Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær
|
|
- Frode Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed. 2. At implementere klorofylmålinger vha NIRspektroskopi og på baggrund af disse beregne den aktuelle N-status i blade og korrelere disse værdier til bærfasthed og kvalitet. 3. At få udviklet prognoseværktøjer for bærkvalitet, revneindeks og udbytte. Mål:. At gennemføre differentieret bladgødskning og måle effekten på bærfasthed og revnetilbøjelighed. 2. At kallibrere klorofylmålinger vha. NIR til N-status i solbærblade. 3. Udvikle metode til beregning af revneindex for solbær. 4. At udvikle prognoseværktøjer for optimal gødskning, for beregning af revnerisiko, til beregning af optimalt høsttidspunkt og til beregning af høstudbytte. 5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere.. At gennemføre differentieret bladgødskning og måle effekten på bærfasthed og revnetilbøjelighed. I sødkirsebær ved vi, at et højt indhold af calcium betyder, at bærrene ikke revner så let i regnvejr. Denne fordel er forsøgt overført til surkirsebær i et forsøg på Forskningscenter Årslev. Formålet var at forbedre kvaliteten af de høstede bær ved dels at forhindre surkirsebærrene i at revne i regnvejr umiddelbart før høst, dels at styrke bærrene, så de ikke så let går i stykker under mekanisk høst. Foto : FirmTech II, fra UP Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland, til bestemmelse af bærs fasthed. Resultaterne angives i g pr mm. Figur. Fasthed af Stevnsbær +/- kalcium bladgødskning. I Figur ses resultaterne af fasthedsmålingerne. Målingerne er foretaget på en FirmTech II, fra UP Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland (Foto ), og resultaterne angives i g pr mm. Det betyder at instrumentet måler hvor mange gram der skal til at trykke bærret mm sammen. Af tabellen fremgår at de calciumbehandlede bær bliver fastere end de ubehandlede. Størrelsen på bærrene er kun en lille smule forskellig, med de ubehandlede bær størst, hvilket også kan ses af Figur 2. Med undtagelse af indholdet af anthocyanin er der ikke stor forskel på calciumbehandlede og ubehandlede bær (Tabel ). Det er nemmest at se disse forskelle i Figur 3 hvor tallene er gjort relative. Det betyder at alle de målte værdier på kirsebær der ikke har fået ekstra
2 calcium sættes til værdien 00. Af Figur 3 ses det tydeligt at indholdet af anthocyanin er væsentlig højere, med mere end 0%, i de bær der har fået ekstra calcium i forhold til de ubehandlede bær. Stykvægten er 2-3% mindre og det totale indhold af polyfenoler ca. 5% mindre i de bær der har fået ekstra calcium. Figur 2: Størrelsen af Stevnsbær +/- ekstra calsium. Figur 3. Relative værdier af resultaterne af kvalitetsanalysen af Stevnsbær med og uden ekstra calcium. Analyseresultatet af bær der ikke har fået ekstra calcium (de røde søjler) er sat til 00. På den måde kan man straks af figuren se den 5-vise forskel mellem behandlede og ubehandlede bær. Bladanalyser fra calcium-sprøjtede træer (Figur 4) viser ikke et højere indhold af calcium (Ca) i forhold til ubehandlede træer. Der er ifølge sprøjteprogrammet tilført ca. 0 kg/ha ekstra calcium over de 30 dage hvor det har været bladgødsket med Ca. Figur 4. Bladanalyser fra Ca-behandlede og ubehandlede træer. Konklusionen på dette forsøg er derfor at fastheden forbedres ved calcium sprøjtninger i perioden fra afblomstring og 30 dage
3 frem. Bærstørrelsen ændres en lille smule, så at de calciumbehandlede bær bliver lidt mindre. Til gengæld stiger indholdet af farvestoffet anthocyanin ved disse calciumtilskud. 2. At kallibrere klorofylmålinger vha. NIR til N-status i solbærblade. Foto 2, Det håndholdte NIR instrument Dualex fra det franske firma Force A. Instrumentet kan ved hjælp af såkaldt infrarød spektroskopi måle reflektionen fra henholdsvis klorofyl og polyfenoler, som f.eks. anthocyaniner. Der bruges stor omhu og mange ressourcer på at tilføre næringsstoffer og på at holde uønskede sygdomme og skade dyr på afstand. Da vores træer og buske er umælende skabninger, må vi iagttage, måle og veje os til viden om planternes tilstand. Der er skrevet mange gode bøger og artikler om symptomer på næringsmangel illustreret af gode farvefotos. Vi ved også, at mangelsymptomer er ensbetydende med tabt udbytte, selvom det lykkes at tilføre de manglende næringsstoffer, så symptomerne forsvinder igen. Derfor gives der ofte næringsstoffer som for eksempel kvælstof, kalium og fosfor tidligt og i tilstrækkelige mængder. Den normale praksis i frugt- og bæravl er herefter at tjekke, om vi har gjort det godt nok ved at tage en bladanalyse i august af det nye og på det tidspunkt færdigudviklede løv. Men hvad med status undervejs? Er der de rigtige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder til i foråret at kunne starte produktionen af energi og nyt stof op i bladenes små kraftværker, nemlig grønkornene. Og er der for lidt eller for meget i skud og blade på et senere tidspunkt til, at frugterne kan få det, de skal bruge, for at kunne udvikle sig optimalt både med hensyn til størrelse og smag? Når de nye blomsterknopper skal initieres, hvordan er så status? Ved hjælp af et lille håndholdt instrument Dualex (Foto 2) der anvender den såkaldte NIR-teknologi (Nær-Infra-Rød), kan man måle indholdet af klorofyl i bladene. Ved at lave kalibreringskurver ud fra disse målinger og sammenholde dem med traditionelle bladanalyser kan der udvikles værktøjer til at bestemme N-status her og nu i plantagen (Tabel, 2 og 3). Målingerne der har været gennemført i denne arbejdspakke på solbærblade, stikkelsbærblade og kirsebærblade indikere, at det er nødvendigt at kalibrere Duralex meget specifikt på den art og måske sort - der skal måles på. I Tabel er vist kalibreringen for solbærsorten Ben Hope og i Tabel 2 for surkirsebærsorten Stevnsbær og i Tabel 3 for sødkirsebærsorten Vanda. De Solbær: Ben Hope %-N Gns. NBI 2, , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel. Korrelation mellem NBI og % N i bladtørstof fra solbærblade af sorten Ben Hope
4 Surkirsebær: Stevnsbær %-N Gns. NBI 2, , , , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 2; Korrelation mellem NBI og % N i bladtørstof fra surkirsebærblade af sorten Stevnsbær grønne markeringer i tabellerne viser hvor normalværdierne for kvælstof i bladprøver ligger og hvad dette svarer til i NBI. Og som det ses er de målte/beregnede NBI værdier meget forskellige fra frugtart til frugtart. Konklusionen på denne delopgave er, at Dualex godt kan anvendes til måling af kvælstofniveauer i blade af solbær, ribs, stikkelsbær samt sød og surkirsebær. For at få det fulde udbytte af disse målinger gennem sæsonnen skal der: ) laves kalibereringsstandarder for de frugtarter der ønskes målt N-status på. 2) foretages målinger både NIR og traditionelle bladanalyser - gennem sæsonnen på normalt udviklende træer og buske for at få kendskab til hvordan N-balancen udvikler sig under normale forhold, gennem en frugtudviklings-sæson. 3) Når disse kendes kan Dualex anvendes til en hurtig bladanalyse under væksten for af afgøre om der skal gives ekstra kvælstof eller ej. Sødkirsebær: Vanda %-N Gns. NBI 2, ,5-3 2, , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 3; Korrelation mellem NBI og % N i bladtørstof fra blade af sødkirsebærsorten Vanda 3. Udvikle metode til beregning af revneindex for solbær. Principperne for beregning af revneindex i sødkirsebær er her forsøgt overført til solbær. Da metoden kræver, at der fra begyndelsen anvendes hele, ubeskadigede bær, blev bærrene først plukket forsigtigt i hele klaser. Derefter blev bærrene klippet fra klasens stilk således at der stadig var bærrets egen stilk tilbage på bærret. Disse hele bær blev herefter nedsænket i et bægerglas fyldt med destilleret vand. Hver time blev bærrene taget op af vandet og bær med revner talt og kasseret. De resterende hele bær blev herefter forsigtigt nedsænket i et nyt bægerglas fyldt med destilleret vand. Processen med at tælle de revnede bær blev gentaget hver time, 5 gange i alt. Herefter blev indekset beregnet ved at vægte antallet af revnede bær for hver udtagning. Til beregningen anvendes formlen: RI = ((h*5)+(h2*4)+(h3*3)+(h4*2)+(h5*))*00/(n*5) h, h2, h3, h4 og h5 er antallet af revnede bær optalt efter henholdsvis, 2, 3, 4 og 5 timer i destilleret vand.
5 Der er i dette forsøg anvendt 2 sorter af solbær, Ben Hope og Narve Viking. Resultaterne i tabellen viser at Ben Hope har et højere revneindex end Narve Viking. Det betyder at bær af sorten Narve Viking holder Beregning af revneindex (RI) i solbær Antal bær med revner sig bedre i regnfulde perioder under høst i forhold til bær af sorten Ben Ben Hope Narve Viking t. 0 2 t t t. 3 5 t. 3 RI 37 4 Hope. Forsøget viser, at det kan lade sig gøre at anvende en tilrettet metode til beregning af revneindex for solbærsorter. Jo flere sorter der får beregnet Tabel. Til beregning af revneindeks blev der anvendt 5 helt fejlfrie, ensartede solbær med stilk. revneindexet og jo flere år de samme sorter får foretaget denne undersøgelse, desto mere sikre bliver disse Index-tal. Herefter kan en revneindex-tabel danne baggrund for fra- og tilvalg af sorter i det geografiske område af Danmark hvor man bor, afhængig af nedbørshyppighed umiddelbar før og under høst af solbær. 4. At udvikle prognoseværktøjer for optimal gødskning, for beregning af revnerisiko, til beregning af optimalt høsttidspunkt og til beregning af høstudbytte. Høsttidsprognose i solbær Høsttid prognosen er baseret på temperaturmålinger fra gennemsnitstemperaruren taget hver ½- time døgnet rundt i 30 dage fra fuld blomstring. I modellen bruges den beregnede værdi GDH (Growing Degree Hours), som findes i 2 varianter ) hvor TH<TU og 2) hvor TH>TU TH= gns time-temperatur TB= basis temperatur (4 o C for frugttræer) TU= optimumtemtperatur (25 o C for frugttræer) TC= den kritiske temperatur (36 o C for frugttræer) A= TU - TB (amplituden af vækstkurven) F= en stressfaktor. Hvis planten ikke er stresset er A=,0. ) TH < TU; GGG = f a 2 (+cos (π + π TT TT TT TT ) 2) TH > TU; GGG2 = FF (+cos ( π 2 + π 2 TT TT TT TT ) Tabel. Tal indsamlet fra en Ben Alder plantning i og den anvendte GDH-30 høsttidsprognosemodel. År Fuld blomst GDH 30 F-faktor Udbytte kg/ha Estimeret høstdato Reel høstdato Afvigelse døgn maj 5. maj 20. maj 5. maj ,4 0, juli 4. august 7. august 28. juli 26. juli 5. august 7. august 28. juli -0,5-0,6 0,4 0,5. GDH er Growing Degree Hours, der kan oversættes til vækstgradtimer.
6 I det beregnede eksempel er der i 203 indsat en stress faktor på 0,4 og i 204 på 0,7. Det skyldes den påvirkning et tidligere års høje udbytte har på næste års produktion, samt om der i indeværende sæson er anlæg for et stort udbytte. I 203 var der året før høstet et stort udbytte, samtidig betød en gunstig blomstringsperiode at udbyttet i 203 blev ekstremt højt. Derfor benyttes stressfaktoren 0,4. I 204 bar planterne præg af det foregående års høje udbytte, men da sætningen for året ikke ser ud til at være højt, bruges der i beregningen for 204 en stressfaktor på 0,7. Udbytte-prognose-model i solbær Der eksisterer fine korrelationer mellem skudlængde (L), antallet af sideskud (N), antallet af skud pr busk (S) og det beregnede udbytte pr busk (est.g pr busk = gram pr busk x skud på datoen for estimatet) i solbær, (Figur 5). Denne model består derfor i sin enkelthed i fra 8 buske jævnt fordelt i plantagen: ) at tælle antallet af bærende skud i hver busk (S) 2) klippe repræsentative skud fra hver busk. 3) plukke alle bær af skuddene og tælle dem (N) Figur 5. Viser en meget god korrelation mellem antallet af skud i en busk (S), antallet af bær pr skud (N) og det beregnede udbytte. Forventet udbytte = gennemsnitlig antal af skud pr busk(s) x gennemsnitlig antal bær per skud (N) x antal buske pr ha x 0,9(F) Faktoren (F=0,9) er den gennemsnitlige bærstørrelse ved høst for Ben Lomond (målt gennem 0 år på AU, Årslev). Det vigtigste for at denne model kan bruges er at være helt klar på hvad et skud i denne sammenhæng - er. Når antallet af skud tælles for hver af de 8 buske er det 2- eller flere-årsskud der tæller. Der skal tælles fra rodhalsen. År dato for prognose Gns. antal skud pr busk Gns. vægt: skud + bær g GNS. g bær i alt GNS. 50 stk vægt Gns. antal bær pr skud GNS. beregnet udbytte T pr ha. Reelt høstet udb. T/ha Tab (diff.) T/ha Tab (Diff) i % jul 5, , ,5,0 2, jun 4, ,4 8 0,5 8,0 2, jul 8, , ,5 4,0 3,5 20 Tabel 2: Udbytte beregnet for 200, 202 og 3 ved hjælp af prognosemodellen. Der er en difference på cirka 20 procent fra det beregnede og det reelle tal. Denne forskel kan formodentlig ikke forklares ud fra tab af bær under høsten plus de få bær, der bliver hængende efter høsten. Forskellen må også forklares med bær, der tørrer ud eller drysser, inden der høstes.
7 5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere. Figur 3: Projektets resultater blev demonstreret på temadagen for 00 interesserede frugtavlere og personer med interesse i eller tilknytning til frugtavlserhvervet. Resultaterne af projektet er løbende blevet formidlet ved Temamøder i januar/februar måned. Ved disse møder for bæravlere i hele Danmark er der typisk mellem 50 og 00 deltagere. Der er i projektperioden gennemført demonstrationer i forbindelse med ERFA-møder og plantagevandringer. Der er i projektforløbet publiceret fagartikler i Frugt & Grønt, ligesom resultaterne er gjort tilgængelig via GartneriRådgivningens hjemmeside. I 205 vil der blive offentliggjort de sidste nye artikler, i det nye samlede tidsskrift Gartner Tidense, samtidig med at der lægges en mere udførlig og detaljeret artikel over samme emne ind på vores nye Nyhedssite på GartneriRådgivningens hjemmeside ( Publicerede artikler med relation til Ap 3: Grønt er godt men hvor grønne skal bladene være? Frugt & Grønt 203, nr. 6; 8-9 Et kig i krystalkuglen; Frugt & Grønt 204, nr. Sprøjt med Ca og få faste surkirsebær; Frugt & Grønt 205, Infosider på Revner i modne solbær; Frugt & Grønt 205, Infosider på
Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereSlutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S
Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi
Læs mereSlutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget
Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2010 til december 2010. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 194.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereDyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet
Dyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet Special konsulent Hanne Lindhard GartneriRådgivningen Og Institut for fødevarer, Århus universitet, Årslev. Dyrket areal (ha) Status
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereTidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereMonsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereDanske Bær. Slutrapport: Kvalitetsanalyser. Bjarne Hjelmsted Pedersen
Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Bjarne Hjelmsted Pedersen 2013 Rapporten indeholder en gennemgang af de resultater, som er opnået i årene 2010-12. Det er resultater fra de generelle kvalitetsanalyser
Læs mereAfrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.
Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær
Læs mereForbedret produktkvalitet i konventionelle og økologiske solbær
Forbedret produktkvalitet i konventionelle og økologiske solbær Projektperioden: Januar 2009 til december 2009. Finansiering: Finansieres af Produktionsafgiftfonden. Det samlede budget: 107.000 kr. Heraf
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereBeskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg
Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75
Læs mereTag din have med, når du flytter
Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereFradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.
Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.
Læs mereRapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.
Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereProduktionsoptimering i frugt og bær
Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk
Læs mereVI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mere7944. Mekanisk stress til potteplanter.
7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereStatusrapport Danmarks nationale biavlsprogram
Statusrapport Danmarks nationale biavlsprogram 2017-2019 Foranstaltninger Resultatindikatorer Projekttitel Resultater Foranstaltning a) Faglig bistand til biavlere og biavlerorganisaioner Foranstaltning
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereSorter af solbær, hvad kan. anbefales?
Sorter af solbær, hvad kan Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Produktionsafgiftsfonden for frugt
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S
Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted
Læs mereVinklens påvirkning på skuddet af Claus Kjeldsen
Vinklens påvirkning på skuddet af Claus Kjeldsen Indledning Det er velkendt, at mange skytter skyder over målet, når der skydes i kuperet terræn, eller fra bygninger, hvor man ikke skyder lige på målet
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereSkurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 3663-D-11-00490 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Discovery. Modenhed målinger. Plukkevejledninger. Plukketidspunkt. Nr. 21 // 18. august 2017
Æble/PæreNYT Nr. 21 // 18. august 2017 Husk mødet med konsulenter fra vores hollandske samarbejdspartner Delphy, samt konsulenter fra GartneriRådgivningen. Mødet holdes kl. 14-17 onsdag den 23. august
Læs mereJordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016
JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for
Læs mereSatellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning
Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem
Læs mereHybenblomst Lyngblomst
Når man færdes langs de danske kyster kommer man forbi i massevis af planter, buske og bær som kan anvendes til kryddersnapse og bjæsk. Jeg er de sidste par år blevet grebet lidt af denne forunderlige
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mere