Innovative tiltags betydning for det tværfaglige samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovative tiltags betydning for det tværfaglige samarbejde"

Transkript

1 Innovative tiltags betydning for det tværfaglige samarbejde Praksisforskningprojekt Bachelorprojekt juni 2015

2 University College Lillebælt 11 juni 2015 Innovative tiltags påvirkning for det tværfaglige samarbejde Innovative initiatives impact on the interdisciplinary cooperation Dette tværfaglige bachelorprojekt er udarbejdet af: Anastasia Alett Andersen, Ergoterapeut uddannelsen Pernille Bebe Wøjcik, Ergoterapeut uddannelsen Steffen Gade Kristensen Duus, Fysioterapeut uddannelsen Vejledere: Jane Søborg Hansen, Ergoterapeutuddannelsen, UCL Hanne Ringgaard Møller, Fysioterapeutuddannelsen, UCL Anslag inkl. mellemrum: Anslag ekskl. mellemrum: Denne opgave eller dele heraf må kun Offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

3 Resumé Problembaggrund Den ændrede demografiske befolkning, betyder en større økonomisk samfundsbyrde og derfor et behov for innovative tiltag og en effektivisering af ydelserne. Dette giver et større krav om tværfagligt samarbejde hos de sundhedsprofessionelle i hverdagsrehabiliteringen, der består af hjemmetrænere, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker. Formål Formålet er at undersøge hvordan terapeuterne i hverdagsrehabiliteringen oplever innovative tiltag ift. mono- og tværfaglighed og belyse hvilke muligheder og barrierer, der kan opstå ved de innovative tiltag. Problemformulering Hvordan oplever og erfarer hverdagsrehabiliteringsgruppen i Fredericia Kommune muligheder og barrierer ved de innovative tiltag i forhold til mono- og tværfaglighed og hvordan kan tiltagene forsat udvikles? Metode Dette er et praksisforskningsprojektet med et handlingsrettede forskningsdesign. Der er foretaget tre kvalitative semistruktureret interviews med terapeuterne i hverdagsrehabiliteringsgruppen. Resultaterne er analyseret med udgangspunkt i kritisk psykologi og samarbejdsteori. Resultat Informanterne oplever at der er mange nye innovative tiltag i kommunen og manglende fokus fra ledelsen på at videreudvikle de nuværende tiltag. I hverdagsrehabiliteringsgruppen opleves det at fokus, er at højne hjemmetrænernes niveau og arbejdet som konsulent. På trods af at informanterne fremhæver vigtigheden af monofagligheden i det tværfaglige samarbejde, er der ikke megen fokus på udvikling af de monofaglige kompetencer. Konklusion Informanterne nævner at der er opstået barriere i hverdagsrehabiliteringen ift. manglende kommunikation og opmærksomhed fra ledelsen der har fokus på andre nye tiltag - det resulterer i mindre tværfaglighed. Derudover har de sundhedsprofessionelle forslag til udvikling af nye tiltag. 3

4 Perspektivering Det kan overføres til andre tværfaglige grupper med lignende tiltag i FK eller andre kommuner, der oplever et stigende antal komplekse borgere og flere udskrivelser fra sygehus til eget hjem. Der forslås, at ledelsen laver opfølgning på igangsatte tiltag, idet arbejdsområdet for tiltagene løbende ændres og der er derfor, et behov at kvalitetssikre. Videre forskning kunne indeholde undersøgelser af betydningen for faget, når tværfagligheden fylder mere og monofagligheden mindre. Søgeord Innovation, hverdagsrehabilitering, tværfagligt samarbejde, ergoterapi og fysioterapi Antal ord: 315 4

5 Abstract Background The changing demographic population mean a greater economic burden on the society and requires innovative initiatives and effective use of healthcare services. This results in a bigger demand on interdisciplinary cooperation in healthcare personal in the rehabilitation team, which consists of upskilled healthcare assistants, occupational therapists, physiotherapist and nurses. Objective The objective is to examine how the therapists in the team experiences the innovative initiatives concerning the monodisciplinary and interdisciplinary and highlight the possibilities and challenges resulting from the innovative initiatives. Thesis statement How do the rehabilitation team in Fredericia municipality experience possibilities and challenges, resulting from the innovative initiatives concerning monodisciplinary and interdisciplinary and the continuing development of the initiatives? Method Participatory research with an actionable research design has been utilized. Three qualitative semi structured interviews, with the therapists in the rehabilitation team, was conducted. The results were analyzed based on critical psychology and cooperation theory. Result The informants experience many new innovative initiatives in the municipality and a lack of attention from the management concerning continuation of the current initiatives. The therapists in the rehabilitation team experiences that it is a priority to improve the healthcare assistances qualifications and the consultant function. The focus on developing the mono professional competences is minimal despite the informants highlighting the importance of monodisciplinary in the interdisciplinary cooperation. Conclusion The informants mention a challenge concerning communication and attention from their managers who prioritize new initiatives. The busy workday also, at times, results in less 5

6 focus on the cooperative aspect. In addition, the therapists also have suggestions to develop new initiatives. Perspective The results found are transferable to other interdisciplinary teams with similar initiatives in either Fredericia municipal or other municipal, which experience an increased amount of complex citizens along with more discharges from hospital. The recommendation to the management is to follow-up on current initiatives when they gradually change and therefore require quality assurance. Continued research could concern the significance of increased priority on interdisciplinary cooperation compared to monodisciplinary. Search words Innovation, rehabilitation team, multidisciplinary cooperation, occupational therapy and physiotherapy. Amount of words: 344 6

7 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Samfundsmæssig relevans Rehabilitering/hverdagsrehabilitering Innovation Tværfaglig relevans Ergoterapeutisk relevans Fysioterapeutisk relevans Formål Problemformulering Begrebsafklaring Oplever Erfarer Hverdagsrehabiliteringsgruppen Innovative tiltag Tværfaglighed Teori Kritisk psykologi Handleevne Handlesammenhæng Livsførelse Samarbejdsteori Metode Design Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutikken Forforståelse Tilrettelæggelse Samarbejde med praksis Dataindsamling Udvælgelse og præsentation af informanter Forskningsetiske aspekter Interviewguide Semistruktureret interview Transskription Litteratursøgning Databearbejdning Første trin Andet trin Tredje trin Fjerde trin Femte trin Resultater Tværfaglighed

8 5.2 Tiltag Ledelse Diskussion Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretiske tilgang og teori Samarbejde med praksis Informanter Databearbejdning Reliabilitet og forforståelse Generaliseriserbarhed Validitet Resultater Tværprofessionelt samarbejde mellem studerende Konklusion Perspektivering Formidling Læringsforudsætning Rammefaktor Mål Fagindhold Forandringsforslag Læreprocessen og vurdering Litteraturliste Bilag

9 1 Problembaggrund Dette projekt er udarbejdet i samarbejde med hverdagsrehabiliteringen (HR) i Fredericia Kommune (FK). Efter aftale med lederen, er kommunen og afdelingen ikke anonymiseret. Medarbejderne er anonymiseret. Bachelorgruppen består af ergo- og fysioterapeutstuderende og vil derfor have et tværfagligt perspektiv. 1.1 Samfundsmæssig relevans Det er velkendt, at Danmark står overfor en stor demografisk udfordring, i form af et stigende antal ældre, der lever længere. Danmarks Statistik (2010 s. 1) spår, at andelen af ældre over 65 år, forventes at stige fra 16% til 25% i Kommunernes Landsforening vurderer, at hvis arbejdsgangen fortsætter, vil der om 10 år bruges 10 mia. kr. mere på ældreområdet, og om 20 år vil de samlede udgifter udgøre mere end 65 mia. kr. (KL 2010 s. 3). I Finans-, Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste udspil (Regeringen 2015 s. 3) fremlægges der, at det øgede antal ældre vil betyde flere udgifter til sundhedsvæsnet og et krav til den offentlige sektor om effektiv styring og effektivisering af ydelserne. I 2009 blev 34 mia. kr. anvendt på ældreområdet, hvilket svarer til kr. årligt pr. borger over 65 år (KL 2010 s. 3), der bl.a. dækker hjemmepleje og hjemmesygepleje (KL 2014). Samtidig med at der kommer flere ældre, falder andelen af erhvervsaktive også, derved opstår udfordringen i at skaffe nok hænder - især på ældreområdet (KL 2010 s. 3). Det har indtil videre været nødvendigt at prioritere indsatsen og KLs nyeste oplæg på ældreområdet, viser at der i fremtiden skal frigøres flere af borgerens ressourcer, og der stilles spørgsmål ved den nuværende arbejdsproces (ibid s. 4). Flere kommuner følger allerede dette ved at omlægge indsatsen og tænke innovativt, bl.a. gennem HR, som giver en øget selvstændighed hos borgere (ETF s. 2) og det har vist sig at være en økonomisk gevinst for sundhedsvæsnet (Brandt, Madsen & Peoples 2013 s. 23). I FK, modtog en borger et intensivt forløb i HR på 31 dage, og endte med at blive helt selvhjulpen - en indsats som blev tjent hjem på 2 mdr. og gav en årlig besparelse på kr. (KL 2010 s. 5). 1.2 Rehabilitering/hverdagsrehabilitering Rehabilitering defineres som en målrettet samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet med samarbejdet er, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Borger og pårørende bidrager til samarbejdet med erfaringer, personlige 9

10 forudsætninger og ressourcer, mens fagpersoner bidrager med deres faglige viden og erfaringer (Lie, Melchiorsen & Kilde 2011 s. 11). HR er et begreb der bliver brugt i mange kommuner i Danmark, og i 2012 havde næsten 87 % af landets kommuner indført HR (Borg & Stabel 2013 s. 46). Indsatsen foregår i borgerens eget hjem og har fokus på, at borgeren kan fungere sikkert og selvstændigt i eget hjem (Brandt, Madsen & Peoples 2013 s. 23). Formålet med HR er, at den enkle borger skal forblive uafhængig, selvhjulpen og aktivt deltagende i eget liv (Jessen-Winge & Riddersholm 2013 s. 32). Fagpersonalet der arbejder med dette, vil fungere som ideudviklere, konsulenter, undervisere og vejledere, hvor arbejdsopgaverne består i at strukturere og skabe rammerne for interventionen (Borg & Stabel s. 46). 1.3 Innovation Innovation ses som nydannelse eller fornyelse med fokus på udvikling af nye idéer med realisering i praksis som mål. Der findes mange definitioner på hvad innovation er, men der er enighed om, at det er en proces, hvor der skabes udvikling og fastholdelse af nytænkende idéer, der skaber merværdi (Hjortbak, Madsen & Pedersen 2014 s. 505). Innovation har gennem de seneste år fået tillagt større værdi som en metode til at forbedre og forandre velfærdsydelser for borgerne. Der er kommet større behov for at optimere behandling og prioritere indsatser og mængden af ydelser ift. stigningen af flere kroniske syge og ændret demografi. Kravene bliver øget til de sundhedsfaglige, de bliver udfordret til at forvalte innovation i daglig praksis, og deres tidligere tankegang ift. håndtering af udfordringer (ibid s. 497). FK er en innovativ kommune, som i 2010 vandt innovationsprisen med projektet 'Længst muligt i eget liv' (KL 2010). Der er mellem FK og University College Lillebælt udviklet en partnerskabsaftale, med fokus på områderne pleje, sundhed og arbejdsmarked. Formålet er, at udfordre disse områder, omstille sig og udvikle praksis (UCL 2014). 1.4 Tværfaglig relevans HR vil ofte tage udgangspunkt i en tværfaglig indsats og flere studier har vist, at en vellykket rehabiliteringsproces ikke kan stå alene med én enkelt faggruppe, men kræver et tværfagligt samarbejde, hvor indsatsen er koordineret, sammenhængende og evidensbaseret (Andreasen & Legarth 2013 s. 369). Tværfagligt samarbejde defineres som samarbejde på tværs af og/eller mellem fag (Greve 2009 s. 160). If. Hvidbogen (Christoffersen 2011 s. 105) skelnes der mellem tre forskellige slags tværfagligt samarbejde; 1) multidisciplinært hvor faggrupperne arbejder uden kendskab til hvad de andre faggrupper foretager sig, 2) 10

11 interdisciplinært hvor der arbejdes med fælles mål og koordinering og 3) transdisciplinært som den højeste form for samarbejde hvor der opstår en udviskning af eget fag og medlemmerne i teamet kan udføre de samme opgaver med undtagelse af specielfunktioner (Greve 2009 s. 161). I Tyskland blev arbejdsprocessen og effektiviteten sammenlignet ved multi- og interdisciplinært samarbejde, og man fandt at begge punkter var højere i de interdisciplinære teams (Körner 2009 s. 745). Herhjemme udførte Syddansk Universitet i 2011 et litteraturstudie på 15 casestudies, hvor der blev undersøgt om tværfagligt samarbejde, enten trans- og/eller interdisciplinært, ville fremme effekten af rehabiliteringen sammenlignet med en standardiseret indsats uden fokus på det tværfaglige aspekt. Den fundne litteratur pegede på, at tværfagligt samarbejde fremmer effekten af mange områder, bl.a. bedre overlevelsesrate, mindre afhængighed af hjælp, hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarked, samt kortere og færre hospitalsindlæggelser (Momsen et al s. 903). I Danmark bruges Internationale Classification of Functioning (ICF) som fælles referenceramme indenfor rehabilitering (Lie, Melchiorsen & Kilde 2011 s. 11). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at samarbejdspartnere på tværs af sektor og fag, anvender ICF som fælles referenceramme (MarselisborgCentret 2005 s. 12). ICF er en internationalt begrebsramme, der beskriver funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbred. Formålet med ICF er at tilbyde et fælles standardiseret sprog og begrebsramme (ibid. s. 9). 1.5 Ergoterapeutisk relevans Grundværdierne i ergoterapi er en forståelse af, at alle mennesker har ret til en aktiv deltagelse i deres hverdagsliv (Brandt, Madsen, & Peoples 2013 s. 17). Townsend & Polatajko (2011 s. 492) definerer ergoterapi som: at muliggøre engagement i hverdagslivet gennem betydningsfulde aktiviteter, sætte folk i stand til at udføre de aktiviteter der fremmer god sundhed og trivsel Kommunernes paradigmeskift kan ses som en realisering af det ergoterapeutiske paradigme (Borg & Stabel 2013 s. 47), hvor den klientcentrerede tilgang er i fokus. Her kan nogle af ergoterapimodellerne hjælpe med at give et præcist sprog, og er velegnede til at sætte bag indsatserne i kommunerne (ibid. s. 46). Fx Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), der er en begrebsramme, der beskriver den dynamiske forbindelse mellem person, omgivelser og aktiviteten (Townsend & Polatajko 2011 s. 490). FK er en af de kommuner, der har indført HR efter den svenske ergoterapeut Marita 11

12 Månssons perspektiv. Hun ser hjemmeplejen som basis, ergo- og fysioterapeuterne som motoren og sygeplejerskerne som deres samarbejdspartnere (Kjellberg et al s. 5). Ergoterapeuter har mange kompetencer til at udfylde denne rolle med deres holistiske syn på mennesket og en systematisk fremgangsmåde, hvor teoretisk viden anvendes for at hjælpe borgeren med at udøve aktivitet og deltage i hverdagslivet (Brandt, Madsen, & Peoples 2013 s. 19). Gennem aktivitetsanalyse kan ergoterapeuten identificere centrale aktivitetsproblematikker og finde årsagen, der enten ligger i personen, omgivelserne eller aktiviteten (Bundgaard & Bülow 2013 s. 197). Ergoterapeuter har mange samarbejdspartnere, der arbejder under lignede værdier og principper. En af ergoterapeutens kerneværdier er, at se det enkelte menneskes liv, som indeholdende mangfoldige aktiviteter, og at alle har et behov for at udføre de aktiviteter, der er meningsfulde for dem (Borg et. al 2010 s. 18). Sammen med den nye tankegang i kommunerne og ergoterapeuternes viden om hvilke elementer hverdagslivet består af, hvordan den optimale rehabilitering struktureres og iværksættes, har ergoterapeuter mulighed for, i en højere grad end før, at sætte sit præg på fremtidens kommuner (Borg & Stabel 2013 s. 47). En af Ergoterapeutforeningens værdier, er at ergoterapeuter udviser en kreativitet og fleksibilitet, for at fremme borgerens aktivitet. På trods af dette, findes der ikke meget viden om innovation indenfor ergoterapi andet end udviklingen af hjælpemidler og arbejdsmetoder inden for rehabilitering (Jacobsen, Jepsen & Nielsen s. 288). Fremtiden for ergoterapi kan være en profession, der målbevidst arbejder med at skabe innovation løbende, hvilket vil resultere i både at skulle varetage en traditionel evidensbaseret og en innovationsfokuseret praksis (Madsen & Skov 2013 s. 167). 1.6 Fysioterapeutisk relevans Indsatsen i HR har sit primære fokus på borgeren og dennes mål. Der er tale om en holistisk tilgang, der i de seneste år har fået mere og mere indflydelse i det fysioterapeutiske arbejde. Hvidbogen udkom i 2004 og definerede rehabilitering som: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Lie, Melchiorsen, & Kilde 2011 s. 11) Hvis rehabilitering skal baseres på hele borgerens livssituation og være planlagt pga. en 12

13 koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats, er fysioterapi en nødvendighed. De fysioterapeutiske kompetencer er både relevante i specialiserede situationer og i samarbejde på tværs af professioner. I uddannelsen bliver nye studerende introduceret til tværfaglige redskaber som den bio-psyko-sociale model, der skal forstås som et billede på, hvordan sygdom kan påvirke både det biologiske, psykologiske og sociale. Det er en måde at tænke på hvor alle aspekter hos borgeren inddrages og analyseres (Maribo et al s. 921). Modellen danner grundlag for ICF, der indeholder emner der så vidt muligt danner et komplet overblik over borgeren (ibid s. 921). Fysioterapeuter kan derfor nemt indgå i et samarbejde, hvor der er et holistisk fokus, men de har også deres specialiserede kernekompetencer, der gør dem unikke. Fysioterapeuter er specialister på kroppen og er særligt trænede i at undersøge patienter ift. funktionelle problematikker og specifikke undersøgelser indenfor biomekanik og psykosomatik. Den anatomiske viden bidrager til at tilrettelægge behandling og træningsprogrammer baseret på det undersøgte (Bjørnlund, Lund & Sjöberg 2011 s. 73). Fysioterapeuter har en viden, der gør dem specielt egnet til at tilpasse træning, uanset niveau, og behov, og ændre den løbende. Kerneværdierne i fysioterapi befinder sig mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab, hvilket giver en bred forståelse for patienterne (Frederiksen & Lund 2011 s. 53). Arbejdet i HR rækker ud over almindelig rehabilitering. Som konsulent bliver kundskaberne, som terapeut sat på prøve, og den viden, der gør fysioterapeuter til specialister, skal formidles og forstås af andre. 1.7 Formål Dette bachelorprojekt undersøger, hvordan terapeuterne i HR oplever og erfarer innovative tiltag med henblik på deres mono- og tværfaglighed. Formålet er at belyse hvilke muligheder og barriere, der kan opstå ved de innovative tiltag. Projektgruppen ønskede at skabe dialog omkring betydningen for dette i terapeuternes arbejde i praksis, samt hvordan det forsat kan udvikles på. Resultaterne vil bidrage med viden omkring terapeuternes opfattelse af de innovative tiltags indvirkning på deres arbejde i praksis, både mono- og tværfagligt, samt give ledelsen et indblik af, hvilke styrker og/eller begrænsninger de innovative tiltag har af betydning i praksis. 13

14 2 Problemformulering Hvordan oplever og erfarer hverdagsrehabiliteringsgruppen i Fredericia Kommune muligheder og barrierer ved de innovative tiltag i forhold til mono- og tværfaglighed og hvordan kan tiltagene forsat udvikles? 2.1 Begrebsafklaring I det følgende beskrives, den valgte definition, på udvalgte begreber Oplever Defineres som de umiddelbare tanker og følelser, der dukker op midt i, og som reaktion på udøvelse af en aktivitet (Kielhofner 2010 s. 33) Erfarer Begrebet defineres som den viden og opfattelse, som informanterne er i besiddelse af gennem personlig oplevelse Hverdagsrehabiliteringsgruppen Her menes en rehabiliteringsindsats, der er en specialenhed bestående af to ergo- og en fysioterapeut, med funktion som konsulenter. Terapeuterne har et samarbejde med borgeren i eget hjem og de trænede hjemmehjælpere 1. Ud fra borgerens mål udarbejdes en rehabiliteringsplan Innovative tiltag Defineres som nydannelse eller fornyelse med vægt på udvikling af en ny idé med realisering i praksis som mål (Hjortbak, Madsen & Pedersen 2014 s. 505) Tværfaglighed If. Højholt (2013, s. 55), er tværfaglighed et samarbejde der betegnes for fags samarbejde. Et fag er, en samling af metoder, viden, redskaber og færdigheder indenfor et særligt område med eget vidensniveau, egne metoder og praktisk mestring. 1 SSA/SOSU der har modtaget undervisning af terapeuter, visitatorer og sygeplejersker fra HR. 14

15 3 Teori I følgende afsnit præsenteres de udvalgte teorier og begreber, der anvendes til dataanalysen. 3.1 Kritisk psykologi Kritisk psykologi blev udviklet som modsætning til andre psykologiske retninger, i slutningen af 1960'erne. En af hovedpersonerne i udviklingen af kritisk psykologi er Klaus Holzkamp, der har udgivet bogen "Grundlegung der psychologie", der indeholder en del af grundbegreberne, fundet i kritisk psykologi (Jartoft 1996 s. 182). Den kritiske psykologi kaldes "det subjektvidenskabelige tilgang". Subjektet (mennesket) bliver forbundet med samfundet via deres handlinger - dvs. gennem deltagelse og ved at skabe sine egne betingelser. Vibeke Jartoft beskriver det på følgende vis: På den ene side i kraft af deres handlinger - eller praksis - er med til at skabe deres livsbetingelser - og at mennesker har bevidst rådighed over deres liv. På den anden side er mennesker på grund af de samfundsmæssige nødvendigheder - eller krav - samtidige bestemt af deres objektive livsbetingelser. (Jartoft 1996 s. 183) Det beskrives yderligere som et centralt punkt, at selvom mennesker er betingede af deres omgivelser, så har de stadigvæk mulighed for at skabe, opretholde og forandre deres betingelser. Sagt på en anden måde bruger Jartof følgende citat: Individet kan ikke eksistere uden samfundet, ligesom der ikke kan eksistere et samfund uden individer. (Jartoft 1996 s. 183) Tanken bag ved at studere subjektperspektiver, er at alle mennesker er forskellige. Perspektiverne er baseret på subjekternes fortællinger, i de sammenhænge de befinder sig i. Ligeledes er de forskellige perspektiver med til at danne den fælles vurdering, der ligger bag ved alle sociale praksisser. Det er derfor vigtigt at studere de forskellige perspektiver, når praksis udvikles (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2010 S. 658). Praksisforskning bygger på et samfundsvidenskabeligt og humanistisk grundlag og deler følgende antagelse, med ergo- og fysioterapien: Mennesket er et aktivt, handlende væsen, der er påvirket af, og som skaber sine sociale og materielle omgivelse. (Borg, Bundgaard & Rasmussen, 2010 s. 646) 15

16 Det giver mening, at kritisk psykologi bruges til praksisforskning. Idet kritisk psykologi omhandler, ligesom ovenstående citat, hvordan mennesket er et handlende væsen, der er påvirket af sine omgivelser. I projektet bruges kritisk psykologi som en teoribaseret tilgang. Der søger efter en forståelse af informanternes handlinger og perspektiver på egen livsførelse i HR (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2010 s. 658), samt den handlesammenhænge de er en del af. De centrale begreber i kritisk psykologi er; subjektet, handlesammenhænge, handleevne, livsførelse, livsførelsesbaner og emotioner. I følgende afsnit, vil tre udvalgte begreber, der er anvendt i resultatafsnittet, blive beskrevet Handleevne Handleevne ses som potentialet til at handle og personens mulighed for at øve indflydelse på de fælles livsbetingelser. Herunder udvidet handleevne, hvor det forstås som muligheden for at kunne fortage en ændrende adfærd i den kontekst subjektet er en del af. I projektet bruges det til at forstå hvilken handleevne informanterne har og deres mulighed for at påvirke den kontekst, de er i. Det kan fx gøres gennem: - middelbare handleevne hvor mennesket forsøger at udvikle vilkår i fællesskab og til et fælles bedste. - umiddelbare handling, ser på her og nu løsninger, der ofte involverer en snæver egeninteresse. - restriktive handleevne, hvor subjektet forsøger at indrette sig på de eksisterende og begrænsende betingelser (Jartoft 1996 s. 196) Handlesammenhæng Det skal ses som den samfundsmæssige struktur og den sociale praksis mennesket lever i - det udvikles gennem subjektets handlinger (Borg & Stabel 2013 s. 40). Det giver en struktur, med muligheder og begrænsninger for mennesket, og kan forstås som rammerne, hvor i handleevnen indgår, i og er med til at forme subjektets måder at tænke, føle og handle på. I projektet forsøges der gennem begrebet at forstå de handlesammenhænge, som informanterne befinder sig i og deres påvirkning af disse Livsførelse Livsførelse står for den enkeltes organisering af sin hverdag (Borg, Mygind & Stockholm 2013 s. 488). Det at kunne få sin tilværelse til at hænge sammen på tværs af deltagelse i 16

17 forskellige handlesammenhænge. Den daglige livsførelse er det, der gentager sig; det er vaner, rutiner, det ordinære og forventelige. I projektet bruges livsførelse til at forstå hvordan subjektet organiseres i HR og i de handlesammenhænge de agerer i. 3.2 Samarbejdsteori I det følgende præsenteret den samarbejdsteori, der tager udgangspunkt i Andy Højholdts teori om tværprofessionelt samarbejde. Teorien forsøges der at sikre, at den samlede velfærdsindsats bliver forbedret for det enkelte individ i kontakten med det offentlige (Højholdt 2013 s. 12). Samarbejde bruges for at opnå et mål i fællesskab, der ikke kan opnås selvstændigt. Det centrale i samarbejdet er, at der arbejdes hen imod et fælles mål, for at give den bedste behandling. Højholdt (ibid. s. 21) anskueliggør, at med trivsel og glæde ved et samarbejde, er der en større sandsynlighed for at målet opnås. Tværfagligt samarbejde anvendes ofte i stedet for tværprofessionelt samarbejde, når det gælder samarbejde mellem professioner. Der arbejdes på tværs af fag og Højholdt (ibid. s. 55) definerer fag som: En samling af metoder, viden, redskaber og færdigheder inden for et særligt område med eget vidensniveau, egen metode og egen praktisk mestring. De forskellige samarbejdsbegreber har en tendens til at blive misforstået. Det er vigtigt ift. projektet at have en udvidet forståelse af, hvad de forskellige begreber dækker over og hvornår de bruges. Der er if. Højholdt (ibid. s. 24) fem grundforståelser af samarbejde som; en kollektiv enhed, et hold, et fleksibelt team, overlevering og som et løst netværk. Der er valgt to relevante begreber: - Overlevering det omhandler gode overgange og overleveringer af opgaver. Disse skal videregives hensigtsmæssigt, så de rammer målgruppen ligesom et stafetløb (ibid. s. 37). - Et løst netværk, er et netværk der skifter form afhængig af hvilken faggruppe der skal bruges. Her er der fokus på at dele viden gennem dialog om nye muligheder og fremtidige tiltag (ibid. s. 40). 4 Metode I det følgende afsnit vil der redegøres og argumenteres for projektets design, tilrettelæggelse, dataindsamling og databearbejdning. 17

18 4.1 Design Denne opgave er et praksisforskningsprojekt med en handlingsrettet forskningstype. Der er valgt at bruge kvalitativ interviewundersøgelse med tre sundhedsprofessionelle fra HR i FK. Det er for at belyse hvordan innovative tiltag skaber muligheder og barrierer, i det mono- og tværfaglige arbejde, ud fra de sundhedsprofessionelles subjektive mening. Der er i den forbindelse blevet brugt kritisk psykologi som videnskabsteoretisk referenceramme. 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Praksisforskningsmetoden, kan være forskellig afhængig af hvilke praksissammenhænge og problemstillinger, der udforskes (Borg, Mygind & Stockholm 2013 s. 488). I det følgende beskrives hermeneutikken og forforståelse som den videnskabsteoretiske tilgang der er anvendt Hermeneutikken Der er anvendt en hermeneutisk tilgang, til at besvare problemformuleringen. Hermeneutikken betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2013 s. 95). Formålet er at opnå en gyldig og almen forståelse af det undersøgte (Kvale & Brinkmann 2009 s. 69). Ift. interviewguiden er den hermeneutiske tilgang brugt i forbindelse med, at få informanterne til at sætte flere ord på deres oplevelser i praksis, for bedre at kunne forstå sammenhæng, så godt som muligt (Kristensen & Kurth s. 400). Inden for hermeneutikken er det svært, at fralægge den forståelse man har i forvejen, derfor er det vigtigt at forforståelse, bliver klarlagt på forhånd, for at kunne få den i spil (Birkler 2013 s.102). Den hermeneutiske tilgang kommer til udtryk i diskussionen, ved at fortolke ud fra forforståelsen med det terapeuterne oplever Forforståelse If. Malterud er forforståelse de erfaringer og den viden, vi har med os inden begyndelsen af projektet, og som bliver udviklet i takt med at, vi opnår ny viden. Forforståelse kan være en vigtig kilde til motivationen for projektarbejde, men kan også være en hæmmende fakta i opnåelse af ny viden (Malterud 2013 s. 40). Undervejs udvides forforståelsen, med ny viden. For at undgå at forblive i vores forforståelse og fordomme, har vi anvendt den hermeneutiske cirkel til at opnå en større viden omkring vores problemstilling (Kristensen & Kurth 2013 s. 400). Den hermeneutiske cirkel er en fremog tilbagegående proces mellem dele og helhed, den cyklisk proces åbner op for mulighed for 18

19 en dybere forståelse af det undersøgte (Kvale & Brinkmann 2009 s. 233). I projektets opstart havde vi en begrænset forforståelse af, hvad nye innovative tiltag ville have af betydning for ergo- og fysioterapeuternes mono- og tværfaglige arbejde. Vi havde en idé om, at der kunne være udfordringer forbundet med ændringer, både til ens mono- og tværfaglighed. Denne forforståelse bygger på teoretisk viden fra ergo- og fysioterapeutuddannelser, samt erfaringer fra klinisk undervisning. 4.3 Tilrettelæggelse I starten af projektet blev der udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan (bilag 1) med de mål, delmål, og aktiviteter, der skulle til, for at overholde tidsplanen undervejs i projektforløbet. Idet projekt skulle omlægges og der opstod tidspres, var aktivitets- og milepælsplanen med til at strukturere og give overblik, hvilket gjorde forløbet mere konkret (Dahlerup & Sørensen 2010 s. 80). Derudover blev der udarbejdet en interessentanalyse (bilag 2), for at identificere hvem projektet ville have betydning for, og hvem målgruppen for formidlingen skulle være (Dahlerup & Sørensen 2010 s ) Samarbejde med praksis Praksisforskning ses som et ønske om, systematisk at udforske og undersøge, hvilken betydning den aktuelle praksis har for de involverede, for at kunne videreudvikle og forandre praksis (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2010 s. 651). Det er en cyklisk proces (bilag 3), hvor potentiale for udvikling undersøges, evalueres og føres til afprøvning af nye initiativer i praksis, hvorefter processen gentages (Borg, Mygind & Stockholm 2013 s. 480). Når der er tale om praksisforskning bliver deltagerne i projektet ofte omtalt aktører - her er der tale om de professionelle, brugere, forskere, fordi der ønskes et ligeværdigt samarbejde med de involverede (Borg, Mygind & Stockholm s. 481). Problemformuleringen bliver normalvis udarbejdet i samarbejde mellem praksis og projektgruppen, og der bliver vurderet, hvor der er potentiale for udvikling, og arbejdsområdet afgrænses. Grundet tidsmæssige årsager, blev problemformuleringen udarbejdet af BA-projektgruppen efter ønske omkring problememnet fra FK og godkendt af ledelsen. Der blev skabt kontakt med HR, og som et led i arbejdsprocessen, blev der afholdt forventningsafstemning og udarbejdet en samarbejdskontrakt (bilag 4). Samarbejdskontrakten indeholdte mål, arbejdsdeling, ansvar osv. og blev underskrevet af kontaktpersonen i HR, der ligeledes også var informant (Borg, Mygind & Stockholm s. 483). Efter analyse af data, blev de foreløbige resultater videregivet og evalueret med kontaktpersonen gennem korrespondance. Herefter kunne databearbejdningen forsætte. 19

20 Som afslutning på projektet, bliver resultaterne formidlet for praksis, samt forslag til forandring. Der vil til slut blive modtaget feedback fra praksis, på de fremlagte forslag. 4.4 Dataindsamling I de følgende afsnit redegøres for dataindsamlingsmetoden; udvælgelse og præsentation af informanter, forskningsetiske aspekter, udarbejdelse af interviewguiden og interviews, samt transskription og litteratursøgning Udvælgelse og præsentation af informanter Efter mødet med kontaktpersonen fra FK, blev der i samarbejde afstemt fokusområde. Projektgruppen opstillede in- og eksklusionskriterier for informanterne, se tabel 1, for at sikre mulighed for at indhente data, der kunne besvare problemformuleringen. Der blev videregivet kriterierne til kontaktpersonen i projektet, efterfølgende fandt hun informanter, der opfyldte disse. Inklusion Eksklusion - Arbejde i hverdagsrehabilitering - Erfaring med tværfagligt arbejde - Oplevet innovative tiltag i FK - Ergo- og fysioterapeutisk baggrund (Tabel 1 - In- og eksklusionskriterier for informanter) - Nyuddannet - Færre end 20 timer ugentligt i HR - Ledere/afdelingsledere For at få et nuanceret billede ønskede projektgruppen, at professionerne var fordelt ligeligt, men efter modtagelse af information på tre informanter, se tabel 2, var dette ikke muligt. Herefter blev alle individuelt kontaktet via . Der blev kort forklaret projektets formål, og hvilke krav der var til informanterne ved deltagelse. Til slut blev dato for interviewene aftalt. Interviewene blev udført over to uger, så der var mulighed for at tilpasse interviewguiden. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Profession: Ergoterapeut Funktion: Konsulent Timer ugentligt: 22 Ansat i HR: 5 år (Tabel 2 - Præsentation af informanter) Profession: Ergoterapeut Funktion: Konsulent Timer ugentligt: 37 Ansat i HR: 2 1/2 år Profession: Fysioterapeut Funktion: Konsulent Timer ugentligt: 22 Ansat i HR: 6 år 20

21 4.4.2 Forskningsetiske aspekter Inden gennemførelsen af interview, blev de etiske retningslinjer for udførelsen klarlagt (Kvale og Brinkmann 2009 s. 86). Det betød at informanterne inden interviewstart modtog informeret samtykke. De blev oplyst om, at det var frivilligt at deltage, og på hvilket som helst tidspunkt kunne trække sig, samt interviewets formål og overordnede emner. Både interviewer og informant, underskrev samtykkeerklæringen (bilag 5). Informanterne indvilligede i, at interviewer kunne kontakte dem, såfremt der var tvivlspørgsmål. For at sikre deres fortrolighed, blev identificerbar data, anonymiseret under transskriberingen og lydfilen bliver destrueret efter endt eksamen (Kvale og Brinkmann 2009 s. 91). Ved interviewets afslutning blev informanterne debriefet med en opsummering af interviewet for, at sikre fuld forståelse af deres udsagn Interviewguide Inden påbegyndelse af interviewguiden, blev et mindmap udformet med interesseemner, der tog udgangspunkt i problemformulering. Det endte med tre overordnede emner, der fik underspørgsmål. Derefter blev interviewguiden (bilag 6) udarbejdet, med udgangspunkt i mindmappet og opdelt i fire koloner: - Første kolonne indeholdte tre emner, med inspiration fra forskningsspørgsmålet, for at sikre bedst mulig besvarelse af problemformulering. - Anden kolonne indeholdte hovedspørgsmål. - Tredje kolonne indeholdte uddybende og supplerende spørgsmål, for at sikre opfølgende spørgsmål på informanternes udsagn. - Fjerde kolonne indeholdte udvalgte begreber indenfor kritisk psykologi, for at sikre den subjektvidenskabelige tilgang. Antallet af forsknings- og hovedspørgsmål blev, baseret på hvad der var realistisk at nå på maksimalt 60 minutter. Interviewguiden blev anvendt for, at sikre at de relevante spørgsmål blev berørt og derved kunne besvare problemformuleringen. Det gav intervieweren et overblik under hele interviewet og efterfølgende i analysen (Dalland 2010 s. 150) Semistruktureret interview Der blev foretaget kvalitative, semistruktureret interviews, for at forstå verden ud fra informanternes perspektiv og oplevelser (Kvale & Brinkman 2009 s.17). Samtykkeerklæring blev underskrevet og diktafonen blev tændt, så interviewer havde frihed til at koncentrere sig om emner og interviewets dynamik (Kvale & Brinkman 2009 s. 201) og interviewer briefede informanten om interviewets længde, formål, overordnede emner og de tilstedeværende. 21

22 Interviewet blev indledt med åbne spørgsmål, for at få informanternes egne oplevelser og erfaringer (Kvale & Brinkman 2009 s. 154). Under hele interviewet, blev interviewguiden anvendt som ramme for at holde fokus og stille relevante spørgsmål, der kunne besvare problemformuleringen (Dalland 2010 s. 148). Under hvert interview deltog informanten, én interviewer og to co-interviewer, der sad lidt på afstand, for at give interviewer mulighed for at komme i dialog med informanten. Hvis nødvendigt, var det co-interviewernes opgave at hjælpe intervieweren med at overholde tid, samt ved afslutning at stille supplerende spørgsmål, som sikrede fuld besvarelse af interviewguiden. Undervejs i interviewet blev der stillet uddybende og sonderende spørgsmål, der opfordrede informanten til at komme med eksempler fra praksis og beskrive deres handlinger uden interviewerens påvirkning. Ved slutningen af et emne blev der lavet en kort opsummering af informantens udsagn, for at vise opmærksomhed og få valideret det sagte (Kvale & Brinkman 2009 s. 156), hvorefter interviewer præsenterede et nyt emne. Interviewet blev afrundet med en debriefing, hvor de vigtigste hovedpunkter intervieweren havde fået indsigt i blev nævnt. Informanten havde mulighed for at komme med ydereligere kommentar til emnet og give feedback på oplevelsen af interviewet (Kvale & Brinkman 2009 s. 149). Efter første interview blev der foretaget mindre justeringer i interviewguiden, da der fx var spørgsmål der mindede om hinanden. Der blev inden gennemførelse af interviewene lavet pilotinterview med et af medlemmerne i BA-gruppen, for at afprøve spørgsmålenes forståelighed, deres naturlig forlængelse af hinanden og overholdelse af tiden (Kvale & Brinkman 2009 s. 138). Det havde været optimalt at lave dette med en medarbejder i FK, men det var grundet tidspres ikke muligt. Efter pilotinterviewet blev interviewguiden tilpasset Transskription Transskribering blev udskrevet i fuld længde og hvert gruppemedlem lavede én transskribering hver. Alle interviews blev optaget på diktafon og alt undtagen anerkendende ja-udtryk er blev transskriberet, for at være så loyal som mulig overfor informanterne (Kvale & Brinkmann 2009 s. 81). Der blev udarbejdet retningslinjer for transskriptionen, der blev opfyldt. Efter endt transskription, blev alle interviews gennemlæst og lyttet af de øvrige medlemmer for at sikre validiteten Litteratursøgning Der er i perioden marts 2015 til juni 2015 løbende søgt på sundhedsvidenskabelige og internationale databaser. Formålet med litteratursøgning, var at søge efter internationale og 22

23 nationale forskningsartikler, for at opnå et større perspektiv på området. Litteratursøgning skete via databasen PubMed og Cochrane. Specifikke søgeord fremgår i søgeprofilen (bilag 7). Der er som udgangspunkt blevet søgt efter randomized controlled trials og Systematic Review artikler, da disse typer artikler ligger øverst i evidenshierakiet (Sundhedsstyrelsen 2001). Der blev søgt litteratur, ift. eksisterende evidens, om tværfagligt samarbejde fungerer bedre, sammenlignet med traditionelt samarbejde. Grundet det tværfaglige aspekt, var det relevant at ergo- og fysioterapeuter indgik i de videnskabelige artikler. Der blev udvalgt tre artikler, ud fra ovenstående beskrivelse. Hertil kan bl.a. nævnes en dansk oversigtsartikel, der sammenholder 14 Systematic Reviews og en anden artikel, der sammenligner interdisciplinært samarbejde med multidisciplinært samarbejde. 4.5 Databearbejdning I dette afsnit beskrives databearbejdningsmetoden til analysen af de tre interviews. Bachelorgruppen har fundet inspiration i Kvale og Brinkmanns fem trin (2009 s. 228), som gør materialet mere overskueligt. Dette er gjort ud fra en datastyrede tilgang, hvor koderne blev udviklet ved at læse transskriptionerne igennem og en begrebsstyret tilgang, da de deskriptive udsagn blev indsat i analyseafsnittet (Kvale & Brinkmann 2009 s. 224) Første trin Transskriptionerne blev gennemlæst én ad gangen, for at få en fornemmelse for helheden og betydningen i informanternes udsagn. Det blev gjort af hvert medlem, for at øge validiteten sammenlignet med hvis kun én person udførte processen Andet trin De naturlige meningsenheder blev fundet i teksten, sådan som de var udtrykt af informanterne. Hvert gruppemedlem skrev individuelt temaer ned til hvert interview, hvorefter de blev diskuteret i fællesskab og valgt så det passede med informanternes udsagn, som gruppemedlemmerne forstod det. Det endte med tre temaer til hvert interview ni temaer i alt se tabel 3. For at gøre processen mere overskuelig blev der brugt forskellige farvekoder til hvert tema, det betød at teksten blev nedbrudt i håndterlige stykker, som senere kunne findes. 23

24 Informant 1 Informant 2 Informant 3 Kommunikation og fælles sprog Manglende opfølgning fra ledelsen Forbedret borgermål og tværfaglighed (Tabel 3 - Temaer fra interviews) Normering af personalet og koordinering Innovative tiltag, forskellige tiltag Manglende opfølgning fra ledelsen Faggrænse og kompetenceudvikling, koordinering Forandringer Manglende opfølgning fra ledelsen Tredje trin De tre temaer blev herefter opdelt i 27 undertemaer, hvoraf adskillige overlappede hinanden (bilag 8). Undertemaerne var følgende: Tværfagligt Tiltag Kommunikation Ledelse Koordinering Borger Herefter blev et nyt dokument oprettet og meningsenhederne, i undertemaerne, blev samlet i de tilhørende temaer Fjerde trin Der blev stillet spørgsmål til meningsenhederne af medlemmerne de sorterede koder blev læst igennem, og der blev i fællesskab fjernet temaer der ikke kunne besvare problemformuleringen. Kommunikation blev fravalgt grundet få citater, så der var fem endelige temaer. Der blev valgt tre temaer der indgik i resultatafsnittet og ville give den bedste besvarelse af problemformuleringen Femte trin Citaterne fra de tre temaer; tværfaglighed, tiltag og ledelse, blev skrevet sammen til deskriptive udsagn i resultatafsnittet, der blev analyseret ud fra kritisk psykologi og samarbejdsteori. 24

25 5 Resultater I dette afsnit bliver projektets resultater systematisk præsenteret ift. besvarelse af problemformuleringen. Det følgende afsnit bliver sammenholdt med begreberne fra kritisk psykologi og samarbejdsteori, der tidligere er nævnt i teoriafsnittet. 5.1 Tværfaglighed Indførelse af HR har påvirket terapeuternes opgaver. Det er ikke længere kun terapeut-borger interventioner, men overvejende en konsulentfunktion, hvor hjemmetræerne skal støttes i at vejlede borgeren. Informanten fører en dobbeltrolle, hvor hun skal konsultere og samtidig være opmærksom på borgerens behov: Jeg har den her dobbeltrolle og skal være nysgerrig på hvad borgeren gerne vil opnå i sit liv og støtte borgeren i deres forløb og samtidigt også være konsulent. Jeg arbejder mere med ikke at have ekspertrollen overfor hjemmetræneren, hvor jeg giver alle svarene. Min rolle er også at støtte dem til at udvikle deres evne til at observere, reflektere og tage ansvar for deres del af borgerforløbet. (Informant 1, s. 5 linje 31) I deres praktiske arbejde med borgerne, og i det tværfaglige samarbejde, arbejder terapeuterne med deres fag og skal forholde sig til de metoder og den viden der er gældende (Højholdt 2013 s. 55), men samtidig overholde kommunens normer og mål. Terapeuterne skal samtidig være opmærksom på at borgerens behov bliver mødt og imens udvikle hjemmetrænerne. Det er den nye handlesammenhæng, informanten er en del af (Borg & Stabel 2013 s. 40). Informant 3 fortæller om arbejdsfunktionerne og samarbejdet: Det er jo meget sådan en konsulentfunktion overfor hjemmetrænerne - at højne deres faglige niveau og deres kompetencer ift. borgerne i det hele taget (Informant 3 s. 63 linje 21) Der er meget fokus på hjemmetrænernes udvikling, altså de handlesammenhæng de befinder sig i. Samarbejdet er afhængigt af kvaliteten af den dialog og vidensdeling, der opstår gennem overleveringen (Højholdt 2013 s. 37). Terapeuterne skal kunne formulere en beskrivelse af indsatsen, som hjemmetræneren skal kunne inddrage og bruge i fremtidige praksis (ibid. s. 38). Dette kræver tid og jo mere presset tiden er, jo mere går det ud over det tværfaglige samarbejde, som informant 1 nævner: Der er ligesom en tendens til, at jo travlere en hverdag - jo sværere bliver det at fastholde 25

26 åbenhed og nysgerrighed. Vi gør hvad vi kan for at holde fast i den uanset hvor travlt vi har, men jeg kan godt se tendensen til at nogen i hvert fald har brug for at, fordi at de ikke kan overskue ting, at lukke lidt af. (Informant 1, s. 11 linje 16) Ift. Højholdt (2013 s. 40), er nøglen til succes, deltagernes evne til at gå i dialog og dele ud af egne synspunkter og viden. Her bruger deltagerne hinanden som et netværk, som skifter form afhængigt af problemstillingen. Højholdt (2013 s. 21) beskriver et godt samarbejde, når der arbejdes hen imod et fælles mål, i stedet for individuelt. Det stigende antal komplekse borgere sætter krav til det tværfaglige samarbejde i HR. Og vi har klart en fornemmelse af at klientellet har ændret sig lidt. Så der kommer flere af de mere komplekse borgere hvor der er mere behov for at vi sidder samlet for at finde ud af hvad er det lige der er fokus og. (Informant 3 s. 68 linje 18) Et godt netværk, kræver at personalet, har mulighed for at stille sig til rådighed, under de skriftende betingelser, samt tydeliggørelse af ressourcerne i gruppe, som kan udnyttes (Højholdt 2013 s. 41). Selvom informanterne oplever, at der i perioder godt kan være udfordringer i arbejdsprocessen i FK, så opleves det tværfaglige samarbejde, som det bedste for borgeren. Borgeren får ikke et godt forløb, hvis det kun er terapeuten, der kører det, eller hvis det kun er hjemmetrænere - altså vi er nødt til og samarbejde. (Informant 2 s. 39 linje 13) Det kræver en fælles indsats, hvor hjemmetrænerne får hjælp fra de forskellige faggrupper til at forholde sig til en specifik problemstilling den rette viden eller færdighed bliver stillet til rådighed for at kunne løse opgaven (Højholdt 2013 s. 33). I HR er terapeuternes primære funktion at være konsulenter for hjemmetrænerne, men der er ikke meget fokus på terapeuternes udvikling på eget fagområde i form af kurser, hvilket opleves som svært: Det kan godt være lidt svært at holde sig opdateret, når man sidder i sådan en stilling. Fordi et eller andet sted skal jeg jo også stadigvæk holde mig opdateret, hvad rører sig på de forskellige områder det er mere sådan temadage for hvordan går det med rehabiliteringen i Danmark. (Informant 3 s. 77 linje 13) 26

27 En målrettet indsats kræver if. Højholdt (2013 s. 31) en tydelig fælles vision og ramme, hvor professionelle kan udvise en monofaglig selvstændighed. Ift. handlesammenhæng, er der i rammerne ikke opmærksomhed på terapeuternes udvikling på det faglige plan ift. terapeuternes kompetencer, men mere på den generelle rehabilitering. Højholdt (2013 s. 30) mener, at samarbejdsrelationer ikke blot kræver de rigtige rammer, men skal skabes og vedligeholdes - de opstår ikke automatisk. Selvom HR er et tværfagligt team, oplever en af informanterne, at hjemmetrænerne ikke er opmærksomme på de forskellige terapeuter og hvad forskellen er. De har ikke styr på hvem af os der er ergoterapeuter og hvem af os der er fysioterapeut. Nogle har måske, men det har de ikke alle sammen. (Informant 3 s. 64 linje 10) For at et tværfagligt samarbejde skal være optimalt, kræver det kommunikation og interesse hos medlemmerne til at drage nytte af hinanden. Højholdt (2013 s. 41) mener, at for at opnå et netværk af professionelle, skal der skabes en fælles kultur og ressourcerne tydeliggøres i gruppen, som der kan trækkes på. Der er en interesse i at arbejde tværfagligt, i HR men det giver nogle barrierer, at der er mere fokus på at højne niveauet hos hjemmetrænerne og på den rehabiliterende tilgang, end at udvikle terapeuternes eget fagområde. Det tidsmæssige perspektiv kan være en barriere og det opleves som en udfordring at fastholde det tværfaglige perspektiv. En større tilstrømning af komplekse borgere, giver et krav om mere tværfagligt samarbejde. 5.2 Tiltag Informanterne i HR har forslag til nye tiltag, samt implementering af disse. Tiltagene ses som det at være en del af en foranderlig kultur, hvor intet er det samme særligt længe. Selvom det beskrives som en del af deres hverdag, er det stadigvæk en udfordring for nogen. Informant 1 beskriver på følgende vis arbejdskulturen og at der gerne må tænkes ud af boksen: Det er mest det der med at være i en kultur, hvor at der er sådan en forståelse af at vi ikke skal stå stille men bevæge os og at vi gerne må tænke ud af boksen. (Informant 1, s. 27 linje 14) Med handlesammenhæng forstås de muligheder og begrænsninger rammerne tilbyder. Arbejdspladsen/kulturen er rammen/handlesammenhæng og forståelsen at tænke ud boksen ses som handleevne. Det er med til at forme måden informanten (subjektet) tænker, føler og 27

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Sygeplejersker i rehabilitering

Sygeplejersker i rehabilitering Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Modul 12 Workshop Møde med kliniske undervisere 2.4.2014 Marts 2014 Grethe E. Nielsen Lektor Ergoterapeutuddannelsen UCL Modul 12 opgave fordeling

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledertemadag DF og ETF 1-2-2012 Lone Vesterman Rasmussen, Seniordirektør Kolding kommune Velfærdsklemmen. Kontekst Hvad er innovation og hvordan arbejder vi med det. Det

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC i Hillerød UCL i Odense UCN i Aalborg UCSj i Næstved UCSj - i Roskilde

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere