Bag facaden er vi alle ens. 'Hald' så fattig

Transkript

1 'Hald' så fattig Hald Ege Skole 8.b - november 2010 Foto: Thorbjørn Henneberg Riisager 8.b Hald Ege Skole. Fotograf: Morten Frøsl ev Søndergaard. Bag facaden er vi alle ens Alle mennesker er født med sjæl og skæbne. Alle med et hjerte. Man er ikke selv herre over hvor i verden ens livsskæbne skal udspille sig, men vi kan alle bidrage til en bedre verden med mindre fattigdom.

2 Hald Ege Skole 8.b - november side 2 DET ER IKKE KUN VOKSNE DER ER FATTIGE Børn og unge lever i fattigdom verden rundt, men en klog mand sagde: "man arver rigdom, men ikke fattigdom", der er håb for alle. Af, Elham Sheikulislami og Cecilie Greve Frølund En lille pige der lever et liv i fattigdom. Hvad er forskellen mellem unge/børn der er fattige og voksne/ ældre der er fattige? Hvad for nogle forskellige ansvar? Ansvaret ligger på de voksne. Hvis jeg f.eks er fattig ligger ansvaret på mig og ikke mine børn. Der er ikke barnet skyld at blive født fattig, og derfor skal forældrene tage ansvar. Når barnet bliver stort, kan det så selv vælge, om det kan blive rig eller er det medfødt at være fattig? Jeg mener ikke at fattigdom er medfødt. Hvis min familie var fattige betyder det ikke jeg skal være fattig. Jeg ville knokle for at tjene penge, i stedet for bare at lade min fremtid være bestemt på forhånd. Der er flere eksempler på folk der har været fattige og så blevet rige. Man arver rigdom, men ikke fattigdom. Man sætter sig selv mål som: jeg vil ikke være fattig som min far og mor, men jeg vil gøre noget med mit liv. Har fattige unge eller børn et større ansvar end rige unge/børn? "De har ikke mere ansvar, de passer bare mere på end de rige. F.eks som man ser i fjernsynet. Hvis de fattige unge kommer i problemer er det skidt, mens de rige bare kan købe sig ud af det. Derfor prøver de fattige ikke at komme i problemer, når de ikke bare kan betale sig fra det hele. Hvordan påvirker det unge/børn at være fattige? Det påvirker dem meget især socialt, pga. de har ikke ligeså mange ting som andre børn. De har ikke 24 par sko og 30 trøjer, som de kan vælge mellem hver dag, de har højest sandsynlig ikke andet end ét sæt tøj. Det påvirker dem også fysisk da de ikke kan få den samme næring som rige mennesker. De rige kan få forskelligt kød, vitaminer og flere måltider hver dag, mens de fattige nogle dage ikke engang får mad. Det påvirker også deres vægt. De fleste rige er overvægtige eller bare robuste. Det er de fattige tværtimod. De er tit meget underernæret og lever under sultegrænsen. Er fattigdommen blandt børn og unge nogle gang pga. misbrug eller alkohol blandt de unge selv eller forældrene? Det kan det være. De drikker sig fulde, så de ikke kan huske de psykiske smerter de har, og på den måde kan, at drikke alkohol, hurtig blive en vane. Det er dybt uansvarsfuldt. De er ikke intelligente at begynde på sådan noget, men de glemmer den situation de står i, og det er der deres misbrug starter. Tyveri kan hurtigt være en løsning på problemer. Fattig vil ikke nødvendigvis være kriminelle men bare rige. Har du nogensinde oplevet fattigdom i dit liv? Min far var fattig. Han har fortalt mig om hvordan livet var i fattigdom, b.la det med at dele alt det de havde i familien. Jeg har faktisk selv prøvet at leve som fattig en kort periode, da jeg flygtede til Danmark fra mit hjemland, og det var der jeg fik øjnene op for de fattiges verden. Man kan ikke mærke lidelsen bag fattigdom før man selv har prøvet det. STØT ET BARN Doner en ged, en have eller måske en ko? Hjælpeorganationerne tilbyder mange måder at hjælpe de fattige på. Men det helt nye er, at være sponsor for et barn. Dette kan gøres for 200kr om måneden, og 85% af pengene går til selve byen som barnet bor i. De sidste 15% går til barnet, barnets familie og til mad. Over halvdelen af børnene i Afrika er hjemløse og går ikke i skole. Det er også fint, men man havde måske regnet med at alle pengene gik direkte til barnet. Men det ville være ville der opstå missundelse i byen, hvilket kan resutere i tyveri. Hvordan når pengene frem til sponsorbørne? Pengene bliver ikke udbetalt i kontanter, men i form af gratis skolegang og mad. Målet er at give børnene den best muglige fremtidige uddandelse. Har man nogen muglighed for at komme til at se sit sponsor barn? Ja, det kan godt lade sig gøre. Det kan faktisk på det kraftigste anbefales at man ser sit barn. Hvordan kan man følge mit sponsorbarns udvikling i skolen, og dets hverdag? En gang årligt modtager du som sponsor, en raport der beskriver barnets uddandelse, og fritid. Efter som at folkene fra Afrika bor i halv bombet huse med utætte tage, eller i en lerhytte. Så siger det lidt sig selv, at de ikke har de bedste leveforhold. Derfor går nogle af pengene også til medicin, og lægebehanling. Men kan man regne med det? Kilde: Boernefonden. Foto: Morten Frøslev Søndergård En frivillig indsamler Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Henriette Holst Mogensen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Fattigdom i Danmark: Martin Aagaard Pedersen, Morten Haarbo Jensen, Oliver Nordahl Skaarup, Thorbjørn Henneberg Riisager. Fattigdom i verden: Caroline Skov Pedersen, Kaja Bülow Smed Andersen, Louis Sørensen, Rasmus Hedelund Herning, Rasmus Strand. Fattigdom og fællesskab: Casper Lyngsø Kofod, Cecilie Greve Frølund, Elham Sheikulislami, Emil Nicolaj Jørgensen, Inger Bülow Smed Andersen, Michael Alipao Schwartz. Hjælpeorganisationer: Agnete Flyger Hansen, Andreas Andersen Gielfeldt, Lasse Nøhr Sørensen, Marc Lorenzen Lynggaard, Morten Frøslev Søndergård.

3 Hald Ege Skole 8.b - november side 3 Et liv på gaden danskere er hjemløse på grund af stofmisbrug, alkohol eller psykiske problemer For mange danskere ender på gaden pga. Stofmisbrug, store psykiske problemer og alkohol. Det er et problem, som vi synes at kommunen skal gøre noget ved! De bor endten på et herberg eller låner en campingvogn eller finder noget andet de kan sove i. Der er også nogle der finder gamle forladte huse eller sover på tog stationer. Et af de store problemer er, at nogle mennesker er bange for de hjemløse, fordi de tror de er farlige, og det kan betyde at nogle mennesker ikke tør komme hen på togstationerne, og det skal der gøres noget ved. Byg da nogle huse til dem, hjemløse er også mennesker. Herberget er en god ting, men det kan blive meget meget bedre, og det bør tages op i næste kommunal møde. En rundspørgning, viser at den almindelige borger er enig i at kommunerne skal gøre forholdene bedre. Så gør det dog! På varmestuen i Viborg udtaler en tidligere hjemløs, og nogle mennesker med psykiske problemer. Vi kan bekræfte at nogle hjemløse, er stofmisbrugere, og psykiske syge, ikke er farlige, de er det lige modsatte, de er nogle flinke og rare mennesker, som bare har brug for lidt hjælp. Den tidlligere hjemløse person, havde været uden hjem i næsten 9 måneder og det er ikke særlig meget i forhold til andre hjemløse, 9 måneder er dog stadig meget. Hvorfor blev du hjemløs? På grund af stofmisbrug og sådan noget. Er du så kommet ud at dit stof misbrug? Nej, men jeg er til gengæld ikke hjemløs mere. Hvor sov du? Ved venner og bekendte, men jeg var så heldig, at jeg kunne låne en camping vogn af en af mine venners forældre. Man sover normalt på herberg, hvis man er så heldig at få plads. Hvordan havde du det med at være hjemløs? Jeg havde det generelt fint med det, det var ikke sådan noget jeg gik og tænkte over. Fik du de 3 måltider om dagen, som et menneske har brug for? Nej slet ikke! Men da jeg var på herberget, kunne vi selv vælge, hvornår vi ville have mad, morgen, middag eller aften, men kun 2 gange om dagen. Holder hjemløse meget sammen? Ja, de passer godt på hinanden, for det bliver de nødt til ellers kan de ikke klare sig. Følte du at folk respekterede dig? Ja det tror jeg. De tænkte nok bare: Han er hjemløs, det er nok hans egen skyld. Jeg er sikker på at de hjemløse også gerne vil have nogle bedre forhold. Foto: Mads Andersen fra " AF Emil Jørgensen Nogen er blevet så fattige at de sover på gaden eller på en bænk. ''Vi skal have mere hjælp og flere penge fra kommunen, og borgerne!'' Varmestue eller Herberg Hvis man bruger pengene fornuftigt, bliver man ikke hjemløs. "Det er på en måde deres egen skyld!" AF Michael Schwartz I Danmark er der tusinde hjemløse, og der kommer flere og flere. I tirsdags tog vi ind til byen for at høre mere om hvad en normal borger syntes om dem, og for at undersøge mere om hvad en hjemløs laver. De fleste mennesker siger at det ofte er, at det er deres egen skyld at de er blevet hjemløse, Pga. de bruger pengene på spiritus og stoffer, men der også mange der siger at det er Pga. psykiske problemer, men heldigvis er der varmestuer, og det syntes alle godt om. De varmestuer i Viborg kan ikke give de tre måltider som man normalt skal have. Varmestuerne kan kun give to måltider om dagen og noget at drikke. Vi spurgte nogle om de støttede de fattige, og over 50% af dem vi spurgte støttede ikke, fordi de mente at pengene aldrig kom ud til dem. Og det kan være et problem! Fordi hvis der er over 50% som ikke støtter de hjemløse, kan det være rigtigt svært at hjælpe dem, og hvis kommunen ikke kan bruge flere penge til de hjemløse, så kan man ikke rigtig gøre noget andet, end at sende dem på en herberg eller en varmestue. Hvad er en rigtig varmestue? En varmestue er et sted hvor de hjemløse kan komme ind og få mad og noget at drikke. Men de hjemløse kan ikke komme ind og overnatte. Hvis de skal overnatte et sted, skal de ind på et herberg. I et herberg får de også pligter ligesom i admindlige huse.

4 Hald Ege Skole 8.b - november side 4 Helt uden far I Liberia lever der tusindvis af mennesker, de fleste er kvinder og børn uden mænd eller fædre, men der er også mange der har mistede en bror, i den frygtelige borgerkrig. Foto: PolFoto Blandt mændene i borgerkrigen er der mange som er blevet tvunget til at være med i krige, det samme gælder også for de små drenge, der er med. Enten er de med i krigen eller også bliver de tvunget til at se deres mor eller søster blive slået ihjel. I Liberia lever folk for det meste i små isolerede landsbyer, på grund af den store jungle der omkredser dem. I de små samfund er de meget afhængig af hinanden. De mænd der er tilbage i byen kan ikke finde ud af noget fysisk eller overskue den normale hverdag, fordi de fleste mænd er fra borgerkrigen og derfor har fået traumer.derfor er Liberia gået tilbage til en tid der svarer til vores vikingetid. Kvinderne har ikke nogle mænd til at hjælpe sig, i stedet har de noget hen af et kvinderåd, hvor de vælger en kvinde, som skal passe på afgrøderne indtil de skal i jorden.før krigen var det dog ikke sådan, de havde huse som i Danmark og de havde toiletter der virkede. I Liberia er det ikke alle børn, der har mulighed for at komme i skole, fordi de er for fattige til at købe bøger og skoleuniformer. Der er også børn, som ikke kan få lov til at komme i skole, for de har deres pligter som f.eks. at hente vand og hvis de ikke laver deres pligter hænger dagen ikke sammen. Hvis mor (eller far) er syg, skal deres pligter også laves. Der er en lærer i hver by, men det hjælper bare ikke hvis børnene ikke kan komme i skole.mange landsbyer har pumper, men de virker ikke i tørketiden.flere gange om dagen går de ned til det nærmeste vandhul og flyder deres spand med vand, og det er ikke altid en behagelig tur, nogle gange skal de over væltede træer. De har ikke nogen toiletter, der virker, så de bruger junglen,og det er ikke godt, for det løber ud i deres drikke vand. De bader udenfor og deres køkken er på jorden. De sover i huse, hvor deres tage er lavet af blade, fordi mændene ikke kan finde ud af noget håndværk. Kineserne har købt mange resourcer i Liberia, så de må mene, at det er et land i fremgang. En fattigpige går flere gange om dag for at hente vand. Foto: Polfoto Et blik på de fattiges verden Når man kigger ind i de fattiges verden, har man brug for lidt vejledning. Derfor har vi interviewet Mads Bæk AF Martin Aagaard Pedersen og Oliver Nordahl Skaarup Man skal ikke nødvendigvis være fattig eller hjemløs for at besøge varmestuen. Varmestuen ligger på St. Leonis gade 8 i Viborg. Når man besøger varmestuen, kan man få et bad noget at spise eller blive klippet. Varmestuen blev åbnet i 1990.Varmestuen blev startet på egen vilje, der er altså ingen der har sagt at den skal være der. Der sidder 3 mennesker i ledelsen for varmestuen i Viborg. Ledelsens holdning er at man skal kunne få omsorg og varme. Man skal ikke nødvendigvis være fattig eller hjemløs for at besøge varmestuen. Hvor mange hjemløse og fattige har i på varmestuen?: Vi har kun plads til et sted mellem 60 og 70 mennesker på ugenlig basis og her i varmestuen her kommer der et sted mellem 20 og 30 mennesker hver dag. Er der nogle der støtter varmestuen ved at give penge?: Ja der er rigtig mange der giver penge til varmestuen. Hvor fattig skal man være for at få mad på varmestuen?: Man behøver ikke at være fattig, der er åben for hvem som helst der har lyst til at komme her ind. Hvad er jeres tilbud når en fattig eller hjemløs kommer hen til varmestuen?: Det er at få noget varme, omsorg og nærværg og det betyder jo at man kan få noget mad, tøj, bad og man kan blive klippet og hvis man mangler en bolig henviser vi til det store Forsvarshjem vi har her i byen.

5 Hald Ege Skole 8.b - november side 5 Hjælp hjælp vi er fattige 5% af danske børn er fattige. Alligevel betaler danskerne en af de højeste skatte i verden. Penge men ikke nok. 9 ud af 10 mennesker, donerer penge/ting til hjælpeorganisationer i Danmark. Alligevel er det stadig ikke nok til at bekæmpe fattigdommen. Folk mener ikke at der burde være fattige mennesker her i Danmark, fordi at kommunen er til stor hjælp. Staten gør også en hel del nytte. De gør nytte fx. hvis at man er alkoholiker eller stofmisbruger, så kan kommunen tilbyde et kursus, som man kan komme på helt gratis. Hvornår er man fattig? Vi har spurgt befolkningen om en række spørgsmål. Folk mener at som en enlig person, skal man mindst tjene kr. om året, for at kunne leve. Som kerne familie, mener befolkningen, at man mindst skal tjene kr. og så er der ikke noget med at købe ting til sig selv. Det er let at leve for 70kr. om dagen, men så skulle du prøve at være fattig. Nogle fattige lever for kun 38,50kr. om dagen. Hvad bliver der af de fattiges jul? danske mennersker lever i fattigdom, af dem er der børn. Mange fattige søger om julepakker, fordi de ikke har råd til højtiden. Mange hjælpeorganisationer samler penge ind, og køber julemad og gave kort for pengene. Allerede nu står der mange på venteliste til en af året julepakker. En familie med en mor og to børn, som ikke har penge nok til julemad, kan få en julepakke med op til 1500kr. En jule pakke kan indholde varer fra en købmand, et par gavekort til en sportsforretning, og et gavekort til en legetøjsbutik. Udseende? I gamle dage kunne man tydeligt se på folk om de var fattige, blandt andet ved at se på deres tøj. I dag er det blevet anderledes, da at de fleste har penge til noget tøj, hvor der ikke er huller i og det bliver for det meste vasket ofte. Thorbjørn Henneberg Riisager & Morten Haarbo Jensen Uddannelse -en nøgle til fremtiden Ko Oo og Oma er flyttet til Thailand fra Burmesien sammen med deres børn. I Thailand er det normalt at arbejde 8 timer i alle ugens 7 dage for at kunne forsørge sin familie. Det ved Ko Oo, der tidligere levede i Burma. I Burma har de fleste ikke råd til at sende deres børn i skole eller skaffe skoleuniformere og bøger, og blandt dem der ikke havde råd var Ko Oo. Nu er han og hans familie er flyttet til Thailand, og her har børnene gratis adgang til skolegang. Skolen er bygget af bambus og består hovedsagligt af et enkelt stort aflangt rum og har en børnehave til de børn, der ikke er klar til skolegang endnu. Skolen drives uden støtte fra de thailandske myndigheder og overlever udelukkende af penge fra udenlandske donorer. Familier skal derfor hverken betale for skolegang eller materiale. Over 2 mio. burmesere skønnes at have taget turen over grænsen til Thailand. For nogle er det en flugt fra fattigdom, mens andre flygter pga. militærstyret. Omkring mennesker lever i lejre som officielle flygtninge, men en stor del af burmeserne opholder sig og arbejder ulovligt i landet. "Børnenes skolegang betyder meget for os. Vi håber for deres fremtid, at de ikke bliver nød til at arbejde ligeså hårdt som os, at de kan stå på egne ben, og at de bliver vigtige personer" fortæller Oma som er Ko Oos kone. Organisationen bag børnenes skolegang tager sig af undervisningen af ca børn. Dog er der stadig mange, der ikke kan gå i skole og bliver nød til at arbejde. De får typisk hjælp af organisationer som 'Operations Dagsværk' og 'Folkekirkens Nødhjælps Uddannelsesprojekt'. AF Cecilie Greve Frølund og Elham Sheikulislami

6 Hald Ege Skole 8.b - november side 6 Hvad laver UNICEF egentlig? Mange ved ikke hvordan UNICEF er opstået og hvorfor det blev stiftet. AF Andreas Andersen Gielfeldt UNICEF (United Nations Children's Fund) blev stiftet efter 2. verdenskrig, fordi mange børn sultede og led efter 5 års krig. UNICEF har lige siden hjulpet de fattigste folk, og på katastroferamte steder i verden. I dag har de udviklingsprojekter i en masse lande i Afrika. De har sendt en masse nødhjælpspakker afsted til Haiti og Pakistan, som har hjulpet dem utrolig meget. UNICEF har ca ansatte fordelt i 157 lande verden over hvor ca. 85% af medarbejderne i UNICEF arbejder i felten. UNICEF får omkring 10 milliarder kroner hvert år, fra donationer og regeringer. UNICEF er en neutral organisation, så hvis der er krig i et land mellem to parter kan UNICEF træde ind og hjælpe menneskerne i begge parter. UNICEF mener at der vil være brug for dem i mange år fremover, der er stadig mange børn som mangler deres hjælp. Klimarelaterede katastrofer gør også at de bliver nødt til at rykke ud og hjælpe de mennesker som er i nød. Hjælper I alle lande internationalt hvis de bliver ramt af en katastrofe, eller er det kun lande hvor landets regering ikke selv kan klare katastroferne? UNICEF hjælper der hvor nøden er størst. 50% af midlerne går til at støtte børns udvikling og geografisk anvender vi 50% af midlerne i Afrika, syd for Sahara. Midlerne til UNICEFs langsigtede arbejde prioriteres af UNICEF internationalt, der har et overblik over, hvor og hvordan de bedst anvendes. I katastrofesituationer bliver pengene overført meget hurtigt, så der er mulighed for at finansiere de aktiviteter, der skal til for at give den helt akutte hjælp. udtaler Lene Grønbech fra UNICEF i Danmark. Hvordan skaffer i pengene? Arangementer/ Indsamling fra privatpersoner? Der er rigtig mange privatpersoner, virksomheder, fonde m.v., der støtter UNICEFs arbejde. Herudover får UNICEF også bidrag fra regeringer. Bidrag fra privatpersoner får vi bl.a. fra vores ca UNICEF Partnere, der støtter os med et fast månedligt beløb, gennem aftaler med virksomheder, bl.a. Brøndby IF, der bevilger et to-cifret millionbeløb til UNICEF i en periode på 5 år, aftaler med Ikea m.v. Herudover er der flere fonde, der har som formål at støtte projekter, der skal hjælpe børn i udviklingslande. afslutter Lene Grønbech fra UNICEF i Danmark. Hvem hjælper til når naturen slår igen? Jordskælvet i Haiti og tsunamien i Thailand. Hvem hjalp, da det værste, der kunne ske, skete? Folkekirkens Nødhjælp var en af de førende hjælpeorganisationer på stedet! Folkekirkens Nødhjælp er en nødhjælpsorganisation, der hjælper hele verdens ofre, for f. eks. naturkatastrofer og fattigdom. Det er en kirkelig organisation, der blev stiftet i Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks største organisationer, der retter sig mod at hjælpe mennesker i nød. De sendte kroner som støtte efter tsunamien i Thirukovil kommune til at genoprette en levevej, for de mange ofre. Folkekirkens Nødhjælp samler fortsat ind til Haiti, og de er kommet op på 6,5 millioner kr. Det var dem der i julen 2006 lancerede julegavekonceptet 'giv en ged'. Konceptet går ud på at man kan købe en ged, en pakke kondomer, en køkkenhave eller en ko, og mange andre ting, alt efter hvor meget man vil give. Folkekirkens Nødhjælp arbejder over hele verdenen, i samarbejde med mange udenlandske organisationer. De gør det, uden at tage hensyn til folks tro og race. I Folkekirkens Nødhjælp forkuserer man især på 3 ting, som er: at yde nødhjælp i katastrofesituationer, at hjælpe de fattige og udstødte i u-landene til at opnå langsigtet udvikling og med at oplyse om nødens årsag. Folkekirkens Nødhjælp gør meget for at andre kan have et bedre liv. Så nu er det vores tur til at hjælpe dem, der ikke har de samme resourcer som os. AF Agnete Flyger Hansen Mange støtter hjælpeorganisationer En undersøgelse foretaget i Viborg midtby viser, at over halvdelen af de mennesker der blev spurgt, støttede en hjælpeorganisation. " Jeg støtter gerne en hjælpeorganisation, da jeg har selv arbejder indenfor Røde Kors. Jeg hjælper dem ved, at sælge ting, som fx. frimærker, tøj og andre småting. To gange om ugen tager jeg op til butikken og hjælper til. Jeg er bange for at, de penge som vi indsamler vil blive plyndret eller slåsset om", fortalte en forbipasserende, som har arbejdet for danske Røde Kors som frivillig i flere år. 13 ud af de 20 der blev spurgt i Sct. Mathias Centret i Viborg støtter en hjælpeorganisation mere end en gang om året. Det er hjælpeorganisationerne utrolig taknemmelige for, da der er andre steder i Danmark, hvor statistikkerne viser, at der kun er 4 ud af 20, som støtter en hjælpeorganisation, mere end en gang om året. Det vil sige, at flere mennesker i Viborg støtter en hjælpeorganisation og det er rigtig godt. Men hvordan ved man om pengene når derned eller derhen?. Mange danskere er usikre på om de penge, som de støtter med, når frem. De får aldrig et svar. Det kan godt være, at man føler sig godt tilpas over at have doneret penge til et sted, men det er overhovedet ikke sikkert, at pengene går til det de reelt skal. Eksempelvis giver hjælperorganisationer penge til fattige, men de fattige kan selv bestemme hvad de bruger pengene til. De køber cigarretter eller alkohol, hvis de er afhængige. Det danske folk ved meget lidt om, hvad pengene bliver brugt til eller om pengene overhovedet er kommet i de rette hænder. AF Marc og Morten F.S. En rundspørgning viser, at over halvdelen af Viborgs befolkning støtter en hjælpeorganisation

7 Hald Ege Skole 8.b - november side 7 Liberia hænger i en tynd tråd I det vestlige Afrika ligger et lille land kaldet Liberia. Engang var det et land med huse og strøm, men efter krigen blev alt ændret. Mange børn sulter, og få ikke nærig nok. Derfor dør de i en meget ung alder. DANIEL MOREL I Liberia bor der ca. 3,4 mio. mennesker. Folk har km2 at bo på. Det er et meget fattigt land, og en årlig løn for en arbejder er ca liberienske dollers, som ca. svarer til 1000 danske kroner. Der er mange der er syge og døende, fordi der ikke er nogle sygehuse, og folk bliver let smittet med forskellige sygdomme. Engang var Liberia at land med almindelige huse, som alle havde strøm og hvor folk boede, som folk gør i Danmark nu i tiden. Men så udbrød der krig. Liberias mænd og drenge blev tvunget til at gå med i hæren, og kvinder og små piger blev voldtaget. Hvis mændene og drengene ikke ville med i hæren, skød man deres familie for øjnene af dem, ellers blev de selv skudt.i gamle dage havde de elværker, men da der blev krig brugte soldaterne deres elledninger til at lave patroner med. Efter krigen var alting ødelagt, og der var ingen til at lave det, fordi håndværkerne var gået psykisk ned på grund af alle de rædsler de så i krigen, så i dag sidder de med deres traumer i skyggen og venter på at dø. I dag er der FN soldater inde i landet, som holder fred. Der er kun en rigtig by, som hedder Monrovia. Der ligger et hotel og alting ligner en almindelig by. Så snart man kommer ud fra den by, er der ikke nogle rigtige huse Folk bor i lerhuse med palmeblade som tag. Folk har køkken og toilet udenfor, der er ingen der har private biler, og kun meget få har el. De gamle huse er ved at falde fra hi anden, så der er ingen der bor i dem. Der er nogle få skoler i Liberia, og det koster ikke noget at gå i dem, men man skal selv købe uniform, sko og bøger. På grund af det kan 60% af dem der er over 15 år hverken læse eller skrive. Derfor er det svært at få gode uddannelser og jobs. Dem der ikke går i skole arbejder hårdt for at få lidt penge eller mad. Børnene har ikke noget legetøj andet end det de selv kan lave eller finde. Mange steder er der ikke rent vand, men hjælpeorganisationerne hjælper dem med at få pumper og skoler. Viborg har lige givet 1.milion kroner så de kan få rent drikkevand og skoler, men der er stadig mange der mangler. Vi kan alle yde en hjælp. AF Caroline S.P og Kaja B.S.A FN's kamp for en bedre verden FN fremsatte i år mål for at få en bedre verden. FN er nu blevet stoppet af den økonomiske krise, der er risiko for at yderligere 100 millioner mennesker ryger under fattigdomsgrænsen. Foto: ARIANA CUBILLOS AF Agnete Flyger Hansen & Andreas Andersen Gielfeldt Forenede nationer, også kendt som FN, er en verdensorganisation bestående af 51 stater. Den blev dannet efter 2. verdenskrig, i år Den blev dengang oprettet, for at sørge for at der aldrig mere ville udbryde en verdenskrig. De kæmper nu for en bedre verden, og har derfor sat nogle mål, der kaldes 2015 målene. Det var i september 2000 at 189 verdensledere besluttede sig for at oprette disse mål. Målene er lavet for at stoppe fattigdomme, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. Det specielle ved 2015 målene, er at der er sat en tidsfrist på, og hvor konkrete målene er. Mål 1: Halvere fattigdom og sult i verden Mål 2: Opnå grundskoleuddannelse til alle Mål 3: Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd Mål 4: Mindske børnedødeligheden med to tredjedele Mål 5: Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Mål 6: Bekæmpe HIV/ Aids, malaria og andre sygdomme Mål 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Mål 8: Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse Hvis målene virkelig lykkes går vi en meget bedre fremtid i møde. Den økonomiske krise truer dog FN's arbejde for at fuldføre de 8 mål, da olie - og madpriserne falder, og priserne på de råvare som udviklingslandene producerer, falder drastisk. Det tilsammen kan skubbe omkring 100 millioner flere mennesker under fattigdomsgrænsen.

8 Hald Ege Skole 8.b - november side 8 Sygdom truer Haiti Sygdom truer Haiti med hastige skridt. Forskerne mener, at den kommende regntid vil kunne sprænge antallet af syge og i værste fald sprede en epidemi. Hvis en epidemi indvanderer Haiti vil det medføre et hav af omkommende. De få syge huse, der er på Haiti, er overfyldte og har mangel på medicin og medicinsk udstyr. Selv de sygedomme som her i Danmark er ufarlige kan føre til døden. Mange mennesker omkommer også fordi det store jordskælv har lagt havne og lufthavne i ruiner, det gør det svært at komme frem med nødhjælp. Flere er døde af kolera og det ønsker man at stoppe!. Døds-tallet vil stige hvis kolera spreder sig igen, og de mennesker der bor på gaden især børn vil blive smittet. Det er meget let at blive smittet af sygedomme, for i drikkevandet ligger de bakterier der er skyld i sygedommene. Derfor er det vigtigt at folk får rent vand, så man kan få bugt med sygdommene. Kolera er en smitsom mave og tarmsygdom som efter få dage kan give volsom diarre. Når man får diarre mister man en stor mængde væske, og hvis man ikke bliver behandlet med medicin eller drikker væske nok, vil man dø. Det er en forfærdentlig katastrofe og her på redaktionen sender vi en tanke til de mennesker, der er ramt af fattigdom, dem der har mistet deres hjem og ikke mindst de forældre løse børn, der lever på gaden. Vi krydser fingre for at alt sammen går, for der er ikke meget andet at gøre. ALAA AL-MARJANI AF Louis Sørensen og Rasmus Strand Afrika hærget af fattigdom Mange danskere er ikke bevidste om, hvor slemt det egentlig står til med forholdene i Afrika Mange menneskers død skyldes ofte de voldsomme naturkatastrofer, det kan være brande, oversvømmelser og jordskælv. Der er rigtig mange mennesker der mister deres familie, eller huse. Efter sådan en voldsom ulykke er det rigtig svært at genopbygge et almindeligt liv igen. bygninger der har været i nærheden af katastrofen er smadret, så folk har ingen steder at bo, og der er ikke meget mad at få. I et interview giver Maria pedersen et indblik i hvordan fattigdommen hærger i Afrika. Maria Pedersen er datter af Dansk røde kors skoleleder Susanne Pedersen. Maria fortællere at der er to forskellige måder man kan støtte op mod fattigdommen i Afrika. Der er nødhjælp og Udviklingsbistand. Nødhjælp er hvor der bliver givet mad og vand. udviklingsbistand er hvor der bliver lavet skole og veje. Der er rigtigt mange fattige mennesker i Afrika konstaterede Maria. Folk tror at de bor på gaden og ikke får noget mad, men det gør de faktisk ikke, fortæller hun. De bor i lerhytter og de har normalt 1 sæt fint tøj, når de skal ud. Når de skal ud på marken tager de noget slidt tøj på. "Der er faktisk rigtigt mange fattige børn der går i skole indtil 7. klasse i Afrika". Det er fordi skolen er gratis indtil 7. klasse ogefter 7. koster det penge tilføjede Maria. "Selvom de ikke har nogle penge, går de op i hvordan de ser ud, når de skal ud tager de fint tøj på. De maler sig også med hvid maling" Der er dog stadig mange steder der har brug for hjælp. Der mangler skoler, mad og vand. Nogle steder vil de blive udsat for flere naturkatastrofer, så det vil blive nødvendigt at flytte alle de folk på stedet. Det kraver meget, at hjælpe de fattige folk, men jo flere der hjælper jo bedre vil det gå. JOHANSEN LINDA Mor og barn i afrika, kæmper for livet. AF Rasmus Herning og Caroline Skov