Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysningsplan. for Ballerup Kommune"

Transkript

1 Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014

2 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting. Den er baseret på den oprindelige belysningsplan fra marts Planen var i høring i samtlige grundejerforeninger og almene boligafdelinger i foråret 2014, hvilket affødte enkelte justeringer. Spørgsmål til Belysningsplanen kan rettes til Ballerup kommune, Center for By, Kultur & Erhverv på tlf

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Belysningsplanens formål Hvorfor en belysningsplan? Eksisterende forhold og aktuelle udskiftningsbehov Målsætninger for kommunens vejbelysning Trafiksikkerhed Orientering, fremkommelighed og tryghed Identitet og æstetik Energi og miljø Totaløkonomi Principper for belysning i Ballerup Kommune Efterlevelse af vejbelysningsreglerne Lys og mørke Nordisk lys Universel udformning Sammenhæng og differentiering Tilpasning af belysningsanlæggets fysiske dimensioner Best Available Technology Miljøhensyn og kvalitet Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Færdselsbelysning Øvrig belysning Driftsøkonomi, driftssikkerhed og vedligeholdelsesniveau Ny teknologi/materiel Retningslinjer for Ballerup Kommune Appendiks 1: Specifikation af belysningsanlæg Appendiks 2: Retningslinjer for realisering Appendiks 3: Cases Appendiks 4: Skema til lysteknisk vurdering af vejbelysningsarmaturer Bilag 1 Oversigt over trafikveje Bilag 2 Visualisering af Kratvej (trafikvej) Bilag 3 Visualisering af Pederstrupvej (lokalvej i landsbymiljø) Bilag 4 Visualisering af Nørrevej (lokalvej i blandet villakvarter) Bilag 5 Visualisering af Meterbuen (lokalvej i erhvervs-område) Bilag 6-1 & 6-2 Visualisering af stier (land- og bymiljø) Bilag 7 Samlet kort over vejtyper i Ballerup Kommune

4 Belysningsplanens formål Side 1 1. Belysningsplanens formål Denne belysningsplan er udarbejdet for Ballerup Kommune og gælder for samtlige kommunale og private fællesveje inden for Ballerups kommunegrænse. Belysningsplanen er en revideret version af den belysningsplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog i Helt fra starten har det været tanken, at belysningsplanen skal opdateres løbende, bl.a. for at følge med den teknologiske udvikling. De grundlæggende målsætninger for vejbelysningen (side 1-40) i Ballerup Kommune er uændrede. Men med denne nye version er der dels givet flere muligheder i forbindelse med valg af armaturer (Appendix 1 og 4), dels er planen blevet opdateret mht nye teknologier. Belysningsplanen udstikker de overordnede principper og retningslinjer for udformningen af den offentlige udendørs belysning på trafik- og lokalveje samt stier, pladser og andre offentlige områder. Planen omfatter både færdselsbelysning, funktionsbelysning og supplerende belysning af bygninger, pladser og skulpturer. Retningslinjerne gælder både omfanget af belysning samt valg af belysningsmateriel (armaturer, lyskilder og master mm.) til forskellige vej- og områdetyper. Belysningsplanen har følgende formål: at definere kommunens målsætninger for den offentlige belysning. at fungere som et praktisk redskab, der anvendes af Ballerup Kommune til fremtidig planlægning, design og projektering af belysningsanlæg. 1.1 Hvorfor en belysningsplan? Ballerup Kommunes konkrete målsætninger for bymiljø og trafiksikkerhed (Kapitel 2) kan ikke indfries uden en velplanlagt belysning, der i de mørke timer understøtter Ballerup Kommunes attraktive byrum og højner trafiksikkerheden på kommunens veje. Ofte lægger man ikke mærke til en vellykket belysning, men når belysningen ikke fungerer tilfredsstillende, skaber den en forringet oplevelse af vore byrum og også ofte gener som blænding og lysforurening. En helhedsorienteret planlægning er en vigtig forudsætning for en vellykket og tilpasset belysning. Belysningsplanens anvisninger tager derfor udgangspunkt i et helhedssyn som omfatter fire parametre hvoraf de sidste tre står i uprioriteret rækkefølge:

5 Belysningsplanens formål Side 2 Funktionalitet Æstetik Totaløkonomi Miljø Med belysningsplanen sikres det, at alle fire parametre tænkes ind i planlægning og design af den offentlige belysning i Ballerup Kommune både ved nyanlæg og ved renovering af belysningsanlæg. 1.2 Eksisterende forhold og aktuelle udskiftningsbehov Flere steder er belysningsanlæggene i Ballerup Kommune gamle og nedslidte. Nogle af armaturerne er udgået af produktion og kan derfor være vanskelige at skaffe reservedele til. Der findes en del anlæg med lysrørsarmaturer, som er meget dominerende i gaderummet. Endvidere er der en del luftledninger for elforsyning, som er opsat på belysningsmasterne. Disse vil blive kabellagt løbende i de kommende år i hele Ballerup kommune. Da belysningsanlæggene mange steder er projekteret efter forældede vejbelysningsregler, lever de ikke op til de retningslinjer, der gælder i dag, hvor der stilles strengere og mere specifikke anbefalinger / krav til belysningsniveau, regelmæssighed og blænding. Dette gælder især for trafikveje og kryds. Inden for en kort årrække skal Ballerup Kommune finde alternativer til de kviksølvslyskilder, der anvendes i flere af kommunens belysningsanlæg. Det skyldes, at der fra 2015 ikke længere kan købes kviksølvslyskilder som følge af EU s ECO Design of Energy-Using Products Directive af 2008, der stiller krav til energieffektivitet, miljøpåvirkninger m.m. for en lang række energiforbrugende produkter. Det samme gælder etpulverlysrør Generelt er de gamle armaturer, som f.eks. mange lysrørsarmaturer, mindre effektive end moderne armaturer, der har en optik som giver bedre udnyttelse af lyset. Ældre armaturer har ofte en dårlig lysfordeling, som gør, at meget lys spildes ud på omgivelserne. Moderne armaturer styrer i højere grad lyset ned på de arealer, hvor der er behov for det.

6 Belysningsplanens formål Side 3 Disse forhold gør, at udskiftningsbehovet er stort, Den røde tråd i udskiftningen bør være, at der lægges vægt på bedre lysteknisk kvalitet, moderne tilpasset belysningsmateriel, tryghed, sikkerhed, totaløkonomi, energiforbrug, rumlighed, genkendelighed og opfyldelse af de danske vejbelysningsregler m.m. Hvordan dette i praksis gøres, vil nærværende belysningsplan give konkrete anvisninger om. Kommunen har allerede udskiftet belysningsmateriel i henhold til belysningsplanens anvisninger i større områder, hvilket har skabt driftsikkerhed og har højnet kvaliteten både æstetisk, funktionelt, totaløkonomi og miljømæssigt.

7 Målsætninger for fremtidens belysning Side 4 2. Målsætninger for fremtidens belysning En vellykket belysning er medvirkende til opfyldelsen af en række konkrete målsætninger for Ballerup Kommune 1. Det drejer sig især om: Bedre trafiksikkerhed med særligt fokus på skoleveje og sikkerhed for cyklister. Bedre fremkommelighed og tilgængelighed for lette trafikan ter. Grænsen mellem by og land skal markeres og de grønne byrum styrkes. Fysiske rammer skal udformes på en måde, så bygninger og byrum indbyder til at blive befolket og brugt. Bymidternes handels- og kulturliv styrkes. De stationsnære arealer skal udvikles og fortættes med bebyggelser og byrum af høj kvalitet. Inden 2015 skal kommunens samlede CO2 udslip nedbringes med 25 % i forhold til Her følger en nærmere redegørelse for de konkrete indsatsområder for fremtidens belysning, som skal understøtte indfrielsen af ovennævnte målsætninger. Indsatsområderne er følgende: Øget trafiksikkerhed Øget fokus på orientering, fremkommelighed og tryghed Øget fokus på identitet og æstetik Energi og miljø - alt sammen under hensyntagen til projekternes totaløkonomi. 2.1 Trafiksikkerhed Færdselsbelysningen i Ballerup Kommune skal medvirke til at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed, forbedre forholdene for bløde trafikanter samt forebygge uheld og skabe tryggere skoleveje. I Handlingsplan for Trafiksikkerhed , er der fokus på veje, med særlige trafiksikkerhedsmæssige behov, herunder skoleveje. For at støtte indsatsen for øget trafiksikkerhed på disse veje, skal færdselsbelysningen som minimum leve op til Vejbelysningsreglerne og være afstemt efter vejens trafikale betydning. Der skal sættes særligt fokus på trafikale knudepunkter og krydsninger mellem hårde og bløde trafikanter samt 1 Formuleret i Handlingsplan for trafiksikkerhed , Planstrategi 2008 og Bæredygtighedsstrategi

8 Målsætninger for fremtidens belysning Side 5 områder ved skoler, busholdepladser, hastighedsregulerende foranstaltninger m.m.. Ballerup Kommune har særligt fokus på at forbedre forholdende for cyklister. En vigtig faktor for at få flere til at cykle er en forbedret trafiksikkerhed for cyklister. Også her spiller færdselsbelysningen en vigtig rolle. Generelt skal der gennem valg af armaturer af god kvalitet, valg af lyskilder med en god farvegengivelsesevne mm. sikres en tilstrækkelig belysning med et passende belysningsniveau for alle trafikanter i Ballerup Kommune fodgængere, cyklister og bilister. 2.2 Orientering, fremkommelighed og tryghed En belysning af god kvalitet skal gøre det tryggere og mere overskueligt at komme rundt i Ballerup Kommune. Det kræver blandt andet at belysningen bidrager til at skabe differentiering og sammenhæng områderne imellem. Belysningen skal medvirke til at understrege områder og bygningers anvendelse, identitet og genkendelighed, hvilket bidrager til orientering og tryghed for dem, der opholder sig og færdes i områderne. I områder, hvor der færdes fodgængere, skal belysningen være af en kvalitet, der også kommer mennesker med eksempelvis et synshandicap til gode. Dvs. at belysning og belysningsanlæg skal leve op til principperne om universel udformning. 2.3 Identitet og æstetik Belysningen i Ballerup Kommune skal understøtte kvaliteten af bymidter og byrum samt være med til at fremhæve en klar grænse mellem by- og landområder. Med lys som virkemiddel skal der arbejdes med hvordan byerne fremstår om aftenen. Byer og landsbyers centrale kvaliteter skal fremhæves gennem belysningen. At skabe byrum, der inviterer til at blive brugt, kræver en belysning, der giver oplevelse af kvalitet, oplevelse og identitet i det enkelte område. Belysningen skal skabe øget mulighed for udendørs ophold i døgnets og årets mørke perioder. For at markere en klar grænse mellem by og land, er det særligt vigtigt at sikre sig, at der er forskel mellem den oplyste

9 Målsætninger for fremtidens belysning Side 6 by og landområdernes mørke hvor der skal være frit udsyn til stjernehimlen. Som hovedregel skal vej- og funktionsbelysning begrænses til bymæssig bebyggelse, og kun i særlige tilfælde må grønne områder eller veje i det åbne land belyses. Særlige tilfælde, kan eksempelvis være uheldsplagede veje eller stiforløb i grønne områder, der efter mørkets frembrud benyttes som eksempelvis skolevej eller som transportvej for cyklister til og fra arbejde. 2.4 Energi og miljø I Ballerup Kommunes Klimaplan er der formuleret en klar målsætning om nedbringelse af CO2. Hvis målsætningen skal nås, skal energihensyn også tænkes ind i planlægning, projektering samt drift og vedligeholdelse af kommunens belysningsanlæg. Det betyder bl.a., at flere af de lyskilder, der anvendes i kommunens ældre anlæg, bør udskiftes, herunder bl.a. kviksølvlyskilder. Også gamle ineffektive armaturer bør udskiftes til moderne effektive armaturer Det er vigtigt at energibesparelser planlægges uden at det medfører en forringelse af belysningens kvalitet. Der skal benyttes den bedst egnede teknologi, der samtidig også opfylder Vejbelysningsreglerne, driftshensyn, æstetik og funktionalitet. På sigt vil bæredygtighedsmålsætningen ikke kun udgøre en økonomisk udfordring men også sikre en forbedret driftsøkonomi. De produkter, der opfylder EU s krav til miljøpåvirkning mm, og derved bidrager til opfyldelsen af Ballerup Kommunes egen målsætning for området, vil samtidig give de laveste livscyklusomkostninger for forbrugeren, når de gældende kvalitetskrav til belysningen i øvrigt er opfyldt. 2.5 Totaløkonomi Det økonomiske aspekt er ikke uvæsentligt, når belysningen skal udskiftes. Valget står ikke alene mellem dyrt og billigere belysningsudstyr, men tillige mellem udstyr med forskellig levetid, energiforbrug, krav til drift og vedligeholdelse med mere. Det er i den forbindelse essentielt, at der ikke alene vælges den løsning, der er billigst at implementere, men at de langsigtede omkostninger til drift og vedligeholdelse samt

10 Målsætninger for fremtidens belysning Side 7 efterfølgende bortskaffelse (livscyklus) tillige tages i betragtning. Valget står i højere grad mellem løsninger med samme forventede totaløkonomi, hvor den ene kan være billigere i anlæg eller drift end den anden løsning. I den forbindelse bør der, for at sikre overblik over de langsigtede omkostninger og for imødegå usikkerhed omkring de fremtidige energipriser og lønniveau, vælges den løsning, der forventeligt er billigst i drift.

11 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 8 3. Principper for belysning i Ballerup Kommune Ved planlægningen af belysning i Ballerup Kommune gælder en række overordnede principper: Efterlevelse af vejbelysningsreglerne Lys og mørke Universel udformning Nordisk lys Sammenhæng og differentiering Tilpasning af belysningsanlæggets fysiske dimensioner Best Available Technology Miljøhensyn og kvalitet Principperne bygger på den helhedsorienterede tankegang, som ligger bag belysningsplanen og omfatter de fire parametre - funktionalitet, æstetik, driftsøkonomi og miljø. Funktion Æstetik Totaløkonomi Miljø Trafiksikkerhed Orientering Styrke fornemmelse af sted og retning Tryghed Fremkommelighed Facilitere et aktivt udeliv Visuel komfort Understrege byrum-mets skala Visuelt hierarki Visuelle oplevelser Tilpasset overgang mellem mørke og oplyste områder Anlæg skal indgå i professionel drifts- og vedligeholdelsescyklus Best Available Technology. Energieffektivitet EU ECO Designdirektiv Best Available Technology CO 2 reduktion Lyskilder med til-passet farvetemperatur og effekt. Der bør gøres overvejelser omkring alle principperne i forbindelse med planlægning af belysning i Kommunen. De enkelte principper er beskrevet i det følgende. 3.1 Efterlevelse af vejbelysningsreglerne Regler og anvisninger for belysning af færdselsarealer er beskrevet i Vejbelysningsreglerne, som omfatter en blanding af bindende krav, vejledninger og kommentarer. Vejbelysningsreglerne bør altid følges med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Vejbelysningsreglerne vedrører belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Kun i særlige tilfælde belyses veje beliggende udenfor bymæssig bebyggelse, f.eks. hvis vejen har en særlig trafikal funktion.

12 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side Lys og mørke Det er vigtigt at skabe balance mellem lys og mørke for at kontrasten herimellem ikke bliver for stor og stresser øjet. Det er derfor vigtigt at belysningen planlægges, så der tages særlig hensyn til denne problematik. I Ballerup Kommune skal man i både ved færdselsbelysning, funktionsbelysning og den supplerende belysning være opmærksom på at undgå: Fjernvirkning: Lyspunkter ses på lang afstand og forstyrrer helhedsoplevelsen af omgivelserne. Barrierevirkning: Lyspunkter bremser blikket og forstyrrer oplevelsen af bagvedliggende områder. Blænding: Blænding opstår som oftest når kontrasten mellem lys og mørke er for stor, typisk når lyskilden eller stærkt lysende armaturdele er synlige indenfor normale synsretninger. Det slører synligheden af gaden (synsnedsættende blænding) eller er stærkt generende (ubehagsblænding). Lysforurening: Lysforurening er spildlys fra eksempelvis dårligt afskærmede armaturer. Lysforurening har en lang række negative konsekvenser for bl.a. oplevelsen af nattehimmelen og det åbne land. Dette bør også gælde for privat belysning i kommunen. Når der arbejdes med belysningen, skal der fokuseres på overgangene - ikke kun mellem det belyste bymiljø og det åbne land, men også mellem belyste og ikke-belyste elementer i det enkelte byrum. Dette skal ikke kun ske i færdselsbelysningen men også i forbindelse med supplerende belysning og funktionsbelysning ved bygninger og belysning inde i bygninger samt ved idrætsanlæg og skoler. De retningslinjer der er givet for belysningen i nærværende belysningsplan vil i sig selv medvirke til at minimere de gener, som ofte opleves fra belysning. 3.3 Nordisk lys Belysning har en stærk identitetsskabende kraft og stort potentiale som formgiver af vores omgivelser i døgnets mørke timer. Dette kan man udnytte, ved at vælge belysningsløsninger. der beriger de mørke timer med smukke tableauer og som tilfører genkendelighed, mørkeidentitet og logisk struktur til byer og

13 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 10 landskaber. I det arbejde, bør man tage hensyn til de geografiske forhold. Danmark ligger højt mod nord, hvilket giver et særligt lys, som har stor betydning for skandinavisk arkitektur- og designtradition. Det nordiske lys er karakteriseret med mange nuancer og store årstidsvariationer, hvor dagene om vinteren er korte mens der om sommeren er lyst næsten døgnet rundt. I modsætning til sydens stærke og hårde lys, er det nordiske lys generelt varmere og blødere, og kendetegnet ved at skyggerne er mere diffuse sammenlignet med sydligere lande. Nordisk stil. Hvor den sydeuropæiske belysning ofte er dramatisk med hårde kontraster er den nordiske enkel, uden blænding og tro mod stedets eget udtryk. Endvidere er det nordiske lys karakteriseret ved en større variation i lysets karakter i løbet af døgnet, bl.a. ved lange solnedgange og solopgange med stærke farver og himmellys, og de heraf følgende langstrakte skyggespil fra den lavtstående sol. Hvor dramatiske kontraster mellem stærkt lys og skygge giver mening i sydligere lande, vil det ofte virke teatralsk og forceret i de nordiske lande, hvis det ikke behandles med omhu. I Norden vil et blødere lys med mindre kontrast generelt falde mere naturligt ind i omgivelserne. Stærke kontraster mellem lys og skygge bør udelukkende bruges, hvor det har et særligt formål og bidrager til at skabe identitet.

14 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side Universel udformning Belysningsanlæg i Ballerup Kommune skal give egnede forhold for orienteringshæmmede. I første række tænkes der på hensynet til svagtseende, som er direkte berørt af belysningens styrke og kvalitet, men herudover også på bevægelseshæmmede, der berøres af masteplacering og andre fysiske forhold. Der er en række forhold, der har betydning for at svagtseende kan tilgodeses i belysningen, herunder belysningsstyrken, lysets farve, retning, skyggevirkning, blændingsfrihed med videre. For at tilgodese de svagtseendes behov skal særligt fortove og ganglinjer have en god og jævn belysning ligesom en god farvegengivelsesevne har stor betydning for orienteringen. En af de vigtigste faktorer i forhold til svagtseende er at blænding fra både armatur og belyste flader undgås, at der skabes klare overgange mellem lys og skygge, og at retninger i byrummet understreges ved hjælp af belysningen. For at svagtseendes synsrest udnyttes optimalt kræves en jævn almen belysning og ekstra lys (punktbelysning) på specielle steder. Ved eksempelvis belysning af indgangspartier, skaber belysningen et orienteringspunkt, ikke kun for synshæmmede men for folk generelt. Almindeligvis vil det i sig selv medvirke til gode forhold, hvis belysningsmaster er placeret fornuftigt i forhold til gangarealer og hvis belysningen i det hele taget er omhyggeligt planlagt i henhold til de retningslinjer, der er angivet i nærværende belysningsplan. 3.5 Sammenhæng og differentiering Belysningsanlæggene skal medvirke til at skabe sammenhæng i både overordnet i kommunen og i det enkelte byområde eller på den enkelte vejstrækning. Herved understreges kommunens og de enkelte områders eller vejstrækningers identitet og genkendelighed. Dette gælder bl.a. for områder og vejstrækninger, der visuelt, arkitektonisk og funktionsmæssigt hører sammen. Samtidig med at der skabes sammenhæng skal der sideløbende arbejdes med at skabe differentiering områderne imellem, hvilket giver bedre mulighed for orientering og fremmer oplevelsen af områdetypernes skiftende karakter. Sammenhængen kan f.eks. sikres ved at man inden for et område vælger en gennemgående armatur- eller masteserie for færdsels- og funktionsbelysningen, og derved understøtter

15 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 12 områdets identitet som enhed. Differentieringen kan eksempelvis ske ved at der benyttes forskellige armaturer, mastehøjder eller mastearme på henholdsvis boligveje og stamveje i et boligkvarter eller at de forskellige boligkvarterer er kendetegnet ved deres egen armaturserie. Forskellig armatur og mastearm i to boligområder. Belysningsalæggene understreger i begge tilfælde områdets arkitketur og bidrager også til at skabe differentiering områderne imellem. 3.6 Tilpasning af belysningsanlæggets fysiske dimensioner Belysningsanlæggene udgør ofte det mest dominerende byinventar på kommunens veje og pladser. Derfor er det vigtigt at stille krav til, hvordan materiellet skal se ud og ikke blot til belysningens funktion. Belysningsanlæggene bør være æstetisk tilpasset byrummets og arkitekturens, funktion og karakter. Belysningsanlæggets fysiske dimensioner skal være i harmoni med omgivelsernes skala, så det ved dag og nat er tilpasset det enkelte områdes karakter og anvendelse samt det samlede vejprofil. 3.7 Best Available Technology Ved etablering eller renovering af belysningsanlæg skal der arbejdes med princippet Best Available Technology (BAT), som betyder, at der benyttes den teknologi, som mest effektivt løser den konkrete belysningsopgave under hensyntagen til æstetik, miljø, driftøkonomi og funktion. Teknologien skal desuden være afprøvet og testet mht. funktion, lysteknik, driftøkonomi og energiforbrug. Best Available Technology er forskelligt afhængigt af opgavens karakter og den ønskede lyskvalitet. Hvad der er best available

16 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 13 technology i ét projekt kan være anderledes end i andre projekter. Det afhænger af belysningens formål og funktion. Ballerup Kommune vil løbende implementere ny teknologi, når det vurderes at denne er bæredygtig og kan levere den ønskede lyskvalitet. Ved etablering af nyanlæg skal der indarbejdes lysstyring med henblik på dæmpning og fejlmelding. 3.8 Miljøhensyn og kvalitet Belysningen skal projekteres under hensyn til de miljøudfordringer verden står overfor. Men hensynet skal tages i sammenhæng med æstetiske, totaløkonomiske og funktionelle hensyn. Det er især to scenarier, der skal undgås: At ønsket om at spare på energien fører til utrygge og uinspirerende miljøer. At dårlig planlægning og lysspild fører til unødvendigt energiforbrug og uæstetiske miljøer. For at undgå de to scenarier skal det tilstræbes altid at vælge den teknologi, der mest effektivt løser den konkrete belysningsopgave.

17 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Dette kapitel beskriver en række retningslinjer, der skal danne grundlag for afvejninger og beslutninger i forbindelse med den konkrete udformning af belysningsanlæg. Afsnittet behandler henholdsvis færdselsbelysning og øvrig belysning, og udstikker en række konkrete retningslinjer for begge typer belysning. Øvrig belysning dækker over funktionsbelysning, privat belysning og supplerende belysning. Retningslinjerne dækker følgende kategorier: Belysningsanlæggets udformning Belysningsmateriel Belysningsklasser for færdselsbelysning 4.1 Færdselsbelysning Færdselsbelysningen i Ballerup Kommune skal som minimum leve op til vejbelysningsreglerne. Belysningsanlægget skal dels opfylde en række lystekniske krav, herunder en given belysningsklasse, og dels en række særlige krav til udformning og funktion af armaturer, lyskilder, master samt forsynings- og styringsforhold. De forskellige krav varierer, afhængig af hvilken type vej og område belysningsanlægget etableres i. Gennem den løbende udskiftning og renovering skal fremtidens belysning i Ballerup Kommune tilpasses det enkelte område. Dermed vil der blive skabt bedre sammenhæng og harmoni, så genkendelighed og orientering i kommunen fremmes. Tilpasset og driftsvenligt belysningsanlæg på stisystem i Ballerup Med udgangspunkt i belysningsplanen udføres en konkret projektering af belysningsanlæggene for det enkelte område.

18 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 15 For den almene færdselsbelysning retter behovet sig mod færdsel, sikkerhed og almen orientering. Afhængigt af hvilken type vej eller gade, beliggenhed, trafik eller omgivelser der er tale om, skal der individuelt tages stilling til: Belysningsklasse Anlægstype og belysningsprincip på mast, vægmonteret, ensidet, tosidet eller kombinationer Skala på belysningsmateriel ift. omgivelser og arkitektur Armaturtyper vejbelysningsarmatur eller lygte Lyskilder Samspil med supplerende belysning Styreform Udformning af kabelanlæg og vejskab Den fremtidige færdselsbelysning i kommunen skal etableres så hele færdselsarealet belyses, hvorved også de bløde trafikanter tilgodeses. Belysningsanlæggene skal følge de retningslinjer og krav, der er angivet i belysningsplanen samt leve op til de danske vejbelysningsregler. Ældre eller dårligt udførte belysningsanlæg er ofte kendetegnet ved blændende armaturer og ved at lyset primært rammer kørebanen mens de bløde trafikanter er henvist til mørket.

19 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 16 Den fremtidige belysning i Ballerup Kommune skal tilgodese alle trafikanter og være uden gener såsom blænding og lysforurening. Vejbelægninger Meget sort asfalt eller meget mørke belægninger skal som udgangspunkt undgås da det sluger lyset, hvilket har betydning både for oplevelsen af det belyste byrum, pladser, boligveje og trafikveje og for energiforbruget. Ved at benytte lysere asfalttyper eller hvidt tilslag er der energimæssige besparelser på op til 50 % at hente ved belysning af trafikveje Belysningsmateriel Følgende er en beskrivelse af de grundlæggende krav til det belysningsmateriel som fremover skal anvendes i Ballerup Kommune. Armaturer Når der skal træffes valg vedrørende armaturtype, er det vigtigt at der vælges et armatur, der opfylder de lystekniske krav der stilles til belysningen. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturernes fordeling af lyset og lyskildernes kvalitet. Man ser ofte armaturtyper, der alene er valgt ud fra armaturets fremtoning i dagslys uden særligt hensyn til, hvordan belysningen fra armaturet påvirker omgivelserne i mørke. Dette sker på trods af, at valg af lyskilde og armatur er udslagsgivende for, hvordan vi oplever vore omgivelser i mørke.

20 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 17 Ved brug af armaturer med vandret lysåbning og plan skærm undgås blænding og lysforurening og dermed opnås sikre og trygge byrum og et frit udsyn til nattehimlen i Ballerup Kommunes naturskønne omgivelser. Valg af armatur skal derfor ske ud fra både dets lysvirkning i mørke, dets lystekniske effektivitet og dets fremtræden i dagslys. Der er aktuelt relativt få armaturserier, som er bredt anvendelige i henhold til de ønsker og krav, der stilles i nærværende belysningsplan. Udviklingen hos producenterne går dog hen imod armaturtyper, der lever op til de krav, der stilles til vejbelysningen, hvilket sandsynligvis vil bringe flere velegnede armaturserier på markedet i fremtiden. Armaturer, som benyttes i Ballerup Kommune, skal generelt have vandret eller næsten vandret lysåbning og flad skærm eller let buet klar skærm, og de krav der angives i vejbelysningsreglerne til blændingsklasse og afskæringsklasse skal følges. Herved undgås unødig blænding.

21 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 18 Såfremt det ønskes at armaturerne skal være synlige på afstand kan der anvendes armaturer med svagt lysende armaturhus eller andre svagt lysende armaturdele. Parklamper kan visse steder benyttes til færdselsbelysning, såsom på stier og lokalveje. Se afsnittet om parklamper under øvrig belysning i afsnit I appendiks 1 er angivet en række armaturer, som lever op til de krav Ballerup Kommune stiller, og dermed kan benyttes i kommunen. Lyskilder Valg af lyskilder skal altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, behov for begrænsning af blænding og fjernvirkning, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning af det område, der skal belyses. Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg i kommunen er det vigtigt at lyskildevalget er tilpasset formålet og at der vælges korrekt wattage for at tilgodese både funktion, energiforbrug og æstetik. Eksempelvis kan man i rene erhvervsområder i højere grad opprioritere energieffektivitet, idet kravene til farvegengivelse kan være mindre relevant i disse områder. Her vil det eksempelvis være relevant at benytte højtryksnatriumlyskilder. I bymidter og boligområder er det derimod væsentligt, at der benyttes varmt hvidt lys med god farvegengivelse for at omgivelsernes farver opleves naturligt, så det er behageligt at opholde sig, og man kan aflæse og genkende omgivelserne korrekt. Her kan metalhalogen eller alternativt kompaktlysrør benyttes. Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelse være minimum R a 70 og farvetemperaturen skal ligge mellem K. Følgende er en beskrivelse af de mest brugte lyskilder: Metalhalogenlamper med klar kolbe anvendes til større og trafikerede gader, hvor de monteres i mindst 6 m højde. Denne begrænsning gælder dog ikke i armaturer med dobbelt reflektorsystem eller med mat skærm. Typer af metalhalogenlamper med stiftssokkel eller dobbelt sokkel anvendes i projektører og lignende, som mest anvendes til supplerende belysning.

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014/ opdateret juni 2015 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune December 2013 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget

Læs mere

Belysningsplan. Holstebro Kommune februar 2012

Belysningsplan. Holstebro Kommune februar 2012 Belysningsplan Holstebro Kommune februar 2012 Indhold 1 og Introduktion med motivation, afgrænsning status for belysningen 2 Vision og målsætninger for den fremtidige belysning 3 Belysningsstrategi med

Læs mere

Egedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune 2012. Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011.

Egedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune 2012. Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011. Egedal Kommune Plan & Miljø 2012 Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011. BELYSNINGSPOLITIK Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BELYSNINGSPOLITIK 3 1.1 BAGGRUND 4

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Horsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev.

Horsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev. Horsens Kommune Trafik og Vej Belysningsplan for Horsens Kommune Vision: At styrke brand og forbindelser 4727rap001, Rev. 2, 31 05 2012 Udført: CAT, FRS Kontrolleret: CAT, FRS, THA, CKL, MEH Godkendt:

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Side 1 Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier

Læs mere

Albertslund kommune. Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012. Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning

Albertslund kommune. Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012. Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning Albertslund kommune Trafik og Natur, Miljø- og Teknikforvaltningen Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012 Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning 4752rap001,

Læs mere

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper Aabenraa Kommune Drift og Vedligehold Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper 4758not004, Rev. 2, 26.10.2015 rev 20151012 kkm Udført: CAT Kontrolleret: KMU Side

Læs mere

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø Aabenraa Kommune Drift og Vedligehold Belysningsplan for Aabenraa Kommune Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø 4758rap005, Rev. 2, 26.10.15 REV kkm 20151012 Udført: CAT Kontrolleret:

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune

BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune Juni 2012 Indholdsfortegnelse 0. Status for eksisterende belysningsanlæg... 2 1. Vision og målsætninger... 2 1.1 Nordisk lysholdning... 2 1.2 Aabenraa: Et dejligt sted at

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Belysningspolitik Vision og målsætninger for en identitetsskabende belysning i Lejre Kommune Teknik & Miljø, 2009

Belysningspolitik Vision og målsætninger for en identitetsskabende belysning i Lejre Kommune Teknik & Miljø, 2009 Belysningspolitik Vision og målsætninger for en identitetsskabende belysning i Lejre Kommune Teknik & Miljø, 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Belysningspolitikken består af følgende:...

Læs mere

besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning

besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning Struktur Indledning, kapitel 1: Beskriver baggrunden for og formålet med at udfærdige et besparelses- og designkatalog

Læs mere

Dragør Kommune Plan og Teknik

Dragør Kommune Plan og Teknik Dragør Kommune Plan og Teknik Retningslinjer for vejbelysningen i Dragør Kommune Bilag E - Design og styring 5180rap001, Rev. 1, 23.01.2015 Dragør Kommune Plan og Teknik Retningslinjer for vejbelysningen

Læs mere

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE Forord: Denne belysningsplan er udarbejdet for RANDERS kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i kommunen. Randers kommune har

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Designmanual for vejbelysningen i. Herning Kommune. Teknik og Miljø

Designmanual for vejbelysningen i. Herning Kommune. Teknik og Miljø Designmanual for vejbelysningen i Herning Kommune Teknik og Miljø Herning Kommune Teknik og Miljø Designmanual for vejbelysningen i Herning Kommune 5079rap001, Rev. 1, 25.6.2014 Udført: ASE/KMU Kontrolleret:

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport

Læs mere

H A N S E N & H E N N E B E R G

H A N S E N & H E N N E B E R G FREDERIKSBERG NYE PLADSER Storbyoase Frederiksberg Kommune har fået en ny storbyoase, hvor belysningen spiller en stor rolle i den samlede arkitektoniske komposition. BELYSNINGEN Et arkitektonisk element

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S

BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S BELYSNINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A008655 DOKUMENTNR.

Læs mere

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette

Læs mere

BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C ADRESSE COWI A/S

BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C ADRESSE COWI A/S BELYSNINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015 BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A050402 DOKUMENTNR. A050402-101

Læs mere

Belysningsplan Februar 2007

Belysningsplan Februar 2007 Belysningsplan Februar 2007 Titel Belysningsplan, februar 2007 Bestiller Hillerød Kommune, Vejsektionen v. Gitte Sloth Nielsen Udarbejdet af Hansen & Henneberg Rådgivende Ingeniører Dato 12. februar 2007

Læs mere

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning 5 16 Lighting the Future Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning Reducer energiforbruget - og budgettet Energiforbruget til vejbelysning er en betydelig

Læs mere

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser

Læs mere

Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190. www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se

Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190. www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 0 og Nyx 190 focus-lighting www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 2 Forord Grundlæggende forudsætninger

Læs mere

Åf hansen & Henneberg

Åf hansen & Henneberg Åf hansen & Henneberg NVF - Tunnelsäkerhet ur trafikantens synsvinkel Thim Nørgaard Andersen Lysingeniør HOVEDOMRÅDER FUNKTIONEL BELYSNING SCENOGRAFISK BELYSNING PLANLÆGNING OG UDVIKLING Sikkerhed & Tryghed

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Borgertorvet. Belysningsforslag. ÅF Lighting Rev0

Borgertorvet. Belysningsforslag. ÅF Lighting Rev0 ÅF Lighting 29-04-2016 Rev0 Baggrund et til Borgertorvet i Vordingborg er lavet med baggrund i initiativet De Røde Løbere, der har til formål at aktivere bymidten i Vordingborg gennem en række forskellige

Læs mere

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Designmanual for Belysning

Designmanual for Belysning Designmanual for Belysning 66 Herning - Århus 6620 + 25 Funder - Låsby Rundkørsler Samkørselspladser Rasteanlæg Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Marts 2012 1 Belysning af rundkørsler De 8 rundkørsler

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik

BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik BELYSNINGSPLAN DEL 1 Overordnede målsætninger Kommunens politik 2013 FORORD BELYSNINGSPLANEN Denne belysningsplan er udarbejdet for Aalborg kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan

Læs mere

Overordnet belysningsplan for Århus Kommune

Overordnet belysningsplan for Århus Kommune Overordnet belysningsplan for Århus Kommune MAGISTRATENS 2. AFDELING VEJKONTORET STADSARKITEKTENS KONTOR Overordnet belysningsplan for Århus Kommune. Oktober 2002 Forfatter og udgiver: Århus Kommune Vejkontoret

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Albertslund Kommune. Handlingsplan 2013-2017. Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning

Albertslund Kommune. Handlingsplan 2013-2017. Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning Albertslund Kommune Trafik og Natur, Miljø- og Teknikforvaltningen Handlingsplan 2013-2017 Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning Albertslund Kommune Trafik og Natur, Miljø-

Læs mere

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY Lighting the Future LITE A/S LITE A/S (Light Innovation Technology) er en dansk virksomhed med hovedkontor og showroom i Nørresundby og datterselskabet LITE Sverige

Læs mere

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune Miljø og Teknik i samarbejde med belysningsrådgiver Fredsted Consulting. April 2013 Forord I marts 2013 vedtog

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Renovering af kl. I-II belysningsanlæg Som følge af Sikkerhedsstyrelsens indskærpelse af reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsen, vil lamper opsat før ca. 1995 inden for kort

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

Belysningsstrategi. for Frederiksberg Kommune

Belysningsstrategi. for Frederiksberg Kommune Belysningsstrategi for Frederiksberg Kommune Indhold Indledning 3 Introduktion 4 Belysningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus

Læs mere

Belysningsplan. for statens veje

Belysningsplan. for statens veje Belysningsplan for statens veje Oktober 2007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 P0stboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk Belysningsplan for statens

Læs mere

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Kravspecifikation

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Kravspecifikation Offentligt udbud Levering af vejbelysningsarmaturer Kravspecifikation Juni 2015 Viborg Kommune Levering af vejbelysnings armaturer INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 Kravspecifikation vejbelysningsarmaturer....

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

Håndbog for vejbelysning

Håndbog for vejbelysning Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting 2014.11.19 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Udskiftningsplan for gadelys

Udskiftningsplan for gadelys Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt Fl ndt Flindt Pullert. Design: Christian Flindt 2 Et rent snit. Inspirationen er evnen til at se muligheden i det enkle. 3 4 Øvelse gør mester Christian Flindt havde allerede fra projektets start en vision

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Renovering af kl. I-II belysningsanlæg Som følge af Sikkerhedsstyrelsens indskærpelse af reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsen, vil lamper opsat før 1995 ikke overholde de

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Nye boldbaner på Sanatorievej

Nye boldbaner på Sanatorievej Silkeborg Kommune Nye boldbaner på Sanatorievej VURDERING AF LYSANLÆG Rekvirent Rådgiver Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Alf Christensen Søvej 1 8600 Silkeborg Orbicon A/S Gasværksvej 4

Læs mere

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Bilag 1. Lys på Aarhus Fra Center for Byens Anvendelse Dato 15-05-2015 Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Lys er et vigtigt element i skabelsen af moderne attraktive bymiljøer,

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Belysningsstrategi for Værebro Park. ÅF Lighting

Belysningsstrategi for Værebro Park. ÅF Lighting Belysningsstrategi for Værebro Park ÅF Lighting Indhold Indledning Formål Beskrivelse af lyset i området og området som helhed Overordnet tilgang Belysningsprincipper og krav Generelle strategiske anbefalinger

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området Kai Sørensen Lyskilder i vejbelysning Tran Gas Glødelamper Lysstofrør Kviksølvlamper Højtryksnatriumlamper Metalhalogenlamper

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Slide 2: Præsentation af hhv. belysningsmedarbejdere og Digitaliseringssekretariat. Dagsorden: Vi forventer at bruge 1 time på belysningen og 1 time

Slide 2: Præsentation af hhv. belysningsmedarbejdere og Digitaliseringssekretariat. Dagsorden: Vi forventer at bruge 1 time på belysningen og 1 time 1 Slide 2: Præsentation af hhv. belysningsmedarbejdere og Digitaliseringssekretariat. Dagsorden: Vi forventer at bruge 1 time på belysningen og 1 time på fiberprojektet (internet). 2 Tilbagekøb af vejbelysningen

Læs mere

Belysningsmanual. Tillæg til designmanual

Belysningsmanual. Tillæg til designmanual Belysningsmanual Tillæg til designmanual 22.02.2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Målsætninger... 2 3 Trafikveje... 3 3.1 Københavner armaturet...3 3.2 Milewide...4 4 Boligveje... 5 4.1 Chr.

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Renoveringskatalog DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Udarbejdet af Jens Nelleberg og Tine Byskov Søndergaard DONG Energy Udendørsbelysning September 2012 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere