Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. kan VI tegne et nyt land?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. kan VI tegne et nyt land?"

Transkript

1 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?

2 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?

3 Indhold 5 Forord v. Lars Juel Thiis 68 Peter Gundelach Eksperten og den bevægelige park Formål 72 Rune Lykkeberg 8 Kan vi tegne et nyt land? kort fortalt At blive herre i eget hus 9 En debatskabende konkurrence om 76 Steen Høyer Danmarks fysik Kulturlandskabets status Koncept, udarbejdelse og gennemførsel af Kan vi tegne et nyt land? Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen Dan Stubbergaard Lars Juel Thiis Ud over rampen Fra vakuum til handlerum Arkitekturens nødvendighed Bud på morgendagen Tor Nørretranders Forkantdanmark Konkurrenceopgaven Konkurrencens forløb Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: Simon Harboe 21 Megatrends Klimaændringer Opgaven Indholdsmæssige krav til konkurrenceforslaget Projektleder og udvikler af konkurrenceprogram: NORD Architects Johannes Molander Pedersen Anja Dhyrbye Forandring af by, land og landskaber Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer 88 Elementer i afleveringen Manifest Synopsis Konkurrencesekretær: Akademisk Arkitektforening Engelsk oversættelse: Culturebites Engelsk oversættelse: Pete Avondoglio Ekstern konsulent: Carsten Thau Ekstern rådgiver: Max Kestner Ekstern rådgiver: Janne Juul, Den Danske Filmskole, Manuskriptuddannelsen Design: Rama Studio Tryk: AKAPRINT Essays Carsten Thau Indhentet af fremtiden Christen Sørensen Arkitektur og det kvalitative liv David Garcia Den usandsynlige nutid og den 90 Storyboard Konkurrencebetingelser Konkurrenceform og sprog Hvem kan deltage? Konkurrencens sekretær Konkurrencemateriale Essayskribenter: Carsten Thau Christen Sørensen David Garcia Jens Kvorning Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Jørgen Steen Nielsen Michael Stoltze Morten Albæk Peter Gundelach Rune Lykkeberg Steen Høyer Tor Nørretranders sandsynlige fremtid Jens Kvorning En ny samfundsarkitektur Byen Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Den (u)holdbare samfundsarkitektur Jørgen Steen Nielsen Om at tegne det robuste samfund Michael Stoltze Farvel til udkanterne Forespørgsler Konkurrenceforslagets omfang fase 1 Konkurrenceforslagets udførelse Indsendelse Dommerkomité Dommerkomitéens sekretær Bedømmelseskriterier Præmiering og honorering, fase 1 og 2 Offentliggørelse Rettigheder Foto: Polfoto istockphoto (s. 56, 76 og 80) 64 Morten Albæk Erkendelse og selverkendelse i det fysiske rum Forsikring Returnering Programmets godkendelse

4 Kan vi tegne et nyt land? Samfundets stadige dynamiske bevægelse befinder sig i en kritisk tilstand som følge af den globale økonomiske krise. Tomrummet, efterslæbet og konsekvenserne af den økonomiske afmatning har skabt et markant behov for handlekraft. Og den altoverskyggende aktuelle politiske dagsorden for at bringe Danmark ud af krisen er at skabe vækst. Samtidig står Danmark over for at skulle håndtere en række af store fremtidspåvirkende forandringer i landets fysik. Byens mervækst og landets affolkning udfordrer den måde, hvorpå Danmark er udformet. Men også den måde hvorpå betingelserne for vækst og menneskelig trivsel skabes. Nye store infrastrukturelle ændringer giver udviklingsmuligheder for visse egne, og andre må forvente afmatning. Også balancen mellem arbejdsformerne er ændret radikalt i takt med industrisamfundets nedtur. Til gengæld er vores rekreative kulturforbrug markant stigende, og dermed øges den rekreative belastning på landskabet. Endelig peger klimaforandringer i retningen af et land med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske Danmark forandres. Udfordringerne kalder på nytænkning, handlekraft og et politisk vovemod, hvor vi tør genopdage præmisserne for det danske samfund. Hvis Danmark skal udvikles hensigtsmæssigt og bevæges ud af den økonomiske krise, skal der indgydes tro og håb i de løsninger, vi arbejder efter. Derfor er det vigtigt at betragte forandringerne som muligheder for at give nye og bedre svar på, hvordan vi skal planlægge og indrette et mere robust og bæredygtigt Danmark. Udfordringerne afspejler globale tendenser, der har internationale oprindelser og sammenhænge. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har valgt Danmark som genstandsfelt alene som en afgrænsning, idet det nationale fokus samtidig giver mulighed for efterfølgende at præsentere og viderebearbejde konkurrencens resultater og erfaringer i et internationalt perspektiv: Erfaringer om potentialerne i holistiske samfundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. Men også viden om, hvad der er muligt, når vi ser muligheder i udfordringerne og tør udvikle de lokale/ regionale unikke potentialer som led i en sammenhængende overordnet planlægning. Kreative erhverv kan bidrage til at løse Danmarks fremtidige udfordringer. Her findes der potentialer til at skabe vækst, der rækker langt ud over værdien som eksportvare alene. Arkitekter har en særlig evne til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, menneskelige og formmæssige sammenhænge. Vi er vant til at lede efter det usete, til at gå på opdagelse, tør være nysgerrige og ligefrem opfinde nye til tider radikale måder at formgive vores samfund på. Arkitekternes faglighed indeholder derfor et kvalificeret bidrag og er en decideret løftestang til at udvikle samfundet. Men konkurrencen Kan vi tegne et nyt land? har en ambitiøs spændvidde. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ønsker, at arkitekterne udfordrer deres egen faglighed og kommunikative formåen ved at 5

5 bryde med den traditionelle konkurrenceramme. De enkelte forslag skal nå langt ud i befolkningens bevidsthed, så kvaliteter og potentialer bredes ud til alle dele af landet. Derfor skal tegningen suppleres med filmens metode. Og derfor vægtes også konkurrenceforslag, der har en debatskabende karakter. Samfundets forandring danner også grobund for en tilpasning af arkitektens rolle. Arkitekternes faglighed kan ikke nødvendigvis stå alene, og konkurrencens indholdsmæssige spændvidde inviterer til at arbejde i tværfaglige teams. Til at udfolde de forskellige problemstillinger har vi indhentet en række essays fra varierende standpunkter til inspiration for de konkurrerende. En opsummering af de indkomne essays peger på, at Danmarks fysik i højere grad skal tage udgangspunkt i de iboende kvaliteter, der allerede findes, og særligt passe på kulturarven og kulturlandskabets kvaliteter, så vi ikke saver grenen over, vi sidder på. Vi skal have modet til at prioritere radikalt i formgivningen både af byen og landet, og blandt de infrastrukturer, der væver landet sammen. Og vi skal søge mod en strukturel robusthed, der gør det muligt for os i højere grad at klare os selv indefra for derved delvist at løsrive os fra en styret international afhængighed. Samtidig sker dette i erkendelsen af, at Danmark altid vil være afhængigt af den omgivne verden heldigvis, fordi det ofte også er her, inspirationen hentes. En sådan reel bæredygtig helhedsstrategi kræver dog en nytænkning af landets plangrundlag fra det statslige til det kommunale niveau. Og i denne søgen efter grundlagets elementer peger flere essays på, at nok skal der insisteres både på den menneskelige skala og fællesskabernes kvaliteter, men der skal også passes på masterplanens besnærende og kontrollerende konformitet, hvori faren for en udjævning af landets nuancer og mangfoldighed altid lurer. Det er dog i modet til at springe ud på dybt vand, og det er i troen på at blive klogere, at fremtiden kan udfordres og gentænkes. Først da lærer vi at forstå verden, først da kan dialogen om landets fysik opstå. Med udskrivningen af Kan vi tegne et nyt land? opfordrer vi således arkitekter til at formgive nye indholdsmættede billeder af, hvordan vi indretter landet og dermed tegner et visionært og endnu uopdaget portræt af fremtidens Danmark. God arbejdslyst. Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg 6

6 Kan vi tegne et nyt land? kort fortalt En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik En åben filmkonkurrence i to faser om arkitekturens rolle i samfundsudviklingen, og om at skabe holistiske visionære fortællinger, der ser muligheder i Danmarks fremtidige udfordringer. Fortællinger, der ser ind i fremtiden med afsæt i den pragmatiske virkelighed. Konkurrencen Kan vi tegne et nyt land? giver arkitekter mulighed for at tage ejerskab og blive dagsordensættende, der hvor man selv ønsker at markere sig. Arkitekter får nu en anledning til og mulighed for at realisere modige, uprøvede og måske uopdagede arkitektoniske og samfundsmæssige visioner. Konkurrencens vinderfilm vil blive formidlet bredt på mange platforme i såvel nationale som internationale fora. Vores byer er vokset ud over deres gamle grænser til regionale bylandskaber, hvor grænsen mellem by og land er flydende. Det har ukendte konsekvenser for landskab, bykvaliteter og miljø. Pendlertrafikken inden for disse regioner er stigende, og det åbne land i de bynære områder bliver mindre til knyttet egentlig landbrugsproduktion og indgår i stedet i by regionen som et attraktivt bosted. Det stiller kommunerne over for nye udfordringer med at udvikle sig inden for rammerne af et regionalt arbejds og boligmarked og at få hold på det åbne lands blandede funktion som bolig område, landbrugsområde og rekreativt område. Gertrud Jørgensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Med Kan vi tegne et nyt land? udskriver Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg en bredt favnende konkurrence, der på visionær, kritisk og debatskabende vis forholder sig til udviklingspotentialet i de forandringer, Danmark står over for. Forandringer, vi er overbeviste om, vil føre til et paradigmeskifte i, hvordan vi udvikler og oplever vores byer og kulturlandskaber. Arkitektstanden skal udforske det nyskabende potentiale, der kan skabes gennem en visionær og langsigtet arkitektonisk planlægning med fokus på et samfund i konstant forandring. Konkurrencen er åben for alle og henvender sig i særlig grad til arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter. Men også billedkunstnere, ingeniører, antropologer, samfundsvidenskabelige fagfolk, filmfolk, biologer og andre er velkomne til at arbejde med den skitserede opgave. Formålet med konkurrencen er: 1 at visualisere den arkitektoniske tænknings nødvendighed og potentialer i løsningen af Danmarks fremtidige udfordringer 2 at vise nødvendigheden af og rækkevidden i en visionær nyformuleret planlægningspraksis 3 at rejse en nødvendig debat, der giver landets beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan udfordringer kan løses og vækst genereres 4 at forme nye konkrete typer for bymæssigheder og landskaber og diskutere det mulige blandingsforhold imellem bosætning, erhvervsområder, infrastrukturer, landskaber og landbrug 5 at synliggøre nye potentialer i det stedbundne, i landets iboende historier 6 at bringe kulturarvens potentialer i spil som et aktiv i by og land. Konkurrencen vil udvælge en række vindere, der hver for sig bidrager med et prisværdigt bidrag til fremtidens arkitektoniske planlægning og arkitekturens evne til at skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen. Der vil blive lagt vægt på konkurrenceforslagets potentiale som debatmateriale. Deltagere inviteres til at bidrage med både visioner for, og konkrete eksempler på, arkitektoniske løsninger. Der åbnes for, at konkurrenceforslagene både kan tegne de helt store linjer og dykke ned i små nære projekter. Det skal pointeres, at konkurrencen fokuserer på udviklingens positive muligheder. 8 9

7 Ud over rampen Arkitekternes ekspertise og faglighed skal opnå en større rolle i samfundsudviklingen, når det gælder den overordnede og langsigtede, visionære og strategiske planlægning. Visionen nødvendiggør, at vi som branche tænker i nye formidlingsrammer og former, der sigter bredere. Dette er den primære årsag til, at vi har valgt filmformatet som det endelige konkurrenceforslagsmedie. En film åbner nye veje for publicering og eksponering. I Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg vil vi arbejde for at udbrede konkurrencevindernes forslag i videst mulig omfang. Vi ser bl.a. mulighed for lade filmene være afsæt for lokale/politiske debatarrangementer, blive distribueret på internationale filmfestivaler, indgå i undervisningssammenhænge på landets arkitektskoler, blive offentliggjort og udbredt via internettet og sociale medier samt vist på landsdækkende TV. Dertil kommer, at der efter konkurrencens afslutning udarbejdes en trykt publikation, som formidler de mest centrale elementer, læringsaspekter og nedslag i konkurrencebidragene. På knap 40 år skal Danmark udvikle sig til et samfund, hvor vi opfylder vores behov og skaber livskvalitet for rundt regnet en tiendedel af den klimabelastning, som vi forårsager i dag. Det er en nærmest surrealistisk udfordring, som vil kræve store teknologispring og adfærdsændringer. Thomas Færgeman Direktør Concito 10

8 Fra vakuum til handlerum Epoken, hvor den koordinerede tværministerielle landsplanlægning kunne producere en samlet vision for den fysiske del af samfundsudviklingen, er en saga blot. De forskellige forsøg med at implementere nationale og kommunale arkitekturpolicys er endnu ikke slået igennem for alvor. En konsekvens af strukturreformens administrative grænsedragning mellem stat og kommune har været dannelsen af et plan og strukturmæssigt vakuum. Det betyder i disse år en decentral og ukoordineret planlægning og udmøntning af den fysiske og rumlige udvikling. For hvor kommunernes lokalplansstrategier primært tænker i regionale og lokale interesser, blander statens landsplanlægning sig kun i overordnede nationale forhold. Der er derfor ingen myndighed eller faglig instans, der sikrer den interkommunale og regionale sammenhæng og planlægning. Det har affødt store problemer i forhold til bl.a. sammenhæng og infrastruktur samt medført en synlig disintegration af det fysiske miljø. Tiden står ikke stille, og arkitekturen er stadig med som frontløber og katalysator af samfundsudviklingen. Der findes mange eksempler på vigtige projekter i en meget lille og overskuelig skala, der er af stor betydning for det lokale samfund. Men på et højere niveau mangler der planlægning til at sprede dem ud over landet i kommuner og myndigheder. Der er i nyere tid ikke udarbejdet samlede visionære planer for, hvordan vi kan prioritere og udvikle vores landskab og kulturlandskab mest hensigtsmæssigt i en fremtid præget af store omvæltninger. Vi må foretage en fornyet prioritering af vores kulturlandskab. Både så nye boområder kan placeres rigtigt, og så nye former for natur kan formgives i sammenhæng med landbrugenes optimale placering. Dette skal indpasses i infrastrukturelle netværk og skabe sammenhæng, så de større rekreative ressourcer udnyttes kvalificeret. Verdens befolkning vokser fra seks til ni mia. mennesker de kommende 40 år. Det betyder, at der vil komme et helt enormt pres på ressourcerne: vand, materialer, energi, og fødevarer. Samtidig ser man, at det i stigende grad er de større byer, som skal huse de mange mennesker, mens produktion og fremstillingen af ressourcerne foregår på landet. I Landbrug & Fødevarer ser vi det som en af de helt store udfordringer, hvordan vi indretter samfundet, så vi kan producere nok, og hvordan vi får land og by til at hænge sammen i fremtiden. Søren Gade Administrerende direktør Landbrug & Fødevarer Vi er i byplanlægningen udfordret af ressourceknaphed og klimatilpasningen. Men det er samtidig også et potentiale, vi kan bruge til at skabe nye attraktive steder i byen. Vi skal således blive bedre til at tænke i synergier og på tværs af sektorer i vores planlægning. Line Thorup Schultz Arkitekt, Tværgående planlægning Naturstyrelsen 12

9 Arkitekturens nødvendighed Vores demokratiske humanistiske samfund er afspejlet i dansk arkitektur. De største kvaliteter ses der, hvor tolkningen af tidsånden har formet markante bebyggelser og anlæg, der er tro mod sted og tid. Disse eksempler viser, at i blandt arkitektens fremmeste kompetencer er evnen til at tænke i rumlige helheder, at tænke langsigtet og at have en visionær tilgang til udviklingen af byer og landskaber. Arkitekter kan bidrage til at motivere en debat om de fremtidige udfordringer og beskrive nye muligheder, som befolkningen kan relatere sig til og engagere sig i. De abstrakte problemstillinger gøres forståelige i arkitekturens konkrete eksemplificering noget man som menneske kan relatere sig til. Kan vi tegne et nyt land? giver mulighed for dette. Vores mål er, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Derfor må vi hele tiden udfordre hinanden på tværs af kompetencer. Og vi skal være skarpe på, hvordan vi i mødet mellem kunst, arkitektur og produktudvikling kan omsætte ideer til løsninger, vi kan eksportere til hele verden. Adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Danmark Formand for Dansk Industri 14 15

10 Bud på morgendagen? Den globalt stigende velstand presser jordens ressourcer og er næppe bæredygtig på lang sigt. Vores langsigtede konkurrenceevne afhænger af løsninger, der mindsker miljøbelastningen, reducerer energiforbruget og sikrer effektiv og bæredygtig ressourceudnyttelse. Vi skal tænke i cirkulære løsninger, som samtænker produktion og forbrug. Vi skal udvikle løsninger inden for produktionen, inden for byudvikling og inden for transport. Anders Hoffmann Vicedirektør Erhvervsstyrelsen En af de store udfordringer for fremtidens byer er, hvordan den øgede fysiske mobilitet, samt de nye digitale og mobile teknologier, radikalt forandrer byerne. Mobiliteten medfører en udfordring for den måde, vi opfatter skalaen by = lokal, verden = global på. Huset, personen, bilen, kvarteret er ikke længere i den lokale skala, men netværksopkoblet (eller afkoblet) med store konsekvenser for byplanlægning, arkitektur og urbant design. Nye sociale og kulturelle møder og potentialer opstår i netværksbyens transitlandskaber, såvel som nye konflikter og magtkampe tegner sig i horisonten. Ole B. Jensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Danmark gennemgår i disse år en markant demografisk og geografisk udvikling. I konkurrenceprogrammet her stilles der skarpt på nogle af de mest markante problematikker og ændringer, som, Arkitekturudvalget ser, kommer til at påvirke det danske by- og kulturlandskab, levemønstre, menneskelig identitet og samfundet som helhed i fremtiden. Derudover bidrager udvalgte essayister med en række skarpe, personlige tematisk vinklede essays, der på visionær vis, og med afsæt i forskellige fagligheder, konfronterer aktuelle, samfundsmæssige udfordringer. 1 Kan vi tegne et nyt lands overordnede tilgang efterlader stort spillerum til konkurrencedeltagerne, til at tænke over, hvor og med hvilket fokus forslaget skal tage sit afsæt. Væsentligt er dog at have fokus på en fortælling, der er i stand til at løfte en indholdsmæssig debat. En ny fælles referenceramme for Danmarks udvikling? En ny central og koordineret planmæssig tilgang til landets udvikling? Nye administrative afgræsninger og grænseflader i planlægningen? Et nyt hierarki mellem land og by? Nye metoder og redskaber? En ny identitet for det danske landskab? Nye rammer for livet i yderområderne? Nye arkitektoniske prototyper? Nye hybride funktioner og synergier mellem kultur, erhverv og bosætning? Nye bymæssigheder? Nye boformer og bosætningsmønstre? Nye landbrugsformer? Et nyt natursyn? Nyt rekreativt landskab? Nye typer institutioner, som er målrettet regionale forskelle? Nye måder at samtænke landskab og byggeri? Nye æstetiske visioner? Konkurrencen Kan vi tegne et nyt land? løfter sløret for en tid og et samfund, som vi endnu ikke kender. Vi tillader os at tænke frem i tiden og fokusere på de udviklingstendenser og globale megatrends, der peger i retningen af en sandsynlig samfundsmæssig udvikling. Megatrends er de store bevægelser og drivkræfter i samfundet, man kan forudse med stor sandsynlighed vil præge samfundsudviklingen. De er ikke et udtømmende billede af fremtiden, men kan gøre det nemmere at give kvalificerede bud på morgendagen. 1. Spredt i konkurrenceprogrammet findes desuden korte citater fra danske organisationer, tænketanke, og ministerielle styrelser. Hver især løfter de sløret for, hvad der fra deres perspektiv er mest betydningsfuldt/udfordrende for Danmark både i dag og i fremtiden. 17

11 tre Megatrends

12 Klimaændringer Klimaet vil ændre sig i fremtiden også selvom det vil lykkes at reducere den globale udledning af drivhusgasser og fastfryse indholdet af CO2 i atmos færen på det niveau, det er på i dag. Beregninger viser blandt andet en risiko for, at den årlige middeltemperatur vil stige markant, og at Danmark vil opleve flere storme, oversvømmelser og kraftigere regnbyger. Samtidig forventes vandstanden i havene omkring Danmark at stige. Vi får med andre ord et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er: mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydække. Klimaændringerne vil ændre forudsætningerne for vores natur, byer, bosætninger og landbrug samt de landskabstræk, vi kender i dag. Spørgsmålet er, hvordan arkitekturen kan tackle disse forandringer og pege på stedspecifikke rumlige konsekvenser og potentialer. Konsekvenserne af klimaændringerne er naturligvis forskellige for land og byområder, kystbyer og breddegraderne for beliggenheden. Men især byerne må fremover prioritere at iværksætte konkrete foranstaltninger, der imødekommer forventede klimaændringer som stigende vandstand, tørke og andre måske større naturkatastrofer. Hvordan kan vi indrette os, hvis Danmark får mere vadehav, et ændret ølandskab og større fjorddeltaer? Hvordan kan vi samtænke by, bygning og byrum, når byerne bliver ramt af flere og kraftigere naturfænomener? Hvad er det rekreative potentiale i den ændrede natur? Hvordan vil vi bygge og bo? Hvad betyder den øgede temperatur for måden, hvorpå vi kultiverer vores land? Her kan man tænke sig initiativer, der sigter mod afbødning med fokus på f.eks. energi, transport og handel. Netop her kan byerne spille en central rolle ved at reducere energiforbruget, CO2 udslip samt fremme vedvarende energikilder. Men også planlægningsmæssige tilpasningsinitiativer med fokus på udnyttelse af de nye forhold mellem vand, jord og boliger, som f.eks. Hollands blå byer med flydende boliger og veje. Landområderne har potentialet for store og modige greb, der ikke passer ind i de urbaniserede miljøer. Øget vandstigning i Vadehavet og Limfjorden kan måske tilføre deltaer, der betyder mere og våd, frodig og næringsrig jord og nye dyrkningsmuligheder. I prioriteringen og plan lægningen af kulturlandskaberne vil det desuden blive muligt at opprioritere udviklingen af de regionale naturmæssige særegenheder, der muligvis vil ændres grundet vejrforholdene. Naturområder der har stort potentiale som et rekreativt rum for menneskene i byerne og for turismen. De ændrede vejrvilkår kan åbne op for at udnytte nogle af de ubeboede områder til visionære forsøg og forskningsindsatser. Både inden for bæredygtighed, f.eks. udnyttelse af vandressourcerne som følge af den øgede mængde nedbør, og for nye måder at leve, bo og danne fællesskaber på

13 Forandring af by, land og landskaber Den frivillige urbanisering og tiltagende affolkning af landets yderområder er en stigende global og national tendens. Danmarks statistik forudser, at den danske befolkning i 2020 vil være steget med 3 % gennemsnitligt på landsplan. I samme periode forventes befolkningstilvæksten i København at stige med hele 13 %. Ud over hovedstaden København er det kun i landsdelene Østjylland og Københavns omegn, at befolkningstilvæksten forventes at stige til over gennemsnittet. Dertil kom mer, at det forventes, at aldersfordelingen i befolkningssammensætningen i land og by vil være markant forskellig. Hvor Københavns befolkning forbliver ung, vil det øvrige Danmark huse en langt større mængde ældre, i en fremtid, hvor det forventes, at den gennemsnitlige danske levealder vil stige markant. Med de fremtidige vækstcentre i København og omegn samt Østjylland er der mulighed for, at vores store byer vil udvikle sig til byregioner. Den samtidige Hvordan fastholdes de landskabelige kvaliteter i byregionerne? Hvordan skaber vi en by, der kan rumme alle tilflyttere? Hvordan defineres grænsen mellem by og land? Hvordan kvalitetssikrer vi byudviklingen og byggeriet, når det udvikles under et tidsmæssigt pres? Hvordan vil det opleves at bo i én stor udstrakt urbaniseret region? Hvordan kan vækstcentrene forberede sig på den øgede befolkningstilgang, og hvornår skal denne udvikling sætte ind? Hvordan bliver det økonomisk muligt at bo i byerne? markante affolkning af landdistrikterne vil medføre en øget og mærkbar økonomisk og social kontrast mellem land og by. Samtidig vil det betyde en radikal ændring af det kendte, danske kulturlandskab. Vi vil blive nødt til at redefinere velfærdsmæssige serviceydelsers placering og udformning og måske skabe andre hybride former, der samtidig tager højde for det stigende antal af ældre, der vil bebo provins og landområder. Vi får i det hele taget behov for at skabe forståelsesmæssige rammer for, og løsninger på, hvad land og by kan og skal blive til. Hvad sker der med de affolkede landområder? Hvad skal vi gøre med de forladte landsbyer? Hvilke river vi ned, og hvilke skal bevares? Bliver de affolkede områder til turistlandskaber? Hvilken rolle kan kulturarven spille i udviklingen af landområderne? Det er derfor også mere relevant end nogensinde før at stille skarpt på, hvordan man kan foretage en kulturlandskabelig prioritering og planlægge en udvikling af de affolkede landområder, der sikrer 22 23

14 (nye) betingelser for vækst og trivsel. F.eks. vil affolkningen af yderområderne medføre, at det kan blive nødvendigt at fjerne visse landsbyer, for at andre kan overleve. Hvem, hvor og hvordan skal denne prioritering foregå, og hvad skal der blive af sporene for eftertiden? Kan de bygges ind i nye rekreative naturformer, eller er det en kærkommen arealressource for landbruget? Det landbrugsmæssige produktionslandskab udvikler sig til store landbrugsindustrier. Samtidig ser vi en mere livstilsmæssig og idealistisk tendens med familie og fritidslandbrug som rammen om nye måder at leve og danne fællesskaber på med fokus på økologi, selvforsynethed og slow living. De landbrugsmæssige omvæltninger åbner op for en arkitektonisk landskabsbearbejdning i storskala, der f.eks. kan samtænkes med en højkvalitets, økologisk fødevareproduktion. Samtidig kan det traditionelle landbrug måske flyttes ind i nærheden af byernes industriområder? Bliver landområderne til hyperlandbrug? Er det her, vi ser de nye bud på fællesskaber opstå? Kan vi tilføre nye funktioner? Kan vi samtænke ressourcer på en anden måde? Byregionerne vil blive præget af stor befolkningstæthed, øget privat trafik og langt større efterspørgsel efter kollektiv trafik, sociale serviceydelser og uddannelsesinstitutioner. Omvendt besidder vækstcentrene store potentialer, hvor man som økonomisk centrum kan være frontløber for udviklingen af specialiseret og individualiseret viden, herunder løsninger inden for bl.a. sundhed, institutionsområdet og kollektive serviceydelser. Der er behov for at redefinere den eksisterende opdeling mellem by og landzoner og åbne op for nye hybride bindinger mellem by og landskab. Desuden vil det være fordelagtigt at bryde med den funktionsopdelte by (og planlægningen, der sikrer den). Kan man forestille sig nye bosætningsformer, der kan udfordre det dilemma, der gør det svært for investorer at vælge den mangfoldige arealudnyttelse de multifunktionelle byområder? Mange serviceerhverv kan med fordel blandes med boligbyggeri. I den sammenhæng kan f.eks. nedslidte erhvervsområder i byernes randområder gentænkes. I parcelhuskvarterets konformitet og manglende bæredygtighed ligger desuden store potentialer særligt sammenhængen til de eksisterende bykerner. Men måske også en ny sammenhæng til erhvervslandskaberne udenfor? En af vor tids største udfordringer er at få skabt en mere klimavenlig adfærd og samtidig vise verden, at den er attraktiv. Arkitektur kan være en af nøglerne. Bygninger og arkitektur kan understøtte klima venlig adfærd, hvilket er nødvendigt, hvis vi ikke skal opleve værre klimaforandringer i fremtiden. Martin Lidegaard Klima, Energi og Bygningsminister Klima, Energi og Bygningsministeriet I kommunerne er vi hele tiden optaget af at udvikle dialogen med borgerne. Det er det, der sikrer legitimitet og opbakning til de mange beslutninger om den lokale velfærd, som vi kommunalpolitikere træffer hver eneste dag. Erik Nielsen Formand, KL Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv, men skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke. Uddannelse er kort og godt den vigtigste vækst motor, vi har i økonomien. Derfor er det altafgørende, at alle i Danmark får en uddannelse. Lars Andersen Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 24

15 Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer Inden for overskuelig fremtid bliver der etableret både nye nationale korridorer og forbindelser til vores europæiske naboer. Den allerede planlagte, og delvis projekterede Femernforbindelse, en mulig fremtidig Kattegatforbindelse, regeringens éntimesplan og elektrificering af jernbanenettet samt en ny Øresundsforbindelse vil radikalt ændre måden at forstå og opleve nationale afstande og sammenhænge på. Tillige planlægges i disse år større trafikanlæg og strategisk placerede velfærdssamfundsmæssige kerneydelser, såsom supersygehuse og energiforsyning, med tyngdepunkter i det regionale landskab. Hvis man ikke fokuserer på infrastrukturernes muligheder for at udvikle Danmark i et helhedsperspektiv, kan det f.eks. betyde, at den nationale geografi opløses, og at vi i værste fald afkobler større lands Vil det skabe nye bydannelser? Vil det skabe større sammenhængskraft? Vil det gøre visse dele af landet til transitområder? Hvordan påvirker det vores byer? Hvordan kan man udnytte potentialet i disse storskalaprojekter? Hvordan kan man sikre et kvalitativt udbytte af de nationale korridorer? Kan man forestille sig andre anlægsprojekter, som er afledt af de nye korridorer? dele. Men når de nye infrastrukturelle korridorer samtænkes med naturmæssige, rekreative og bosætningsmæssige potentialer, efterlader det muligheden for at skabe et mere helstøbt og sammenhængende Danmark, hvor de rumlige og naturmæssige korridorers potentialer bringes i spil. Det er fra første spadestik muligt at have fokus på bevarelse og udnyttelse af den omkringliggende natur og fauna. Med fokus på biokorridorer kan de nye anlæg måske ligefrem forbedre levevilkårene for dyr og planter og bidrage til vigtige naturgenopretningsprojekter, rewildering eller design af større og sammenhængende rekreative landskabstræk. Naturen er ikke nødvendigvis oprindelig, den er noget, vi kan skabe udviklingspræmisserne for. Her kan der med fordel rettes fokus på landområdernes 26 27

16 rekreative potentialer, hvis efterspørgsel vil stige, i takt med at byerne udvides. Det vil kunne skabe vækst i landområder og stimulere områderne som salgbare attraktioner. Prioriteringen kan også indeholde performative krav om, hvad naturen skal kunne, bl.a. ved at fokusere på en kvalitativ turisme, der anvender eller genopfinder og formidler områdernes potentiale. Både med specifikke turismeformer, der tager afsæt i landskabets kvaliteter: lystfiskeri, sejlads, ridning mv. og som rekreative åndehuller for de mennesker, der bebor de urbaniserede områder. Kan man forestille sig en differentieret planlægnings og arkitekturlov målrettet regionale forskelle og potentialer? Kan landsbyerne gentænkes som nye enheder, der udnytter landskabet bedre og samtidig får tilført specialiserede kvaliteter? Kan der med fornyet opmærksomhed skabes nye meningsfulde rumlige korridorer i de vejlandskaber, der bliver overflødige med de nye infrastrukturer og de mellemzoner af natur, som bliver fanget i motorvejsnettet? Kan der udtænkes nye former for erhvervs områder, der kan gøre op med den tristesse, der præger motorvejenes randzoner? Kan en indpakning i natur muliggøre byggeri, der respekterer begrænsede anlægsøkonomier? Hvis Danmark ikke forstår at udnytte potentialet i de væsentlige forandringer, vi står over for i to vigtige befolkningsgrupper, nemlig ældrestyrken og de nye talenter i Generation Z, vil vi fortsætte en forkert udviklingsretning. Ulrik Blinkenberg Managing Director Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens byer skal være rammen om et godt liv for børn, voksne og gamle. De skal være grønne og attraktive og gøre det nemt at leve bæredygtigt. Bybilledet skal have grønne oaser med træer og vand og skal tilbyde borgerne nem og effektiv transport med tog, bus og cykel. Fremtidens bygninger skal selv skabe den energi, de skal bruge til opvarmning og elektricitet, og opsamle regnvand til toilet og tøjvask. Husene skal have grønne tage og være bygget af materialer, som kan skilles ad og genbruges på nye måder, når behovet ændrer sig. Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident Danmarks Naturfredningsforening 28

17 12 essays om danmarks fremtid

18 Indhentet af fremtiden Baggrunden for, at et land som Italien til stadighed hævder sig inden for der spiller ind i byernes brandscape og oplevelsesøkonomi. Nogle af disse er Af Carsten Thau Cand.phil. i Idéhistorie Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole en række æstetiske discipliner, består ikke mindst i, at befolkningen lever i omgivelser, der rummer forbløffende egenskaber, hvad angår arkitektur, anvendt kunst og bymiljøer. Hvis Danmark vil bevare sin position økonomisk, socialt og kulturelt, må det videreudvikle sig som et intelligent land, hvor den fysiske omverden erfares som en betænksomt frembragt medverden. Det forudsætter ikke blot en højt udviklet æstetisk kultur, men også en etisk dimension, som forlener borgernes tilværelse med mening. De store ryk i udviklingen af det danske samfund siden vækkelsesbevægelserne i det 19. århundrede har alle været tæt forbundet med et samfundsmæssigt projekt. I øjeblikket kæmper artistisk opsigtsvækkende, men hovedparten er blotte simulakre. De besidder et skønt slør, men trods deres æstetiske performance er de berøvet en dybdedimension af kunstnerisk værdi, noget på en gang evident, gådefuldt og uudtømmeligt, der kendetegner såvel kunstværket som værdifuld arkitektur. Som mange vil indrømme det, var ernes poetiske funktionalisme, båret af en faglig etos, der i det enkelte bygningsudtryk indeholdt et billede af et fremtidigt samfund, beroende på typer af fælles værdier. Hvorimod det, vi i dag kalder økonomisk vækst, beregnet ud fra de sæt af variabler mange økonomer nøjes med at inddrage, i sin nærsynethed, er uansvarlig. Desuden er de økonomiske tal for gennemsnits Hvis Danmark vil bevare sin position økonomisk, socialt og kulturelt, må det videreudvikle sig som et intelligent land, hvor den fysiske omverden erfares som en betænksomt frembragt medverden. politikere for ud fra en vifte af korte indkomster ikke i absolut forstand må forholdsregler at sikre, at samfundet lestok for menneskelig velfærd, som slet og ret kan fungere. Man strider sig Robert Kennedy formulerede det. frem, men det er ikke nok. Sammen En grøn arkitektur på et højt æstetisk bruddet i dette minimumsprogram kan niveau, der sigter mod at bevæge os i på længere sigt få loyaliteten over for en videre forstand end blot at fascine systemet til at bryde sammen. re, synes i dag at være en uomgæn Internationalt synes stadig flere sam gelig vej til at udvikle landet som en fund at være stærkt labile. Nogle euro kvik spydspidsnation. Internationale pæiske lande er allerede ved at træde tidsskrifter og fagøkonomer peger på ind i en kronisk tilstand af 2/3 samfund, den skandinaviske samfundsmodel med masseopbevaring af unyttige som den mest farbare. Dette fordi pla borgere i byernes periferi. Sideløbende netens ekspanderende befolkninger 2 med dette ser vi i centrene koncern milliarder flere i 2030 er på katastrofal domiciler og hoteller udformet som kollisionskurs med begrænsningen i en fantastisk arkitektur, bygninger ressourcer, og fordi skandinaviske rege 33

19 Indhentet af fremtiden Carsten Thau ringer stadig står på skuldrene af lokal teknokratiske bliks opfattelse af gen Områder med høj befolkningstæthed d else af grunde og bygningsmaterialer samfund med en vis sammenholdskraft stande i naturen, som slet og ret et som Frederiksberg Allé rummer som opmuntres. og indre organisationsevne. ligegyldigt og tilfældigt eksemplar af form for bybygning attraktive bebo Med en fortætning af byerne vil vi Fremtrædende franske klimatologer sin art. elsesområder, der i kombination med også i dette århundrede kunne opleve (heriblandt Jouzot) hævder, at befolk Danmark har i de sidste 50 år mis byparker kan give folk et sanseligt over urbanitet som motor for fremskridt. Den intelligens og borgerlige stolthed, vi historisk forbandt med bylivet, er blevet erstattet af døde områder og forstædernes mægtige zoner af privatliv, hvor man højst taler over hækken. ninger mange steder i verden inden for få årtier ikke blot vil fortvivle over punktvis ekstreme vejrlig, men gå i panik i forhold til klimaet som sådant. På trods af mange advarsler er det små skridt, der (på planeten) tages over for udtømning af ressourcer, effekterne af affald og forurening. Ikke blot omkring de globale vækstbyer, men flere steder synes rent vand, jord, luft og frie naturområder snart at skulle tilhøre fortiden. For at gå imod dette fordres et skift i mentalitet, en fornyet sensibilitet i forhold til naturen og nytænkning, hvad angår ideen om en fredelig sameksistens med denne, samt en civiliseret erfaring om det naturskønne blandt hovedparten af samfundenes medlemmer, op imod indolente økonomiske interesser. tet kolossale mængder landbrugsjord, samtidig med, at der er blevet høvlet stadig mere af biodiversiteten. De store byer, der nu som overalt i verden tiltrækker hærskarer af mennesker, har fået lov til at udvikle sig stadigt tyndere fra centrum og ud. Den intelligens og borgerlige stolthed, vi historisk forbandt med bylivet, er blevet erstattet af døde områder og forstædernes mægtige zoner af privatliv, hvor man højst taler over hækken. Vi står med en lav beboelsestæthed parret med til gengæld massivt udlagte infrastrukturer i form af vejføringer. Parcelhusområderne lægger beslag på fem gange så meget energi som de traditionelle byzoner, og på samme tid er forureningen, som følge af pendlertrafikken, steget mht. de små partikler, der går skud til at standse op, glæde sig over byens panorama, idet det tætte konglomerat af bygninger fremmer social og økonomisk integration og med mængden af fodgængere fremelsker større sikkerhed. Man behøver naturligvis ikke gribe til historiske typologier, men nogle af disse kan udpeges som eksempler på, hvad mange mennesker opfatter som attraktivt. Andre steder vil mere komplekse, labyrintiske udbygninger, på baggrund af en collagetankegang kombineret med snilde grønne teknologier og velfærdsteknologier, kunne skabe hidtil usete bymorfologiske kvaliteter, med et stærkt lokalt miljø for alle aldersgrupper. De sociale omgangsformer, der er forudsætningen for et godt byliv på basis af det civile samfunds normer, må genvindes, og det kan kun Landskabet uden for byerne må modificeres. Virkningerne af industrilandbrugenes ubønhørlige tiltag i retning af superoptimering må nedbringes gennem skovopretning m.m. Beplantningsstrategier i åbne landzoner kan udvikles med sans for store linjer, som vi kender dem fra danske godser, men nu omsat til korridorer for dyrelivet, ikke anlagt efter en romantisk Guldalderforestilling om de danskes land, men som en form for kritisk regionalisme. Man kan forestille sig havearkitekten Carl Th. Sørensens principper for en moderne, geometrisk tænkning skaleret op til udfoldelse gennem større landskabelige træk, som de vil fremgå af zoner for naturgenopretning, under nøje omtanke for disses størrelse, indbyrdes sammenhæng og forbindelseslinjer, som Mulighederne for at fortætte de eksisterende byer er betragtelige. Det kalder på en teknisk og økonomisk opfindsomhed parret med social fantasi og kunstnerisk vilje. Arkitekturen kan bidrage til dette, ind i blodbanerne og skaber hundrede ske gennem fortætning parret med en disse skabes via kyster, vandløb udfor sådan som værker af svejtsiske, austral tusinder af tabte arbejdstimer, lunge gentænkning af samfundets bæredyg met gennem vandmiljølovgivning osv. ske, skandinaviske og tyske arkitekter sygdomme, omfattende kræfttilfælde tighed i spatial og social forstand. Stedvise inspirationer fra land art og inden for flere årtier har formået at ska m.m. Danmark ligger helt i bunden af Mulighederne for at fortætte de moderne landskabsarkitektur i øvrigt vil be efter billeder af det naturskønne i den samlede europæiske statistik for eksisterende byer er betragtelige. Det udgøre mere end blot en æstetisering skikkelse af forfinede kulturprodukter. mænd og kvinders gennemsnitsleveal kalder på en teknisk og økonomisk af virkeligheden eller påhitsomme gøg En tilstedeværelse i det nære af varig der. Det regnes af eksperter på univer opfindsomhed parret med social fan lebilleder, såfremt de er forbundet med hed og af naturens rige differentierings sitetshospitalerne for sundere at sidde tasi og kunstnerisk vilje. Bebyggel en dybere forståelse af dyreliv, flora og evne helt ned i det enkelte eksemplar. i sin bolig ved Søerne i Kbh. end at tage ser på landbrugsjord må beskattes, sikring af samfundets naturgrundlag. Dette i modsætning til det summariske, en løbetur rundt om disse. medens fortætninger og genanven 34 35

20 Arkitektur og det kvalitative liv Af Christen Sørensen Professor i økonomi, fhv. overvismand Vi mærker det intuitivt. Hvor det er godt at bevæge og opholde sig. Være sig i kontoret, byen, naturen m.m. Værdien af lærkesang samt mange andre oplevelser og indtryk regnes dog ikke med i de produktionsopgørelser, f.eks. bruttonationalproduktet, som økonomer anvender i hvert fald ikke direkte. Der er naturligvis gode grunde til, at lærkesang m.m. ikke indgår i disse nationalregnskabsbegreber. Hvordan skal eksempelvis lærkesang værdisættes? Og hvis der åbnes op for allehånde meget subjektive værdisætninger, ja så åbnes der måske op for rent politiske justeringer og manipulationer. Det er i hvert fald også sådanne betragtninger, der ligger bag, at nationalregnskabstal kun giver et ret så ufuldkomment billede af vore livsvilkår. Men det er ikke blot nationalregnskabstallene, der har denne indbyggede begrænsning, når vore livsvilkår skal beskrives. Der er få, om overhovedet nogen, begreber med økonomiske konnotationer, der spiller en så fremtrædende rolle i diskussionen af vore livsvilkår som velfærdssamfundet. Og dog er dette begreb også ret så ufuldkomment, idet det især fokuserer på de basale vilkår for at opretholde anstændige livsvilkår. Personligt savner jeg det kvalitative element. Vi har jo løftet det materielle niveau så meget, især hvis der blev taget større hensyn til de svageste i vort samfund, at det kvalitative burde tillægges mere vægt. Men trods mange anstrengelser har jeg ikke kunnet finde et udtryk, der på kort form kunne erstatte velfærdsbegrebet eller blot modificere det. Det kvalitative velfærdssamfund lyder jo f.eks. alt for overtænkt. Men det er dette kvalitative element, som jeg håber på vil være en ledetråd for den arkitektur, som også fremover skal komme til udtryk i Danmark. Jeg synes, vi har meget at glæde os over i Danmark, selv om der også er meget, vi burde have undgået. I det samfund vi har, og også i det samfund der kommer, er det min opfattelse, at byen og måske ikke mindst de store byer eller bysamfund vil komme Der er få, om overhovedet nogen, begreber med økonomiske konnotationer, der spiller en så fremtrædende rolle i diskussionen af vore livsvilkår som velfærdssamfundet. 37

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Bolig hjem

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet HØRINGSSVAR FRA FYN Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet Miljøministeren har den 28. juni 2013 udsendt forslag til Landsplanredegørelse 2013.

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN 2 PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG: VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN FOR AGRO FOOD PARK I AARHUS Agro Food Park A/S og Realdania indbyder hermed

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

2020 // 5 år kan forandre verden.

2020 // 5 år kan forandre verden. 2020 // 5 år kan forandre verden. Manifest Vores fysiske verden former vores sociale strukturer og handlemåder. Arkitekturens rolle kan med implementering af teknologier, skabe forandringer der både rækker

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere