. Linjen føres parallelt med og nord for den nuværende landevej. Forbindelsesanlæg hertil etableres syd for Funder Kirkeby. Linjen ligger i rimelig afstand til de små bysamfund, men motorvejsanlægget vil medføre betydelige visuelle og fysiske barrierevirkninger lokalt. Der etableres lokalvejsforbindelser på tværs af motorvejsanlægget. Foto 3: Kombiliniens/Resendalliniens forløb nordvest om Silkeborg, gennem Fladmose-området, set mod sydøst. Linjen vil gå igennem den nordvestlige udkant af Fladmosen. De geometriske forudsætninger for motorvejsanlægget medfører en relativ høj dæmning i området. Der indpasses en 100 m lang, åben landskabsbro i dæmningen, men denne vil alligevel medføre en betydelig fysisk og visuel barrierevirkning lokalt. Foto 2: Kombiliniens/Resendalliniens forløb vest for Hvinningdal, set mod nordøst. Linjeføringen passerer gennem et landskab, der fremstår som en småbakket morænefl ade - en mosaik af landbrugsområder afvekslende med småskove og levende hegn. Linjen ligger i god afstand til bygrænsen, der dog er i bevægelse mod nordøst. Foto 4: Kombiliniens forløb nordvest om Silkeborg - med tilslutning ved Viborgvej og nord om Gubsø, set mod sydøst. For at opnå bedst mulig terræntilpasning, forlægges Viborgvej op på det højere liggende terræn vest for den nuværende placering. Alligevel må motorvejen hæves på dæmning gennem den nordvestlige del af Gubsø-området. Der indplaceres en 150 m lang, åben landskabsbro, men dæmningsvirkningen vil visuelt og fysisk påvirke området. Øst for Gubsø drejes linjen relativt skarpt mod sydøst, mod bygrænsen vest for kraftvarmeværket ved Kejlstrupvej m landskabsbro Kjellerupstien Jordkærvej Kolonihaver Kraftvarmeværk Nordre Højmarksvej Forlagt Viborgvej Gubsø

8 Kombilinien Viborgvej - Århusvej Landskab og linjeføring Viborgvej Skægkær Bæk 150 m landskabsbro Nordre Højmarksvej Forlagt Kejlstrupvej Stipassage Kastaniehøjvej/Faunapassage Nørreskov Bakke Lodrette støttevægge fra st.32.9 til st Kornvænget Oslovej, Rampe Gødvad Mælkevej Trækstien 350 m bro over Gudenåen Århusvej Nordøst for byområdet passeres Viborgvej, hvor der etableres et tilslutningsanlæg. Øst herfor passerer linjen tæt nord om Gubsø og igennem det lavtliggende område må motorvejen føres på dæmning. Der indarbejdes en landskabsbro, som vil medvirke til at reducere den visuelle og fysiske barrierevirkning Længdeprofi l for Kombilinien, mål 1: Kombilinien mellem Viborgvej og Århusvej, mål 1: Øst for Gubsø drejes linjen relativt skarpt mod sydøst. Linjen føres igennem et åbent dyrket område og videre frem mod bygrænsen ved kraftvarmeværket. I modsætning til Resendallinien undgås det fortsatte forløb gennem dødislandskabet i det åbne landskab nord om Silkeborg. Ved bygrænsen føres motorvejen under den ydre ringvej, Nordre Højmarksvej, og der etableres et tilslutningsanlæg. Kombilinien Resendallinien 8 Herefter føres linjen ned gennem skræntskoven, som er tæt bevokset med blandet løv, heriblandt store egetræer. Skræntskoven på dalsiden er en del af en lang række mindre skovområder, som danner et næsten sammenhængende skovbælte gennem byen. Området har en høj rekreativ og landskabelig bevaringsværdi. Anlæg af en motorvej vil medføre et betydeligt skår i dalsiden - og skoven. Et skår som vil blive synligt over store afstande. En overdækning (tunnelløsning) vil kunne reducere skårets virkning. Området nedenfor dalskrænten, dalbunden, er udnyttet til udbyggede erhvervsområder. Motorvejslinjen skærer sig igennem området i afgravning, hvilket tilgodeser fortsat sammenhæng i byens lokalvejs- og stinetsystem, men erhvervsområderne vil blive kraftigt berørt. Ringvejslinien Ved Oslovej i byens østlige udkant føres motorvejslinjen ind i den nuværende ringvejs linje, ind mellem et tæt udbygget boligområde på nordsiden og et større idrætsområde, ved Søholt, på sydsiden. Begge sider vil blive berørt af motorvejsanlægget. Øst for Silkeborg passeres Gudenådalen - i området hvor Silkeborg Langsø snævrer sig ind til Gudenåens fortsatte forløb mod nordøst. Motorvejslinjen ligger tæt parallelt med og langs sydsiden af den nuværende hovedlandevej - i et område med større åbenhed og vandspejl. Passagen udformes med en 350 m lang, åben landskabsbro, der tilgodeser landskabets store skala og usædvanlige visuelle forhold. Ringvejslinien Kombilinien/Ringvejslinien

