Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. kan VI tegne et nyt land?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg. kan VI tegne et nyt land?"

Transkript

1 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?

2 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?

3 Indhold 5 Forord v. Lars Juel Thiis 68 Peter Gundelach Eksperten og den bevægelige park Formål 72 Rune Lykkeberg 8 Kan vi tegne et nyt land? kort fortalt At blive herre i eget hus 9 En debatskabende konkurrence om 76 Steen Høyer Danmarks fysik Kulturlandskabets status Koncept, udarbejdelse og gennemførsel af Kan vi tegne et nyt land? Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen Dan Stubbergaard Lars Juel Thiis Ud over rampen Fra vakuum til handlerum Arkitekturens nødvendighed Bud på morgendagen Tor Nørretranders Forkantdanmark Konkurrenceopgaven Konkurrencens forløb Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: Simon Harboe 21 Megatrends Klimaændringer Opgaven Indholdsmæssige krav til konkurrenceforslaget Projektleder og udvikler af konkurrenceprogram: NORD Architects Johannes Molander Pedersen Anja Dhyrbye Forandring af by, land og landskaber Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer 88 Elementer i afleveringen Manifest Synopsis Konkurrencesekretær: Akademisk Arkitektforening Engelsk oversættelse: Culturebites Engelsk oversættelse: Pete Avondoglio Ekstern konsulent: Carsten Thau Ekstern rådgiver: Max Kestner Ekstern rådgiver: Janne Juul, Den Danske Filmskole, Manuskriptuddannelsen Design: Rama Studio Tryk: AKAPRINT Essays Carsten Thau Indhentet af fremtiden Christen Sørensen Arkitektur og det kvalitative liv David Garcia Den usandsynlige nutid og den 90 Storyboard Konkurrencebetingelser Konkurrenceform og sprog Hvem kan deltage? Konkurrencens sekretær Konkurrencemateriale Essayskribenter: Carsten Thau Christen Sørensen David Garcia Jens Kvorning Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Jørgen Steen Nielsen Michael Stoltze Morten Albæk Peter Gundelach Rune Lykkeberg Steen Høyer Tor Nørretranders sandsynlige fremtid Jens Kvorning En ny samfundsarkitektur Byen Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Den (u)holdbare samfundsarkitektur Jørgen Steen Nielsen Om at tegne det robuste samfund Michael Stoltze Farvel til udkanterne Forespørgsler Konkurrenceforslagets omfang fase 1 Konkurrenceforslagets udførelse Indsendelse Dommerkomité Dommerkomitéens sekretær Bedømmelseskriterier Præmiering og honorering, fase 1 og 2 Offentliggørelse Rettigheder Foto: Polfoto istockphoto (s. 56, 76 og 80) 64 Morten Albæk Erkendelse og selverkendelse i det fysiske rum Forsikring Returnering Programmets godkendelse

4 Kan vi tegne et nyt land? Samfundets stadige dynamiske bevægelse befinder sig i en kritisk tilstand som følge af den globale økonomiske krise. Tomrummet, efterslæbet og konsekvenserne af den økonomiske afmatning har skabt et markant behov for handlekraft. Og den altoverskyggende aktuelle politiske dagsorden for at bringe Danmark ud af krisen er at skabe vækst. Samtidig står Danmark over for at skulle håndtere en række af store fremtidspåvirkende forandringer i landets fysik. Byens mervækst og landets affolkning udfordrer den måde, hvorpå Danmark er udformet. Men også den måde hvorpå betingelserne for vækst og menneskelig trivsel skabes. Nye store infrastrukturelle ændringer giver udviklingsmuligheder for visse egne, og andre må forvente afmatning. Også balancen mellem arbejdsformerne er ændret radikalt i takt med industrisamfundets nedtur. Til gengæld er vores rekreative kulturforbrug markant stigende, og dermed øges den rekreative belastning på landskabet. Endelig peger klimaforandringer i retningen af et land med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske Danmark forandres. Udfordringerne kalder på nytænkning, handlekraft og et politisk vovemod, hvor vi tør genopdage præmisserne for det danske samfund. Hvis Danmark skal udvikles hensigtsmæssigt og bevæges ud af den økonomiske krise, skal der indgydes tro og håb i de løsninger, vi arbejder efter. Derfor er det vigtigt at betragte forandringerne som muligheder for at give nye og bedre svar på, hvordan vi skal planlægge og indrette et mere robust og bæredygtigt Danmark. Udfordringerne afspejler globale tendenser, der har internationale oprindelser og sammenhænge. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har valgt Danmark som genstandsfelt alene som en afgrænsning, idet det nationale fokus samtidig giver mulighed for efterfølgende at præsentere og viderebearbejde konkurrencens resultater og erfaringer i et internationalt perspektiv: Erfaringer om potentialerne i holistiske samfundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. Men også viden om, hvad der er muligt, når vi ser muligheder i udfordringerne og tør udvikle de lokale/ regionale unikke potentialer som led i en sammenhængende overordnet planlægning. Kreative erhverv kan bidrage til at løse Danmarks fremtidige udfordringer. Her findes der potentialer til at skabe vækst, der rækker langt ud over værdien som eksportvare alene. Arkitekter har en særlig evne til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, menneskelige og formmæssige sammenhænge. Vi er vant til at lede efter det usete, til at gå på opdagelse, tør være nysgerrige og ligefrem opfinde nye til tider radikale måder at formgive vores samfund på. Arkitekternes faglighed indeholder derfor et kvalificeret bidrag og er en decideret løftestang til at udvikle samfundet. Men konkurrencen Kan vi tegne et nyt land? har en ambitiøs spændvidde. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ønsker, at arkitekterne udfordrer deres egen faglighed og kommunikative formåen ved at 5

5 bryde med den traditionelle konkurrenceramme. De enkelte forslag skal nå langt ud i befolkningens bevidsthed, så kvaliteter og potentialer bredes ud til alle dele af landet. Derfor skal tegningen suppleres med filmens metode. Og derfor vægtes også konkurrenceforslag, der har en debatskabende karakter. Samfundets forandring danner også grobund for en tilpasning af arkitektens rolle. Arkitekternes faglighed kan ikke nødvendigvis stå alene, og konkurrencens indholdsmæssige spændvidde inviterer til at arbejde i tværfaglige teams. Til at udfolde de forskellige problemstillinger har vi indhentet en række essays fra varierende standpunkter til inspiration for de konkurrerende. En opsummering af de indkomne essays peger på, at Danmarks fysik i højere grad skal tage udgangspunkt i de iboende kvaliteter, der allerede findes, og særligt passe på kulturarven og kulturlandskabets kvaliteter, så vi ikke saver grenen over, vi sidder på. Vi skal have modet til at prioritere radikalt i formgivningen både af byen og landet, og blandt de infrastrukturer, der væver landet sammen. Og vi skal søge mod en strukturel robusthed, der gør det muligt for os i højere grad at klare os selv indefra for derved delvist at løsrive os fra en styret international afhængighed. Samtidig sker dette i erkendelsen af, at Danmark altid vil være afhængigt af den omgivne verden heldigvis, fordi det ofte også er her, inspirationen hentes. En sådan reel bæredygtig helhedsstrategi kræver dog en nytænkning af landets plangrundlag fra det statslige til det kommunale niveau. Og i denne søgen efter grundlagets elementer peger flere essays på, at nok skal der insisteres både på den menneskelige skala og fællesskabernes kvaliteter, men der skal også passes på masterplanens besnærende og kontrollerende konformitet, hvori faren for en udjævning af landets nuancer og mangfoldighed altid lurer. Det er dog i modet til at springe ud på dybt vand, og det er i troen på at blive klogere, at fremtiden kan udfordres og gentænkes. Først da lærer vi at forstå verden, først da kan dialogen om landets fysik opstå. Med udskrivningen af Kan vi tegne et nyt land? opfordrer vi således arkitekter til at formgive nye indholdsmættede billeder af, hvordan vi indretter landet og dermed tegner et visionært og endnu uopdaget portræt af fremtidens Danmark. God arbejdslyst. Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg 6

6 Kan vi tegne et nyt land? kort fortalt En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik En åben filmkonkurrence i to faser om arkitekturens rolle i samfundsudviklingen, og om at skabe holistiske visionære fortællinger, der ser muligheder i Danmarks fremtidige udfordringer. Fortællinger, der ser ind i fremtiden med afsæt i den pragmatiske virkelighed. Konkurrencen Kan vi tegne et nyt land? giver arkitekter mulighed for at tage ejerskab og blive dagsordensættende, der hvor man selv ønsker at markere sig. Arkitekter får nu en anledning til og mulighed for at realisere modige, uprøvede og måske uopdagede arkitektoniske og samfundsmæssige visioner. Konkurrencens vinderfilm vil blive formidlet bredt på mange platforme i såvel nationale som internationale fora. Vores byer er vokset ud over deres gamle grænser til regionale bylandskaber, hvor grænsen mellem by og land er flydende. Det har ukendte konsekvenser for landskab, bykvaliteter og miljø. Pendlertrafikken inden for disse regioner er stigende, og det åbne land i de bynære områder bliver mindre til knyttet egentlig landbrugsproduktion og indgår i stedet i by regionen som et attraktivt bosted. Det stiller kommunerne over for nye udfordringer med at udvikle sig inden for rammerne af et regionalt arbejds og boligmarked og at få hold på det åbne lands blandede funktion som bolig område, landbrugsområde og rekreativt område. Gertrud Jørgensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Med Kan vi tegne et nyt land? udskriver Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg en bredt favnende konkurrence, der på visionær, kritisk og debatskabende vis forholder sig til udviklingspotentialet i de forandringer, Danmark står over for. Forandringer, vi er overbeviste om, vil føre til et paradigmeskifte i, hvordan vi udvikler og oplever vores byer og kulturlandskaber. Arkitektstanden skal udforske det nyskabende potentiale, der kan skabes gennem en visionær og langsigtet arkitektonisk planlægning med fokus på et samfund i konstant forandring. Konkurrencen er åben for alle og henvender sig i særlig grad til arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter. Men også billedkunstnere, ingeniører, antropologer, samfundsvidenskabelige fagfolk, filmfolk, biologer og andre er velkomne til at arbejde med den skitserede opgave. Formålet med konkurrencen er: 1 at visualisere den arkitektoniske tænknings nødvendighed og potentialer i løsningen af Danmarks fremtidige udfordringer 2 at vise nødvendigheden af og rækkevidden i en visionær nyformuleret planlægningspraksis 3 at rejse en nødvendig debat, der giver landets beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan udfordringer kan løses og vækst genereres 4 at forme nye konkrete typer for bymæssigheder og landskaber og diskutere det mulige blandingsforhold imellem bosætning, erhvervsområder, infrastrukturer, landskaber og landbrug 5 at synliggøre nye potentialer i det stedbundne, i landets iboende historier 6 at bringe kulturarvens potentialer i spil som et aktiv i by og land. Konkurrencen vil udvælge en række vindere, der hver for sig bidrager med et prisværdigt bidrag til fremtidens arkitektoniske planlægning og arkitekturens evne til at skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen. Der vil blive lagt vægt på konkurrenceforslagets potentiale som debatmateriale. Deltagere inviteres til at bidrage med både visioner for, og konkrete eksempler på, arkitektoniske løsninger. Der åbnes for, at konkurrenceforslagene både kan tegne de helt store linjer og dykke ned i små nære projekter. Det skal pointeres, at konkurrencen fokuserer på udviklingens positive muligheder. 8 9

7 Ud over rampen Arkitekternes ekspertise og faglighed skal opnå en større rolle i samfundsudviklingen, når det gælder den overordnede og langsigtede, visionære og strategiske planlægning. Visionen nødvendiggør, at vi som branche tænker i nye formidlingsrammer og former, der sigter bredere. Dette er den primære årsag til, at vi har valgt filmformatet som det endelige konkurrenceforslagsmedie. En film åbner nye veje for publicering og eksponering. I Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg vil vi arbejde for at udbrede konkurrencevindernes forslag i videst mulig omfang. Vi ser bl.a. mulighed for lade filmene være afsæt for lokale/politiske debatarrangementer, blive distribueret på internationale filmfestivaler, indgå i undervisningssammenhænge på landets arkitektskoler, blive offentliggjort og udbredt via internettet og sociale medier samt vist på landsdækkende TV. Dertil kommer, at der efter konkurrencens afslutning udarbejdes en trykt publikation, som formidler de mest centrale elementer, læringsaspekter og nedslag i konkurrencebidragene. På knap 40 år skal Danmark udvikle sig til et samfund, hvor vi opfylder vores behov og skaber livskvalitet for rundt regnet en tiendedel af den klimabelastning, som vi forårsager i dag. Det er en nærmest surrealistisk udfordring, som vil kræve store teknologispring og adfærdsændringer. Thomas Færgeman Direktør Concito 10

8 Fra vakuum til handlerum Epoken, hvor den koordinerede tværministerielle landsplanlægning kunne producere en samlet vision for den fysiske del af samfundsudviklingen, er en saga blot. De forskellige forsøg med at implementere nationale og kommunale arkitekturpolicys er endnu ikke slået igennem for alvor. En konsekvens af strukturreformens administrative grænsedragning mellem stat og kommune har været dannelsen af et plan og strukturmæssigt vakuum. Det betyder i disse år en decentral og ukoordineret planlægning og udmøntning af den fysiske og rumlige udvikling. For hvor kommunernes lokalplansstrategier primært tænker i regionale og lokale interesser, blander statens landsplanlægning sig kun i overordnede nationale forhold. Der er derfor ingen myndighed eller faglig instans, der sikrer den interkommunale og regionale sammenhæng og planlægning. Det har affødt store problemer i forhold til bl.a. sammenhæng og infrastruktur samt medført en synlig disintegration af det fysiske miljø. Tiden står ikke stille, og arkitekturen er stadig med som frontløber og katalysator af samfundsudviklingen. Der findes mange eksempler på vigtige projekter i en meget lille og overskuelig skala, der er af stor betydning for det lokale samfund. Men på et højere niveau mangler der planlægning til at sprede dem ud over landet i kommuner og myndigheder. Der er i nyere tid ikke udarbejdet samlede visionære planer for, hvordan vi kan prioritere og udvikle vores landskab og kulturlandskab mest hensigtsmæssigt i en fremtid præget af store omvæltninger. Vi må foretage en fornyet prioritering af vores kulturlandskab. Både så nye boområder kan placeres rigtigt, og så nye former for natur kan formgives i sammenhæng med landbrugenes optimale placering. Dette skal indpasses i infrastrukturelle netværk og skabe sammenhæng, så de større rekreative ressourcer udnyttes kvalificeret. Verdens befolkning vokser fra seks til ni mia. mennesker de kommende 40 år. Det betyder, at der vil komme et helt enormt pres på ressourcerne: vand, materialer, energi, og fødevarer. Samtidig ser man, at det i stigende grad er de større byer, som skal huse de mange mennesker, mens produktion og fremstillingen af ressourcerne foregår på landet. I Landbrug & Fødevarer ser vi det som en af de helt store udfordringer, hvordan vi indretter samfundet, så vi kan producere nok, og hvordan vi får land og by til at hænge sammen i fremtiden. Søren Gade Administrerende direktør Landbrug & Fødevarer Vi er i byplanlægningen udfordret af ressourceknaphed og klimatilpasningen. Men det er samtidig også et potentiale, vi kan bruge til at skabe nye attraktive steder i byen. Vi skal således blive bedre til at tænke i synergier og på tværs af sektorer i vores planlægning. Line Thorup Schultz Arkitekt, Tværgående planlægning Naturstyrelsen 12

9 Arkitekturens nødvendighed Vores demokratiske humanistiske samfund er afspejlet i dansk arkitektur. De største kvaliteter ses der, hvor tolkningen af tidsånden har formet markante bebyggelser og anlæg, der er tro mod sted og tid. Disse eksempler viser, at i blandt arkitektens fremmeste kompetencer er evnen til at tænke i rumlige helheder, at tænke langsigtet og at have en visionær tilgang til udviklingen af byer og landskaber. Arkitekter kan bidrage til at motivere en debat om de fremtidige udfordringer og beskrive nye muligheder, som befolkningen kan relatere sig til og engagere sig i. De abstrakte problemstillinger gøres forståelige i arkitekturens konkrete eksemplificering noget man som menneske kan relatere sig til. Kan vi tegne et nyt land? giver mulighed for dette. Vores mål er, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Derfor må vi hele tiden udfordre hinanden på tværs af kompetencer. Og vi skal være skarpe på, hvordan vi i mødet mellem kunst, arkitektur og produktudvikling kan omsætte ideer til løsninger, vi kan eksportere til hele verden. Adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Danmark Formand for Dansk Industri 14 15

10 Bud på morgendagen? Den globalt stigende velstand presser jordens ressourcer og er næppe bæredygtig på lang sigt. Vores langsigtede konkurrenceevne afhænger af løsninger, der mindsker miljøbelastningen, reducerer energiforbruget og sikrer effektiv og bæredygtig ressourceudnyttelse. Vi skal tænke i cirkulære løsninger, som samtænker produktion og forbrug. Vi skal udvikle løsninger inden for produktionen, inden for byudvikling og inden for transport. Anders Hoffmann Vicedirektør Erhvervsstyrelsen En af de store udfordringer for fremtidens byer er, hvordan den øgede fysiske mobilitet, samt de nye digitale og mobile teknologier, radikalt forandrer byerne. Mobiliteten medfører en udfordring for den måde, vi opfatter skalaen by = lokal, verden = global på. Huset, personen, bilen, kvarteret er ikke længere i den lokale skala, men netværksopkoblet (eller afkoblet) med store konsekvenser for byplanlægning, arkitektur og urbant design. Nye sociale og kulturelle møder og potentialer opstår i netværksbyens transitlandskaber, såvel som nye konflikter og magtkampe tegner sig i horisonten. Ole B. Jensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Danmark gennemgår i disse år en markant demografisk og geografisk udvikling. I konkurrenceprogrammet her stilles der skarpt på nogle af de mest markante problematikker og ændringer, som, Arkitekturudvalget ser, kommer til at påvirke det danske by- og kulturlandskab, levemønstre, menneskelig identitet og samfundet som helhed i fremtiden. Derudover bidrager udvalgte essayister med en række skarpe, personlige tematisk vinklede essays, der på visionær vis, og med afsæt i forskellige fagligheder, konfronterer aktuelle, samfundsmæssige udfordringer. 1 Kan vi tegne et nyt lands overordnede tilgang efterlader stort spillerum til konkurrencedeltagerne, til at tænke over, hvor og med hvilket fokus forslaget skal tage sit afsæt. Væsentligt er dog at have fokus på en fortælling, der er i stand til at løfte en indholdsmæssig debat. En ny fælles referenceramme for Danmarks udvikling? En ny central og koordineret planmæssig tilgang til landets udvikling? Nye administrative afgræsninger og grænseflader i planlægningen? Et nyt hierarki mellem land og by? Nye metoder og redskaber? En ny identitet for det danske landskab? Nye rammer for livet i yderområderne? Nye arkitektoniske prototyper? Nye hybride funktioner og synergier mellem kultur, erhverv og bosætning? Nye bymæssigheder? Nye boformer og bosætningsmønstre? Nye landbrugsformer? Et nyt natursyn? Nyt rekreativt landskab? Nye typer institutioner, som er målrettet regionale forskelle? Nye måder at samtænke landskab og byggeri? Nye æstetiske visioner? Konkurrencen Kan vi tegne et nyt land? løfter sløret for en tid og et samfund, som vi endnu ikke kender. Vi tillader os at tænke frem i tiden og fokusere på de udviklingstendenser og globale megatrends, der peger i retningen af en sandsynlig samfundsmæssig udvikling. Megatrends er de store bevægelser og drivkræfter i samfundet, man kan forudse med stor sandsynlighed vil præge samfundsudviklingen. De er ikke et udtømmende billede af fremtiden, men kan gøre det nemmere at give kvalificerede bud på morgendagen. 1. Spredt i konkurrenceprogrammet findes desuden korte citater fra danske organisationer, tænketanke, og ministerielle styrelser. Hver især løfter de sløret for, hvad der fra deres perspektiv er mest betydningsfuldt/udfordrende for Danmark både i dag og i fremtiden. 17

11 tre Megatrends

12 Klimaændringer Klimaet vil ændre sig i fremtiden også selvom det vil lykkes at reducere den globale udledning af drivhusgasser og fastfryse indholdet af CO2 i atmos færen på det niveau, det er på i dag. Beregninger viser blandt andet en risiko for, at den årlige middeltemperatur vil stige markant, og at Danmark vil opleve flere storme, oversvømmelser og kraftigere regnbyger. Samtidig forventes vandstanden i havene omkring Danmark at stige. Vi får med andre ord et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er: mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydække. Klimaændringerne vil ændre forudsætningerne for vores natur, byer, bosætninger og landbrug samt de landskabstræk, vi kender i dag. Spørgsmålet er, hvordan arkitekturen kan tackle disse forandringer og pege på stedspecifikke rumlige konsekvenser og potentialer. Konsekvenserne af klimaændringerne er naturligvis forskellige for land og byområder, kystbyer og breddegraderne for beliggenheden. Men især byerne må fremover prioritere at iværksætte konkrete foranstaltninger, der imødekommer forventede klimaændringer som stigende vandstand, tørke og andre måske større naturkatastrofer. Hvordan kan vi indrette os, hvis Danmark får mere vadehav, et ændret ølandskab og større fjorddeltaer? Hvordan kan vi samtænke by, bygning og byrum, når byerne bliver ramt af flere og kraftigere naturfænomener? Hvad er det rekreative potentiale i den ændrede natur? Hvordan vil vi bygge og bo? Hvad betyder den øgede temperatur for måden, hvorpå vi kultiverer vores land? Her kan man tænke sig initiativer, der sigter mod afbødning med fokus på f.eks. energi, transport og handel. Netop her kan byerne spille en central rolle ved at reducere energiforbruget, CO2 udslip samt fremme vedvarende energikilder. Men også planlægningsmæssige tilpasningsinitiativer med fokus på udnyttelse af de nye forhold mellem vand, jord og boliger, som f.eks. Hollands blå byer med flydende boliger og veje. Landområderne har potentialet for store og modige greb, der ikke passer ind i de urbaniserede miljøer. Øget vandstigning i Vadehavet og Limfjorden kan måske tilføre deltaer, der betyder mere og våd, frodig og næringsrig jord og nye dyrkningsmuligheder. I prioriteringen og plan lægningen af kulturlandskaberne vil det desuden blive muligt at opprioritere udviklingen af de regionale naturmæssige særegenheder, der muligvis vil ændres grundet vejrforholdene. Naturområder der har stort potentiale som et rekreativt rum for menneskene i byerne og for turismen. De ændrede vejrvilkår kan åbne op for at udnytte nogle af de ubeboede områder til visionære forsøg og forskningsindsatser. Både inden for bæredygtighed, f.eks. udnyttelse af vandressourcerne som følge af den øgede mængde nedbør, og for nye måder at leve, bo og danne fællesskaber på

13 Forandring af by, land og landskaber Den frivillige urbanisering og tiltagende affolkning af landets yderområder er en stigende global og national tendens. Danmarks statistik forudser, at den danske befolkning i 2020 vil være steget med 3 % gennemsnitligt på landsplan. I samme periode forventes befolkningstilvæksten i København at stige med hele 13 %. Ud over hovedstaden København er det kun i landsdelene Østjylland og Københavns omegn, at befolkningstilvæksten forventes at stige til over gennemsnittet. Dertil kom mer, at det forventes, at aldersfordelingen i befolkningssammensætningen i land og by vil være markant forskellig. Hvor Københavns befolkning forbliver ung, vil det øvrige Danmark huse en langt større mængde ældre, i en fremtid, hvor det forventes, at den gennemsnitlige danske levealder vil stige markant. Med de fremtidige vækstcentre i København og omegn samt Østjylland er der mulighed for, at vores store byer vil udvikle sig til byregioner. Den samtidige Hvordan fastholdes de landskabelige kvaliteter i byregionerne? Hvordan skaber vi en by, der kan rumme alle tilflyttere? Hvordan defineres grænsen mellem by og land? Hvordan kvalitetssikrer vi byudviklingen og byggeriet, når det udvikles under et tidsmæssigt pres? Hvordan vil det opleves at bo i én stor udstrakt urbaniseret region? Hvordan kan vækstcentrene forberede sig på den øgede befolkningstilgang, og hvornår skal denne udvikling sætte ind? Hvordan bliver det økonomisk muligt at bo i byerne? markante affolkning af landdistrikterne vil medføre en øget og mærkbar økonomisk og social kontrast mellem land og by. Samtidig vil det betyde en radikal ændring af det kendte, danske kulturlandskab. Vi vil blive nødt til at redefinere velfærdsmæssige serviceydelsers placering og udformning og måske skabe andre hybride former, der samtidig tager højde for det stigende antal af ældre, der vil bebo provins og landområder. Vi får i det hele taget behov for at skabe forståelsesmæssige rammer for, og løsninger på, hvad land og by kan og skal blive til. Hvad sker der med de affolkede landområder? Hvad skal vi gøre med de forladte landsbyer? Hvilke river vi ned, og hvilke skal bevares? Bliver de affolkede områder til turistlandskaber? Hvilken rolle kan kulturarven spille i udviklingen af landområderne? Det er derfor også mere relevant end nogensinde før at stille skarpt på, hvordan man kan foretage en kulturlandskabelig prioritering og planlægge en udvikling af de affolkede landområder, der sikrer 22 23

14 (nye) betingelser for vækst og trivsel. F.eks. vil affolkningen af yderområderne medføre, at det kan blive nødvendigt at fjerne visse landsbyer, for at andre kan overleve. Hvem, hvor og hvordan skal denne prioritering foregå, og hvad skal der blive af sporene for eftertiden? Kan de bygges ind i nye rekreative naturformer, eller er det en kærkommen arealressource for landbruget? Det landbrugsmæssige produktionslandskab udvikler sig til store landbrugsindustrier. Samtidig ser vi en mere livstilsmæssig og idealistisk tendens med familie og fritidslandbrug som rammen om nye måder at leve og danne fællesskaber på med fokus på økologi, selvforsynethed og slow living. De landbrugsmæssige omvæltninger åbner op for en arkitektonisk landskabsbearbejdning i storskala, der f.eks. kan samtænkes med en højkvalitets, økologisk fødevareproduktion. Samtidig kan det traditionelle landbrug måske flyttes ind i nærheden af byernes industriområder? Bliver landområderne til hyperlandbrug? Er det her, vi ser de nye bud på fællesskaber opstå? Kan vi tilføre nye funktioner? Kan vi samtænke ressourcer på en anden måde? Byregionerne vil blive præget af stor befolkningstæthed, øget privat trafik og langt større efterspørgsel efter kollektiv trafik, sociale serviceydelser og uddannelsesinstitutioner. Omvendt besidder vækstcentrene store potentialer, hvor man som økonomisk centrum kan være frontløber for udviklingen af specialiseret og individualiseret viden, herunder løsninger inden for bl.a. sundhed, institutionsområdet og kollektive serviceydelser. Der er behov for at redefinere den eksisterende opdeling mellem by og landzoner og åbne op for nye hybride bindinger mellem by og landskab. Desuden vil det være fordelagtigt at bryde med den funktionsopdelte by (og planlægningen, der sikrer den). Kan man forestille sig nye bosætningsformer, der kan udfordre det dilemma, der gør det svært for investorer at vælge den mangfoldige arealudnyttelse de multifunktionelle byområder? Mange serviceerhverv kan med fordel blandes med boligbyggeri. I den sammenhæng kan f.eks. nedslidte erhvervsområder i byernes randområder gentænkes. I parcelhuskvarterets konformitet og manglende bæredygtighed ligger desuden store potentialer særligt sammenhængen til de eksisterende bykerner. Men måske også en ny sammenhæng til erhvervslandskaberne udenfor? En af vor tids største udfordringer er at få skabt en mere klimavenlig adfærd og samtidig vise verden, at den er attraktiv. Arkitektur kan være en af nøglerne. Bygninger og arkitektur kan understøtte klima venlig adfærd, hvilket er nødvendigt, hvis vi ikke skal opleve værre klimaforandringer i fremtiden. Martin Lidegaard Klima, Energi og Bygningsminister Klima, Energi og Bygningsministeriet I kommunerne er vi hele tiden optaget af at udvikle dialogen med borgerne. Det er det, der sikrer legitimitet og opbakning til de mange beslutninger om den lokale velfærd, som vi kommunalpolitikere træffer hver eneste dag. Erik Nielsen Formand, KL Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv, men skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke. Uddannelse er kort og godt den vigtigste vækst motor, vi har i økonomien. Derfor er det altafgørende, at alle i Danmark får en uddannelse. Lars Andersen Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 24

15 Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer Inden for overskuelig fremtid bliver der etableret både nye nationale korridorer og forbindelser til vores europæiske naboer. Den allerede planlagte, og delvis projekterede Femernforbindelse, en mulig fremtidig Kattegatforbindelse, regeringens éntimesplan og elektrificering af jernbanenettet samt en ny Øresundsforbindelse vil radikalt ændre måden at forstå og opleve nationale afstande og sammenhænge på. Tillige planlægges i disse år større trafikanlæg og strategisk placerede velfærdssamfundsmæssige kerneydelser, såsom supersygehuse og energiforsyning, med tyngdepunkter i det regionale landskab. Hvis man ikke fokuserer på infrastrukturernes muligheder for at udvikle Danmark i et helhedsperspektiv, kan det f.eks. betyde, at den nationale geografi opløses, og at vi i værste fald afkobler større lands Vil det skabe nye bydannelser? Vil det skabe større sammenhængskraft? Vil det gøre visse dele af landet til transitområder? Hvordan påvirker det vores byer? Hvordan kan man udnytte potentialet i disse storskalaprojekter? Hvordan kan man sikre et kvalitativt udbytte af de nationale korridorer? Kan man forestille sig andre anlægsprojekter, som er afledt af de nye korridorer? dele. Men når de nye infrastrukturelle korridorer samtænkes med naturmæssige, rekreative og bosætningsmæssige potentialer, efterlader det muligheden for at skabe et mere helstøbt og sammenhængende Danmark, hvor de rumlige og naturmæssige korridorers potentialer bringes i spil. Det er fra første spadestik muligt at have fokus på bevarelse og udnyttelse af den omkringliggende natur og fauna. Med fokus på biokorridorer kan de nye anlæg måske ligefrem forbedre levevilkårene for dyr og planter og bidrage til vigtige naturgenopretningsprojekter, rewildering eller design af større og sammenhængende rekreative landskabstræk. Naturen er ikke nødvendigvis oprindelig, den er noget, vi kan skabe udviklingspræmisserne for. Her kan der med fordel rettes fokus på landområdernes 26 27

16 rekreative potentialer, hvis efterspørgsel vil stige, i takt med at byerne udvides. Det vil kunne skabe vækst i landområder og stimulere områderne som salgbare attraktioner. Prioriteringen kan også indeholde performative krav om, hvad naturen skal kunne, bl.a. ved at fokusere på en kvalitativ turisme, der anvender eller genopfinder og formidler områdernes potentiale. Både med specifikke turismeformer, der tager afsæt i landskabets kvaliteter: lystfiskeri, sejlads, ridning mv. og som rekreative åndehuller for de mennesker, der bebor de urbaniserede områder. Kan man forestille sig en differentieret planlægnings og arkitekturlov målrettet regionale forskelle og potentialer? Kan landsbyerne gentænkes som nye enheder, der udnytter landskabet bedre og samtidig får tilført specialiserede kvaliteter? Kan der med fornyet opmærksomhed skabes nye meningsfulde rumlige korridorer i de vejlandskaber, der bliver overflødige med de nye infrastrukturer og de mellemzoner af natur, som bliver fanget i motorvejsnettet? Kan der udtænkes nye former for erhvervs områder, der kan gøre op med den tristesse, der præger motorvejenes randzoner? Kan en indpakning i natur muliggøre byggeri, der respekterer begrænsede anlægsøkonomier? Hvis Danmark ikke forstår at udnytte potentialet i de væsentlige forandringer, vi står over for i to vigtige befolkningsgrupper, nemlig ældrestyrken og de nye talenter i Generation Z, vil vi fortsætte en forkert udviklingsretning. Ulrik Blinkenberg Managing Director Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens byer skal være rammen om et godt liv for børn, voksne og gamle. De skal være grønne og attraktive og gøre det nemt at leve bæredygtigt. Bybilledet skal have grønne oaser med træer og vand og skal tilbyde borgerne nem og effektiv transport med tog, bus og cykel. Fremtidens bygninger skal selv skabe den energi, de skal bruge til opvarmning og elektricitet, og opsamle regnvand til toilet og tøjvask. Husene skal have grønne tage og være bygget af materialer, som kan skilles ad og genbruges på nye måder, når behovet ændrer sig. Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident Danmarks Naturfredningsforening 28

17 12 essays om danmarks fremtid

18 Indhentet af fremtiden Baggrunden for, at et land som Italien til stadighed hævder sig inden for der spiller ind i byernes brandscape og oplevelsesøkonomi. Nogle af disse er Af Carsten Thau Cand.phil. i Idéhistorie Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole en række æstetiske discipliner, består ikke mindst i, at befolkningen lever i omgivelser, der rummer forbløffende egenskaber, hvad angår arkitektur, anvendt kunst og bymiljøer. Hvis Danmark vil bevare sin position økonomisk, socialt og kulturelt, må det videreudvikle sig som et intelligent land, hvor den fysiske omverden erfares som en betænksomt frembragt medverden. Det forudsætter ikke blot en højt udviklet æstetisk kultur, men også en etisk dimension, som forlener borgernes tilværelse med mening. De store ryk i udviklingen af det danske samfund siden vækkelsesbevægelserne i det 19. århundrede har alle været tæt forbundet med et samfundsmæssigt projekt. I øjeblikket kæmper artistisk opsigtsvækkende, men hovedparten er blotte simulakre. De besidder et skønt slør, men trods deres æstetiske performance er de berøvet en dybdedimension af kunstnerisk værdi, noget på en gang evident, gådefuldt og uudtømmeligt, der kendetegner såvel kunstværket som værdifuld arkitektur. Som mange vil indrømme det, var ernes poetiske funktionalisme, båret af en faglig etos, der i det enkelte bygningsudtryk indeholdt et billede af et fremtidigt samfund, beroende på typer af fælles værdier. Hvorimod det, vi i dag kalder økonomisk vækst, beregnet ud fra de sæt af variabler mange økonomer nøjes med at inddrage, i sin nærsynethed, er uansvarlig. Desuden er de økonomiske tal for gennemsnits Hvis Danmark vil bevare sin position økonomisk, socialt og kulturelt, må det videreudvikle sig som et intelligent land, hvor den fysiske omverden erfares som en betænksomt frembragt medverden. politikere for ud fra en vifte af korte indkomster ikke i absolut forstand må forholdsregler at sikre, at samfundet lestok for menneskelig velfærd, som slet og ret kan fungere. Man strider sig Robert Kennedy formulerede det. frem, men det er ikke nok. Sammen En grøn arkitektur på et højt æstetisk bruddet i dette minimumsprogram kan niveau, der sigter mod at bevæge os i på længere sigt få loyaliteten over for en videre forstand end blot at fascine systemet til at bryde sammen. re, synes i dag at være en uomgæn Internationalt synes stadig flere sam gelig vej til at udvikle landet som en fund at være stærkt labile. Nogle euro kvik spydspidsnation. Internationale pæiske lande er allerede ved at træde tidsskrifter og fagøkonomer peger på ind i en kronisk tilstand af 2/3 samfund, den skandinaviske samfundsmodel med masseopbevaring af unyttige som den mest farbare. Dette fordi pla borgere i byernes periferi. Sideløbende netens ekspanderende befolkninger 2 med dette ser vi i centrene koncern milliarder flere i 2030 er på katastrofal domiciler og hoteller udformet som kollisionskurs med begrænsningen i en fantastisk arkitektur, bygninger ressourcer, og fordi skandinaviske rege 33

19 Indhentet af fremtiden Carsten Thau ringer stadig står på skuldrene af lokal teknokratiske bliks opfattelse af gen Områder med høj befolkningstæthed d else af grunde og bygningsmaterialer samfund med en vis sammenholdskraft stande i naturen, som slet og ret et som Frederiksberg Allé rummer som opmuntres. og indre organisationsevne. ligegyldigt og tilfældigt eksemplar af form for bybygning attraktive bebo Med en fortætning af byerne vil vi Fremtrædende franske klimatologer sin art. elsesområder, der i kombination med også i dette århundrede kunne opleve (heriblandt Jouzot) hævder, at befolk Danmark har i de sidste 50 år mis byparker kan give folk et sanseligt over urbanitet som motor for fremskridt. Den intelligens og borgerlige stolthed, vi historisk forbandt med bylivet, er blevet erstattet af døde områder og forstædernes mægtige zoner af privatliv, hvor man højst taler over hækken. ninger mange steder i verden inden for få årtier ikke blot vil fortvivle over punktvis ekstreme vejrlig, men gå i panik i forhold til klimaet som sådant. På trods af mange advarsler er det små skridt, der (på planeten) tages over for udtømning af ressourcer, effekterne af affald og forurening. Ikke blot omkring de globale vækstbyer, men flere steder synes rent vand, jord, luft og frie naturområder snart at skulle tilhøre fortiden. For at gå imod dette fordres et skift i mentalitet, en fornyet sensibilitet i forhold til naturen og nytænkning, hvad angår ideen om en fredelig sameksistens med denne, samt en civiliseret erfaring om det naturskønne blandt hovedparten af samfundenes medlemmer, op imod indolente økonomiske interesser. tet kolossale mængder landbrugsjord, samtidig med, at der er blevet høvlet stadig mere af biodiversiteten. De store byer, der nu som overalt i verden tiltrækker hærskarer af mennesker, har fået lov til at udvikle sig stadigt tyndere fra centrum og ud. Den intelligens og borgerlige stolthed, vi historisk forbandt med bylivet, er blevet erstattet af døde områder og forstædernes mægtige zoner af privatliv, hvor man højst taler over hækken. Vi står med en lav beboelsestæthed parret med til gengæld massivt udlagte infrastrukturer i form af vejføringer. Parcelhusområderne lægger beslag på fem gange så meget energi som de traditionelle byzoner, og på samme tid er forureningen, som følge af pendlertrafikken, steget mht. de små partikler, der går skud til at standse op, glæde sig over byens panorama, idet det tætte konglomerat af bygninger fremmer social og økonomisk integration og med mængden af fodgængere fremelsker større sikkerhed. Man behøver naturligvis ikke gribe til historiske typologier, men nogle af disse kan udpeges som eksempler på, hvad mange mennesker opfatter som attraktivt. Andre steder vil mere komplekse, labyrintiske udbygninger, på baggrund af en collagetankegang kombineret med snilde grønne teknologier og velfærdsteknologier, kunne skabe hidtil usete bymorfologiske kvaliteter, med et stærkt lokalt miljø for alle aldersgrupper. De sociale omgangsformer, der er forudsætningen for et godt byliv på basis af det civile samfunds normer, må genvindes, og det kan kun Landskabet uden for byerne må modificeres. Virkningerne af industrilandbrugenes ubønhørlige tiltag i retning af superoptimering må nedbringes gennem skovopretning m.m. Beplantningsstrategier i åbne landzoner kan udvikles med sans for store linjer, som vi kender dem fra danske godser, men nu omsat til korridorer for dyrelivet, ikke anlagt efter en romantisk Guldalderforestilling om de danskes land, men som en form for kritisk regionalisme. Man kan forestille sig havearkitekten Carl Th. Sørensens principper for en moderne, geometrisk tænkning skaleret op til udfoldelse gennem større landskabelige træk, som de vil fremgå af zoner for naturgenopretning, under nøje omtanke for disses størrelse, indbyrdes sammenhæng og forbindelseslinjer, som Mulighederne for at fortætte de eksisterende byer er betragtelige. Det kalder på en teknisk og økonomisk opfindsomhed parret med social fantasi og kunstnerisk vilje. Arkitekturen kan bidrage til dette, ind i blodbanerne og skaber hundrede ske gennem fortætning parret med en disse skabes via kyster, vandløb udfor sådan som værker af svejtsiske, austral tusinder af tabte arbejdstimer, lunge gentænkning af samfundets bæredyg met gennem vandmiljølovgivning osv. ske, skandinaviske og tyske arkitekter sygdomme, omfattende kræfttilfælde tighed i spatial og social forstand. Stedvise inspirationer fra land art og inden for flere årtier har formået at ska m.m. Danmark ligger helt i bunden af Mulighederne for at fortætte de moderne landskabsarkitektur i øvrigt vil be efter billeder af det naturskønne i den samlede europæiske statistik for eksisterende byer er betragtelige. Det udgøre mere end blot en æstetisering skikkelse af forfinede kulturprodukter. mænd og kvinders gennemsnitsleveal kalder på en teknisk og økonomisk af virkeligheden eller påhitsomme gøg En tilstedeværelse i det nære af varig der. Det regnes af eksperter på univer opfindsomhed parret med social fan lebilleder, såfremt de er forbundet med hed og af naturens rige differentierings sitetshospitalerne for sundere at sidde tasi og kunstnerisk vilje. Bebyggel en dybere forståelse af dyreliv, flora og evne helt ned i det enkelte eksemplar. i sin bolig ved Søerne i Kbh. end at tage ser på landbrugsjord må beskattes, sikring af samfundets naturgrundlag. Dette i modsætning til det summariske, en løbetur rundt om disse. medens fortætninger og genanven 34 35

20 Arkitektur og det kvalitative liv Af Christen Sørensen Professor i økonomi, fhv. overvismand Vi mærker det intuitivt. Hvor det er godt at bevæge og opholde sig. Være sig i kontoret, byen, naturen m.m. Værdien af lærkesang samt mange andre oplevelser og indtryk regnes dog ikke med i de produktionsopgørelser, f.eks. bruttonationalproduktet, som økonomer anvender i hvert fald ikke direkte. Der er naturligvis gode grunde til, at lærkesang m.m. ikke indgår i disse nationalregnskabsbegreber. Hvordan skal eksempelvis lærkesang værdisættes? Og hvis der åbnes op for allehånde meget subjektive værdisætninger, ja så åbnes der måske op for rent politiske justeringer og manipulationer. Det er i hvert fald også sådanne betragtninger, der ligger bag, at nationalregnskabstal kun giver et ret så ufuldkomment billede af vore livsvilkår. Men det er ikke blot nationalregnskabstallene, der har denne indbyggede begrænsning, når vore livsvilkår skal beskrives. Der er få, om overhovedet nogen, begreber med økonomiske konnotationer, der spiller en så fremtrædende rolle i diskussionen af vore livsvilkår som velfærdssamfundet. Og dog er dette begreb også ret så ufuldkomment, idet det især fokuserer på de basale vilkår for at opretholde anstændige livsvilkår. Personligt savner jeg det kvalitative element. Vi har jo løftet det materielle niveau så meget, især hvis der blev taget større hensyn til de svageste i vort samfund, at det kvalitative burde tillægges mere vægt. Men trods mange anstrengelser har jeg ikke kunnet finde et udtryk, der på kort form kunne erstatte velfærdsbegrebet eller blot modificere det. Det kvalitative velfærdssamfund lyder jo f.eks. alt for overtænkt. Men det er dette kvalitative element, som jeg håber på vil være en ledetråd for den arkitektur, som også fremover skal komme til udtryk i Danmark. Jeg synes, vi har meget at glæde os over i Danmark, selv om der også er meget, vi burde have undgået. I det samfund vi har, og også i det samfund der kommer, er det min opfattelse, at byen og måske ikke mindst de store byer eller bysamfund vil komme Der er få, om overhovedet nogen, begreber med økonomiske konnotationer, der spiller en så fremtrædende rolle i diskussionen af vore livsvilkår som velfærdssamfundet. 37

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Med lov skal man land bygge

Med lov skal man land bygge Med lov skal man land bygge 03020 Manifest 1/3 DANMARK SKAL HAVE EN NY, GRØN GRUNDLOV Verdenssamfundet og herunder Danmark står over for en økonomisk, økologisk og politisk krise. Det er ikke tale om en

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere