Tid til SKRIVNING

Transkript

1 Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik SLIDES KAN HENTES FRA Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Skriv en tekst, hvor du giver et indtryk af din dag i går Skriveopgaver kan løses på mange måder Teksters intention Mars er en lille planet. Der er koldt på Mars. Der er nordpol og sydpol, og der er 126 kuldegrader på polerne. Planeten Mars er en forskningsplanet for os mennesker. Vi sender mange rumskibe op på Mars for at finde ud af, om der er liv eller vand Metropol 1

2 Læs din sidemakkers tekst Giv to forslag til forbedring Genskriv Skrivning er en rekursiv proces! Hurtigskrivning: Min retooling af vurderingsfokus som almendidaktisk begreb Teknologi og faglighed retoole er udgangspunktet fordi jeg kan bruge det i forhod til vurderingspraksis og vurderingsfokus. Poijnten her er at jeg tager et bergevet fra literact og bruger som almendidaktik. Dvcs. Det her med skrivning, som har en lang forskniongstradiotn bag sig og det bruger jeg som almendidaktik. Pointen her er at den værdi som vel er funderet i australsk skrivning genrepædagogik eller måske i sfl men det ved jeg ikke noget om. Men jkjell lars begr e nbruger det og det er et udgangunk. Fornbidlelsen til at brugde det som et planlægningsværktøj for lærer e handler om at læreren lærer. Og det er udganspunkte for mint portiohjekt. Projektet handler opm lærernes læring af at planlægege komåplekse forløb, hvor it oprojektiroenetert underviusniong, hvor vi ved at faglig fordybelse af et issue. Måske fordi læreren heller ved hvad der er faglighed - Anne Bodil? Heidoi? Fagligheden tving læreren tvinges til at overveje sit projekt f ligt beklæg for at de ikke alle sammen gør. Ohg det er et problem jeg skal løse teorestisk eller didaktisk. Derfor drejer jeg såp mnit fokus pned på at få forløb brut op i mindre stykker og så tænkwe it ind. Skriv bedre i overbygningen Skriv fokuseret i overbygningen 11 pointer 1. Skriveopgaver kan løses på mange måder 2. Skrivning er en rekursiv proces 3. Førskrivning 4. Vekselvirkning mellem produktion og analyse 5. Fagteamet 6. Begrebet genre 7. Hensigt 8. Stavning 9. Vurderingsfokus 10. Vurderingspraksisfællesskaber 11. Skrivehjulet Metropol 2

3 Den grundlæggende idé Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kristine Øgreid Skrivning som grundlæggende færdighed Norge: Skrivning som gennemgående ckf Solid forskningsviden bag systemet: Michael Halliday, systemisk funktionel lingvistik Oversat og bearbejdet til danske forhold Tekster, opgaver, layout Skrivedidaktik: Norge vs. Australien Metropol 3

4 Give læreren grundlæggende viden om og forståelse af Skrivning som grundlæggende færdighed Skriveudvikling Vurdering af elevtekster Give eleverne grundlæggende viden om og forståelse af Skrivemåder Genrer Skrivning Hvad tænker du generelt om Facebook? Hvad tænker du om eleveres brug af Facebook? Er du for eller imod elevers adgang til Facebook i skoletiden? Du skal deltage som lærerrepræsentant i en debataften på din skole, arrangeret af skolebestyrelsen, hvor elevernes brug af Facebook i skoletiden skal debatteres. Du skal lave et indlæg, hvor du som lærer argumenter for eller imod adgang til Facebook for eleverne i skoletiden på din skole. Skriv indledningen Metropol 4

5 Literacies Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Læseforståelse og skriveforståelse Styrker hinanden indbyrdes Graham, Steve & Herbert Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. Vanderbilt University Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Samme vidensområder Samme kognitive processer Skrivekompetence fører til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Metropol 5

6 Tekst Tekst, billeder, illustrationer KONTEKST James Paul Gee: New multimodal literacies Skrivning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Kommunikation Læring Strukturere Skabe nye virkeligheder Tænkning og sprog (Vygotsky 1978) Metropol 6

7 I skolen faglig aktivitet Fagenes logik, egenart, arbejdsformer Fagenes faglighed Faglig skrivning Fagets læsning: Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Fagets skrivning: Førskrivning og forkundskaber: STRUKTUR Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Metropol 7

8 Fagets skrivning Fagteamet Tid til SKRIVNING Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Hvad kommer du til at tænke på, når du ser THE PLASTIC BAG DANCE Skriv, mens du ser (3 min.) Metropol 8

9 Hvad forstår I ved genrer? Hvad forstår I ved fremstillingsformer? Hvad forstår I ved skrivemåder? Genren er en forventning, en læsemåde og noget i teksten Genre er kontekst Genre og stavning: Naiz, cføli, what up? Metropol 9

10 En simpel Google-søgning Analyserende Informerende Fiktionens fremstillingsformer Argumenterende Instruerende Beretning Berettende Karakteriserende Beskrivelse Beskrivende Kommenterende Dialog Definerende Komprimerende Fortællekommentarer Dialog Konkluderende Diskuterende Lyrisk Scenisk fremstilling Dokumenterende Parafraserende Panoramisk fremstilling Dramatisk Perspektiverende Eksemplificerende Redegørende Forklarende Refererende Fortolkende Regulerende Fortællende Reflekterende Gengivende Sammenlignende Vurderende Slutningen af 1980 erne: Halliday Skriveproblemer i Australien Eksplicit fokus på, hvad sprog og tekster bruges til Genrefokus Fabel Formål: Danne, moralisere Struktur: Tredelt Sproglige træk: 3.persons fortæller, datid, tids og stedsangivelser Genretræk: To dyr, den ene føler sig overlegen Undervisning i tekstens opbygning og sproglige mønstre Stilladsering protese Ruth Mulvad (2009): Genre helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan tekststrukturer og sproglige mønstre bruges i det givne fag. Svage elever er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert2010: 13) Metropol 10

11 Vidensopbygning Modelanalyse Fælles tekstkonstruktion Selvstændig tekstkonstruktion Teksters hensigt Teksters anvendelse Genrers renhed Genrer er dynamiske størrelser Ændres over tid Læseren Blichers Hosekræmmeren som biografi eller fiktion om fortælleren eller om kvindeidentitet Osv. Metropol 11

12 Læsning: Tekstens sammenhæng Skrivning: Formål Hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt? Mars I går Fem grundlæggende skrivemåder at skrive for at informere at skrive for at beskrive at skrive for at fortælle at skrive for at argumentere at skrive for at reflektere. Skrivemåden er byggekoldser Skrivemåden er ikke målet Tekster indeholder typisk flere skrivemåder Skrivemåde Informere Skrivehandling At samhandle, informere (rettet mod læseren, duorienteret) Skriveformål Udveksling af information, at opnå eller vedligeholde kontakt Beskrive Fortælle Argumentere Reflektere At beskrive, organisere, Videnssystematisering og -lagring sortere og strukturere information og etableret viden (rettet mod den etablerede virkelighedsforståelse, detorienteret) At udforske, drøfte, diskutere, Vidensvurdering og -udvikling analysere, forklare, tolke, undre sig (rettet mod den usikre virkelighedsforståelse, det-orienteret) At forestille sig, se for sig, Tekstverdenskonstruktion og konstruktion af fortælle, skabe underholde, mulige fiktive virkeligheder (fantasiverdner eller andre virtuelle spekulere, teoretisere verdner, fx teori) (rettet mod forestillingerne, det-orienteret) At overbevise, ytre meninger, Meningsdannelse, påvirkning synspunkter, give råd, vurdere, bedømme (rettet mod læseren, duorienteret) At reflektere over egne og Selvrefleksion, identitetsudvikling, dannelse, andres erfaringer tanker, metakommunikation og selvvurdering holdninger og følelser; vurdere og reflektere over eget arbejde (rettet mod skriveren selv, jeg-orienteret). Metropol 12

13 Skriv en tekst om en følelse 3 min. Del med sidemakker Det med stavningen Hensigt, sprog, genre og kommunikationssituation Udbygget efter Mailand (2009:36) Opbygning Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Metropol 13

14 Tid til SKRIVNING 1, 2, 3 1 og 2 er udkommet, 3 er i trykken Tid til SKRIVNING Lærervejledning Er på kanten til at blive sendt til tryk Udskolingen Brug 4 min. på at tale med sidemanden om dit umiddelbare indtryk af materialet. Eksempeltekster Elevopgaver Layout Fem afsnit (skrivemåde) Afsnitsforside og bagside Ind i (kendetegn) og ud af (evaluering) Hvert afsnit består af fem opslag Hvert opslag tre afsluttende skriveopgaver Førskrivning: TÆT PÅ SKRIVEMÅDEN FØR I SKRIVER Metropol 14

15 Læringsmål Eksempeltekster Genrebjælke Skriveopgaver (Alene, Par, Grupper) TÆT PÅ SKRIVEMÅDEN FØR I SKRIVER TRE SKRIVEOPGAVER Fagbokse FAGLIGT FOKUSERET PÅ DELELEMENTER Brug tre min. på at genskrive din tekst om i går. Fokuser på adjektiverne. En mand kom en sommerdag gående ned ad gaden En stærk og tilfreds mand kom en varm og lummer sommerdag drevent drivende ned ad byens bredeste boulevard 30 sider om skrivedidaktikken Hensigt før genre Skrivning og skrivefærdighed Vurderingspraksis Fem kendetegn ved skrivemåden Side-for-side-vejledning til elevbøgerne Forslag til vurderingsfokus Metropol 15

16 Holistisk vurdering vs. vurderingsfokus Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Vurder teksten Lyn (kopi) Malte, 7. kl.: Skriv en naturfaglig tekst om et valgfrit emne (1 side, med billeder, modeller, figurer mv.) Brug kopiark 1 Vurdering af få, udvalgte områder: Vurderingsfokus Konkret og tekstnær feedback Kopisider med forslag til vurderingsfokus (2-3) Metropol 16

17 Vurder teksten ud fra Tydelig præsentation af emnet og valg af delemner Brug af adjektiver Brug af præsens Multimodalitet Indholdet er formuleret med elevens egne ord Gå sammen 3 og 3: Hvordan vurderer I den udleverede tekst? Vurdering Fortrinlig - fremragende Jævn - god 4-7 Utilstrækkelig tilstrækkelig Ringe -3 Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Udslag på karakteren Fokus på genre vs. på modsætninger vs. ordspil vs. stavning vs. intertekstualitet Metropol 17

18 Vurderingspraksisfællesskaber Gå sammen i fagteam Eller med faglærer (UU-vejleder, historielærer, samfundsfagslærer, fysiklærer ) Vurdering Fortrinlig - fremragende Jævn - god 4-7 Utilstrækkelig tilstrækkelig Ringe -3 Lærer Hansen Lærer Jensen Lærer Petersen Sofie, Erik Sofie Erik Trine, Tom Erik, Trine, Tom Sofie, Tom Trine Definer vurderingsfoki Sammen med eleverne Hensigt vs. tekst Pointe nr. 11 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Metropol 18

19 SKRIVEHJULET Fremhæving af funktionelle sider ved skriving forståelse) udtrykke meninger, At reflektere synspunkter, give Udveksling af information, at over egne og opnå eller vedligeholde råd, anbefale, kontakt andres vurdere, Selvrefleksion, erfaringer bedømme Skriftens identitetsudvikling, holdninger tanker, Påvirkning, repræsentationsformer: (rettet mod meningsdannelse grafiske virkemidler, Skrifttegn, ortografi, meta- og følelser; læseren) kommunika- tion og vurdere og illustrationer Grammatik og reflektere selvvurdering ordforråd: Tekstsstruktur: over eget Skriftlig dannelse Morfologi, Lokal og global arbejde At forestille Tekst mediering syntaks sammenbinding (rettet mod sig, se for verdenskonstruktion, skriveren selv) sig, fortælle, Manuel skabe, mulige Videnssystematisering skrivning,redskaber: underholde, fiktive Blyant, pen, tastatur. At beskrive, spekulere, og virkeligheder, Brug af skriveredskaber organisere, teoretisere (motorik) -lagring fantasier el. sortere og (rettet mod teorier forestillingerne) strukturere Vidensvurdering og - udvikling information og viden rettet mod Skriveformål At overbevise, At samhandle, informere (rettet mod læseren, du-orienteret) At udforske, drøfte, diskutere, analysere, forklare, tolke, undre sig (rettet mod den usikre virkelighedsforståelse) den etablerede virkeligheds- Skrivehandlinger Skriftens udtryksmidler Professor Lars Sigfred Evensen (Norge Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim), Professor Ragnar Thygesen (Universitetet i Agder/Læsecenteret), Førsteamanuensis Wenche Vagle, Oslo Universitet og Professor Kjell Lars Berge, Oslo Universitet Brug skrivehjulet til at vurdere Maltes tekst om lyn Skriv en naturfaglig tekst om et valgfrit emne (1 side, med billeder, modeller, figurer mv.) Kopiark 2 Skrivning Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Metropol 19

20 Skrivemåden? Genren? Kommunikation Hensigt Afgangsprøver Tak for i dag simon@fougt.dk Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Barton, D. (1994). Literacy. The Ecology of Written Language. Routledge: London. Barton, D. & Hamilton, M Local Literacies. Reading and Writing in One Community. Routledge: London. Berge, K.L. (2012). Om forskjellene mellom systemisk-funksjonell lingvistikk og tekstvitenskap, I: Matre, Synnøve m.fl. (red.). Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Oslo: Universitetsforlaget. Berge, K.L. (1988). Skolestilen som genre. Cappelen: Oslo. Berge, K.L. (2005): Skrivning som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve ideologi og strategier Bremholm, J. (2013): Veje og vildveje til læsning som ressource. Ph.d.-afhandling. København: Universitet Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea Gee, J.P. (2007): What videogames have to teach us about learning and literacy. Second Edition: Revised and Updated Edition. New York: Palgrave MacMillian Goody, J. & Watt, I. (1962). The consequences of literacy. I: Comparative Studies in Social History. 5 (1962-3) I Goody, J. (1968) (red.). Literacy in traditional societies Cambridge UP: Cambridge, og Cole, M. & Scribner, S. (1981). The Psychology of Literacy. Harvard UP: Cambridge, Massachusetts. Gough, P.B. & Tunmer, W.E. (1986). Decoding, reading, and reading disability. Remedial and Special Education, 7, pp Graham, S. & Herbert, M. A. (2010): Writing to read: Evidence for how writing can improve reading. A Carnegie Corporation Time to Act Report. Washington, DC: Illiance for Excellent Education Halliday, M. A. K. (1978). Language as social semiotic: The social interpretation of language and meaning. London: Edward Arnold. Kress, G. (1994). Before Writing: Rethinking the Paths to Literacy. London: Routledge. Krogh, E. (2010): - på tværs af fag og i danskfaget. Skriften på væggen. Fællesskrift, forår Dansklærerforeningen. Mailand, M.K. (2009): Genreskrivning i skolen. København: Gyldendal Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. København, Alinea Vygotsky, L. S. (1978). Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Harvard UP. Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzel Metropol 20