9 Gub Sø Nordre Højmarksvej Kejlstrupvej Kraftvarmeværk Nordre Ringvej Skræntskoven Kastaniehøjvej Nørreskov Bakke Foto 5: Kombiliniens forløb mellem Viborgvej og den ydre ringvej, Nordre Højmarksvej - set mod nordvest. Linjen føres gennem et åbent landbrugsland og tæt nord om Gubsø-området. Passagen ind i byområdet føres mellem et udbygget boligområde og et større erhvervsområde. Foto 7: Kombiliniens forløb i dalbunden, gennem et udbygget erhvervsområde, og mellem et boligområde og det store idrætsområde ved Søholt - set mod nordvest. Et stort motorvejsanlæg gennem et eksisterende byområde kræver omstrukturering og tilpasning lokalt. Foto 6: Kombiliniens forløb gennem skræntskoven på Gudenådalens nordside, og videre gennem et udbygget erhvervsområde i dalbunden - set mod nordvest. Passagen gennem dalsiden vil medføre et stort skår, som vil være synligt over store afstande. Alternativt etableres en overdækning som fastholder landskabets hovedform. Det diagonale forløb gennem erhvervsområdet vil fragmentere området og efterlade mange restarealer, idet anlæg af motorvejen vil medføre et indgreb i mange ejendomme. Foto 8: Kombilinien/Ringvejsliniens passage over den centrale, vestlige del af Gudenådalen - set mod vest. Gudenåen/Silkeborg Langsø passeres med en landskabsbro for at tilgodese de særlige visuelle og landskabelige forhold. Dæmningen gennem den tæt bevoksede dalbund vest herfor medfører en fysisk barrierevirkning. 9 Nordre Ringvej Skræntskoven Nørreskov Bakke Oslovej Nordskoven Skærbæk 350 m landskabsbro Gudenåen Silkeborg Langsø

10 Kraftvarmeværk Passage gennem Dyrehaven - med åben udgravning Boligområde Nordre Højmarksvej Fra det højtliggende moræneplateau nord for Silkeborg føres linjen næsten retlinet ned gennem skræntskoven på Gudenådalens nordlige dalside, som her er tæt bevokset. Denne skræntskov er en del af en række skovområder, som danner et visuelt sammenhængende skovbælte gennem byen. Kejlstrupvej Erhvervsområde Visuelt og landskabeligt deler skovbæltet byens lavtliggende erhvervsområde i dalbunden med de mange bolig- og erhvervsområder, der i tidens løb efterhånden har lokaliseret sig - også ovenfor skrænten. Den relativt stejle dalside har formentligt - over tid - ikke været specielt velegnet til byggeri, hvorfor skoven har fået lov til at blive stående. I dag har området en høj rekreativ og landskabelig bevaringsværdi, og bør derfor ikke anvendes til yderligere bybygning. Skræntskoven med Dyrehaven Åben udgravning 10 Anlæg af en motorvej her vil medføre et betydeligt skår i dalsiden, et skår som vil blive synligt over store afstande. Stibro Foto 9: Visualisering med motorvejen ført ned gennem skræntskoven, her vist med åben afgravning og stibro som rekreativ tværgående forbindelse. Afgravningen i terrænniveau er op til 100 m bred. Skåret i dalsiden vil være meget synligt, også over store afstande. Der etableres en 10 m bred faunapassage parallelt med Kastaniehøjvej, som hæves 2 m over nuværende vej. Set mod nordvest. Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 9 Nuværende forhold i det indrammede område Kastaniehøjvej Faunabro Kornvænget

11 Tværprofi l i Skræntskoven - hvor en åben udgravning er op til 100 m bred i terrænniveau og op til 20 m dyb. Foto 10: Skræntskoven - eksisterende forhold. Skoven er i dag indhegnet som Dyrehave. Set mod nordvest fra Kastaniehøjvej, som hæves ca 2 m over nuværende vej. 11 Tværprofi l ved stibropassagen 10: Visualisering med motorvejen ført igennem skræntskoven - her som en åben, 500 m lang og ca. 20 m dyb afgravning med en stibro som rekreativ, tværgående forbindelse. Skåret i dalsiden vil være meget synligt, også over store afstande. Tværprofi l igennem bystrækningen Åben udgravning Stibro Kastaniehøjvej Længdeprofil for afgravningsstrækningen gennem dalsiden, 1:

12 Kraftvarmeværk Passage gennem Dyrehaven - med overdækning Boligområde Nordre Højmarksvej Fra det højtliggende moræneplateau nord for Silkeborg føres linjen næsten retlinet ned gennem skræntskoven på Gudenådalens nordlige dalside, som her er tæt bevokset. Denne skræntskov er en del af en række skovområder, som danner et visuelt sammenhængende skovbælte gennem byen. Kejlstrupvej Erhvervsområde Visuelt og landskabeligt deler skovbæltet byens lavtliggende erhvervsområde i dalbunden med de mange bolig- og erhvervsområder, der i tidens løb efterhånden har lokaliseret sig - også ovenfor skrænten. Den relativt stejle dalside har formentligt - over tid - ikke været specielt velegnet til byggeri, hvorfor skoven har fået lov til at blive stående. I dag har området en høj rekreativ og landskabelig bevaringsværdi, og bør derfor ikke anvendes til yderligere bybygning. Skræntskoven med Dyrehaven Overdækning 12 Anlæg af en motorvej her vil medføre et betydeligt skår i dalsiden, et skår som vil blive synligt over store afstande. Overdækningen reducerer skårets virkning. Den minimale udgravning vil reducere indgrebet i skoven. Foto 9: Visualisering med motorvejen ført ned gennem skræntskoven, her vist med en ca. 350 m lang overdækning som rekreativ tværgående forbindelse. Terrænets form er genetableret og overdækningen vil reducere skårets virkning, også på lang afstand. Set mod nordvest. Kastaniehøjvej Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 9 Nuværende forhold i det indrammede område Kornvænget

13 Tværprofi l i Skræntskoven. Her med en minimal udgravningsbredde for en tunnel med overdækning Foto 10: Skræntskoven - eksisterende forhold. Set mod nordvest fra Kastaniehøjvej. Skoven er i dag indhegnet som Dyrehave. 13 Tværprofi l af tunnel i den dybeste del af afgravningen 10: Visualisering med motorvejen ført igennem skræntskoven, her med en ca. 350 m lang overdækning som rekreativ og landskabelig forbindelse. Terrænformen er genetableret og overdækningen vil reducere skårets virkning, også på lang afstand. Tværprofi l igennem bystrækningen m overdækket tunnel Kastaniehøjvej Længdeprofil for den overdækkede afgravningsstrækning gennem dalsiden, mål 1:

14 Erhvervsområdet mellem Søholt og Dyrehaven Skræntskoven med Dyrehaven Området nedenfor dalskrænten er udnyttet til et tæt udbygget erhvervsområde. Motorvejslinjen skærer sig gennem området i afgravning, hvilket tilgodeser en fortsat sammenhæng i byens lokalvejs- og stinetsystem. Erhvervsområdet fragmenteres, og der efterlades mange restarealer. Nørreskov Bakke Idrætsområdet ved Søholt beskæres. En del af den skærmende bevoksning langs den nuværende vej og en del af tennisanlægget må fjernes. Idrætsområdet må efterfølgende omstruktureres og der forudsættes etableret en ny skærmende beplantning langs det omlagte vejanlæg. Boligområdet på nordsiden af vejen og erhvervsområdet helt frem til Kastaniehøjvej bliver også beskåret. Der etableres sikkerhedshegn langs begge sider af motorvejsstrækningen igennem byområdet. Nuværende Ringvej 14 Et motorvejsanlæg gennem et eksisterende byområde kræver omhyggelig udformning og tilpasning. At føre vejen under terræn vil dog reducere støjudbredelsen og den visuelle kontakt mellem vejen og naboområderne. Idrætsanlæg ved Søholt Kornvænget Foto 11: Visualisering med nedsænket motorvej igennem Silkeborg by s nordøstlige område. Vejanlægget fordrer indgreb ved idrætsområdet Søholt, boligområdet nord herfor og erhvervsområdet mellem den nuværende ringvej og dalskrænten. Set mod nordvest. Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 11: Nuværende forhold i det indrammede område

15 Foto 12: Nuværende ringvej, Nordre Ringvej gennem den østlige del af Silkeborg - eksisterende forhold. Foto ved Oslovej, set mod nordvest. Tværprofi l for nuværende ringvej, eksisterende forhold : Visualisering med den nedsænkede motorvej igennem byområdet. Oslovej er ført ca. 2,8 m over nuværende niveau. Tværprofi let udformes med let skråtstillede sidevægge, og tænkes øverst forsynet med beplantning. Tværprofi l for nedsænket motorvej igennem byområdet med overføring af Oslovej, som hæves ca. 2,8 m ved brostedet. Kornvænget ,000 34, Længdeprofil med den nedsænkede motorvejsstrækning gennem eksisterende byområde, mål 1: Oslovej Rampe

16 Kombilinien/Ringvejslinien Passagen af Gudenådalen Øst for Silkeborg passeres Gudenåen. Den nuværende hovedlandevej passerer på en kort bro netop hvor Silkeborg Langsø snævrer sig ind til Gudenåens forløb mod nordøst. Motorvejslinjen ligger tæt parallelt med og langs sydsiden af landevejen, i et område med større åbenhed og vandspejl. Passagen udformes derfor med en betydelig længere og højere bro, som tilgodeser landskabets store skala og de usædvanlige visuelle forhold. Afstanden mellem broerne er ca. 50 m. Silkeborg Langsø Denne optimerede løsning gælder både for Kombilinien og for Ringvejslinien. 350 m landskabsbro 16 Pramdragerstien føres tilbage til sin oprindelige placering, under den nye motorvejsbro, der bliver 10 m høj og ca. 350 m lang og spænder over Gudenåen ved overgangen fra Silkeborg Langsø - uden for fredningen. Den eksisterende bro/dæmning erstattes af en lavere liggende stiforbindelse med en ny stibro, som er tænkt tilpasset det nære, rekreative miljø. Foto 13: Visualisering med 350 m lang landskabsbro over Gudenåen ved Silkeborg Langsø. Den eksisterende landevej og bro over Gudenåen erstattes med en lavereliggende sti og ny stibro over Gudenåen. Afstanden imellem bropassagerne er ca. 50 m. Foto set mod vest. Ny stibro Fotokort med vejlinjer, mål 1: Foto 13: Nuværende hovedlandevejs passage på en kort bro over Gudenåen - eksisterende forhold. Gudenåen

17 Foto 14: Nuværende hovedlandevejs passage på en kort bro over Gudenåen - eksisterende forhold. Foto set mod øst fra nordsiden af Silkeborg Langsø. 14: Visualisering af motorvejsbro i Kombilinien og Ringvejslinien, en 10 m høj og 350 m lang bro over Gudenåen sydvest for den nuværende bro, hvor Silkeborg Langsø indsnævrer sig til det fortsatte Gudenåforløb, set fra nordsiden af Silkeborg Langsø. Motorvejsbroen tilgodeser landskabets usædvanlige visuelle forhold og store skala. 17 Foto 15: Nuværende hovedlandevejs passage på en kort bro over Gudenåen - eksisterende forhold. Foto set fra en kano i Gudenåløbet i retning mod Silkeborg Langsø. 15: Visualisering af motorvejsbro i Kombilinien og Ringvejslinien. Den eksisterende landevejsbro erstattes med en lav stibro, som forbinder Pramdragerstien på nordsiden med stierne langs sydsiden af Silkeborg Langsø. Motorvejsbroen tilgodeser landskabets usædvanlige visuelle forhold og store skala. Stibroen er tilpasset det nære, rekreative miljø. Afstanden imellem bropassagerne er ca. 50 m. 350 m landskabsbro i Gudenådalens vestside Ny stibro over Gudenåen ,000 35,500 Længdeprofil med motorvejspassagen og stiforløbet over den centrale del af Gudenådalen, mål 1:

18 Sejs Gudenådalen Resenbro Hårup Linådalen Linå by Voel Linå Mollerup Kombilinien/Ringvejslinien Lyngbygård Å Bjarup Mose Sorring Låsby 18 Kombilinien/Ringvejslinien Århusvej - Låsby Landskab og linieføring Gudenådalen er af usædvanlige dimensioner, 1,5-2,5 km bred og 50 m dyb. En betydelig smeltevandsdal, der er skabt under istiden, og terrasseret i siderne af skiftende smeltevandsmængder. Den nuværende hovedlandevejs passage er placeret netop hvor Silkeborg Langsø snævrer sig ind til Gudenåløbet, som nordøst herfra fortsætter igennem det åbne dallandskab af meget stor skala. Øst for brostedet - langs sydøstsiden af Gudenåen og midt i dalbunden - ligger Skærbæk og Resenbro. Områderne syd og øst for Silkeborg Langsø er tæt skovbevoksede med nåletræsplantagerne Nordskoven og Hårup Sande. Et EF-habitatområde er udlagt igennem skovområderne og følger derefter Gudenådalens løb mod nordøst. Gudenådalens vestlige del fra landevejen og mod nordøst er fredet Længdeprofi l for Kombilinien/Ringvejslinien, mål 1: Århuusvej Stipassage 390 m landskabsbro ved Nordskoven Stipassage Faunapassage Nyløkkevej Stippassage Borgdalsvej Skitse af hovedtopografi en Ny adgangsvej 150 m landskabsbro Faunapassage Kombilinien/Ringvejslinien mellem Århusvej og Låsby, mål 1: Anebjergvej Mollerupvej 100 m landskabsbro Skovsrodsvej Hammelvej Hovedlandevejen fortsætter gennem nåletræsplantagerne i dalbunden frem til den sydøstlige dalside, hvor den er ført op gennem en sidedal, op på det højtliggende moræneplateau, og herfra videre mod øst frem til Låsby. Undervejs passeres en række mindre byer, Hårup, Linå og Mollerup. Disse små byer er antageligt opstået langs landevejen. Motorvejen føres parallelt med og langs sydsiden af landevejen og dermed i god afstand til byområderne. Resendallinien I dalbunden sydøst for Gudenåen placeres et tilslutningsanlæg ved Århusvej. Linjen fortsætter videre herfra mod sydøst gennem plantageområdet, Nordskoven, på en op til 10 m høj dæmning. Her placeres en menneske- og faunapassage i form af en 400 m lang landskabsbro. Motorvejen efterlader sig et V-formet skår, øverst oppe. Her placeres en overført faunapassage som fastholder terrænlinjen og reducerer indtrykket af skåret i dalsiden. På moræneplateauet følges den nuværende hovedlandevej, langs sydsiden og i åbent land frem mod Låsby. Undervejs passeres flere mindre sidedale, som forsynes med broer. Linjeføringen følger terrænoverfladen og er i god afstand til byområderne og Bjarup Mose, som den nuværende hovedlandevejen går tæt forbi. Sydøst for Mollerup etableres et rasteanlæg. Ved Låsby føres motorvejen igennem et mindre skovområde. Den nuværende hovedlandevej fjernes og passagen gennem skoven genplantes. Kombilinien/Ringvejslinien

19 Nordskoven Overført faunapassage 390 m landskabsbro Silkeborg Langsø Nuværende hovedlandevej 350 m dalbro Linådalen Linå by Industrianlæg 150 m dalbro over Svinedal g Foto 16: Kombilinien/Ringvejsliniens passage over Gudenådalen. Set mod vest. Øverst på den sydlige dalskrænt etableres en overført faunapassage. Dalpassagen udformes med en lang landskabsbro i østsiden efterfulgt af en relativ høj dæmning. Tæt ved Skærbæk placeres et tilslutningsanlæg i dalbunden, og en åben landskabsbro spæn der over den centrale vestlige del af dalen. Foto 18: Kombilinien/Ringvejsliniens forløb parallelt med, og langs sydsiden af den eksisterende hovedlandevej. Set mod øst. Forløbet gennem åbent land og relativt højt i terrænet vil gøre anlægget synligt over store afstande, men motorvejen føres syd om, og i god afstand til Bjarup Mose, som herved ikke belastes af nye vejanlæg. Der indplaceres et rasteanlæg på moræneplateauet sydøst for moseområdet. Foto 17: Kombilinien/Ringvejsliniens forløb ved Svinedal, syd for Linå by. Set mod nordøst. Motorvejen føres gennem det åbne land, parallelt med og langs sydsiden af den nuværende hovedlandevej. Linjen ligger i god afstand til Linå by, som herved afl astes for den tunge, gennemkørende trafi k. Syd for Linå føres motorvejen igennem et mindre skovområde, og tæt forbi et større erhvervsområde. I skoven passeres Svinedal, en markant V-formet sidedal til Gudenå-systemet. Passagen udformes med en 150 m lang landskabsbro. Foto 19: Kombilinien/Ringvejsliniens forløb syd om Låsby. Set mod øst. Motorvejen føres igennem den lille skov syd for Låsby og tilsluttes på østsiden heraf den nyligt ibrugtagne motorvejsstrækning videre mod Århus. Den eksisterende hovedlandevej fjernes, og dennes passage gennem skoven genplantes. Den tidligere landevej gennem Låsby genanvendes som lokalvej. Motorvej Låsby-Århus 19 Lokalvej Linå by Bjarup Mose Nuværende rute 15 Råstofgrave Rasteanlæg Låsby Gammel landevej genbruges Nuværende rute 15 fjernes Ny passage gennem skoven L27-Ri.tif

20 100 Resendallinien Viborgvej - Låsby Landskab og linjeføring Længdeprofil for Resendallinien, mål 1: Bjørnholtvej Faunapassage Ebstrup Tværvej Sejling Bæk 150 m landskabsbro Sortenborgvej Nørskov Bakke Nordøst for byområdet passeres Viborgvej, hvor der etableres et tilslutningsanlæg. Øst herfor føres linjen igennem den nordlige udkant af det lavtliggende Gubsø-område. I det åbne land nord om Silkeborg, mellem Viborgvej og Gudenådalen, føres linjen igennem et dødislandskab med de negative terrænmæssige følgevirkninger dette uvægerligt vil medføre. Ved Nørreskov Bakke indarbejdes et tilslutningsanlæg. Øst herfor trækkes linjen tættest muligt ind mod byen, for at respektere den øvre del af Nebelbæk-dalen, en sidedal til Gudenådalen. Passagen udformes med en åben landskabsbro, der samtidig fungerer som faunapassage. Herfra føres motorvejen i afgravning gennem moræneplateauet, igennem det fredede område nord for Resenbro. Nebel 100 m landskabsbro Gødvad Kirkevej Gudenådalen m dalbro Resenbrovej Gudenådalen er her 1,5-2,0 km bred. En vældig smeltevandsdal, der skærer sig 50 m ned mellem moræneplateauerne. Dalen er relativt åben med markante dalsider og sidedale. Mod nord er dalbunden relativt lukket af nåletræsplantager og levende hegn. Dallandskabet er fredet og Gudenåløbet med nærmeste omgivelser er udlagt som EF-habitatområde. Størsteparten af den åbne del af dalbunden er opdyrket. Åens nærmeste omgivelser henligger som naturområde med rørskov og pilekrat. Thorupgårdvej Højgårdsvej Faunapassage Bjaruphøjvej Bjarupgårdvej Motorvejslinjen passerer Gudenådalen nord for Resenbro, vinkelret og på det smallest mulige sted med en m høj og ca m lang, åben landskabsbro. I den østlige dalside efterlader vejanlægget sig en dyb V-formet afgravning. Broen vil blive synlig over store afstande i dallandskabet. Broens udformning er tænkt underordnet landskabet. Resendalliniens fortsatte forløb mod sydøst, hvor den føres over den rolige moræneflade, syd om Voel og nord om Linådalen, er relativt uproblematisk. Linjen krydser den nordøstlige del af Bjarup Mose - en højmose, hvorfra vandafstrømningen mod vest følger Linådalen og mod øst Lyngbygård Ådal. Motorvejen føres på en 540 m lang landskabsbro over dalstrøget ved Bjarup Mose, via en sidedal igen op på moræneplateauet og fortsætter mod øst, parallelt med den eksisterende hovedlandevej, syd om Låsby gennem et mindre skovområde, og tilsluttes den eksisterende motorvej til Århus. Bjarup mose 540 m landskabsbro Århusvej Faunapassage Skovsrodvej Stitunnel Hammelvej Ringvejslinien mellem Funder og Låsby, mål 1: Resendallinien Kombilinien Ringvejslinien

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Forbedret Kombilinieprojekt Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 334 2008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 12 HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 0.0 FORORD Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen.

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Silkeborg KOMMUNE Silkeborg Kommune Visioner og servicemål for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune ønsker, at den kollektive trafik er med til at binde kommunen bedre sammen. Derfor vil

Læs mere

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej Ring 3 vest En landskabelig konsekvensvurdering for placering af en ny ringvej Januar 2013 Ring 3 vest En landskabelig konsekvensvurdering for placering af en ny ringvej Udarbejdet af GBL gruppen for by

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

BILAG til trafikplan for Silkeborg Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt

BILAG til trafikplan for Silkeborg Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt for X

Læs mere

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN FOR JYLLAND MOTORVEJEN BORDING FUNDER (Linjebesigtigelsesforretning den 30. og 31. marts 2006) 3. hæfte Torsdag den 30. marts 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Nyt Regionshospital Vest

Nyt Regionshospital Vest Nyt Regionshospital Vest H 01 HOLTEBRO KOMMUNE Anvendt kortmateriale: Matrikelkort, copyright Kort og Matrikelstyrelsen DDOkort, copyright Cowi a/s Tekniske kort, copyright Holstebro Kommune 02 Nyt regionshospital

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG. Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater

RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG. Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater RAPPORT 364-20 10 RUTE 26 ÅRHUS-VIBORG Økonomiundersøgelse >>> Afrapportering af resultater Rapport 364-2010 REDAKTION: Lene Nøhr

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Landsbyanalyse Sejling

Landsbyanalyse Sejling Landsbyanalyse Sejling Indledning I Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 er der udlagt store områder til byvækst ved Sejling. Byvæksten kan først ske, når den eksisterende landsby er blevet overført til byzone.

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag I mange år har det været et ønske at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, og den stadigt stigende trafik har forstærket behovet.

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: PROJEKTBESKRIVELSE UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen August

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Bilag 2.2 Fredericia Havn

Bilag 2.2 Fredericia Havn Bilag 1 Bilag 2.1 Esbjerg Havn Fra E20, der fører direkte frem til havneområdet, må der køres ind i dette enten ad Taurusvej eller Østre Havnevej. Kørsel bort fra området må foretages ad samme ruter. Havneområdets

Læs mere

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne INDLEDNING I oktober 2006 besluttede Folketinget at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

De bynære landskaber i Viborg og Møldrup. Udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen

De bynære landskaber i Viborg og Møldrup. Udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen De bynære landskaber i Viborg og Møldrup Udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen 2 Viborg Kommunes Plan09 projekt om de bynære landskaber har resulteret i denne rapport,

Læs mere

MASTERPLAN VOEL 2012-2020

MASTERPLAN VOEL 2012-2020 MASTERPLAN VOEL 2012-2020 www.voel.dk Voel Lokalråd maj 2012 1 Lokalplaner for Voel vedtaget af Silkeborg Byråd Miljøministeriet, COWI 2 INDHOLD Forord 3 Voels historie 4 Voel idag 4 Ideer og ønsker fra

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012 Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Projektbeskrivelse 3 Formidling 4 Trækstien 5 Tilladelser m.v. 7 Budget for stier og formidling 8 Forsidebillede:

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere