Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysningsplan. for Ballerup Kommune"

Transkript

1 Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014

2 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting. Den er baseret på den oprindelige belysningsplan fra marts Planen var i høring i samtlige grundejerforeninger og almene boligafdelinger i foråret 2014, hvilket affødte enkelte justeringer. Spørgsmål til Belysningsplanen kan rettes til Ballerup kommune, Center for By, Kultur & Erhverv på tlf

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Belysningsplanens formål Hvorfor en belysningsplan? Eksisterende forhold og aktuelle udskiftningsbehov Målsætninger for kommunens vejbelysning Trafiksikkerhed Orientering, fremkommelighed og tryghed Identitet og æstetik Energi og miljø Totaløkonomi Principper for belysning i Ballerup Kommune Efterlevelse af vejbelysningsreglerne Lys og mørke Nordisk lys Universel udformning Sammenhæng og differentiering Tilpasning af belysningsanlæggets fysiske dimensioner Best Available Technology Miljøhensyn og kvalitet Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Færdselsbelysning Øvrig belysning Driftsøkonomi, driftssikkerhed og vedligeholdelsesniveau Ny teknologi/materiel Retningslinjer for Ballerup Kommune Appendiks 1: Specifikation af belysningsanlæg Appendiks 2: Retningslinjer for realisering Appendiks 3: Cases Appendiks 4: Skema til lysteknisk vurdering af vejbelysningsarmaturer Bilag 1 Oversigt over trafikveje Bilag 2 Visualisering af Kratvej (trafikvej) Bilag 3 Visualisering af Pederstrupvej (lokalvej i landsbymiljø) Bilag 4 Visualisering af Nørrevej (lokalvej i blandet villakvarter) Bilag 5 Visualisering af Meterbuen (lokalvej i erhvervs-område) Bilag 6-1 & 6-2 Visualisering af stier (land- og bymiljø) Bilag 7 Samlet kort over vejtyper i Ballerup Kommune

4 Belysningsplanens formål Side 1 1. Belysningsplanens formål Denne belysningsplan er udarbejdet for Ballerup Kommune og gælder for samtlige kommunale og private fællesveje inden for Ballerups kommunegrænse. Belysningsplanen er en revideret version af den belysningsplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog i Helt fra starten har det været tanken, at belysningsplanen skal opdateres løbende, bl.a. for at følge med den teknologiske udvikling. De grundlæggende målsætninger for vejbelysningen (side 1-40) i Ballerup Kommune er uændrede. Men med denne nye version er der dels givet flere muligheder i forbindelse med valg af armaturer (Appendix 1 og 4), dels er planen blevet opdateret mht nye teknologier. Belysningsplanen udstikker de overordnede principper og retningslinjer for udformningen af den offentlige udendørs belysning på trafik- og lokalveje samt stier, pladser og andre offentlige områder. Planen omfatter både færdselsbelysning, funktionsbelysning og supplerende belysning af bygninger, pladser og skulpturer. Retningslinjerne gælder både omfanget af belysning samt valg af belysningsmateriel (armaturer, lyskilder og master mm.) til forskellige vej- og områdetyper. Belysningsplanen har følgende formål: at definere kommunens målsætninger for den offentlige belysning. at fungere som et praktisk redskab, der anvendes af Ballerup Kommune til fremtidig planlægning, design og projektering af belysningsanlæg. 1.1 Hvorfor en belysningsplan? Ballerup Kommunes konkrete målsætninger for bymiljø og trafiksikkerhed (Kapitel 2) kan ikke indfries uden en velplanlagt belysning, der i de mørke timer understøtter Ballerup Kommunes attraktive byrum og højner trafiksikkerheden på kommunens veje. Ofte lægger man ikke mærke til en vellykket belysning, men når belysningen ikke fungerer tilfredsstillende, skaber den en forringet oplevelse af vore byrum og også ofte gener som blænding og lysforurening. En helhedsorienteret planlægning er en vigtig forudsætning for en vellykket og tilpasset belysning. Belysningsplanens anvisninger tager derfor udgangspunkt i et helhedssyn som omfatter fire parametre hvoraf de sidste tre står i uprioriteret rækkefølge:

5 Belysningsplanens formål Side 2 Funktionalitet Æstetik Totaløkonomi Miljø Med belysningsplanen sikres det, at alle fire parametre tænkes ind i planlægning og design af den offentlige belysning i Ballerup Kommune både ved nyanlæg og ved renovering af belysningsanlæg. 1.2 Eksisterende forhold og aktuelle udskiftningsbehov Flere steder er belysningsanlæggene i Ballerup Kommune gamle og nedslidte. Nogle af armaturerne er udgået af produktion og kan derfor være vanskelige at skaffe reservedele til. Der findes en del anlæg med lysrørsarmaturer, som er meget dominerende i gaderummet. Endvidere er der en del luftledninger for elforsyning, som er opsat på belysningsmasterne. Disse vil blive kabellagt løbende i de kommende år i hele Ballerup kommune. Da belysningsanlæggene mange steder er projekteret efter forældede vejbelysningsregler, lever de ikke op til de retningslinjer, der gælder i dag, hvor der stilles strengere og mere specifikke anbefalinger / krav til belysningsniveau, regelmæssighed og blænding. Dette gælder især for trafikveje og kryds. Inden for en kort årrække skal Ballerup Kommune finde alternativer til de kviksølvslyskilder, der anvendes i flere af kommunens belysningsanlæg. Det skyldes, at der fra 2015 ikke længere kan købes kviksølvslyskilder som følge af EU s ECO Design of Energy-Using Products Directive af 2008, der stiller krav til energieffektivitet, miljøpåvirkninger m.m. for en lang række energiforbrugende produkter. Det samme gælder etpulverlysrør Generelt er de gamle armaturer, som f.eks. mange lysrørsarmaturer, mindre effektive end moderne armaturer, der har en optik som giver bedre udnyttelse af lyset. Ældre armaturer har ofte en dårlig lysfordeling, som gør, at meget lys spildes ud på omgivelserne. Moderne armaturer styrer i højere grad lyset ned på de arealer, hvor der er behov for det.

6 Belysningsplanens formål Side 3 Disse forhold gør, at udskiftningsbehovet er stort, Den røde tråd i udskiftningen bør være, at der lægges vægt på bedre lysteknisk kvalitet, moderne tilpasset belysningsmateriel, tryghed, sikkerhed, totaløkonomi, energiforbrug, rumlighed, genkendelighed og opfyldelse af de danske vejbelysningsregler m.m. Hvordan dette i praksis gøres, vil nærværende belysningsplan give konkrete anvisninger om. Kommunen har allerede udskiftet belysningsmateriel i henhold til belysningsplanens anvisninger i større områder, hvilket har skabt driftsikkerhed og har højnet kvaliteten både æstetisk, funktionelt, totaløkonomi og miljømæssigt.

7 Målsætninger for fremtidens belysning Side 4 2. Målsætninger for fremtidens belysning En vellykket belysning er medvirkende til opfyldelsen af en række konkrete målsætninger for Ballerup Kommune 1. Det drejer sig især om: Bedre trafiksikkerhed med særligt fokus på skoleveje og sikkerhed for cyklister. Bedre fremkommelighed og tilgængelighed for lette trafikan ter. Grænsen mellem by og land skal markeres og de grønne byrum styrkes. Fysiske rammer skal udformes på en måde, så bygninger og byrum indbyder til at blive befolket og brugt. Bymidternes handels- og kulturliv styrkes. De stationsnære arealer skal udvikles og fortættes med bebyggelser og byrum af høj kvalitet. Inden 2015 skal kommunens samlede CO2 udslip nedbringes med 25 % i forhold til Her følger en nærmere redegørelse for de konkrete indsatsområder for fremtidens belysning, som skal understøtte indfrielsen af ovennævnte målsætninger. Indsatsområderne er følgende: Øget trafiksikkerhed Øget fokus på orientering, fremkommelighed og tryghed Øget fokus på identitet og æstetik Energi og miljø - alt sammen under hensyntagen til projekternes totaløkonomi. 2.1 Trafiksikkerhed Færdselsbelysningen i Ballerup Kommune skal medvirke til at øge trafiksikkerhed og fremkommelighed, forbedre forholdene for bløde trafikanter samt forebygge uheld og skabe tryggere skoleveje. I Handlingsplan for Trafiksikkerhed , er der fokus på veje, med særlige trafiksikkerhedsmæssige behov, herunder skoleveje. For at støtte indsatsen for øget trafiksikkerhed på disse veje, skal færdselsbelysningen som minimum leve op til Vejbelysningsreglerne og være afstemt efter vejens trafikale betydning. Der skal sættes særligt fokus på trafikale knudepunkter og krydsninger mellem hårde og bløde trafikanter samt 1 Formuleret i Handlingsplan for trafiksikkerhed , Planstrategi 2008 og Bæredygtighedsstrategi

8 Målsætninger for fremtidens belysning Side 5 områder ved skoler, busholdepladser, hastighedsregulerende foranstaltninger m.m.. Ballerup Kommune har særligt fokus på at forbedre forholdende for cyklister. En vigtig faktor for at få flere til at cykle er en forbedret trafiksikkerhed for cyklister. Også her spiller færdselsbelysningen en vigtig rolle. Generelt skal der gennem valg af armaturer af god kvalitet, valg af lyskilder med en god farvegengivelsesevne mm. sikres en tilstrækkelig belysning med et passende belysningsniveau for alle trafikanter i Ballerup Kommune fodgængere, cyklister og bilister. 2.2 Orientering, fremkommelighed og tryghed En belysning af god kvalitet skal gøre det tryggere og mere overskueligt at komme rundt i Ballerup Kommune. Det kræver blandt andet at belysningen bidrager til at skabe differentiering og sammenhæng områderne imellem. Belysningen skal medvirke til at understrege områder og bygningers anvendelse, identitet og genkendelighed, hvilket bidrager til orientering og tryghed for dem, der opholder sig og færdes i områderne. I områder, hvor der færdes fodgængere, skal belysningen være af en kvalitet, der også kommer mennesker med eksempelvis et synshandicap til gode. Dvs. at belysning og belysningsanlæg skal leve op til principperne om universel udformning. 2.3 Identitet og æstetik Belysningen i Ballerup Kommune skal understøtte kvaliteten af bymidter og byrum samt være med til at fremhæve en klar grænse mellem by- og landområder. Med lys som virkemiddel skal der arbejdes med hvordan byerne fremstår om aftenen. Byer og landsbyers centrale kvaliteter skal fremhæves gennem belysningen. At skabe byrum, der inviterer til at blive brugt, kræver en belysning, der giver oplevelse af kvalitet, oplevelse og identitet i det enkelte område. Belysningen skal skabe øget mulighed for udendørs ophold i døgnets og årets mørke perioder. For at markere en klar grænse mellem by og land, er det særligt vigtigt at sikre sig, at der er forskel mellem den oplyste

9 Målsætninger for fremtidens belysning Side 6 by og landområdernes mørke hvor der skal være frit udsyn til stjernehimlen. Som hovedregel skal vej- og funktionsbelysning begrænses til bymæssig bebyggelse, og kun i særlige tilfælde må grønne områder eller veje i det åbne land belyses. Særlige tilfælde, kan eksempelvis være uheldsplagede veje eller stiforløb i grønne områder, der efter mørkets frembrud benyttes som eksempelvis skolevej eller som transportvej for cyklister til og fra arbejde. 2.4 Energi og miljø I Ballerup Kommunes Klimaplan er der formuleret en klar målsætning om nedbringelse af CO2. Hvis målsætningen skal nås, skal energihensyn også tænkes ind i planlægning, projektering samt drift og vedligeholdelse af kommunens belysningsanlæg. Det betyder bl.a., at flere af de lyskilder, der anvendes i kommunens ældre anlæg, bør udskiftes, herunder bl.a. kviksølvlyskilder. Også gamle ineffektive armaturer bør udskiftes til moderne effektive armaturer Det er vigtigt at energibesparelser planlægges uden at det medfører en forringelse af belysningens kvalitet. Der skal benyttes den bedst egnede teknologi, der samtidig også opfylder Vejbelysningsreglerne, driftshensyn, æstetik og funktionalitet. På sigt vil bæredygtighedsmålsætningen ikke kun udgøre en økonomisk udfordring men også sikre en forbedret driftsøkonomi. De produkter, der opfylder EU s krav til miljøpåvirkning mm, og derved bidrager til opfyldelsen af Ballerup Kommunes egen målsætning for området, vil samtidig give de laveste livscyklusomkostninger for forbrugeren, når de gældende kvalitetskrav til belysningen i øvrigt er opfyldt. 2.5 Totaløkonomi Det økonomiske aspekt er ikke uvæsentligt, når belysningen skal udskiftes. Valget står ikke alene mellem dyrt og billigere belysningsudstyr, men tillige mellem udstyr med forskellig levetid, energiforbrug, krav til drift og vedligeholdelse med mere. Det er i den forbindelse essentielt, at der ikke alene vælges den løsning, der er billigst at implementere, men at de langsigtede omkostninger til drift og vedligeholdelse samt

10 Målsætninger for fremtidens belysning Side 7 efterfølgende bortskaffelse (livscyklus) tillige tages i betragtning. Valget står i højere grad mellem løsninger med samme forventede totaløkonomi, hvor den ene kan være billigere i anlæg eller drift end den anden løsning. I den forbindelse bør der, for at sikre overblik over de langsigtede omkostninger og for imødegå usikkerhed omkring de fremtidige energipriser og lønniveau, vælges den løsning, der forventeligt er billigst i drift.

11 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 8 3. Principper for belysning i Ballerup Kommune Ved planlægningen af belysning i Ballerup Kommune gælder en række overordnede principper: Efterlevelse af vejbelysningsreglerne Lys og mørke Universel udformning Nordisk lys Sammenhæng og differentiering Tilpasning af belysningsanlæggets fysiske dimensioner Best Available Technology Miljøhensyn og kvalitet Principperne bygger på den helhedsorienterede tankegang, som ligger bag belysningsplanen og omfatter de fire parametre - funktionalitet, æstetik, driftsøkonomi og miljø. Funktion Æstetik Totaløkonomi Miljø Trafiksikkerhed Orientering Styrke fornemmelse af sted og retning Tryghed Fremkommelighed Facilitere et aktivt udeliv Visuel komfort Understrege byrum-mets skala Visuelt hierarki Visuelle oplevelser Tilpasset overgang mellem mørke og oplyste områder Anlæg skal indgå i professionel drifts- og vedligeholdelsescyklus Best Available Technology. Energieffektivitet EU ECO Designdirektiv Best Available Technology CO 2 reduktion Lyskilder med til-passet farvetemperatur og effekt. Der bør gøres overvejelser omkring alle principperne i forbindelse med planlægning af belysning i Kommunen. De enkelte principper er beskrevet i det følgende. 3.1 Efterlevelse af vejbelysningsreglerne Regler og anvisninger for belysning af færdselsarealer er beskrevet i Vejbelysningsreglerne, som omfatter en blanding af bindende krav, vejledninger og kommentarer. Vejbelysningsreglerne bør altid følges med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Vejbelysningsreglerne vedrører belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Kun i særlige tilfælde belyses veje beliggende udenfor bymæssig bebyggelse, f.eks. hvis vejen har en særlig trafikal funktion.

12 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side Lys og mørke Det er vigtigt at skabe balance mellem lys og mørke for at kontrasten herimellem ikke bliver for stor og stresser øjet. Det er derfor vigtigt at belysningen planlægges, så der tages særlig hensyn til denne problematik. I Ballerup Kommune skal man i både ved færdselsbelysning, funktionsbelysning og den supplerende belysning være opmærksom på at undgå: Fjernvirkning: Lyspunkter ses på lang afstand og forstyrrer helhedsoplevelsen af omgivelserne. Barrierevirkning: Lyspunkter bremser blikket og forstyrrer oplevelsen af bagvedliggende områder. Blænding: Blænding opstår som oftest når kontrasten mellem lys og mørke er for stor, typisk når lyskilden eller stærkt lysende armaturdele er synlige indenfor normale synsretninger. Det slører synligheden af gaden (synsnedsættende blænding) eller er stærkt generende (ubehagsblænding). Lysforurening: Lysforurening er spildlys fra eksempelvis dårligt afskærmede armaturer. Lysforurening har en lang række negative konsekvenser for bl.a. oplevelsen af nattehimmelen og det åbne land. Dette bør også gælde for privat belysning i kommunen. Når der arbejdes med belysningen, skal der fokuseres på overgangene - ikke kun mellem det belyste bymiljø og det åbne land, men også mellem belyste og ikke-belyste elementer i det enkelte byrum. Dette skal ikke kun ske i færdselsbelysningen men også i forbindelse med supplerende belysning og funktionsbelysning ved bygninger og belysning inde i bygninger samt ved idrætsanlæg og skoler. De retningslinjer der er givet for belysningen i nærværende belysningsplan vil i sig selv medvirke til at minimere de gener, som ofte opleves fra belysning. 3.3 Nordisk lys Belysning har en stærk identitetsskabende kraft og stort potentiale som formgiver af vores omgivelser i døgnets mørke timer. Dette kan man udnytte, ved at vælge belysningsløsninger. der beriger de mørke timer med smukke tableauer og som tilfører genkendelighed, mørkeidentitet og logisk struktur til byer og

13 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 10 landskaber. I det arbejde, bør man tage hensyn til de geografiske forhold. Danmark ligger højt mod nord, hvilket giver et særligt lys, som har stor betydning for skandinavisk arkitektur- og designtradition. Det nordiske lys er karakteriseret med mange nuancer og store årstidsvariationer, hvor dagene om vinteren er korte mens der om sommeren er lyst næsten døgnet rundt. I modsætning til sydens stærke og hårde lys, er det nordiske lys generelt varmere og blødere, og kendetegnet ved at skyggerne er mere diffuse sammenlignet med sydligere lande. Nordisk stil. Hvor den sydeuropæiske belysning ofte er dramatisk med hårde kontraster er den nordiske enkel, uden blænding og tro mod stedets eget udtryk. Endvidere er det nordiske lys karakteriseret ved en større variation i lysets karakter i løbet af døgnet, bl.a. ved lange solnedgange og solopgange med stærke farver og himmellys, og de heraf følgende langstrakte skyggespil fra den lavtstående sol. Hvor dramatiske kontraster mellem stærkt lys og skygge giver mening i sydligere lande, vil det ofte virke teatralsk og forceret i de nordiske lande, hvis det ikke behandles med omhu. I Norden vil et blødere lys med mindre kontrast generelt falde mere naturligt ind i omgivelserne. Stærke kontraster mellem lys og skygge bør udelukkende bruges, hvor det har et særligt formål og bidrager til at skabe identitet.

14 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side Universel udformning Belysningsanlæg i Ballerup Kommune skal give egnede forhold for orienteringshæmmede. I første række tænkes der på hensynet til svagtseende, som er direkte berørt af belysningens styrke og kvalitet, men herudover også på bevægelseshæmmede, der berøres af masteplacering og andre fysiske forhold. Der er en række forhold, der har betydning for at svagtseende kan tilgodeses i belysningen, herunder belysningsstyrken, lysets farve, retning, skyggevirkning, blændingsfrihed med videre. For at tilgodese de svagtseendes behov skal særligt fortove og ganglinjer have en god og jævn belysning ligesom en god farvegengivelsesevne har stor betydning for orienteringen. En af de vigtigste faktorer i forhold til svagtseende er at blænding fra både armatur og belyste flader undgås, at der skabes klare overgange mellem lys og skygge, og at retninger i byrummet understreges ved hjælp af belysningen. For at svagtseendes synsrest udnyttes optimalt kræves en jævn almen belysning og ekstra lys (punktbelysning) på specielle steder. Ved eksempelvis belysning af indgangspartier, skaber belysningen et orienteringspunkt, ikke kun for synshæmmede men for folk generelt. Almindeligvis vil det i sig selv medvirke til gode forhold, hvis belysningsmaster er placeret fornuftigt i forhold til gangarealer og hvis belysningen i det hele taget er omhyggeligt planlagt i henhold til de retningslinjer, der er angivet i nærværende belysningsplan. 3.5 Sammenhæng og differentiering Belysningsanlæggene skal medvirke til at skabe sammenhæng i både overordnet i kommunen og i det enkelte byområde eller på den enkelte vejstrækning. Herved understreges kommunens og de enkelte områders eller vejstrækningers identitet og genkendelighed. Dette gælder bl.a. for områder og vejstrækninger, der visuelt, arkitektonisk og funktionsmæssigt hører sammen. Samtidig med at der skabes sammenhæng skal der sideløbende arbejdes med at skabe differentiering områderne imellem, hvilket giver bedre mulighed for orientering og fremmer oplevelsen af områdetypernes skiftende karakter. Sammenhængen kan f.eks. sikres ved at man inden for et område vælger en gennemgående armatur- eller masteserie for færdsels- og funktionsbelysningen, og derved understøtter

15 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 12 områdets identitet som enhed. Differentieringen kan eksempelvis ske ved at der benyttes forskellige armaturer, mastehøjder eller mastearme på henholdsvis boligveje og stamveje i et boligkvarter eller at de forskellige boligkvarterer er kendetegnet ved deres egen armaturserie. Forskellig armatur og mastearm i to boligområder. Belysningsalæggene understreger i begge tilfælde områdets arkitketur og bidrager også til at skabe differentiering områderne imellem. 3.6 Tilpasning af belysningsanlæggets fysiske dimensioner Belysningsanlæggene udgør ofte det mest dominerende byinventar på kommunens veje og pladser. Derfor er det vigtigt at stille krav til, hvordan materiellet skal se ud og ikke blot til belysningens funktion. Belysningsanlæggene bør være æstetisk tilpasset byrummets og arkitekturens, funktion og karakter. Belysningsanlæggets fysiske dimensioner skal være i harmoni med omgivelsernes skala, så det ved dag og nat er tilpasset det enkelte områdes karakter og anvendelse samt det samlede vejprofil. 3.7 Best Available Technology Ved etablering eller renovering af belysningsanlæg skal der arbejdes med princippet Best Available Technology (BAT), som betyder, at der benyttes den teknologi, som mest effektivt løser den konkrete belysningsopgave under hensyntagen til æstetik, miljø, driftøkonomi og funktion. Teknologien skal desuden være afprøvet og testet mht. funktion, lysteknik, driftøkonomi og energiforbrug. Best Available Technology er forskelligt afhængigt af opgavens karakter og den ønskede lyskvalitet. Hvad der er best available

16 Principper for belysning i Ballerup Kommune Side 13 technology i ét projekt kan være anderledes end i andre projekter. Det afhænger af belysningens formål og funktion. Ballerup Kommune vil løbende implementere ny teknologi, når det vurderes at denne er bæredygtig og kan levere den ønskede lyskvalitet. Ved etablering af nyanlæg skal der indarbejdes lysstyring med henblik på dæmpning og fejlmelding. 3.8 Miljøhensyn og kvalitet Belysningen skal projekteres under hensyn til de miljøudfordringer verden står overfor. Men hensynet skal tages i sammenhæng med æstetiske, totaløkonomiske og funktionelle hensyn. Det er især to scenarier, der skal undgås: At ønsket om at spare på energien fører til utrygge og uinspirerende miljøer. At dårlig planlægning og lysspild fører til unødvendigt energiforbrug og uæstetiske miljøer. For at undgå de to scenarier skal det tilstræbes altid at vælge den teknologi, der mest effektivt løser den konkrete belysningsopgave.

17 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Dette kapitel beskriver en række retningslinjer, der skal danne grundlag for afvejninger og beslutninger i forbindelse med den konkrete udformning af belysningsanlæg. Afsnittet behandler henholdsvis færdselsbelysning og øvrig belysning, og udstikker en række konkrete retningslinjer for begge typer belysning. Øvrig belysning dækker over funktionsbelysning, privat belysning og supplerende belysning. Retningslinjerne dækker følgende kategorier: Belysningsanlæggets udformning Belysningsmateriel Belysningsklasser for færdselsbelysning 4.1 Færdselsbelysning Færdselsbelysningen i Ballerup Kommune skal som minimum leve op til vejbelysningsreglerne. Belysningsanlægget skal dels opfylde en række lystekniske krav, herunder en given belysningsklasse, og dels en række særlige krav til udformning og funktion af armaturer, lyskilder, master samt forsynings- og styringsforhold. De forskellige krav varierer, afhængig af hvilken type vej og område belysningsanlægget etableres i. Gennem den løbende udskiftning og renovering skal fremtidens belysning i Ballerup Kommune tilpasses det enkelte område. Dermed vil der blive skabt bedre sammenhæng og harmoni, så genkendelighed og orientering i kommunen fremmes. Tilpasset og driftsvenligt belysningsanlæg på stisystem i Ballerup Med udgangspunkt i belysningsplanen udføres en konkret projektering af belysningsanlæggene for det enkelte område.

18 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 15 For den almene færdselsbelysning retter behovet sig mod færdsel, sikkerhed og almen orientering. Afhængigt af hvilken type vej eller gade, beliggenhed, trafik eller omgivelser der er tale om, skal der individuelt tages stilling til: Belysningsklasse Anlægstype og belysningsprincip på mast, vægmonteret, ensidet, tosidet eller kombinationer Skala på belysningsmateriel ift. omgivelser og arkitektur Armaturtyper vejbelysningsarmatur eller lygte Lyskilder Samspil med supplerende belysning Styreform Udformning af kabelanlæg og vejskab Den fremtidige færdselsbelysning i kommunen skal etableres så hele færdselsarealet belyses, hvorved også de bløde trafikanter tilgodeses. Belysningsanlæggene skal følge de retningslinjer og krav, der er angivet i belysningsplanen samt leve op til de danske vejbelysningsregler. Ældre eller dårligt udførte belysningsanlæg er ofte kendetegnet ved blændende armaturer og ved at lyset primært rammer kørebanen mens de bløde trafikanter er henvist til mørket.

19 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 16 Den fremtidige belysning i Ballerup Kommune skal tilgodese alle trafikanter og være uden gener såsom blænding og lysforurening. Vejbelægninger Meget sort asfalt eller meget mørke belægninger skal som udgangspunkt undgås da det sluger lyset, hvilket har betydning både for oplevelsen af det belyste byrum, pladser, boligveje og trafikveje og for energiforbruget. Ved at benytte lysere asfalttyper eller hvidt tilslag er der energimæssige besparelser på op til 50 % at hente ved belysning af trafikveje Belysningsmateriel Følgende er en beskrivelse af de grundlæggende krav til det belysningsmateriel som fremover skal anvendes i Ballerup Kommune. Armaturer Når der skal træffes valg vedrørende armaturtype, er det vigtigt at der vælges et armatur, der opfylder de lystekniske krav der stilles til belysningen. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturernes fordeling af lyset og lyskildernes kvalitet. Man ser ofte armaturtyper, der alene er valgt ud fra armaturets fremtoning i dagslys uden særligt hensyn til, hvordan belysningen fra armaturet påvirker omgivelserne i mørke. Dette sker på trods af, at valg af lyskilde og armatur er udslagsgivende for, hvordan vi oplever vore omgivelser i mørke.

20 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 17 Ved brug af armaturer med vandret lysåbning og plan skærm undgås blænding og lysforurening og dermed opnås sikre og trygge byrum og et frit udsyn til nattehimlen i Ballerup Kommunes naturskønne omgivelser. Valg af armatur skal derfor ske ud fra både dets lysvirkning i mørke, dets lystekniske effektivitet og dets fremtræden i dagslys. Der er aktuelt relativt få armaturserier, som er bredt anvendelige i henhold til de ønsker og krav, der stilles i nærværende belysningsplan. Udviklingen hos producenterne går dog hen imod armaturtyper, der lever op til de krav, der stilles til vejbelysningen, hvilket sandsynligvis vil bringe flere velegnede armaturserier på markedet i fremtiden. Armaturer, som benyttes i Ballerup Kommune, skal generelt have vandret eller næsten vandret lysåbning og flad skærm eller let buet klar skærm, og de krav der angives i vejbelysningsreglerne til blændingsklasse og afskæringsklasse skal følges. Herved undgås unødig blænding.

21 Retningslinjer for udformning af belysningsanlæg Side 18 Såfremt det ønskes at armaturerne skal være synlige på afstand kan der anvendes armaturer med svagt lysende armaturhus eller andre svagt lysende armaturdele. Parklamper kan visse steder benyttes til færdselsbelysning, såsom på stier og lokalveje. Se afsnittet om parklamper under øvrig belysning i afsnit I appendiks 1 er angivet en række armaturer, som lever op til de krav Ballerup Kommune stiller, og dermed kan benyttes i kommunen. Lyskilder Valg af lyskilder skal altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, behov for begrænsning af blænding og fjernvirkning, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning af det område, der skal belyses. Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg i kommunen er det vigtigt at lyskildevalget er tilpasset formålet og at der vælges korrekt wattage for at tilgodese både funktion, energiforbrug og æstetik. Eksempelvis kan man i rene erhvervsområder i højere grad opprioritere energieffektivitet, idet kravene til farvegengivelse kan være mindre relevant i disse områder. Her vil det eksempelvis være relevant at benytte højtryksnatriumlyskilder. I bymidter og boligområder er det derimod væsentligt, at der benyttes varmt hvidt lys med god farvegengivelse for at omgivelsernes farver opleves naturligt, så det er behageligt at opholde sig, og man kan aflæse og genkende omgivelserne korrekt. Her kan metalhalogen eller alternativt kompaktlysrør benyttes. Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelse være minimum R a 70 og farvetemperaturen skal ligge mellem K. Følgende er en beskrivelse af de mest brugte lyskilder: Metalhalogenlamper med klar kolbe anvendes til større og trafikerede gader, hvor de monteres i mindst 6 m højde. Denne begrænsning gælder dog ikke i armaturer med dobbelt reflektorsystem eller med mat skærm. Typer af metalhalogenlamper med stiftssokkel eller dobbelt sokkel anvendes i projektører og lignende, som mest anvendes til supplerende belysning.

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning

besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning besparelses- og designkatalog Energirenovering af Middelfart Kommunes vejbelysning Struktur Indledning, kapitel 1: Beskriver baggrunden for og formålet med at udfærdige et besparelses- og designkatalog

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt Fl ndt Flindt Pullert. Design: Christian Flindt 2 Et rent snit. Inspirationen er evnen til at se muligheden i det enkle. 3 4 Øvelse gør mester Christian Flindt havde allerede fra projektets start en vision

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer

cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer cariboni group Vejbelysning fra LUMINEX A/S Viden Produkter Referencer VEJBELYSNING FRA LUMINEX Vejbelysning fra LUMINEX A/S cariboni group Hos LUMINEX A/S er målet at levere belysningsløsninger der sikre

Læs mere

STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN

STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN STATENS VEJE BELYSNINGSPLAN RAPP ORT 397 - NOVE VEMB ER 1 011 BELYSNINGSPLAN FOR STATENS VEJE 3. Udgave Rapport 397-11 FORFATTERE: John Kjærsgaard / ÅF - Hansen og Henneberg DATO: November 11 LAYOUT: Lene

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning. Februar 2007

Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning. Februar 2007 Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning Februar 2007 Februar 2007 2 Kolofon Titel: Udgiver: Udgivet: Forfattere: Redaktion: Oplag: Layout/design: Tryk: Foto: ISBN: ISBN netudgave: Håndbog for kommunernes

Læs mere

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE IDÉBESKRIVELSE Alt afhænger af lyset det ses i. Vores krop mærker belysningens påvirkning og belysningens stemningsdannende rum. Derfor ønsker vi at broens belysning skal underbygge fornemmelsen af eventyr

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Modtager(e): MBU Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning Baggrund og formål Notatet her beskriver baggrund og model for grundejerforeninger og boligforeningers fremtidige betaling for vej-

Læs mere

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING Merete Madsen, Belysningsarkitekt & team leader for Lighting i Grontmij DAGSLYS KUNSTSLYS SKUMRING DAG AFTEN NAT BYRUMSBELYSNING Facader

Læs mere

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Design: Arne Jacobsen. AJ Eklipta led

Design: Arne Jacobsen. AJ Eklipta led Design: Arne Jacobsen AJ Eklipta led AJ Eklipta AJ Eklipta blev udviklet i 1959 til Rødovre Rådhus. Her blev den designet i to størrelser Ø 350 og Ø 450. Senere anvendte Arne Jacobsen en mindre version

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Plurio. Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder

Plurio. Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder Plurio Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder 2 Bæredygtig og behagelig belysning til by og boligområder Kravene til belysning skærpes i disse år. God orienteringsbelysning, der skaber

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

O K H O L M L I G H T I N G

O K H O L M L I G H T I N G OKHOLM LIGHTING VISION Vores vision er at være førende danske og internationale projektudvikleres foretrukne samarbejdspartner når det gælder belysningsløsninger til store rum ECCO CONFERENCE CENTER Belysningsanlægget

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Om halogenglødelamper. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller

Om halogenglødelamper. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller Glødepærens udfasning Om halogenglødelamper Overalt. Halogen lamper anvendes som belysning overalt i og udenfor hjemmet Indendørs: d Baggrundsbelysning Arbejdspladsbelysning Køkken belysning Belysning

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

light guide Belysning i en smykkebutik

light guide Belysning i en smykkebutik light guide Belysning i en smykkebutik Belys hver en detalje Kunder kan have mange følelser og høje forventninger, når de træder ind i en smykkebutik. Det kan være et par, der er på udkig efter en forlovelsesring,

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Kviksølvlampens udfasning

Kviksølvlampens udfasning Kviksølvlampens udfasning Michael Raunkjær Dansk Center for Lys Hvad er udgangspunktet? HQL (Osram), HPL (Philips), MFB (Thorn), HME (ZVEI) Fordeling 300.000 højtrykskviksølvlamper Fordelt på 50W 80W 125W

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 22.04.2015, som omhandler 360 graders eftersynet.

Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 22.04.2015, som omhandler 360 graders eftersynet. Side 1/5 Afd. 23. Deltagere: Afd. Bestyrelsen Hans Jensen Helle Thode Davidsen Fra administrationen: Jens Erik Grøn Allan Kirch Pedersen(ref.) Dato: 03.03.2015 Sted: Viktoriagade 20 Møde ang.: Formøde

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere